Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad.

Transkript

1 Unge om deres spisevaner og interesse for madlavning Mere end hver anden ung i alderen år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, og op mod to ud af tre (64%) i denne alder angiver, at de selv laver mad flertallet af ugens dage. Godt hver tiende ung (12%) er dog i mindre grad eller slet ikke er interesseret i at lave mad. De unges køn har ikke nogen betydning for deres interesse i at lave mad, og hyppigheden hvormed de gør det, men det har deres boform. Undersøgelsen viser, at unge som bor sammen med andre unge, f.eks. i bofællesskab eller på kollegium, eller sammen med en partner, generelt er mere interesseret i at lave mad end unge, der bor alene eller hjemme hos deres forældre. Ligeledes laver unge, som bor sammen med andre unge eller en partner, oftere mad selv end unge, som bor alene eller hos deres forældre. Faktisk angiver næsten tre ud af fire unge (74%), som bor sammen med andre unge, at de laver mad på flertallet af ugens dage. Mere end hver femte ung (22%), som bor alene / hos forældrene laver mad mindre end én gang om ugen. De unge, som ikke har en høj interesse for at lave mad, er blevet bedt om at pege på, hvad der kunne få dem til at blive mere interesseret i at lave mad. Også her har boformen en betydning. For blandt de unge, som bor alene eller hos deres forældre, peger mere end hver anden (53%) på, at især nogen at lave mad med/spise med ville øge deres interesse herfor, mens de unge, som bor sammen med andre unge eller sammen med en partner, i højere grad peger grad på, at flere penge til gode råvarer ville øge deres interesse i at lave mad. I gennemsnit spiser kun hver tiende ung mellem år take-away en gang om ugen eller oftere, men der er betydelig forskel mellem kønnene. Færre end hver tiende kvinde (9%) i alderen år, spiser take-away mindst en gang om ugen, mens det blandt mændene i samme alder, er knap hver femte (18%), der spiser take-away mindst en gang om ugen. Boformen har ingen betydning for hvor ofte de unge spiser take-away, men det har den derimod for, hvor ofte de unge spiser færdigretter, der blot skal varmes. Hver fjerde ung (25%), som bor alene eller hos deres forældre, spiser færdigretter mindst et par gange om måneden, mens det blandt unge, som bor sammen med andre unge eller deres partner, er mindre end hver femte (17%), som spiser færdigretter ligeså ofte. Mere end hver tredje (36%) i alderen år foretrækker middelhavsmad (f.eks. italiensk, fransk, spansk eller græsk), mens godt hver femte (21%) angiver dansk mad (f.eks. frikadeller, hakkebøf, flæskesteg, stegt flæsk, m.m.) som deres yndlingsmad. Undersøgelsen er gennemført i uge af YouGov Zapera for Forbrugerrådet. Resultaterne er baseret på svar fra 800 danskere i alderen år. 1

2 Figur 1 - ALLE I hvilken grad er du interesseret i at lave mad? Mere end hver anden ung i alderen år (55%) er i høj grad eller meget høj grad interesseret i at lave mad, mens godt hver tiende (12%) i mindre grad eller slet ikke er interesseret heri. Hver tredje ung (34%) i samme alder er i nogen grad interesseret heri. Der er ingen entydig tendens til, at kvinder eller mænd er mere eller mindre interesseret end det andet køn. Der er dog en tendens til at interessen for at lave mad stiger med alderen, som tabel 1 herunder viser. Tabel 1: I hvilken grad er du interesseret i at lave mad x alder? år år år I meget høj / høj grad 50% 53% 59% I nogen grad 37% 35% 31% I mindre grad / slet ikke 14% 12% 10% Kilde: YouGov Zapera for Forbrugerrådet Men også boformen har betydning for de unges interessere i at lave mad. Som figur 1.1 på næste side viser, er unge der bor sammen med andre unge eller en partner generelt mere interesseret i at lave mad end unge, der bor alene eller hjemme hos deres forældre. 2

3 Figur ALLE I hvilken grad er du interesseret i at lave mad x Boform? Blandt de unge som bor sammen med andre unge, f.eks. i bofællesskab eller på kollegium, eller sammen med en partner, er det knap 60%, som i høj grad eller meget høj grad er interesseret i at lave mad, mens det blandt unge, som bor alene eller hjemme hos deres forældre, er lige under halvdelen, der har samme grad af interesse. De unge, som ikke har en høj interesse for at lave mad, er blevet bedt om at pege på, hvad der kunne få dem til at blive mere interesseret i at lave mad. For mere end halvdelen af de unge vil flere penge til gode råvarer kunne øge deres interesse, mens kun lige over hver tyvende ung (6%), der ikke har en høj interesse i at lave mad, konsekvent afviser, at noget kunne få dem til at blive mere interesseret i at lave mad, jf. figur 2 på næste side. 3

4 Figur 2 HVIS Slet ikke, I mindre grad eller I nogen grad i spørgsmål 1 Hvad kunne få dig til at blive mere interesseret i at lave mad? Ud over flere penge til gode råvarer, peger de unge (også) på at mere tid, kunne gøre dem mere interesseret. Generelt peger mere end hver tredje endvidere på, at deres interesse ville stige, hvis de havde nogen at lave mad med / spise med, men denne årsag afhænger af den unges boform, som det fremgår af figur 2.1 herunder. Figur 2.1 HVIS Slet ikke, I mindre grad eller I nogen grad i spørgsmål 1 Hvad kunne få dig til at blive mere interesseret i at lave mad (udvalgte) x boform? Blandt de unge, som bor alene eller hos deres forældre, peger mere end hver anden ung (53%) på, at især nogen at lave mad med/spise med ville øge deres interesse i at lave mad, 4

5 mens det kun er knap hver fjerde ung (23%), blandt dem, som bor sammen med andre unge, der mener tilsvarende. De unge, som bor sammen med andre unge eller sammen med en partner, peger derimod i højere grad på, at flere penge til gode råvarer, mere tid og et bedre køkken ville kunne øge deres interesse i at lave mad. De unge, som ikke har en høj interesse for at lave mad, har som vist i figur 2 og 2.1 ovenfor angivet flere ting/årsager, der kunne øge deres interesse for at lave mere mad. For at afdække hvilken af de nævnte årsager, der er den væsentligste, er de unge blevet bedt om at pege på dem ene, de mener, er den primære. For flertallet af de unge, som bor alene eller hjemme hos deres forældre, er det, som antydet ovenfor, hvis de havde nogen at lave mad med / spise med, idet 41% angiver dette som den primære ting, der kunne øge deres interesse for at lave mad. Blandt de unge som bor sammen med andre unge eller en partner, er det flere penge til gode råvarer, der vil være den primære interessevækker. Figur 4 ALLE Hvor ofte laver du mad selv (ikke smørrebrød eller sandwich)? Hver tredje ung (33%) i alderen år laver selv mad næsten hver dag, mens yderligere knap en tredjedel (31%) selv laver mad 3-5 gange om ugen. Lige over hver femte (22%) laver selv mad 1-2 gange om ugen, hvilket altså betyder at kun hver syvende ung (14%), i alderen år, laver mad mindre end én gang om ugen. Også her har boformen betydning, idet unge der bor alene / hos forældrene laver mad betydeligt sjældnere end unge, som bor sammen med andre, jf. figur 4.1 på næste side. 5

6 Figur 4.1 ALLE Hvor ofte laver du mad selv (ikke smørrebrød eller sandwich) x boform? Næsten tre ud af fire unge (74%), som bor sammen med andre unge eller en partner, laver mad på flertallet af ugens dage, mens det for unge, som bor alene eller hos deres forældre, kun er lige over halvdelen der laver mad med tilsvarende hyppighed. Mere end hver femte ung (22%), som bor alene / hos forældrene laver mad mindre end én gang om ugen. Blandt unge, som bor sammen med andre unge, er det kun godt hver tyvende (6%), som laver mad ligeså sjældent. Også alderen har en betydning for hvor ofte de unge laver mad selv. Af tabel 2 fremgår det, at unge i alderen år selv laver mad betydeligt oftere end unge i alderen år. Tabel 2: Hvor ofte laver du mad selv (ikke smørrebrød eller sandwich) x alder? Hver dag eller næsten hver dag / 3-5 gange om ugen år år år 47% 65% 74% 1-2 gange om ugen 23% 25% 17% Sjældnere end 1 gang om ugen 29% 9% 8% Kilde: YouGov Zapera for Forbrugerrådet Blandt de unge i alderen år vil der dog være en overvægt af unge, som bor hos deres forældre, hvorfor der er sammenfald mellem de to resultater. 6

7 Figur 5 ALLE, SOM LAVER MAD (HVIS ANDET END Aldrig og Ved ikke I SPG. 4) Hvor ofte laver du mad med halvfabrikata (f.eks. færdiglavede saucer, frosne pommes frites, pizzafyld eller retter baseret på pulver)? Flertallet af unge i alderen år bruger i gennemsnit halvfabrikata i deres madlavning ca. 1 gang ugen. Ingen bruger det dagligt, og godt hver tredje (35%) bruger det maksimalt en gang om måneden eller sjældnere. Hvor ofte der anvendes halvfabrikata afhænger dog af hvor ofte der laves mad. Derfor har svarmulighederne til spørgsmålet om anvendelsen af halvfabrikata været afhængige af, hvor ofte de unge har angivet at lave mad. Dette afspejles i tabel 3. De unge kan således ikke svare, at der bruges halvfabrikata hver dag / næsten hver dag, hvis de har angivet, at de kun laver mad 2-3 gange om måneden. Tabel 3: Hvor ofte laver du mad med halvfabrikata x hvor ofte laver du mad selv? Hver dag / 3-5 gange 1-2 gange næsten om ugen om ugen hver dag 2-3 gange om måneden Ca. 1 gang om måneden Sjældnere end 1 gang om måneden Hver dag eller næsten hver dag 1% gange om ugen 9% 11% gange om ugen 29% 38% 26% gange om måneden 29% 25% 38% 40% - - Ca. 1 gang om måneden 12% 13% 17% 29% 31% - Sjældnere end 1 gang om måneden 16% 10% 10% 23% 52% 76% Aldrig 2% 2% 8% 6% 7% 14% Kilde: YouGov Zapera for Forbrugerrådet Hvor ofte laver du mad selv (ikke smørrebrød eller sandwich)? 7

8 I gennemsnit spiser kun hver tiende ung mellem år take-away en gang om ugen eller oftere (ikke afbilledet), men der er betydelig forskel mellem kønnene, som figur 6.1 viser. Figur 6.1 ALLE Hvor ofte spiser du take-away mad x køn? Hvor det er under hver tiende kvinde (9%) i alderen år, som spiser take-away mindst en gang om ugen, er det blandt mændene i samme alder knap hver femte (18%), der spiser take-away mindst en gang om ugen. De unges boform, altså om de bor alene eller sammen med andre unge har dog ingen betydning for, hvor ofte de spiser take-away. Figur 6.2 ALLE Hvor ofte spiser du hos dine forældre eller andre familiemedlemmer? Uanset boform er det typiske, at de unge spiser hos forældre eller andre familiemedlemmer 2-3 gange om måneden, idet 29% angiver dette. 8

9 Hvis man sorterer de unge fra, som angiver at bo hos deres forældre, og kigger på forskelle i besøgshyppigheden blandt unge, der bor sammen med andre unge og unge, som bor alene, tegner der sig en tendens til, at unge, som bor alene, hyppigere spiser hos forældre og andre familiemedlemmer. Figur ALLE Hvor ofte spiser du hos dine forældre eller andre familiemedlemmer x boform? Godt hver fjerde ung (27%), som bor alene, spiser hos forældre eller familiemedlemmer mindst én gang om ugen, mens det blandt unge som bor sammen med andre unge eller en partner, er knap hver sjette (16%), som gør tilsvarende ligeså hyppigt. Når de unge, som bor hos deres forældre sorteres fra, dannes der et andet, måske uventet, billede af de unges besøg hos forældre og andre familiemedlemmer ved spisetid. Faktisk spiser de unge årige, som er flyttet hjemmefra, hyppigere hos forældre og andre familiemedlemmer, end årige, som også er flyttet hjemmefra, jf. tabel 4 herunder. Tabel 4: Hvor ofte spiser du hos dine forældre eller andre familiemedlemmer x alder? Ekskl. unge, som har angivet at bo hjemme hos deres forældre år år år Mindst én gang om ugen 16% 21% 26% 1-3 gange om måneden 63% 57% 57% Sjældnere end 1 gang om måneden 16% 21% 16% Kilde: YouGov Zapera for Forbrugerrådet 9

10 Figur 6.3 ALLE Hvor ofte spiser du færdigretter, der blot skal varmes? Knap hver fjerde ung (23%) i alderen år spiser aldrig færdigretter, der blot skal varmes, mens yderligere en god tredjedel (39%) gør det sjældnere end en gang om måneden. Mindre end hver tiende ung (8%) gør det en gang om ugen eller oftere. Unge som bor alene, eller hos deres forældre, spiser hyppigere færdigretter, der blot skal varmes, end unge, som bor sammen med andre unge eller deres partner, jf. figur Spørgsmål ALLE Hvor ofte spiser du færdigretter, der blot skal varmes x boform? Hver fjerde ung (25%), som bor alene eller hos deres forældre, spiser færdigretter mindst et par gange om måneden, mens det blandt unge, som bor sammen med andre unge eller deres partner, er mindre end hver femte (17%), som spiser færdigretter ligeså ofte. 10

11 Figur 6.4/6.5 ALLE Hvor ofte spiser du morgenmad, brunch eller frokost hhv. aftensmad på en restaurant, i en kantine eller på en café? De unge i alderen år spiser for flertallets tilfælde sjældent eller aldrig måltider på café, restaurant eller i kantiner. Knap halvdelen (48%) angiver, at de aldrig eller sjældnere end 1 gang om måneden spiser morgenmad, brunch eller frokost ude, og yderlige godt hver femte (22%) angiver, at det sker ca. 1 gang om måneden. Aftensmad spiser 44% af de unge i alderen år aldrig eller sjældnere end 1 gang om måneden ude på spisesteder, og yderligere 28% kun ca. 1 gang om måneden. Godt hver syvende (15%) spiser dog morgenmad, brunch eller frokost på café, restaurant eller i kantine mindst en gang om ugen, og mens det er knap hver tiende (9%), som gør tilsvarende med deres aftensmad. Hverken alder, køn eller boform har nogen betydning for hvor hyppigt måltiderne indtages på en restaurant, i en kantine eller på en café. Der er dog en tendens til, at de unge i alderen år spiser disse måltider ude oftere end de øvrige unge i undersøgelsen. 11

12 Spørgsmål 7 ALLE Hvilke grøntsager har du benyttet i madlavningen i de seneste tre måltider som du har lavet? Når de unge anvender grøntsager i deres madlavning, hvad 95% af de unge, som selv laver mad, gør, er der nogle grøntsager, der anvendes hyppigere end andre. Figuren oven viser de 10 grøntsager 1, som flest unge har angivet at bruge i deres madlavning i de seneste tre måltider, de tilberedte forud for deltagelsen i indeværende undersøgelse. Tomater, agurk og gulerødder er de grøntsager, som anvendes mest, men også salat anvendes meget, hvilket dog i denne sammenhæng skal holdes op mod, at undersøgelsen er gennemført i sommermånederne. 1 Figuren viser 11 grøntsager, da broccoli og champignon har været anvendt lige meget. 12

13 Figur 8 ALLE Hvad er din yndlingsmad? Mere end hver tredje (36%) i alderen år foretrækker især middelhavsmad (f.eks. italiensk, fransk, spansk eller græsk), mens godt hver femte (21%) angiver dansk mad (f.eks. frikadeller, hakkebøf, flæskesteg, stegt flæsk, m.m.) som deres yndlingsmad. 13% foretrækker asiatisk mad, mens kun 3% foretrækker fast food - hjemmelavet som færdigkøbt (f.eks. pizza, burger, sandwich, falafel, m.m.). Der er dog nogle kønsmæssige forskelle; f.eks. angiver 30% af de unge mænd, at dansk mad er deres yndlingsmad, mens det kun er 17% af de unge kvinder, som deler denne holdning. Omvendt foretrækker de unge kvinder dog asiatisk mad, idet 15% angiver dette som deres yndlingsmad. Dette støttes dog kun af 8% af mændene. Ligeledes er skellet når det kommer til vegetar mad, som 7% af kvinderne angiver som deres yndlings, mens det blot er 1% af de unge mænd, der mener tilsvarende. Både de unge kvinder og mænd foretrækker dog middelhavsmad. Og en ligelig andel af kønnene, 14%, angiver, at de ingen yndlingsmad har. 13