Nedmuldning af halm ved ensidig dyrkning af vårbyg
|
|
- Marie Fog
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens Forsøgsstation 6280 Højer Beretning nr Nedmuldning af halm ved ensidig dyrkning af vårbyg II. Indflydelse af halm og stubbearbejdning på jordens indhold af kulstof, kvælstof, kalium og fosfor Incorporation of straw in continuous gro wing of spring barley Il. Influence of straw and stubble tillage upon the soil content of carbon, nitrogen, potassium and phosphorus Per Schjønning Resume Efter 10 års gentagne behandlinger med fjernelse og nedmuldning af halm samt forskellig stubbehandling på 4 jordtyper blev der udtaget prøver i pløjelaget til analyse for reaktionstal samt indhold af kulstof, kvælstof, fosfor og kalium. Resultaterne viser, at halmnedmuldning ikke påvirker jordens reaktionstal samt fosforindhold. Derimod øgedes jordens indhold af kalium. Effekten var gennemsnitligt 2,0 Kt-enheder-størst for lerjordene. Jordens indhold af organisk C var gennemsnitligt for de 4 jordtyper 0,09% -enheder højere i jord med 10 års halmnedmuldning end i jord, hvor halmen var blevet fjernet. Ved beregninger vises det, at denne mængde af organisk stof i jorden med oprindelse i tilført halm gradvis vil øges til et ligevægtsniveau, hvor årlig tilførsel af halmtørstof balancerer med nedbrydning af halmprodukter. Ligevægtstilstanden beregnes til gennemsnitligt for de undersøgte jorde at indtræde ca. 35 år efter indledning af den årlige halmtilførsel. På dette tidspunkt er akkumuleret en organisk stofmængde hidrørende fra halm på ca. 1,7 gange den årlige tildeling, svarende til 7,6% af C-niveauet i jord uden halmtilførsel. Resultaterne sandsynliggør, at samme årlige halmtilførsel vil medføre en større forøgelse af jordens humusindhold i lerjorde end i sandjorde. J ordens indhold af kvælstof blev fundet lidt højere efter nedmuldning end efter fjernelse af halmen. Denne stigning opvejede dog ikke helt stigningen i C-indhold, hvorved der gennemsnitligt for de 4 jorde fandtes en lille, svagt sikker stigning i CIN-forholdet efter halmnedmuldning. Resultaterne viser endvidere, at stubbearbejdning om efteråret i et dyrkningssystem med årlig pløjning til 20 cm reducerer jordens indhold af organisk stof i forhold til ubehandlet stub. Nøgleord: Halmnedmuldning, stubbearbejdning, humus, kalium, fosfor. Summary After 10 years of repeated removal and incorporation of straw and with different stub ble tillage operations in 4 Danish soil types, soil samples were taken from the plough layer and analyzed for soil ph and content of carbon, nitrogen, phosphorus and potassium. Tidsskr. Planteavl 90 (1986),
2 The results indicate that incorporation of straw has no influence on so il acidity and content of phosphorus. Soil content of readily exchangeable potassium, however, increased by an amount ranging from about 10 kg/ha in a coarse sandy soil to about 80 kg/ha in a sandy loam. The average of the 4 soils with 10 years of repeated amendment of 4-5 tons of straw per hectare was found to increase the quantity of organic carbon in soil by 0.09%-units compared to soil receiving no straw. Calculations show, that the quantity of soil organic matter derived from straw increases to an equilibrium level, at which the yearly supply balances the succeeding breakdown of straw. It is estimated, that on average the equilibrium condition for the examined soils will appear about 35 years after straw application was initiated. At that time the amount of organic matter in the soils has increased by 1.7 times the yearly addition of straw. This quantity corresponds to ab out 7.6% of the organic matter level in untreated so il. The equilibrium level is lower in the sandy soils than in the clay soils and is arrived at faster in the sandy soils. The soil content of nitrogen was found to increase due to incorporation of straw. However, the increase was smaller than the increase in C, which is reflected in a small increase in the CIN-ratio compared to un-treated soil. Stubble tillage appeared to reduce soil content of carbon compared to un-tilled stubble. Key words: Straw incorporation, stubble tillage, organic matter, potassium, phosphorus. Indledning Ved ensidig dyrkning af vårbyg ligger jorden ubevokset i 7-8 måneder om året. Endvidere omfatter denne dyrkningspraksis oftest en forholdsvis intensiv mekanisk bearbejdning af jorden. Sammenlignet med naturlige økosystemer eller blot dyrkningsformer med græsrige sædskifter giver denne landbrugspraksis helt andre betingelser for biologiske omsætninger i jorden. Halmen efter kerneproduktionen er ofte et ikke anvendeligt overskudsprodukt. Nedmuldning af denne pulje af organisk stof kan formodes at påvirke stof transporten i det forholdsvis inaktive økosystem, som ensidig korndyrkning udgør. I nærværende beretning fremlægges resultaterne af jordkemiske analyser på 4 danske jorde med 10 års gentagen nedmuldning af halm ved ensidig vårbygdyrkning. Halmnedmuldningens indflydelse på kerneudbytte, jordstruktur samt jordens fauna i denne forsøgsserie er beskrevet i særskilte publikationer (8,10, 11,13). Forsøgsplan og jordtyper Forsøget blev anlagt efteråret 1973 på 4 jordtyper, alle placeret i det sydlige Jylland. Tekstur, geologisk oprindelse samt jordtypebenævnelse (1) fremgår aftabell. Nedmuldning af 4-5 t halm pr. ha er sammenlignet med fjernelse af halmen. Desuden blev indflydelsen af forskellig stubbearbejdning undersøgt. Detaljeret beskrivelse af forsøgsplan kan findes i beretningen om udbytteforhold (13). Umiddelbart efter høst 1983 blev der udtaget jordprøver i 0-20 cm dybde til analyse for reakti"mstal samt indhold af kulstof, kvælstof, kalium og fosfor. PrØver blev udtaget og analyseret enkeltvis for hver kombination af halmnedmuldning, stubbearbejdning og blokke (3 blokke hvert sted) i parceller med normal N-gødskning. Resultater og diskussion Reaktionstal, fosfor og kalium 10 års gentagen halmnedmuldning har ikke påvirket jordens reaktionstal samt fosfortilstand, tabel 142
3 Tabel l. Lokalitet, geologisk jordart, jordtype og tekstur cm for de 4 forsøgsarealer. Location, geological origin, sou type (Danish classification) (I), and texture 0-20 cm for soils in investigation. Tekstur, vægtprocent Texture, % by weight org. stof ler silt finsand grovsand Lokalitet Geologisk jordart Jordtype <2ttm 2-2O ttm ttm ttm Location Geological origin Soiltype org. matter clay silt fine sand coarsesand Jyndevad Smeltevandssand Grovsandet jord Askov Moræneler, Wiirm Grov lerb!. sandjord Rønhave Moræneler, Wiirm Lerjord Højer Marsk Lerjord 2,3 2,5 5,0 13,7 76,5 3,0 8,8 11,7 38,6 37,9 2,3 17,4 17,6 47,9 14,8 3,0 17,4 15,6 60,2 3,8 2. Dette er i overensstemmelse med en anden dansk undersøgelse på 9 fortrinsvis sandede jorde (14). Derimod kan de 10 års tilførsel af halmens indhold af kalium spores på jordens kaliumtal, Kt, se tabellen. Effekten er dog afhængig af jordtypen. I sandjorden ved Jyndevad er kalium tallet således kun 0,4 enheder højere end i jorden uden halmtildeling, mens halmeffekten er stigende med øget lerindhold i jordene. Halmens indhold af kalium er bl.a. afhængig af jordens gødningsti1stand. Forudsættes en kaliumkoncentration på ca. 1,3% af halmtørstof (2,3), vil en halmmængde på 4-5 t indeholde ca. 40 kg kalium. I det aktuelle forsøg er der altså i perioden tilført ca. 400 kg kalium pr. ha ekstra til forsøgsled med halmnedmuldning. Den største effekt på jordens indhold af kalium, +3,2 Kt-enheder ved RØnhave, svarer dog kun til ca. 80 kg kalium pr. ha. Den resterende del af puljen må formodes dels at være indgået i lermineralernes gitterstruktur som immobilt kalium, dels at være blevet bortført som»luksusoptagelse«i afgrøden. Endvidere vil der især på sandjordene kunne forekomme en ikke uvæsentlig udvaskning af kalium. Tabel 2. Halmnedmuldningens indflydelse på pløjelagets (0-20 cm) reaktionstal, Rt, fosfortal, Pt, fosforsyretai, Ft, og kaliumtal, Kt. Analyseresultater efter 10 års forsøg. Indices of soil acidity (Rt = ph(caclz) + 0.5} and soil content of phosphorus (Pt, Pt) and potassium (Kt) af ter 10 years of different disposal of straw cm depth. Parameter Index Lokalitet Location Rt Jyndevad 6,3 Askov 6,7 Rønhave 7,3 Højer 7,7 Gns.af4jordtyper 7,0 Pt Jyndevad 3,4 (mgp/100g) Askov 3,1 Rønhave 4,4 Højer 1,4 Ft (mgp/33g) Gns. af4jordtyper 3,1 Jyndevad 6,7 Askov 10,6 Rønhave 7,7 Højer 8,1 Gns.af4jordtyper 8,3 Halm-Straw fjernet nedmuldet removed incorporated LSD 6,3 n.s. 6,7 n.s. 7,3 n.s. 7.7 n.s. 7,0 n.s. 3,1 n.s. 3,1 n.s. 4,5 n.s. 1,7 n.s. 3,1 n.s. 6,7 10,3 7,6 8,2 8,2 n.s. n.s. n.s. n.s. n.s. Halm og organisk stof i jorden Som gennemsnit af de 4 forsøgssteder har halmnedmuldningen forårsaget en signifikant forøgelse af jordens indhold af organisk kulstof på 0,09%-enheder i forhold til jord uden halmtildeling, tabel 3. Dette svarer til en relativ forskel på Kt Jyndevad 5,2 (mg Kl100 g) Askov 8,8 RØnhave 11,6 Højer 14,6 Gns.af4jordtyper 10,0 5,6 n.s. 10,0 1,1 14,8 3,2 17,3 n.s. 12,0 2,1 143
4 Tabel 3. Indflydelse af halmnedmuldning og stubbearbejdning på pløjelagets (0-20 cm) indhold af kulstof og kvælstof efter 10 års gentagne behandlinger. Soil content of carbon and nitrogen in relation to straw disposal method and stubble til/age. 10 years accumulated effect cm depth. Halm-Straw Parameter Lokalitet fjernet nedrnuldet Index Location remo ved incorporated %C Jyndevad 1,53 1,58 Askov 1,18 1,24 Rønhave 1,33 1,43 Højer 1,56 1,71 <Jns.af4jordtyper 1,40 1,49 Stubbearbejdning - Stubble tiltage skrælle- fræsning fræsning pløjning 4-7 cm 8-12 cm ubehandlet shallow rotavating rotavating LSD notillage ploughing 4-7 cm 8-12 cm LSD n.s. 1,65 1,56 1,55 1,45 0,14 0,04 1,24 1,20 1,21 1,22 n.s. 0,01 1,41 1,38 1,40 1,33 n.s. n.s. 1,69 1,63 1,60 1,61 n.s. 0,07 1,50 1,44 1,44 1,40 0,06 %N Jyndevad 0,107 0,106 Askov 0,109 0,114 Rønhave 0,137 0,144 Højer 0,174 0,189 <Jns. af 4 jordtyper 0,132 0,138 CIN-forhold* Jyndevad 14,7 14,9 e/n-ratio' Askov 10,9 10,9 Rønhave 9,7 9,9 Højer 8,9 9,0 <Jns.af4jordtyper 10,9 11,0 Averageof4soils n.s. 0,106 0,101 0,120 0,099 n.s. n.s. 0,116 0,108 0,107 0,115 n.s. 0,008 0,145 0,141 0,140 0,135 n.s. n.s. 0,183 0,184 0,179 0,180 n.s. n.s. 0,138 0,134 0,136 0,132 n.s. n.s. 15,7 15,6 13,5 14,6 n.s. n.s. 10,7 11,1 11,3 10,6 n.s. n.s. 9,7 9,8 10,0 9,8 n.s. n.s. 9,2 8,8 9,0 8,9 n.s. n.s. 11,1 11,1 10,8 10,8 n.s. geometrisk gns., geometric means ca. 6,4%. Effekten kommer til udtryk på alle 4 jordtyper - også her i størst udstrækning på de lerholdige jorde. Desværre foreligger der ikke talmateriale for jordens indhold af organisk kulstof ved forsøgets start. Det absolutte tal for den halmforårsagede stigning i organisk stofmængde er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Prøvetagningsstrategien (se afsnittet om forsøgsplan og jordtyper) er dog tilrettelagt således, at split-plot planens eliminerende virkning på jordvariationen bliver så effektfuld som muligt. Forudsættes - på grundlag af ovenstående - de målte forskelle i C-indhold at være rimelige estimater for halmnedmuldningens indflydelse på organisk stof i jorden, kan omsætningens forløb i de 4 jordtyper vurderes. I tabel 4 er den akkumulerede mængde organisk stof efter 10 års halm tildeling beregnet for de 4 jordtyper. Volumenvægte er målt i pløjelaget (11) og anvendt til beregning af vægten af de øverste 20 cm jordlag, hvorfra videre vægten af den akkumulerede organiske stofmængde er beregnet. Det organiske stof er forudsat at indeholde5s% C. I danske undersøgelser af halmomsætning i jord er det første års nedbrydning estimeret til 65- SO% af det tilførte tørstof - størst for lerholdige jorde (4, 5). Dette er i overensstemmelse med talværdier fra adskillige undersøgelser samlet af Jenkinson (7), som påpeger, at jordtype og klimaforhold kun har ringe indflydelse på omsætningen. På dette grundlag er restmængden af organisk stof hidrørende fra den tilførte halm efter 1 144
5 Tabel 4. Beregning af akkumuleret mængde organisk stof efter 10 års halmnedmuldning. Calculation of accumulated quantity of organic matter due to 10 years of straw incorporation. Volumenvægt g/em 3 Volume weight gjem 3 Mer-C i halmparceller (tabel 3) %-enheder Excess-C in straw-plots (table3) %-units Jyndevad 1,53 0,051 Askov 1,54 0,060 Rønhave 1,60 0,098 Højer 1,40 0,149 Gennemsnit 1,52 0,090 Average Mer-organisk stof Mer-organisk stof i halmpareeller, i halmparceller, %-enheder kglba pløjelag (0-20 em) Excess-org. malter Excess-arg. malter in straw-plots, in straw-plots, %-units kg/ha ofplough layer (0-20 cm) 0, , , , , års nedbrydning ansat til 25% på de 3 lerholdige jordtyper Askov, Rønhave og Højer samt til 30% på den grovsandede jord ved Jyndevad. Med 80% tørstof i den årligt tildelte halm er det der- næst muligt at beregne mængden af halmforårsaget organisk stof i jorden efter 1 års nedbrydning, tabel 5. TabelS. Beregning af mængden af halmforårsaget organisk stof i jorden efter 1 års nedbrydning. Calculation of the quantity of residual straw derived organic matter in soil af ter l year of incubation. Årlig halm- Årlig tørstof- Halmforårsaget org. stof Tørstofmængde tildeling Tørstof tildeling efter 1 år efter 1 år kg/ha % kg/ha (% af tilført) kg/ha Yearlyapplication Yearlyapplication Straw deri ved org. matter Quantity af dry matter of stmw Dry matter of dry malter remaining af ter 1 year af ter 1 year kg/ha % kg/ha (% ofadded) kg/ha Jyndevad Askov Rønhave Højer Gennemsnit Average 30 2S S Sauerbeck & Gonzales (9) har fundet, at omsætningen af nedmuldet halm efter 1 års forløb kan beskrives med en 1. ordens reaktion: (1) hvor W er mængden af halm, t er tiden, og k er nedbrydningens hastighedskonstant. Ved årlig gentagne nedmuldninger i samme jord kan den på et givet tidspunkt tilbageværende mængde af tilført organisk stof derfor beregnes ved i=n-l (2) 10 hvor n er tiden i år siden første nedmuldning. Da jordanalyserne er foretaget 10 år efter den første tildeling af halm, kan hastighedskonstanten, k, for hver jordtype beregnes fra ligning (2) med n = 10, og W n = mængden af halmforårsaget organisk stof i jorden efter 10 års nedmuldning (fra tabel 4). W o antager i disse beregninger de i tabel 5 anførte værdier for resterende halmmængde efter 1 års nedbrydning. Resultatet fra beregningerne er angivet i tabel 6, hvor der også er opstillet andre parametre til beskrivelse af halmnedmuldningens effekt på jordens indhold af organisk stof. 145
6 Tabel 6. Hastighedskonstant, k, og halveringstid, T 1/2, for omsætning af halm i jorden fra 1 år efter nedmuldning samt estimater for parametre til beskrivelse af ligevægtstilstand for akkumulering af organisk stof. Rate constant, k, and half-live, T li2, for the process of straw breakdown af ter 1 year of initial tum-over and estimates for parameters describing the equilibrium condition for straw derived organic mater. Ved ligevægt Hastighedskonstant, k, Halveringstid, T 1I2, Atequilibrium år- 1 år Rate constant, k, Halflive, TJ/b tid, år X Y Z year- 1 year time,years tons % % Jyndevad 0,432 1,6 15 2,7 85 3,3 Askov 0,268 2,6 22 3, ,1 Rønhave 0,096 7,2 49 8, ,0 Højer 0,080 8, , ,6 Alle jordtyper' 0,154 4,5 34 5, ,6 All soil types X akkumuleret mængde, tons - accumulated org. matter, tons Y akkumuleret mængde i % af årlig tilført mængde - accumulated org. matter as percentage of yearly supply Z akkumuleret mængde i % af niveau i ikke-halmtilført jord - accumulated org. matter as a percentage ofthe level in non-treated soil * selvstændig beregning på grundlag af tabel 4 og 5 - calculated directly from tab le 4 and 5 Sauerbeck & Gonzales (9) har for 7 forskellige vesteuropæiske jorde fundet næsten identiske værdier for ha~,tighedskonstanten ved nedbrydning af hvedehalm. Halveringstiden, T 1I2, beregnet som In2/k ligger således for disse jorde alle mellem 4,7 og5,4 år. Den samme størrelsesorden fremkommer ved beregning på et gennemsnit af de 4 jordtyper i denne undersøgelse, T 1/2 således beregnet til 4,5 år, se tabel 6. Differentieringen på jordtyper med værdier mellem 1,6 år (Jyndevad) og 8,7 år (Højer) kunne på dette grundlag mistænkes for at være tilfældig og beroende på den tidligere omtalte usikkerhed på den absolutte værdi for halmforårsaget stigning i jordens indhold af organisk stof. Der er dog en systematisk sammenhæng mellem omsætningshastighed og lerindhold i jordene. Forskelle mellem jordtyper fremgår også af tabel 7, som viser resultater fra i alt 15 danske jorde med mindst 10 års halmnedmuldning. I tabellen indgår data fra en lo-årig forsøgsserie med halmnedmuldning ved de landøkonomiske foreninger (14), analyseresultaterne i de aktuelle forsøg samt ikke publicerede analyseresultater fra en 16-årig forsøgsserie ved Sta- Tabel 7. Halmnedmuldningens indflydelse på jordens indhold af organisk stof. 15 forsøgsarealer med mindst 10 års gentagen halmnedmuldning. Influence of straw incorporation on soil content of organic matter. 15 field trials with IO years of repeated straw application, at least. Organisk stof, % - Organic matter, % %ler % clay Jordtype Soiltype sandjord lerblandet sandjord sandblandet lerjord lerjord halm-straw fjernet nedrnuldet removed incorporated 3,2 +0,05 2,2 +0,05 2,0 +0,12 2,5 +0,22 Relativ stigning Antal % forsøgssteder Relative increase Numberof % soils 1,6 7 2,3 3 6,0 3 8,
7 tens Planteavlsforsøg. Endvidere har nuancerede analyser af omsætning af organisk stof i jord påpeget de lerholdige jordes større evne til at stabilisere og tilbageholde organisk stof (6,15,16). Ved anvendelse af ligning (2) eri fig. 1 konstrueret det sandsynlige forløb for udviklingen i jordens indhold af organisk stof gennem tiden (W n). Mængden af»halmforårsaget«organisk stof i jorden er angivet i relation til den årlig tilførte halmmængde (= 100%). Den årlige fluktuation er illustreret ved momentan stigning i W n på 100%-enheder på nedmuldningstidspunktet efterfulgt af et hurtigt henfald. Dette henfald kan beskrives ved en sum af 1. ordens reaktioner, dels et led med den hurtige omsætning af den frisk tilførte halm (k 2:: 1,20 for Jyndevad, k 2:: 1,39 for de Øvrige jorde), dels et antal led med den langsommere»langtids«-nedbrydning (k = 0,08-0,43, se tabel 6). Endvidere er i figuren vist forløbet af nedbrydningen ved kun en enkelt tildeling af halm til jorden (W t). Af tabel 6 og fig. 1 fremgår, at der skal forløbe langt længere tid for lerjordene end for sandjordene, før der indtræder ligevægt i tilførsel og nedbrydning af organisk stof fra halm. For lerjordene går der således ca. 50 år, før ligevægt indtræder, mens de mere sandede jorde når denne tilstand efter ca år. Gennemsnitligt for jordtyperne vil ligevægt indtræde efter ca. 35 år, hvor der er akkumuleret 5,9 t organisk stof pr. ha fra den fortløbende halmtildeling. Denne mængde svarer til kun 1,74 gange den gennemsnitlige årlige tildeling og betyder en stigning i jordens indhold af organisk stof i forhold til ikke-halmtilført jord på 7,6%. Stubbearbejdning og organisk stof i jorden På alle 4 jordtyper er der registreret et højere C indhold i ubehandlet jord i forhold til de stubbearbejdede parceller, se tabel 3, hvor stubbearbejdningseffekten er vist gennemsnitligt for forsøgsled både uden og med halm. Effekten er gennemsnitligt for de 4 forsøgssteder signifikant og udgør relativt ca. 4 % af C-niveauet. På enkeitstederne er udslaget dog kun signifikant for den grovsandede jord ved Jyndevad med en gennem- 10' Organisk stof % Organic matter % Tid, n ("'t+l), år- Time, n(= t+1), year Fig. 1. Beregnet akkumulering i jorden af halmforårsaget organisk stof ved gentagen årlig nedmuldning, udtrykt som procentdel af årlig tildeling. Estimated accumulatian in sail af straw derived organie matter af ter repeated yearly incarparatian, expressed as a percentage afthe yearly applicatian. snitlig relativ forskel mellem ubehandlet og bearbejdet jord på ca. 8%. Da hele forsøgsarealet behandles ensartet med pløjning til ca. 20 cm dybde i november-december, må den her registrerede effekt alene tilskrives den forskelligartede behandling fra høst til pløjetidspunkt. Såvel en direkte virkning af forskellige mineraliseringsbetinge1ser i bearbejdet og ubearbejdet jord som et C-tilskud fra spild- og ukrudtsplanters assimilation i den ubearbejdede jord må formodes at bidrage til et højere C-indhold i den uforstyrrede jord. 147
8 Ved Jyndevad og Rønhave dækker gennemsnitstallene i tabel 3 over vekselvirkninger mellem halmhåndtering og stubbearbejdning. Således er forskellen mellem ubehandlet og stubbearbejdet jord på sandjorden ved Jyndevad særlig udpræget i jord uden halmtildeling, mens det modsatte er tilfældet på lerjorden ved Rønhave. Dette kunne tolkes som en jordtypeforskel i behovet for overfladisk nedmuldning af halmen. På de 2 øvrige jorde fandtes dog ingen vekselvirkning, hvorfor ovennævnte formodning må betragtes som usikker. Kvælstof Nedmuldning af halm med et CIN-forhold på ca (3, 4) vil forårsage en påvirkning af jordens N-dynamik. For danske jordtyper er processen med immobilisering og efterfølgende frigivelse af N beskrevet af Christensen (2, 3, 4, 5), mens effekten på N-nedvaskningen er bestemt af Schjønning (12). Af tabel 3 fremgår, at langvarig halmnedmuldning på de 3 lerholdige jorde har forøget jordens N-indhold med gennemsnitligt 90 ppm (0,009% enheder) svarende til relative forskelle på ca. 4-8%. Det er dog kun forskellen ved Rønhave, som er statistisk sikker. Tabellens angivelser for CIN-forhold viser endvidere, at stigningen i kvælstofindholdet er mindre end forøgelsen af kulstofkoncentrationen, idet der gennemsnitligt for de 4 jordtyper er fundet en lille forskel i CIN-forholdet med 90-95% signifikansniveau (i tabellen angiver LSD mindste signifikante differens ved 95% niveau). Bemærk, at C/N-kvotienteni tabellen er beregnet som geometriske gennemsnit for at opnå normalfordeling for denne parameter. Jordbearbejdningen har ikke givet signifikante forskelle i N-indhold og CIN-forhold. Bemærk dog, at der også for N-indholdet er estimeret den højeste værdi i ubehandlet jord. Konklusion Nedmuldning af halm påvirker ikke jorde!1s reaktionstal samt fosforindhold. Ved gentagen nedmuldning af halm med samtidig normal kaliumgødskning stiger jordens kali- umtal. Undersøgelsen har afdækket jordtypeforskelle, som må tilskrives udvaskning af kalium fra jord med lille kationbytningskapacitet. Efter 10 års gentagen halmnedmuldning fandtes gennemsnitligt for de 4 jordtyper en stigning i pløjelagets C-indhold på 0,09%-enheder eller relativt 6,4% i forhold til C-niveauet i jord uden halm tilførsel. Det kan beregnes, at gentagen halmnedmuldning på danske jorde vil øge jordens indhold af organisk stof med en mængde svarende til ca. 1,7 gange den årligt tilførte stofmængde i halmen. Dette niveau vil blive nået efter ca. 35 års gentagen nedmuldning, hvorefter der er ligevægt mellem tilførsel og nedbrydning af halm produkter. Resultaterne fra de 4 jordtyper indikerer, at ovennævnte proces er afhængig af jordtype. På lerholdige jorde tilbageholdes en større mængde af det halmtilførte kulstof end på sandjorde. Samstemmende hermed opnås ligevægt mellem årlig tilførsel og nedbrydning efter år på sandede jorde og først efter år på lerjorde. Efter mange års gentagen halmnedmuldning vil jordens indhold af kvælstof være forøget svagt. Stigningen er dog mindre end for kulstofindholdet, hvorfor CIN-forholdet er lidt større efter nedmuldning end efter fjernelse af halm. I et dyrkningssystem med årlig pløjning til ca. 20 cm dybde vil mekanisk stubbearbejdning i efteråret svagt reducere jordens indhold af organisk stof i forhold til ubearbejdet jord. Litteratur 1. Anonym Teknisk redegørelse. Den danske jordklassificering. Landbrugsministeriet, Sekretariatet for Jordbundsklassificering. 2. Christensen, B. T Nedbrydning af halm. I. Byghalms tab af næringssalte og tørstof som følge af udvaskning med vand. Tidsskr. Planteavl 87, Christensen, B. T Nedbrydning af halm. II. Vægttab af byghalm placeret på jordoverfladen og ændringer i halmens indhold af plantenæringsstoffer. Tidsskr. Planteavl 88, Christensen, B. T Nedbrydning af halm. III. Jordtype og plantedækkes indflydelse på nedmuldet havre- og hvedehalms vægttab og indhold af næringssalte. Tidsskr. Planteavl 88,
9 5. Christensen, B. T Barley straw decomposition under field conditions: effect of placement and initial nitrogen content on weight loss and nitrogen dynamics. Soil Bio\. Biochem. (under trykning). 6. Christensen, B. T. & SØrensen, L. H The distribution of native and labelled carbon between soil particle size fractions isolated from long-term incubation experiments. J. Soil Sci. 36, Jenkinson, D. S Studieson the decomposition of plant material in soi\. V. The effects of plant cover and soil type on the loss of carbon from 14C labelled ryegrass decomposing under field conditions. J. Soil Sci. 28, Jensen, M. B Interaction between soil invertebrates and straw in arable soi\. Pedobiologia 28, Sauerbeck, D. R. & Gonzalez, M. A Fielddecornposition of carbon-14-labelled plant residues in various soils of the Federal Republic of Germany and Costa Rica. In: Soil organic matter studies, Vol. I, , IAEA. 10. Schjønning, P Halmnedmuldning og afbrænding i relation til aggregater i jord. Tidsskr. Planteavl 88, Schjønning, P Porøsitetsforhold i landbrugsjord. II. Effekt af jordbearbejdning og halmnedmuldning. Tidsskr. Planteavl 89, Schjønning, P Halmnedmuldning og N-udvaskning. NJF-publikation, Seminar nr. 81: Plantenæringsstoffer og vandmiljø, Schjønning, P Nedmuldning af halm ved ensidig dyrkning afvårbyg. I. Jordtypens, stubbearbejdningens og kvælstofgødskningens betydning for halmens indflydelse på udbyttet. Tidsskr. Planteavl 90, Skriver, K Nedbringning af halm. Oversigt over landsforsøgene 1983, Sørensen, L. H The influence of clay on the rate of decay of amina acid metabolites synthesized in soils during decomposition of cellulose. Soil Bio\. Biochem. 7, Sørensen, L. H Carbon-nitrogen relationships during the humification of cellulose in soils containing different amounts of clay. Soil Bio\. Biochem. 13, Manuskript modtaget den 11. marts
Grøn Viden. Langtidseffekter af halmnedmuldning. Danmarks JordbrugsForskning. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.
Grøn Viden Langtidseffekter af halmnedmuldning Per Schjønning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Markbrug nr. 295 Juni 2004 2 Der dyrkes korn på ca. 57% af Danmarks
Læs mereMinisteriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Vedrørende effekter af halmnedmuldning og -afbrænding på jordens indhold af organisk stof.
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FVM) Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 03-11-2011 Dir.: 8715 7675 E-mail: finn.vinther@agrsci.dk Side 1/7 Vedrørende effekter af halmnedmuldning
Læs meremateriale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum
Jordens behov for organisk materiale Bent Tolstrup Christensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum DAKOFA konference, 4. april 2011 Ingeniørforeningen, Kbh. Hvorfor har jorden
Læs mereFjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed. Bente Andersen,
Fjernelse af halm ved forskellig dyrkningspraksis og virkning på kulstofindhold og frugtbarhed Bente Andersen, bea@plantekonsulenten.dk Når vi dyrker jorden skal vi: fodre både Planterne og Livet i jorden
Læs mereAARHUS UNIVERSITET. 07. November 2013. Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? René Gislum Institut for Agroøkologi.
Høje Dexter-tal i Øst Danmark - skal vi bekymre os? Institut for Agroøkologi Frø Dexterindeks Dexterindeks: Forhold mellem ler- og organisk kulstof. Dexterindeks >10 indikerer kritisk lavt organisk kulstofindhold.
Læs merePorøsitetsforhold i landbrugsjord II. Effekt af halmnedmuldning og jordbearbejdning
Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens ForsØgsstation 6280 Højer Beretning nr. 1811 Porøsitetsforhold i landbrugsjord II. Effekt af halmnedmuldning og jordbearbejdning Soil pore characteristics
Læs mereSession 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold. Onsdag 16. januar
Session 51: Dyrkningsfaktorers effekt på jordens kulstofindhold Onsdag 16. januar 2013 10.45 11.30 Hvad siger markforsøgene og Kvadratnettet om kulstofindholdet? Bent T. Christensen Institut for Agroøkologi
Læs mereBeretning nr Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle Roskilde
Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Statens Forsøgsstation, Ledreborg Alle 100 4000 Roskilde Beretning nr. 1542 Afbrænding af halm og udnyttelse af genvæksten efter frøhøst hos rød svingel (Festuca
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereEffekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer
307-2015 Annual Report Effekt af bredspredte og nedharvede faste gødninger samt placerede flydende gødninger fra Yara på udbytte og kvalitet i sukkerroer The effect of broadcasted and incorporated solid
Læs mereHellere forebygge, end helbrede!
Hellere forebygge, end helbrede! Om at sikre grundlaget for succes med reduceret jordbearbejdning Påstande: Reduceret jordbearbejdning medfører. Mere græsukrudt Mere fusarium Mere DTR og svampe generelt
Læs mereC12 Klimavenlig planteproduktion
C12 Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, KU-LIFE Mette Lægdsmand og Bjørn Molt Pedersen, DJF-AU Plantekongres 211 Herning 11-13 januar 211 Disposition Baggrund Simpel planteproduktionsmodel Nedbrydning
Læs mereFINDES DER EN NEDRE GRÆNSEVÆRDI FOR KULSTOF I JORD?
FINDES DER EN NEDRE GRÆNSEVÆRDI FOR KULSTOF I JORD? Johannes Lund Jensen PhD studerende Institut for Agroøkologi Jordfysik og Hydropedologi Aarhus Universitet Samarbejdspartnere: Lars J. Munkholm, Aarhus
Læs mereKonsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger
Konsekvenser af halmfjernelse til energiformål i forhold til C indhold og miljøpåvirkninger Kan der kompenseres med efterafgrøder og ved at dyrke hvede tidligt? Sander Bruun Institut for plante og miljøvidenskab
Læs mereBANERAPPORT GREVE GOLFKLUB, 17. JUNI 2018
BANERAPPORT GREVE GOLFKLUB, 17. JUNI 2018 INTRODUKTION Mødedato og tidspunkt: 11. maj 2018, kl. 09.00-11.00 Deltagere: Søren Christensen, Chefgreenkeeper, Greve Golfklub GGK Thomas Jepsen, Banekonsulent,
Læs mereFØJOenyt http://www.foejo.dk/enyt2/enyt/jun05/fosfor.html Page 1 of 3 Juni 2005 nr. 3 Artikler i dette nummer Cikorierødder forbedrer smag og lugt i økologisk svinekød Efterafgrøder har ringe effekt på
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Notat vedrørende baggrundsdata til brug for den fremtidige arealregulering besvarelse af spørgsmål A11-16 Susanne
Læs mereEfterfølgende har NAER i mail af 23. oktober bedt DCA svare på en række spørgsmål med frist 27. oktober kl. 15.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Vedrørende opfølgning på Notat om anvendelse af kvælstoffikserende afgrøder som miljøfokusområder DCA Nationalt
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 020200808 Gødskning af vårsæd, forfrugt kløvergræs Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen er sidst opdateret
Læs mereAktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet
Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet af Claus Østergaard, Økologisk Landsforening Formål og baggrund Formålet med at etablere efterafgrøder er at mindske næringsstoftabet fra marken med græssende
Læs mereGrundlæggende gødningslære. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Grundlæggende gødningslære Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Urin-plet Under 130 kg gødning /ha giver ofte leopardpletter Leopard-pletter Spredning til kant Gødning det stærkeste værktøj!
Læs mereTATION. Problemstillinger. Humus overset faktor i jordens potentiale. Other issues. Kulstof og jordens fuktioner. Hvad gør jordens kulstof for os?
Humus overset faktor i jordens potentiale Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof påvirker jordens funktion
Læs mereNr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede
Nr 12 Alternativ koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410 Rønde Tlf. 87912000 Fax. 87912001 Forsøg 2009 Dato: 08.10.2008
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereNordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002
Nordic Field Trial System Version: 1.0.0.17002 070400808 Alternativt koncept til nedfældning af svinegylle i vinterhvede Til Oversigt Landscentret, Planteavl Udkærsvej 15, Skejby 8200 Århus N. Forsøgsplanen
Læs mereHvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet?
Hvad betyder jordtypen og dyrkningshistorien for kvælstofbehovet? Landskonsulent Leif Knudsen, konsulent Niels Petersen og konsulent Hans S. Østergaard, Landskontoret for Planteavl, Landbrugets Rådgivningscenter
Læs mereAnvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning
Anvendelse af slutprodukter fra termisk forgasning Dorette Müller-Stöver J. Norddal Pyroneer Forgasning Perspektiver Ikke udelukkende tilbageførsel af mineraler! Tobias Pape Thomsen Slutprodukter fra forgasning:
Læs meredlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk
dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk Efterafgrøder - Mellemafgøder Grøngødning HVORFOR? Spar kvælstof og penge Højere udbytte Mindre udvaskning af kvælstof, svovl, kalium
Læs mereResultat af jordanalyser
Harald Skov Medlemsnr.: 75802223 Ildvedvej 6 Cvr.nr.: 18705141 7160 Tørring Telefon: 75802223 Email: Resultat af jordanalyser Hermed foreligger analyseresultater af jordprøver udtaget på din bedrift den.
Læs mereEffekt og eftervirkning af efterafgrøder
Effekt og eftervirkning af efterafgrøder Elly Møller Hansen og Ingrid K. Thomsen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø Forskningscenter Foulum A A R H U S U N I V E R S I T E T Det Jordbrugsvidenskabelige
Læs mereSåmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.)
Statens Planteavlsforsøg Frøavls- og Industriplanteforsøg (Asger Larsen) 1358. beretning Såmængdeforsøg ved frøavl af almindelig rajgræs (Lolium perenne L.) Seed rates of perennial rye grass (Loliumm perenne
Læs mereKløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt
Kløvergræs-grøngødning som omdrejningspunkt Den gunstige effekt af kløvergræs i sædskiftet afhænger meget etableringen kløvergræsset, og det kommer bl.a. an på valg af efterafgrøder og gødskningsstrategi
Læs mereJordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene?
Jordbundsanalyser - hvad gemmer sig bag tallene? 2011 vfl.dk Tolkning af jordbundsanalyser Med jordbundsanalyser får du vurderet den vigtigste del af dit produktionsapparat: jorden i dine marker. Resultater
Læs mereEfterårsudlæg af engrapgræs til frøavl i vinterbyg
Statens Planteavlsforsøg Landbrugscentret Afdeling for Industriplanter og Frøavl Ledreborg Alle 100 4000 Roskilde Beretning nr. 1950 Efterårsudlæg af engrapgræs til frøavl i vinterbyg Undersowing smooth-stalked
Læs mereDyrkningsmetodernes indflydelse på jordens struktur og vandhusholdning
Dyrkningsmetodernes indflydelse på jordens struktur og vandhusholdning Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Økologi-kongres 2011 Temamøde C3: bedre jordstruktur, kulstofopbygning
Læs mereSædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl
Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl Jørgen E. Olesen 1, Margrethe Askegaard 1 og Ilse A. Rasmussen 2 1 Afd. for Plantevækst og Jord, og 2 Afd. for Plantebeskyttelse, Danmarks JordbrugsForskning
Læs mereMuligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof
Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof Margrethe Askegaard Et økologisk landbrug på egne ben uden konventionel gødning og halm Hovborg Kro, 5. december, 2007 Næringsstofstrømme
Læs mereResultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande
Temadag om rodukrudt på Nilles Kro, 4 Oktober, 2013 Resultater med bekæmpelse af tidsler og blandede rodukrudstbestande Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg DK-4200
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereVærdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun
Værdisætning af kulstofbinding i jord hvad betyder det for udbytter og dyrkningsegenskaber? Sander Bruun sab@life.ku.dk Jordens organiske materiale på tværs af Europa Organisk materiale indhold (%) Ingen
Læs mereHvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre?
1 AARHUS Hvad sker der med jordens kulstof og hvad kan vi gøre? Professor Jørgen E. Olesen Problemstillinger Ændringer i jordens kulstof påvirker klimabelastning (positivt eller negativt) Jordens kulstof
Læs mereJordens frugtbarhed. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522
Jordens frugtbarhed v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Jordens frugtbarhed! Den smalle definition: Jordens evne til varigt at understøtte en bæredygtig landbrugsproduktion Er der grund
Læs mereKvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen
1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereAfprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt
Afprøvning af forskellige gødningsstrategier i kløvergræs til slæt Der er i 2016 gennemført demonstrationer med afprøvning af forskellige gødningsstrateger i kløvergræs med forskellige typer af husdyrgødning
Læs mereBælgsæds kvælstofeftervirkninger. Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp
Bælgsæds kvælstofeftervirkninger Erik Steen Jensen Institut for Biosystemer og Teknik Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU), Alnarp 2 Indhold Sædskiftet og forfrugtsværdi Forfrugtsværdi af bælgsæd sammenlignet
Læs mereUkrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.
Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg. Af Seniorforsker Ilse A. Rasmussen http://www.agrsci.dk/content/view/full/1554, Afd. for Plantebeskyttelse, og Seniorforsker Margrethe Askegaard http://www.agrsci.dk/content/view/full/298,
Læs mereGræsrodsforskning. -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug,
Græsrodsforskning -mekanisk tidselbekæmpelse i rækkesået vårbyg med radrensning og klipning af tidseltoppe. Stenalt Land- og Skovbrug, i samarbejde med Kronjysk Landboforening og Direktoratet for FødevareErhverv
Læs mereNr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv. Nr 2 Vinterbygsorter. Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning
Nr 10 Såtider og udsædsmængder i vinterhv Nr 2 Vinterbygsorter Nr 1 Kvælstofeffekten af svinegylle til vinterraps før såning 0 250 meter Djursland Landboforening Planter og Natur Føllevej 5, Følle, 8410
Læs mereEfterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?
Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof? Indlæg ved Planteavls-efterårskonferencen 21 2 oktober 21 Lektor Lars Stoumann Jensen Laboratoriet for
Læs mereEVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER
EVALUERING AF MELLEMAFGRØDERS EFFEKT I FORHOLD TIL EFTERAFGRØDER INGRID K. THOMSEN, ELLY MØLLER HANSEN OG FINN P. VINTHER DCA RAPPORT NR. 034 DECEMBER 2013 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER
Læs mereLandbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6
Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Pløjefrit siden 2000 Direkte såning siden 2011 Rådgiver i pløjefri dyrkning hos Agrovi
Læs mereKvælstofdynamik og kulstoflagring
Kvælstofdynamik og kulstoflagring Elly Møller Hansen Institut for Agroøkologi Fornavn Efternavn, Titel Evt. Arrangementsnavn Kvælstof (N) og kulstof (C) Kvælstof-balancer Ofte antaget: Overskud = tab ved
Læs mereJordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst
Jordbrugskalk fra Dankalk sikrer optimal plantevækst Kalk et multifunktionelt næringsstof Landbrugsjorden skal kalkes regelmæssigt for at sikre udbytte, kvalitet og jordstruktur, da dyrkningen til stadighed
Læs mereD:\Ibdata\tekst\Oekologi\Okofonden\Forbedret_udnyttelse_af_landsforsog\Data\Respons_ae_per kg N_Oekol_1999_2009_isk.docx
Udkast til notat: Kerneudbytter i økologisk korn ved stigende tilførsel af husdyrgødning Ib Sillebak Kristensen Aarhus Universitet, Agroøkologi, Foulum, 8. dec. 2009 Projekt finansieret af Fonden for Økologisk
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs mereapplies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.
Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereAfsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug
Afsætning af sprøjtevæske gennem fiberdug Projekt: udvikling af nye teknikker i behandling af havebrugskulturer English summery Title: Deposition on small plants when spraying through fleece with conventional
Læs mereDJF. rapport. Ændringer i indhold af kulstof og kvælstof i dyrket jord: T. Heidmann, J. Nielsen, S. E. Olesen, B. T. Christensen & H. S.
DJF August 2001 rapport Nr. 54 Markbrug T. Heidmann, J. Nielsen, S. E. Olesen, B. T. Christensen & H. S. Østergaard Ændringer i indhold af kulstof og kvælstof i dyrket jord: Resultater fra Kvadratnettet
Læs merePlan for præsentationen. Jordpakning Organisk stof (humus) i jorden Jordstruktur og mekanisk energi
Jord og maskiner påvirkning af frugtbarhed Seniorforsker Per Schjønning Aarhus Universitet, Inst. f. Agroøkologi Faglig Inspirationsdag Sakskøbing 5. februar 2013 NBR Nordic Beet Research Nordic Sugar
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereBetydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord
Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Dansk Geoteknisk Forening - Undersøgelsesmetoder 31. marts 2011 Rikke Poulsen Institut for Byggeri og anlæg Aalborg Universitet 1 Agenda Hvem er
Læs mereHvor sker nitratudvaskning?
Hvor sker nitratudvaskning? Landovervågningsoplande 2010 Muligheder for reduktion af udvaskningen, kg N pr. ha Tiltag Vinterhvede efter korn, halm fjernet Referenceudvaskning 50 Efterafgrøde -25 Mellemafgrøde
Læs mereØkologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014 Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi Margrethe Askegaard VFL Økologi mga@vfl.dk Program: 1. Fordele og ulemper 2. Regler
Læs mereDanske forskere tester sædskifter
Danske forskere tester sædskifter Jørgen E. Olesen, Ilse A. Rasmussen og Margrethe Askegaard, Danmarks Jordbrugsforskning Siden 1997 har fire forskellige sædskifter med forskellige andele af korn været
Læs mereBetydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord
Betydningen af dræning ved udførelse af CPT i siltet jord Dansk Geoteknisk Forening Undersøgelsesmetoder 31. marts 2011 Rikke Poulsen Institut for Byggeri og anlæg Aalborg Universitet 1 Agenda Hvem er
Læs mereGrønt Regnskab 2003 Markbrug Bonitet Jordbundsanalyser Jordbundsanalyser Kalkning Kalkforbrug Side 11
Markbrug Jordtype Ha % JB 4 Sandblandet lerjord 14,4 3 JB 5 Grov sandblandet lerjord 16,8 36 JB 6 Fin sandblandet lerjord 155,8 35 JB 7 Lerjord 12, 26 I alt 451 1 Bonitet De 451 ha landbrugsjord består
Læs mereSådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
Læs mereN-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet
N-min-prøver til bestemmelse af udvaskningspotentialet Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO Formål og mål At
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereOphobning og tilgængelighed af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning
Ophobning og tilgængelighed af fosfor i gødning fra ræv og mink sammenlignet med kvæggødning Undersøgelsen viste, at vandopløseligt fosfor i gødning fra mink og ræv kun udgør 26-28 pct. af indholdet af
Læs mereZink og miljø. Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019
Zink og miljø Bent Ib Hansen, Faglig Nyt, den 17. september 2019 Bregnet udskilt Zn/gris samt udbragt Zn/ha via husdyrgødning Udskilt zink, g pr. gris Zink udbragt pr. ha, g 2019 2022 2019 2022+ Smågrise
Læs merePlantekongres 2010 Søren Ilsøe
Landbruget: Beliggende imellem Sorø og Ringsted på Sjælland 250 hektar 5000 slagtesvin Jordtype JB 6 (ca. 14% ler, 14 silt, 45% finsand, 27% grovsand) Farvel til ploven i 2001 Indført fast sædskifte Jordstruktur
Læs mereGrøn Viden. Fosfor i dansk landbrugsjord. Gitte Rubæk, Goswin Heckrath og Leif Knudsen. Markbrug nr. 312 September 2005
Grøn Viden Fosfor i dansk landbrugsjord Gitte Rubæk, Goswin Heckrath og Leif Knudsen For at sikre afgrødernes vækst må jorden have et passende indhold af plantetilgængeligt fosfor. Dette indhold bør vedligeholdes
Læs mereKamme et alternativ til pløjning?
et alternativ til pløjning? Christian Bugge Henriksen og Jesper Rasmussen Institut for Jordbrugsvidenskab, Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole På Landbohøjskolen arbejder vi på at udvikle et jordbearbejdningssystem,
Læs mereThe soil-plant systems and the carbon circle
The soil-plant systems and the carbon circle Workshop 15. november 2013 Bente Hessellund Andersen The soil-plant systems influence on the climate Natural CO 2 -sequestration The soil-plant systems influence
Læs merePrincipper om nitratudvaskning. Hans Spelling Østergaard Landscentret, Planteproduktion
Principper om nitratudvaskning Hans Spelling Østergaard, Planteproduktion Afgrøde Sommer/vinter Relativ udvaskning Udvaskning, kg N pr. ha Lolland-Falster og Djursland Sjælland, Fyn og Østjylland Vest-
Læs mereGør jorden let at bearbejde. Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet
Gør jorden let at bearbejde Lars J. Munkholm Institut for Agroøkologi Aarhus Universitet Problemer med såbedskvalitet Hovedbudskaber: Jordens bearbejdbarhed/smuldreevne er meget påvirket af dyrkningen
Læs mereLars Stoumann Jensen, KU-LIFE 1
3-12-214 Institut for Plante og Miljøvidenskab Jordens frugtbarhed og organisk stof Lars Stoumann Jensen Professor (mso) i Jordfrugtbarhed, planteernæring, husdyrgødnings- og affaldsanvendelse Workshop
Læs mereAfgrødernes næringsstofforsyning
Afgrødernes næringsstofforsyning Temadag om jordfrugtbarhed 12. okt. 2016 Jørgen Eriksen Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet Minimumsloven (Liebig s lov): Udbyttet bestemmes af den vækstfaktor
Læs mereTIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND. A.m.b.a.
TIL MODTAGERE AF KARTOFFELFRUGTVAND FRA ANDELS-KARTOFFELMELSFABRIKKEN MIDTJYLLAND A.m.b.a. LOVGIVNING ADMINSTRATIONSPRAKSIS FOR KALI KARTOFFELFRUGTVAND GØDNINGSVÆRDI- REGNSKAB BESTILLING LEVERING OG UDBRINGNING
Læs mereEfterafgrøder. Lovgivning. Hvor og hvornår. Arter af efterafgrøder
Side 1 af 6 Efterafgrøder Ved efterafgrøder forstås her afgrøder, der dyrkes med henblik på nedmuldning i jorden. Efterafgrøderne dyrkes primært for at reducere tab af specielt kvælstof, svovl og på sandjord
Læs mereBiochar fra termisk forgasning og rodvækst
Biochar fra termisk forgasning og rodvækst *Veronika Hansen Dorette Müller-Stöver (KU) Carsten Tilbæk Petersen (KU) Henrik Hauggaard-Nielsen (RUC) Dias 1 Formål med projektet At øge synergien mellem energi-
Læs mereThe Long-term Nutrient Depletion Trial
The Long-term Nutrient Depletion Trial University Experimental Farms, Taastrup, Denmark Lars Stoumann Jensen Plant and Soil Science Laboratory lsj@life.ku.dk Møde 2.10.2008 kl. 16-17 Dagsorden 2 1. Kort
Læs mereDCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET
DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:
Læs mereDanske markforsøg med biochar
Danske markforsøg med biochar Dorette Müller-Stöver*, Esben Bruun, Veronika Hansen, Henrik Hauggaard-Nielsen *Institut for Plante-og Miljøvidenskab, Sektion for Plante- og Jordvidenskab Biochar materialer
Læs mereMere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder
Mere optimal udnyttelse af forfor og kalium i såvel jord som alternative gødningskilder - ved udfasning af konventionel husdyrgødning i økologisk jordbrug Lars Stoumann Jensen Professor (mso) Jordfrugtbarhed,
Læs mereVurdering af øget fosfortilførsel til jorden
Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience
Læs mereEstimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy
Estimering af marginaludvaskning af kvælstof med Daisy Forskellige aspekter af systemmodellering Prof. Lars Stoumann Jensen og Adj. Prof. Merete Styczen, PLEN, KU. 01-03-2018 2 En mekanistisk modelleringstilgang:
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereØkologiske sædskifter til KORNPRODUKTION
Forskningscenter for Økologisk Jordbrug Økologiske sædskifter til KORNPRODUKTION Økologisk jordbrug er afhængig af et frugtbart samspil mellem jord, afgrøder og husdyr. Sammensætningen af sædskiftet er
Læs mereKvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse
Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse Institut for Agroøkologi KOLDKÆRGÅRD 7. DECEMBER 2015 Oversigt Hvad har effekt på N udvaskning? Udvaskning målt i forsøg Beregninger N udvaskning
Læs mereEmissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne.
Emissionsbaseret areal- og N regulering baseret på N-min målinger på markerne. Christen Duus Børgesen, AU-Agro Finn P Vinther, AU-AGRO Kristoffer Piil. SEGES Hans S. Østergaard. SEGES Helle Sønderbo, AU-AGRO
Læs mereGræs på engarealer. Alternative afgrøder græs på engarealer
blerede, og der er kun efterplantet få stiklinger. Rødel er godt etableret med barrodsplanter, og der har ikke været behov for efterplantning. De efterplantede stiklinger er generelt slået godt an, og
Læs mereSund jord dyrkningsmæssigt set
ØKOLOGI kongres 2015 Frugtbar jord på din bedrift Sund jord dyrkningsmæssigt set v/økologirådgiver Henning Sørensen, Jysk Økologi, Billund vejen til frugtbar jord hvorfor vigtigt hvad er frugtbar jord
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs mereKamdyrkning (drill) et økologisk alternativ
Kamdyrkning (drill) et økologisk alternativ Christian Bugge Henriksen (PhD-studerende), e-post: cbh@kvl.dk tlf 35 28 35 29 og Jesper Rasmussen (Lektor), e-post Jesper.Rasmussen@agsci.kvl.dk tlf: 35 28
Læs mereMobilisering og Transport af Jordkolloider og Fosfor
Mobilisering og Transport af Jordkolloider og Fosfor L.W. de Jonge, G. Heckrath, M. Lamandé, B.V. Iversen, and M. Holmstrup A A R H U S U N I V E R S I T E T Faculty of Agricultural Sciences Formål Forudsige
Læs mereVedlagte notat er udarbejdet af sektionsleder Mogens Humlekrog Greve, Institut for Agroøkologi.
AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Notat vedr. nyt JB-kort NaturErhvervstyrelsen har den 18. november 2014 fremsendt bestilling på en beskrivelse
Læs mere