Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Transkript

1 Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr Brevid Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering (KMF) er steget med 15 mio. kr. fra 2012 til 2013 svarende til en stigning på 5,5 pct. Derfor er der behov for at analysere baggrunden for stigningen med henblik på at kunne tilpasse kommunens aktiviteter og strategiske indsats for at mindske udgiftspresset til Kommunal Medfinansiering (KMF). Nærværende analyse vil kort skitsere reglerne og systemet bag den Kommunale MedFinansierning (KMF). Derudover vil der blive analyseret på Roskilde Kommunes udgifter til KMF set i forhold til de øvrige kommuner i region Sjælland. Kommunal MedFinansiering (KMF) I forbindelse med strukturreformen i 2007 overtog kommunerne en række sundhedsopgaver fra de tidligere amter. Desuden blev der indført en kommunal finansiering af sundhedsvæsnet. Formålet var at tilskynde kommunerne til at styrke en effektiv forebyggelsesindsats overfor kommunens borgere. Siden 2012 består kommunernes medfinansiering udelukkende af aktivitetsafhængige beløb, dvs. et beløb pr. indlæggelse, ambulant behandling, besøg ved egen læge, speciallæge, tandlæge mv. Finansieringsmodellen indeholder flere problemstillinger, der gør incitamentsstrukturen uklar, så det er ikke sådan, at en sparet krone på KMF er en tjent krone for kommunen. Forebygger kommunerne indlæggelser, har sygehussektoren visse muligheder for at øge antallet af indlæggelser. Det er således sygehusene, der sætter kriterierne for, hvornår en sygdom kan og bør behandles i sygehussektoren. Indførelse af ny teknologi eller kortere men flere indlæggelsesforløb i forbindelse med behandling af den enkelte borgers sygdom er eksempler på, hvordan sygehusenes behandlingsmetoder kan få indflydelse på kommunernes udgifter til KMF. Ny teknologi inden for øjenoperationer gør fx, at sygehusene kan operere borgere, der har en langt mindre funktionsnedsættelse end man kunne for år tilbage. Ny teknologi inden for hofteoperationer gør, at man i dag kan indoperere en ny hofte hos langt ældre borgere end for år tilbage. Tilsvarende har sygehusene indført kortere indlæggelsesperioder, som i visse tilfælde betyder, at borgeren dog indlægges flere gange. Kommunernes samlede udgifter til KMF aftales ved de årlige økonomiforhandlinger mellem regeringen og hhv. KL og Danske Regioner, hvorfor en mer- eller mindreudgift til KMF bliver reguleret samlet via bloktilskuddet i forhold til alle kommuner. Uagtet den noget uklare incitamentsstruktur er det sådan, at størstedelen af den samlede regning lander hos de kommuner, der er dårligst til at reducere antallet af indlæggelser blandt kommunens borgere. En stor del af aktiviteterne har kommunerne dog kun begrænsede muligheder for at påvirke.

2 Side2/5 Folketinget har ønsket at øge kommunernes incitament til at styrke pleje-, trænings- og forebyggelsesindsats ved at hæve kommunernes takster pr. indlæggelse. Denne øgede fokus trådte i kraft 1. januar 2012 og betød, at kommunernes udgift pr. indlæggelse kan være op til knapt kr. Den kommunale medfinansiering (KMF) gælder for behandling på sygehusene og i praksissektoren. En oversigt over forskellige typer af medfinansiering kan ses i tabel 1. I tabellen er angivet Roskilde Kommunes udgifter til KMF for 2012 og 2013, samt ændringen mellem de to år: Tabel 1: Sundhedsområder finansieret via Kommunal MedFinansiering og tilhørende udgifter for 2012 og 2013 Bemærk, at pris- og lønfremskrivning fra 2012 til 2013 er fastsat til 0,7 pct. Regional sundhedssektor Sygehussektor Praksissektor Somatik Psykiatri Stationær Ambulant Skadestue Stationær Ambulant Skadestue Stationær indlæggelse Stationær genoptræning Ambulant besøg Besøg på skadestue Stationær indlæggelse Ambulant besøg Besøg på skadestue Speciallægebehandling Almen lægebehandling Fysioterapeutisk behandling Kiropraktor behandling Psykologhjælp Fodterapeutisk behandling Tandlægebehandling Roskilde Kommunes udgifter i årets priser (regnskabstal) Ændring 273,4 288,4 +5,5 % 134,0 142,2 +6,1 % 98,5 103,6 +5,2 % 14,7 15,8 +8,0 % 26,2 26,7 +2,0 % Ved siden af KMF finansierer kommunerne udgifterne til færdigbehandlede somatiske og psykiatriske patienter (liggedage) samt hospices og specialiseret ambulant genoptræning for kommunernes borgere. Roskilde Kommunes udgifter til KMF Roskilde Kommune har et lavt udgangspunkt sammenlignet med regionens øvrige kommuner, det vil sige, at Roskilde Kommune har færre udgifter pr. indbygger til KMF. Udgifterne steg fra 2011 til 2012 med 0,6 pct. og i 2012 var Roskilde Kommunes udgifter pr. borger på indeks 91,7 dvs. 8,3 pct. under gennemsnitsudgiften pr. borger blandt regionens kommuner. Målt som udgift pr. borger, er Roskilde Kommune den tredje billigste kommune i region Sjælland kun Greve og Solrød kommuner er billigere. Roskilde Kommunes udgifter til KMF for 2013 er steget fra 273,4 mio. kr. i 2012 til 288,4 mio. kr. (regnskabstal). En stigning på 5,5 pct. Der er således tale om en betragtelig stigning på 15 mio. kr. Tages der højde for pris- og lønudviklingen er stigningen på 4,8 pct., eller 13,8 mio. kr. Det er endnu ikke muligt at trække oplysninger for regionens øvrige kommuners udgifter til KMF i Derfor er der ikke foretaget en fuld analyse af udviklingen for Roskilde Kommune set i forhold til regionens øvrige kommuner. En analyse af de første 10 måneder af 2013 set i forhold til samme måneder i 2012 viser dog, at de gennemsnitsudgiften pr. borger for regionens kommuner under ét viser en stigning på 6,1 pct., altså en større stigning end for Roskilde Kommune. Roskilde Kommune ser fortsat ud til at være den tredje billigste kommune set pr. indbygger.

3 Side3/5 Baseret på de første 10 måneder af 2013 ser det ud til, at Roskilde Kommunes udgifter pr. borger i forhold til resten af regionen er faldet fra indeks 91,7 til omkring 90,2-90,5. Det betyder, at når kommunerne i regionen bruger 100 kr. på en borger til KMF, bruger Roskilde Kommune kun lige over 90 kr. Desuden ses det som en landsdækkende tendens at udgifterne stiger. Udgifterne til KMF på landsplan steg 4,1 pct. fra 2012 til Hvis der ses på, hvilke typer af sygdomme, hvor udgifterne er steget mest, skal man være opmærksom på, at det ofte ses, at enkeltdiagnoser stiger kraftigt i enkelte år, for efterfølgende at falde igen. Det kan skyldes, at der blandt læger, i kommunerne eller gennem kampagner bredt er fokus på enkelte sygdomme. Når dette tages i betragtning kan der dog peges på, at bl.a. behandling af kræftsygdomme og hjerte-/karsygdomme og nogle af de diagnoser, hvor Roskilde Kommunes udgifter til KMF er steget mest i Dermed er der tale om diagnoser, hvor det er meget vanskeligt for kommunen på kort sigt at forebygge indlæggelserne. På baggrund af de løbende stigende udgifter til KMF i 2013 og de første måneder af 2014, er der ikke tegn på, at udgiftsstigningen til KMF vil stagnere eller falde i Region Sjælland. Forvaltningen forventer tværtimod, at aktivitetsstigningen i Region Sjælland fortsat vil stige, og det vil betyde, at der må forventes et merforbrug i 2014 på omkring 23 mio. kr. Områder, der kan påvirkes af kommunen For langt de fleste indlæggelser gælder det, at kommunerne kun har begrænsede muligheder for at påvirke indlæggelsen. De områder som kommunen gennem forskellige typer af forebyggende indsatser kan påvirke udpeges generelt til at være: 12 diagnosegrupper, der betegnes som forebyggelige indlæggelser (udgift i 2012: 16,6 mio. kr.) Genindlæggelser (udgift i 2012: 9,5 mio. kr.) Korttidsindlæggelser (udgift i 2012: 57,8 mio. kr.) Færdigbehandlede patienter (liggedage) (udgift i 2013: kr.) Bemærk, at færdigbehandlede patienter ikke er omfattet af KMF, men finansieres fuldt ud af kommunen. For alle fire grupper gælder det, at en forudsætning for, at kommunen kan påvirke antallet af indlæggelser er, at patienterne er kendte af kommunen. De grupper af borgere, der er kendte af kommunen er hovedsageligt børn under 4 år og ældre. Det viser sig dog, at også i disse aldersgrupper, hvor en stor andel af borgerne er kendte af kommunen, er der en stor gruppe af ukendte borgere der indlægges. I Analyse af de medicinske afdelinger som blev udarbejdet for Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse af Deloitte viste, at kun 29 pct. af de indlagte patenter over 65 år er kendte af kommunernes hjemmepleje. Det er meget vigtigt, at man ved gennemgangen af forebyggelige indlæggelser, genindlæggelser, kortidsindlæggelser, og færdigbehandlede patienter er opmærksom på, at en borger principielt set godt kan være repræsenteret i flere forskellige grupper. En borger kan således godt være indlagt med en overnatning (kortidsindlæggelse) på baggrund af en forebyggelig diagnose, blive udskrevet, men blive genindskrevet tre dage senere og i den forbindelse have ventetid (færdigbehandlet patient) i et par dage inden kommunen har plads på fx et rehabiliteringscenter. Færdigbehandlede patienter bliver afregnet for sig selv, men for de øvrige gælder, at hvis der kan peges på et besparelsespotentiale i en kategori, vil der være en sammenhæng med udgifterne i andre kategorier.

4 Side4/5 På sundhedsområdet benchmarkes Roskilde Kommune med Albertslund, Frederiksberg, Køge og Tårnby kommuner. Der kan være mange direkte såvel som indirekte årsager til, at en kommune har højere udgifter end en anden på specifikke områder. I det nedenstående er der derfor fokus på diagnoser eller områder, hvor Roskilde Kommune skiller sig afgørende ud i forhold til de øvrige kommuner. Forebyggelige indlæggelser Forebyggelige indlæggelser er indlæggelser inden for 12 diagnoser, der generelt kan forebygges gennem en indsats i kommunen. I 2012 havde Roskilde Kommune udgifter til forebyggelige indlæggelser for 16,6 mio. kr., svarende til 6,1 pct. af de samlede udgifter til KMF. Der er generelt meget stor fokus på kommunernes udgifter til forebyggelige indlæggelser. Overordnet set er Roskilde Kommunes udgifter til KMF på baggrund af indlæggelse med en forebyggelig diagnose lave sammenlignet med benchmarkingkommunerne. Den aldersgruppe, der selvstændigt står for den største del af KMF er gruppen af over 65-årige. Af de 16,6 mio. kr. i 2012 stod de ældre borgere for 10,1 mio. kr. af udgiften, altså lige over 60 pct. af udgifterne. Sundhedsstyrelsen definerer følgende 12 diagnoser som forebyggelige: Dehydrering Forstoppelse Lungebetændelse Bronkitis KOL Blærebetændelse Mave-/tarmlidelser Brud (diverse) Blodmangel Sociale- og plejemæssige forhold Sukkersyge Tryksår Genindlæggelser Genindlæggelser er defineret som akut indlæggelse, som finder sted inden for 30 dage efter udskrivelse fra sygehus, uanset hvilket sygehus genindlæggelsen finder sted på. I 2012 havde Roskilde Kommune udgifter til Genindlæggelser for 9,5 mio. kr. Sammenlignes Roskilde Kommunes genindlæggelsesmønster med de fem benchmarkkommuner fremstår Roskilde sammenlagt som gennemsnitlige. Korttidsindlæggelser (0-1 dage) Korttidsindlæggelser er defineret som indlæggelser, hvor borgeren udskrives samme dag eller dagen efter, at de indlægges. Når korttidsindlæggelser defineres som samme dag eller dagen efter skyldes det, at der på de enkelte sygehuse er forskellig udskrivningspraksis, hvorfor der ikke skelnes mellem om patienten er udskrevet samme dag eller dagen efter indlæggelsen. I 2012 havde Roskilde Kommune udgifter til korttidsindlæggelser på 57,8 mio. kr. Det betyder, at Roskilde Kommune i gennemsnit betalte 695 kr. pr. borger i KMF. Dette er det næstlaveste sammenlignet med de 5 benchmarkkommuner og meget tæt på det laveste beløb (691 kr. pr. borger). Færdigbehandlede patienter

5 Side5/5 Færdigbehandlede patienter er defineret som patienter, der er klar til udskrivning som følge af, at sygehusets behandling af patienten, herunder også de nødvendige administrative opgaver er tilendebragt, og indlæggelse ikke længere er nødvendig. Kommunen betaler kr. for hver dag en færdigbehandlet patient er indlagt på et sygehus (2014 taksten). Roskilde Kommune har de senere år haft stor fokus på nedbringelse af udgifterne til færdigbehandlede patienter. Udgiften er således nedbragt fra ca. 5 mio. kr. i 2008 til ca kr. i Der er dog ikke tale om en nettobesparelse på 5 mio. kr., da patienterne i stedet modtager en indsats fra kommunale medarbejdere. Den kommunale indsats vil dog oftest være billigere pr. dag, ligesom der er evidens for, at en rehabiliterende indsats med udgangspunkt i borgerens nærmiljø er både bedre og billigere. En færdigbehandlet patient vil således normalt ikke modtage rehabilitering under opholdet på sygehuset, hvor patienten betragtes som færdigbehandlet. Dette i modsætning til patienter, der opholder sig på en midlertidig rehabiliteringsplads eller modtager rehabilitering i eget hjem. Strategi for mindskning af udgifterne til KMF Når Roskilde Kommune er en af de kommuner, der har de laveste udgifter til KMF pr. indbygger end blandt kommunerne i resten af regionen skyldes det i høj grad sundhedstilstanden blandt kommunens indbyggere. I den nationale sundhedsprofil 2013 er Roskilde Kommune placeres som kommunesocialgruppe 1. Det betyder, at sundhedstilstanden blandt indbyggerne i Roskilde Kommune er i den bedste kategori. Demografi herunder uddannelsesniveau har således stor indflydelse på kommunens udgifter til KMF. Til en vis grad kan kommunen dog påvirke udgifterne. I Roskilde Kommune har der specielt været fokus på forebyggelse af indlæggelser blandt ældre borgere. Der kan peges på følgende eksempler på aktiviteter, der har haft positiv indflydelse på udviklingen i udgifterne til KMF: Fokus på Hjælp Til SelvHjælp (HTSH), hvor den praktiske hjælp og personlige pleje er omlagt til, at hjælpen nu leveres aktiverende i stedet for udelukkende kompenserende. Hensigten har været at hjælpe borgerne til at blive helt eller delvis selvhjulpen og mestre egen tilværelse Roskilde Kommunes udskrivningskoordinatorer, der samarbejder med sygehusene og hjælper borgeren i overgangen fra sygehus til eget hjem Geriatrisk team, der har til formål at screene og lave specifikke indsatser for ældre medicinske borgere indlagt på hhv. Roskilde og Køge sygehus Rehabiliteringspladser, hvor borgere får et mere intensivt rehabiliteringsforløb. Roskilde Kommune vil også i de kommende år arbejde strategisk på at forebygge indlæggelser blandt især de ældre borgere. En del af midlerne fra regeringens ældrepulje for 2014 og 2015 er målrettet indsatser, der vil kunne medvirke til at minimere udgifterne til KMF. Specielt kan der peges på en styrket fokus på tidlig opsporing for at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser. Der vil desuden være fokus på tidlig opsporing blandt ældre borgere, der ikke i forvejen modtager ydelser. Blandt andet i et samarbejde med praktiserende læger vil der blive arbejdet på bedre opsporing af borgere mellem 65 og 79 år, der kan have gavn af en sundhedspædagogisk indsats. Dette fokus er første skridt til at udvikle metoder til forebyggelse af borgere som kommunen ikke kender i forvejen.