I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur. 63 IBM som arbejdsplads fi Kld.t~.~r & identitet

Transkript

1 1-09 Magasin om potentialet i at udvikle og markedsføre virksomhedskultur 02 Virksomhedens personlighed 10 Krisens mulighed 18 Interview med Chr. Kurt Nielsen 24 CSR og bæredygtig profit 30 Ole Fogh Kirkeby om opmærksomhed 42 Fællesskabet i tal 50 Portræt af Michael Christiansen 63 IBM som arbejdsplads 66 Angstens potentiale 73 Kapitalfondens fornemmelse for sjæl 7fi Kld.t~.~r & identitet I 1IIIIIIIIIIedsføringaf virksomhedskultur CultureBusiness løssalg kr

2 24

3 25 Sune Skadegaard Thorsen

4 26 For at sikre at virksomheders samfundsansvar fremover bliver international praksis, har FNs Global Compact fremhævet ti CSR principper, som erhvervslivet bør forholde sig til. 1 Virksomheden bør støtte og respektere beskyttelsen af IIlternationalt pro klamerede menneskerettigheder indenfor virksomhedens indflydelsesomrade 2 Virksomheden skal sikre, at den ikke medvirker til krænkelser af menneskeret tighederne 3 Virksomheden bør opretholde frihed til organisering, og anerkende arbejdstagers ret til kollektive forhandlinger 4 Virksomheden bør støtte afskaffelsen af alle former for tvangsarbejde 5 Virksomheden bør støtte en effektiv afskaffelse af børnearbejde 6 Virksomheden bør støtte afviklingen af diskrimination ansættelsesforhold i arbejds- og 7 Virksomheden bør støtte en forsigtlghedstilgang til miljømæssige udfordringer 8 Virksomheden bør tage initiativer til at fremme større miljømæsslg ansvarlig hed 9 Virksomheden bør opfordre til udvikling og spredning af miljøvenlig{ teknologier 10 Virksomheden bør modarbejde all{ former for korruption, inklusiv økonomisk udnyttelse og afpresning

5 27 Sune Skadegaard Thorsen.' 80'ernesaltfortærende kapitalisme er på retur. Virksomhedens samfundsansvar, Corporate Social Responsibility (CSR). byggerpå et sæt internationale retningslinier, der skal sikre at virksomheder bidrager til at fremtidige generationer får samme ellerbedre livsbetingelser end den nuværende. I ang I ~ i s&nes 0" sv lir k ')11 u, Ise IJevpl. Virksomhedernegør langsomt op med detgamle paradigme, at de blot er til for attjene penge. Visionen er nu en holistisk balancegangmellem ansvaret for mennesker,miljø og okonomi. En balance, der skalværetil stede ved enhver beslutning ogi alle led af forretningen CSR i praksis, Dendanske regering fremlagde i maj 2008den første nationale handlingsplan forcsr.det forste konkrete resultat fra planener en ændring i arsregnskabsloven. De1.100største danske virksomheder skalnu, i deres arlige ledelsesberetning, redegorefor hvad de gor pa CSR fronten. Regeringenshelt klare mal er at profilere danskerhvervsliv som verdensmestre pa CSR.Disse verdensmestrene er dem der skaberbrugbare resultater, uden at udgøre enbarriere for bæredygtig udvikling, samtidig med at de bedst bidrager til samme. CSR, eller Corporate Social Responsibility, er saledes et nyt krav til, hvad virksomhedskultur bør omfatte. Hermed gøres endeligt op med Friedman's definition af virksomhedskultur, hviseneste parameter var at tjene penge. CSR er Imidlertid kun sporadisk repræsenteret I praksis, og de fleste ledere tøver stadig med andet end en stedmoderlig behandling af deres ansvar Det er svært at gøre op med mange ars vaner og forestillinger. Ansvaret for profit hviler stadig tungt pa lederens skuldre, og 'han' har aldrig lært sig CSR. Lederen bliver tvunget ud af sin 'com fort LOne', og det kræver et stort mod at træde nye spor I sneen Men de fleste vil gerne, og arsagen til at CSR har vokset sig stærk er givetvis, at ledere, som alle andre mennesker, gerne vil undga tilsidesættelsen af basale etiske hensyn i bestræbelserne pa at skabe profit. Efter et arti med en eksponentiel udvikling pa omradet for CSR, er regeringer over hele verden begyndt at se mulighederne for yderligere fremme af omradet. Nar virksomheder forpligtiger sig til at bidrage til bæredygtig udvikling, ojner politikere en mulighed for at tæmme de altfortærende markedskræfter, der var kendetegnende for 80'erne og go'ernes økonomiske tankemade. Et paradigme, der med den nuværende økonomiske krise har lidt et alvorligt knæk, De fremmeste virksomheder har for længst anerkendt deres medansvar for en bæredygtig udvikling miljømæssigt. socialt og okonomisk. Disse virksomheder arbejder hardt pa at ændre strategien, sa den relaterer sig til det nye paradigme, Dette gøres ikke udelukkende for deres blå øjnes skyld, de ser ogsa muligheder for at differentiere netop deres varemærke fra konkurrentens. Derudover øges mulighederne for at tiltrække og fastholde de bedst kvalificerede medarbejdere, der er stolte af at arbejde for en 'ordentlig' virksomhed, og gerne lægger en ekstra indsats i at realisere en uselvisk vision. CSR fokus på virksomhedskultur VIrksomhedskultur, eller 'corporate culture', har faet en central rolle i udviklingen af CSR. Da politiske og juridiske rammer opleves snævrende for virksomheders handlefrihed, og dermed evne til at skabe økonomisk udvikling, har CSR i høj grad fokuseret pa frivillighed. Uanset finansknsen vil løsninger pa CSR i den nærmeste fremtid fortsat basere sig pa frivillige løsninger, helt i tråd med FN's Global Compact. Men lige sa langsomt bindes sadanne kulturkrav op pa hard lovgivning. En stærk CSR virksomhedskultur indgår saledes som en positiv faktor ved straffastsættelsen under USA's domstoles vejledning til strafudmaling (US Sentencing Guidelines). Nasdaq kræver at børsnoterede virksomheder opbygger en 'etisk'

6 28 Den bæredygtige profit virksomhedskultur. Da BP var arsag til en lang række skandaler omkring retten til sundhed og sikkerhed pa arbejdspladserne i Nordsøen, kunne undersøgelsen konkludere, at virksomheden havde forsømt at opbygge en CSR kultur, men snarere havde en 'culture of negligence'. Det danske rapporteringskrav pa CSR, der blev indført i december 2008, er et lovkrav der skal tilskynde virksomhederne til at opbygge en CSR kultur. Det må antages, at alle eksisterende kulturer har særegne forestillinger om sig selv. Kulturer kan være bundet op pa nationalstater, hvilket ma antages i særligt høj grad at gælde for mindre stater med en lang historie og et særegent sprog, som eksempelvis Danmark. Arbejdet med de internationale principper for bæredygtighed forudsætter et kendskab til de ti CSR principper. Et kendskab, der for de første seks vedkommende er begrænset i en dansk kultur, på trods af vores relativt høje implementeringsgrad. Mere konkret ma det formodes at dansk virksomhedskultur afspejler kulturforstaelsen i det omkringliggende samfund. Måden vi driver virksomhed pa kan således komme til at reflektere de blinde punkter, vi som samfundskultur matte have i forhold til de internationale principper. I Danmark må det således antages, at danske virksomheder har en udfordring i relation til diskrimination af kvinder i ledelser og etniske minoriteter. På samme made som det må formodes at kinesisk virksomhedskultur kan have særlige udfordringer i forhold til fagforeningsog ytringsfrihed. Det er stadig fuldt lovligt ikke at iværksætte nogle CSR initiativer, i sa fald skal virksomhederne blot angive, at der ingen initiativer tages. Lignende rapporteringskrav er set fra en række lande og effekten er den samme; Virksomhederne vil ikke være bekendt at rapportere at de ingenting gør, hvorfor de lidt efter lidt sætter sig Ind i omradet. og begynder at beskrive hvad de i forvejen gør som CSR. Langsomt bliver virksomhederne inspireret til at gøre mere, og kan således rapportere fremskridt. Sammenfatning Virksomhedens samfundsansvar eller CSR skal helst blive til virksomhedskultur; virksomheden skal 'emme' af samfundsansvar. Det kræver naturligvis en gennemgribende indsats fra virksomheden. Alle personer i virksomheden skal helst forsta, hvorfor virksomheden arbejder med CSR og hvad CSR er. De skal blive i stand til arbejde med de hensyn, der er nødvendige for bæredygtig udvikling og anvende dem ved alle beslutninger og valg. de træffer i virksomheden. Ledelsen skal ikke alene give rum og ressourcer til at kompetencen til at anvende hensynene opbygges; den skal selv tilegne sig CSR færdigheden. Yderligere bør ledelsen organisere sig, sa den er parat til at lytte til og anerkende både medarbejderne og andre interessenters kreative forslag til at styrke principperne for bæredygtighed samt deres bekymringer, nar de helt basale principper kompromitteres. Globalt og nationalt i Danmark er der fokus pa at skilbe en virksomhedskultur, der minimerer barriererne for og fremmer bæredygtighed. Globaliseringen har gjort det klart for os alle at udfordringernf er grænseoverskridende. Vi har længe erkendt dette i forhold til miljøet, og med finanskrisen står det os nu tindrende klar' med hensyn til bæredygtig økonomisk uc vikling. At social bæredygtighed ligelede~ har og får grænseoverskridende effekter, kan på dette erfaringsgrundlag ikke overraske. Derfor kan det anbefales at virksor heder opbygger en virksomhedskultur. d( er i stand til at handtere og optimere der( indflydelse pa alle tre bundlinjer. Det er CSR.