BØRNEKULTURHOVEDSTADEN VISIONER PÅ BØRNEKULTUROMRÅDET I ÅRHUS KOMMUNE FREM MOD 2017

Transkript

1 BØRNEKULTURHOVEDSTADEN VISIONER PÅ BØRNEKULTUROMRÅDET I ÅRHUS KOMMUNE FREM MOD 2017

2 2 ÅRHUS BØRNEKULTURHOVEDSTAD Det er visionen, at Århus frem mod 2017 skal manifestere sig som Danmarks og Europas børnekulturelle hovedstad. Det skal ske gennem et gradvist stærkere engagement i børnekulturen og med opførelsen af et børnekulturelt kraftcenter i Århus. Alle børn og unge skal have mulighed for at åbne døren til den verden af oplevelser og kompetencer, som kunsten og kulturen rummer. Der er derfor brug for en styrkelse af både den centrale og den decentrale indsats. Det er visionen, at dannelsesinstitutionerne i højere grad end i dag er med til at styrke børn og unges kulturelle kompetencer. Det skal ske både gennem et øget fokus på de kreative/musiske fag i folkeskolen og på det kreative element i fagene generelt. Der skal desuden være øget fokus på det kreative og skabende i daginstitutioner og øvrige dannelsesinstitutioner. Vi skal slippe kreativiteten og skabertrangen løs hos vores børn og unge. Det skal blandt andet ske gennem inspiration og kunstfaglig sparring fra professionelle kunstnere. Mulighederne for at udvikle sine kreative talenter skal forbedres ved at udvide mulighederne for at kunne bruge sin fritid på kreativ udfoldelse i kulturskolerne i Århus. Samtidig er det visionen, at Århus frem mod 2017 kan tilbyde talentudvikling på grundkursusniveau inden for alle de større kunstformer. Kunst og kultur har en berettigelse i sig selv. Derfor skal der uanset hvad bruges ressourcer på kunst og kultur. I et samfundsmæssigt perspektiv er det imidlertid også vigtigt at bruge kunsten og kulturen til at skabe en positiv samfundsudvikling. Vi har som by og bysamfund brug for børn og unge, som er kreative, skabende og engagerede. Det skal børnekulturen være med til at understøtte og udvikle. Det handler først og fremmest om at give børn og unge mulighed for at udvikle sig til hele mennesker. Nutidens unge har brug for at tilegne sig de nødvendige kulturelle kompetencer for at kunne klare sig i den globale konkurrence. Danmark og Århus skal leve af sin kreativitet, skabertrang og engagement. Derfor er det helt afgørende for udviklingen af vores by og bysamfund, at børnekulturen tager et kvantespring.

3 3 Kulturen spiller ligeledes en afgørende rolle for Århus som en åben og tolerant by. Kulturen er vigtig i arbejdet på at forstå både egen og andre kulturer. Derfor skal kulturen også være med til at bringe mennesker tættere sammen. I mødet mellem vores forskellige kulturer og kulturhistorie opstår vores fælles fremtid. Kunst og kultur har potentialet til at bibringe et øget internationalt udsyn og en positiv mangfoldighed. Den kulturelle læring og forståelse starter hos vores børn og unge. Derfor er det afgørende, at Århus sætter sig i spidsen for en udvikling af børnekulturen både lokalt og nationalt. Den særlige skandinaviske tilgang til børnekultur tager afsæt i en anerkendelse og respekt for børn og unge. Det er ikke voksenkultur for børn, men kultur for, med og af børn. Det er en tilgang, som vil kunne bidrage til udviklingen af børnekultur andre steder i verden. Dermed har en satsning på børnekultur ligeledes et internationalt perspektiv. Jeg ønsker med dette visionsoplæg at lægge op til en debat om udviklingen og nødvendigheden af en stærk børnekultur i Århus. Vi har et stærkt udgangspunkt for at sætte standarden både nationalt og internationalt. Fremtidens Århus skal leve af at skabe, det vi endnu ikke ved, vi kan. Kunst er, hvad man ikke kan, hvis man kunne det, var det jo ingen kunst, Storm P Jacob Bundsgaard Johansen Rådmand for Kultur og Borgerservice

4 4 RESUMÉ.5 VISIONER PÅ BØRNEKULTUROMRÅDET I ÅRHUS KOMMUNE FREM MOD VISIONEN FOR BØRNEKULTUREN I ÅRHUS KOMMUNE FORANKRING AF DEN NYE BØRNEKULTURELLE INDSATS AKTØRER OG FACILITETER REALISERINGEN AF VISIONEN DEN VIDERE PROCES...11 BILAG 1 BØRNEKULTUREN DECENTRALT NYE BØRNEKULTURELLE AKTIVITETER I DAGTILBUD OG GRUNDSKOLER NYE BØRNEKULTURELLE FRITIDSTILBUD...13 BILAG 2 PRODUKTIONSCENTER FOR UDVIKLING AF KUNST OG KULTUR MED BØRN OG UNGE PÅ BROBJERGSKOLEN MÅL FOR PRODUKTIONSCENTRET PRODUKTIONSCENTRETS AKTØRER OG FACILITETER Børnekulturhuset Kulturskoler Skoletjeneste/formidlingsenhed Nationale, børnekulturelle institutioner...19

5 5 Resumé Århus Kommune har allerede i dag en stærk børnekulturel profil takket været et målrettet arbejde fra byen mange børnekulturelle aktører. Det gode arbejde har skabt et solidt fundament for, at børnekulturen nu kan bringes et skridt videre. Det ambitiøse mål er, at børnekulturen i Århus skal nå ud til alle børn og unge uanset hvor de bor, og hvilken social baggrund de har. Samtidig skal der fokus på talentudvikling, så børn og unge kan forfølge evner og interesse. Vi ønsker i Århus, at vores børn og unge udvikler sig til at blive kompetente, kreative og selvstændige medborgere, der ser sig selv som en del af byens udvikling. Netop derfor er der gode grunde til at styrke børnekulturen. Visionen bag de nye børnekulturelle initiativer er at sikre kultur for, med og af børn og unge frem mod Det gør vi bedst ved at sikre kulturel læring de steder, hvor børn, unge og deres familier kommer i forvejen. Derfor skal den kulturelle læring indtænkes i dagtilbuddene og grundskolen på lige fod med anden læring. Flere undersøgelser peger på, at når børn og unge udvikler deres kreative og kunstneriske færdigheder, så har det en positiv effekt på indlæringen i andre fag: fx læsefærdigheder. Samtidig skal der tilbydes flere kulturtilbud i lokalområderne, så børn og unge overalt i Århus nemt kan finde et kulturelt fritidstilbud, der passer dem. Det er vigtigt at skabe den bedst mulige sammenhæng mellem de nye børnekulturelle indsatser og samtidig sikre udvikling og synergi. Derfor er den decentrale satsning og talentudviklingen afhængig af en børnekulturel enhed, som kan koordinere indsatsen, tilbyde unikke undervisnings- og oplevelsesrum, bringe en række børnekulturelle aktører sammen og styrke samarbejdet med de øvrige kulturinstitutioner i Århus. I forlængelse heraf bør der etableres et produktionscenter for udvikling af kunst og kultur med børn og unge. Det foreslås, at produktionscentret placeres på Brobjergskolen. Ud over en ideel beliggenhed tæt på flere store kulturinstitutioner, er en række børnekulturelle aktører allerede i dag placeret på Brobjergskolen eller i umiddelbar nærhed af den. Med en så ambitiøs børnekulturel satsning styrker vi de århusianske børns og unges kreative og kunstneriske kompetencer. Ved at give børnekulturen en stærk platform i dagtilbud, grundskoler og lokalsamfund sikrer vi, at alle børn og unge i Århus får mulighed for at møde kulturen i deres hverdag. Den brede forankring af børnekulturen er samtidig med til at sikre et stærkt kulturelt vækstlag frem mod På den måde understøtter den børnekulturelle vision det målrettede arbejde mod at blive Kulturhovedstad.

6 6 Visioner på børnekulturområdet i Århus Kommune frem mod 2017 Det handler om meget mere end børn og kultur. Det handler om at ruste vores samfund til fremtidens foranderlighed. Som politikere og beslutningstagere har vi ansvaret for at skabe de rette rammer for vores samfunds fortsatte udvikling. [ ] Kultur for, med og af børn skal indgå i vores samfunds strategiske og taktiske overvejelser om den måde, vi ruster børn til deres fremtidige udfordringer i arbejdslivet (Lars Kolind Børnekulturen i grænselandet mellem amter og kommuner, 2001) 1. Visionen for børnekulturen i Århus Kommune Visionen for børnekulturen i Århus Kommune er at sikre kultur for, med og af børn og unge. Alle børn og unge skal sikres mulighed for at modtage, deltage i og selv være skabende på kulturområdet. Derfor skal den børnekulturelle indsats forankres både centralt og decentralt, så børn og unge, uanset geografisk tilhørssted, får mulighed for at møde kunst og kultur og kan afprøve deres egne kompetencer inden for et bredt udvalg af kunstneriske genrer. I Århus Kommune ønsker vi, at vores børn og unge skal vokse op og blive kreative, sansende og selvstændige medborgere. Derfor er en ambitiøs og kvalitetsbevidst børnekulturel satsning af stor betydning for at fortsætte den særdeles positive udvikling, som kendetegner det mangfoldige børnekulturelle miljø i Århus. Der er ydet en fornem indsats, som udgør forudsætningen for, at arbejdet nu kan bringes et skridt videre. Dette visionsoplæg tegner billedet af, hvilke positive effekter de nye børnekulturelle indsatser vil få og skitserer de initiativer, som skal søsættes for at skabe de positive effekter. Effekten af de nye initiativer i den børnekulturelle satsning: Børn som er mere kompetente & kreative: Når børn og unge bruger kreative udtryksformer, udvikler de en bred palet af personlige kompetencer. De lærer at give udtryk for deres tanker og følelser på en ny måde via billeder, lyd, musik og krop. Når de kreative fag og tilbud styrkes, understøtter det samtidig moderne børns ønsker om selv at være aktive og skabende. Børn som véd og kan mere: Når børn og unge møder kunst og kultur, får de nye briller at betragte verden igennem. De bliver bedre rustede til at finde nye vinkler på de udfordringer, de møder i deres dagligdag og senere i deres uddannelsesforløb. Derfor skal børnekulturen nå ud til alle børn og deres voksne - også dem som ikke er vant til at benytte sig af kulturelle tilbud og udtryk. Flere undersøgelser peger på, at netop kulturelle kompetencer spiller en vigtig rolle i bestræbelserne på at bryde med den negative sociale arv.

7 7 Bedre sammenhængskraft: En styrket børnekulturel indsats skaber sammenhængskraft på tværs af byen. Når alle børn og unge i Århus Kommune sikres l ige adgang til fælles kunst- og kulturtilbud, er det med til at styrke udviklingen af deres kulturelle og sociale kompetencer. De vil opleve at indgå i forskellige former for fællesskaber det styrker deres evne til at samarbejde, være rummelige og se mulighederne i mangfoldighed. Verden opleves bedst med alle sanser. Når børn og unge deltager i musiske, kreative og praktiske aktiviteter, udforsker de verden fra nye vinkler og udvikler nye sider af sig selv. Derfor skal kulturtilbuddene til børn, unge og deres familier synliggøres og udvikles, så det bliver nemmere og mere attraktivt at benytte dem. Samtidig skal dannelsesog kulturinstitutionerne i Århus i højere grad sikres redskaber og vilkår, så børns og unges kreative kompetencer udvikles bedst muligt. Et af midlerne til at nå dette mål er at prioritere børns og unges kulturelle læring. Kulturel læring handler både om at opnå kulturelle færdigheder inden for de kunstneriske discipliner og om at kunne bruge de kunstneriske færdigheder i andre læringsforløb. Det understreges i rapporten The Ildsjæl in the Classroom (Anne Bamford & Matt Qvortrup, Kunstrådet 2006), som fremhæver, at kunstneriske kompetencer smitter af og har en positiv effekt på andre færdigheder. Rapporten peger på internationale undersøgelser, som viser, at der er en sammenhæng mellem kvaliteten af de nationale læreplaner inden for de kunstneriske discipliner, og hvor godt et land klarer sig, når det gælder læsefærdigheder samt matematiske og naturvidenskabelige færdigheder (s.20). Kulturel læring er med andre ord ikke kun en værdi i sig selv, men styrker også børns og unges færdigheder inden for andre discipliner. I et bredere perspektiv peger rapporten på, at kompetencer som samarbejdsevner, kommunikationsfærdigheder og selvledelse spiller en stadig større rolle i en globaliseret verden (s.25). Det er færdigheder, som også understøttes og udvikles af de kunstneriske discipliner og dermed forbereder vores børn og unge på fremtiden. Målet om et vidtfavnende og kvalitetsbevidst børnekulturelt tilbud til alle kommunens børn og unge står som et pejlemærke for børnekulturen i Århus frem mod kommunens kandidatur som Kulturby i Det er nu og i årene fremover, vi skal følge effekten af, at vores børn og unge udvikler deres kulturelle kompetencer i mødet med kunsten og kulturen. Det er i høj grad dem, der skal gribe og videreføre resultaterne af satsningen på Århus som Kulturby 2017.

8 8 For at skabe det resultat skal de nuværende børnekulturelle tilbud udvides, så vi sikrer, at: alle børn og unge i Århus får mulighed for at opleve og selv producere kunst. der er et tæt og koordineret udviklingssamarbejde mellem de børnekulturelle aktører og kultur- og dannelsesinstitutioner. der er et frugtbart samspil mellem uddannelse i kunst og uddannelse gennem kunst i vores dannelsesinstitutioner. der findes et attraktivt tilbud om professionel efteruddannelse for kunstnere, pædagoger, lærere og andre, der arbejder professionelt med børn. der er videndeling og udveksling af best practice kultur- og dannelsesinstitutionerne imellem. der er mulighed for, at børn og unge kan vise deres kunstneriske produktion offentligt. Disse mål er i samklang med internationale studier, og realiseringen af dem vil være med til at placere Århus i førerfeltet inden for børnekulturen. 2. Forankring af den nye børnekulturelle indsats De børnekulturelle tilbud skal udbredes til hele kommunen til gavn og glæde for alle byens børn og unge. Som samfundet er indrettet i dag, er næsten alle børn tilknyttet en dannelsesinstitution i form af et dagtilbud eller en grundskole. Ved at forankre den børnekulturelle indsats her har vi en unik chance for at sikre, at alle børn, uanset social og kulturel baggrund, får kendskab og ejerskab til kunst, kultur og kulturarv. Vores kulturinstitutioner, kulturskoler og skole- og folkebiblioteker skal medvirke til, at alle børn og unge tilbydes et relevant kulturtilbud i forlængelse af deres institutions og skolegang, i fritiden og sammen med familien. Det er afgørende i indsatsen, at børn og unge møder kunsten og kulturen i kreative processer sammen med professionelle kunstnere, og at de også møder den professionelle kunst, der hvor børn, unge og deres voksne færdes i hverdagen. På den måde giver vi den almene, kulturelle læring et markant løft og skaber samtidig mulighed for, at århusianske børn, uanset hvor i kommunen de bor, og hvilken baggrund de har, kan forfølge interesse og talent.

9 9 Denne decentrale satsning er imidlertid afhængig af en enhed, som kan initiere og koordinere indsatsen og medvirke til at sikre kontinuitet og kvalitet i aktiviteterne. Derfor skal der etableres et produktionscenter for udvikling af kunst og kultur med børn og unge, således som det fremgår af Kulturpolitikken , som samtlige partier i Byrådet stod bag. Produktionscenteret foreslås placeret på Brobjergskolen, som allerede i dag huser Børnekulturhuset og Århus Billed- og Medieskole. 3. Aktører og faciliteter Med etableringen af et produktionscenter for udvikling af kunst og kultur med børn og unge i Århus vil børnekulturen blive endnu mere synlig både lokalt og nationalt. Produktionscentrets centrale beliggenhed er krumtappen i projektet. Placeringen i nærheden af de store kulturinstitutioner spiller en stor rolle for at bygge videre på det eksisterende udviklingsorienterede samarbejde omkring tilbud til børn, unge og familier og er samtidig med til at øge børnekulturens status. Det er visionen at etablere et produktionscenter for udvikling af kunst og kultur med børn og unge, som tilbyder en unik sammensætning af forskellige produktionstilbud. Samtidig giver centerkonstruktionen mulighed for at bringe en lang række vigtige aktører på det børnekulturelle område under samme tag, så fælles indsats og synergi kan skabe nye børnekulturelle initiativer i hele Århus Kommune. Sådan et produktionscenter vil fungere som primus motor, når der skal udvikles nye kunst- og kulturtilbud og nye formidlingsformer til børn og unge centralt såvel som decentralt.

10 10 Tabel 1 viser i kort oversigtsform, hvilke aktører og faciliteter, der bør indgå i produktionscentret og de nye opgaver, som skal løftes. Tabel 1: Oversigt over produktionscenterets aktører, faciliteter samt nye opgaver, der skal varetages i forlængelse af de allerede eksisterende tilbud Aktører og faciliteter Aktører og faciliteter Opgaver Opgaver Læs Læs mere mere Børnekulturhuset At fungere som koordinator og drivkraft i udviklingen Bilag Børnekulturhuset At fungere som af produktionscentrets koordinator og drivkraft tilbud i og Bilag aktiviteter 2, 2.1 2, 2.1 udviklingen af produktionscentrets tilbud Kulturskoler: Århus Musikskole, Århus Billed- og At skabe børnekulturelle undervisnings- og oplevelsestilbud gennem øget samarbejde, synergi og 2, 2.2 Bilag og aktiviteter Medieskole, Teaterskolen for Børn og Danseværket Kulturskoler: Århus Musikskole, Århus At skabe fælles børnekulturelle koordinering undervisnings- og initiativer centralt Bilag såvel 2, 2.2 Billed- og Medieskole, Teaterskolen for og oplevelsestilbud som decentralt. gennem øget samarbejde, Skoletjeneste/formidlingsenhed Børn og Danseværket At synergi koordinere og fælles og kvalitetssikre koordinering børns og og unges Bilag initiativer lige adgang centralt til såvel kulturformidling som decentralt. igennem dannelsesinstitutionerne 2, 2.3 Nationale, Skoletjeneste/formidlingsenhed børnekulturelle institutioner: Dansens At koordinere At gennemføre og kvalitetssikre deres respektive børns og aktiviteter Bilag samt 2, 2.3 Bilag Hus, Børn, Kunst og Billeder og Levende unges medvirke lige adgang til inspiration til kulturformidling af og sparring med 2, 2.4 Musik i Skolen igennem centrets dannelsesinstitutionerne øvrige aktører Produktion Nationale, og børnekulturelle formidling af institutioner: kunstneriske Dansens Hus, Børn, udtryk Kunst og Billeder ter samt be medvirke og præsentere til inspiration egne kunstneriske af og udtryk børns og unges At gennemføre At etablere deres rammer respektive for, at aktivite- børn og unge Bilag kan 2, ska- 2.4 egne og Levende Musik i Skolen sparring med centrets øvrige aktører Talentudvikling på Grund Kursus-niveau inden At skabe et talentudviklingstilbud så unge fra for musik, billedkunst, dans, teater, film og Østjylland får mulighed for at forfølge og udvikle litteratur Produktion og formidling af børns og At etablere deres rammer talent for, at børn og unge Bilag 2, 2 unges egne kunstneriske udtryk kan skabe og præsentere egne kunstneriske Oplevelseshus for børn fra 2-14 år udtryk At skabe et arkitektonisk udfordrende hus som giver mulighed for kreative udfordringer og kulturelle Talentudvikling på Grund Kursusniveau et talentudviklingstilbud aktiviteter så unge At skabe Bilag 2, 2 inden for musik, billedkunst, dans, fra Østjylland får mulighed for at forfølge teater, film og litteratur og udvikle deres talent Bilag 2, 2 Bilag 2, 2 Bilag 2, 2 Oplevelseshus for børn fra 2-14 år At skabe et arkitektonisk udfordrende hus som giver mulighed for kreative udfordringer og kulturelle aktiviteter Bilag 2, 2 Etableringen af et produktionscenter for udvikling af kunst og kultur med børn og unge er grundlæggende en kulturpolitisk satsning. Ikke desto mindre vil der være afledte effekter, som understøtter andre dele af Århus Kommunes politik: En vigtig del af produktionscentrets aktiviteter henvender sig til grundskoler og daginstitutioner og støtter i den henseende op om Århus Kommunes Børn og Unge-politik, der blev vedtaget af et enigt Byråd i Samtidig er der en opmærksomhed på at mainstreame og servicedifferentiere de decentrale tilbud, så de matcher børnenes, de unges og deres familiers behov. I den henseende understøtter aktiviteterne i produktionscenteret Århus Kommunes integrationsindsats. Som det fremgår, kommer produktionscentrets aktører til at spille en vigtig rolle, når børnekulturen skal udbredes og forankres decentralt. Denne indsats skal i vidt omfang ske i samarbejde med kulturinstitutionerne og de lokale dannelsesinstitutioner: Dagtilbud, grundskoler og biblioteker.

11 11 Tabel 2 viser i kort oversigtsform aktører, som skal bidrage til at forankre og udvikle de nye børnekulturelle initiativer decentralt. En nærmere uddybning findes i bilag 1. Tabel 2: Oversigt over aktører, som skal medvirke til at forankre og udvikle de nye børnekulturelle initiativer decentralt Aktører Opgaver Læs mere Dagtilbud og grundskoler Profilskoler med talentklasser At bringe kunst og kultur ind i dannelsesinstitutionerne på lige fod med de øvrige fag bl.a. gennem formuleringen af kulturelle læreplaner At stimulere børn og unge med særlige forudsætninger inden for det kunstfaglige Bilag 1, 1 Bilag 1, 1 Heldagsskoler Biblioteker Kulturinstitutioner Kulturskoler At bidrage til at børnene tilegner sig nye kulturelle, sociale og sproglige kompetencer At styrke bibliotekerne som omdrejningspunkt for kulturelle tilbud til børn, familien, dagtilbuddet og grundskolen At udvikle relevante tilbud til børn, unge og deres voksne i forlængelse af kulturinstitutionernes faglige profil og opdrag At udvikle relevante tilbud til børn og unge i forlængelse af kulturskolernes faglige profil Bilag 1, 1 Bilag 1, 2 Bilag 1 Bilag 1, 2 4. Realiseringen af visionen Det er en ambitiøs målsætning, som aftegnes i visionen. Derfor er det vigtigt, at den børnekulturelle vision realiseres i årene frem mod 2017, således at aktiviteterne styrker udviklingen af børn og unges kreative, kulturelle og sociale kompetencer og samtidig understøtter Århus Kommunes kandidatur som Kulturhovedstad. I den proces vil det være naturligt at inddrage børn og unges bud på og ideer til, hvordan de ønsker fremtidens børnekultur i Århus. De børnekulturelle initiativer er afgørende for, at Århus Kommune i 2017 har en kulturel mangfoldighed og sammenhængskraft, som gør den attraktiv at leve i uanset alder, social baggrund og etnicitet, og som skaber innovation og fremgang til gavn for alle borgere i kommunen. 5. Den videre proces Visionsoplægget med bilag bliver præsenteret på et pressemøde d. 26. august Herefter vil der være en borgerinddragelsesproces i efteråret 2009, hvor politikere, børnekulturelle aktører, børn og øvrige borgere inviteres til at bidrage til debatten om visionen for børnekulturen i Århus Kommune frem mod Processen afsluttes med en opsamling på debatten, som kan bruges i det videre forløb. Desuden vil erfaringerne fra kortlægningen målrettet børn og unge i forlængelse af Kulturby 2017 indgå i det videre arbejde.

12 12 Bilag 1 Børnekulturen decentralt De nye børnekulturelle indsatser forankres og udvikles i såvel dannelsesinstitutionerne som i fritidstilbuddene. Indsatsen ligger i naturlig forlængelse af Børn og Unge-politikken, der blev vedtaget af et enigt Byråd i Her står bl.a., at Århus Kommune skal bidrage til, at børn og unge vælger at engagere sig i de mange udfoldelsesmuligheder inden for sport, bevægelse, musik, medier, kunst og andre kulturelle områder (s.20). Det vil Århus Kommune understøtte ved at anerkende, at børn og unge har forskellige forudsætninger og forskellige måder at lære på og understøtte den enkeltes læring og udvikling gennem en mangfoldighed af læringsstile og med inddragelse af alternative læringsrum som fx byens kulturinstitutioner og naturen (s.21). Derfor udvikler og implementerer produktionscentrets aktører de nye indsatser i et frugtbart samspil med de personer og institutioner, som arbejder med børn, unge og kunst- og kulturformidling decentralt. Følgende aktører forventes at medvirke til at styrke de nye børnekulturelle indsatser: Dagtilbud Grundskoler, herunder Profil- og Heldagsskoler Biblioteker Kulturinstitutioner Kulturskoler 1. Nye børnekulturelle aktiviteter i dagtilbud og grundskoler De kreative fag skal understøttes og udvikles både som selvstændige fag og som samarbejdspartnere, når de traditionelle fag skal formidles på en anderledes måde. Derfor skal kulturel undervisning og læring sættes på dagsordenen på linje med anden læring. På den måde er grundskoler og dagtilbud med til at sikre børn og unges kulturelle dannelse forstået som indsigt, viden og oplevelser gennem erfaringer med kunst og kultur. I naturlig forlængelse heraf skal børns og unges møde med den professionelle kunst og kultur sikres kontinuitet. I stedet for at afhænge af enkelte ildsjæles engagement ude på de enkelte grundskoler og institutioner, skal der etableres en fast organisering og et solidt økonomisk fundament for dagtilbuds og skolers adgang til professionelle kunstneriske aktiviteter. Kommunens mange kulturinstitutioner kan målrettet tænkes ind i denne strategi, så grundskoler og institutioner fremover i højere grad benytter sig af kulturinstitutionerne som alternative læringsrum. En række tiltag bør iværksættes for at understøtte dette mål: kulturel læreplan for dagtilbud og grundskolen, så alle børn ved afslutningen af grundskolen har mødt den professionelle kunst både som medskabere og modtagere inden for alle genrer. Den kulturelle læreplan skal understøttes af aktiviteterne og formidlingen i skoletjenesten (se bilag 2)

13 13 kulturkontaktpersoner i hvert dagtilbud og på hver grundskole der kan fungere som kulturambassadører og sikre, at kulturinstitutionernes tilbud når frem til de relevante undervisere, pædagoger, børn og unge og deres forældre alle børn og unge tilbydes professionelle teateroplevelser og koncerter mulighed for at ansætte professionelle kunstnere som gæstelærere i de æstetiske fag målrettede kulturtilbud i heldagskolen, så børn fra udsatte boligområder får mulighed for at udvikle nye kulturelle, sociale og sproglige kompetencer profilskoler med talentklasser i tilslutning til en eller flere grundskoler i Århus Kommune. Målet er at kunne stimulere børn med særlige forudsætninger på profilskoler med talentklasser, hvor undervisningen støtter målrettet op om elevernes kunstfaglige udvikling 2. Nye børnekulturelle fritidstilbud Børn og unge skal have mulighed for at deltage i kunstneriske og kreative processer og møde den professionelle kunst dér, hvor de og deres familier færdes i hverdagen. Det skal bl.a. ske gennem en styrkelse og synliggørelse af kulturinstitutionernes tilbud, kulturskolernes decentrale tilbud (se bilag 2) og en øget opmærksomhed på at udvikle skolernes og bibliotekernes børnekulturelle profil. Det tydelige fokus på børn, unge og familier i det nye Multimediehus (Konkurrenceprogram, bind 1, ) er et godt eksempel på, hvordan man i biblioteksregi udvikler nye tilbud på området. Følgende tiltag skal medvirke til at indløse disse mål: kulturskolerne udvikler og tilbyder relevante kulturtilbud i alle skoleområder de kulturelle fritidstilbud på de lokale skoler og biblioteker styrkes bibliotekerne etablerer tilbud i ferierne inden for en bred vifte af kunstarter; fx skriveværksteder, drama, billedværksteder, digital billedbehandling og andre kreative digitale udtryk bibliotekerne tilbyder ad hoc kreative workshops, som udvikles gennem innovative processer med lokalområdets børn og unge bibliotekerne er gennem dialog med børn, unge og deres voksne med til at sikre, at der er et relevant tilbud om professionel kultur som teater, udstillinger og koncerter for hele familien i lokalområderne bibliotekerne er det lokale center for formidling af børns og unges kreative udtryk gennem koncerter, udstillinger, teater mv. bibliotekerne synliggør, i et samarbejde med dagtilbud, litteraturens og de øvrige kunstneriske udtryks betydning for børns sprogudvikling og dannelse

14 14 Bilag 2 Produktionscenter for udvikling af kunst og kultur med børn og unge på Brobjergskolen 1. Mål for produktionscentret Produktionscentret skal danne rammen om en lang række nytænkende og kreativt udfordrende lærings- og produktionstilbud til børn og unge. Målet for produktionscenteret er at: udvikle kulturtilbud og formidlingsformer både med henblik på en generel stimulering af børn og unges kreative evner og en mere målrettet talentudvikling og talentpleje skabe rammer for produktion og præsentation af børns egne kunstbidrag præsentere den professionelle børnekultur i form af fx børneteater, koncerter for børn, sanseudstillinger m.m. arrangere børnekulturelle oplevelser; fx temabaserede forløb opnå større synergi mellem de mange aktører i det børnekulturelle felt i Århus etablere et regionalt fyrtårn,der styrker Århus position på det børnekulturelle landkort Derfor skal produktionscentret bl.a. tilbyde: at udvikle kulturelle tilbud til børn og unge i grundskoler, daginstitutioner og fritiden i samarbejde med kulturinstitutioner, biblioteker og dannelsesinstitutioner kulturelle oplevelser for, med og af børn og unge; workshops, værksteder, koncerter og forestillinger professionelle kunstnere som undervisere og inspiratorer et forum for formidling af børn og unges egne produktioner og kunstneriske udtryk et arkitektonisk inspirerende og udfordrende åndehul for børn og unge øget samarbejde med relevante uddannelses- og kulturinstitutioner

15 15 2. Produktionscentrets aktører og faciliteter Følgende aktører foreslås samlet i produktionscentret: Børnekulturhuset Kulturskoler Skoletjeneste/formidlingsenhed Nationale børnekulturelle institutioner Produktionscentret kommer til at bestå af en række selvstændige institutioner med egen ledelse. Der indgås klare samarbejdsaftaler for institutionernes engagement i centret, og samtidig skal der etableres et samarbejdsorgan med repræsentanter for samtlige institutioner i produktionscentret, som varetager beslutninger i forhold til lokaler, evt. fælles administration og PR. Endvidere bør man i samarbejdsorganet diskutere udvikling af fælles undervisningstilbud, øvrige tilbud, skoletjeneste, talentudviklingssamarbejde, videnspartnere, kompetenceudvikling, tværkunstneriske programmer m.m. For at kunne løfte denne opgave, vil det være nødvendigt at ansætte en person, der varetager de koordinerende funktioner og kan træffe beslutninger på samarbejdsorganets vegne. Følgende faciliteter og nye tilbud foreslås desuden etableret i produktionscentret: Produktion og formidling af børns og unges egne kunstneriske udtryk Fysiske rammer for produktion og fremvisning af børns og unges egne kunstneriske produkter. Aktiviteter i forlængelse af undervisningstilbuddene i produktionscentret, fx koncerter fra Musikskolen, udstillinger fra Århus Billed- og Medieskole, teaterforestillinger, danseforestillinger m.v. Talentudvikling på Grund Kursus-niveau I forlængelse af kulturskolernes undervisningstilbud skal der etableres tilbud om talentudvikling på GK-niveau inden for musik, billedkunst, teater, dans samt film og litteratur. Tilbud til de årige om undervisning på et højt fagligt niveau som forberedelse til en professionel kunstfaglig uddannelse. Skal sikre fødekæderne i de kunstneriske discipliner fra det første møde med kunsten frem til det professionelle virke timers undervisning ugentligt med professionelle kunstnere som undervisere. Undervisningen er tilrettelagt, så eleverne kan gennemføre en gymnasial ungdomsuddannelse sideløbende. Der optages ca. 15 elever årligt pr. GK. Oplevelseshus for børn fra 2-14 år Husets tilbud er rettet mod både børnefamilier, skoler og daginstitutioner. Børn kan gå på opdagelse i et hus med en usædvanlig arkitektur og fleksibel indretning, som skaber optimale rammer for spændende oplevelser, kreative udfordringer og kulturelle aktiviteter. I huset skal børn møde og inddrages i den professionelle kunst.

16 16 Huset kan fungere som motor for de børnekulturelle aktører i produktionscenteret, fordi det skaber mulighed for samarbejde; både tværæstetisk og institutionelt. Produktionscentret skal fungere som et kraftcenter i de nye børnekulturelle indsatser; både centralt på produktionscentret og decentralt. Det afspejler sig i centrets sammensætning og de nye aktiviteter, som aktørerne skal iværksætte. Disse beskrives uddybende i det følgende: 2.1 Børnekulturhuset Profil Børnekulturhuset skal fungere som den koordinerende kraft i udviklingen af produktionscentrets forskelligartede aktiviteter. I den forbindelse spiller den netværksskabende funktion, som Børnekulturhusets koordinator og konsulent har, en vigtig rolle. I forlængelse af produktionscentrets etablering, udvides Børnekulturhusets aktiviteter som følger: Aktiviteter koordinere samarbejdet mellem produktionscentrets aktører udvikle produktionscentrets aktiviteter styrke samarbejdet med kulturinstitutioner, biblioteker, dagtilbud og grundskoler medvirke til at de børnekulturelle aktiviteter når ud decentralt på de enkelte skoler og dagsinstitutioner drive det børnekulturelle Oplevelseshus sparring med Kulturby Århus 2017 om en kortlægning af det børnekulturelle område etablere Kulturruter til børn og unge i samarbejde med kulturinstitutioner og biblioteker etablere samarbejde med AND-initiativet med henblik på formidlingsaktiviteter til børn og unge vedr. arkitektur 2.2 Kulturskoler Profil Kulturskoler som forventes at være repræsenteret i produktionscentret: Århus Musikskole er en kommunal institution med administration og øvelokaler i Officersbygningen. Musikskolen har desuden øvelokaler på Brobjergskolen og underviser også decentralt på kommunale folkeskoler. En evt. fuld overflytning af Århus Musikskole til produktionscentret vil kræve, at centret råder over både A-bygningen, B-bygningen og den gamle inspektørbygning. Undervisningen varetages af professionelt uddannede musikere. Århus Musikskole rummer desuden World Music Center, der med fokus på musikken laver kulturel udveksling på skoler og SFO er.

17 17 Århus Billed- og Medieskole har allerede lokaler på Brobjergskolen. Billedog Medieskolen modtager et årligt kommunalt driftstilskud fra kulturforvaltningen, samt et årligt tilskud fra Børn og Unge som er målrettet undervisning i nye medier for skoleklasser. Aktiviteterne foregår centralt på Brobjergskolen og decentralt på kommunens folkeskoler. Undervisningen varetages af professionelt uddannede billedkunstnere og film- og mediefolk. Teaterskolen for børn er en del af Teatret Filuren, men har særskilt økonomi i form af et årligt kommunalt driftstilskud fra Århus Kommune. Teaterskolens administration er placeret i Filuren, men undervisningen foregår centralt på Brobjergskolen og decentralt på kommunens folkeskoler. Undervisningen varetages af uddannede dramapædagoger og skuespillere. Under Teatret Filuren findes også projektet DramatikVærket, som efter engelsk forbillede har lavet en model for udvikling af nyskreven dramatik af professionelle dramatikere til børn og unge. Modellen har nationalt potentiale og har foreløbig et regionalt opdrag. DramatikVærket er projektfinansieret frem til udgangen af Danseværket modtager et årligt kommunalt driftstilskud til aktiviteter for det professionelle vækstlag, men ikke et fast tilskud til Danseværkets undervisningstilbud til børn og unge. Denne del af Danseværkets aktiviteter har siden 2005 været gennemført for midler fra Statens Kunstråds pulje til forsøg med kulturskoler. Puljen ophører ved udgangen af Danseværket har dog fået kr. i statsligt tilskud til at fortsætte aktiviteterne i 2010 under forudsætning af, at der kan skaffes kommunale midler til Danseværkets administration. Danseværket har et projektlokale i Officersbygningen til administration, mens undervisningen primært foregår i Brobjergskolens A- bygning. Ved at inddrage kulturskolerne i produktionscentret og aktiviteterne her, opnås bedre koordinering, øget samarbejde, videndeling, større synergi og udvikling af flere fælles initiativer. Den vil også betyde, at børn og unge kommer i det samme hus, uanset hvilken kunstart de modtager undervisning i. Styrkelsen af kulturskolernes decentrale tilbud er i overensstemmelse med Kulturpolitikken , der nævner netop dette som et særskilt indsatsområde (s.36-37). Aktiviteter skal udvikle relevante kulturskoletilbud i alle skoleområder udvikle og organisere talentudvikling på Grund Kursus-niveau 2.3 Skoletjeneste/formidlingsenhed Profil En central skoletjeneste i Århus skal koordinere, udvikle og tilbyde fagligt og pædagogisk tilrettelagte undervisningsaktiviteter og undervisningsmateriale af høj kvalitet, der udnytter de særlige muligheder, som museer, øvrige kulturinstitutioner og tilsvarende læringsmiljøer har. Skoletjenesten skal på den måde medvirke til at sikre lige adgang til kulturformidling for alle børn og unge i hele kommunen. For at løfte opgaven med at opbygge og udvikle skoletjenesten skal der ansættes en projektleder i en 3-årig stilling. Skoletjenesten skal organiseres omkring en redaktions- og styregruppe.

18 18 Aktiviteter i samarbejde med byens kulturinstitutioner og dannelsesinstitutioner skabe overblik og kvalitetssikre eksisterende undervisningsforløb i de kulturinstitutioner, der allerede har undervisningsforløb udvikle og kvalificere nye tilbud i samarbejde med de øvrige kulturinstitutioner udvikle og styrke netværket blandt kulturinstitutioner, der formidler kulturtilbud til elever og lærere i grund- og gymnasieskolen sikre at kultur- og undervisningstilbud uden for skolens rum er synlige og tilgængelige i forhold til skolerne; fx i form af halvårligt katalog og hjemmeside udvikle og udgive undervisningsmateriale som er målrettet elever i indskoling, mellemtrin, overbygning og gymnasieskolen tilbyde adgang til undervisningsmateriale på nettet inddrage skolens undervisere i forberedelse, forløb og opfølgning tilbyde workshops, kurser og kompetenceudviklingstilbud til lærere i grund- og gymnasieskolen, førskoletilbud og fritidstilbud. 2.4 Nationale, børnekulturelle institutioner Profil Århus er i den unikke situation, at flere nationale, børnekulturelle institutioner allerede har tilknytning til byen. Fra kulturministeriel side har der været udtrykt ønske om, at de samles ét sted, og man har foreslået København som en mulighed. Med den forankring som flere af dem allerede har i Århus, og set i lyset af ministeriets ønske om at have nationale centre placeret i hele landet, forekommer det nærliggende at tilbyde dem base i Århus. De tre nationale institutioner, som foreslås repræsenteret i produktionscentret: Dansens Hus som blev etableret i Det er en selvejende institution under Kulturministeriet med hovedsæde i København. Huset har fokus på det moderne dansemiljø og rummer bl.a. et danseinformationscenter og et projektcenter. Dansens Hus har to dansekonsulenter, der har fokus på børn og unge, hvoraf den ene er placeret i Officersbygningen Århus og deler lokale med Danseværket. Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder blev oprettet i 1990 og arbejder landsdækkende. Arbejdet er overvejende baseret på frivillig arbejdskraft, men pga. et voksende antal opgaver arbejdes der på at etablere en lønnet sekretariatsfunktion. Formålet med aktiviteterne er bl.a. at støtte, inspirere og igangsætte arbejdet med børn og kunst i, uden for og på tværs af institutioner, organisationer og fagområder

19 19 Levende Musik i Skolen (LMS) blev oprettet i 1992 og er en selvejende institution, som har til formål at producere, formidle og udvikle koncerter af høj kvalitet for børn og unge til kommuner, skoler og spillesteder. LMS er finansieret af tilskud fra Finansloven, Kunstrådet og via betaling fra skoler og kommuner for koncerterne. LMS fungerer bl.a. som et landsdækkende kompetencecenter inden for skolekoncerter og arbejder ud fra et demokratisk princip om, at alle børn uanset geografi og opvækstbetingelser skal kunne møde det professionelle musikliv i hele dets bredde gennem koncerter og lignende aktiviteter. Alle tre institutioner har et stærkt internationalt samarbejde. En placering i produktionscentret vil betyde, at de børnekulturelle aktører i Århus kan drage nytte af de tre institutioners internationale erfaringer og netværk. En fælles placering i produktionscentret vil desuden styrke den fordel, de århusianske børneinstitutioner allerede i dag kan drage af institutionernes tilstedeværelse i det østjyske. Det drejer sig om bl.a. deltagelse i netværk og i udviklingen af projekter, som har modelkarakter og senere udbredes til hele landet. Aktiviteter Dansens Hus udvikler dansetiltag i hele landet i et tæt samarbejde med kommuner og institutioner. Landsforeningen Børn, Kunst og Billeder afholder af konferencer og seminarer, udgiver nyhedsbreve og tilbyder konsulentrådgivning i forbindelse med etablering af nye billedskoler, billedprojekter o. lign. LMS formidler i skoleåret 2009/ koncerter fordelt på 52 kommuner under skolekoncertordningen Musik i Tide. Målet er at udbrede skolekoncertordningen til hele landet, således at alle skolebørn i 2014 får mulighed for at opleve mindst én professionel koncert hvert år det vil betyde koncerter pr. år.