Line Lerche Mørck. Læring og overskridelse af marginalisering. Grænsefællesskaber. Roskilde Universitetsforlag

Transkript

1 Line Lerche Mørck Grænsefællesskaber Læring og overskridelse af marginalisering Roskilde Universitetsforlag

2 Grænsefællesskaber Læring og overskridelse af marginalisering

3

4 L I N E L E R C H E M Ø R C K Grænsefællesskaber Læring og overskridelse af marginalisering Roskilde Universitetsforlag

5 Line Lerche Mørck: Grænsefællesskaber. Læring og overskridelse af marginalisering 1. udgave Roskilde Universitetsforlag Omslag: Annette Borsbøl/Imperiet Sats: Samfundslitteratur Grafik Tryk: Narayana Press Foto: Signe Vad Redaktion: Malene Hellesøe-Poulsen ISBN E-bog ISBN Roskilde Universitetsforlag Rosenørns Allé Frederiksberg C Tlf Fax ruforlag@sl.cbs.dk Alle rettigheder forbeholdes. Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med COPY-DAN, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. Undtaget herfra er korte uddrag til anmeldelse.

6 Indhold Forord KAPITEL 1 Indledning: Grænsefællesskaber, læring og overskridelse af marginalisering Bogens formål Bogens social-praksisteoretiske udgangspunkt Grænsefællesskaber som forbindelse på tværs Det vilde gadeplansarbejderfællesskab som grænsefællesskab Teorier om læring og overskridelse af marginalisering Diskursen om livslang læring Neoliberale tendenser til individualisering Læring som succes At kombinere forskning i læring og overskridelse af marginalisering Et bredt læringsbegreb Marginalisering Delvis overskridelse af marginalisering Vilde læreprocesser Bogens hovedpersoner Metode ganske kort KAPITEL 2 Analyseramme et bidrag til en social teori om læring Praksis-begreber Handlesammenhænge og praksisfællesskaber Læring relateret til ændret deltagelse i social praksis Læringens retning afspejlet i personlige deltagerbaner Selvforståelse Medlæring vs. intenderet læring Marginalisering og overskridelse heraf Periferitet: Når ikke-deltagelse rummer muligheder og byder velkommen i praksisfællesskabet Marginalitet: når ikke-deltagelse er problematisk og begrænsende Opsamling og perspektivering

7 KAPITEL 3 Veje til overskridelse af marginalisering Teorier og tilgange Mønsterbryderundersøgelsen som spejl Udfordring af individualiserede forståelser af mønsterbrud Personlige deltagerbaner og samfundsmæssige deltagelsesbaner Overskridelse af marginalitet og læring som komplekse fænomener Uddannelses-, institutions- og projektbanens samfundsmæssige forankring Projektbanen: En glidende proces, hvor det er muligt at være både og.. 62 Fra bruger til medarbejder; en zig-zag-agtig bevægelse Youssef: Dét, som fik mig til at holde mig fra de værste Youssefs ændrede livsførelse og selvforståelse Den glidende proces og den komplekse forankring af både og Både socialarbejder og en af rødderne Kevan og den glidende proces Institutionsbanen: en hård overgang Krav om brat ændring i livsførelse og selvforståelse At få chancer At tilpasse sig institutionen og bevare solidariteten med de unge Ændrede arbejdsvilkår, konfrontation og brat farvel Uddannelsesbanen Betydningen af uddannelse for hovedpersonerne Typiske deltagelsesmåder i uddannelsessammenhænge En individualiseret kamp for succes En individualiseret kamp for at holde ud At deltage kollektivt i opposition Opsamling og perspektivering KAPITEL 4 Det vilde en flertydig og overskridende kategori Rekontekstualisering og flertydige betydninger af det vilde Det vildes opståen i det københavnske socialarbejdermiljø Vilde Læreprocesser Grænseobjekter, grænsefællesskaber og overskridende kategoriseringsprocesser Rekontekstualiseringer af det vilde på et logemøde Kriminalitet som vild målestok Personligt netværk i vilde miljøer

8 3. Det vilde som mod-kategori De rigtig vilde dem med marginaliseret baggrund Det vilde som solidaritet, anerkendelse og forskellighed Det vilde som magt og respekt blandt gadens rødder Sammensat og flertydig vildskab som varemærke Vildskabens ændrede vilkår i Mindre bredde og mindre solidarisk flertydighed Nedtonet, mindre offensiv udgave af det vilde i fokusgruppen Tiltagende professionaliseret socialarbejderdiskurs Opsamling: Det vildes overlevelsesmuligheder som grænseobjekt? Kontinuerlig solidarisk, flertydig og vild fælles praksis? KAPITEL 5 Praktisk kunnen og viden-i-praksis i det vilde gadeplansarbejderfællesskab Viden-i-praksis og praktisk kunnen Den praktiske kunnens primat over viden Viden-i-praksis Differentiering af begreber om viden? Tavs viden? At sende signaler: alternativ kommunikation til de unge Det er da også vores eget sprog Løsninger af konflikter i god gadestil Tilspidsede konflikter At forebygge og minimere uroligheder og gadekampe Moses marcher på Nørrebro Forsøg med at påvirke politiet Løbende konstituering af de vilde gadeplansarbejderes praksisfællesskab og kunnen Udvidelse af gadeplansarbejdernes råderum Opsamling og perspektivering KAPITEL 6 Modstand mod uddannelse? Teori om grænsedeltagelse Modsætningsfuld deltagelse i og skepsis over for uddannelse Uddannelsesmæssige læringsbarrierer Modsætningsfyldt hverdagsliv: begrænset overskud til yderligere grænsedeltagelse

9 At føle sig alene og anderledes Uddannelsens indhold: Modsætninger i forhold til Kevans position og deltagerbane Uddannelsesmæssige ressourcer for læring Senkos daglige livsførelse og grænsedeltagelse Blandet deltagersammensætning og en fælles og praksisrelevant dagsorden 156 At være tænkt på og føle sig velkommen Gensidig kommen til forståelse og opsamling efter konflikt Opsamling og perspektivering KAPITEL 7 Nye kampe, tiltagende andetgørelse og ændrede orienteringer efter 11. september Subjektivering og vedvarende kampe Nye kampe og etnisk andetgørelse i kølvandet på terrorangrebet At holde lav profil og undgå diskussioner Bomben springer: Standpunkts- og positionsforskelle tydeliggøres Mæglingsforsøg og at ville misforstå Forskellig betydning alt efter kontekst og samarbejdsrelation Gadeplansarbejdernes ændrede livsførelse, rettethed og orientering Kedsomhed og tom hverdag diffus orientering og begrænset rettethed 171 At være en af de ældre brødre, der deltager i konfliktløsning på gaden At overskride indelukkethed, en snæver livscirkel og en etnificeret selvforståelse At forholde sig mere (rets)bevidst til sin egen etniske og religiøse baggrund At blive mere voksen og mindre gadeplansarbejder Opsamling og perspektivering KAPITEL 8 Gadeplansarbejdernes praksisideologi brud på diskursen om Indvandrerunge-som-problem Diskurs om Indvandrerunge-som-problem Indvandrerunge-som-problem som kulturelt bagtæppe Diskursiv reproduktion og nybrud Begrebet praksisideologi Konkret levet praksis vs. diskurser og praksisideologier om den Røddernes gadefællesskab