It-anvendelse i befolkningen

Transkript

1 It-anvendelse i befolkningen 16

2

3 It-anvendelse i befolkningen 16

4 It-anvendelse i befolkningen 16 Udgivet af Danmarks Statistik November 16 Foto omslag: Colourbox Pdf-udgave Kan hentes gratis på eller på Danmarks Statistiks temaside om it på ISBN ISSN Adresser: Danmarks Statistik Sejrøgade København Ø Tlf dst@dst.dk Forfatter: Agnes Tassy Erhvervslivets Udvikling, Danmarks Statistik. Danmarks Statistik 16 Du er velkommen til at citere fra denne publikation. Angiv dog kilde i overensstemmelse med god skik. Det er tilladt at kopiere publikationen til privat brug. Enhver anden form for hel eller delvis gengivelse eller mangfoldiggørelse af denne publikation er forbudt uden skriftligt samtykke fra Danmarks Statistik. Kontakt os gerne, hvis du er i tvivl. Når en institution har indgået en kopieringsaftale med COPY-DAN, har den ret til - inden for aftalens rammer - at kopiere fra publikationen.

5 Forord Internetbrug er blevet en uundværlig del af vores liv både i hjemmet, i skolen og på arbejdspladsen. Uanset om vi taler praktiske gøremål, kommunikation, interaktion med det offentlige og sundhedsvæsnet eller socialt samvær, så foregår mere og mere online. Udbredelsen af computere og smartphones er høj i Danmark, men der er store forskelle på, hvor intensivt og til hvilke formål vi bruger internettet. Derfor er der fortsat brug for at dokumentere udviklingen. Et omfattende europæisk samarbejde har i mange år leveret harmoniserede data om europæernes internetaktiviteter. Borgerne i alle EU-lande udspørges om deres internetvaner og besvarelserne kan sammenlignes på tværs af grænserne. Danskerne er på mange områder forrest i anvendelsen af internet og digitalisering i forhold til andre EU-lande. Det betyder, at det sæt spørgsmål, der stilles i alle lande, ikke altid er tilstrækkeligt til at give et mere nuanceret billede af danskernes internetvaner. For at styrke relevansen af undersøgelsen har Danmarks Statistik etableret et samarbejde med relevante offentlige myndigheder og private interesseorganisationer om at udvide EU-undersøgelsen med en række nationale spørgsmål. Samarbejdet muliggør to type af udvidelser. For det første spørges et større udsnit af befolkningen end EU-standarden på år. For det andet stilles der flere spørgsmål, som er specielt målrettet til danske forhold. Den nationale del af undersøgelsen omfatter bl.a. spørgsmål om digital selvbetjening, it-sikkerhed, barrierer for internetbrug samt sociale medier. Digitaliseringsstyrelsen og Ældre Sagen har siden 1 medfinansieret inddragelse af borgere på år. I 16 har Digitaliseringsstyrelsen derudover bidraget til inkludering af de 15-årige. Dermed omfatter undersøgelsen et, i såvel dansk som international regi, enestående stort aldersmæssigt univers (15-89 år). Endelig medfinansierer Digitaliseringsstyrelsen, Ældre Sagen og Slots- og Kulturstyrelsen tilføjelsen af en række nationale spørgsmål. Den nationale udvidelse af statistikken sætter en naturlig grænse for internationale sammenligninger. Det er dog vigtigt at benchmarke de danske resultater mod andre lande, hvorfor der udarbejdes en separat publikation med internationale sammenligninger i starten af 17, når data fra de øvrige lande bliver tilgængelige. Nærværende publikation beskriver de vigtigste indikatorer fra den udvidede nationale undersøgelse. Hvor muligt sammenlignes nye oplysninger med tidligere data for at kunne belyse udviklingen over tid. Danmarks Statistik, november 16 Jørgen Elmeskov, rigsstatistiker Peter Bøegh Nielsen, kontorchef

6 Indholdsfortegnelse Sammenfatning Adgang til og brug af it Adgang til it i de danske husstande Hyppighed af internetbrug Internetbrug uden for hjemmet Hvem er ikke på nettet? Årsager til manglende internetadgang i hjemmet Digital kommunikation med det offentlige Hvad bruger danskerne internettet til? Kommunikation Sociale medier Informationssøgning Digital adgang til sundhed Internetbank Streaming af TV, film og musik E-handel Borgernes internetsalg Borgernes internetkøb Barrierer ved internetkøb It-sikkerhed og privatlivets beskyttelse It-færdigheder It-anvendelse hos ældre borgere i Danmark Ældres adgang til internet i hjemmet Hvem fravælger internetbrug og hvorfor? Hyppighed af internetbrug Formål med internetbrug Færdigheder i at bruge computer og internet It-sikkerhed og privatlivets beskyttelse It-anvendelse hos de årige borgere i Danmark Brug af internet Hvilket it-udstyr anvendes til internetadgang? Mobil adgang til internet Formål ved internetbrug Færdigheder i at bruge computer og internet It-sikkerhed og privatlivets beskyttelse Mere information... 78

7 It-anvendelse i befolkningen - 5 Sammenfatning Internetbrug belyses i bred forstand Fokus på de ældre og de unges internetvaner Et udpluk af resultater Datagrundlag I publikationen It-anvendelse i befolkningen 16 beskrives danskernes anvendelse af it og internet i bred forstand. Undersøgelsen adresserer også mere specifikke emner såsom it-udstyr i danskernes hjem, formål med internetbrug herunder blandt andet digital kommunikation med det offentlige, mediebrug, sociale medier samt e-handel. Barrierer for internetbrug og nethandel, it-kompetencer og it-sikkerhed er yderligere emner, der bliver belyst i publikationen. For første gang i undersøgelsens historie spørges 15-årige danskere. Statistikkens univers er dermed udvidet til at omfatte et bredt udsnit af befolkningen mellem 15 og 89 år. Publikationens to sidste afsnit sammenligner henholdsvis ældre og unge borgeres internetvaner med resten af befolkningen. Blandt årets resultater er følgende: 91 pct. af familierne har adgang til internet i hjemmet i 16. Andelen var 84 pct. i 11. Fire ud af fem mellem 16 og 89 år går på internettet via mobiltelefon. Hver femte bruger internet via Smart-TV. Andelen af dem, der handler på nettet, er steget fra 65 pct. i 11 til 77 pct. i pct. af online købere forbereder deres køb hver gang de handler på nettet ved at søge informationer om priser og sammenligne produkter. Syv ud af ti online købere har ikke oplevet nogen problemer ved internetkøb til private formål. 12 pct. oplevede, at varen ankom senere end angivet. 11 pct. stødte ind i tekniske problemer i forbindelse med internetkøb. 94 pct. af befolkningen har oprettet NemID, som er en forudsætning for at kunne læse Digital Post fra det offentlige. I 14 havde 91 pct. af danskerne NemID. Halvdelen af danskerne (16-89 år) angiver, at de i høj grad føler sig rustet til at bruge internettet med deres it-færdigheder. Andelen er kun 13 pct. hos de årige. 64 pct. af borgerne mellem år har været på internettet inden for de sidste tre måneder. Det er en stigning på 34 procentpoint i forhold til pct. af de årige brugte aldrig internet i 11. Andelen er i 16 faldet til 19 pct. Dermed forsvandt mere end halvdelen af ikke-brugere på fem år. 1 pct. af unge mellem år er online mindst én gang om ugen. 98 pct. går på internettet via smartphone. De fleste unge har en profil på mindst tre sociale medier. Kun 3 pct. i aldersgruppen år fravælger at bruge sociale medier i 16. Publikationen bygger primært på oplysninger fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 16. Undersøgelsen er baseret på besvarelser fra et repræsentativt udsnit af borgere. Grundlaget er et fælles EU-spørgeskema (ICT usage by individuals and in households 16), men undersøgelsen dækker yderligere en række nationale spørgsmål, som i 16 udarbejdes i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, Ældre Sagen og Slots- og Kulturstyrelsen.

8 6 - It-anvendelse i befolkningen Fakta om undersøgelsen Publikationen bygger på oplysninger fra undersøgelsen It-anvendelse i befolkningen 16. Undersøgelsen er baseret på et fælles EU-spørgeskema (ICT usage by individuals and in households 16), men undersøgelsen dækker yderligere en række nationale spørgsmål, som udarbejdes i samarbejde med Digitaliseringsstyrelsen, Ældre Sagen og Slots- og Kulturstyrelsen. Resultaterne er baseret på ca. 6. besvarelser fra telefoninterviews eller webskemaer i marts-maj 16, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning fra år. Dataindsamlingen er foretaget i foråret 16 ved hjælp af telefoninterviews eller web-skema. Resultaterne er opregnede, dvs. vægtet ud fra baggrundsvariable, svarende til en 1 pct. dækning af de undersøgte befolkningsgrupper. Herved er der bl.a. taget højde for forskelle i antallet af besvarelser fra de enkelte grupper. Andre tal om informationssamfundet Statistikken om informationssamfundet omfatter også undersøgelsen It-anvendelse i virksomheder. Begge undersøgelser samt tidligere års resultater er tilgængelige på Oplysninger om it-anvendelse i andre EU-lande findes på Eurostats hjemmeside. Adgang til undersøgelsens resultater Der er mulighed for at købe mere detaljerede oplysninger fra undersøgelsen It-anvendelse i Befolkningen ved at rette henvendelse til Agnes Tassy, ata@dst.dk.

9 It-anvendelse i befolkningen Adgang til og brug af it 1.1 Adgang til it i de danske husstande Danskernes hjem er fyldt med it-udstyr og elektronik Figur 1 Mindst fire ud af fem familier er i besiddelse af både smartphone og computer. Næsten hver anden familie ser fjernsyn på smart-tv, der muliggør streaming via internettet. Kigger vi tilbage i tiden, ser billedet anderledes ud. Mens næsten lige så mange havde en pc og en mobiltelefon i deres hjem i 6 som i 16, var smart- TV og smartphones ikke til at finde i et typisk dansk hjem. Elektronik i hjemmet. 1 Pct. af familier Mobiltelefon PC Smartphone Tablet pc, mini computer Digitalkamera GPS navigation Smart-tv Kilde: Mobiltelefonens popularitet Figur 2 Går vi helt tilbage til for tyve år siden, så havde de fleste familier hverken pc eller mobiltelefon. I 1996 have 38 pct. af familierne mobiltelefon. På det tidspunkt ejede flere familier en computer end en mobiltelefon. Mobiltelefonens popularitet gjorde, at andelen af familier med mobiltelefon næsten fordoblede på fem år fra 1996 til 1, hvor der var flere hjem med mobiltelefon end med computere. Mobiltelefoner og computere i hjemmet. 1 Pct. af familier Mobiltelefon Pc Kilde: Fastnettelefonen forsvinder I 16 har stort set alle familier både mobiltelefon og pc (96 pct.). Med mobiltelefonens indtog begyndte fastnettelefonens tilbagetog, og i 1 overhalede antallet af mobilabonnementer antallet af fastnetabonnementer. I dag er det kun 3 pct. af

10 8 - It-anvendelse i befolkningen de danske familier, der har en fastnettelefon i hjemmet. Et apparat, som var fast inventar i danskernes huse eller lejligheder for 25 år siden. Digitalkameraer Figur 3 I de seneste fem år kan statistikken dokumentere endnu en markant udvikling angående elektronik og it-udstyr i det danske hjem. Undersøgelsen af danskernes elektronik i hjemmet viser nemlig med al tydelighed, at det ikke alene er fastnettelefonen, der er på vej ud af markedet siden mobiltelefoner og smartphones er blevet til. Digitalkameraer er et andet eksempel. De havde deres storhedstid i 11, hvor 79 pct. af familierne havde et digitalkamera i hjemmet. Herefter er det gået stødt ned af bakke, så det tal i dag er reduceret til 59 pct. Fastnettelefoner forsvinder fra danskernes hjem 1 Pct. 8 6 Mobiltelefon Smartphone Digitalkamera GPS navigation MP3-afspiller o.l. Fastnettelefon Anm.: Udbredelsen af fastnettelefon er beregnet for årene Kilde: MP3-afspillere og GPS Smartphones bruges til stadig flere formål Internetadgang i hjemmet Også MP3-afspillere er på vej ud af hjemmene. I 1 var der en MP3-afspiller i 5 pct. af de danske hjem, mens det i dag er 33 pct. GPS en går efter alt at dømme samme fremtid i møde. Fra 6 til 12 var der en stor stigning i antallet af hjem med GPS fra 15 til 54 pct., men i perioden herefter, hvor smartphones for alvor finder vej til de danske hjem, bremser udviklingen for GPS helt op, og i dag er det fortsat 54 pct., der har en GPS i hjemmet. Det, vi kan observere her, er et eksempel på disruption. De nye såkaldte disruptive teknologier, som er digitalt baserede, kan forandre markeder hurtigere end eksisterende virksomheder kan nå at tilpasse deres produkter. Smartphones kan bruges til stadig flere formål. GPS, kamera, e-bøger, radio, adgang til nyheder, netbank og sociale netværk er bare nogle af de funktioner, som langt de fleste danskere i dag har adgang til via deres smartphones. I 16 er 91 pct. af familierne opkoblet til internettet. Langt de fleste internetforbindelser er bredbåndsforbindelser med høj hastighed.

11 It-anvendelse i befolkningen - 9 Figur 4 Internet og bredbånd i hjemmet Pct. af familier Adgang til internet Adgang til bredbånd Regionelle forskelle Figur 5 I dag er der ingen betydelige regionale forskelle med hensyn til borgernes adgang til internettet fra deres hjem. Andelen af familier med adgang til internettet hjemmefra er estimeret til 88 pct. i Region Syddanmark i 16. Dermed er Syddanmark den region, hvor udbredelsen af internet synes at være lavest, dog stadig kun 3 procent point under landsgennemsnittet på 91 pct. Adgang til internet og bredbånd i hjemmet Pct. af familier, år Internet Bredbånd Hele landet Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Internetopkobling og indkomst Statistikken viser en tydelig sammenhæng mellem familiens indkomst og adgang til internettet. Familieindkomsten er målt her som summen af personindkomster før skat for alle personer i familien. Der er stort set ingen familier uden internetopkobling i den højeste indkomstgruppe. Andelen af familier uden internetforbindelse i deres hjem er 17 pct. i den laveste indkomstgruppe.

12 1 - It-anvendelse i befolkningen Figur 6 Adgang til internet og bredbånd i hjemmet fordelt på indkomst Pct. af familier, år Internet Bredbånd kr kr. Mere end 5. kr. Børn gør en forskel Figur 7 Hjemmeboende børns tilstedeværelse har også betydning for, om familien har adgang til internettet. En større andel af børnefamilier med både enlige og par angiver, at de har internet i hjemmet. Adgang til internet og bredbånd i hjemmet fordelt på familietype Pct. af familier, år Internet 99 Bredbånd Enlige u. børn Enlige m. børn Par u. børn Par m. børn Internetadgang via forskelligt it-udstyr Internet via mobilen I dag kan de fleste vælge mellem flere udstyrstyper fx pc eller smartphone, når de ønsker at bruge internettet. Flere og flere anvender deres mobiltelefon til at gå på nettet, både derhjemme og uden for hjemmet. I 16 angiver 82 pct. (eller fire ud af fem) af internetbrugere mellem år, at de bruger mobiltelefonen til internetadgang. For 15 år siden var der ikke mange, der havde mulighed for at komme på internettet uden brug af en stationær pc. I dag ejer de fleste en smartphone. Mobiltelefonen er i dag det udstyr, som anvendes mest til bl.a. internetadgang. Stationære computere anvendes kun af pct. af internetbrugerne i 16.

13 It-anvendelse i befolkningen - 11 Figur 8 Hvilket udstyr har du brugt for at komme på nettet de sidste 3 måneder? 16 Andet mobilt udstyr fx medieafspiller, spilkonsol, e-boglæser, mv 13 Smart TV, dvs. et TV koblet direkte til internettet 22 Stationær computer Tablet 54 Bærbar computer (eller netbook) 75 Mobiltelefon eller smartphone Pct. af befolkningen, år Ingen store forskelle mellem mænd og kvinder Tabel 1 Der er ikke store forskelle mellem mænd og kvinder, når man ser på brug af bærbart udstyr til internetadgang. Lige mange kvinder og mænd bruger mobiltelefon, bærbare computere eller tablets til at komme på nettet. Til gengæld er det mændene, der dominerer brug af stationære computere til internetadgang. Smart TV, medieafspillere og spilkonsoller anvendes også mest af mandlige internetbrugere, når det handler om adgang til internettet. Hvilket udstyr har du brugt for at komme på internettet de seneste 3 måneder? Alle Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder pct. af befolkningen, år pct. af befolkningen, år Stationær computer Bærbar computer (eller netbook) Tablet Mobiltelefon eller smartphone Andet mobilt udstyr (fx medieafspiller, spilkonsol, etc.) Smart TV Hyppighed af internetbrug I takt med, at flere borgere har fået adgang til internettet i deres hjem, er antallet af dem, der dagligt bruger internettet, også blevet markant højere. For fem år siden var det 73 pct. af alle mellem år, der anvendte internettet hver dag eller næsten hver dag. Samme andel er i 16 steget til 85 pct. For fem år siden var der flere mænd, der dagligt brugte internettet. I 16 er forskellen mellem kvinder og mænd næsten forsvundet. Det vil sige, at de fleste af dem, der siden 11 er begyndt at bruge internettet hver dag, er kvinder.

14 12 - It-anvendelse i befolkningen Figur 9 Hyppighed af internetbrug fordelt på køn. 1 Pct. af befolkningen, år Aldrig Daglig Alle Mænd Kvinder Alle Mænd Kvinder Internetbrug hver dag eller næsten hver dag Figur 1 Langt de fleste internetbrugere anvender internettet hver dag eller næsten hver dag. En lille gruppe af befolkningen mellem år, ca. 9 pct., angiver, at deres internetbrug sker sjældnere end hver dag. Hyppighed af internetbrug. 16 Har ikke brugt internet de seneste 3 mdr. 6 pct. Sjældnere end hver dag eller næsten hver dag, 9 pct. Hver dag eller næsten hver dag, 85 pct. Pct. af befolkningen år 1.3 Internetbrug uden for hjemmet Internet på farten Stadig flere går online uden for deres hjem eller arbejdsplads. I 16 er det kun 16 pct. af befolkningen, som svarer, at de ikke går på nettet uden for hjemmet, mv. Den tilsvarende andel var 41 pct. for fem år siden. Andelen af dem, der bruger en mobiltelefon eller smartphone til at få adgang til internettet på farten, er mere end fordoblet på fem år fra 31 pct. i 11 til 73 pct. i 16.

15 It-anvendelse i befolkningen - 13 Figur 11 Bruger du følgende udstyr til at få adgang til internettet uden for dit hjem eller din arbejdsplads? 8 Pct. af befolkningen år Mobiltelefon eller smartphone Bærbar computer (fx laptop eller tablet) 1 Andet mobilt udstyr (fx medieafspiller, spilkonsol, e- boglæser, smart watch) 3 16 Går ikke på internettet med mobilt udstyr uden for mit hjem, mv Ingen kønsforskelle Figur 12 Der er ikke de store forskelle mellem mænd og kvinder, når man ser på internetbrug uden for hjemmet mv. Begge køn foretrækker at gå online via deres mobiltelefon. 16 pct. af mænd og 17 pct. af kvinder angiver, at de ikke går på nettet uden for hjemmet, mv. Bruger du følgende udstyr til at få adgang til internettet uden for dit hjem eller din arbejdsplads? 16 8 Pct. af befolkningen Mænd Kvinder Mobiltelefon eller smartphone Bærbar computer (fx laptop eller tablet) 4 Andet mobilt udstyr (fx medieafspiller, spilkonsol, e-boglæser, smart watch) Går ikke på internettet udenfor mit hjem eller arbejdsplads 1.4 Hvem er ikke på nettet? Hver tyvende er ikke på nettet Én ud af tyve er ikke online i 16 blandt befolkningen mellem 16 og 89 år. Det svarer til ca. 23. personer. I de laveste aldersgrupper bruger alle internettet. Andelen af dem, der ikke er på nettet, stiger markant med alderen for borgere over 45 år.

16 14 - It-anvendelse i befolkningen Figur 13 Bruger aldrig internet Pct. af befolkningen år Mænd Kvinder år år år år år år år Flere kvinder på nettet Tabel 2. På fem år er andelen af dem, der aldrig anvender internet, faldet fra 12 pct. til 5 pct. Det mest markante fald er registreret hos kvinder. 15 pct. af kvinderne brugte aldrig nettet i 11. Den tilsvarende andel er faldet til 5 pct. i 16. Hvornår har du senest brugt internet? 16 Pct. af befolkningen år Inden for de seneste tre måneder 94 Inden for det seneste år (men ikke de seneste tre måneder) For mere end et år siden 1 Aldrig brugt internet 5 Hvem bruger ikke internet? Figur 14 I 16 er der ca. 26. personer mellem 16 og 89 år, der ikke har brugt internet inden for det seneste år. Kvinder udgør 53 pct. i denne gruppe. Hver anden person i gruppen er over 75 år, og kun 7 pct. er under 55 år. Hvem er det, der ikke har brugt internet i det seneste år? år, 1 pct år, 6 pct år, 9 pct år, 54 pct år, 31 pct. Pct. af befolkningen, år

17 It-anvendelse i befolkningen Årsager til manglende internetadgang i hjemmet Andelen af familier, der ikke er opkoblet til internettet er estimeret til 9 pct. i 16. Det svarer til godt en kvart million familier (26.). Den vigtigste årsag til ikke at have internetadgang synes at være manglende behov. Det er dog værd at bemærke, at der er færre uden internet i hjemmet, der anser manglende behov som årsag til fravær af internet i hjemmet. I 11 svarede 62 pct. i denne gruppe, at de ikke havde brug for internettet. Den tilsvarende andel er 42 pct. i 16. Adgang andre steder Kan ikke bruge internet Figur 15 Til gengæld er der flere nu end for fem år siden, der ikke har internet derhjemme, fordi de har adgang til internettet andre steder. Desværre viser den nye undersøgelse fra 16, at næsten hver tredje fortsat oplever, at deres kompetencer ikke er tilstrækkelige nok. 27 pct. svarer, at de fravælger at have internet i deres hjem, fordi de ikke kan bruge internettet. Det tilsvarende tal var 3 pct. i 11. Årsag til ikke at have internetforbindelse i hjemmet Har slet ikke brug for internet Kan ikke bruge internet 27 3 Har adgang til internet andre steder 5 14 Computer koster for meget Internetforbindelse koster for meget Ingen adgang til internet i området Er bekymret for sikkerhed Pct. af familier uden internet i hjemmet

18 16 - It-anvendelse i befolkningen 2 Digital kommunikation med det offentlige Borgernes kommunikation med det offentlig bliver stadig mere digital. Fire ud af fem borgere mellem år har anvendt internettet til at finde oplysninger på offentlige myndigheders hjemmesider. To ud af tre har indsendt oplysninger via digitale selvbetjeningsløsninger. Obligatorisk selvbetjening Som et led i udmøntningen af Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi har Folketinget vedtaget fire samlelove om obligatorisk digital selvbetjening i årene 12, 13, 14 og 15. Dermed blev det obligatorisk for danskerne at bruge digitale løsninger i deres skriftlige kommunikation med de offentlige myndigheder på i alt 89 offentlige serviceområder. Borgere har fået en digital postkasse, og fra 14 blev det obligatorisk at modtage post fra det offentlige digitalt. Borgere, der ikke kan bruge de digitale selvbetjeningsløsninger, skal fortsat have mulighed for at foretage ansøgninger, anmeldelser mv. på anden vis. Den enkelte offentlige myndighed anviser, hvordan borgeren i stedet skal indgive en ansøgning, anmeldelse mv., hvis myndigheden i det konkrete tilfælde vurderer, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning. Særlige forhold kan eksempelvis være særlige handicap, manglende digitale kompetencer, visse socialt udsatte borgere, sprogvanskeligheder mv., der gør, at borgeren ikke kan ansøge digitalt. Figur 16 Digital selvbetjening. Har du prøvet en eller flere af aktiviteterne inden for det seneste år? Pct. af befolkningen, år Søge info på off. myndigheders websider Hente/printe skemaer fra off. myndigheder Sende udfyldte skemaer via internet (fx via digitale selvbetjeningsløsninger) Tilfredshed med digital selvbetjening I 16 er 8 pct. af dem, der anvender digitale selvbetjeningsløsninger, tilfredse med, hvor nemt det er at finde de oplysninger, de søger. En lavere andel (72 pct.) angiver, at det er nemt at bruge digitale selvbetjeningstjenester på offentlige hjemmesider.

19 It-anvendelse i befolkningen - 17 Figur 17 Tilfredshed med digitale selvbetjeningsløsninger. Pct. af brugere af offentlige myndigheders hjemmeside Nemt at finde de oplysninger du søger? Nemt at bruge tjenesterne hos off. myndigheder? 8 pct. er utilfreds Figur 18 Kun 8 pct. af de adspurgte svarer, at de er utilfredse med, hvor nemt det er at finde oplysninger på offentlige myndigheders hjemmesider. En pæn stor gruppe af respondenterne (eller 12 pct.) finder det svært at vurdere, om de er tilfredse eller utilfredse. Tilfredshed med hvor nemt det er at finde oplysninger. 16 Ved ikke, 12 pct. Utilfreds, 8 pct. Tilfreds, 8 pct. Pct. af brugere af digital selvbetjening 13 pct. utilfredse Når det handler om tilfredsheden i forbindelse med brugen af tjenesterne på myndighedernes hjemmeside, er der endnu flere, der vælger at svare ved ikke. Her er der 13 pct. som angiver, at de er utilfredse.

20 18 - It-anvendelse i befolkningen Figur 19 Tilfredshed med hvor nemt det er at bruge tjenesterne på myndighedernes hjemmesider. 16 Ved ikke, 14 pct. Utilfreds, 13 pct. Tilfreds, 72 pct. Pct. af brugere af digital selvbetjening Ingen forskel på mænd og kvinder Figur Der er ingen forskel på mænd og kvinder, når de adspørges om deres tilfredshed med, hvor nemt det er at finde oplysninger, og hvor nemt det er at bruge tjenester på offentlige myndigheders hjemmesider. Tilfredshed med hvor nemt det er at finde oplysninger, køn Pct. af brugere af digital selvbetjening Alle Mænd Kvinder Tilfredshed med, hvor nemt det er at finde de oplysninger du søger Tilfredshed med, hvor nemt det er at bruge tjenesterne på myndigheders hjemmesider Alder gør en forskel Alder gør en større forskel end køn. Besvarelserne for begge spørgsmål om tilfredshed antyder, at de ældste brugere af digitale selvbetjeningsløsninger er mindst tilfredse. Tilfredsheden er dog pænt høj i alle aldersgrupper.

21 It-anvendelse i befolkningen - 19 Figur 21 Tilfredshed med hvor nemt det er at finde oplysninger, alder. 16 Pct. af brugere af digital selvbetjening år år år år år år år Tilfredshed med, hvor nemt det er at finde de oplysninger du søger Tilfredshed med, hvor nemt det er at bruge tjenesterne på myndigheders hjemmesider De fleste har en god oplevelse Figur 22 Tre ud af fire oplever, at processen var meget overskuelig eller overskuelig sidste gang de indsendte en blanket til det offentlige. Kun to pct. svarer, at processen var meget uoverskuelig, mens 6 pct. angiver, at processen var uoverskuelig. Andelen af dem, der havde en negativ oplevelse udgør således 8 pct. Hvordan oplevede du processen sidste gang du indsendte en blanket til det offentlige? Uoverskuelig, 6 pct. Meget uoverskuelig, 2 pct. Meget overskuelig, 18 pct. Herken eller, pct. Overskuelig, 54 pct. Pct. af dem, der har indsendt udfyldte blanketter Hjælp til selvbetjening Hver femte borger, der har prøvet at indsende udfyldte blanketter, svarer, at de havde brug for hjælp undervejs. Andelen af dem, der havde brug for hjælp, er størst i den yngste (16-24 år) og de ældste (65-89 år) aldersgrupper.

22 - It-anvendelse i befolkningen Figur 23 Sidst du anvendte offentlig digital selvbetjening, havde du da brug for hjælp undervejs? 1 8 Pct. af dem, der har indsendt udfyldte blanketter Nej Ja Alle år år år år år år år Svært at finde hjælp på hjemmesiden Figur 24 Tilfredsheden er væsentlig mindre, når spørgsmålet handler om, hvorvidt det var nemt eller svært at finde den relevante hjælp på hjemmesiden. Her mener i alt én ud af tre, at det var svært (25 pct.) eller meget svært (8 pct.). Kun 3 pct. svarer, at det var meget nemt (6 pct.) eller nemt (24 pct.). Andelen af utilfredse besvarelser er således målt højere end de tilfredse besvarelser. Det er dog vigtigt at bemærke, at de fleste angiver et neutralt svar, når de bliver spurgt om hvor nemt eller svært det var at finde hjælp sidste gang de havde brug for hjælp til at indsende en blanket. Var det nemt eller svært at finde den relevante hjælp på hjemmesiden? Meget svært, 8 pct. Meget nemt, 6 pct. Nemt, 24 pct. Svært, 25 pct. Hverken eller, 37 pct. Pct. af dem, der havde brug for hjælp ved indsendelse af blanket Flere prøver digital selvbetjening Andelen af befolkningen, som har kontaktet det offentlige med digital selvbetjening eller via hjemmesiden er steget fra pct. i 14 til 45 pct. i 16. Telefoniske henvendelser er på andenpladsen efterfulgt af . Andelen af dem, der har valgt at kontakte det offentlige ved personligt fremmøde, ligger næsten uændret på 23 pct.

23 It-anvendelse i befolkningen - 21 Figur 25 Hvordan har du kontaktet det offentlige inden for det seneste år? Digital selvbetjening eller via hjemmeside Telefon Personligt fremmøde Ikke kontaktet off myndigh. Tast selv via tlf. Brev SMS Andet Pct. af befolkningen, år Flere ældre i gang med digital selvbetjening Figur 26 Fortsat flere med behov for at kontakte offentlige myndigheder anvender digitale selvbetjeningsløsninger. Undersøgelsen dokumenterer en stigning i samtlige aldersgrupper. Den største relative stigning er målt hos de ældste borgere, hvor andelen er steget fra 12 til 17 pct. Det svarer til en stigning på 46 pct. fra 14 til 16. Kontaktet det offentlige via digitale selvbetjeningsløsninger 6 Pct. af befolkningen, år Alle år år år år år år år Flest personlige besøg i Syddanmark De offentligt ansatte får flest personlige besøg fra borgerne i Region Syddanmark og i Hovedstaden. Nordjylland er den region, hvor den laveste andel af befolkningen henvender sig personligt til det offentlige.

24 22 - It-anvendelse i befolkningen Figur 27 Personligt fremmøde fordelt på regioner Pct. af befolkningen, år Hele landet Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Personlige henvendelser over tid Figur 28 Udviklingen i personlige henvendelser over tid viser et blandet billede. Andelen af dem, der har kontaktet det offentlige med personlig fremmøde, er faldet hos de yngste og de ældste borgere. I aldersgruppen årige er den tilsvarende andel steget. Personligt fremmøde 3 Pct. af befolkningen, år Alle år år år år år år år Fritagelse fra Digital Post 12 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år svarer, at de er fritaget for Digital Post. Region Syddanmark har den største andel af indbyggere, som ikke er tilmeldt Digital Post.

25 It-anvendelse i befolkningen - 23 Figur 29 Er fritaget for Digital Post? 1 Pct. af befolkningen, år Fritaget Digital Post Tilmeldt Digital Post Hele landet Hovedstaden Midtjylland Nordjylland Sjælland Syddanmark Næsten hver anden over 74 år er fritaget Figur 3 Næsten hver anden borger over 74 år er fritaget for Digital Post. Andelen af borgere, der er fritaget Digital Post, er lavest hos de årige. I modsætning til alder gør køn ikke en forskel, idet ca. den samme andel blandt kvinder og mænd er fritaget for Digital Post. Er du fritaget for Digital Post? 16 5 Pct. af befolkningen, år Alle Mænd Kvinder år år år år år år år Besøg på borger.dk 84 pct. af danskerne har besøgt hjemmesiden borger.dk. Også her er der markante forskelle mellem de ældste borgere og resten af befolkningen. Knap hver anden over 74 år har besøgt borger.dk. Den tilsvarende andel er over 85 pct. i alle andre aldersgrupper på nær de årige (75 pct.).

26 24 - It-anvendelse i befolkningen Figur 31 Har besøgt borger.dk Pct. af befolkningen, år Alle Mænd Kvinder år år år år år år år Uddannelse gør en forskel Figur 32 Jo højere uddannelse borgeren har, jo mindre er sandsynligheden for at være fritaget for Digital Post. Tilmelding til Digital Post fordelt på uddannelse Pct. af befolkningen, år Fritaget Digital Post Tilmeldt Digital Post Grundskole inkl. uoplyst Gymnasial og korte videregående udd. Mellemlang videregående uddannelse Længerevarende uddannelse, herunder phd Flere indvandrere fritages Oprindelse synes også at spille en rolle i tilmeldingen til eller fritagelse fra Digital Post. Hver fjerde indvandrer eller efterkommer er fritaget for Digital Post mod kun hver tiende med dansk oprindelse.

27 It-anvendelse i befolkningen - 25 Figur 33 Tilmelding til Digital Post fordelt på herkomst Pct. af befolkningen, år Fritaget Digital Post Tilmeldt Digital Post Danskere Indvandre og efterkommere Digitale meddelelser er juridisk gældende Figur 34 Næsten alle (eller ni ud af ti) ved, at digitale meddelelser fra kommunen mv. er lige så juridisk gældende som papirbreve. Andelen af dem, der ikke ved det, er højst hos de yngste borgere. Kendskab til, at digitale meddelelser fra det offentlige er lige så juridisk gældende som papir-breve Pct. af dem der er tilmeldt Digital Post Intet kendskab Har kendskab Alle år år år år år år år Oprindelse gør en forskel Kendskab til digitale meddelelsers juridiske betydning er større hos borgere med dansk oprindelse end hos nydanskere.

28 26 - It-anvendelse i befolkningen Figur 35 Kendskab til, at digitale meddelelser fra det offentlige er lige så juridisk gældende som papir-breve Pct. af dem der er tilmeldt Digital Post Intet kendskab Har kendskab Danskere Indvandrere og efterkommere Læser breve i Digital Post/e-Boks Figur 36 Næste alle svarer ja til spørgsmålet om, hvorvidt man læser breve i Digital Post eller e-boks fra det offentlige. Her er der ingen markante forskelle mellem aldersgrupperne. Læser breve i Digital Post/e-Boks fra det offentlige, som er vigtige Pct. af dem der er tilmeldt Digital Post Alle år år år år år år år Ingen forskel mht. oprindelse Oprindelse gør heller ikke en stor forskel. Næsten lige så stor en andel af nydanskere læser breve i Digital Post eller e-boks fra det offentlige, som borgere med dansk oprindelse gør.

29 It-anvendelse i befolkningen - 27 Figur 37 Læser breve i Digital Post/e-Boks fra det offentlige, som er vigtige Pct. af dem der er tilmeldt Digital Post ja Nej Danskere 4 Indvandrere og efterkommere 7 Sms, der informerer om nye beskeder Figur 38 Langt de fleste borgere ved, at man kan tilmelde sig sms og , der informerer om nye beskeder fra det offentlige i den digitale postkasse. Laveste kendskab måles hos de yngste og hos de ældste befolkningsgrupper. Kendskab til sms og , der informerer om nye beskeder Pct. af dem der er tilmeldt Digital Post Intet kendskab Har kendskab Alle år år år år år år år Sms besked om nye meddelelser Lidt færre indvandrere og efterkommere er bekendt med, at man kan tilmelde sig sms og , der informerer om nye beskeder fra det offentlige.

30 28 - It-anvendelse i befolkningen Figur 39 Kendskab til sms og , der informerer om nye beskeder Pct. af dem der er tilmeldt Digital Post Har kendskab Intet kendskab Danskere 9 13 Indvandrere og efterkommere Fuldmagt Figur De ældste borgere oplever mest behov for at kunne give andre fuldmagt i forbindelse med digital selvbetjening. For hele befolkningen er der 18 pct. der angiver, at de ønsker at give fuldmagt. Oplever behov for at kunne give andre fx familiemedlemmer fuldmagt Pct. af befolkningen, år Behov for at give fuldmagt Ikke behov for at give fuldmagt Alle år år år år år år år Nydanskere har større behov for fuldmagt En større andel af nydanskere (godt hver fjerde) oplever behov for at kunne give fuldmagt til kommunikation med det offentlige.

31 It-anvendelse i befolkningen - 29 Figur 41 Oplever behov for at kunne give andre fx familiemedlemmer fuldmagt Pct. af befolkningen, år Ikke behov for at give fuldmagt Behov for at give fuldmagt Danskere Indvandrere og efterkommere 94 pct. med NemID Figur 42 Udbredelsen af NemID har været stigende i alle aldersgrupper i de seneste to år. I 16 er det 94 pct. af alle mellem år, der har en NemID. Den tilsvarende andel var 91 pct. i 14. Den største stigning er sket hos de ældste borgere, hvor andelen med NemID er steget med 5 procent point fra 6 pct. til 65 pct. Har du NemID? 1 Pct. af befolkningen, år Alle år år år år år år år

32 3 - It-anvendelse i befolkningen 3 Hvad bruger danskerne internettet til? 3.1 Kommunikation Internettet anvendes i dag til en lang række formål bl.a. kommunikation, informationssøgning, spil, handel, underholdning, uddannelse og meget mere. Anvendelsesmulighederne bliver fortsat flere i takt med højere udbredelse samt den teknologiske og forretningsmæssige udvikling. Figur 43 Udvalgte private formål ved internetbrug. 16 Sendt eller modtaget s 9 Brugt internetbank, fx betaling af regninger 85 Søgt information om varer/tjenester 82 Betalt e-handel med fx dankort, bankoverførsel mv 79 Set video fra deletjenester fx YouTube, Facebook 7 Sociale netværkstjenester 69 Læst eller downloadet nyheder 67 Søgt helbredsmæssig information 62 Bestilt rejser eller overnatninger 61 Bredbåndstelefoni 55 Video on demand 44 Uploadet egne billeder, tekst, film 39 Bestilt tid hos en læge 38 Solgt varer eller tjenester fx på dba.dk 32 Læse eller downloade online bøger eller e-bøger Oprettet websites eller blogs Pct. af befolkningen, år s Figur 44 er en af de anvendelsesformer, der har været tilgængelig i længst tid. Hele 9 pct. af befolkningen sender og modtager s. Borgere mellem år har også taget e-post til sig: Hver anden anvender denne kommunikationsform i 16. Målt som andel af internetbrugere i gruppen af årige er det 82 pct., der bruger . Brug af 1 Pct. af internetbrugere de seneste 3 måneder, år I alt år år år år år år år

33 It-anvendelse i befolkningen Sociale medier Omkring 3,2 mio. danskere er på sociale medier i 16. Det er 1,5 mio. flere end for bare 7 år siden. Udbredelsen af sociale netværkstjenester falder med alderen. De yngste internetbrugere er mest glade for sociale medier. Sociale netværkstjenester bliver dog stadig mere populære blandt de ældste internetbrugere. I 16 er hver fjerde i aldersgruppen på sociale medier. Figur 45 Brug af sociale medier 1 Pct. af internetbrugere, år I alt år år år år år år år Mange på mindst tre sociale medier Figur 46 Kun én ud af fire internetbrugere fravælger at have en profil på sociale medier. Hver tredje internetbruger anvender én eller to sociale netværkstjeneste. 42 pct. bruger mindst tre sociale netværkstjenester. Hvor mange sociale netværk bruger danskerne i 16? 3 Pct. af internetbrugere, år Ingen sociale netværk 1 socialt netværk 2 sociale netværk 3 sociale netværk 4 sociale netværk 5 sociale netværk 6 eller flere sociale netværk 3,1 mio. på Facebook Facebook er klart det mest anvendte sociale medie i Danmark - to ud af tre har en profil på Facebook. Det svarer til ca. 3,1 mio. danskere. Snapchat, Instagram og LinkedIn har hver især godt over 1 mio. danske brugere. Anvendelsen af WhatsApp, Twitter og Pinterest er mindre udbredt. Omkring 1 pct. af befolkningen svarer, at de anvender hver af de sidst nævnte tjenester.

34 32 - It-anvendelse i befolkningen Figur 47 Danskerne på sociale medier 8 Pct. af befolkningen16-89 år Facebook Snapchat Instagram LinkedIn WhatsApp Twitter Pinterest Boom i sociale medier Syv ud af ti danskere i aldersgruppen år er på sociale medier i 16. Kun 12 pct. anvender ét, 17 pct. bruger to, og 15 pct. anvender tre sociale medier. Figur 48 Hvor mange sociale medier bruger danskerne i 16? Bruger 6+ sociale medier, 7 pct. Bruger 5 sociale medier, 7 pct. Har ikke brugt internet i de seneste tre måneder, 6 pct. Bruger 4 sociale medier, 11 pct. Bruger ikke sociale medier, 25 pct. Bruger 3 sociale medier, 15 pct. Bruger 2 sociale medier, 17 pct. Bruger et socialt medie, 12 pct. Pct. af befolkningen, år Begrænsning af andres adgang Hver anden dansker og de fleste brugere af sociale medier begrænser andre brugeres adgang til deres profil mv. på sociale medier. Brug af sociale medier er mest udbredt blandt yngre borgere. Dette befolkningssegment er også den gruppe, hvor de fleste begrænser andres adgang til deres egne oplysninger.

35 It-anvendelse i befolkningen - 33 Figur 49 Begrænset adgang til profil mv. på sociale medier Pct. Pct. af befolkningen Pct. af internetbrugere Alle Mænd Kvinder år år år år år år år 3.3 Informationssøgning Information om varer eller tjenester Figur 5 Informationssøgning om varer eller tjenester er et af de mest populære formål med internetbrug. Ni ud af ti danskere bruger internettet til at finde information om varer og tjenester eller til at sammenligne priser. Har søgt information om varer eller tjenester 1 Pct. af internetbrugere, år I alt år år år år år år år 3.4 Digital adgang til sundhed Helbredsmæssige informationer Informationssøgning om sygdom, ernæring og andre helbredsmæssige oplysninger er også udbredt. To ud af tre danskere benytter internettet til det formål. Sundhedsrelaterede internetaktiviteter er mest populære hos kvindelige internetbrugere. Tre ud af fire kvinder bruger internettet som kilde til oplysninger om skader, sygdom, ernæring eller sund livstil.

36 34 - It-anvendelse i befolkningen Figur 51 Internetbrug: Søgt helbredsrelateret information fx ernæring, mv. fordelt på køn 1 Pct. af internetbrugere Alle Mænd Kvinder Info om skader, sygdom, ernæring eller sund livstil på nettet Figur 52 I de seneste fem år er der sket en stigning i andelen af dem, der finder oplysninger om skader, sygdom, ernæring eller sund livstil på nettet. En observation, der gælder for alle aldersgruppe på nær de ældste internetbrugere. Internetbrug: Søgt helbredsrelateret information fx ernæring, mv. fordelt på alder 1 Pct. af internetbrugere Alle år år år år år år år Online tidsbestilling Uddannelsesbaggrund gør en stor forskel To ud af fem internetbrugere har prøvet at bestille tid på internettet hos en praktiserende læge eller på et hospital. Det svarer til ca. 1,7 mio. personer i alderen år. Brug af digital adgang til sundhed er mest udbredt hos de højtuddannede. 54 pct. af de årige borgere med langvarig uddannelse opretter lægeaftaler på nettet mod kun 25 pct. med grundskole som højest fuldførte uddannelse.

37 It-anvendelse i befolkningen - 35 Figur 53 Internetbrug: Bestilt tid hos en læge Pct. af internetbrugere Alle Mænd Kvinder år år år år år år år Kraftig stigning i konsultationer Figur 54 For ti år siden blev der gennemført knap en halv million lægekonsultationer via e- mail. I 15 var der 12 gange så mange konsultationer. Siden 9, hvor det blev obligatorisk for læger at holde konsultationer, er antallet steget fra 1,8 mio. til 5,6 mio. i 15. konsultationer hos almindelig læge 6, Mio. 5, 5,6 4,8 4, 4,1 3, 2, 1,, 3,5 2,9 2,3 1,8 1,3,5, Kilde: Statistikbanken (SYGK: Lægebesøg mv. med offentlig tilskud efter område, ydelsesart, alder, køn og socioøkonomisk status) To ud af tre konsultationer med kvindelige patienter Flest konsultationer i Hovedstaden Kun hver tredje konsultation foretages af mænd, mens mænd udgør 37,5 pct. af de personer, som går til almen læge. Denne kønsfordeling synes at være meget stabil gennem årene. Andelen af konsultationer hos almen læge er højest i Region Hovedstaden (16 pct.) efterfulgt af Region Midtjylland (15 pct.), mens Region Sjælland ligger lavest (12 pct.). Landsgennemsnittet ligger på 14 pct.

38 36 - It-anvendelse i befolkningen Figur 55 konsultationer hos almindelig læge fordelt på køn 4, Mio. Mænd Kvinder 3,5 3,7 3, 3,2 2,5 2, 1,5 1,,5, 2,7 2,3 1,9 1,9 1,6 1,5 1,4 1,2 1,2 1,,9,8,2,5,6,3,3, Kilde: Statistikbanken (SYGK: Lægebesøg mv. med offentlig tilskud efter område, ydelsesart, alder, køn og socioøkonomisk status) Digital selvbetjening på sundhed.dk Brug af e-journal Obligatorisk digital selvbetjening på en række offentlige områder medfører, at 94 pct. af danskere har en NemID i 16. En personlig NemID giver adgang til egne sundhedsdata, fx. e-journal og medicinoplysninger, på sundhed.dk. Flere og flere benytter sig af muligheden for at slå deres sundhedsdata op på nettet. 87. borgere havde set deres egne data i e-journal i 15 det svarer til 18 pct. af befolkningen i aldersgruppen 15+ år. 28 mio. besøg på sundhed.dk Medicinkøb Figur 56 Det gennemsnitlige antal månedlige logins er næsten fordoblet på to år. Ved udgangen af 1. halvår 16 loggede ca. 23. borgere eller fem pct. af befolkningen ind hver måned på sundhed.dk. Sundhedsportalen fik 28 mio. besøg i 15. Næsten en halv mio. borgere anskaffer sig medicin på nettet det er mere end dobbelt så mange som i 11. For yderligere oplysninger om danskernes internetkøb læs afsnit 4. E-handel på side 41. Medicinkøb på internettet 25 Pct. af internetbrugere Alle Mænd Kvinder år år år år år år år

39 It-anvendelse i befolkningen Internetbank Én af de mest udbredte internetaktiviteter Figur 57 Ni ud af ti internetbrugere mellem år overfører penge og ordner andre bankforretninger på nettet. Netbanking er en af de mest udbredte internet-aktiviteter, også hos de ældste internetbrugere på over 75 år. Tre ud af fire i denne gruppe anvender netbank. Brug af netbank 1 Pct. af internetbrugere I alt år år år år år år år 3.6 Streaming af TV, film og musik Mænd streamer mere musik Figur 58 Ikke overraskende er streaming af musik og brug af webradio mest populær hos de yngste. Populariteten falder med alderen. Seks ud af ti internetbrugere angiver, at de bruger internettet til at høre eller streame musik. De fleste af dem, der streamer musik, er mænd. Har du lyttet til musik (fx web radio, streamet musik)? 16 1 Pct. af internetbrugere Alle Mænd Kvinder år år år år år år år Mænd streamer mere ofte Tre ud af fire streamer musik mindst én gang om ugen blandt dem, der benytter sig af musikstreaming. Hver anden mand streamer musik hver dag eller næsten hver dag.

40 38 - It-anvendelse i befolkningen Figur 59 Hyppighed af musikstreaming Pct. af dem, der har streamet musik Mindst en gang om ugen (men ikke hver dag) Hver dag eller næsten hver dag Alle Mænd Kvinder Tre spørgsmål om streaming Video on demand Figur 6 Streaming af audiovisuelt indhold vinder frem og vænner danskerne til, at man kan se, hvad man vil, hvor man vil, hvornår man vil. 16 undersøgelsen indeholder flere spørgsmål om streaming. Respondenterne blev spurgt om streaming af video on demand fra kommercielle udbydere, streaming af TV-programmer fra TV-stationer og streaming af video fra deletjenester, fx YouTube. Video on demand giver mulighed for at se tv-programmer, når man har lyst, samt at sætte dem på pause og spole frem og tilbage. 47 pct. af internetbrugere angiver, at de har set video on demand fra kommercielle udbydere som fx HBO og Netflix. Især de yngre internetbrugere er glade for at kunne se film mv., når det passer dem. Set video on demand fra kommercielle udbydere Pct. af internetbrugere Alle Mænd Kvinder år år år år år år år Internet streamet-tv, live eller catch-up TV Catch-up TV er, når man ser tv-udsendelser efter de er blevet vist i tv, ligesom hvis man selv havde optaget udsendelsen. Hver anden internetbruger har set internet streamet TV, live eller catch-up TV fra TV-stationer, fx DR.dk eller TV2 Play.

41 It-anvendelse i befolkningen - 39 Figur 61 Har set internet streamet-tv, live eller catch-up TV fra TV-stationer Pct. af internetbrugere Alle Mænd Kvinder år år år år år år år Hyppighed af streaming Figur pct. af dem, der har set internet streamet TV, live eller catch-up TV fra TV-stationer, gør det hver dag eller næsten hver dag. Streaming af film eller tv-programmer er en aktivitet, der er lige udbredt blandt mænd og kvinder. Hyppighed af streaming: Internet streamet TV, live eller catch-up TV fra TV-stationer Pct. af dem, der har streamet TV fra TV-stationer Mindst en gang om ugen (men ikke hver dag) Hver dag eller næsten hver dag Alle Mænd Kvinder Video fra deletjenester Tre ud af fire har set video fra deletjenester, fx YouTube, Facebook eller Instagram. Næsten alle, eller 97 pct. af internetbrugere mellem år streamer video fra deletjenester. Endnu en aktivitet, hvis popularitet falder kraftigt med alderen.