Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser

Transkript

1 Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser Den 19. september 2013 Udviklingsredegørelse for 2014 for erhvervsuddannelsen til Dyrepasser Nøgletal Igangværende uddannelsesaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Indgåede uddannelsesaftaler i det aktuelle år Igangværende skolepraktikaftaler pr. 31/12 i det aktuelle år Elever optaget i skolepraktik i det aktuelle år Bruttopraktikpladssøgende pr i det aktuelle år Fuldførte * Fuldførelsesprocent ** *) Fuldførte er det antal elever, som i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år har fuldført uddannelsen. **) Fuldførelsesprocenten er andelen af dem, der begyndte i perioden 1/10 forrige år til 30/9 i det aktuelle år, som forventes at fuldføre deres uddannelse angivet i procent. Bemærk: Ministeriet har endnu ikke tal for antal fuldførte og fuldførelsesprocent for 2012, og udvalgene bedes selv indsætte tal, i det omfang udvalgene har tallene (evt. skønnede tal) Beskæftigelsesfrekvens (inkl. 0,62 0,61 0,56 syge/barselfrekvens)*** Videreuddannelsesfrekvens**** 0,07 0,14 0,15 ***) Beskæftigelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2009, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2010, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i ****) Videreuddannelsesfrekvensen i 2010 baserer sig på færdiguddannede i 2008, frekvensen i 2011 baserer sig på færdiguddannede i 2009, og frekvensen i 2012 baserer sig på færdiguddannede i Den erhvervsmæssige udvikling og udviklingsmulighederne inden for uddannelsens område og tilgrænsende områder Herunder skal indgå: - Internationalisering; hvordan er uddannelsen under indflydelse af internationale tendenser? Kompetencer inden for fremmedsprog (engelsk) er stadig vigtige for uddannelsen, idet mange dyrepasserlever vælger praktikophold i udlandet. Desuden er arbejdssproget inden for særligt medicinalindustrien baseret på engelsk og her kræves et højt engelsk niveau af de ansatte. 1

2 - Teknologiudvikling; hvilke teknologiske udviklinger af relevans for uddannelsen kan udvalget se? Der er fortsat en løbende teknologisk udvikling inden for stald- og dyreanlæg samt relevante maskiner. Blandt andet betyder de nye store anlæg m. eksempelvis komplicerede vandpumper i forskellige zoologiske haver, at dyrepasserne også skal kunne håndtere og lave simple former for fejlfinding og reparationer i anlæggene. - Virksomhedernes udvikling; er der tale om ændrede organisationsformer, nye myndighedskrav eller andet af betydning for uddannelsen? Udvikling i virksomhedstyper inden for hestebranchen kan, som nævnt i udviklingsredegørelsen for 2013, have betydning for indhold i dyrepasseruddannelsens speciale heste. - Hvordan er det fremtidige behov for faglært arbejdskraft indenfor uddannelsens område? Der vil stadig være behov for faglært arbejdskraft, dog afhængig af den enkelte branche. Jordbrugets Uddannelser har kontaktet elever, der i 2009 og 2010 blev uddannet dyrepasser med speciale heste. Undersøgelsen har haft til formål at afdække elevernes videre beskæftigelse efter end uddannelse. Kun en meget lille del af de færdiguddannede var beskæftiget indenfor hestebranchen, der er derfor behov for en revision af uddannelsens hestespeciale med henblik på en bedre sammenhæng mellem elevernes kompetencer efter endt uddannelse og virksomhedernes efterspørgsel. - Er der udvikling på de tilgrænsende områder af relevans for uddannelsen (andre eud, amu, kvu, mv.)? Udvalget ser ikke umiddelbart udvikling på de tilgrænsende områder med relevans for dyrepasseruddannelsen. - Udvalgets kommentarer til udviklingen i nøgletallene: Nøgletallene viser en positiv stigning i antallet af indgåede ordinære uddannelsesaftaler. Dog er der også en stigning i antal elever optaget i skolepraktik på trin 1. - I det omfang, det er relevant, kan fagligt udvalgs overvejelser om fremmedsprog indgå under punkt 1 i skabelonen. Arbejdsgruppen om fremmedsprog i uddannelserne har i rapporten Sprog er nøglen til verden, offentliggjort den 21. juni 2011, anbefalet, at de faglige udvalg i de årlige udviklingsredegørelser inddrager behovet for fremmedsprog som et parameter af betydning for beskæftigelse og konkurrenceevne i den løbende justering af erhvervsuddannelserne. - Yderligere kommentarer: De uddannelsesmæssige konsekvenser af udviklingen anføres under pkt. 2, 3, 4, 5, 6, 7 og Behov for nyetablering af uddannelse Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet vedlagt en 10 punkts redegørelse, jf. 2 i bekendtgørelse om erhvervsuddannelser. 3. Behov for omlægning/revision af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, hvis ikke det fremgår under punkt 1. Udvalget bedes skønne, hvornår ændringen ønskes at træde i kraft, og om der er eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringen. Udvalget bedes endvidere skønne, om omlægningen skal ske ved ændring af bekendtgørelse 2

3 og/eller uddannelsesordning. Skønnene bedes være bedst mulige, men er ikke bindende. Ændringer vedrørende oprettelse eller nedlæggelse af trin bedes angivet under punkt 8. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget arbejder fortsat på udvikling og evt. ny struktur på dyrepasseruddannelsens speciale heste. I den forbindelse er der behov for at se på en udvikling af kompetencemålene inden for speciale heste. For at øge mulighederne for beskæftigelse efter endt uddannelse, vil udvalget se på mulighederne for i højere grad at give eleverne kompetencer inden for ridning og træning af heste. Udvalget overvejer fortsat et eventuelt behov for yderligere kompetencer i uddannelsen inden for erhvervsmæssig handel med dyr (dyrehandlere). Kompetencer inden for dyrehandel er på nuværende tidspunkt placeret på trin 1 i dyrepasseruddannelsen. Udvalget vil se på muligheden for udvikling af et speciale/trin 2 inden for dyrehandel, som bl.a. vil betyde mulighed for flere fag omkring kunderådgivning ved salg af dyr. En evt. omlægning af uddannelsen vil betyde ændringer af bekendtgørelse og uddannelsesordning. Enkelte fag på uddannelsens speciale forsøgsdyr skal tilrettelægges med afsæt i Justitsministeriets regler for kvalifikationskrav for personer, der beskæftiger sig med forsøgsdyr p.t. Justitsministeriets bekendtgørelse om kvalifikationskrav for personer, der beskæftiger sig med forsøgsdyr. Udvalget er opmærksomt på, at ændringer i denne bekendtgørelse evt. kan betyde, at der er behov for revision af enkelte fag på specialet. En evt. revision af fag vil kunne ske gennem ændring af uddannelsesordningen. 4. Behov for nedlæggelse af uddannelsen Her kan behovet begrundes nærmere, herunder hvordan uddannelsesbehovet på området fremover skal dækkes, hvis ikke det fremgår under punkt 1. En eventuel egentlig ansøgning skal indsendes særskilt til ministeriet. 5. Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring af uddannelsens ordinære praktik og skolepraktik (hvis der i uddannelsen er skolepraktik) Den løbende kvalitetsudvikling og kvalitetssikring beskrives og begrundes nærmere, hvis det ikke fremgår under punkt 1. Herunder erfaringer udvalget har med samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg og praktikvirksomhederne, jf. bekendtgørelse om erhvervsuddannelserne 5, stk. 2, og for skolepraktikkens vedkommende tillige samarbejdet med de lokale uddannelsesudvalg og skolerne om beskrivelse af indholdet i skolepraktik og praktikbedømmelse af elever i den lokale undervisningsplan, jf. 5, stk. 3. Udvalget har nedsat et underudvalg målrettet dyrepasseruddannelsen. Underudvalget drøfter løbende uddannelsens indhold, skolerne er tilforordnede i udvalget og deltager og bidreager aktivt i at kvalitetssikre uddannelsen, herunder både uddannelsens praktikdel og skolepraktik. Derudover er udvalget i løbende kontakt med skolerne omkring kvalitetssikring af uddannelsen. Kontakten til skoler sker først og fremmest til ledelsen, vejledere og undervisere på skolerne, men også i nogen grad til det lokale udvalg. I forbindelse med udvikling af specialerne inden for dyrepasser har der været kontakt til relevante parter med henblik på drøftelser om at udskille dyrepasseruddannelsen fra Fællesudvalget for Landbrugsuddannelser og etablere et decideret Fagligt udvalg for dyrepasser. I forlængelse af aftalen om Bedre erhvervsuddannelser og styrket uddannelsesgaranti af 8. november 2012, skal der bl.a. etableres praktikpladscentrer, derfor bedes de faglige udvalg i dette års redegørelser forholde sig til følgende to punkter: 3

4 5a) En vurdering af behovet og mulighederne for at indføre fleksible uddannelsestider (max. og min.) således, at praktikuddannelsens varighed, struktur og indhold kan tilpasses de konkrete uddannelsesforhold, som de fremgår af uddannelsesaftalen med virksomheden og af den eventuelle skoleaftale. Dette skal bl.a. sikre, at eleverne kan afslutte deres uddannelse i praktikcentret, når den afsluttende prøve er aflagt. Der er i dag en indbygget fleksibilitet på specialet på dyrepasseruddannelsens trin 2 mellem 1 år og 5 måneder og højest 1 år og 11 måneder. Det vurderes at denne fleksibilitet er tilstrækkelig. 5b) Praktikuddannelsens mål kan nås på en anden måde i skolepraktik (praktikuddannelse i praktikcenter) end i en virksomhed. Dette forhold bør der tages højde for i bestemmelserne vedrørende uddannelser, der udbydes med skolepraktik. De faglige udvalg bør derfor analysere mulighederne for at tydeliggøre praktikreglerne i henhold til 32 i lov om erhvervsuddannelser, jf. 38, stk. 5, med dette formål for øje, og derefter ved først given lejlighed stille ministeriet forslag om ændring af praktikreglerne. Eksempelvis kunne man forestille sig en afkortning af praktikuddannelse, som ligger efter den afsluttende prøve (svendeprøve mv.), for elever i skolepraktik, ligesom man kunne forestille sig en tydeliggørelse af indholdet af praktikuddannelsen i relation til skoleundervisningen. For både ordinær praktik og skolepraktik gælder grundprincippet om, at der skal være progression i uddannelsesforløbene, ligesom den samlede uddannelses valør ikke må kunne bestrides alt efter, hvor eleven har gennemført den. Udvalget vil i dialog med skolerne undersøge om der er behov for at tydeliggøre uddannelsens praktikmål. 6. Opfølgning på sidste års udviklingsredegørelse Her oplyses hvordan udvalget har fulgt nærmere op på dets planer i udviklingsredegørelsen for (Se bilag 3 om de faglige udvalgs planer om ændringer i uddannelserne i udviklingsredegørelserne for 2012.) Udvalget har nedsat en arbejdsgruppe, der skal se på mulighederne for ny struktur og revision af dyrepasseruddannelsens speciale heste. Udvalget er endvidere i dialog med repræsentanter for dyrehandlerbranchen med henblik på en drøftelse af mulighederne for en kvalitetssikring af og evt. udvidelse af kompetencemålene for dyrehandel/trin Opfølgning på de centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2013 Her beskrives hvordan udvalget har fulgt nærmere op på forslagene i de relevante centrale analyse- og prognoseprojekter? (Se bilag 4 om konklusioner og anbefalinger fra de 7 centrale analyse- og prognoseprojekter offentliggjort 2012.) Anvendelse af offentliggjorte centrale analyse- og prognoseprojekter fra tidligere år kan også anføres, såfremt de ikke tidligere er nævnt i det faglige udvalgs udviklingsredegørelser, se evt. Konklusioner og anbefalinger fra det centrale analyse- og prognoseprojekt Udvikling af faglig innovationsevne og iværksætteri gennem praktikophold i udlandet i erhvervsuddannelserne kan også have relevans for dyrepasseruddannelsen, idet flere elever på dyrepasseruddannelsen vælger praktik i udlandet. Analysen viser, at der kan være behov for metoder til at optimere læringsudbyttet i udlandet samt mindske frafaldet under praktikopholdet, idet opholdet kan medføre personlige, sproglige og kulturelle udfordringer. 8. Trin i uddannelsen Uddannelsen skal indeholde flere kompetencegivende trin. Her kan udvalget overveje og begrunde de eksisterende trins anvendelighed, jf. erhvervsuddannelseslovens 15, stk. 2, og bekendtgørelse om er- 4

5 hvervsuddannelser 14, samt overveje og begrunde eventuelt behov for oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin. Hvis uddannelsen ikke på trods af lovkravet ønskes trindelt, skal dette udførligt begrundes i forhold til lovens og bekendtgørelsens bestemmelser, herunder om afspejling af en jobprofil på arbejdsmarkedet. En eventuel egentlig ansøgning om oprettelse, omlægning eller nedlæggelse af trin skal indsendes særskilt til ministeriet. Udvalget overvejer fortsat trinnets anvendelighed. Tidligere elevundersøgelse viser, at trinnet ikke i særlig høj grad fører til beskæftigelse. Derfor er der taget initiativ til at udvikle uddannelsen ift. dyrehandlere. Trin 1har dog den fordel, at det her er muligt for eleverne, at vælge praktikplads inden for et bredere område, herunder produktionsdyr i landbruget. 9. Handlingsplan for tilvejebringelse af praktikpladser Udviklingsredegørelsen skal indeholde en handlingsplan for udvalgets varetagelse af opgaven med at virke for tilvejebringelse af praktikpladser. Handlingsplanen skal være disponeret således: 1. Beskrivelse af udvalgets konkrete forventninger til praktikpladsudviklingen for den enkelte uddannelse i 2014 og evt. de følgende et/to år. Udvalget forventer, at der fortsat vil være muligheder for praktikpladser inden for dyrepasseruddannelsen, dog stærkt afhængig af specialevalg inden for uddannelsen. Der er et stort antal praktikvirksomheder inden for hestebranchen, mens det fortsat vil være svært, at opnå praktikplads inden for speciale dyr i zoologiske anlæg. 2. En konkret og tidsfæstet angivelse af de handlinger udvalget vil iværksætte i forhold til de opgaver, som er fastsat i erhvervsuddannelseslovens 43, stk Udvalget har søgt om opstart af AER-projekt december Udvalgets tidligere undersøgelse af dyrepasserelevernes beskæftigelse efter de første 2 år på uddannelsen dvs. trin 1/dyrepasserassistent, viser, at mange står uden beskæftigelse efter trin 1 og samtidig ikke kan finde en praktikplads inden for speciale dyr i zoologiske anlæg og dermed må opgive at fortsætte på uddannelsens trin 2. Der er derfor behov for at rette elevernes interesse mod dyrepasseruddannelsens andre specialer med bedre praktikmuligheder end speciale dyr i zoologiske anlæg. Der er også behov for at øge dyrepasserelevernes faglige mobilitet i retning af især landbrugsuddannelsen, hvor der er bedre beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse. 3. Oplysninger om det faglige udvalgs konkrete samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg om praktikpladsskabelse. AER- projekter om flere praktikpladser sker i tæt samarbejde med skolerne. Underudvalget for dyrepasser, hvor skolerne er tilforordnede drøfter løbende praktikpladssituationen og mulighederne for at få flere elever i aftaler. Bl.a. har senest praktikvirksomhedernes behov for information om indgåelses af uddannelsesaftaler mv. været drøftet. Der er behov for øget information til praktikvirksomheder for at få indgået flere uddannelsesaftaler. Udvalget har derfor udarbejdet en guide til praktikvirksomheder med oplysninger om indgåelse af uddannelsesaftaler og hvilke forhold virksomhederne især skal være opmærksomme på. 1 De faglige udvalg og de lokale uddannelsesudvalg skal ved kontakt med virksomheder og eventuelt ved opfordringer til virksomheder virke for, at der tilvejebringes det antal praktikpladser, som der er behov for ud fra en vurdering af elevernes uddannelsesønsker og de forventede fremtidige beskæftigelsesmuligheder, og for, at udbuddet af praktikpladser bliver alsidigt med hensyn til virksomhedernes størrelse og teknologiske udvikling. Et fagligt udvalg kan af virksomheder forlange alle sådanne oplysninger, som har betydning for at vurdere virksomhedernes uddannelsesmæssige muligheder. 5

6 Redegørelsen (punkt 1-8) bør normalt ikke overstige tre/fire sider og kan efter behov suppleres med links og/eller bilag, fx om analyser og prognoser og evalueringer, som udvalget eller andre har stået for. Handlingsplanen (punkt 9) bør være konkret og normalt ikke overstige en/to sider og kan ligeledes suppleres med links og bilag. Frist for indsendelse elektronisk til Undervisningsministeriet 20. september 2013 til mailadressen 6