PS105: Hvordan taler man med patienter efter en skadevoldende hændelse
|
|
- Marie Knudsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IHI Open School PS105: Hvordan taler man med patienter efter en skadevoldende hændelse (2 timer) Folk vælger at arbejde i sundhedssektoren, fordi de ønsker at hjælpe andre. Så når man utilsigtet kommer til at udsætte en patient for skade, kan det være utrolig svært at tale om det. I dette modul ser vi på, hvorfor det kan være så svært for sundhedsprofessionelle at tale med patienter, der har været udsat for en skadevoldende hændelse, og hvorfor det alligevel er så vigtigt at gøre det. Du vil lære, hvad man bør sige til en patient, umiddelbart efter at skaden er sket, og hvordan det skal siges. Vi ser desuden på, hvordan man formulerer en undskyldning, der kan være med til at genetablere tilliden imellem behandler og patient. Du vil lære om, hvilken form for støtte der kan være behov for, til både patienter og behandlere, efter en utilsigtet skadevoldende hændelse. Endeligt ser vi på, hvordan man bør tale om utilsigtede hændelser, der enten kun forårsager minimal skade eller slet ikke påvirker patienten. NB: Det kan være en fordel at tage dette modul sammen i en mindre gruppe, da der er flere gode muligheder for diskussion. Lektioner Lektion 1: Kommunikation er vigtig når tingene går galt Lektion 2: Reaktion på en skadevoldende hændelse - En trin-for-trin-tilgang Lektion 3: Det sekundære offer: Hvordan skadevoldende hændelser påvirker behandlerne Lektion 4: Undskyldningen Lektion 5: Hvordan kommunikere man med patienten om fejl? Læringsmål Efter gennemførelse af dette modul vil du kunne: 1. Forklare, hvorfor det er så vigtigt at tale med patienten efter en skadevoldende hændelse. 2. Nævne de skridt, en kliniker bør tage, efter en skadevoldende hændelse er sket. 3. Beskrive hvordan patienten oplever en skadevoldende hændelse. 4. Beskrive, hvordan sundhedsprofessionelle påvirkes af at være indblandet i en skadevoldende hændelse. 5. Forklare hvorfor det er vigtigt med en ordentlig undskyldning og hvordan man formulerer den. 6. Give en opsummering af debatten om, hvorvidt alle utilsigtede hændelser bør kommunikeres til patienten, uanset om de har lidt skade eller ej.
2 Lektion 1: Kommunikation er vigtig når tingene går galt (25 min) I denne lektion ser vi på, hvorfor det kan være så svært at tale med patienter efter en skadevoldende hændelse, og hvorfor det ikke desto mindre er vigtigt. Du vil lære, hvorfor ærlig kommunikation er vigtigt for at genopbygge tilliden imellem patienten og behandlere, du vil lære at reducere risikoen for klagesager, samt give de sundhedsprofessionelle en mulighed for at forholde sig til konsekvenserne af utilsigtede hændelser ud fra et etisk perspektiv. Læringsmål Efter gennemførelse af dette modul vil du kunne: 1. Nævne mindst tre årsager til, at det kan være svært for behandlere at tale med patienter efter skadevoldende hændelser. 2. Forklare, hvorfor kommunikation er så vigtigt efter en skadevoldende hændelse. 3. Forklare forskellen på begreberne "kommunikation efter en skadevoldende hændelse" og "åbenhed" Lektion 2: Reaktion på en skadevoldende hændelse - En trin-for-trin-tilgang (25 min) Man kender ikke altid alle fakta omkring en hændelse i minutterne og timerne efter, at en patient har været udsat for en utilsigtet hændelse. I denne lektion ser vi på, hvad man siger til patienter lige efter en skadevoldende hændelse, og hvordan man formulerer sig. Du vil også lære om, hvem der bør stå for den indledende kommunikation med patienten, og hvem der skal underrettes om hændelsen. Læringsmål Efter gennemførelse af dette modul vil du kunne: 1. Nævne de skridt, en kliniker bør tage umiddelbart efter, at man har opdaget, at der er sket en skadevoldende hændelse. 2. Pege på, hvem der bør kommunikere med patienten og de pårørende i den indledende fase, hvilken information der bør deles med patienten, og hvornår den bør gives. 3. Beskrive hvordan en patient har det efter en skadevoldende hændelse. Lektion 3: Det sekundære offer: Hvordan skadevoldende hændelser påvirker behandlerne (20 min) Det er ikke kun patienter og pårørende, det går ud over, når der sker skadevoldende hændelser. I denne lektion vil du høre fra en læge og en sygeplejerske, der fortæller om, hvor dårligt de havde det efter at have begået en fejl i behandlingen af en patient. Du vil lære om, hvilke former for støtte behandlere kan have brug for efter en skadevoldende hændelse. Du vil også lære om en meget menneskelig fejl organisationer ofte begår efter en skadevoldende hændelse, nemlig at skyde skylden på de implicerede personer, selvom der med stor sandsynlighed er tale om systemfejl. Til sidst vil du igennem en case få mulighed for at anvende den viden, du indtil nu har fået i dette modul. Læringsmål Efter gennemførelse af dette modul vil du kunne:
3 1. Beskrive, hvordan behandlerne kan blive påvirket efter en skadevoldende hændelse. 2. Nævne forskellige typer af støtte, som en organisation kan tilbyde, og som behandlere kan have behov for efter en skadevoldende hændelse. 3. Anvende den læring du har fået, ved at arbejde med en konkret case. Lektion 4: Undskyldningen (25 min) Det kan være på sin plads med en undskyldning, når utilsigtede hændelser får konsekvenser for patientens behandling. I denne lektion vil du lære om psykiater og forsker Aaron Lazares fire komponenter i en undskyldning: Anderkendelse, forklaring, angring og udbedring. Du vil se flere videoer med undskyldninger og analysere, hvor godt de virker. Til slut vil du øve dig i selv at formulere en undskyldning ud fra flere fiktive scenarier. NB: Da der er flere gode muligheder for diskussioner i løbet af denne lektion, kan det være en fordel at tage lektionen sammen i en mindre gruppe. Læringsmål Efter gennemførelse af dette modul vil du kunne: 1. Forklare hvorfor det er vigtigt med en undskyldning. 2. Beskrive indhold og opbygning af en hensigtsmæssig undskyldning. Lektion 5: Hvornår skal man sige undskyld (25 min) I visse situationer kan det være uklart, om man bør kommunikere åbent omkring utilsigtede hændelser. I denne lektion ser vi igen på en tidligere case fra dette kursus taget fra obstetrikken. Formålet er at få dig til at tænke over, hvordan vi kommunikerer om utilsigtede hændelser, der kun medfører mindre eller slet ingen skade for patienten. Der er flere muligheder for, at du kan give din mening til kende i IHI Open Schools diskussionsforum. NB: Da der er flere gode muligheder for diskussioner i løbet af denne lektion, kan det være en fordel at tage lektionen sammen i en mindre gruppe. Læringsmål Efter gennemførelse af dette modul vil du kunne: 1. Opsummere debatten om, hvorvidt alle utilsigtede hændelser bør kommunikeres til patienterne. 2. Beskrive forskellige tilgange til kommunikation med patienter om utilsigtede hændelser afhængig af hvilken type hændelse, der er tale om.
PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed
IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS102: Den menneskelige faktor og patientsikkerhed (1 time) Dette modul er en introduktion til emnet "menneskelige faktorer": Hvordan indarbejdes viden om menneskelig
Læs merePS202: at forebygge tryksår
IHI Open School www.ihi.org/patientsikkerhed PS202: at forebygge tryksår Dette kursus er ikke nødvendigt for at opnå IHI Open Schools "Basic Certificate of Completion". Tryksår eller liggesår er fortsat
Læs mereEn god behandling begynder med en god dialog
En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,
Læs mereGør en forskel for en ung - bliv mentor
Gør en forskel for en ung - bliv mentor Der er brug for virksomhederne Nogle unge er ikke klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter folkeskolen. De har brug for at gå en anden vej ofte en mere
Læs merePå kant med loven - med ADHD. Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring
På kant med loven - med ADHD Gode råd om håndtering af mennesker med ADHD i forbindelse med arrestation og/eller afhøring ADHD ADHD er en medfødt udviklingsforstyrrelse, hvor visse kognitive funktioner
Læs mereEt vigtigt valg! Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start. FONDEN TAGKÆRGAARD Et behandlingstilbud til unge i misbrug
Velkommen til Fonden Tagkærgaard Vi tror på en ny start Et vigtigt valg! I dagligdagen kan det være svært. Sådan er det! Der venter en hård kamp men det hjælper! Jeg vil klart sige; GØR DET! Lige når man
Læs mereSkab plads til det gode arbejdsliv!
Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.
Læs mereKonflikt- håndtering
Konflikthåndtering Forord 2 Denne pjece er fra BAR Kontor til medarbejdere og ledere i kontorog administrative virksomheder. Pjecen er en del af et større undervisningsmateriale, som du finder på BAR Kontors
Læs mereDET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL. Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet.
DET ER OGSÅ FAGLIGHED AT REAGERE PÅ TVIVL Rettidig underretning hjælper hvert år tusindvis af børn og unge til et bedre liv i hjemmet. 1 1 RETTIDIG UNDERRETNING HJÆLPER BØRN OG UNGE TIL ET BEDRE LIV Er
Læs mereHvis din hest er død - så stå af
Roller Individuel øvelse 1. Hvilke roller har du på arbejdet? Jeg er den: 2. Hvilken rolle er du mest træt af, og hvorfor? 3. Er der roller, du føler, du er blevet påduttet af andre? 4. Hvilke roller sætter
Læs mereRodt, / gult, gront / sprog O M
Rodt, / gult, gront / sprog T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse, hvor eleverne skal gå rundt mellem hinanden og sige ord på forskellig måde. Formål At eleverne bliver bevidste om, hvordan de
Læs mereGode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen
Gode råd om... at undgå mobning på arbejdspladsen INDHOLD 1. Indledning 3 2. Hvad er mobning? 4 Tegn på mobning 4 3. Forebyg mobning 5 Gode råd til lederen om at forebygge mobning 5 Løs konflikter 5 Skab
Læs meredu er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom
du er ikke alene Tanker og følelsesmæssige reaktioner efter hjertekarsygdom Du er ikke alene Hjerteforeningen. 2009 Tekst: Helle Spindler, cand. psych., ph.d, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Grafisk
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs merePsykisk arbejdsmiljø. AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø. Ny udgave
Psykisk arbejdsmiljø AMI s korte spørgeskema til kortlægning af det psykiske arbejdsmiljø Ny udgave 6 Spørgeskemaet Dette spørgeskema er udviklet af Arbejdsmiljøinstituttet som et redskab til vurdering
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereNår dit barns sag skal behandles i Børn- og Ungeudvalget
Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i Børn- og Ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og efter behandlingen, hvilke
Læs mereLær at tackle jobsøgningsstress 2!
Lær at tackle jobsøgningsstress 2! Min forrige artikel tog udgangspunkt i, hvordan du kunne tackle de krav, der bliver stillet fra forskellige sider, inklusive fra dig selv, samt at du skulle anse din
Læs mereDet vi skal gøre, og det vi kan gøre
TEMA Stress Værktøj 2 Det vi skal gøre, og det vi kan gøre Hvis der er tid og overskud 1 Indhold Introduktion Formålet med dette værktøj Prioritering af tiden Kerneydelserne og det ekstra Kerneydelserne
Læs mereTrap ned. lær at takle konflikter
Trap ned lær at takle konflikter Indholdsfortegnelse 1. Konfliktfyldte kundesituationer Side 3 2. Konflikttrappen Side 7 3. Redskaber til konflikthåndtering Side 12 4. Ikke alle konflikter kan løses Side
Læs mereHvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?
1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender
Læs mere"Mød dig selv"-metoden
"Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015
Læs mereFEEDBACK. - redskab for personlig og organisatorisk udvikling. www.mårup.dk. "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad
FEEDBACK - redskab for personlig og organisatorisk udvikling "Feedback er berøring. Mennesker behøver berøring" Guro Øiestad Notatets formål hvorfor give feedback etik hvordan give og modtage Hvorfor feedback
Læs mereVejledning i at skrive en motiveret ansøgning
Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning Denne vejledning er en hjælp til dig, som skal skrive en motiveret ansøgning i forbindelse med ansøgning om optagelse på IT-Universitetets kandidat- master
Læs mereDE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES
ALLE BØRN HAR RETTIGHEDER BØRNERÅDETS EKSPERTGRUPPE BØRN OG UNGE I PLEJEFAMILIER DE SKAL VÆRE FORBEREDT PÅ, AT DERES LIV BLIVER ANDERLEDES Børn og unges erfaringer med at være anbragt i plejefamilie 1
Læs mereAt være to om det - også når det gælder abort
At være to om det - også når det gælder abort Arbejdsopgave Tidsforbrug Cirka 1-2 timer Forberedelse Kopiering af artiklen At være to om det også når det gælder abort eller deling af denne pdf. Eleverne
Læs mereDen usynlige klassekammerat
Den usynlige klassekammerat om forældres indflydelse på klassens trivsel Et dialogmateriale for skolebestyrelser og forældre i folkeskolen under Undervisningsministeriets projekt Udsatte Børn Netværk:
Læs mereHvordan kunder tænker! Jeg er din kunde! Vid hvad jeg tænker!
Hvordan kunder tænker! Jeg er din kunde! Vid hvad jeg tænker! Tænk på sidst du købte noget meget dyrt! Købte du det der var mest logisk? Er du sikker? Ville den sælger du fravalgte være enig? Kunden og
Læs mereDet vi gør godt og gerne vil kendes på
TEMA Stress Værktøj 5 Det vi gør godt og gerne vil kendes på Sådan finder I sammenhængen mellem hverdag og vision 1 Indhold Introduktion Processen Lav et oplæg til at indlede processen Mening og sammenhæng
Læs mere