Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

Transkript

1 Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Af innovationskonsulent Malene Vesterager Laursen og seniorkonsulent Finn Strudsholm Sammendrag Et demonstrationsprojekt i 8 besætninger viser, at fodring med malkekøernes fuldfoder som til kalve og kvier er et meget udbredt fodringsprincip, som virker fint i praksis. Erfaringer fra besætningerne, beregninger i NorFor og amerikansk litteratur giver disse anbefalinger om brug af malkekøernes fuldfoder til kalve og kvier: Amerikansk litteratur om kalvefodring anbefaler et forhold mellem køernes fuldfoder og kalvestarter på 1:4 som typisk vil være passende for kalve i overgangsfasen til at blive drøvtyggere. Køernes fuldfoder kan virke som strukturkilde i mælkeperioden og supplere hø eller halm som strukturfoder. Efter fravænning kan køernes fuldfoder udgøre en stigende andel og fra 3-5 mdr. alderen virke som eneste fodermiddel afhængig af foderblandingens sammensætning. Brug af køernes fuldfoder efter ædelyst i længere periode end op til cirka 5 måneder, betyder typisk overforsyning med protein og energi og giver risiko for høj tilvækst. Ved 5 måneders alderen er det en god løsning, at skifte til besætningens kviefuldfoderblanding suppleret med køernes fuldfoder. Tilpasning af fodringen til kalve og kvier op til 6-7 mdr. alderen afhænger i høj grad af aldersspredning imellem dyrene og antallet af ædepladser. Vær opmærksom på dette når fodring til kalve og kvier gennemgås. Baggrund Perioden omkring fravænning af mælken kan være udfordrende for kalven. Kalven skal udelukkende ernære sig gennem tørfoder, og det kræver, at vomfunktionen er fuldt udviklet for at kunne udnytte næringsstofferne i foderet. Derudover sker der ofte ændringer i kalvens miljø. Det kan både være skift i opstaldningsform, men også dannelse af ny rangorden som følge af gruppeskift og forøgelse af gruppestørrelsen. De mange ændringer er udfordrende for kalven, og konsekvensen kan være en nedgang i kalvens tilvækst. Et dyk i tilvæksten betyder, at kalven kommer bagud i vækst og indhentes den tabte tilvækst ikke, vil kalven i sidste ende kælve senere end forventet. Det medfører større omkostninger til foder under kviens opvækst. Overgangsperioden kan ligeledes betyde, at kalvens immunforsvar svækkes. Kalven har dermed endnu større risiko for at blive sat tilbage som følge af større modtagelighed for sygdomme (Quickley, 2001; Amaral-Phillips u.å. Drackley, 2008). Det er derfor altafgørende, at kalven får en god overgang til kvietilværelsen - en overgang uden weaning slump og sygdom. Men hvordan gøres denne periode så problemfri som mulig? Det har Videncentret for Landbrug, Kvæg skabt fokus på gennem et demonstrationsprojekt udført af AgroTech. Demonstrationsprojekt skal belyse udfordringer og finde løsninger Projektet, som gennemføres i 2010, indsamler og formidler erfaringer fra praksis. Der medvirker 8 landmænd og 5 konsulenter. Gennem vejninger af besætningernes kalve og kvier fra 2-12 mdr. afsløres det, hvor der evt. opstår problemer i kviernes vækst. Konsulenten og landmanden har gennemgået fodring og management omkring kalve og kvier og i fællesskab opstillet handlingspla-

2 ner, som skal rette op på de eventuelle problemområder. Det er hensigten, at projektet skal skabe nye viden om, hvordan perioden fra kalv til kvie kan takles bedst muligt i praksis. Gennemgang af fodringen på de 8 besætninger viser, at en optimal overgang fra kalv til kvie afhænger af fodringen, men også i høj grad staldindretningen og aldersspredningen i grupperne. 7 ud af de 8 besætninger praktiserer brug af køernes fuldfoder til kalvene fra mælkeperioden op til 7 mdr. alderen men mængde og introduktionstidspunkt varierer. I dette afsnit fokuseres på fodringen med køernes fuldfoder på forskellige måder. Køernes fuldfoder til kalve og kvier Der ligger sjældent en egentlig optimeret foderplan til kalvene, inden de introduceres til kviefuldfoderblandingen. Og det afspejles tydeligt i projektet. Hver enkelt besætning har sin egen måde at fodre kalvene på. Og stort set alle måder ser ud til at fungere i praksis. I de fleste besætninger introduceres kalvene til køernes fuldfoder i slutningen af mælkeperioden. Drackley (2008) anbefaler at introduktionen med køernes fuldfoder sker gradvist hvor køernes fuldfoder og kalvestarter tildeles i forholdet 1:9 op til 1:4 i forhold til tørstofindhold. Resultaterne fra projektet viser at køernes fuldfoder bruges som strukturfoder i perioden imellem mælkeperiode og påbegyndelse på kviefuldfoderblandingen. I dette eksempel fokuseres på de næringsstofmæssige konsekvenser ved praktisering af to fodringsprincipper med køernes fuldfoder efter fravænning. 1) Ad libitum tildeling af køernes fuldfoder suppleret med vårbyghalm fra 2-7 mdr. alderen. 2) Restriktiv fodring med køernes fuldfoder, kalvefoder, samt vårbyghalm fra 2-5 mdr. alderen og tildeling af ad libitum ko- og kviefuldfoder fra 5-7 mdr. Foderplanerne er optimeret i NorFor med forudsætningerne at kalvene er af stor race med en gennemsnitlig tilvækst på 800 g/dag, samt en planlagt kælvningsalder på 24 mdr. Sammensætningen af de to fuldfoderblandinger ses i tabel 1. Fodertildelingen i perioden inden opstart på kviefuldfoder, opdelt i to perioder, ses i tabel 2. Tabel 1. Sammensætning af køernes fuldfoderblanding. Foder Kofuldfoderblanding Kviefuldfoderblanding Græsensilage, kg TS 4,6 4,7 Majsensilage, kg TS 9,2 2,7 Vårbyghalm, kg TS - 0,1 Sojaskrå, kg TS 2,3 0,6 Rapskage, 10 %, kg 3,7 - Vårbyg, kg TS 2,0 - Mineraler, gram Kridt, gram 70 -

3 Tabel 2. Oversigt over to eksempler på kalvefodring fra 2 til 7 mdr. alderen Eksempel 1 Eksempel 2 Foder, kg TS/dag 2 5 mdr. 5 7 mdr. 2 5 mdr. 5 7 mdr. Kofuldfoder, kg TS 3,3 4,4* 2,9 0,8 Kviefuldfoder, kg TS ,6 Kalvefoder, kg TS - - 0,3 - Vårbyghalm, kg TS 0,2 0,3 0,3 - * Medfører for høj energioptagelse og dermed risiko for høj tilvækst. I eksempel 1 har kalvene adgang til køernes fuldfoder ad libitum. Det antages at kalvene ligeledes optager lidt vårbyghalm fra strøelsen. Optagelsen af foderet er således reguleret efter kalvene fyldekapacitet. I eksempel 2 ses den mere anvendte fodringsstrategi med restriktiv tildeling af køernes fuldfoder og kalvefoder efter fravænning, samt optagelse af vårbyghalm. Ved 5 mdr. alderen suppleres kviernes fuldfoderblanding med køernes fuldfoder. Tabel 3. Oversigt over næringsstofbehov og opnået værdi for næringsstofparametre. Behov Alder, mdr. Energibalance, % AAT, g/mj PBV, g/kg TS Energi FE/dag , ,2 140 Opnået - Eks ,5 2 3,3 140 Opnået - Eks ,3 2 3,3 140 Ford. råprotein g/fe Behov , ,8 125 Opnået - Eks ,8 11 4,4 140 Opnået - Eks ,1 20 4,0 128 Ovenstående tabel viser en oversigt over kalvenes behov og de opnåede næringsstofværdier for de to fodringseksempler. Ad libitum fodring med køernes fuldfoder (eksempel 1) for kalvene i alderen 2-5 mdr. imødekommer, ifølge NorFor, kalvenes behov. I praksis kan der dog blive tale om at supplere med kalvestarter til kalve som lige er fravænnet af hensyn til kalvenes mindre fyldekapacitet. Samme princip medfører en overforsyning af både energi og protein til kvierne i 5-7 måneders alderen. Overforsyning af energi og dermed opnåelse af en høj tilvækst (>800 g/dag) før kønsmodenhed, kan have negative konsekvenser for den fremtidige mælkeydelse, grundet negativ indvirkning på dannelsen af det mælkeproducerende væv. Overforsyning med energi til kvierne bør derfor undgås fodring med køernes fuldfoder bør af den grund tilpasses kviernes behov. Overforsyning med protein vil, udover ekstra omkostninger til protein, medføre en højere kvælstofudskillelse. Energibalancen for fodring efter eksempel 2 svarer til behovet for begge aldersgrupper. Men foderplanen til kalvene i 2-5 mdr. alderen kræver, at alle kalve har adgang til foderbordet på samme tid på den måde sikres det, at alle kalve har mulighed for at optage den mængde foder, som passer til deres behov. Suppleres kviefuldfoderblandingen med køernes fuldfoder til kvierne fra 5-7 mdr. er det muligt at opnå en energi- og proteinforsyning som svarer til kviernes behov. Det er tilmed muligt at tildele blandingen ad libitum, hvis alle kvier ikke kan æde samtidigt.

4 Aldersspredning og ædepladser Disse to eksempler illustrerer, at det har stor betydning, hvordan kalvene fodres. Og erfaringer fra projektet viser, at der ingen entydig metode er til kalvefodring. Det er derfor en god ide at få set nærmere på kalvenes fodring. Efterkommer fodringen kalvenes behov for energi, protein, vitaminer og mineraler? Fodringen af kalvene afhænger af staldens indretning og muligheden for at transportere foder til kalvene. Aldersspredningen og antallet af ædepladser i gruppen er i høj grad bestemmende for, hvor godt fodringen skal tilrettelægges så det efterkommer kalvenes behov. I projektet medvirker følgende konsulenter: Anette Østergaard LandboThy Hans Christian Christiansen Landbo Limfjord Dorthe L. Larsen LandboMidtØst Aage H. Nielsen LRØ Ove R. Madsen LRØ

5 Litteratur Amaral-Phillips, D. M. u. å. Nutririon of Dairy Heifers Post-Weaning for Optimum Economical Growth. [Online]. [Citeret d. 23. August 2010]. Tilgængelig på internet: Drackley, J. K Calf Nutrition from Birth to Breeding. Vet. Clin. Food Anim. 24: Quigley, J Calf Note #16 Stress at Weaning. Calf Notes.com [Online]. [Citeret d. 23. August 2010]. Tilgængelig på internet: