DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

Transkript

1 DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

2 Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet: Hvad vi ved, og hvad vi ikke ved Servicesektorens rolle Produktivitetskommissionens arbejde

3 Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi?

4 Produktivitetsudviklingen i Danmark har været elendig siden midten af 90 erne Indeks 1995 = BNP per arbejdstime, Danmark Tyskland Sverige USA St orbrit annien Kilde: Danmarks Nationalbank, baseret på data fra OECD.

5 og det er ikke kun et konjunkturfænomen Vækst i konjunkturrenset BNP per beskæftiget Pct., år-år 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Konjunkturrenset BNP per beskæftiget = potentielt BNP divideret med den strukturelle beskæftigelse. Kilde: Danmarks Nationalbank.

6 Hvad bestemmer indkomsten per indbygger? Produktion per indbygger = produktion per arbejdstime (produktivitet) x arbejdstimer per beskæftiget x beskæftigelsesfrekvens Realindkomsten per indbygger påvirkes også af bytteforholdet over for udlandet og af formueindtægter fra udlandet Men: Produktivitetsvækst er det eneste, der kan sikre vedvarende vækst i velstanden

7 Forskellige produktivitetsmål Arbejdsproduktiviteten kan øges ved, at vi investerer mere i realkapital og humankapital (uddannelse) Men det kræver, at vi giver afkald på forbrug her og nu Det mest ægte mål for produktiviteten er totalfaktorproduktiviteten (TFP), der angiver, hvor stor en produktion vi får ud af det samlede input af arbejdskraft og kapital

8 Totalfaktorproduktiviteten: Et mål for vor uvidenhed Væksten i TFP måler den stigning i produktionen, der ikke skyldes vækst i input af arbejdskraft og kapital Væksten i TFP er et mål for alt, hvad der gør vores produktion mere effektiv (tekniske fremskridt, bedre organisation og ledelse mm.) Den ringe danske produktivitetsudvikling skyldes især, at væksten i TFP er gået helt i stå

9 Kilder til vækst i arbejdsproduktivitet i den private sektor i Danmark Pct. 3,5 3,0 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0,0-0, Kapit alint ensit et Uddannelsesniveau Tot alf akt orprodukt ivit et Vækst i arbejdsprodukt ivit et i alt Kilde: Danmarks Nationalbank.

10 Blandt de rige lande har kun Danmark, Italien og Spanien haft fald i TFP BIDRAG TIL VÆKST I PRODUKTION PR. TIME I DEN PRIVATE SEKTOR, Pct. Kapitalintensitet Uddannelse TFP Vækst i output pr. time i alt Belgien 1,3 0,2 0,1 1,7 Danmark 1,1 0,1-0,2 1,0 Finland 0,4 0,1 2,8 3,3 Frankrig 0,7 0,3 0,9 2,0 Holland 0,5 0,4 1,1 2,1 Italien 0,6 0,1-0,4 0,4 Spanien 0,9 0,4-0,6 0,6 Sverige 1,6 0,3 1,4 3,3 Storbritannien 1,2 0,4 1,0 2,6 Tyskland 1,0 0,0 0,7 1,7 USA 1,2 0,3 1,2 2,6 Østrig 0,5 0,1 1,5 2,2 Kilde: Danmarks Nationalbank, baseret på data fra EU KLEMS-databasen. Produktionen er målt ved BVT.

11 Produktivitetsmysteriet

12 Hvordan forklarer vi faldet i TFP? En lang række forhold kan påvirke TFP, bl.a. Forskning og udvikling (men her ligger DK pænt) Spredningseffekter af uddannelse (men vi bruger relativt mange penge på uddannelse) Spredningseffekter af investering i ny teknologi, fx investering i IT (men vi har investeret relativt meget i IT)

13 Har vi været for dårlige til at opgradere vores arbejdsstyrke? Tilsyneladende ikke! Andel af befolkning med videregående uddannelse Pct. af årige Danmark Finland Frankrig Tyskland Holland Norge USA Kilde: Danmarks Nationalbank.

14 Forsknings- og udviklingsindsats: Danmark catcher up (og mystikken breder sig!) 35 Akkumuleret investering i forskning og udvikling i procent af den private sektors værditilvækst Danmark Tyskland Holland Sverige USA Kilde: Det Økonomiske Råd.

15 Arbejdsmarkedsfleksibilitet og konkurrence Det fleksible danske arbejdsmarked gør det relativt nemt at sluse arbejdskraft fra lavproduktive til højproduktive jobs (og forskning viser, at det faktisk har bidraget til produktivitetsvæksten mystikken øges) Forskningen viser, at skærpet konkurrence typisk giver højere produktivitet, og her har Danmark måske et problem!

16 Prisforskelle i en række EU-lande, 2009 Afvigelse ifth. EU7-gns., pct. 15 Varer Danmark Italien Finland Frankrig Belgien Tyskland Holland Prisforskellene er korrigeret for forskelle i indirekte skatter og velstandsniveau. Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

17 Servicesektorens rolle

18 Input af arbejdskraft i den private sektor Andel af præsterede timer 1,0 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 0,3 0,2 0,1 0, Primære erhverv Indust ri, energi- og vandf orsyning Bygge- og anlæg Serviceerhverv Kilde: Danmarks Nationalbank, baseret på data fra Danmarks Statistik.

19 Landbrug, gartneri og skovbrug Fiskeri mv. Råst of udvinding Indust ri Energi- og vandf orsyning Bygge og anlæg Handel, hotel og rest aurat ion Transport, post og tele Finansiering og f orret ningsservice Personlige tjenester M arkedsmæssig økonomi i alt Vækst i arbejdsproduktivitet inden for brancher, Pct Gns. årlig vækst rat e, Gns. årlig vækst rat e, Kilde: Danmarks Nationalbank, baseret på data fra Danmarks Statistik.

20 It alien Tyskland Spanien Danmark Belgien Finland Frankrig Sverige Holland USA St orbrit annien Servicesektorens bidrag til den samlede produktivitetsvækst i den private sektor Gns. årligt bidrag, procent point 2,5 2,0 1,5 1,0 0,5 0, Kilde: Danmarks Nationalbank, baseret på EU KLEMS-databasen.

21 Kan den ringe produktivitetsvækst i servicesektoren bl.a. skyldes for lidt konkurrence? Priserne på serviceydelser i Danmark er relativt høje Ifølge Verdensbanken har Danmark relativt mange reguleringsmæssige barrierer mod import af serviceydelser

22 Prisforskelle i EU, 2009 Afvigelse ifth. EU7-gns., pct. Tjenester Afvigelse ifth. EU7-gns., pct. Varer Danmark Finland Frankrig Italien Belgien Holland Tyskland Danmark Italien Finland Frankrig Belgien Tyskland Holland Prisforskellene er korrigeret for forskelle i indirekte skatter og velstandsniveau. Kilde: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.

23 Produktivitetskommissionen

24 Produktivitetskommissionens opdrag Hvorfor har den danske produktivitetsudvikling været så ringe? Hvad kan der gøres ved det? Herunder: Hvordan kan vi måle produktiviteten i den offentlige sektor? Hvordan kan vi øge effektiviteten i den offentlige sektor?

25 Kommissionens arbejdsform Kommissionen vil søge en løbende dialog med omverdenen, bl.a. gennem Delrapporter, konferencer, seminarer, foredrag, hjemmeside mm. Kommissionen vil inddrage relevant ekspertise udefra, herunder fra et internationalt ekspertpanel Kommissionen vil indkalde synspunkter fra relevante organisationer og institutioner Slutrapporten skal afleveres inden udgangen af 2013

26 Skuden kan vendes!

27 Svenskerne sakkede bagud, men har indhentet os igen Dollar, PPP BNP per indbygger (købekraftkorrigeret) Danmark Sverige

28 Finnerne havde en krise, men kom stærkt igen Indeks 1990 = Indeks for BNP per indbygger (købekraftkorrigeret) Finland USA Kilde: Danmarks Nationalbank.

29 Når svenskerne og finnerne kunne lave en turn-around så kan Danmark også gøre det! Men det kræver, at ambitionsniveauet løftes over en bred front Lad os arbejde sammen om dette!

30 Tak for opmærksomheden!