Vandplan for Hovedvandopland 2.3 Øresund. Høringssvar, Rudersdal Kommune

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vandplan for Hovedvandopland 2.3 Øresund. Høringssvar, Rudersdal Kommune"

Transkript

1 Vandplan for Hovedvandopland 2.3 Øresund Høringssvar, Rudersdal Kommune April 2011

2 Indhold 1.0 INDLEDNING RESUMÉ GENERELLE BEMÆRKNINGER TIDSPLAN OG PROCES VANDLØB SØER Udledninger fra regnbetingede udløb direkte til søer SPILDEVAND Indsats i kloakerede områder Indsats overfor spredt bebyggelse GRUNDVAND Prioritering mellem vandindvinding og natur Opbygning af vandplanen Virkemidler ØKONOMI VALG AF VIRKEMIDLER Ændret vandløbsvedligeholdelse Vandløbsrestaurering Sørestaurering KONFLIKTER MED FREDNINGER OG KOMMUNAL PLANLÆGNING Dyrkningsfrie randzoner, fredninger og kommuneplanlægning Regnvandsbassiner og fredninger Byudvikling og OSD områder KLIMATILPASNINGER VVM OG MILJØVURDERING SPECIFIKKE KOMMENTARER TIL VANDPLAN FOR ØRESUND SØER Birkerød Sø Brådebæk Mose Enrum Dam Furesø Sjælsø Søllerød Sø VANDLØB Usserød Å Kighanerenden Vejdamsrenden Kajerød Å Maglemoserenden Mølleåen Skurrekilde Slugten

3 4.3 SPILDEVAND Indsats i kloakerede områder Indsats overfor spredt bebyggelse GRUNDVAND Resultater på udvalgte vandløbsstrækninger Igangsatte intiativer Reduktion i vandindvinding BILAG

4 1.0 Indledning Dette notat udgør Rudersdal Kommunes høringssvar på de statslige vandplaner, der er sendt i høring frem til 6. april Høringssvaret omfatter både tekniske og politiske aspekter og skal betragtes som et supplement til Rudersdal Kommunes forhøringssvar indsendt til By- og Landskabsstyrelsen d. 11 marts Notatet består af to dele, hvor første del omhandler generelle kommentarer til processen omkring vandplanerne, herunder tidsplan, økonomi og valg af virkemidler. Anden del af høringssvaret består af specifikke kommentarer til vandplanen for Hovedvandopland 2.3 Øresund, herunder en del tekniske rettelser og tilføjelser. Høringssvaret er politisk behandlet af Teknik- og Miljøudvalget d. 16. marts 2011 og af Kommunalbestyrelsen d. 30. marts Resumé Rudersdal Kommune mener, at kommunerne på et tidligere tidspunkt burde have været involveret i processen omkring udarbejdelse af vandplanerne. Da dette ikke er sket, bliver det med den forventede tidsplan, i realiteten umuligt at opnå god tilstand i kommunens vandområder inden Den statslige præsentation af vandplanerne og det bagvedliggende datamateriale har været meget mangelfuld. Det har kostet kommunerne mange ressourcer, at finde frem til de data og vurderinger, der ligger til grund for de indsatser, der skal foretages ifølge vandplanen. De nedsatte arbejdsgrupper på vandløbs-, sø-, grundvands og spildevandsområdet har på nuværende tidspunkt (ultimo marts) ikke afrapporteret. På grund af den politiske proces i kommunerne, vil det ikke være muligt, at anvende resultaterne fra arbejdsgrupperne i høringssvaret. Dette betyder, at Rudersdal Kommunes høringssvar skal læses med forbehold for at vi ikke kender indholdet arbejdsgruppernes rapportering. Rudersdal Kommune har ikke foretaget detaljerede økonomiske beregninger for de enkelte indsatser der er foreslået i vandplanen, men det vurderes, at mange virkemidler er prissat alt for lavt. Der savnes en afklaring af, hvordan vandplanen vægtes i forhold til eventuelle konflikter med fredninger og lokal planlægning. Desuden bør det afklares, hvilke konsekvenser VVM-lovgivningen og lov om miljøvurdering har for vandplanen. På søområdet er det Rudersdal Kommunes holdning, at finansieringen af restaureringsindsatser bør finansieres via en fælles pulje, hvorfra der kan søges til konkrete indsatser. Desuden opfordrer vi til, at der bør anvendes nyere data for vurderingen af både Sjælsø og Birkerød Sø, samt at datagrundlaget for flere af kommunens søer forbedres. På vandløbsområdet har Rudersdal Kommune i 2011 udført og igangsat nye undersøgelser, der opdaterer det faglige grundlag for vandløbsindsatsen. Flere faunaspærringer i kommunen er fortsat omfattet af en indsats, dog med tidsfristudskydelse til en se- 3

5 nere planperiode. Rudersdal Kommune opfordrer til at indsatserne fjernes helt ved Usserød Å, Mølleåen og Vejdamsrendens rørlagte forbindelse til Maglemoserenden. Vandplanen omfatter desuden ikke hele vandløbet i både Kajerød Å og Maglemoserenden, hvilket kommunen mener, er uhensigtsmæssigt. På spildevandsområdet er det konstateret, at 16 af de 18 udpegede overløb, hvor der skulle ske en indsats, er udpeget ved en fejl. Rudersdal Kommune antager, at indsatskravene bortfalder på disse 16 overløb. Kommunen vil, ud over disse to overløb, arbejde for en reduktion af overløb fra fælles kloakerede områder, med udgangspunkt i indsatser fra den tidligere regionplan og kommunens egen spildevandsplan. På grundvandsområdet opfordres der til, at der på landsplan skabes en fælles database med alternative virkemidler til flytning af boringer eller udpumpning af grundvand. Desuden påpeges det, at usikkerheden på de anvendte vandføringsberegninger bør undersøges nærmere, særligt med henblik på at vurdere de vandløb, hvor forskellen mellem kravværdi og aktuel vandføring er meget lille. 3.0 Generelle bemærkninger 3.1 Tidsplan og proces Rudersdal Kommune mener, at kommunerne burde have været inddraget i langt større omfang i processen omkring udarbejdelsen af vandplanerne. På trods af at kommunerne lagde et stort arbejde i udarbejdelse af svar i idéfasen i efteråret 2007, har den efterfølgende dialog og tilbagemelding til kommunerne været meget begrænset. En stor del af de tekniske rettelser som kommunerne meldte ind i forhøringsperioden i foråret 2010, kunne være rettet langt tidligere, hvis der havde været en løbende dialog mellem miljøministeriet og kommunerne. Det er desuden vores vurdering, at den foreliggende høringsudgave af vandplanerne indeholder for mange uafklarede spørgsmål vedr. økonomi og administrationsmodeller for implementeringen af de enkelte virkemidler. De nedsatte arbejdsgrupper der, ifølge høringsbrevet, skulle afrapportere i januar 2011, har i skrivende stund (ultimo marts) endnu ikke fremlagt deres resultater. Dette vanskeliggør kommunernes arbejde med at udarbejde relevante høringssvar og resulterer i, at mange høringssvar må gives med forbehold for, at vi ikke kender indholdet af disse arbejdsgruppers arbejde. Da høringsudgaven af vandplanerne blev udsendt i begyndelsen af oktober 2010, var en del af kommunernes tekniske rettelser fra forhøringsperioden ikke indarbejdet. Det fremgik desuden ikke af vandplanerne eller det medfølgende høringsbrev, hvilke af kommunernes rettelsesforslag der var blevet behandlet. Dermed har den eneste mulighed for at få et overblik over hvad der var indarbejdet, været at gennemgå samtlige rettelser og bemærkninger enkeltvis. Dette har kostet mange ressourcer for kommunerne ressourcer der kunne have været udnyttet bedre på at vurdere det faglige indhold i vandplanerne. Præsentationen af vandplanerne og de tekniske baggrundsnotater, kortmateriale og lignende fra Miljøministeriets side, har desuden været meget mangelfuld. Der har således ikke været fremsendt oplysninger om, eller fremlagt en samlet oversigt over, hvor 4

6 det var muligt at finde det relevante materiale. Det har således kostet mange ressourcer at finde frem til de nødvendige oplysninger om, hvilke data der har ligget grund for vandplanerne. På grund af den store forsinkelse for udsendelse af høringsudgaven, der skulle have været udsendt i december 2008, bliver den fremadrettede tidsplan meget presset for kommunerne. Når den vedtagne handleplan foreligger, vil kommunerne have mindre end 4 år til at sikre at vandområderne har en god tilstand inden udgangen af Dette er urealistisk, idet de 4 år skal omfatte både projektering, myndighedsbehandling, implementering og en efterfølgende målopfyldelse. I vandløb må der eksempelvis forventes en vis forsinkelse fra implementeringen af indsatsen, til resultaterne kan aflæses i smådyrsfaunaen, der i mange tilfælde først skal nå at indvandre fra andre vandløbssystemer. Rudersdal Kommune mener således ikke, at det er realistisk, at miljømålene kan opfyldes inden Vandløb Den nedsatte arbejdsgruppe om vandløbsindsatsen har i skrivende stund (ultimo marts) ikke rapporteret, på trods af at det fremgår af høringsbrevet til vandplanerne, at dette skulle ske i januar. Det betyder, at administrationsmodellen og økonomien for vandløbsindsatsen fortsat er uafklaret, hvorved Rudersdal Kommune ikke kan tage stilling til denne. Da høringssvaret skal politisk behandles i kommunerne, kan det af tidsmæssige årsager ikke lade sig gøre at vurdere arbejdsgruppens resultater i dette høringssvar. 3.3 Søer Indsatsen i langt størstedelen af søerne er udskudt med den begrundelse, at der mangler faglig viden. Rudersdal Kommune er ikke enig i, at denne begrundelse bør bruges på så mange søer som det er tilfældet. Der foreligger mange undersøgelser af søernes tilstand og årsagerne til denne, som bør kunne anvendes til at planlægge indsatser inden Rudersdal Kommune har bl.a. undersøgt Sjælsø i 2009 og 2010 og meldt dette ind både i forhøringsfasen og i denne høringsfase Udledninger fra regnbetingede udløb direkte til søer Der er ikke planlagt indsatser overfor regnbetingede udledninger, der leder direkte ud til søer. Der savnes en faglig begrundelse for dette valg. I det tekniske baggrundsnotat angives overløb fra regnbetingede udledninger som årsag til for høj belastning i mange af søerne. 3.4 Spildevand Forslaget til vandplanen indeholder på spildevandsområdet indsatskrav til regnbetingede udledninger og til spredt bebyggelse. 5

7 3.4.1 Indsats i kloakerede områder Indsatsen over for overløb fra fælleskloakerede oplande består som udgangspunkt i etablering af first-flush bassiner for 5 mm nedbør (svarende til 50 m 3 bassin pr. reduceret ha), forudsat et generelt afløbstal på 4,5 l/s/ha. Det svarer til bassiner med overløb gennemsnitligt 5 gange om året. Alt andet lige vil det være en stramning af kravene for mange overløb, idet et stort antal bassiner i kommunen er dimensioneret ud fra et krav om højest 10 overløb om året (svarende til ca. 27 m 3 bassin pr. reduceret ha) ud fra kravene i de tidligere recipientkvalitetsplaner og regionplaner. Hvor afløbstallet fra bassinet er større bliver behovet for bassiner mindre og vice versa. I henhold til vandplanens retningslinjer kan andre foranstaltninger, som f.eks. separatkloakering eller lokal nedsivning af tag- og overfladevand anvendes til at nedbringe udledningerne, når de har mindst samme effekt. Det stemmer overens med Rudersdal Kommunes forslag til tillæg til kommunens spildevandsplan om retningslinjer for afledning af overfladevand (udarbejdet i oktober 2010). Af det tekniske baggrundsnotat til vandplanen fremgår, at usikkerheden på datagrundlaget generelt er stor, og at beregningerne af den nødvendige indsats derfor kun er overslagsmæssig. Rudersdal Kommune vil arbejde på at forbedre kommunens andel af datagrundlaget, såvel ved modelberegninger som ved måling og registrering, således at grundlaget for kommunens handleplan i forhold til vandplanen forbedres Indsats overfor spredt bebyggelse I forbindelse med ændringen af afløbskodelisterne i BBR har Naturstyrelsen på forespørgsel fra Rudersdal Kommune oplyst, at ældre mekaniske anlæg uden kommunal nedsivningstilladelse (anlæg etableret før Miljølovens ikrafttræden 1. oktober 1974) skal registreres med en afløbskode, svarende til anlæg som ikke overholder hverken renseklasse SOP, SO, OP eller O. Det vil i givet fald have store konsekvenser, idet over halvdelen af de ca. 220 nedsivningsanlæg i Rudersdal kommune er af denne type. Derfor er det vigtigt at få dette spørgsmål afklaret inden der foretages rettelser i BBR. 3.5 Grundvand Prioritering mellem vandindvinding og natur På side 57 i vandplanen for Hovedvandopland 2.3 fremgår det af retningslinie 37: "Meddelelse af tilladelser til indvinding af grundvand samt udbygning og drift af vandforsyninger må ikke være til hinder for opfyldelse af vandplanens målsætninger i vandløb, søer, grundvandsforekomster, kystvande og terrestriske naturtyper." Dette er i konflikt med retningslinie 38 (s. 58): 6

8 "I områder, hvor vandressourcen ikke er tilstrækkelig til at tilgodese alle behov for vandindvinding og alle behov for vand i vandløb, søer og vandafhængige terrestriske naturtyper, bør der som udgangspunkt prioriteres således: A. Befolkningens almindelige vandforsyning, der omfatter bl.a. husholdning og institutioner B. Opretholdelse af en miljømæssig acceptabel vandføring og vandstand i vandløb samt vandudskiftning og vandstand i søer og vandafhængige terrestriske naturtyper i overensstemmelse med vandplanens målsætninger C. Andre formål, der omfatter indvinding til mere vandforbrugende industrier, vanding i jordbrugserhvervene og væksthuse, vanding af golfbaner og andre vandforbrugende fritidsaktiviteter, varmeudvinding og køleformål samt virkninger af råstofindvinding under grundvandsspejlet, prioriteret efter en samfundsmæssig helhedsvurdering. I en del tilfælde vil det være muligt at få disse prioriteringer til at nå sammen, selvom der er uoverensstemmelser, men hvor dette ikke er muligt, vil det kunne medføre uensartet sagsbehandling fra den ene kommune til den anden Opbygning af vandplanen At man skal om i bilagene i det tekniske baggrundsnotat, for at finde ud af hvilke vandløb der, ifølge modellen, ikke har målopfyldelse, er ganske problematisk. Når man endelig finder frem til de data, fremgår det ikke fra hvilke boringer problemet stammer. At Naturstyrelsen godt er klar over denne problematik, fremgår for eksempel af det tekniske baggrundsnotat, hvor der på side 16, i kapitel 5 er anført: Eksempelvis vil de vandløbsoplande med en medianminimum på få liter pr. sekund være forbundet med en usikkerhed på over 100 %. På den baggrund vurderes en usikkerhed på modelberegningerne at ligge i størrelsesordenen 2-5 l/s, hvilket ikke tilgodeser de små vandløbsoplande, hvor medianminimumsværdierne ligger indenfor dette usikkerhedsinterval. Rudersdal Kommune anbefaler derfor en formulering, som underbygger, at omkostningstunge konsekvenser for vandløb, hvor afvigelsen i vandføring er mindre end dette interval, kan udskydes indtil man har fået undersøgt, om der rent faktisk er et problem Virkemidler I Rudersdal Kommune er gennemført et projekt i Dumpedalsrenden, som med billigere virkemidler end både oppumpning og flytning af boringer, formodentlig afhjælper det væsentligste problem, angivet i modelleringen. Dette er sket med en sidegevinst i form af øget naturværdi i Rude Skov. Da nye udfordringer forventes på andre af de udpegede områder, kunne det være gavnligt med en virkemiddelsdatabase, hvor det er muligt 7

9 at se, hvad der er blevet gjort i andre kommuner, da det ikke er sikkert, at alle får de samme idéer. Der ønskes desuden en præcisering af, at andre virkemidler end flytning af boringer eller udpumpning af grundvand, kan anvendes til at sikre vandføringen. 3.6 Økonomi Rudersdal Kommune antager, at finansieringen af indsatser indenfor vandplanen sker via statslige finansieringsmodeller. By- og Landskabsstyrelsen orienterede på et møde afholdt af KL i oktober 2010 om, at de konkrete projektforslag, der udarbejdes i handleplanen, vil blive prioriteret indenfor en given økonomisk ramme. Rudersdal Kommune mener ikke, at den økonomiske ramme, der er sat i høringsversionen af vandplanen, er tilstrækkelig til at gennemføre de indsatser, der skal til for at sikre god tilstand inden udgangen af Det er derfor vigtigt, at understrege, at kommunerne kun kan gennemføre de indsatser, der er afsat økonomi til. Rudersdal Kommune opfordrer til at staten melder ud, om der vil blive anvendt undtagelsesbestemmelser, i tilfælde af at økonomien ikke er tilstrækkelig. 3.7 Valg af virkemidler En stor del af de generelle og målrettede virkemidler er landbrugsrelaterede. I en kommune som Rudersdal, hvor en væsentlig del af de målsatte søer og vandløb ligger i byzone og hvor omfanget af landbrug er lille, kan dette være problematisk. Rudersdal Kommune opfordrer til at virkemiddelkataloget udvides, bl.a. med flere virkemidler på spildevandsområdet Ændret vandløbsvedligeholdelse Rudersdal Kommune opfordrer til at kompensationen for ophørt/reduceret vandløbsvedligeholdelse revurderes i byområder. Den planlagte model med kompensation baseret på tab af landbrugsjord, er ikke nødvendigvis anvendelig i områder med villahaver langs vandløbene. Virkemidlet kan desuden være problematisk i bebyggede områder, hvor der er risiko for oversvømmelser ved høje vandføringer. Dette er et aktuelt problem i en del af de større vandløb i Rudersdal Kommune. Der savnes en vejledning i, hvordan vægtningen mellem en øget oversvømmelsesrisiko og de positive effekter for vandløbet, skal foretages Vandløbsrestaurering Det fremgår af kodelisterne for vandløb, at virkemiddel 217 (Restaurering) kan foretages hvis det fysiske indeks på strækningen er tilstrækkelig lavt, eller hvis vandløbet er påvirket af regulering, opgravning, overuddybning, sandvandring, flisebelægning eller inddigning. I Rudersdal Kommune er det disse påvirkninger, der har ført til indsatskrav i form af vandløbsrestaurering i 3 af kommunens vandløb. Det er uklart, hvad der ligger 8

10 til grund for disse vurderinger af påvirkninger, der dog virker fagligt korrekte på de fleste strækninger. Rudersdal Kommune opfordrer til, at baggrunden for de anførte påvirkninger på de enkelte vandløbsstrækninger fremlægges Sørestaurering Der er i vandplanen for Hovedvandopland Øresund afsat kr. om året til virkemidlet sørestaurering. Dette omfatter en biomanipulation i Fuglsangssø og en restaurering med aluminium (eller lignende) i Brådebæk Mose i Rudersdal Kommune. Det er kommunens holdning, at dette virkemiddel er prissat urealistisk lavt, hvorfor vi gerne vil opfordre til at økonomien for dette virkemiddel revurderes. Det er Rudersdal Kommunes holdning, at sørestaureringsindsatser bør finansieres via en landsdækkende, statsfinansieret pulje, hvor der kan søges midler til de konkrete indsatser. 3.8 Konflikter med fredninger og kommunal planlægning Dyrkningsfrie randzoner, fredninger og kommuneplanlægning Udyrkede randzoner langs søer og vandløb kan være af stor biologisk og rekreativ værdi. Der er dog potentielle konflikter mellem vandplan og fredninger i forbindelse med det generelle krav om 10 m dyrkningsfrie zoner. Et sandsynligt scenarie vil være, at der vil ske opvækst af træer og trælignende krat i randzonen i løbet af få år. Dette vil i de fleste tilfælde være i strid med fredningernes formål om at bevare tilstanden. Der kan endvidere være konflikt i forhold til kommuneplanens retningslinjer om uønsket skovvækst med henblik på at sikre kirkeomgivelser, geologiske værdier, værdifulde kulturmiljøer og landskaber. Meget store dele af Rudersdal Kommunes landzonearealer er pålagt fredningsbestemmelser efter naturbeskyttelsesloven. Et typisk element i de gældende fredningsdeklarationer er f.eks., at det eksisterende landskabsbillede eller tilstanden skal bevares, og at der ikke må foretages beplantning. Som eksempel kan anføres formålsbestemmelsen i fredningen af Holte Rideskole af , som omfatter dele af Kikhanerenden. I bestemmelsen hedder det, at "Arealerne fredes med det formål at bevare det nuværende karakteristiske landskabsbillede, således som det nu findes og som i det væsentligste er bestemt af åbne marker til landbrugsformål med spredte bevoksninger og enkelte søer og vandhuller." Som et andet eksempel indeholder fredningen af for Holtegård, som omfatter dele af Maglemoserenden, udover ovennævnte formål desuden, "at det for at bevare tilstanden er forudsat, at arealerne fremdeles og i samme udstrækning som hidtil, benyttes til almindeligt landbrug." Kravet om en dyrkningsfri zone vil betyde, at den landbrugsmæssige drift af arealerne for så vidt angår dyrkning vil ophøre. Hvis der skal opretholdes landbrugsmæssig drift på arealerne, skal det ske som afgræsning i forbindelse med husdyrbrug eller høslet, 9

11 hvilket ikke altid vil være muligt eller rentabelt. Dette vil i givet fald være i strid med de fredningsdeklarationer, der påbyder drift som landbrugsarealer. En vedligeholdelse af de randzoner, som tillige er pålagt fredningsdeklarationer med bevaring af landskaber som formål, vil medføre en ekstra udgift for ejeren, med mindre landskabsplejen kan kombineres med en indtægtsgivende drift af arealet. Kommunen vil endvidere blive pålagt en yderligere byrde som tilsynsmyndighed. Til gengæld vil der være et rekreativt potentiale i randzonerne i form af mulighed for øget tilgængelighed. Dette vil dog kræve en aktiv planlægnings- og plejeindsats fra kommunen. Det bør inden vandplanen træder i kraft afklares, om vandplanen tilsidesætter fredninger med landskabsbevaring som formål. De økonomiske konsekvenser af et krav om pleje af fredede randzonearealer bør endvidere klarlægges Regnvandsbassiner og fredninger Der er indsatskrav på ca. 8 regnbetingede udløb i eller umiddelbart ved fredede områder i kommunen: Ved Isterød vandværk, Frederikslundsvej 4, 2 stk. Plantagevej ved Vaserne Vaserne, 2 stk. Ved Næsseskoven 20 Granholmen 41 Etablering af synlige bassiner vil normalt kræve tilladelser af fredningsnævnet. Det bør afklares om hensynet til realiseringen af vandplanen er prioriteret over de landskabelige hensyn som er fredningernes formål Byudvikling og OSD områder Det forudsættes, at der på grund af grundvandets afstrømning ud mod Øresund ikke vil være noget konflikt mellem en ibrugtagen af Forsvarskommandoens tidligere arealer i Vedbæk til byudviklingsformål. 3.9 Klimatilpasninger Der savnes i vandplanen et større samspil med klimatilpasninger. Kommunerne bruger i disse år mange ressourcer på at håndtere de øgede nedbørsmængder. I en del tilfælde kan klimatilpasninger og indsatser i vandplanen have modsatrettede mål. Det vil derfor være naturligt, at disse to store planlægningsområder integreres i højere grad end det er tilfældet i den foreliggende udgave af vandplanen. 10

12 3.10 VVM og Miljøvurdering Generelt indebærer mange af indsatstyperne i forhold vandplanen screeningspligt i relation til VVM bekendtgørelsens bilag 2. Kommunen finder at der er behov for, at få afklaret hvilke konsekvenser VVM-lovgivningen og lov om miljøvurdering har for vand- og naturplanerne. 4.0 Specifikke kommentarer til vandplan for Øresund Rudersdal Kommune indsendte i foråret 2010, i forbindelse med den tekniske forhøring, en række bemærkninger og rettelser. Det er ikke alle disse bemærkninger eller rettelser, der har ført til ændringer i vandplanen og det har ikke været muligt at finde begrundelser for dette i den nuværende høringsudgave. Det er således ikke klart, om rettelserne og bemærkningerne er blevet vurderet, eller om dette ikke er tilfældet. Rudersdal Kommune vil derfor gerne opfordre til, at der udarbejdes en hvidbog for arbejdet, hvoraf det bør fremgå, hvilke overvejelser kommunens bemærkninger og rettelser har ført til. Rudersdal Kommune har i december 2010 været i dialog med Miljøcenter Roskilde vedr. rettelserne i forhøringssvaret. Det drejer sig bl.a. om en spærring i Kajerød Å, omfanget af udledning fra spredt bebyggelse og nedlæggelsen af Birkerød Sø som badevandssø, der ikke er indarbejdet i den aktuelle høringsudgave af vandplanerne. Rudersdal Kommune vil gerne henvise til, at vores forhøringssvar fra marts 2010 fortsat står ved magt. Nedenstående skal således ses som supplerende bemærkninger til forhøringssvaret. 4.1 Søer I det følgende gennemgås de specifikke bemærkninger, både politiske og tekniske, for de søer, der er målsatte i vandplanen Birkerød Sø De data, der er lagt til grund for vurderingen af målsætning og indsatser i Birkerød Sø, er fra , hvilket Rudersdal Kommune ikke mener, giver et reelt billede af søens nuværende tilstand. I den tekniske forhøring meldte kommunen en del nyere data ind vedr. næringsstofindhold og fiskebestand. Miljøcenter Roskilde undersøgte desuden søen i 2010 i forbindelse med den nationale overvågning (DEVANO). På baggrund af ovenstående mener Rudersdal Kommune, at datagrundlaget for Birkerød Sø bør opdateres i vandplanen. Det anføres desuden i tabel 3.1 i det tekniske baggrundsnotat, at der i Birkerød Sø er et indsatsbehov på 9 kg P om året, samt at den nuværende eksterne belastning stammer fra fælleskloakerede områder. Der savnes en faglig begrundelse for, at der ikke kan opstilles indsatskrav overfor regnbetingede udledninger i denne planperiode. 11

13 4.1.2 Brådebæk Mose Rudersdal Kommune undersøgte Brådebæk Mose i sommeren 2009 og fandt ved den lejlighed, at søen var præget af kraftige blågrønalgeopblomstringer. De undersøgte klorofylkoncentrationer lå helt oppe på 230 µg/l (målt i ). Rudersdal Forsyning oplyser desuden, at den eksterne belastning fra kloak er meget begrænset. På den baggrund kan forvaltningen tilslutte sig vandplanens vurdering af, at der bør ske en restaurering af søen. Ved undersøgelserne i 2009 blev der observeret mange småfisk i overfladen. Rudersdal Kommune vil gerne opfordre til, at søens fiskebestand undersøges inden der igangsættes en restaurering. Hvis det viser sig at bestanden af fredfisk er stor, bør det overvejes, at udvide restaureringen med en opfiskning af disse fisk. Som nævnt i afsnit finder Rudersdal Kommune, at den økonomi der er afsat til sørestaurering i vandplanen ( kr. om året), er urealistisk lav. Brådebæk Mose er ca. 4,1 ha stor, hvilket, ifølge virkemiddelkataloget, vil betyde en pris på mere end kr. for en behandling med aluminium. Dette misforhold bør rettes til i den endelige vandplan Enrum Dam Rudersdal Kommune undersøgte søen i 2009 og kunne ved den lejlighed konstatere, at søen i perioden juni august var præget af massive algeopblomstringer med sigtdybder på cm og en klorofylkoncentration på 130 µg/l (målt i ). Søen er i øvrigt meget lavvandet med et tykt lag af forholdsvis løst sediment. Rudersdal Kommune mener, at det bør undersøges nærmere, om der skal foretages en indsats mod den interne belastning i søen, evt. i form af sedimentfjernelse Furesø Det er i vandplanen angivet, at det kan blive nødvendigt med en indsats overfor den eksterne belastning, hvis iltningen af Furesøen stopper. På nuværende tidspunkt fortsætter iltningen til og med 2012, hvorefter der ikke længere er finansiering til dette. Rudersdal Kommune opfordrer til, at en restaurering af Furesøen i form af fortsat iltning efter 2012, medfinansieres af staten. De tre kommuner omkring søen (Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Furesø) har indgået et samarbejde, som skal vurdere, hvad der skal ske med Furesø efter Dette arbejde vil bl.a. omfatte belastningsopgørelser, udarbejdelse af en sømodel og vurdering af behovet for iltning efter I sommeren 2010 optrådte et nyt fænomen i Furesø, nærmere betegnet i området Store Kalv i Rudersdal Kommune. En meget stor del af Store Kalvs areal var dækket af undervandsvegetation, især smalbladet vandpest. Dette er formentlig et resultat af restaureringsindsatsen i søen og er således et tegn på en positiv udvikling i søen. De meget tætte forekomster af vandpest udgjorde dog også et problem i søen, idet store 12

14 mængder rev sig løs i løbet af sommeren og skyllede sammen langs kysterne, hvor det medførte lugtgener og en kraftig reduktion i iltindholdet i vandet. Dette gav problemer for bunddyrene i området, bl.a. krebsene hvoraf en del døde. I 2011 er der planer om at udføre grødeskæring på en del af Store Kalvs areal og opsamle grøden i store netbure i søen. Grødeskæringen sker hovedsageligt for at sikre de rekreative interesser på søen og vurderes ikke at have en effekt på søens tilstand (i forhold til, hvis der intet blev gjort). I forbindelse med grødeskæringen er der planlagt et intensivt overvågningsprogram af undervandsvegetationens vækst, udbredelse og artssammensætning. Desuden foretages der tilsyn hver 14. dag i perioden maj - september, hvor der tages målinger af sigtdybde, iltindhold, plankton og vandkemi. Disse data vil Rudersdal Kommune naturligvis stille til rådighed for Naturstyrelsen, hvis der er ønske om dette. I det nuværende projektforslag til grødeskæring er der ikke afsat økonomi til en fjernelse af vegetation fra søen. Det bør undersøges, om en næringsfjernelse via den afklippede vegetation er omkostningseffektiv i forhold til andre tiltag mod den eksterne belastning. Rudersdal Kommune har i 2010 udført en vegetationsundersøgelse i Store Kalv. Resultaterne herfra er lagt i STOQ-databasen og bør indgå i datagrundlaget for vurdering af indsatser og målsætning for Furesø Sjælsø Det angives i vandplanen, at datagrundlaget for Sjælsø er utilstrækkeligt til at vurdere hvilken restaureringsmetode, der er den bedst egnede og om restaurering vil føre til målopfyldelse. Derfor er der udskydelse af tidsfristen for målopfyldelse i Vandplanen angiver Sjælsø s nuværende økologiske tilstand som moderat, baseret på data fra Den eksterne fosforbelastning fra spredt bebyggelse skal reduceres med 196 kg/år, hvilket skal ske indenfor baseline For at opnå målopfyldelse, kan det desuden være nødvendigt med en indsats overfor den interne belastning, f.eks. i form af kemisk fældning af fosfor i sedimentet eller biomanipulation. Rudersdal Kommune har i samarbejde med Hørsholm og Allerød Kommune (i arbejdsgruppen Sjælsøsamarbejdet: undersøgt søen grundigt i 2009 og Det er Sjælsøsamarbejdets vurdering, at det er vigtigt og muligt, at vi allerede i denne planperiode får påbegyndt en yderligere indsats. Både til gavn for Sjælsø, hvor de nyeste målinger viser, at søens økologiske tilstand i enkelte år kan være god (se bilag A) men ustabil, samt for målopfyldelse i Usserød Å. Usserød Å har senest i 2008 været ramt af kraftigt iltsvind pga. Sjælsøs tilstand og har været i risiko for en gentagelse i både 2009 og Dette er til stor gene for borgerne i Rudersdal, Hørsholm og Fredensborg Kommune og til stor skade for miljøtilstanden i åen. Det er en uholdbar situation, der betyder, at der skal ske en indsats for at stabilisere Sjælsø i den gode tilstand nu. Det vurderes, at den eksterne fosforbelastning fra spredt bebyggelse i det åbne land uden problemer kan være fjernet inden udgangen af

15 Data vedr. spredt bebyggelse er indrapporteret til BBR. Disse data viser, at belastningen fra spredt bebyggelse er væsentligt mindre end de 196 kg angivet i vandplanen. De seneste 2 års overvågnings-målinger (som forsættes i ) har tilføjet opdaterede oplysninger om søens tilstand og Rudersdal Kommune mener derfor, at der er opnået en tilstrækkelig viden til at begynde en indsats i denne planperiode. På baggrund heraf, opfordrer Rudersdal Kommune til, at vandplanen revideres, så der indgår en restaureringsindsats for Sjælsø i 1. planperiode, hvilket øger sandsynligheden for, at søen kan opnå en god økologisk tilstand i Der vedlægges rapport fra undersøgelserne udført i 2009 og 2010, der har omfattet vandkemi, vegetationsundersøgelser, iltmålinger, sigtdybde, planktonundersøgelser, sedimentundersøgelser og fiskeundersøgelser (bilag A). Undersøgelserne viser blandt andet, at der findes en meget stor bestand af brasenyngel, der med stor sandsynlighed har en indflydelse på vandkvaliteten hen over sommeren. Det vurderes, at en opfiskning rettet mod gydebestanden af brasen vil have en positiv effekt på søens tilstand. Idet indsatsen mod den eksterne belastning forventes afsluttet inden udgangen af 2012, kan der ifølge retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, bilag 13 gennemføres en opfiskning af fredfisk ( Belastning skal være reduceret til målet fastlagt i vandplanen. Fiskebestanden skal være velundersøgt. Den interne belastning af søen skal være under kontrol dog kan indsats mod den interne belastning iværksættes parallelt. ). Der er, som nævnt ovenfor, ligeledes udført undersøgelser af sediment, iltforhold og vandkemi, hvilket betyder, at det bør være muligt at vurdere en indsats overfor en eventuel intern belastning i søen Søllerød Sø Søllerød Sø har i 2009 og 2010 haft en væsentlig bedre vandkvalitet end de år, hvorfra der er anvendt data ( ). Sigtdybden er gennem det meste af sommerperioden højere end 2,7 meter (sigtdybde måles fra bro med vanddybde på 2,7 meter) og planktonsamfundet er domineret af store Daphnia magna, der i perioder forekommer så tæt, at sigtdybden reduceres. Ifølge Rudersdal Kommunes oplysninger findes der ingen belastning fra spredt bebyggelse, hvilket er angivet i vandplanen. 4.2 Vandløb Rudersdal Kommune har i januar 2011 undersøgt 21 vandløbsstationer i Kighanerenden, Maglemoserenden, Kajerød Å, Bistruprenden, Slugten, Vejdamsrenden og Vejdams Birende. Undersøgelserne har omfattet DVFI-prøver og fysisk indeks. Resultaterne er vedlagt i bilag B og C og er desuden indtastet i Winbio. Kommunen opfordrer til, at disse data indgår som en kvalificering af datagrundlaget for vandløbsindsatsen. 14

16 Rudersdal Kommune er enige i de ændringer, der er sket siden den tekniske forhøring, således at Mølleåen og den rørlagte vandløbsstrækning mellem Maglemoserenden og Vejdamsrenden nu er ændret til stærkt modificerede vandløb. På trods af, at mange af kommunens vandløb er angivet med påvirkninger fra regnbetingede udledninger, er der ikke indsatser mod disse i det nuværende vandplanforslag. Der savnes en faglig begrundelse for dette, især når der på flere af vandløbsstrækningerne samtidig er angivet, at der forekommer hydraulisk overbelastning Usserød Å Der er i høringsudgaven af vandplanen krav om en indsats ved slusen mellem Usserød Å og Sjælsø, en indsats der dog er udskudt til næste planperiode. Rudersdal Kommune mener fortsat, at det er afgørende at slusen opretholdes, idet den er af stor betydning for reguleringen af vandmængderne i Usserød Å, der så sent som august 2010 løb over sine bredder og medførte store oversvømmelser i boligområder i Hørsholm og Fredensborg. Usserød Å er på den øverste strækning stærkt påvirket af vandkvaliteten i Sjælsø, som de seneste år har været præget af flere perioder med kraftige opblomstringer af blågrønalger. Det er således tvivlsomt, om der kan opnås en stabil god tilstand i Usserød Å, før Sjælsøs vandkvalitet er forbedret. Rudersdal Kommune er således enig i, at målopfyldelsen udskydes til en af de følgende planperioder, med begrundelsen naturlige årsager Kighanerenden I sommeren/efteråret 2010 har Rudersdal Kommune søgt og fået tilsagn om tilskud til et restaureringsprojekt i Kighanerenden. Restaureringsprojektet omfatter luftning af bundsubstrat og udlægning af gydegrus og sten på i alt 800 meter vandløb, samt etablering af et sandfang. Projektet forventes udført i foråret Projektbeskrivelse er vedlagt som bilag D. Rudersdal Kommune finder det problematisk, at der ikke foreligger målinger af vandføringen på de øverste strækninger i Kighanerenden, og at kravene til oppumpning af grundvand derfor baseres på et utilstrækkeligt vidensgrundlag. Rudersdal Kommune har derfor indkøbt en vandføringsstation, der er opsat ca. ved station 300 d. 22. februar Data herfra kan fremsendes, hvis det ønskes Vejdamsrenden Det fremgår ikke entydigt af vandplanen og det medfølgende kortmateriale, om den 86 meter lange rørlagte strækning under Elleslettegårdsvej skal genåbnes i denne planperiode. Til gengæld er der angivet ophør af grødeskæring på denne strækning, hvilket ikke giver meget mening i et rørlagt vandløb. Rudersdal Kommune opfordrer til, at denne strækning revurderes og gør samtidig opmærksom på, at strækningen er sommerudtørrende. 15

17 Den rørlagte forbindelse mellem Vejdamsrenden og Maglemoserenden er angivet som stærkt modificeret vandløb, hvilket Rudersdal Kommune er enige i. I vandplanen er strækningen omfattet af undtagelsesbestemmelserne, med en tidsfristforlængelse til Det er fortsat Rudersdal Kommune s holdning, at strækningen ikke bør genåbnes, idet den løber under et tæt bebygget område, bl.a. direkte under Trørød Skole Kajerød Å Ifølge vandløbsregulativet er Kajerød Å meter, mens den i vandplanen kun udgøres af de nederste ca meter (den målsatte strækning i regionplan 2005). På den del af vandløbet, der ikke er angivet i vandplanen, findes bl.a. rørlagte strækninger af en samlet længde på 394 meter, samt en del indskudte søer/moseområder. Rudersdal Kommune vil gerne opfordre til at hele Kajerød Å bliver omfattet af vandplanen, således at de opstrøms strækninger, der vel at mærke leverer vandet til de nedstrøms strækninger, ligeledes kan blive omfattet af de nødvendige virkemidler. Der vedlægges kort fra regulativet for Kajerød Å, hvoraf beliggenheden og længden af vandløbet fremgår (bilag E) Maglemoserenden I vandplanen begynder Maglemoserenden næsten 1000 meter længere nedstrøms end i vandløbsregulativet for Maglemoserenden. De øverste knap 1000 meter, der bl.a. omfatter en længere rørlagt strækning, er således ikke omfattet af vandplanen, hvilket der savnes en begrundelse for. Rudersdal kommune opfordrer til, at hele Maglemoserenden bliver omfattet af vandplanen, således at de opstrøms strækninger, ligeledes kan blive omfattet af de nødvendige virkemidler. Der vedlægges vandløbskort fra regulativet for Maglemoserenden, hvor vandløbets reelle udstrækning kan ses (bilag F) Mølleåen Rudersdal Kommune er enige i den rettelse, der er sket siden forhøringen, således at Mølleåen er ændret til stærkt modificeret vandområde, med krav om godt økologisk potentiale. I vandplanen er der dog fortsat markeret indsatser ved samtlige 5 mølledamme i Rudersdal Kommune, hvor spærringerne hindrer fri faunapassage. Indsatsen er dog udskudt til Naturstyrelsen har oplyst, at årsagen til at indsatserne ikke er fjernet helt er, at det ikke er muligt i denne planperiode. Det forventes dog, at indsatserne vil blive fjernet i en af de kommende planperioder. 16

18 4.2.7 Skurrekilde Skurrekilde, der er et tilløb til Mølleåen, var tidligere B0 målsat i regionplanen. På trods af dette fremgår den ikke af vandplanen, hverken af det skrevne materiale eller af det MapInfo-kortmateriale, der er stillet til rådighed via web-gis. Rudersdal Kommune opfordrer til at dette bliver rettet Slugten Slugten forventes ikke at opfylde sin målsætning inden Ifølge det datamateriale, der er stillet til rådighed via Naturstyrelsens web-gis, er der ikke indsatskrav i Slugten, der dog heller ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelserne. Det anføres desuden, at Slugten er påvirket af regnbetingede udledninger, uden at der dog er krav om en indsats overfor disse. Det er uklart for Rudersdal Kommune, hvorfor Slugten hverken har indsatskrav eller er omfattet af undtagelsesbestemmelserne. 4.3 Spildevand Bemærkningerne omfatter spildevand fra kloakerede områder og spredt bebyggelse Indsats i kloakerede områder Indsatskrav i vandplanen I forslaget til vandplan er udpeget 18 overløb fra fælleskloakerede oplande, hvor der skal ske en indsats i Rudersdal Kommune. Naturstyrelsen har oplyst, at for overløb til kystvande og søer eller til vandløb, der ikke er målsat - eller hvor den aktuelle tilstand ikke er kendt - er der ikke indsatser i denne vandplan. Derfor er det Rudersdal Kommunes opfattelse, at følgende indsatskrav bortfalder: Tidligere Birkerød Kommune: 1 overløb (UA19) til Hesselbækken, der ikke er målsat. 3 overløb (UA06, UA10, UA11) til Bistrupbækken, der ikke er målsat. 2 overløb (UA01, UA27) til Bistruprenden, hvor den aktuelle tilstand ikke er kendt. 1 overløb (UA14) til Birkerød Sø, idet der ikke er indsatser for søer. 2 overløb (UA02, UA05) til ikke-målsatte grøfter der løber til Furesø. For tidligere Birkerød Kommune er der derfor kun indsats for 1 overløb (overløb UD01) til Usserød Å, fra et meget lille opland (Isterød), hvor der i forvejen er et bassinvolumen. Rudersdal Kommune vil iværksætte en kontrol af bassinafløbet, som er afgørende for om det generelle bassinkrav i vandplanen er overholdt. 17

19 Tidligere Søllerød Kommune: 5 overløb (UA07001, A100000, UA14000) til Furesø, idet der ikke er indsatser for søer. 2 overløb (UA15000, UA20000) til ikke-målsatte grøfter der løber til Furesø. For tidligere Søllerød Kommune er der derfor kun indsats for 1 overløb (PLTK009) til rørlagt grøft med udløb i Mølleåen i Lyngby-Taarbæk Kommune, som også har overløb til grøften. Eventuelle fælles tiltag for dette udløb vil blive drøftet med Lyngby-Taarbæk Kommune. Oplandet fra Rudersdal Kommune til overløbet er på ca. 1,9 red. ha., og er et bolig/erhvervsområde langs Kongevejen ved kommunegrænsen til Lyngby-Taarbæk. Forslaget til vandplan indeholder derfor stort set ingen indsats på spildevandsområdet af hensyn til målsætningerne for kystvande, søer og vandløb i Rudersdal Kommune. Regionplankravene bortfalder også, når vandplanen er vedtaget. Naturstyrelsen har i forbindelse med borgerklager over overløb til Bistruprenden pålagt Rudersdal Kommune at revidere udledningstilladelsen for overløbet fra bassinet ved Bistrup renseanlæg til Bistruprenden (overløb UA 01). Miljøcentret har desuden oplyst, at Bistruprenden er målsat, fordi den ligger i et Natura 2000-område. Målsætningen er, som det også fremgår af vandplanen, god økologisk tilstand, men på grund af manglende viden om vandløbet, er der ikke indsatskrav i den første vandplan. Der er i den forbindelse udarbejdet et forslag til at formindske aflastningerne af opspædet spildevand under kraftig regn fra bassinerne ved Bistrup renseanlæg og bassiner i det tilhørende opland. Af vandplanens retningslinjer for kystvande og søer fremgår, at opfyldelse af krav til badevandskvalitet er en grundlæggende indsats som følge af badevandsbekendtgørelsen, som kommunerne skal vurdere de konkrete indsatser for i de kommunale handleplaner og reviderede spildevandsplaner. Vandplanen indeholder ingen konkrete indsatser af hensyn til badevand. I vandpianen er konsekvenserne af klimaændringerne ikke vurderet, men det understreges, at især for investeringer med lang levetid som f. eks. kloakker bør der allerede nu indregnes klimaeffekter. Krav i Regionplanen/Nuværende spildevandsplan I den indledende idéfase - inden udarbejdelse af vandplanerne - meddelte Rudersdal Kommune, at planlagte tiltag i henhold til krav og retningslinjer i Regionplan 2005 ikke ville blive påbegyndt, før der forelå en godkendt vandplan. Baggrunden herfor var dels at undgå fejlinvesteringer, dels at det ikke var muligt at forudse de økonomiske konsekvenser af vandplankravene. Men da vandplanerne stort set ikke indeholder konkrete indsatskrav på spildevandsområdet for Rudersdal Kommune, vil kommunen i stedet tage udgangspunkt i allerede planlagte tiltag i henhold til Regionplan Rudersdal Kommune udarbejdede under idéfasen et skema, hvor alle recipienter, der er målsat i regionplanen, er medtaget, og hvor alle tiltag, der er nævnt i regionplanen, 18

20 er prissat ud fra overordnede tekniske og økonomiske vurderinger. Det fremgår af skemaet, at der til begrænsning af regnvandsbetingede udledninger skal afsættes ca. 50 mio. kr., hvoraf bassiner på udløb til kystvande (Øresund) udgør knapt 30 mio. kr. Disse tiltag omfatter indsatser af hensyn til hygiejniske krav (højest 10 overløb om året), badevandskvalitet (begrænsning af antal overløb afhængig af afstanden til badevandsområder), nedbringelse af fosforbelastningen på mindre søer ved anlæg af faskiner på regnbetingede udledninger, samt etablering af olieudskillere på større regnvandsudløb. Tiltagene er for tidligere Søllerød Kommune detaljeret beskrevet i Spildevandsplan Hovedopland Syd. Herudover har Rudersdal Kommune planlagt nedlæggelse af Rundforbi Renseanlæg, der er nedslidt, og overpumpning af spildevandet til Renseanlæg Lundtofte i Lyngby- Taarbæk Kommune. Med hensyn til konsekvenserne af klimaændringerne, så har Regeringen og KL i aftale for 2010 om kommunernes økonomi aftalt, at kommunerne i de kommende år skal opprioritere og styrke vedligeholdelsen af kloaknettet for at sikre, at det er dimensioneret til de forventede fremtidige klimaændringer. Der vil, som nævnt, også blive arbejde på at forbedre datagrundlaget på spildevandsområdet, såvel ved modelberegninger som øget overvågning, således at grundlaget for kommunens handleplan i forhold til den aktuelle og kommende vandplaner forbedres. I forbindelse med udarbejdelse af den kommende spildevandsplan for Rudersdal Kommune skønnes grundlaget for investerings- og tidsplanen at være følgende: Indsatskrav/-behov Investering Tidsplan Bemærkninger Vandplan/Naturstyrelsen 10 mio. kr. Senest 2015 Heraf ca. 7 mio. til indsatser i Bistrupoplandet Regionplan mio. kr. Fastlægges i spildevandsplanen Renseanlæg 15 mio. kr. Senest 2015 Nedlæggelse Rundforbi Renseanlæg Kloakrenovering Ca. 10 mio. kr./år Løbende Fastlægges i spildevandsplanen Klimaændringer Ca. 10 mio. kr./år Løbende Fastlægges i spildevandsplanen Overvågning Ca. 1 mio. kr./år Løbende Fastlægges i spildevandsplanen Indsats overfor spredt bebyggelse I forslaget til vandplan er indsatsen i spredt bebyggelse, der var indeholdt i regionplan 2005, forudsat gennemført senest i Baseline 2015 svarer til områder og renseklasser udpeget i Regionplan

21 I forslaget til vandplan er der udpeget 2 nye indsatsområder i Rudersdal Kommune for spredt bebyggelse: Hydrologisk opland Indsatsområde Renseklasse Vejlesøkanal, opstrøms Dronninggårds Allé Østlige del SOP: Skærpet reduktion af organisk stof og reduktion af fosfor Mølleåen, Stampe Mølle Nordlige del SO: Skærpet reduktion af organisk stof Naturstyrelsen har ud fra BBR-oplysninger om afløbsforhold meddelt, at denne indsats vil berøre ejendomme i Rudersdal Kommune. Det stemmer ikke med oplysningerne i kommunens spildevandsplan. Ingen ejendomme i Rudersdal Kommune har således tilladelse til udledning til vandløb eller sø. Spildevandet afledes enten til nedsivningsanlæg eller til samletank. Nedsivningsanlæg opfylder rensekravene i alle renseklasser, og medfører derfor ingen indsatskrav. Kommunen har iværksat en kontrol af BBR-oplysningerne for ejendomme, som ikke er tilsluttet offentlig kloak. 4.4 Grundvand Resultater på udvalgte vandløbsstrækninger Dumpedalsrenden Dumpedalsrenden er delt ind i 3 deloplande, med forskellige krav til medianminimumsvandføring. Delopland har en kravværdi på 1 l/s og har en aktuel vandføring på 0,1 l/s Delopland har en kravværdi på 12 l/s og har en aktuel vandføring på 0,1 l/s Delopland har en kravværdi på 1 l/s og har en aktuel vandføring på 0,1 l/s Målestation befinder sig på den nederste del af vandløbet, syd for Vasevej. Der savnes en faglig begrundelse for, at kravværdien til vandføringen stiger fra 1 til 12 l/s ved Vasevej. Dette er en meget voldsom stigning, der ikke giver et reelt billede af den oprindelige vandføring i Dumpedalsrenden. Rudersdal Kommune er dog enige i, at lave vandføringer er et konkret problem i Dumpedalsrenden. Det er derfor positivt at se, at Dumpedalsrenden kommer så klart ud som ikke tilfredsstillende vandføringsmæssigt, hvilket understøtter troværdigheden af den anvendte model. Kighanerenden Kighanerenden har problematiske værdier for vandføringen i det øverste delopland. Kighanerenden har en kravværdi på 7 l/s og har en aktuel vandføring på 6,4 l/s. 20

22 Afvigelsen på Kighanerenden er meget lille, men sammenholdt med de igangsatte initiativer (se afsnit 4.4.2) som kommunen har kendskab til, bliver det et indsatsområde for kommunen i den kommende periode. Maglemoserenden Maglemoserenden har problematiske værdier for vandføringen i det øverste delopland. Maglemoserenden har en kravværdi på 4 l/s og har en aktuel vandføring på 3,3 l/s For Maglemoserenden er vandføringen ifølge modellen lige knap det krævede. Det vil derfor være nødvendigt at undersøge, om dette er en del af den statistiske usikkerhed, eller om det er et reelt problem. Kajerød Å Kajerød Å har problematiske værdier for vandføringen i det øverste delopland. Kajerød Å har en kravværdi på 1 l/s og har en aktuel vandføring på 0,0 l/s For Kajerød Å er vandføringen ifølge modellen ikke eksisterende. Det vil derfor være nødvendigt at undersøge, om dette er en del af den statistiske usikkerhed, eller om det er et reelt problem. Der gøres desuden opmærksom på, at vandløbet knyttet til vandløbsstation er angivet som Usserød Å i bilag 5A i det tekniske baggrundsnotat. Rudersdal Kommune har valgt at antage, at dette er en fejl Igangsatte intiativer Naturstyrelsen har tidligere vurderet, at den nuværende vandføring i Dumpedalsrenden ikke er forenlig med en god økologisk tilstand. Naturstyrelsen har derfor i 2009, sammen med Rudersdal Kommune, iværksat et projekt, som ved at skabe nye søer og opmagasinere vand i søerne i Rude Skov, skal sikre en minimumsvandføring på 5 l/s igennem hele året. Dette er i projektet vurderet tilstrækkeligt til at sikre en god økologisk tilstand. Projektet er pt. ved at blive gennemført. Søerne er etableret, men der mangler bl.a. en genslyngning af en del af åen og en ny underføring under Vasevej. Der er lagt op til en nedlæggelse af Rundforbi Renseanlæg. Dette vil medføre en reduceret vandføring (og stofmæssig belastning) i Kighanerenden. Region Hovedstaden vil flytte vandet fra deres afværgepumpning i Kighanerenden længere nedstrøms, hvilket vil betyde en reduceret vandføring i den øverste del af vandløbet. 21

23 4.4.3 Reduktion i vandindvinding I vandplanerne er der angivet, hvor meget vandindvinding skal flyttes fra indvindingsområderne, for at sikre den fornødne vandføring, ud fra modellerne. Hvis dette skulle løse de beregnede vandføringsproblemer, vil følgende vandindvinding til kommunens borgere skulle flyttes: Nivå delvandopland m3/år (Birkerød Vandværk) Nivå Bugt delvandopland m3/år (Rudersdal Forsyning) Mølleåen delvandopland m3/år (Rudersdal Forsyning) Samlet set, skal der ske en reduktion på 1,96 mio. m 3 /år. Dette svarer til en flytning af mere end 70 % af Birkerød vandforsynings samlede indvinding og 40 % af Rudersdal Forsynings indvinding. Herudover vil der også være en effekt på Nordvands indvinding på Sjælsø. Det er Rudersdal kommunes holdning, at disse reduktioner er uacceptabelt store, både økonomisk og praktisk. Der er umiddelbart ikke mulighed for at finde nye lokaliteter til indvinding af disse vandmængder. Rudersdal Kommune regner derfor med, hvis der ikke kan findes andre virkemidler, at forholde sig efter retningslinie 38 i vandplanen (s. 58 i vandplan), hvoraf det fremgår, at prioriteringen af almen vandforsyning er vigtigere end vandføring i vandløb, hvis der er en for lille ressource. Naturligvis vil det være oplagt at undersøge alternativer, som det gennemførte Dumpedalsrendeprojekt og afværgeoppumpninger, som foreslået i vandplanen. 22

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune

Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner. Rudersdal Kommune Notat om indsats og målsætninger i høringsudgaven af de statslige vandplaner Rudersdal Kommune 2011 2015 Udarbejdet af Natur og Miljø, februar 2011 Indholdsfortegnelse 1.0 INDLEDNING...3 2.0 SØER...3 2.1

Læs mere

Høringssvar til forslag til vandplan

Høringssvar til forslag til vandplan Naturstyrelsen Naturstyrelsen, Roskilde Høringssvar til forslag til vandplan Generelt Side 1/7 Virkemidler Med de foreslåede virkemidler for opnåelse af god økologisk tilstand i søer og vandløb i 2015

Læs mere

Planlægning og prioritering af forsyningens indsats

Planlægning og prioritering af forsyningens indsats Planlægning og prioritering af forsyningens indsats Rudersdal Kommune og Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) har aftalt, at Rudersdal Forsyning A/S (en del af NOVAFOS koncernen) i perioden

Læs mere

Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune

Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune Offentlig høring af Vand- og Naturplaner Gentofte Kommune Indledning Miljøministeriet udsendte den 4. oktober 2010 forslag til Vand- og Naturplaner i offentlig høring frem til den 6. april 2011. Gentofte

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 15-03-2011 Dato: 17-02-2011 Sag nr.: KB 36 Sagsbehandler: Lars Kyhnau Hansen Kompetence: Fagudvalg [ ] Økonomiudvalget

Læs mere

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune

Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer. Om fosfor-ådale og lidt mere. Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Om fosfor-ådale og lidt mere Af Irene Paulsen Skanderborg kommune Høring af Statens Vand- og Natura 2000 planer Udkast til Vand og Natura 2000 planer er udsendt

Læs mere

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen

Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen Bæredygtig vandindvinding (af grundvand) planlægger Henrik Nielsen, Naturstyrelsen ATV-møde den 29. januar 2013 1 Krav til bæredygtighed Krav om begrænset påvirkning af vandindvindingen på omgivelser:

Læs mere

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition

Spildevandsindsatsen i vandplanerne. Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen. Disposition Spildevandsindsatsen i vandplanerne Mogens Kaasgaard, Naturstyrelsen Disposition 1. Grundlag for fastlæggelse af spildevandsindsatsen 2. Vandplanernes krav til spildevandsrensning 3. Nye udpegninger 4.

Læs mere

Lyngby-Taarbæk Kommunes høringssvar til vandplanerne

Lyngby-Taarbæk Kommunes høringssvar til vandplanerne Lyngby-Taarbæk Kommunes høringssvar til vandplanerne Lyngby-Taarbæk Kommunes har nedenstående bemærkninger til Vandplan Hovedopland 2.3. Øresund og de to forslag til Natura 2000-planer 2009-2015 Natura

Læs mere

Indhold. Miljøudvalget

Indhold. Miljøudvalget Miljøudvalget 17.03.2011 Sag nr. 14, bilag 2 Gladsaxe Kommunes høringssvar til Forslag til Vandplan 2010-1015 for: Hovedvandsopland 2.2 Isefjord og Roskilde Fjord Hovedvandsopland 2.3 Øresund Hovedvandsopland

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning

Læs mere

Miljøvurdering af kommunale handleplaner

Miljøvurdering af kommunale handleplaner Miljøvurdering af kommunale handleplaner -hvad kan vi lære af vandplanerne? Henrik Skovgaard, COWI A/S 1 Vandplanlægning efter Miljømålsloven (nr. 932 af 24/09 2009) Der fastlægges ensartede operationelle

Læs mere

Vand- og Natura 2000-planer Status og proces

Vand- og Natura 2000-planer Status og proces Vand- og Natura 2000-planer Status og proces Vejle 18. januar 2011 Vicedirektør Helle Pilsgaard, Naturstyrelsen, Miljøministeriet Proces frem mod de endelige planer Forhøring Offentlig høring G.V. 2.0

Læs mere

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense.

N9: Vandrammedirektivet og søerne. Sådan opnås miljømålene for søerne. Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense. N9: Vandrammedirektivet og søerne Sådan opnås miljømålene for søerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Plantekongres 2011 13. Januar 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

BILAG 1: Orientering om De Statslige Vandplaner

BILAG 1: Orientering om De Statslige Vandplaner BILAG 1: Orientering om De Statslige Vandplaner 1 Hørsholm kommune er en del af Vandplan Øresund: 1.1 Vandplan Øresund Se kort 1. Vandplanen dækker ca. 800 km2 og berører 17 kommuner: Halsnæs, Gribskov,

Læs mere

Til Naturstyrelsen September 2013

Til Naturstyrelsen September 2013 Til Naturstyrelsen September 2013 Høringssvar til de statslige vandplaner fra Svendborg Kommune Staten har på ny sendt forslag til de statslige vandplaner i offentlig høring i perioden fra den 17. juni

Læs mere

Status for Vandplanerne

Status for Vandplanerne Status for Vandplanerne Kontorchef Peter Kaarup Wilhjelmkonference 14. november 2014 De vedtagne planer for 1. planperiode til 2015 Miljøministeren offentliggjorde vandplanerne for første planperiode (VP1)

Læs mere

FREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KON- SEKVENSER

FREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KON- SEKVENSER FREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KON- SEKVENSER FREDERIKSBERG KOMMUNE SAMMENFATNING AF VANDPLANERNES KONSEKVENSER Revision 1 Dato 2011-02-28 Udarbejdet af LSC Kontrolleret af MBMJ Godkendt

Læs mere

AFTALE OM MILJØMÅL FOR FREDENSBORG SPILDEVAND A/S, HØRSHOLM VAND APS OG RUDERSDAL FORSYNING A/S KLIMATIL- PASNING AF USSERØD Å-SYSTEMET

AFTALE OM MILJØMÅL FOR FREDENSBORG SPILDEVAND A/S, HØRSHOLM VAND APS OG RUDERSDAL FORSYNING A/S KLIMATIL- PASNING AF USSERØD Å-SYSTEMET Horten Philip Heymans Allé 7 2900 Hellerup Tlf +45 3334 4000 Fax +45 3334 4001 J.nr. 166070 AFTALE OM MILJØMÅL FOR FREDENSBORG SPILDEVAND A/S, HØRSHOLM VAND APS OG RUDERSDAL FORSYNING A/S KLIMATIL- PASNING

Læs mere

Præsentation af en vandplan

Præsentation af en vandplan Præsentation af en vandplan med udgangspunkt i vandplanen for Randers Fjord Peter Kaarup Specialkonsulent, Miljøcenter Århus 23 udkast til vandplaner Hovedoplande I, 1 I, 4 I, 8 M iljø cen terg ræ nser.sh

Læs mere

Høringssvar til statens vandområdeplaner

Høringssvar til statens vandområdeplaner Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra MTM Dato 30. april 2015 2015-2021 Aarhus Byråd skal fremsende høringssvar til statens forslag til for perioden 2015-2021. Planerne blev sendt i 6 måneders

Læs mere

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING

FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN BILAG 4: MILJØVURDERING FORSLAG TIL SPILDEVANDSPLAN 2014-2020 BILAG 4: MILJØVURDERING GULDBORGSUND KOMMUNE CENTER FOR MILJØ & PLAN 03-09-2013 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Baggrund... 3 2 Scenarier... 3 3 Miljømål... 4 4. Foranstaltninger

Læs mere

TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013

TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013 TILLÆG NR. 12 TIL KOMMUNEPLAN 2013 FOR GENERELLE OMRÅDE HILLERØD KOMMUNE BY OG MILJØ Kommuneplantillæg Kommuneplanen indeholder en hovedstruktur for den fysiske udvikling i kommunen og fastlægger nogle

Læs mere

1 Indledning. 1.1 Målopfyldelse. 1.2 Overvågning. (Udkast til)høringssvar Vandplan side 1 af 6 sider

1 Indledning. 1.1 Målopfyldelse. 1.2 Overvågning. (Udkast til)høringssvar Vandplan side 1 af 6 sider (Udkast til)høringssvar Vandplan 2013. 1 Indledning Høringssvaret fra Ringsted Kommune er behandlet af Klima- og Miljøudvalget den 18. november 2013. Efter at Natur- og Miljøklagenævnet fandt de statslige

Læs mere

Vandplanerne den videre proces

Vandplanerne den videre proces Plantekongres 2012 10.-12. januar i Herning Kongrescenter Vandplanerne den videre proces Thomas Bruun Jessen, Kontorchef, Naturstyrelsen 1. Vandplaner i den endelige version 2. Vandplanernes miljømål og

Læs mere

Kommunal Vandhandleplan 2015

Kommunal Vandhandleplan 2015 Kommunal Vandhandleplan 2015 Vandhandleplan 2 Offentlighedsfase og aktiviteter Forslag til Gentofte Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget den 07.04.2015. Forslaget har været fremlagt

Læs mere

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter. Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland

Læs mere

Miljøindsats i søer Rudersdal Kommune

Miljøindsats i søer Rudersdal Kommune Miljøindsats i søer Rudersdal Kommune Formål Det er Rudersdal Kommunes mål, at vandløb og søer beliggende i kommunen skal være et godt levested for dyr og planter ved løbende forbedring af vandkvaliteten

Læs mere

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm

Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm Referat af bestyrelsesmøde nr. 21 i Rudersdal Forsyning A/S den 24. marts 2015 ca. kl. 19.15 i Søhuset, Venlighedsvej 10, 2970 Hørsholm På mødet deltager følgende: Erik Mollerup, formand Daniel E. Hansen

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

SPILDEVANDSMÆNGDER I BLÅRENDEN, HØRSHOLM

SPILDEVANDSMÆNGDER I BLÅRENDEN, HØRSHOLM Notat SPILDEVANDSMÆNGDER I BLÅRENDEN, HØRSHOLM 07. december 2018 Projekt nr. 219604 Version 1 Dokument nr. 1221941562 Version 4 Figur 1. Gul markering angiver oplandet til Blårenden. Nærværende notat udgør

Læs mere

August Indsatskatalog for ferskvandsområder i Rudersdal Kommune

August Indsatskatalog for ferskvandsområder i Rudersdal Kommune August 2012 Indsatskatalog for ferskvandsområder i Rudersdal Kommune 2013-2016 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 Indledning og baggrund...3 Vandløb...4 Vandløbsspecifikke indsatser...6 Forbedringer

Læs mere

Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet

Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet Bilag 11 Notat om baseline 2015 og dosering af virkemidler besluttet i Grøn Vækst Bilag 11 Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer version 5.0 Notat om baseline 2015 uddybning af retningslinjer

Læs mere

Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder.

Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder. Udløb Regnbetingede udløbstyper og udløbsmængder. Der er i alt 213 udløb fra det offentlige afløbssystem, hvoraf 119 er regnvandsudløb, og 94 er overløb fra fælleskloak. De samlede årlige vandmængder samt

Læs mere

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune

Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2017 Udvidelse af oplandet til Genner Renseanlæg med Sønderballe Strand i Haderslev Kommune Juli 2017 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Baggrund og sammenfatning...

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø

Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Allerød Kommune Natur og Miljø Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Åbningstider Mandag til onsdag

Læs mere

Klikvejledning vandplaner Juni 2013

Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Klikvejledning vandplaner Juni 2013 Når du skal undersøge konkrete stedsspecifikke elementer i vandplanforslagene (fx en indsats eller forkert miljømål i et specifikt vandløb), skal du gå ind på Miljøministeriets

Læs mere

Hvordan læses en vandplan?

Hvordan læses en vandplan? Hvordan læses en vandplan? Den overordnede enhed for vandplanlægningen er de 23 hovedvandoplande. Der findes en vandplan for hvert hovedvandopland. I det følgende beskrives hvordan de 23 vandplaner skal

Læs mere

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed?

Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Hvordan vurderes recipienternes sårbarhed? Vandplanernes miljømål Retningslinjer for Regnbetingede udløb Udlederkrav Bo Skovmark Naturstyrelsen Aalborg, 31. maj 2012 Naturstyrelsen SIDE 1 23 vandplaner

Læs mere

Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse

Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse Punkt 6. Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse 2014-188502 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til vandhandleplan for Aalborg Kommune. Lene Krabbe Dahl var fraværende.

Læs mere

Forslag til Kommunal Vandhandleplan

Forslag til Kommunal Vandhandleplan Forslag til Kommunal Vandhandleplan Vandhandleplan 2 Offentlighedsfase og aktiviteter Forslag til Gentofte Kommunes vandhandleplan er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 29. maj 2012. Forslaget fremlægges

Læs mere

Høringssvar til forslag til Vandplan Hovedvandopland 2.3 Øresund

Høringssvar til forslag til Vandplan Hovedvandopland 2.3 Øresund Sagsnr.: Sag-200091 Dok.nr.: NordNet-6007 Proj. nr.: - 30. marts 2011 Til: Fra: Naturstyrelsen Nordvand på vegne af Fællesudvalget for vandindvinding ved Sjælsø Høringssvar til forslag til Vandplan Hovedvandopland

Læs mere

Indsatsprogram for vandløbsindsats (2. vandplanperiode).

Indsatsprogram for vandløbsindsats (2. vandplanperiode). Punkt 14. Indsatsprogram for vandløbsindsats (2. vandplanperiode). 2014-17535. Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender: Det fremlagte indsatsprogram for Aalborg Kommune, som indgår i

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 7 Det åbne land

HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan Bilag 7 Det åbne land HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 7 Det åbne land Vedtaget 15 maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 SPILDEVANDSHÅNDTERING I DET ÅBNE LAND 4 1.1 Udpegning af vandområder 4 1.2 Ejendomme 4 1.3

Læs mere

Høringssvar fra Næstved Kommune, forslag til vandområdeplan

Høringssvar fra Næstved Kommune, forslag til vandområdeplan Byrådet Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Næstved Kommune Teatergade 8 4700 Næstved www.naestved.dk Dato 16-6-2015 Sagsnr. 09.00.06-K04-1-15 Høringssvar fra Næstved Kommune, forslag til vandområdeplan

Læs mere

Håndtering af regnvand i Lyngby-Taarbæk Kommune - Mølleå og Furesø som aktive elementer ved klimasikring. Jakob H. Hansen, COWI

Håndtering af regnvand i Lyngby-Taarbæk Kommune - Mølleå og Furesø som aktive elementer ved klimasikring. Jakob H. Hansen, COWI Jakob H. Hansen, COWI 1 Mølleå og Furesø/Lyngby Sø 12.600 ha afstrømningsopland heraf ca. 8.500 ha opstrøms for Lyngby Mølle Opstrøms Kommuner Rudersdal Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Mølle 2 20

Læs mere

BILAG 2. Høringssvar og kommunens bemærkninger til udkast til vandhandleplan for Ringsted kommune

BILAG 2. Høringssvar og kommunens bemærkninger til udkast til vandhandleplan for Ringsted kommune BILAG 2 Høringssvar og kommunens bemærkninger til udkast til vandhandleplan for Ringsted kommune ( De enkelte høringssvar ligger i acadre på jr.nr. 12/16094 ) Fra Hovedindhold Kommunens bemærkninger Patriotisk

Læs mere

Godkendelse af åbning af Østerå, medfinansiering og omprioritering af kloakindsatser

Godkendelse af åbning af Østerå, medfinansiering og omprioritering af kloakindsatser Punkt 3. Godkendelse af åbning af Østerå, medfinansiering og omprioritering af kloakindsatser 2014-5159 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender, at der udarbejdes en ny spildevandsplan,

Læs mere

Naturstyrelsen Dato: Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr.

Naturstyrelsen Dato: Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr. Naturstyrelsen Dato: 17-12-2013 Haraldsgade 53 Sagsb.: Susan Helena Boëtius/Mikael Møller Andersen 2100 København Ø Sagsnr.: 13/25168 Dir.tlf.: E-mail: Natur@holb.dk EAN.nr 5798007604875 Holbæk Kommunes

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes.

1. Forslag til Vandplan 2.2 stiller forslag om, at spærring ved Rye Å s udløb i Arresø fjernes. Miljø og Teknik Notat Til: Udvalget for Miljø og Teknik Sagsnr.: 2010/01015 Dato: 15-03-2010 Sag: Sagsbehandler: Bemærkninger til Vandplanerne Charlotte Scheel VANDLØB Spærringer: 1. Forslag til Vandplan

Læs mere

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget

Mødesagsfremstilling. Teknik- og Miljøudvalget Mødesagsfremstilling Teknisk Forvaltning Teknik- og Miljøudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 14-11-2007 Dato: 02-10-2007 Sag nr.: TMU 86 Sagsbehandler: Bolette Dorrit Jensen Kompetence: Fagudvalg Økonomiudvalget

Læs mere

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering

Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering Punkt 12. Orientering om udledning fra Aalborg Kommunes renseanlæg og separatkloakering 2016-010617 Miljø- og Energiforvaltningen fremsender til Miljø- og Energiudvalgets orientering udledte mængder fra

Læs mere

Næstved Kommune Vandhandleplan. andhandleplan. Første vandplanperiode

Næstved Kommune Vandhandleplan. andhandleplan. Første vandplanperiode Næstved Kommune Vandhandleplan andhandleplan Første vandplanperiode 2009-2015 Kolofon Titel: Næstved Kommune Vandhandleplan Undertitel: Første vandplanperiode 2009-2015 År: 2015 Udgave: 1. udgave Udarbejdet:

Læs mere

#BREVFLET# Click here to enter text. Aalborg kommunes bemærkninger til supplerende høring om vandplaner 2014

#BREVFLET# Click here to enter text. Aalborg kommunes bemærkninger til supplerende høring om vandplaner 2014 #BREVFLET# Click here to enter text. Aalborg kommunes bemærkninger til supplerende høring om vandplaner 2014 Miljø og Energiudvalget 09-07-2014 Bilag 3: Aalborg Kommunes bemærkninger til supplerende høring

Læs mere

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand

Vandplaner og landbrug. -muligheder og begrænsninger for. målopfyldelse i overfladevand Vandplaner og landbrug -muligheder og begrænsninger for målopfyldelse i overfladevand Henrik Skovgaard Seniorprojektleder COWI A/S 1 Hovedoplande Vandplaner for 23 hovedoplande I, 1 Omfang: - 17 kyststrækninger

Læs mere

Forud for Hillerød Kommunes afgørelse er der foretaget høring af Miljø-, natur- og grundvandsmyndigheden.

Forud for Hillerød Kommunes afgørelse er der foretaget høring af Miljø-, natur- og grundvandsmyndigheden. Hillerød Vand A/S Solrødgårds Alle 6 3400 Hillerød Afgørelse i henhold til lov om miljøvurdering for anlægs- og indvindingstilladelse for Frederiksgades Vandværk By og Miljø har den 14.12.2018 modtaget

Læs mere

Økonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten.

Økonomi Ingen bemærkninger, idet indsatserne efter vandområdeplanerne forudsættes afholdt af staten. Notatark Sagsnr. 01.05.12-K04-1-15 Sagsbehandler Niels Rauff 20.4.2015 Indstillingsnotat Åben overskrift Overskrift Høring af udkast til vandområdeplaner for 2015-21 Beslutningstema Udvalget for Teknik,

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Rørcenterdagene 8. juni 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne - Vandhandleplaner

Læs mere

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune

Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Notat om konkrete mål, tilstand og indsatser for vandløb, søer, kystvande, grundvand og spildevand i Hørsholm kommune Vandløb I vandplanperiode 2 er følgende vandløb i Hørsholm Kommune målsat: Usserød

Læs mere

Høringsnotat for KP-tillæg og Lokalplan 317 Offentlige formål, Tamdrupcentret, Lund

Høringsnotat for KP-tillæg og Lokalplan 317 Offentlige formål, Tamdrupcentret, Lund Sagsnr. 01.02.05-P16-10-18 Dato: 12.3.2019 2018 - Notat Høringsnotat for KP-tillæg 2017-7 og Lokalplan 317 Offentlige formål, Tamdrupcentret, Lund Planforslagene var i høring fra tirsdag den 4. december

Læs mere

Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan Rødovre Kommune

Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan Rødovre Kommune Miljøvurdering af Tillæg 1 til spildevandsplan 2013-2020 Rødovre Kommune Oktober 2015 INDHOLD 1 Indledning... 1 2 Indhold af Tillæg 1 til Spildevandsplan 2013-2020... 1 3 Screening og scoping... 2 4 Miljøvurderingens

Læs mere

Kollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018

Kollelev Mose. Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Kollelev Mose Vandets veje og tilstand MARTS 2018 Disposition Historik og vandsystem Restaureringsforsøg Nuværende tilstand Åkanderne Bredzonen 2 Historik Søerne opstået ved tørveog lergravning i 1800-tallet

Læs mere

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å

Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Stenløse Å Forslag om klimatilpasning og opnåelse af servicemål af Stenløse By gennem omlægning af vandløbet Stenløse Å Egedal Kommune har de seneste 10 år registreret et stigende antal oversvømmelser

Læs mere

Bilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer.

Bilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer. Bilag 2: Oversigt over indholdet i Vandområdeplan 2015-2021 i Holstebro Kommune, miljømål, tilstand og indsatsprogrammer Kystvande Tabel 1: viser miljømålene fastsat for Kystvandene Nissum Fjord, Ringkøbing

Læs mere

Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan

Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan Ishøj Kommune Tillæg 3 til Spildevandsplan 2014-2022 Klimatilpasning af Det Lille Erhvervsområde samt det grønne område mod syd 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 3 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR

Læs mere

SPILDEVANDSPLANSTILLÆG NR. 1 GLATTRUP BÆK

SPILDEVANDSPLANSTILLÆG NR. 1 GLATTRUP BÆK SPILDEVANDSPLANSTILLÆG NR. 1 GLATTRUP BÆK INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Om dette tillæg 3 1.1 Politisk behandling og offentlig høring 3 2 Planlægningsgrundlaget 5 2.1 Miljøvurdering 5 3 Omfang af tillæg 6 3.1

Læs mere

Bilag 1 Notat om vandområdeplan

Bilag 1 Notat om vandområdeplan NOTAT Sagsbehandler: Paul Debois Oprettet: 14-07-2016 Bilag 1 Notat om vandområdeplan 2015-2021 Sagsnr.: 14/29354 Dokumentnr.: 102059/16 Notatets formål: At give Teknik og Miljøudvalget en orientering

Læs mere

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014

Spildevandsplan 2013-2021. Bilag 2. Indhold. Vandområders kvalitet. Vedtaget 27. maj 2014 Vedtaget 27. maj 2014 Spildevandsplan 2013-2021 Bilag 2 Vandområders kvalitet Indhold 1 Oversigt over vandområder... 2 2 Vandplanernes målsætninger og krav... 2 2.1 Miljømål for vandløb... 3 2.2 Miljømål

Læs mere

FORSLAG TIL TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLAN

FORSLAG TIL TILLÆG TIL SPILDEVANDSPLAN 2013-06-14 1. INDLEDNING 2 2. BAGGRUND 2 3. LOV- OG PLANGRUNDLAG 3 4. EJERSKAB OG ANSVAR 3 5. PROJEKTBESKRIVELSE OG AFVANDINGSFORHOLD 3 6. Forslag til opdateringer/ændringer til spildevandsplanen 5 Ændring

Læs mere

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud?

Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Hvordan kommer Vandhandleplanerne til at se ud? Sort tekst på hvid baggrund. Opgaven og rammerne for løsningen af den. Mit udgangspunkt er at: Vandplanerne er nødvendige Vandplanerne er som udgangspunkt

Læs mere

Vandhandleplan 2015 for. Glostrup Kommune

Vandhandleplan 2015 for. Glostrup Kommune Vandhandleplan 2015 for Glostrup Kommune Glostrup Kommune, 9.september 2015 Udarbejdet af Center af Miljø og Teknik Kortmaterialet er hentet fra MiljøGIS på Naturstyrelsens hjemmeside. Forsidefoto: Sammenløb

Læs mere

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne

Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Sørestaurering som virkemiddel i vandplanerne Ved: Kjeld Sandby Hansen Biolog Miljøministeriet Naturstyrelsen Odense Fosforfældning, bassiner, vådområder? Temadag SDU, 7. juni 2011 Formålet med vandplanerne

Læs mere

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord

Høringssvar vedr. vandplan 1.5 Randers Fjord Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 591 Offentligt DET ØKOLOGISKE RÅD FREMTIDENS MILJØ SKABES I DAG Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 6. april 2011. Høringssvar vedr.

Læs mere

Spildevandsplan

Spildevandsplan Spildevandsplan 2012-2015 1 - Forside - endelig Tillæg nr. 25 til spildevandsplan 2012-2015 Plan for indsats overfor overløbsbygværk udpeget i Statens Vandområdeplan TEKNIK OG MILJØ 1 2 - Tillæg Tillæg

Læs mere

Vandplaner og vandindvinding

Vandplaner og vandindvinding Vandplaner og vandindvinding 26. Januar 2011 Jens Rasmussen Københavns Energi, Vand og Afløb Vandplaner hvad er det? Vandplanerne udspringer af Vandrammedirektivet (EU), som er implementeret i dansk lov

Læs mere

Status for vandplanerne naturplaner

Status for vandplanerne naturplaner Status for vandplanerne naturplaner Den kommunale vand- og naturindsats 2010-2015 Ved Gyrite Brandt gbr@kl.dk, tlf. 33703302 Vandråd temamøde den 7. september 2011 Mange emner Vand- og naturplanerne -

Læs mere

Vand- og Naturplaner / Vådområder

Vand- og Naturplaner / Vådområder Vand- og Naturplaner / Vådområder ATV Vintermøde 2010 Afdelingschef Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen ATV Vintermøde 2010 Lars Kaalund Orbicon Leif Hansen 23. marts 2010 1 Workshop Kort status Oplæg til

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks Roskilde. Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø

Teknik- og Miljøudvalget Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks Roskilde. Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Teknik- og Miljøudvalget Roskilde Kommune Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskildekom.dk

Læs mere

Tilladelse til udledning af regnvand til Sallinge Å via udløb N21U02R.

Tilladelse til udledning af regnvand til Sallinge Å via udløb N21U02R. Tilladelse til udledning af regnvand til Sallinge Å via udløb N21U02R. Resumé Faaborg-Midtfyn Kommune meddeler tilladelse til udledning af overfladevand fra ny offentlig regnvandskloak via rørbassin til

Læs mere

Her kan du få mere at vide om de renseanlæg, som behandler spildevand fra Rudersdal Kommune.

Her kan du få mere at vide om de renseanlæg, som behandler spildevand fra Rudersdal Kommune. Renseanlæg Her kan du få mere at vide om de renseanlæg, som behandler spildevand fra Rudersdal Kommune. Spildevandet i Rudersdal Kommune behandles på nedenstående 5 renseanlæg, hvoraf de 3 første er beliggende

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Høringssvar fra Vandsamarbejde Sjælland A/S og Københavns Kommune til vandplanens indhold om vandindvinding

Høringssvar fra Vandsamarbejde Sjælland A/S og Københavns Kommune til vandplanens indhold om vandindvinding Miljøministeriet Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø 10. februar 2011 Bilag 2. Høring af Forslag til vandplan, oktober 2010 Høringssvar fra Vandsamarbejde Sjælland A/S og Københavns Kommune

Læs mere

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord

Konkrete statslige rammer for udvælgelse af indsatser i oplandet til Randers Fjord Overordnede rammer Vandplanerne er en væsentlig del af Danmarks implementering af EU s vandrammedirektiv. Planerne skal sikre et godt vandmiljø i alle vandforekomster, herunder i åer, søer, fjorde og langs

Læs mere

Er der vand nok til både markvanding og vandløb?

Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Er der vand nok til både markvanding og vandløb? Søren Kolind Hvid Videncentret for Landbrug ATV-møde 26. Januar 2011 Ophør med markvanding på 55.000 ha Det var udmeldingen i udkast til vandplaner (forhøringen)

Læs mere

Offentlig høring af Vand- og Natura 2000-planer: Haderslev Kommunes høringssvar

Offentlig høring af Vand- og Natura 2000-planer: Haderslev Kommunes høringssvar Offentlig høring af Vand- og Natura 2000-planer: Haderslev Kommunes høringssvar Miljøministeriet har d. 4. oktober 2010 udsendt forslag til Vand- og Natura 2000-planer i seks måneders offentlig høring

Læs mere

FORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Limfjord Nord

FORUNDERSØGELSE. Vandløbsrestaurering. Limfjord Nord FORUNDERSØGELSE Vandløbsrestaurering Limfjord Nord Vandopland: 1.2 Limfjorden Indsatser ref. nr.: Februar 2016 Revideret juni 2016 Spærringer: RIN-00288, RIN-00291, RIN-00293, RIN-00298, RIN-00308, RIN-00309,

Læs mere

Vandområdeplaner

Vandområdeplaner Vandområdeplaner 2015-2021 Stormøde, foreningerne i Landbrug & Fødevarer Den 16. april 2015 Kontorchef Thomas Bruun Jessen Vandområdeplaner 2015 2021 Formel for vandområdeplanlægning Nyt plankoncept Udkast

Læs mere

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land

Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 64 Offentligt Notat Vand J.nr. 439-00006 Ref. KDL Den 3. november 2006 Statusredegørelse for en forbedret spildevandsrensning i det åbne land Baggrund

Læs mere

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag

Handleplan for vandområderne i København 2012-2020. Sammendrag Handleplan for vandområderne i København 2012-2020 Sammendrag 1 Indledning EU's vandrammedirektiv kræver, at alle EU-lande skal sikre, at de har et godt vandmiljø. Derfor har den danske stat lavet vandplaner

Læs mere

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter.

Lokalt høringsnotat. Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm. Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter. Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland 3.1 Bornholm Resumé og kommentering af høringssvar af lokal karakter Oktober 2014 Titel: Lokalt høringsnotat Forslag til vandplan for hovedvandopland

Læs mere

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune

Indstilling. Ny høring af statens vandplaner. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Den 29. oktober Aarhus Kommune Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Den 29. oktober 2013 Ny høring af statens vandplaner Aarhus Kommune Natur og Miljø Teknik og Miljø Forslag til Aarhus Kommunes høringssvar til statens vandplaner,

Læs mere

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt

Høringssvar til Udkast til Vandplan 2010-15 Hovedvandopland 2.4 Køge Bugt Miljøcenter Roskilde Ny Østergade 7-11 4000 Roskilde Sagsbehandler: Nicolai R. Christensen Telefon: 43 57 77 55 Email: nrc@ishoj.dk Journal eller CPR-nummer: 201000464 Dato: 11. marts 2010 Høringssvar

Læs mere

Herning Kommune. BILAG 7 Tjekliste til ansøgning om udlednings- og nedsivningstilladelse ifm. overfladevand

Herning Kommune. BILAG 7 Tjekliste til ansøgning om udlednings- og nedsivningstilladelse ifm. overfladevand Herning Kommune BILAG 7 Tjekliste til ansøgning om udlednings- og nedsivningstilladelse ifm. overfladevand Tjekliste til ansøgning om udlednings- og nedsivningstilladelse i Herning kommune ifm. overfladevand

Læs mere

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen

Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Arbejdet omkring Vandplaner i Styregruppen Overordnet indsigelse Rikke Kyhn Landbrugsrådgivning Syd Formål med mødet Forventningsafstemning mellem dig, din forening, Videnscentret og L&F. Hvem gør hvad?

Læs mere

Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen

Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne. Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen Vand- og Natura 2000-planer - status efter forhøringerne Helle Pilsgaard, vicedirektør By- og Landskabsstyrelsen Vand- og Natura 2000-planlægning Stat -kommuner -regioner Statens Vandplaner (4 vanddistrikter,

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden

Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden TEKNIK OG MILJØ Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø. Mail: nst@nst.dk UDKAST Høringssvar til forslag til de statslige vandområdeplaner for planperioden 2015-2021 Natur og Grønne områder Enghavevej

Læs mere