Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø.
|
|
- Anita Krog
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Det er vores mål at inspirere eleverne til at interessere sig for den naturvidenskabelige verden, der omgiver dem i form af varme, energi og miljø. LÆRERVEJLEDNING Varmelab 2015
2 VarmeLab en skoletjeneste om energi, miljø og varme Formålet med lærervejledningen er at fortælle om besøget i VarmeLab og at inspirere til arbejdet i klassen før og efter besøget. I VarmeLab formidler vi energi, miljø og varme til klasse. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes hverdag og oplevelser, og forklarer de fysiske begreber bag fjernvarme. Når klassen går fra VarmeLab, har eleverne et nuanceret billede af, hvor varmen i radiatoren kommer fra, og hvordan vandet i bruseren bliver varmt. Forventninger Vi er altid to undervisere til et besøg, så vi kan støtte eleverne bedst muligt igennem øvelserne. Samtidig forventer vi, at du som lærer engagerer dig i besøget og motiverer eleverne til aktiv deltagelse igennem hele forløbet og tager ansvar for klassen fra start til slut. Vi engagerer eleverne i læringsprocessen og igennem tilegnelse af viden, motiverer vi til handling - og holdning til forbrug, ressourcer og fremtidens klima. VarmeLab er et besøgstilbud under AffaldVarme Aarhus, og undervisningen foregår i et moderne laboratorium placeret midt i autentiske rammer på Aarhusværket, som siden 1929 har forsynet det centrale Aarhus med varmt vand. Vidste du at i Danmark bliver ca. 63 % af alle boliger opvarmet via fjernvarmenettet. I Aarhus er tallet 95 %. Besøget Besøget varer ca. 3 timer, hvor klassen kommer igennem: oplæg om miljø, fjernvarme og fugles varmeproduktion. rundvisning på værket med augmentet reality, som giver eleverne mulighed for at undersøge varmevekslerne via et virtuelt lag. øvelser med fugle og fjernvarme, herunder undersøgelse af radiatorer, gulvvarme og varmevekslere, samt fugles ben, pumper og kroppens reaktion på hårdt arbejde. diskussion af øvelserne, hvor elevernes handlemuligheder kommer på banen. redigering af film, som vi efterfølgende sender til læreren til evaluering af besøget hjemme på skolen.
3 Faglighed Fjernvarmesystemet er et godt udgangspunkt for at komme omkring centrale fysiske emner som f.eks. energi, temperatur, tryk og effekt samt materialekendskab, herunder varmeledning og isoleringsevne. Tværfaglighed Vores undervisning er bygget tværfagligt op mellem fagene fysik og biologi. Besøget tager udgangspunkt i en udstoppet måge, og eleverne kommer med bud på, hvordan måger kan overleve sommer og vinter på Aarhus Havn. På den måde kommer vi rundt om fugles temperaturregulering med respiration, isolering, hjertepumpe og modstrømsprincipper i benene. Med afsæt i mågen drager vi paralleller til fjernvarmesystemet, som i høj grad er bygget op om samme principper. På den måde kobles to fagligheder og eleverne opnår en dybere indsigt i fjernvarme og samfundets energiforsyning. Læringsmål Vi har samlet en oversigt over nogle af de faglige begreber, som eleverne stifter bekendtskab med i VarmeLab. Begreberne tager udgangspunkt i Forenklede Fælles Mål. Eleverne laver forskellige øvelser og kommer derfor dybere ind i nogle emner end andre. Perspektivering i naturfag og produktion og teknologi Færdigheds- og vidensmål, fysik/kemi: Eleven kan forklare sammenhænge mellem naturfag og samfundsmæssige problemstillinger og udviklingsmuligheder Eleven har viden om interessemodsætninger knyttet til bæredygtig udvikling Eleven kan med modeller forklare funktioner og sammenhænge på tekniske anlæg Eleven har viden om forsynings-, rensnings og forbrændingsanlæg I et fælles oplæg gennemgår vi produktion af el og varme fra forbrændingsanlægget i Lisbjerg og igennem diskussion kommer eleverne frem til fordele og ulemper ved fjernvarme og de energikilder, der bruges i produktionen.
4 Energiomsætning Færdigheds- og vidensmål, fysik/kemi: Eleven kan undersøge transport og lagring af energi i naturgivne og menneskeskabte processer Eleven har viden om energiforsyning Eleven kan med modeller forklare energiomsætninger Eleven har viden om naturgivne og menneskeskabte energikæder Eleven kan diskutere udvikling i samfundets energiforsyning Eleven har viden om udvikling i samfundets energibehov Igennem oplæg, rundvisning og forsøg kommer eleverne hele vejen rundt om energiomsætningen i fjernvarmesystemet, både på forbrændingsanlægget og i hjemmet. Undersøgelse i naturfag og formidling Færdigheds- og vidensmål, biologi og fysik/kemi: Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold Eleven har viden om undersøgelsesmetoders anvendelsesmuligheder og begrænsninger Eleven kan kommunikere om naturfag ved brug af egnede medier Eleven har viden om metoder til at formidle naturfaglige forhold I øvelserne bruger eleverne IR-kameraer og laver elektronisk datalogning af temperatur til at understøtte deres resultater. Det hele optages med ipads og redigeres sammen til korte faglige formidlingsfilm. Økosystemer Færdigheds- og vidensmål, biologi: Eleven kan undersøge organismers livsbetingelser Eleven har viden om organismers livsfunktioner Igennem oplæg, rundvisning og forsøg kommer eleverne hele vejen rundt om varmeveksling både på forbrændingsanlæg og i hjemmet, når de undersøger varmevekslere og radiatorer, hvor termisk energi og ledningsevne spiller en central rolle.
5 Øvelserne Vi tilpasser forsøgene, så de passer til klassens niveau. Der er ikke tid til, at alle elever når alle øvelser, men øvelserne er bygget op, så de kommer omkring mange af de samme centrale emner. Varmeveksling Her skal eleverne bruge en varmeveksler til at flytte varmeenergi fra fjernvarmevandet over i vand fra den kolde hane. De arbejder både med en gennemsigtig model, hvor de ser, hvad der sker og med en kommerciel varmeveksler, som nogle elever vil kunne kende fra deres eget hjem. Radiator og gulvvarme Eleverne undersøger varmefordelingen i radiatorer med gennemsigtig front, så de kan se vandet i dem. Bagefter arbejder de med gulvvarme, som er lavet både med og uden varmefordelingsplader. Med IR-kameraer kan eleverne observere og mærke, hvordan metallet i pladerne er effektivt til at fordele varmen ud i hele gulvet. Hvorfor kan en måge stå på en isflage uden at fryse? og hvad har det med fjernvarme at gøre? Transport og isolering Øvelsen handler overordnet om transport og isolering af fjernvarmevand, hvor der undervejs drages paralleller til fugles fysiologi. Eleverne arbejder både med isolering af fjernvarmerør og fugle, og med forskellige pumpetyper, herunder pumper, der transporterer fjernvarmevand og hjertet som pumpe. Fugleben Her tester eleverne modstrømsprincippet, hvor varme overføres fra én blodåre til en anden, i en model af et fugleben og de undersøger, hvorfor fugle næsten ikke mister varme ved at stå på en isflage. Cykling og varmeproduktion Eleverne mærker hvad det kræver at producere varme, når de cykler på en cykel, der driver en dypkoger. I øvelsen vender vi begreberne energioverførsel, bevægelsesenergi, varmeenergi og respiration.
6 Arbejde før VarmeLab Vi stiller ikke krav til, hvordan I forbereder jeres besøg, men jo bedre forberedt eleverne er, jo bedre bliver deres faglige udbytte. Her er et par aktiviteter, som kan bruges som introduktion til et forløb med fjernvarme. Begrebskort og spørgsmål Tag en snak i klassen om hvad de ved om varme, varmeproduktion og varmeforbrug. Udgangspunktet kan f.eks. være Hvad tænker I, når jeg siger varme? eller Hvorfor fryser vi ikke en vinterdag, når vi er i skole?. Det overordnede spørgsmål skrives midt på tavlen hvorfra, der trækkes tråde ud til begreber som kraftvarmeværk, radiator og isolering. Herfra kan der igen skrives underbegreber. Det færdige begrebskort gemmes til evalueringen. Kraftvarmeværker Gennemgå funktionen af et kraftvarmeværk. Tag f.eks. udgangspunkt i en animation af forbrændingsanlægget i Lisbjerg og saml i fællesskab op på, hvad animationen viser, hvordan energistrømmene forløber og hvilke materialer og stofegenskaber, der udnyttes. En gennemgang af kraftvarmeværket kan også med fordel bruges i efterbehandlingen til forståelse af helheden i de emner, vi gennemgår i VarmeLab. Animation: vælg billedet i højre side. Vidste du at fjernvarmeproduktionen er steget med 40 % siden I samme periode er CO 2 -udledningen fra fjernvarmeproduktionen formindsket med 31 %. Øvelse med varmeledning I skal bruge: Bægerglas Termometre Sølvpapir Viskestykker eller anden isolerende materiale Kogende vand/ 80 C Koldt vand Eleverne skal teste, hvordan de bedst muligt kan overføre varmeenergi fra varmt vand til koldt vand uden at blande vandet. Giv eleverne to bægerglas; et med kogende vand og et med koldt vand. Herefter er opgaven for eleverne at finde en strategi til, hvordan de bedst muligt får overført varmeenergien fra det varme vand til det kolde. De må bruge staniol til varmeoverførsel, viskestykker til isolering og hvad de ellers kan finde i klassen. Den eneste regel er, at de ikke må blande vandet fra de to glas. Temperaturen på de to glas måles før og efter, og til slut gennemgår I de forskellige strategier og resultater. Grafer Når eleverne skal lave øvelser, kommer alle ud for at skulle aflæse en graf, der viser ændringer i vandtemperatur over tid. For at forberede eleverne på aflæsning og forståelse af graferne kan I selv lave en graf. Fjernvarmeskolen.dk Hvis I skal i gang med et længere forløb om energi, er der mange gode ting at hente på fjernvarmeskolen.dk. Her er forslag til korte og lange forløb om fjernvarme, og der er artikler, opgaver og billeder, der kan tilpasses jeres forløb. Lad f.eks. eleverne tegne en graf over vandtemperaturen på et bad over tid, eller udendørstemperaturen over et døgn.
7 Arbejdet efter VarmeLab Film Se jeres film fælles i klassen. Lad grupperne forklare hvad de lavede i deres forsøg, og hvilke resultater/erfaringer de fik. Se evt. selv filmene igennem inden I ser dem sammen i klassen og forbered uddybende spørgsmål til grupperne, Hvis I skulle gøre modellen af varmeveksleren endnu mere effektiv, hvad ville I så gøre?, Hvorfor slutter I af med at sige, at pumpen virker ligesom hjertet? eller Nu hvor I ved, hvor det varme vand i bruseren kommer fra, kan I så komme med nogle gode råd til, hvordan man kan tage et mere miljørigtigt bad?. Diskussion Under besøget ser klassen en rap om fjernvarme. Se rappen igen og diskuter mottoet: Fjernvarme er godt for miljøet. Lad eleverne forklare hvorfor fjernvarme er et overskudsprodukt fra el-produktionen og diskuter fremtiden for de materialer, der brændes af for at producere el og varme (kul, olie, biogas, halm, flis og affald). Er der alternativer? Rap: introfilm Vidste du at hvis alle danske boliger med fjernvarme havde hvert sit oliefyr, så ville der blive udledt 3 mio. tons CO 2 mere om året. Begrebskort Gennemgå jeres begrebskort igen. Tilføj al den nye viden eleverne har fået undervejs i forløbet. På den måde bliver det tydeligt, at de har lært rigtig meget. Mere info Book et besøg Besøg og undervisning bookes på book-varmelab eller ved at sende en mail til hanra@aarhus.dk Links
8 AffaldVarme Aarhus Bautavej Aarhus V Telefon affaldvarme@aarhus.dk
Energi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle
Læs mereLærervejledning. Varmens Vej. - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer.
Lærervejledning Varmens Vej - DIN Skoletjenestes undervisningstilbud om energi, varme og klimaudfordringer. Varmens Vej Denne lærervejledning er målrettet dig, der er naturfagslærer for 7-10. klasse. I
Læs mereEnergi nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. energiforbrug vil stige
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge enkle reaktioner mellem
Læs mereEleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt indhold
Udvalgte videns- og færdighedsmål for arbejde med fokusområdet Bæredygtig energiforsyning på lokalt og globalt plan Alle de naturfaglige mål, der er fælles for naturfagene på 7.-9. klassetrin Naturfaglige
Læs mereDRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl.
DRIKKEVANDSFORSYNINGER FOR FREMTIDIGE GENERATIONER, 7.-9.kl. BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Økosystemer Eleven bliver bevidst om drikkevandets 1. Eleven kender definitionen
Læs mereElektronik og styring Kemiske metoder. Himmel og jord Energi på vej. x x x x. x x x x. x x x x. x x x x x x x x. x x x. x x
KOSMOS C Færdigheds- og vidensmål Atomfysik Himmel og jord Energi på vej Elektronik og styring Kemiske metoder Kemisk produktion Madens kemi Kemi, menneske og samfund Naturfaglige undersøgelser Eleven
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan formulere en 1. Eleven formulerer og belyser en problemstilling, der tager udgangspunkt problemstilling
Læs mereFYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb
FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleven kan analysere dele af stofkredsløb Eleven kan med modeller forklare stofkredsløb i naturen Eleven kan
Læs mereÅrsplan for biologi i 7. klasse 17/18
Årsplan for biologi i 7. klasse 17/18 Formålet med faget: Eleverne skal i faget biologi udvikle naturfaglige kompetencer og dermed opnå indblik i, hvordan biologi og biologisk forskning i samspil med de
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens Eleven kan
Læs mereBIOLOGI. Mad nok til alle. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleven kan undersøge og forklare organismers tilpasning til levesteder Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mereFysik/kemi Fælles Mål
Fysik/kemi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Fysik/kemi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget fysik/kemi
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereLærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
Læs mereLærervejledning Mobil Lab 2
Lærervejledning Mobil Lab 2 I Mobil Lab 2-traileren er der udstyr, som gør eleverne i stand til at lave forsøg, eksperimentere og udforske. Mobil Lab 2 er udviklet til at blive brugt i folkeskolens i naturfagsundervisningen
Læs mereStofegenskaber. Tryk og opdrift Elektricitet. Start på kemi
KOSMOS A KOSMOS B Færdigheds- og vidensmål Start på fysik Stofegenskaber Tryk og opdrift Elektricitet Start på kemi Stoffer i hverdagen Grundstoffer og kemiske forbindelser Ild Sol, Måne og stjerner Magnetisme
Læs mereFysik/kemi. Måloversigt
Fysik/kemi Måloversigt Fagformål Eleverne skal i faget fysik/kemi udvikle naturfaglige kompetencer dermed opnå indblik i, hvordan fysik kemi forskning i fysik kemi i samspil med de øvrige naturfag bidrager
Læs mereFærdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi
Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur
Læs mereBesøgsprogram. Opgaver
Fra Affald til Energi, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, ressourcer, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem handson oplevelser at give dem en forståelse
Læs mereEnergi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 4 lektioner
Energi Niveau: 8. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: I forløbet Energi arbejdes med de grundlæggende energibegreber, der er baggrundsviden for arbejdet med forløbet Energiteknologi. Forløbet består
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereSANSERNE OG FORSTANDEN
KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN 3.-10. klasse BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling Det er
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår, kl.
BIOLOGI Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9. kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne
Læs mereForløbet består af fem fagtekster og en supplerende tekst, 26 opgaver og 20 aktiviteter.
Energi nok til alle Niveau: 7.-9. klasse Varighed: 4 lektioner Præsentation: Forløbet Energi nok til alle er et fællesfagligt forløb for geografi og fysik/kemi. Forløbet tager udgangspunkt i det fællesfaglige
Læs mereTil læreren. Energi og læring. Klog på energien begrib begreberne. Udskoling klasse
Til læreren Energi og læring Klog på energien begrib begreberne Udskoling 7. 9. klasse Til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,
Læs mereLÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS
LÆRERVEJLEDNING KLIMASPIL AARHUS Et spil, hvor klassen diskuterer energi, klima og politik og vælger, hvordan Aarhus når målet om at være CO2-neutral i 2030. KLIMASPIL 1 FORORD Med Klimaspil Aarhus kommer
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Globalisering Eleverne kan gengive udviklingen i Jordens 1. Eleven gengiver udviklingen i Jordens forbrugsvares vej
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring
Kemi, fordi? Lærervejledning: Sprogbaseret læring 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb lægges vægt på, at eleverne udvikler et nuanceret fagsprog, hvor de bruger ord og begreber
Læs mereEnergiteknologi. Præsentation: Niveau: 8. klasse. Varighed: 8 lektioner
Energiteknologi Niveau: 8. klasse Varighed: 8 lektioner Præsentation: Forløbet Energiteknologi er placeret i fysik-kemifokus.dk 8. klasse, og det bygger på viden fra forløbet Energi. Forløbet hænger tæt
Læs mereBIOLOGI. Strålings indvirkning på organismers levevilkår. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Evolution
BIOLOGI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne forskellige Eleven kan forklare organismers tilpasning som reaktion
Læs mereBiologi Fælles Mål 2019
Biologi Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 9. klassetrin 5 FÆLLES MÅL Biologi 2 1 Fagets formål Eleverne skal i faget biologi udvikle
Læs mereÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Syre/base-reaktioner UGE: 35-37 Hvor findes syrer og baser i hverdagen og i industrien? Hvordan reagerer syrer og baser, og hvilke stoffer dannes der?
Læs mereUndersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi
Fysik og Kemi Kompetencemål: Undersøgelse: Eleven kan designe, gennemføre og evaluere undersøgelser i fysik/kemi Modellering: Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi Perspektivering: Eleven
Læs mereBesøgsprogram Introduktion Udvaskningsforsøg med slagge Affaldets vej igennem forbrændingsanlægget
Miljølaboratoriet, er et supplement til undervisningen i emnerne affald, genbrug, miljø og energi. ARC lægger vægt på at gå i dialog med eleverne, og gennem hands-on oplevelser at give dem en forståelse
Læs mereUndervisnings plan til Programmering
Undervisnings plan til Programmering Klasse: 7. klasse Fag: Fysik/Kemi Emne: We are all mad Dette forløb tager udgangspunkt i, at filmen Alice i Eventyrland er en blanding af almindelig film og tegnefilm
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2017 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen
Læs mereLÆRINGSARENA SØEN - ESRUM SØ MINES LYST
LÆRINGSFORLØB OM DE FERSKE VANDE Dette forløb tager udgangspunkt i fællesmål for 9. klasse. Forløbet er en del af NATURKANON for Fredensborg kommune. Forløbet er beskrevet med udgangspunkt i forenklede
Læs mereLærervejledning. Vandets vej. for klasserne i Esbjerg Kommune
Lærervejledning Vandets vej for 7.-10. klasserne i Esbjerg Kommune 2018/2019 Introduktion Denne lærervejledning er tiltænkt som en støtte til dig, der ønsker at deltage i DIN Forsynings undervisningsforløb
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl.
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Partikler, bølger og Elevene skal opnå viden om forskellige 1. Eleven kan nævne
Læs mereEnergiforbrug og klimaforandringer. Lærervejledning
Energiforbrug og klimaforandringer Lærervejledning Generelle oplysninger Forløbets varighed: Fra kl. 9.00 til kl.12.00. Målgruppe: Forløbet er for 3. klasse til 6. klasse. Pris: Besøget er gratis for folkeskoler
Læs mereTeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi
Trinmål for Fysik/kemi TeenTrash 7.-10. klasse Fysik/kemi Fysikkens og kemiens verden Beskrive nogle grundstoffer og kemiske forbindelser, der har betydning for liv eller hverdag. Kende generelle egenskaber
Læs mereMål for forløb - overbygningen På tur i vildmarken
Fysik/kemi 7.-9. klasse Mål for forløb - overbygningen Forenklede Fælles Mål (færdigheds- og vidensmål) Undersøgelse Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling
Læs mereFormål for faget fysik/kemi Side 2. Slutmål for faget fysik/kemi..side 3. Efter 8.klasse.Side 4. Efter 9.klasse.Side 6
Indholdsfortegnelse Formål for faget fysik/kemi Side 2 Slutmål for faget fysik/kemi..side 3 Delmål for faget fysik/kemi Efter 8.klasse.Side 4 Efter 9.klasse.Side 6 1 Formål for faget fysik/kemi Formålet
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme
Kemi, fordi? Lærervejledning: Fremstilling af creme 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb skal eleverne arbejde i en innovativ proces med at fremstille en creme, der løser
Læs mereÅrsplan for Naturfag i overbygningen.
Årsplan for Naturfag i overbygningen. Overordnet. Den fælles naturfagsprøve i 9. klasse er en realitet. Det betyder, at biologi, geografi og fysik-kemi har en fælles årsplan. Årsplanen indeholde 5 områder
Læs mereen lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra.
en lille historie om fjernvarme Nu skal vi hen på vores fjernvarmeværk og se, hvor varmen kommer fra. t mere på Læs mege skolen.dk fjernvarme Lidt fakta om fjernvarme Ud af 2,4 mio. boliger bliver 1,7
Læs mereMad nok til alle, 7.-9.kl.
Mad nok til alle, 7.-9.kl. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Evolution Eleverne kan gengive udviklingen i Jor- 1. Eleven gengiver udviklingen i Jor- Eleven kan undersøge og forklare
Læs mereSvimlende store og ok kaotiske kom med til Afrikas megabyer
Introduktion og mål (Geografi 7.-9. klasse) Geografi, 7.-9. klassetrin, 2 lektioner (svarende til 90 min. Ellers længere tid, hvis man arbejder tværfagligt med materialet til dansk og samfundsfag) Materialer:
Læs mereÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN FYSIK-KEMI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Atommodeller UGE: 32-34 Menneskets forståelse af, hvordan et atom er opbygget har forandret sig med tiden. Med nutidens viden, kan vi fx forklare polarlys
Læs mereEnergiforsyning nu og i fremtiden. Velkommen til Energi og læring - Energitraileren
Til læreren Energi og læring Energiforsyning nu og i fremtiden Udskoling 7. 9. klasse Forord - til læreren Velkommen til Energi og læring - Energitraileren I Energitraileren har vi samlet forskellige materialer,
Læs mereHvor hot er du? Se dit kredsløb udefra
Hvor hot er du? Se dit kredsløb udefra 7. - 9. klasse Biologi Varighed ca. 6-8 lektioner (selve arbejdet før, under og efter). Emneord: Kroppen, temperatur, temperaturregulering, blodets kredsløb, ensvarme,
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN På felttur i Cisternerne underjordiske rum for naturvidenskabelige eksperimenter VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er
Læs mereSlutmål for faget fysik/kemi efter 9. klassetrin
Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende
Læs mereLærervejledning - Fremtidsgrøn
Lærervejledning - Fremtidsgrøn Besøg på ARC for 5.-7. klasse 14. marts 2016 Side 1 af 5 Indhold Formål med besøget Vigtigt! Praktisk info Besøgsprogram Før og efter besøget Lærer dine opgaver Forberedelsesmateriale
Læs mereÅRSPLAN Biologi 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN Biologi 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Livets byggesten UGE: 32-36 Livets byggesten er tænkt som et af de første fagforløb i 8. klasse. Da kendskab til cellen er en forudsætning for at forstå
Læs mereLæseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi
Læseplan for Geografi, Biologi & Fysik/kemi Undervisningen i fagene geografi, biologi og Fysik/kemi tilrettelægges, så Undervisningsministeriets vejledende læseplan for de tre fag følges. Fagene geografi,
Læs mereÅrsplan i biologi klasse
32-33 Biologisk forskning Vand og liv - rent drikkevand i fremtiden Eleven kan angive grunde til forurening af vores drikkevand samt konsekvenserne her af. forureningskilder. Eleven kan komme med faglige
Læs mereLæseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed
Læseplan for naturfagene -Enegi og bæredygtighed Se også listen med "idéer og links til energiundervisnng" via ESCO-fanebladet på Intra. Fælles Mål n/t efter 2.klasse Teknologi og ressourcer i hverdagen
Læs mereÅRSPLAN GEOGRAFI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018
ÅRSPLAN GEOGRAFI 8.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018 TEMA: Jorden set fra oven UGE:32-36 Geografi handler blandt andet om lokalisering og rumlig udbredelse. Det betyder, at stedsbestemmelse og kortlægning er
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Geografi-Mars Skoleår: 2016-2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) Augustseptember Jordens sfærer -En introduktion til geografi Værd at vide om vejret Undersøgelse Undersøgelser i naturfag:
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN - VANDFORSYNING PÅ FREDERIKSBERG vejret grundvand vandværket havet renseanlægget hjemmet Frederiksberg Forsyning og Cisternerne VANDETS VEJ GENNEM
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3. Fra skraldespand til radiator
GENTOFTE KOMMUNE OG FJERN- VARMEN Lærervejledning til modul 3 Fra skraldespand til radiator Indledning Ideen med dette undervisningsmodul er, at teorien bag fjernvarmesystemet forklares, så eleverne får
Læs mereKLOAKLAB FRA AAADR TIL AHA! klasse BIOFOS. TEMA: Fra renseanlæg til energifabrik
KLOAKLAB FRA AAADR TIL AHA! 3.-10. klasse BIOFOS TEMA: Fra renseanlæg til energifabrik FAGLIGHED OG INDSIGT KLOAKLAB ER FORMIDLING OM SPILDEVAND, MILJØ OG BÆREDYGTIG ENERGI. VI KOBLER TEORI OG ØVELSER
Læs mereFra skoleåret 2016/17 indføres en praktisk-mundtlig fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Indhold Vejledning til den fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi Guide til hvordan Alineas fællesfaglige forløb forbereder dine elever til prøven Gode dokumenter til brug før og under prøven Vejledning
Læs mere[Skriv tekst] Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018
Grønt flag-grøn skole Tofthøjskolen 2017/2018 Handleplan I skoleåret 2017/2018 arbejder vi med en grøn læseplan. Vi vil arbejde med følgende temaer Affald 0.a, 0.b, 3.a, 3.b, 5.a og 5.b 163 elever Klimaforandringer
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2018
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2018 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen,
Læs merewww.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk
www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for fysik- 8. klasse. Skoleåret 2012-2013 Arbejdet i faget fysik/ er bygget op som
Læs mereUNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2019/2020
UNDERVISNINGSPLAN FOR FYSIK/KEMI 2019/2020 Undervisningen følger Forenklede Fælles Mål for undervisningen i faget fysik/kemi. I det kommende år fortsætter fagteamet arbejdet med at videreudvikle undervisningen,
Læs mereForløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9. klasse.
Lys og farver Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Lys er placeret i fysik-kemifokus.dk i 8. klasse. Forløbet hænger tæt sammen med forløbet Det elektromagnetiske spektrum i 9.
Læs mereFærdigheds- og vidensområder
Klasse: Jupiter Biologi Skoleår: 2016/2017 Uge/måned Emner/tema Kompetenceområde(r) August- September Ernæring og livets kemi Fedtstoffer Stofskifte Ernæring Madpyramid en Modellering anvende og vurdere
Læs mereFærdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke
FYSIK/KEMI Stof og stofkredsløb Eleverne kan gøre rede for hvilke faktorer, der har indflydelse på problemstilling fra en af fagteksterne Eleven kan vurdere miljøpåvirkninger af bæredygtighed med særligt
Læs mereLæreplan Naturfag. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Naturfag 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Naturfag indeholder elementer fra fysik, kemi, biologi, naturgeografi og matematik. Der arbejdes både teoretisk og praktisk med teknologi, sundhed,
Læs mereFysikrapport om vægtfylde med Den Talende Bog
Færdigheds og vidensmål Læringsmål Aktiviteter Tegn på læring kan være Udfordringsopgave Evaluering Undersøgelser i naturfag Eleven kan formulere og undersøge en afgrænset problemstilling med naturfagligt
Læs mereÅrsplan for Biologi i 7. klasse
Årsplan for Biologi i 7. klasse Undervisningen i biologi i 7. klasse, er bygget op som en blanding af klasseundervisning, gruppearbejde og individuel arbejde. Elevernes er medspiller og undervisningen
Læs mereGenerel vejledning til de fællesfaglige forløb
Generel vejledning til de fællesfaglige forløb I Fokusportalerne finder du 8 fællesfaglige forløb til naturfagsundervisningen i 7., 8. og 9. klasse. Forløbene er tilrettelagt, så elevernes læring og tilgang
Læs merefra 1. oktober til og med 31. marts praktisk, lukket fodtøj
I vinterhalvåret inviterer ARC folkeskolens mindste elever til leg og læring i samspil med affaldsudstillingen, i vores gamle kontrolrum. Ved besøget lærer eleverne at sortere affald i otte fraktioner,
Læs mereLærervejledning. Vandets vej. for 7. klasserne i Varde Kommune
Lærervejledning Vandets vej for 7. klasserne i Varde Kommune Foråret 2018 Introduktion Denne lærervejledning er tiltænkt som en støtte til dig, der har ansvaret for 7. klassernes deltagelse i DIN Forsynings
Læs mereUNDERVISNING I ENERGIFORBRUG OG ENERGIFORSYNING. To naturfaglige undervisningsforløb til 8. klasse. Center for Undervisningsmidler Bornholm
UNDERVISNING I virkeligheden ENERGIFORBRUG OG ENERGIFORSYNING To naturfaglige undervisningsforløb til 8. klasse Center for Undervisningsmidler Bornholm Denne folder er udgivet af CFU Bornholm, Professionshøjskolen
Læs mereSUKKER FREMSTILLING FÆLLESFAGLIGT
Sukker i : Ja sukker Frugt fructose Alt slik Sodavand Kager Arbjedsspørgsmål: Er det sundt? Hvor kommer det fra? 1 Kemien og fysikken Sukkers biologi? Hvor dyrkes sukker? handel og transport? Er der hold
Læs mereVonsild Skole. Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi
Vonsild Skole Hvilke årgange deltog? 5. og 8. årgang Hvor mange elever 100 Hvilke fag blev involveret i projektet? Geografi, Biologi, (Fy/KE) og Natur/ Teknologi Projektet Hvorfor er Lillebælt udnævnt
Læs mereOplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba.
Oplæg til udbygning og effektivisering af Uggelhuse-Langkastrup Kraftvarmeværk Amba. Indhold Fremtidens central forsynede varmesystem må og skal vægte:... 3 Systemer for energitransport... 3 Dampfjernvarme...
Læs mereKompetencemål for Fysik/kemi
Kompetencemål for Fysik/kemi Undervisningsfaget fysik/kemi relaterer det faglige og fagdidaktiske stof til elevernes læring i skolefaget, herunder udviklingen af elevernes naturfaglige kompetencer og deres
Læs mereGennem tre undervisningsfilm på hver 15 min åbnes der op for historien om bæredygtig vandhåndtering og infrastruktur.
Lærervejledning 0 Overblik Livets Vand er en visuel undervisningsportal, der med afsæt i vandknaphed retter fokus mod nye vandteknologier og ideer i forbindelse med bæredygtig vandhåndtering. Det overordnede
Læs mereSkoletjenesten Aalborg kommune energiundervisning- Tjek på energien
Lærervejledning Materialer: Tiliters spande Målebægre Lommeregnere/mobiler http://aalborg.energykey.dk (Login fås af Teknisk Serviceleder på skolen) Om energi, effekt og kilowatttimer. Energi måles i Joule
Læs mereSANSERNE OG FORSTANDEN
KLOAKLAB FAGLIG FORMIDLING FOR SANSERNE OG FORSTANDEN Gymnasium/HF/VUC BIOFOS FRA SPILDEVAND TIL GRØN BIOGAS Nyt undervisningsforløb stiller skarpt på CO 2 -reduktion, ressourcer og grøn omstilling FAGLIGHED
Læs mereDong: Studstrupværket. Tandergaard/ LRØ: biogasanlæg. Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse. og Erhverv. Uddannelse: Midtbyskolen.
Dong: Studstrupværket og Erhverv Drejebog fra Projekt Samspil mellem Uddannelse Uddannelse: Midtbyskolen Skolegade 8700 Horsens midtbyskolen@horsens.dk VIA University College Chr. M. Østergaards Vej 4
Læs mereCarbons kredsløb. modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb
Carbons kredsløb modelleringskompetencen som udgangspunkt for et fællesfagligt forløb Workshop D Carbons kredsløb er en central model, når elever skal forstå og forholde sig til Den enkeltes og samfundets
Læs mereStrålings indvirkning på levende organismers levevilkår. Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv
Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Tværfagligt forløb om ioniserende stråler Stråling og liv Workshop E Strålings indvirkning på levende organismers levevilkår Hør om, hvordan man
Læs mereKemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler
Kemi, fordi? Lærervejledning: Rollespil om forskningsmidler 2 Introduktion til undervisningsforløb I dette undervisningsforløb får eleverne til opgave at argumentere for, at en fond skal tildele forskningsmidler
Læs mereNATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER
NATURAKADEMIKANON FOR FREDENSBORG KOMMUNES SKOLER LÆRINGSARENA/TEMA HVAD SKAL VI? PERIODE FÆLLESMÅL 0. KLASSE SPIRING På jeres egen skole Eleverne oplever hvad biodiversitet er på 2 områder nær ved klasselokalet.
Læs mereFAKTAARK Ordforklaring. Biomasse hvad er det?
FAKTAARK Ordforklaring Biomasse hvad er det? Affaldsforbrænding På et forbrændingsanlæg afbrændes det affald, som du smider ud. Varmen herfra opvarmer fjernvarmevand, der pumpes ud til husene via kilometerlange
Læs mereÅrsplan for Naturfag i overbygningen.
Årsplan for Naturfag i overbygningen. Den fælles naturfagsprøve i 9. klasse en realitet. Det betyder, at biologi, geografi og fysik-kemi har en fælles årsplan. Årsplanen indeholde 4 områder som eleverne
Læs mereLÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg
LÆRERVEJLEDNING TIL FORLØBET VANDETS VEJ GENNEM TIDEN Vandforsyning på Frederiksberg VANDETS VEJ GENNEM TIDEN INTRODUKTION Vandets vej gennem tiden er et undervisningsforløb udviklet til grundskolens 9.
Læs mereGENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand
GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand mærk! lugt! smag! Undervisningen understøtter folkeskolens Forenklede Fælles Mål. Alle
Læs mere28-04-2015. Forenklede Fælles Mål for naturfagene. EVA-rapport 2012. Tre overordnede mål med reformen. Parkvejens Skole den 4.
Forenklede Fælles Mål og årsplanlægning i natur/teknologi men? 1) Hvordan lærer elever bedst muligt? 2) Hvordan lærer elever mest muligt? 3) Hvordan kan elever støttes i deres læring? 4) Hvordan kan elever
Læs mereEnergi nok til alle, 7.-9.kl.
Energi nok til alle, 7.-9.kl. FYSIK/KEMI Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være Stof og stofkredsløb Eleverne kan begrunde, at Verdens 1. Eleven argumenterer for, at Eleven kan undersøge
Læs mereGENNEM. viden oplevelse. UNDERVISNINGSTILBUD klasse. vand
GENNEM viden oplevelse r UNDERVISNINGSTILBUD 0.-10. klasse Faglighed og mo tivation i autentiske lærin gsmiljøer vand GENNEM viden oplevelser Økolariet har undervisning om drikkevand, spildevand, vandets
Læs mereBiologi 9. klasse årsplan 2018/2019
Måned Uge nr. Forløb Antal lektioner Kompetencemål og færdighedsog vidensområder August 32 Forurening 3 33 r i naturfag (fase 2) r i naturfag 34 Krop og sundhed i naturfag (fase 1) Læringsmål Jeg kan undersøge
Læs mereÅRSPLAN FOR SAMFUNDSFAG I 8. KLASSE - 2013/2014 -KENNETH HOLM
Uge 33 12-16 Hvad er samfundsfag? Dette forløb er et introduktionsforløb til samfundsfag. Eleverne skal stifte bekendtskab med, hvad samfundsfags indhold og metoder er. I samfundsfag skal eleverne blandt
Læs mereEffektiv afkøling betaler sig
Effektiv afkøling betaler sig 2 Udnyt fjernvarmen Returvand skal være så koldt som muligt Så godt som alle hovedstadsområdets hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men det er desværre langt fra alle,
Læs mere