Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Transkript

1 Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Sclerosehospitalet i Ry er 1 af 2 Sclerosehospitaler i Danmark. De har en fælles bestyrelse og samarbejder tæt sammen med Scleroseforeningen. Hospitalerne hører under det frie sygehusvalg og har drift overenskomst med Region Midtjylland. Se endvidere: Hospitalerne har fælles direktør og forskningsmedarbejdere, men hver deres neurologer, visitation og rehabiliteringsledere. Sclerosehospitalet i Ry har plads til 36 patienter. Vi har altid fuld belægning. Patienterne indlægges fra eget hjem. Vi modtager ikke patienter akut. I alt indlægges ca. 560 patienter årligt i Ry. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Som sygeplejestuderende er din primære samarbejdsrelation, sygeplejersker, social og sundhedsassistenter og sygehjælper, som er ansat i plejeafsnittet på hospitalet. Du vil opleve et tæt samarbejde med det tværfaglige personale, som i det daglige udgør kontakten omkring den enkeltes rehabiliteringsforløb. Det tværfaglige team omkring patienten, er ergo-/fysioterapeut og pleje personale. Der er mulighed for at tilknytte neurolog, psykolog, neuropsykolog, ride terapeut, ernæringsterapeut og socialrådgiver. Andre samarbejdspartnere er administrationsmedarbejder, servicepersonale, pedeller, og køkkenpersonale. Der samarbejdes med primær sektor og pårørende fra det meste af landet efter indhentet samtykke fra patienten. Sygeplejersker og assistenter kan have en ude kørende funktion, til at varetager forundersøgelse i hjemmet og efterkontrol. Desuden kan der i nogle tilfælde tilbydes undervisning i primærsektoren. Hospitalet fungerer desuden som klinisk uddannelsessted for ergo og fysioterapeutstuderende. Patientkategorier/borgerkategorier Patienterne indlægges med multipel sclerose eller scleroserelaterede sygdomme, som primær diagnose, men kan have andre sekundære lidelser, som f.eks. diabetes, hjerte/kar sygdomme, depression, Bariatri, etc. Der er ikke noget krav til hvor længe man skal have haft diagnosen multipel sclerose for at blive indlagt. Patienterne har en aldersspredning fra ca. 20 til 80 år. Ca. 25% af de indlagte er førstegangsindlagte. Flere af disse er ny diagnosticeret. Patienternes pleje og omsorgsbehov er meget individuelt. Fra helt selvhjulpne til de der er stærkt fysisk plejekrævende. Før indlæggelsen får patienterne tilsendt et spørgeskema. Ud fra skemaet og en evt. telefonopringning, inddeles patienterne i 4 plejetyngde kategorier og indkaldes herefter, således at det harmonerer mellem plejetyngde og personaleressourcer. Der kan indlægges patienter fra hele landet. Side 1 af 7

2 Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De kliniske problemstillinger som patienterne kommer med er ofte afhængige af hvor de befinder sig i deres sygdomsforløb. Hvor længe de har haft diagnosen, hvilken type Sclerose der er tale om, hvordan deres mestringsevne er, osv. Vi har fokus på at arbejde sygdomsforbyggende og sundhedsfremmende inden for følgende områder: Immobilitet Spasticitet Vandladningsproblemer Afføringsproblemer Hud og slimhinder Seksuelle problemer Sanser og smerter Infektioner Kredsløbs funktioner herunder respiration Accept Kognitive problemer Søvn og hvil. Døgnrytme Observation og vejledning vedrørende medicin Aktivitet Kost, ernæring Kommunikation Psykosociale forhold Multisygdomme Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 11 er rettet mod kompleks klinisk virksomhed relateret til patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og mod samarbejde med den enkelte patient og grupper af patienter og dennes/deres netværk med fokus på sammenhængende patientforløb. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Der er fokus på filosofiske, religiøse og etiske aspekter, samt sygeplejelære og farmakologi relateret til den aktuelle sygepleje. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Der er primært fokus på at udføre sygepleje og at formidle sygepleje, men der indgår delelementer af at lede sygepleje og at udvikle sygepleje. Den studerende vil få gode muligheder for at udøve sygepleje til den komplekse og kroniske patient. Sygeplejefunktionerne kan have både sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende karakter. Side 2 af 7

3 Typiske kliniske sygeplejeopgaver Patienternes egenomsorgskapacitet kan være meget forskellig. Pleje og behandling tilrettelægges hos nogle patienter ud fra helt eller delvist kompenserende tilgang og hos andre med udgangspunkt i en støttende og undervisende tilgang. De kliniske problemstillinger kan relatere sig til følgende områder, som svare til Sundhedsstyrelsens anbefalinger Kommunikation Viden og udvikling Ernæring Udskillelse af affaldsstoffer Respiration/ cirkulation/ temperaturregulering Bevægeapparatet (spasticitet) Hud og slimhinder Funktion og færdigheder Smerter og sanseindtryk Søvn og hvile Psykosociale forhold Seksualitet. I praksis kan det fx handle om Støtte til indtagelse af sufficient kost og væske, samt indgå i arbejdet ved ernæringsproblematikker. Udøve sygepleje til patienter med en kronisk sygdom. Forholde sig til og have en støttende funktion ved tab eller krise. Planlægning af plejen i forhold til en eller flere patienter. Varetage forskellige sygeplejefaglige opgaver, som blodtryk, blodsukkermåling, sårpleje, urinundersøgelser, kateterpleje, blærescanning m.m. Udredning og behandling af vandladnings og mave, tarm problemer. Mobilisering af patienten og hjælp til PADL funktioner. Arbejde sygdomsforbyggende ved fx at anvende de hygiejniske principper. Observation af smerter og spasticitet, samt vurdering af aktuel behandling. Medicin administration Observation og dokumentation i pleje-kardex samt fælles journalsystem OPUS At træne færdigheder i kommunikation, observere og reflektere over kommunikationssituationer i praksis, og inddrage erfaringer i efterfølgende bearbejdning. Typiske patientforløb/borgerforløb Patienterne indlægges til et rehabiliteringsforløb på 2-4 uger. De henvises af egen læge eller fra neurologisk ambulatorium. Nogle patienter har forud for indlæggelsen haft besøg af udekørende sygeplejerske eller været på hospitalet til for ambulant undersøgelse, hvor der laves rehabiliterings samtale og foreløbige mål og plan for det kommende ophold. Side 3 af 7

4 Typiske patientforløb/borgerforløb Andre får rehabiliterings samtalen ved indlæggelsen. Samtalen fortages af den sundhedsfaglige kontakt person der fungerer som tovholder gennem hele patientens indlæggelse. Der vælges et hoved indsats område som bliver det overordnede tema for indlæggelsen: Mit psykologiske velbefindende. Ex. hvordan lærer jeg at leve med sclerose, accept. Min kognition. Ex. udfordringer i hverdagen med hukommelse, struktur og overblik. Mit energiniveau. Ex. hverdagen hænger ikke sammen pga. træthed og manglende energi. Mit fysiske behov. Ex. ønsker ideer, vurdering af optimal træning, samt hjælpemidler. Mine egne behov i hverdagen. Ex. hvordan kan jeg komme til at klare mig selv mest selvstændigt i mit hjem? Jeg vil gerne have kontrol over min tarm funktion Der afholdes ugentlige teammøder, hvor patientens kontakt- fysioterapeut, ergoterapeut, pleje og psykolog arbejder målrettet og tværfagligt omkring den enkelte patient. Øvrige samarbejdspartner fra hospitalet eller primær sektor kan inddrages løbende. I nogle tilfælde vurderes, at der er brug for genindlæggelse eller hjemmebesøg. I enkelte tilfælde vurderes at patienten ikke er motiveret eller har ressourcer til rehabilitering og må sendes hjem før planlagt. Patientens sundhedsfaglige kontaktperson har ugentlige evalueringssamtaler med patienten, hvor der løbende evalueres samt planlægges for den kommende uge, tid. Den studerende, vil under vejledning selvstændigt eller sammen med fast personale, varetage funktionen som kontaktperson på tildelte patienter. Metoder i klinisk praksis Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering. Kliniske metoder til at vurdere patientens fysiologiske tilstand, ex registrering af vitale værdier, ernæringsscreening og smertevurdering, vandladnings og mave, tarm anamnese. Vurdering af KRAM-faktorer. Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer og miljø. Model til praktisk færdighedsøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde. Didaktisk metode, herunder vurdering af patientens læringsbehov, forudsætninger og metoder til planlægning, udførsel og evaluering af undervisningen. Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Elektroniske systemer til dokumentation af patientforløb Kliniske retningslinjer Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger. Side 4 af 7

5 Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På Sclerosehospitalerne i Danmark arbejdes kontinuerligt med at udvikle såvel den sygeplejefaglige som den tværfaglige dokumentation. Eksempelvis er der udarbejdet kliniske retningslinjer. Der udarbejdes løbende nye instrukser, som opdateres på D4 (Interne retningslinjer). Endvidere arbejdes der efter Den Danske Kvalitetsmodel. Indenfor såvel sygepleje som ergo- og fysioterapi er der i hvert afsnit tilknyttet specialansvarlige, der blandt andet bidrager med at implementere den nyeste viden inden for sclerose-rehabilitering. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afdelingen har vi et læringsmiljø der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfælleskabet og til at deltage i afdelingens fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og underen i sygeplejefaglige drøftelser og i patientpleje. Det vil være muligt at finde rum som kan fungere som studieplads med adgang til IT. Der er i afdelingen og på hospitalet tilgængeligt, relevant faglitteratur. Da Sclerosehospitalet har et begrænset antal studerende, er det samme person som er uddannelsesansvarlig og klinisk vejleder for sygeplejestuderende. Den daglige vejledning kan varetages af alle sygeplejersker og social og sundhedsassistenter i afdelingen. Det er den kliniske vejleder som planlægger og koordinere den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Klinisk undervisning foregår på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder- dog primært i dag-tiden. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning i gennemsnit 30 timer om ugen. Studiedage aftales med den kliniske vejleder. Den studerende vil modtage en velkomst mail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Introduktion til modulet og til afdelingen varetages af den kliniske vejleder den første dag i forløbet. De følgende dage introduceres efter afdelingens introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så det foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, ud fra de aftaler der er med uddannelses institutionen. I form af Vejlednings- og evalueringsmøder Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første 2 uger, med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem klinisk vejleder og den studerende med ajourføring af den kliniske studieplan i e-portfolio. Side 5 af 7

6 Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer print af det udfyldte evalueringsskema. Før- under og efter-vejledning Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje. Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Praksisfællesskabet Deltage i teamets fælles opgaver og rutiner samt indgå i faglige drøftelser. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter på Modul 11 Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se modulbeskrivelsen) Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en kliniske metode, som fx kunne være: En praksisbeskrivelse. Den studerende vælger en patient i samarbejde med klinisk vejleder. Den studerende arbejder med en klinisk metode ift. Sygepleje til en patient med en kompleks og kronisk sygdom. Hvis det er muligt også gerne akut opstået sygdom. Forventninger til den studerende Vi forventer at den studerende Deltager aktivt i sygeplejen og praksisfællesskabet. Læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted. Finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur. Repetere relevant litteratur fra de foregående moduler. Anvender og ajourføre e-portfolio. Tager ansvar for egen læring og uddannelse. Overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler. Har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan for modul 11. Udviser initiativ ved behov for vejledning. Er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende. Reflektere mundtligt og skriftligt ift. den udførte sygepleje. Anvender studiedage konstruktivt i forhold til studiet. Arbejder ud fra Sclerosehospitalets overordnede værdigrundlag som er en anerkendende tilgang til patienterne. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder Uddannet sygeplejerske med bred klinisk erfaring inden for det kliniske felt. Diplom som Klinisk vejleder svarende til 10 ECTS-point. Side 6 af 7

7 Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder på VIA University Collage i Silkeborg. Deltager i netværk med Skanderborg kommunes kliniske vejleder, som inspiration og som sparringspartnere. Uddannet certificeret coach. Fungere ligeledes som uddannelsesansvarlig for sygeplejestuderende på Sclerosehospitalet i Ry. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på sider pr. ECTS-point, svarende til sider. Pensum består af praksis-, udviklingsbaseret viden. Pensum opgivet af klinisk undervisningssted er på sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i E-Portfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer om den studerende har været studieaktiv. Hvilket indbefatter Deltager aktivt i sygeplejeopgaver som beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan. Udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på den ved hjælp af e-portfolio. Deltager i studieaktiviteter som beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan. Afvikler fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode. Afvikler planlagte studieaktiviteter med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse. Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i e-portfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver. Udarbejdet af: undervisningssted, dato og ledelsesansvarlig: Sclerosehospitalet i Ry/1 Juli 2015/ Uddannelsesansvarlig Marianne Olsen/msols Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen: udbudssted og dato. Side 7 af 7