LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2014

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2014"

Transkript

1 LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 214 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI nr

2 [Tom side]

3 LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 214 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr Gitte Blicher-Mathiesen 1 Anton Rasmussen 1 Jonas Rolighed 1 Hans Estrup Andersen 1 Pia Grewy Jensen 1 Jianlian Wienke 1 Birgitte Hansen 2 Lærke Thorling 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Bioscience 2 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland GEUS AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI

4 Datablad Serietitel og nummer: Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 164 Titel: Landovervågningsoplande 214 Undertitel: NOVANA Forfattere: Gitte Blicher-Mathiesen 1, Anton Rasmussen 1, Jonas Rolighed 1, Hans Estrup Andersen 1, Pia Grewy Jensen 1, Jianlian Wienke 1, Birgitte Hansen 2 & Lærke Thorling 2 Institutioner: 1 Aarhus Universitet, Institut for Bioscience 2 De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS Udgiver: Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi URL: Udgivelsesår: 215 Redaktion afsluttet: 215 Faglig kommentering: Naturstyrelsens enheder Kvalitetssikring, DCE: Poul Nordemann Jensen Finansiel støtte: Bedes citeret: Miljøministeriet Blicher-Mathiesen, G., Rasmussen, A., Rolighed, J., Andersen, H.E., Jensen, P.G., Wienke, J., Hansen, B. & Thorling, L Landovervågningsoplande 214. NOVANA. Aarhus Universitet, DCE Nationalt Center for Miljø og Energi, 15 s. - Videnskabelig rapport fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi nr Gengivelse tilladt med tydelig kildeangivelse Sammenfatning: Emneord: Layout: Foto forside: Landovervågningsprogrammet udføres i 6 små landbrugsdominerede oplande. Interviewoplysninger om landbrugspraksis viser, at der igennem overvågningsperioden er en markant bedre udnyttelsen af husdyrgødningen. Det skyldes primært en øget opbevaringskapacitet for husdyrgødning, at en øget andel af husdyrgødningen udbringes forår og sommer, samt at der er taget forbedrede udbringningsteknikker i anvendelse. Modelberegninger baseret på oplysning om landbrugspraksis viser, at kvælstofudvaskningen for det dyrkede areal er reduceret med 43 % fra 199 til 23. Herefter er udvaskningen nogenlunde på samme niveau, dog med et lidt lavere niveau i 214. Målinger viser, at kvælstofkoncentrationerne i rodzonevandet er faldet ca. 23 % på lerjorde og ca. 48 % på sandjorde i perioden 199/91-23/4, mens der ikke kan måles signifikant fald efter dette år. I Ferskvandsovervågningen er der for vandløb i dyrkede oplande beregnet et generelt fald i kvælstofkoncentrationen på ca. 49 % fra 1989 til 214. Landovervågningsoplande, miljøtilstand, overvågning, kvælstofudvaskning, rodzonemålinger, hydrologisk kredsløb Grafisk Værksted, AU Silkeborg Oplandet til Horndrup Bæk. Foto: Gitte Blicher-Mathiesen ISBN: ISSN (elektronisk): Sideantal: 15 Internetversion: Supplerende oplysninger: Rapporten er tilgængelig i elektronisk format (pdf) som NOVANA er et program for en samlet og systematisk overvågning af både vandig og terrestrisk natur og miljø. NOVANA erstattede 1. januar 24 det tidligere overvågningsprogram NOVA-23, som alene omfattede vandmiljøet.

5 Indhold Forord 5 Sammenfatning 6 1 Landovervågningsprogrammet 13 2 Nedbørs- og temperaturforhold i oplandene og på landsplan Temperatur Nedbør 15 3 Kvælstofanvendelse i landbruget Handlingsplaner Husdyr i hele landet og husdyrtæthed i landovervågningsoplandene Gødningsforbrug og N-kvote i hele landet Markbalancer for kvælstof i hele landet og i landovervågningsoplandene Jordbearbejdning Efterafgrøder Håndtering af husdyrgødning Høstudbytter for afgrøderne i Udnyttelse af husdyrgødning 33 4 Kvælstof i rodzonevand, drænvand og øvre grundvand målinger Vandafstrømning beregnet med Daisy Kvælstofformer i jordvandet Udvikling i målt kvælstofudvaskning Målt kvælstofudvaskning i relation til lokalitet og landbrugsdrift Målt kvælstoftransport i dræn Kvælstof i øvre grundvand Sammenhæng mellem nitratindhold i jordvand og i det øvre grundvand 47 5 Kvælstofudvaskning fra rodzonen - modelberegnet Resultat af modelberegningen 49 6 Kvælstofafstrømning til vandløb Vandafstrømning fra lerede og sandede oplande Koncentration af kvælstof Tab af kvælstof fra oplandene 55 7 Kvælstofkredsløbet i landbrugs-økosystemer Koncentrationsprofilet i det hydrologiske kredsløb Kvælstoftransporter i det hydrologiske kredsløb 58 8 Fosforanvendelse i landbruget Regulering af landbrugets forbrug af fosfor Fosforbalancen for hele landet og i landovervågningsoplandene 6

6 9 Fosfor i rodzonevand, drænvand og øvre grundvand - målinger Måleprogram Fosforudvaskning fra rodzonen Fosfortransport fra dræn til overfladevand Fosfor i det øvre grundvand 69 1 Fosforafstrømning til vandløb Koncentration af fosfor Tab af fosfor fra oplandene Fosfor i landbrugsøkosystemer Fosforoverskud og tab til overfladevand Fosforkoncentrationer i de forskellige dele af det hydrologiske kredsløb Pesticidanvendelse i landbruget Pesticidhandlingsplaner Opgørelsesmetoder Behandlingshyppighed på landsplan Behandlingsindeks og aktiv stoffer i landovervågningsoplandene i Sprøjtetidspunkter Referencer 83 Bilag 1 Markbalancer for Bilag 2a Kvælstofbalancer for landovervågningsoplandene, opdelt på hvert af de 6 oplande. 96 Bilag 2b Kvælstof- og fosforbalancer i landovervågningsoplandene, opdelt på brugstyper og husdyrtæthed 99 Bilag 3 Opgørelsesmetoder til markbalancer og N-kvoter 1 Bilag 4 Regler for landbrugets dyrkning af afgrøder og anvendelse af gødning 12 Bilag 5.1 Landbrugspraksis på stationsmarkerne 16 Bilag 6.1 Metodebeskrivelse 143 Bilag 6.2 Metodebeskrivelse 145 Appendiks 1. Beskrivelse af oplandene 146 Appendiks 2. Vandmiljøhandlingsplaner 148

7 Forord Denne rapport udgives af DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi, Aarhus Universitet (DCE) som et led i den landsdækkende rapportering af det Nationale program for Overvågning af VAndmiljøet og NAturen (NOVANA). NOVANA er fjerde generation af nationale overvågningsprogrammer, som med udgangspunkt i Vandmiljøplanens Overvågningsprogram blev iværksat efteråret Nærværende rapport omfatter data til og med 214. Overvågningsprogrammet er målrettet mod at tilvejebringe det nødvendige dokumentations- og videngrundlag til at understøtte Danmarks overvågningsbehov og forpligtelser, bl.a. i forhold til en række EU-direktiver indenfor natur- og miljøområdet. Programmet er løbende tilpasset overvågningsbehovene og omfatter overvågning af tilstand og udvikling i vandmiljøet og naturen, herunder den terrestriske natur og luftkvalitet. DCE har som en væsentlig opgave for Miljøministeriet at bidrage med forskningsbaseret rådgivning til styrkelse af det faglige grundlag for miljøpolitiske prioriteringer og beslutninger. Som led heri forestår DCE med bidrag fra Institut for Bioscience og Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet den landsdækkende rapportering af overvågningsprogrammet inden for områderne ferske vande, marine områder, landovervågning, atmosfæren samt arter og naturtyper. I overvågningsprogrammet er der en arbejds- og ansvarsdeling mellem fagdatacentrene og Naturstyrelsen. Fagdatacentret for grundvand er placeret hos De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), fagcentret for punktkilder hos Naturstyrelsen, mens fagdatacentrene for vandløb, søer, marine områder, landovervågning samt arter og naturtyper er placeret hos Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og fagdatacentret for atmosfæren hos Institut for Miljøvidenskab, Aarhus Universitet. Denne rapport er udarbejdet af Fagdatacenter for landovervågning, Institut for Bioscience i samarbejde med GEUS. Rapporten har været i høring hos Naturstyrelsen og er baseret på data indsamlet af Naturstyrelsens naturforvaltningsenheder. Konklusionerne i denne rapport sammenfattes med konklusionerne fra de øvrige fagdatacenter-rapporter i Vandmiljø og natur 214, som udgives af DCE, GEUS og Naturstyrelsen. 5

8 Sammenfatning Konklusion På landsplan er handelsgødningsforbruget reduceret med knap 5 % i perioden fra 199 til 214, mens kvælstofoverskuddet i markbalancen er reduceret med 45 %. Størst nedgang i markbalancen er sket i perioden frem til 23 med tons N, mens der herefter findes en nedgang på mellem 1. og godt 25. tons N. Det indberettede forbrug af handelsgødning i gødningsregnskaberne, opgjort for hele landet, har nogenlunde været konstant i perioden Modelberegninger for landovervågningsoplandene har vist, at kvælstofudvaskningen fra landbrugsarealerne er reduceret med 43 % fra 199 til 23. Fra dette år og frem til 213 er den årlige modelberegnede udvaskningen stort set på samme niveau, kg N/ha, men er reduceret til 58 kg N/ha i 214. Det skyldes primært at kornafgrøder i højere grad følges af en efterafgrøde eller en anden vinterafgrøde i efteråret 214. Forbud mod jordbearbejdning i efteråret trådte i kraft i efteråret 211. Effekten af dette virkemiddel er ikke indeholdt i modelberegningen. Målinger har vist, at kvælstofkoncentrationerne i rodzonevandet er faldet ca. 23 % på lerjorde og ca. 48 % på sandjorde i perioden 199/91-23/4. I ferskvandsovervågningen er der for vandløb i dyrkede oplande beregnet et generelt fald i kvælstofkoncentrationen på ca. 49 % fra 1989 til 214. Ved slutevalueringen af Vandmiljøplan II i 23 blev det vurderet, at kvælstofudvaskningen på landsplan var reduceret med 48 % fra 1985 til 23. Landovervågningsprogrammet I Vandmiljøplanens Landovervågningsprogram undersøges landbrugets gødningsanvendelse samt tab af næringsstoffer til vandmiljøet. Landovervågningsprogrammet startede i Overvågningen blev i perioden udført i 7 små landbrugsdominerede vandløbsoplande på hver 5-15 km 2. Med NOVANA udgik et af oplandene i 24, idet dette ikke var repræsentativt for dansk landbrug. Således foretages årligt interviewundersøgelse om landbrugspraksis i 6 oplande. I fem af oplandene udføres endvidere målinger af næringsstoftransport i samtlige dele af vandkredsløbet (figur 1). Disse fem oplande har været med i hele undersøgelsesperioden og anvendes ved opgørelse af udviklingen i landbruget. Oplandene er udvalgt med henblik på at repræsentere variationer i jordbund, klima og landbrugspraksis inden for landet. Husdyrtætheden for oplandene udgør 1,6 DE ha -1 i 214 og er lidt større end husdyrtætheden for hele landet på,87 DE ha -1 for det samme år. Oplandene vil ikke nødvendigvis i alle forhold være fuldstændig repræsentative for landet, men repræsentere som før nævnt variationer i klima, jordtyper og landbrugspraksis. 6

9 Vandmiljøplanerne Under vandmiljøplanerne er indført en række initiativer, som har medvirket til at nedbringe forbruget af kvælstof i handelsgødning. Herigennem er udvaskningen af kvælstof reduceret. Endvidere er der stillet krav om efterafgrøder i efteråret. Formålet er, at disse afgrøder skal optage det kvælstof, som er tilbage i jorden efter høst, eller som frigives i løbet af efteråret og vinteren, og som ellers potentielt ville blive udvasket. I 29 blev Vandmiljøplan III erstattet af Grøn Vækst. I Grøn Vækst er der vedtaget en række nye tiltag, som skal reducere kvælstofudledningen yderligere. I de tidligere vandmiljøplaner gik målsætningen på at reducere kvælstofudvaskningen fra rodzonen. Med Grøn Vækst er der sket et paradigmeskift, idet målsætningen nu går på at reducere udledningen til havet. Målsætningen var oprindeligt at reducere landbrugets årlige udledning til havet med 19. tons N. Der er i oktober 214 vedtaget Vandplaner med virkemidler, der skal sikre en reduktion på 6.6 tons N frem mod 215. For fosfor skal den årlige udledning fra landbruget til vandløb og søer tilsvarende reduceres med 51 tons P frem mod 215. Planerne er kort beskrevet i tabel 1. Figur 1. Oversigt over landovervågningsoplandenes placering. Årlig interviewundersøgelse + måling i vandkredsløb Årlig interviewundersøgelse Odder Bæk (LOOP 2) Horndrup Bæk (LOOP 3) Bolbro Bæk (LOOP 6) Lille Bæk (LOOP 4) Hule Bæk (LOOP 7) Højvads Rende (LOOP 1) 7

10 Tabel 1. Oversigt over Vandmiljøhandlingsplaner i Danmark. NPO-handlingsplanen, 1985 Forbud mod direkte udledninger, ingen husdyrgødning på frossen jord, harmonikrav Vandmiljøplan I, 1987 Krav til opbevaringskapacitet, forbud mod husdyrgødningsudbringning efterår og vinter på ubevokset jord, grønne marker, sædskifte- og gødningsplaner, krav til spildevandsrensning Handlingsplanen for Lovpligtig N-normer til afgrøder og lovpligtige gødningsregnskaber, krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning Bæredygtigt landbrug, 1991 og 1996 Vandmiljøplan II, 1998 Vådområder, skovrejsning, miljøvenlig jordbrugsdrift, økologisk jordbrug, yderligere efterafgrøder, nedsatte gødningsnormer, øget krav til udnyttelse af husdyrgødning Politisk midtvejsevaluering af Ændrede regler for tilskud til retablering af vådområder, Vandmiljøplan II, 21 reduktion i brødhvedetillæg, opstramninger af normer til græs, efterafgrøder, vinterhvede og byg Vandmiljøplan III, 24 Øget krav til efterafgrøder, udnyttelse af husdyrgødning, vådområder, miljøvenlig jordbrugsdrift, skovrejsning, afgift på mineralsk foderfosfat, bufferzoner til sårbar natur og gyllehandlingsplan Grøn Vækst, tons N: Neutralisering af kvælstofeffekt ved udtagning af landbrugsjord til veje, byer og natur. Øget krav til efterafgrøder. Begrænsninger i jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder. Randzoner langs vandløb og søer. Vådområder. Resterende 1. tons N: under forhandling, herunder muligheden for omlægning af kvælstofreguleringen. Vandplan 1, 214 Virkemidler skal sikre en reduktion på 6.6 tons N og 51 (erstatter Grøn Vækst) tons P i den udledning til kystvande frem mod 215. Kvælstof Kvælstofanvendelse i landbruget Handelsgødningsforbruget af kvælstof for hele landet er faldet fra 394. tons N i 199 til 23.4 tons N i 214, mens kvælstof i husdyrgødning er faldet fra 244. til 228. tons N i perioden Indholdet af kvælstof i husdyrgødningen er endnu ikke opgjort efter 211. Det indberettede forbrug af handelsgødning i gødningsregnskaberne har for hele landet været nogenlunde konstant i perioden Mængderne af kvælstof fjernet fra markerne ved høst har varieret i perioden afhængig af årets høst. Udbyttet har dog været stigende de sidste 5-6 år, bl.a. fordi braklagte arealer blev udfaset i 28. Samlet er overskuddet i markbalancen faldet fra 44.4 tons N i 199 til ca tons N i 214. Størst nedgang i markbalancen er sket i perioden frem til 23, en reduktion på knap 4 %, mens markbalancen efter 23 er mellem 1. og godt 25. tons N mindre. Data fra landovervågningsoplandene for 214 viser, at overskuddet af kvælstof i markbalancen er ca. 37 kg ha -1 for planteavlsbrug, der ikke anvender husdyrgødning, mod 7-13 kg N ha -1 for husdyrbrug og planteavlsbrug, der anvender husdyrgødning. Endvidere stiger overskuddet med stigende husdyrtæthed. 8

11 Tabel 2. Oversigt over udvikling i nøgleparametre for husdyrgødningsanvendelse i landovervågningsoplandene for 199, 212, 213 og måneders opbevaringskapacitet af flydende gødning, % af dyreenheder (DE) Forårs- og sommerudbringning af flydende husdyrgødning, % af DE Udbringning med slæbeslanger eller nedfældning, % af total N i den flydende husdyrgødning Heraf Slangeudlagt Heraf Nedfældet Der har igennem overvågningsperioden været en markant forbedring af udnyttelsen af husdyrgødningen som følge af, at opbevaringskapaciteten er øget, at en stigende andel af gødningen udbringes om foråret og sommeren, samt at der er taget forbedrede udbringningsteknikker i anvendelse (tabel 2). I 27 var der et krav om efterafgrøder på 6 % af efterafgrødegrundlaget for brug med mindre end,8 DE/ha og på 1 % for brug med mere end,8 DE/ha. Fra 28 er kravet øget med 4 %. For landovervågningsoplandene blev det samlede arealkrav til efterafgrøder i 214 opgjort til 12,4 % af efterafgrødegrundarealet. Det etablerede efterafgrødeareal var 13,5 % af efterafgrødegrundlaget i 213, hvorved arealkravet til efterafgrøder derfor blev opfyldt. I Grøn Vækst er der endvidere sat fokus på ændret jordbearbejdning om efteråret som et virkemiddel til at reducere kvælstofudvaskningen fra landbrugsjord. Således må der ikke foretages jordbearbejdning om efteråret forud for forårssåede afgrøder. Reglen indebærer, at der ikke må harves eller pløjes før 1. november på lerjorde og før 1. februar på sandjorde. Endvidere indebærer Grøn Vækst, at græsmarker i omdrift ikke må ompløjes om efteråret. Virkemidlerne er implementeret med virkning for høståret 212. Praksis for jordbearbejdning om efteråret er opgjort på fire års data fra landovervågningsoplandene, før virkemidlet trådte i kraft. For disse år blev der foretaget jordbehandling (harvning og/eller pløjning) om efteråret forud for forårssåede afgrøder på ca. 14 % af dette areal. Efter at virkemidlet er trådt i kraft er dette reduceret til gennemsnitlig 7 % for perioden Med hensyn til omlægning af græsmarkerne skete dette om efteråret på 34 % af det omlagte areal, opgjort som et gennemsnit af 4 år før virkemidlet trådte i kraft, mens omlægningen efter virkemidlet er trådt i kraft er reduceret til gennemsnitlig 1 % for perioden I gennemsnit var der for hele landet i årene i alt ca ha med forårssåede afgrøder og ca ha med græs i omdrift. Hvis landovervågningsdata for jordbearbejdning anvendes for forårssåede afgrøder og græs i omdrift for hele landet, svarer det til, at der for hele landet foretages jordbearbejdning om efteråret forud for forårssåede afgrøder på ca ha, og at ompløjning af græs om efteråret foretages på ca. 32. ha. Ved at anvende ingen jordbearbejdning om efteråret reduceres udvaskningen med 1 kg N/ha og ingen ompløjning af fodergræs reducerer udvaskningen med 36 kg N/ha. Dette svarer til en årlig reduktion i kvælstofudvaskningen på ca. 1.2 tons N for hvert af begge virkemidler. Udviklingstendenser i kvælstofkoncentrationer i det hydrologiske kredsløb I landovervågningsoplandene måles kvælstofkoncentrationerne i rodzonen på 17 stationsmarker i 3 lerjordsoplande og på 12 stationsmarker i 2 sand- 9

12 jordsoplande. Der er store årsvariationer afhængigt af de klimatiske forhold. En analyse af udviklingstendenser for perioden 199/91-23/4 viser et statistisk signifikant fald i de årlige vandføringsvægtede kvælstofkoncentrationer på ca. 23 % for lerjordsoplandene og ca. 48 % for sandjordsoplandene. Spredningen på tallene er imidlertid stor, og med 95 % sandsynlighed er reduktionen mellem og 73 % for lerjordene og mellem 9 og 89 % for sandjordene. Siden 23/4 har der ikke kunnet måles noget statistisk fald i kvælstofkoncentrationerne. Derimod har koncentrationerne i sandjordsoplandene svinget mellem 9 og 24 mg NO 3- N l -1 i perioden 28/9-213/14. Både for ler- og sandjordsoplandene er der for perioden en tydelig tendens til et fald i det iltede grundvands gennemsnitlige nitratindhold. For lerjordsoplandene ligger den gennemsnitlige nitratkoncentration under EU s grænseværdi på 5 mg NO 3- /l og den reduceres fra omkring 5 til ca. 3 mg NO 3- /l, med det største fald frem til 26. For sandjordsoplandene ligger den gennemsnitlig nitratkoncentration over grænseværdien på 5 mg NO 3 - /l, og reduceres fra ca. 1 til godt 5 mg NO 3- /l l. Her er faldet størst frem til 2, hvorpå koncentrationen variere. Der er dog målt en højere koncentration på 77 mg/l i 214. De høje nitratkoncentrationer i rodzonen og i det øvre iltede grundvand i 214 skyldes, at der i nogle tilfælde ikke anvendes afgrøder med høj kvælstofoptagelse efter ompløjning af flere årig græs, og der måles også høje nitratkoncentrationer efter dyrkning af majs (figur 2). På lerjord ses et betydeligt fald i kvælstofkoncentrationen i vandet fra det forlader rodzonen, til det når ned i det øvre iltede grundvand. Nedgangen skyldes denitrifikation i jordlag fra bunden af rodzonen og ned til det iltede grundvandet. På sandjord ligger kvælstofkoncentrationerne i rodzonevandet og i det øvre iltede grundvand tættere på hinanden. Nitrat koncentration (mg NO 3 /l) 25 Ler, rodzone, 1m 2 Ler, øvre grundvand, 1,5-5m 15 1 Grænseværdi Nitrat koncentration (mg N/l) Nitrat koncentration (mg NO3 /l) 25 Sand, rodzone, 1m 2 Sand, øvre grundvand, 1,5-5m 15 1 Grænseværdi Nitrat koncentration (mg N/l) 199/91 92/93 94/95 96/97 98/99 /1 2/3 4/5 6/7 8/9 1/11 212/13 Figur 2. Udviklingen i målte nitratkoncentrationer i perioden 199/91 til 213/14 for rodzonevand og det øvre grundvand i tre lerjords- og to sandjordsoplande. Grænseværdier angiver EU s krav til maximal nitratkoncentration i drikkevand. 1

13 Kvælstofudvaskning fra hele det dyrkede areal i landovervågningsoplandene er modelberegnet ved hjælp af N-LES modellen (Kristensen et al., 28) på baggrund af data fra interviewundersøgelsen og ved et gennemsnitsklima for en 2-årig periode, 199/91-213/14. Fra 1991 til 23 blev der fundet en reduktion i udvaskningen på ca. 43 %. Herefter og frem til 213 har den beregnede årlige udvaskning ligget på et nogenlunde konstant niveau på kg N/ha, men er reduceret til 58 kg N/ha i 214. Det skyldes primært at kornafgrøder i højere grad følges af en efterafgrøde eller en anden vinterafgrøde. I et større antal landbrugsdominerede oplande, i alt 54 oplande, i ferskvandsovervågningen er der fundet et fald i kvælstofkoncentrationen i vandløbene på 49 % for perioden Kvælstofkredsløbet for de seneste 5 år, 29/1-213/14, er skitseret i figur 3. Den gennemsnitlige årlige modelberegnede (N-LES4) kvælstofudvaskning fra rodzonen for de seneste fem år er ca. 5 kg N ha -1 på lerjorde og ca. 91 kg N ha -1 på sandjorde. På såvel lerjordene som sandjordene er udvaskningen mindre end nettotilførslen, idet der også sker tab ved ammoniakfordampning ved udbringning af husdyrgødning og N-tab ved denitrifikation. Udvaskningen er væsentlig større fra sandjordene end fra lerjordene. Til trods herfor er kvælstoftransporterne i vandløbene væsentlig højere i lerjordsoplandene (ca. 15 kg N ha -1 ) end i sandjordsoplandene (henholdsvis ca. 6 og 14 kg N ha -1 for de to oplandstyper). Dette skyldes, at vandafstrømningen på lerjordene sker gennem de øvre jordlag og via dræn, mens vandafstrømningen på sandjordene i højere grad sker gennem de dybere jordlag, hvor der forekommer en betydelig kvælstofreduktion. Det årlige kvælstofkredsløb (29/1 213/14) Sandjordsoplande (gennemsnit af 2 oplande) Lerjordsoplande (gennemsnit af 3 oplande) Naturoplande Afgrøde 143 kg N/ha Handelsgødning Husdyrgødning Atm. + fix Total 55 kg N/ha 135 kg N/ha 48 kg N/ha 238 kg N/ha Handelsgødning Husdyrgødning Atm. + fix Total 9 kg N/ha 69 kg N/ha 21 kg N/ha 18 kg N/ha Afgrøde 119 kg N/ha Atm. + fix 13 kg N/ha Rodzone Rodzone Rodzone Dræn+overfl. afstrøm. 89 kg N/ha 5 kg N/ha ca kg N/ha 1) Vandløb 11 kg N/ha 2 kg N/ha 9 kg N/ha Grundvand Grundvand 6 kg N/ha 9 kg N/ha Vandløb 15 kg N/ha Grundvand Vandløb 2-3 kg N/ha Nedstrøms vandløb + regionalt grundvandsmagasin? kg N/ha Nedstrøms vandløb Regionalt grundvandsmagasin? kg N/ha Figur 3. Skematisering af kvælstofkredsløbet i henholdsvis dyrkede lerjords- og sandjordsoplande samt for naturoplande for de hydrologiske år 29/1-213/14 (og tilhørende landbrugspraksis ). Tilførsel og fraførsel af kvælstof er baseret på data fra interviewundersøgelsen og udvaskningen er modelberegnet med N-LES4 for alle marker i oplandet. NB! Vandløbstransport i landbrugsoplandene er korrigeret for naturarealer og spildevandsudledning, dvs. transporten repræsenterer det dyrkede areal inklusiv spredt bebyggelse. 1) Intervallet for naturarealer, 2-12 kg N ha -1, henviser til udvaskningen fra henholdsvis gammel natur og landbrugsjord omlagt til natur. 11

14 Fosforanvendelse i landbruget Anvendelse af fosfor i husdyrgødning er indirekte reguleret gennem harmonikravene, mens anvendelse af mineralsk fosfor i foder er siden 25 reguleret gennem en afgift på 4 kroner pr. kg. På landsplan er der sket en reduktion i forbrug af fosfor med handelsgødning fra 4.6 tons P i 199 til 13. tons P i 214. Fosfortilførsel med husdyrgødning er faldet fra 54.6 til 41.3 tons P i perioden Fosforoverskuddet i marken er herved faldet fra ca tons P i 199 til ca. 7. tons P i 214. Overskuddet i 214 er beregnet under antagelse af, at fosfor i husdyrgødning ikke har ændret sig siden 211, idet fosforindholdet i husdyrgødning ikke er opdateret siden. Data fra landovervågningsoplandene for 214 har vist, at der på planteavlsbrug, der ikke anvender husdyrgødning, var et fosforunderskud på 7,1 kg P/ha, mens der på husdyrbrugene og planteavlsbrug, der anvender husdyrgødning, var et overskud på 2,1-6,3 kg P ha -1. Fosfor i vandmiljøet Ved godt 75 % af jordvandsstationerne har de gennemsnitlige koncentrationer af opløst ortho-p ligget på,4-,4 mg P l -1, mens der ved knap 25 % af stationerne har været koncentrationer på,1-,5 mg P l -1 i nogle få år eller i hele perioden. I det øvre grundvand har mediankoncentrationen af ortho-p ligget på mindre end ca.,1-,2 mg P l -1, mens mediankoncentrationen af total P har ligget på,13-,43. I 2-3 % af alle grundvandsanalyserne har der været markant højere fosforindhold på over,1 mg P l -1. Tab af fosfor til vandløbene har i gennemsnit for perioden udgjort,2-,5 kg P ha -1 pr år for landovervågningsoplandene. Det er altså kun en lille del af fosforoverskuddet, der ophobes på husdyrbrug, der tabes til overfladevand. Den øvrige del ophobes i overfladejorden eller nedvaskes til dybere jordlag. Fosfortabet til vandløb er lille i forhold til de fosformængder, der tilføres i landbruget. Det skal imidlertid understreges, at de koncentrationer der forekommer i vandløbene i dag (,1-,18 mg total P l -1 ), kan give anledning til eutrofiering i søerne. Tab af fosfor til vandløbene skyldes erosion fra marker og brinker, drænvandstab samt udledninger fra spredt bebyggelse. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at også udvaskning af fosfor med jordvand og grundvand kan bidrage til P tabet, idet der på nogle lokaliteter og i nogle år måles høje fosforkoncentrationer i disse medier. I jordvand og drænvand blev der i 28/9-213/14 målt på både opløst ortho-p og opløst total P. Forskellen antages at bestå af opløst organisk P. Analyserne viste, at opløst organisk P udgjorde 25 % af den opløste fraktion i både jordvand og drænvand. Endvidere viste analyser af det øvre grundvand, at opløst organisk P eller kolloidalt P udgør et ikke ubetydeligt bidrag til den opløste fosforfraktion i grundvandet. 12

15 1 Landovervågningsprogrammet Med vedtagelsen af Vandmiljøplan I i 1987 blev det samtidig besluttet at igangsætte et overvågningsprogram til at følge op på effekten af de vedtagne tiltag. Landovervågningsprogrammet blev iværksat i Målet med dette program er at kortlægge udviklingen i landbrugspraksis, at bestemme næringsstofudvaskningen og næringsstoftransporten til vandløbene, samt at vurdere landbrugets betydning for grundvandskvaliteten. Ved revision af programmet i 1998 (National overvågningsprogram af Vandmiljøet, NOVA 23) blev overvågningsprogrammet udvidet fra 6 til 7 overvågningsoplande med årlig kortlægning af landbrugspraksis, og der blev etableret yderligere 2 oplande, hvor landbrugspraksis blev kortlagt én gang i NOVA 23-perioden. Endvidere blev der i 1998 inkluderet miljøfremmede stoffer. Fra 24 (NOVANA) udgik et af de oprindelige landovervågningsoplande. Endvidere blev analyseprogrammet for pesticider i drænvand og vandløb nedlagt. Derimod er der i en afgrænset periode under NOVANA foretaget opprioritering af arbejdet med næringsstofbalancer på ejendomsniveau samt analyse af risiko for P-udvaskning fra jorden. Kortlægningen af landbrugspraksis i de 2 oplande er ikke videreført under NOVANA. Undersøgelsesprogrammet bestod af følgende komponenter: Interviewundersøgelse blandt landmændene i oplandene på markniveau og ejendomsniveau Måleprogram for vandafstrømning og næringsstofkoncentrationer i samtlige dele af vandkredsløbet (5 oplande); stationsnettet består af: Jordvandsstationer Drænstationer Grundvandsstationer (øvre grundvand) Vandløbsstationer. Måleprogram for uorganiske sporstoffer, pesticidindhold og andre miljøfremmede stoffer i det øvre grundvand (5 oplande) udgik pga. besparelser i 27. Naturstyrelsens lokale enheder står for de årlige interviewundersøgelser samt målinger i vandkredsløbet samt kvalitetssikring af data. Institut for Bioscience, Aarhus Universitet og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland - GEUS foretager sammenstilling af data og landsdækkende vurderinger, som offentliggøres i denne rapport. Årets LOOP-rapport omfatter kvælstof og fosfor i det hydrologiske kredsløb samt anvendelse af bekæmpelsesmidler på markniveau. 13

16 Figur 1.1. Oversigt over landovervågningsoplandenes beliggenhed. Årlig interviewundersøgelse + måling i vandkredsløb Årlig interviewundersøgelse Odder Bæk (LOOP 2) Horndrup Bæk (LOOP 3) Bolbro Bæk (LOOP 6) Lille Bæk (LOOP 4) Hule Bæk (LOOP 7) Højvads Rende (LOOP 1) Data fra Landovervågningen blev i 23 anvendt i forbindelse med slutevalueringen af VMP II, og i 28 ved midtvejsevalueringen af VMP III. Dette arbejde er offentliggjort på hjemmesiderne hos DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi og DCA - Nationalt Center for Jordbrug og Fødevarer, Aarhus Universitet. Endvidere anvendes data fra Landovervågningen til de årlige rapporter, der skal fremsendes til EU-kommissionen i forbindelse med Danmarks Undtagelse fra Nitratdirektivet, og til den fireårlige afrapportering af implementeringen af nitratdirektivet til Kommissionen. 14

17 2 Nedbørs- og temperaturforhold i oplandene og på landsplan Temperaturen i vintermånederne har betydning for mineraliseringen af organisk bundet kvælstof i jorden. Jo højere temperatur, jo mere kvælstof kan der frigives. Desuden er temperaturen sammen med vindforhold afgørende for fordampningen af vand gennem planter og fra jordoverfladen. Om sommeren overstiger fordampningen oftest nedbøren, mens der om vinteren stort set ingen fordampning forekommer. Lav fordampning medfører, at der er et større overskud af vand, der siver gennem rodzonen og medtage opløste næringsstoffer. Derfor forekommer den største udvaskning af kvælstof og fosfor om vinteren. Mængden af nedbør og fordampning er bestemmende for hvor meget vand, der siver gennem jorden. Strømmer der meget vand gennem jorden udvaskes der også meget kvælstof og fosfor og omvendt ved lille vandgennemstrømning. 2.1 Temperatur Året 214 var rekordvarmt med en gennemsnitlig middeltemperatur på 1, o C. Det er 2,3 o C over normalen på 7,7 o C, og 1,2 o C varmere end gennemsnittet på 8,8 o C for perioden Antal frostdøgn var rekordlavt og foråret, juli og november havde ligeledes rekord høje temperaturer (Cappelen, 215) (Figur 2.1). Sommeren var varm og solrig og medførte høje udbytter for de dyrkede afgrøder. 2.2 Nedbør I det hydrologiske år 212/13 faldt der gennemsnitlig 751 mm nedbør for hele landet, hvilket er lidt mere end de 712 mm, der falder i et normalt år (ikke korrigerede værdier, Cappelen og Jørgensen, 214 og Cappelen, 215). Tabel 2.1. Årsnedbør korrigeret til jordoverfladen (Refsgaard et al., 211) for hydrologiske år ( ) for LOOP-oplandene opgjort for perioden 199/91-213/14 samt som gennemsnit for hele overvågningsperioden. LOOP 9/91 91/92 92/93 93/94 94/95 95/96 96/97 97/98 98/99 99/ /1 1/2 2/3 3/4 4/5 1. Storstrøm Fyn Vejle/Århus Vestsjælland Nordjylland Sønderjylland /6 6/7 7/8 8/9 9/1 1/11 11/12 12/13 13/14 Gennemsnit 199/91-213/14 1. Storstrøm Fyn Vejle/Århus Vestsjælland Nordjylland Sønderjylland

18 3 Temperatur ( C) Figur 2.1. Middeltemperaturen for landet, beregnet på ugebasis for Normalkurven repræsenterer månedsgennemsnit af perioden Det hydrologiske år 213/14 var lidt mere nedbørfattigt end dekadenormalen. Efteråret 213 og vinteren 213/14 havde et lille overskud af nedbør, mens foråret 214 som gennemsnit havde normale nedbørsmængder. Nedbøren er ikke jævnt fordelt i landet, som det fremgår af tabel 2.1. Generelt får Sønderjylland og Midt- og Vestjylland mere nedbør end landet som helhed, og især Storstrøm og Vestsjælland får ofte mindre nedbør end landsgennemsnittet. For LOOP 1 og 2 lå nedbørsmængderne for det hydrologiske år 213/214 på samme niveau som gennemsnittet for overvågningsperioden, for LOOP 3, 4 g 7 var nedbøren mindre og for LOOP 6 var nedbøren højere end gennemsnittet for overvågningsperioden (Tabel 2.1, Figur 2.2). Nedbøren bliver korrigeret til jordoverfladen for opfugtningstab, læ og vind, idet nedbørsmålerne står i 1 m s højde, og læ og vindforhold betyder at den målte nedbør bliver for lille. Ind til 211 blev disse korrektioner foretaget med faste månedskorrektioner (Allerup et al., 1998), mens der i 211 blev udarbejdet nye døgnkorrektioner baseret på lufttemperatur, nedbørsintensitet og vind (Refsgaard et al., 211) Årsnedbør (mm/år) LOOP 1 LOOP 4 LOOP 3 LOOP 7 LOOP 2 LOOP 6 199/91 92/93 94/95 96/97 98/99 /1 2/3 4/5 6/7 8/9 1/11 212/13 Figur 2.2. Årsnedbør for det hydrologiske år ( ) opgjort for LOOP-oplandene i perioden 199/91 213/14. Nedbøren er korrigeret til jordoverfladen ifølge Refsgaard et al., (211). 16

19 De nye døgndynamiske nedbørskorrektioner er nu indarbejdet i nedbørsberegningerne i landovervågningen. I tabel 2.2 ses, at den gennemsnitlig årsnedbør opgjort med døgnkorrektioner ligger mellem 24 og 79 mm lavere end opgjort med de faste månedskorrektioner. Forskellen mellem de to nedbørskorrektion for perioden 199/91-211/12 er vist for LOOP 1,4 og 6 i figur 2.2. Desuden vises forskellen i mellem de to korrektioner pr måned i figur 2.4. Som forventet er forskellen mest udtalt i vintermånederne, idet korrektionen for sne ved de døgndynamiske korrektioner bliver mere korrekt i forhold til om nedbøren falder som sne eller regn (Figur 2.4). Tabel 2.2. Nedbør opgjort med faste månedskorrektioner og døgndynamisk korrektion for vind og opfugtningstab og forskellen for LOOP-oplandene opgjort for hydrologiske år ( ) for perioden 199/91-211/12 Måneds korrigeret Nedbør (mm/år) Døgn korrigeret Nedbør (mm/år) Forskel (mm/år) LOOP LOOP LOOP LOOP LOOP LOOP Årsnedbør (mm/år) LOOP 1 LOOP 4 LOOP 6 LOOp1 gl LOOP 4 gl LOOP 6 gl 199/91 92/93 94/95 96/97 98/99 /1 2/3 4/5 6/7 8/9 21/11 Figur 2.3. Årsnedbør korrigeret til jordoverfladen med faste månedskorrektioner (----) (Allerup et al., 1998) og med dynamiske døgnkorrektioner ( ) vist for LOOP 1, 4 og 6 i overvågningsperioden 199/91 211/12. Nedbøren er opgjort for hydrologiske år ( ). 17

20 15 12 LOOP 1 Dynamisk døgnkorrigeret Faste månedskorrektioner LOOP Månedssum for nedbør (mm/måned) LOOP 2 LOOP 3 LOOP 6 LOOP J F M A M J J A S O N D J F M A M J J A S O N D Måned Figur 2.4. Den gennemsnitlige månedsnedbør opgjort med faste månedskorrektioner og døgndynamisk korrektion for vind og opfugtningstab og for hver LOOP-opland opgjort for hydrologiske år ( ) for perioden 199/91-21/11. 18

21 3 Kvælstofanvendelse i landbruget I 6 små landbrugsdominerede vandløbsoplande på hver 5-15 km 2 foretages årlig interviewundersøgelse om landbrugspraksis (figur 1.1). I fem af oplandene udføres desuden målinger af næringsstoftransport i samtlige dele af vandkredsløbet. Disse fem oplande har været med i hele undersøgelsesperioden, og anvendes ved opgørelse af udviklingen i landbruget. Oplandene er udvalgt med henblik på at repræsentere landsgennemsnittet bedst muligt med hensyn til jordbund, klima og landbrugspraksis. Oplandene vil dog ikke nødvendigvis i alle forhold være repræsentative for landet, men de kan betragtes som nogenlunde repræsentative, hvad angår landbrugspraksis for de enkelte bedriftstyper. I det følgende er vist en opgørelse af husdyrhold og næringsstofforbrug for hele landet og i landovervågningsoplandene. Efterfølgende er der foretaget en analyse af landbrugspraksis på baggrund af detaildata fra interviewundersøgelsen. 3.1 Handlingsplaner Under vandmiljøplanerne og med Grøn Vækst er der indført en række initiativer, som især har til formål at nedbringe N-udledningen til vandmiljøet (tabel 3.1). Tabel 3.1. Oversigt over Vandmiljøhandlingsplaner i Danmark. NPO-handlingsplanen, 1985 Forbud mod direkte udledninger, ingen husdyrgødning på frossen jord, harmonikrav Vandmiljøplan I, 1987 Krav til opbevaringskapacitet, forbud mod husdyrgødningsudbringning efterår og vinter på ubevokset jord, grønne marker, sædskifte- og gødningsplaner, krav til spildevandsrensning Handlingsplanen for Bæredygtigt landbrug, 1991 og 1996 regnskaber, krav til udnyttelse af kvælstof i husdyrgødning Lovpligtige N-normer til afgrøder og lovpligtige gødnings- Vandmiljøplan II, 1998 Vådområder, skovrejsning, miljøvenlig jordbrugsdrift, økologisk jordbrug, yderligere efterafgrøder, nedsatte gødningsnormer, øget krav til udnyttelse af husdyrgødning Politisk midtvejsevaluering af Ændrede regler for tilskud til retablering af vådområder, Vandmiljøplan II, 21 reduktion i brødhvedetillæg, opstramninger af normer til græs, efterafgrøder og vinterhvede og byg Vandmiljøplan III, 23 Øget krav til efterafgrøder, udnyttelse af husdyrgødning, vådområder, miljøvenlig jordbrugsdrift, skovrejsning, afgift på mineralsk foderfosfat, bufferzoner til sårbar natur og gyllehandlingsplan Grøn Vækst, tons N: Omlægning af kvælstofreguleringen. Øget krav til efterafgrøder. Begrænsninger i jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder. Randzoner langs vandløb og søer. Vådområder. Resterende 1. tons N: er under forhandling, herunder muligheden for omlægning af kvælstofreguleringen. Vandplan 1, 214 Virkemidler skal sikre en reduktion på 6.6 tons N og 51 (erstatter Grøn Vækst) tons P i den udledning til kystvande frem mod

22 I de tidligere vandmiljøplaner gik målsætningen på at reducere kvælstofudvaskning fra rodzonen. Med Grøn Vækst er der sket et paradigmeskift, idet målsætningen nu går på at reducere udledningen til havet. Målsætningen i Grøn Vækst var at reducere landbrugets årlige udledning til havet med 19. tons N. I de første udkast til vandplaner var der angivet virkemidler med en reduktion på ca. 9. tons N frem mod 215, mens der fremadrettet pågår udredning om tiltag, der skal sikre en yderligere reduktion på 1. tons N. (tabel 3.1). For fosfor skulle den årlige udledning fra landbruget til vandløb og søer tilsvarende reduceres med 21 tons P frem mod 215 I april 214 har regeringen sammen med partierne Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti indgået en aftale om Vækstplan Fødevarer, der skal styrke økonomien i landbruget. Aftalen indeholder en række justeringer af målsætningerne fra Grøn Vækst. Ved aftalen ændres bestemmelserne om randzoner. Der har været en del problemer med fortolkningen af de tidligere regler, ift. hvilke vandløb og større søer, der udløste krav om randzoner. I den nye aftale er reglerne tilpasset således randzone-arealet halveres til 25. hektar. I samme aftale er kravet om 14. hektar målrettede efterafgrøder bortfaldet, mens det generelle krav om efterafgrøder forhøjes med 6. ha. Dette krav er siden efterfølgende bortfaldet i juli 215 (Anonym, 215a). Efter fem års forsinkelse vedtages første generation af vandplaner i oktober 214. Som følge af vækstaftalen om at reducere randzoner og efterafgrøder er målsætning for kvælstofreduktion reduceret til 6.6 ton N i 215. Desuden reduceres målsætningen for fosfor til 51 ton. Initiativerne i Grøn Vækst og Vandplaner er et led i Danmarks implementering af Vandrammedirektivet. Dyreenheder (DE) i DE svin DE kvæg DE andet DE ialt Figur 3.1. Udvikling i dyreenheder (DE) i 1 for hele landet i perioden 1991 til 214. Bemærk at for årene er anvendt data fra Danmarks Statistik, mens der fra 211 og frem anvendes data indberettet via gødningsregnskaber. 3.2 Husdyr i hele landet og husdyrtæthed i landovervågningsoplandene I figur 3.1 ses udviklingen i antallet af dyreenheder (DE) på landsplan fordelt på husdyrtype. For perioden er anvendt data fra Danmarks statisktik, mens der i perioden anvendt data fra gødningsregnskaberne, idet DE ikke er opgjort på landsplan af Danmarks Statistik siden 29. Der ses et relativt stort spring i det samlede antal af DE fra 29 til 211. Udover førnævnte forskel i datagrundlaget, er springet hovedsagligt et udtryk for en tilpasning af antallet af dyr, der indgår i en DE. I 29 er antallet ble- 2

23 vet væsentligt justeret for mælkekvæg, smågrise og slagtesvin. Det betød at antallet af malkekøer pr dyrenhed blev reduceret ca. 13 % mens antallet af smågrise og slagtesvin blev forøget med ca %. Ændringer i antal dyr pr DE sker løbende og er nødvendig for at korrigere øget produktion af mælk og kød. Således fastholdes definitionen af en DE svarer til udskillelse af ca. 1 kg N ab lager. Over hele perioden har husdyrholdet målt i dyreenheder DE været forholdsvis stabilt. Dog har fordelingen af dyreenhederne mellem svin, kvæg og andre dyr ændret sig af flere omgange. I 1991 udgjorde kvæg ca. 6 % af DE. I de efterfølgende år har kvæg og svin nærmet sig hinanden og i perioden udgjort nogenlunde det samme antal DE. I årene har andelen af svin været større end kvæg og var de to grupper på samme niveau. Med nævnte korrektionen i DE i 29 er der dog et spring i antallet af DE samlet, ligesom andelen af svin og kvæg igen er forskudt og udgør hhv. 4 og 51 % af de samlede DE (figur 3.1). Nederest i tabel 3.2 er husdyrtrykket i DE/ha opgjort og her ses at husdyrtrykket på landsplan er på samme niveau i hhv. 26 og 214. Den gennemsnitlige husdyrtæthed i landovervågningsoplandene er i 214 1,6 DE/ha for LOOP 1-6, og,96 når LOOP 7 medregnes (tabel 3.2), hvilket er på niveau med 213. Husdyrtrykket landovervågningsoplandene er lidt højere end i hele landet. Tabel 3.2. Husdyrtæthed (DE/ha) for de seks landovervågningsoplande og for hele landet i perioden LOOP1. Storstrøm LOOP7. Vestsjælland LOOP4. Fyn LOOP3. Østjylland,21,28 1,1 1,7,2,21,85 1,14,26,57,85,89,41,51,97,89,31,56,95 1,21,27,54,93 1,1,29,38 1, 1,26,27,38,86 1,9,25,53,87 1,1 LOOP2. Nordjylland LOOP6. Sønderjylland 1,61 1,71 1,33 1,49 1,39 1,18 1,31 1,2 1,39 1,28 1,53 1,48 1,69 1,43 1,69 1,38 1,67 1,47 LOOP 1-4, 6 LOOP 1-4, 6, 7 1,12,98 1,,87,91,85,95,88 1,3,95 1,4,96 1,13 1,1 1,6,94 1,6,96 Danmark,87,87,81,8,86,87,86, Gødningsforbrug og N-kvote i hele landet Landbrugets kvælstofkvote er beregnet ud fra afgrødernes kvælstofnormer i henhold til den årlige vejledning om gødskningsregler og harmonikrav fra NaturErhvervstyrelsen. I 1999 blev gødningsnormerne reduceret med 1 % i forhold til det økonomisk optimale behov som følge af vedtagelsen af Vandmiljøplan II (se også bilag 3). N-kvoten holdes på et fast niveau, men korrigeres for afgrødefordelingen. I 214 udgjorde reduktionen mellem N- kvote og den økonomisk optimale N-norm 15,7 %. Den højere reduktionsprocent skyldes udfasning af brak i 28 og 29, samt at den økonomisk optimale gødningsnorm stiger som følge af øgede udbytter og forskelle i prisrelationen mellem afgrøder, protein og gødning. I figur 3.2 er forbrug af gødning samt N-kvoter vist. N-kvoten (iflg. Plantedirektoratet/NaturErhvervstyrelsen) er opgjort af L. Knudsen (Personlig medd.). Kvoten indeholder korrektion for eftervirkning af efterafgrøder og for N- prognosen. 21

24 5 1 N-behov og gødningsforbrug (1 tons N/år) Handelsgødningens andel af N-kvote (%) Handelsgødningsforbrug Husdyrgødning N-kvote (iflg. Plantedirektoratet/NaturErhvervsstyrelsen) N-kvote (iflg. Gødningsregnskab) Handelsgødningens andel af N-kvote Figur 3.2. Udviklingen i landbrugets kvælstofkvote, forbrug af N i husdyrgødning og N i handelsgødning for hele landet i perioden 199 til 214. Desuden handelsgødningens andel af N-behovet i pct. I 213 og 214 var N-prognosen henholdsvis 3.5 og tons N. I 214 udgør kvoten indberettet i gødningsregnskaberne tons N. Det opgjorte forbrug af handelsgødning indberettet i gødningsregnskaberne for 214 udgør 23.4 tons N, og er dermed 17. tons N højere end den solgte mængde fra danske leverandører oplyst til Danmarks Statistik (tabel 3.3). Det højere forbrug indmeldt med gødningsregnskaberne skyldes bl.a. lager forskydninger, hvor slutlager ift. året før faldt med 6.3 tons N. Siden 213 er der i gødningsregnskaberne indmeldt handelsgødning, der er indkøbt til bedriften direkte fra udlandet. I 214 var dette på tons N. I gennem de senere år er der forholdsvis store udsving i handelsgødningsforbruget, opgjort som grovvarefirmaernes solgte mængder i Danmarks Statistik. Udsvingene skyldes formentlig hensættelser til lager og at købt handelsgødning fra andre danske og udenlandske leverandører ikke er registreret i opgørelsen fra Danmarks Statistik. Tabel 3.3. Opgørelser af handelsgødningsforbrug fra Danmarks Statistik og forbrug af husdyrgødning opgjort af DCA (H. D. Poulsen, pers. medd.) for perioden og forbrug af handelsgødning og husdyrgødning indberettet i gødningsregnskaber for perioden Gødning (1. tons N) Danmarks Statistik 21,7 21,3 186,8 189,6 215,4 195,3 184,9 192, 185, 191,6 186,4 Gødningsregnskaber Handelsgødning Indberettet forbrug 24,5 198,2 181,4 22,1 25, 29,3 197,9 23,9 198,2 199,1 23,4 Indberettet indkøbt 212,9 26,7 181,4 193,1 219,2 223,7 191, 24,1 25, 185,3 197,1 Indberettet indkøbt udland *,* Slut lager 12,1 19,6 2,1 1,9 25,6 39,6 33,5 33,1 4,6 26,1 19,8 Husdyrgødning Opgjort af DCA 227, 219, 238, 231, 226, 224, 228, Ikke opgjort for Gødningsregnskaber 227,3 218,3 236, 23, 225,8 223,5 223,3 22,4 215,4 211,9 *Indberettet indkøbt handelsgødning i udlandet udgør 42 og tons N i henholdsvis 213 og 214. Man skal derfor være varsom med at anvende data for handelsgødning fra Danmarks Statistik i en beskrivelse af udviklingen i landbruget indenfor en kort årrække. Forbruget af handelsgødning indberettet i gødningsregnskaberne for hele landet har været nogenlunde konstant i perioden I de efterføl- 22

25 gende opgørelser af markbalancer for hele landet er det forbruget af handelsgødning fra gødningsregnskaberne, der er anvendt for perioden Idet man derved går fra indkøbt til udbragt gødning skal man jf. ovenstående være varsom med en direkte sammenligning af tallene fra hhv. før og efter 25. Handelsgødningens andel af landbrugets kvælstofkvote var størst i 199, hvor 94 % af landbrugets kvælstofkvote blev dækket af handelsgødning, og næsten alt kvælstof i husdyrgødningen var i overskud (figur 3.2). Dette forhold blev gradvis ændret i perioden , hvor handelsgødningen efter 23 udgør 5 til 6 % af landbrugets kvælstofkvote. Forbruget af N som handelsgødning kan variere gennem årene, hvis forbruget/produktionen af husdyrgødning ændres. I perioden fra 199 til 1993 var produktionen af husdyrgødning ab lager plus udbindingen omkring 245. tons N, mens denne faldt til knap 227. tons N i Herefter har husdyrgødningsmængden været omtrent konstant, dog med nogle mindre udsving. 3.4 Markbalancer for kvælstof i hele landet og i landovervågningsoplandene For at belyse tabspotentialet for kvælstof i forbindelse med landbrugsproduktion, er der foretaget en opgørelse over input og output på markniveau for hele landet og i landovervågningsoplandene. Input består i denne sammenhæng af tilført kvælstof med handelsgødning og husdyrgødning, inklusiv udbinding samt kvælstoffiksering og atmosfærisk deposition (se bilag 3 for opgørelsesmetoder til markbalancer). Handelsgødningsforbruget er faldet markant siden 199. Data fra Danmarks Statistik viser, at forbruget af kvælstof i handelsgødning er faldet fra tons N i 199 til tons N i 214. Forbrug af handelsgødning indberettet i gødningsregnskaberne udgør 23.4 tons N i 214, og er 17. tons N højere end de solgte mængder oplyst af Danmarks Statistik for dette år. For hele landet er forbruget af handelsgødning reduceret med knap 5 % i perioden , heri er forbruget i 199 opgjort med data fra Danmarks Statistik og forbruget i 214 er det indberettede forbrug i gødningsregnskaberne. Kvælstof i husdyrgødningen er faldet fra ca i 199 til 228. tons N i 211. Det samlede forbrug af N i husdyrgødning er baseret på normer for N indholdet i forskellige gødningstyper opgjort på forskellige kategorier af husdyr. Herefter er N indholdet for de enkelte husdyr ganget op med fordelingen af disse dyr for hele landet (Hanne D. Poulsen, 215 pers. komm.). Denne opskalering af kvælstofindholdet i husdyrgødning er ikke opgjort for hele landet siden 211. I markbalancerne for er kvælstofindholdet i husdyrgødningen for 211 derfor anvendt. Forbrug af kvælstof i husdyrgødning indberettet i gødningsregnskaberne i 214 udgør tons N, hvilket er ca. 11. tons mindre end forbruget i 211 (tabel 3.3). Anvendes husdyrgødningsforbruget fra gødningsregnskaberne er markbalancerne faldet med yderlig 11. tons N i perioden , i forhold til de viste tal, hvor forbruget af husdyrgødning kun er opgjort for 211. Mængden af kvælstof fjernet fra markerne med høstede afgrøder har varieret i perioden afhængig af årets høst. Udbyttet har dog været stigende i de sidste 6-7 år, bl.a. fordi braklægningen blev udfaset i 28, og at der bl.a. derfor høstes lidt mere samlet set. 23

LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2013

LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2013 LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2013 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 120 2015 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE

Læs mere

LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2012

LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2012 LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2012 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 74 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE

Læs mere

LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2015

LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2015 LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2015 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 205 2016 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE

Læs mere

LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2011

LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2011 LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 211 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 31 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE

Læs mere

LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2010

LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2010 LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 21 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 3 211 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE

Læs mere

LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2009

LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2009 LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2009 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 802 2010 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2009 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 802 2010

Læs mere

Resumé. Landovervågningsprogrammet. Næringsstoffer og pesticider i landbruget

Resumé. Landovervågningsprogrammet. Næringsstoffer og pesticider i landbruget Resumé Konklusion På landsplan er handelsgødningsforbruget reduceret med 48% i perioden fra 1990 til 2002, mens kvælstofoverskuddet i markbalancen er reduceret med ca. 38 %. Modelberegninger for landovervågningsoplandene

Læs mere

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET

Landovervågning AU AARHUS AU DCE - NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI. Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed UNIVERSITET Landovervågning Gitte Blicher-Mathiesen, Anton Rasmussen & Jonas Rolighed Status for miljøplaner ift. 2015 Reduktionsmål Rodzonen Havbelastning (%) (t N) 1987 Vandmiljøplan I 1998 Vandmiljøplan II 48 2004

Læs mere

LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2007

LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2007 LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2007 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 709 2009 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2007 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 709 2009

Læs mere

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011

Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Vurdering af udviklingen i kvælstofudvaskning fra rodzonen opgjort for landovervågningsoplandene i Landovervågning 2011 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. januar 2015 Gitte

Læs mere

Landovervågningsoplande 2006

Landovervågningsoplande 2006 Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU nr. 640, 2007 Landovervågningsoplande 2006 NOVANA [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Faglig rapport fra DMU

Læs mere

Resumé. Landovervågningsprogrammet. Næringsstoffer og pesticider i landbruget

Resumé. Landovervågningsprogrammet. Næringsstoffer og pesticider i landbruget Landovervågningsoplande 2001. NOVA-2003. Af Grant, R. et al. (2002). Faglig rapport fra DMU nr. 420. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format på www.dmu.dk. Resumé

Læs mere

LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2008

LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2008 LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 28 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 762 21 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET [Tom side] LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 28 NOVANA Faglig rapport fra DMU nr. 762 21 Ruth

Læs mere

LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2017

LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2017 LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2017 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 305 2019 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE

Læs mere

Landovervågningsoplande 2005

Landovervågningsoplande 2005 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 594, 2006 Landovervågningsoplande 2005 NOVANA [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr.

Læs mere

LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2016

LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2016 LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE 2016 NOVANA Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 273 2018 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom side] LANDOVERVÅGNINGSOPLANDE

Læs mere

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb

Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Talmateriale vedr. landbrugets og skovbrugets udledninger til vandløb Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. december 2011 Poul Nordemann Jensen DCE Nationalt Center for Miljø og

Læs mere

Resumé. Landovervågningsprogrammet

Resumé. Landovervågningsprogrammet Resumé Konklusion Det gennemsnitlige kvælstofoverskud på landbrugsjorden i Danmark, angivet pr arealenhed, er reduceret med ca. 38 % i perioden fra 1990 til 2000. Modelberegninger for landovervågningsoplandene

Læs mere

Landovervågningsoplande 2004

Landovervågningsoplande 2004 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Landovervågningsoplande 24 Faglig rapport fra DMU, nr. 552 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVANA Landovervågningsoplande 24

Læs mere

Sammenfatning. Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jørgensen, J.O. Kloppenborg-Skrumsager, Pedersen, M. & Rasmussen, P. (2000): Landovervågningsoplande

Sammenfatning. Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jørgensen, J.O. Kloppenborg-Skrumsager, Pedersen, M. & Rasmussen, P. (2000): Landovervågningsoplande Sammenfatning Grant, R., Blicher-Mathiesen, G., Jørgensen, J.O. Kloppenborg-Skrumsager, B., Kronvang, B., Jensen, P.G., Pedersen, M. & Rasmussen, P. (2000): Landovervågningsoplande 1999. NOVA 2003. Danmarks

Læs mere

Indhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU

Indhold. Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU Indhold Kvælstof - både ressource og miljøproblem Professor Tommy Dalgaard, AU Fødevare- og landbrugspakken og N-indsatser rettet mod grundvand den målrettede efterafgrødemodel Fuldmægtig Mette Lise Jensen,

Læs mere

Landovervågningsoplande 2003

Landovervågningsoplande 2003 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Landovervågningsoplande 23 Faglig rapport fra DMU, nr. 514 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Landovervågningsoplande 23

Læs mere

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen

Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks

Læs mere

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900

Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Sådan er udledningerne omkring år 1900 fastsat En proxy for kvælstofkoncentrationen i vandløb omkring år 1900 Brian Kronvang, Hans Thodsen, Jane R. Poulsen, Mette V. Carstensen, Henrik Tornbjerg og Jørgen

Læs mere

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne Danmarks JordbrugsForskning November 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Effekten af virkemidlerne i Vandmiljøplan I og II set i relation til en ny vurdering af kvælstofudvaskningen i midten af 1980 erne

Læs mere

Landovervågningsoplande 2002

Landovervågningsoplande 2002 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Landovervågningsoplande 22 Faglig rapport fra DMU, nr. 468 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 23 Landovervågningsoplande 22

Læs mere

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen

Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat vedr. tidlig såning af vintersæd i Landovervågningen Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. februar 217 Anton Rasmussen Institut for Bioscience Rekvirent: Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

Læs mere

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden

Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Vurdering af øget fosfortilførsel til jorden Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. juni 2014 Hans Estrup Andersen, Gitte Blicher-Mathiesen & Brian Kronvang Institut for Bioscience

Læs mere

Den forventede udvikling frem til 2015

Den forventede udvikling frem til 2015 Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud

Læs mere

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads

Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Vurdering af nitratkoncentrationer i jord og drænvand for station 102, Højvads Rende Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 13. november 2018 Gitte Blicher-Mathiesen og Helle Holm Institut

Læs mere

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder

Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Vurdering af datagrundlag for virkemidlet tidlig såning af vinterhvede som mulig alternativ til efterafgrøder Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. maj 2014 Gitte Blicher-Mathiesen

Læs mere

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017

Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 114 Bilag 5 Offentligt Fosforregulering i ny husdyrregulering Teknisk gennemgang Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg 2. februar 2017 Indhold 1. Det miljøfaglige grundlag

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende bestilling om eftervirkning af efterafgrøder Susanne Elmholt Koordinator for myndighedsrådgivning Dato:

Læs mere

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof

Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof 17. november 2015 Konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof Artiklen omhandler konsekvenserne af en tilbagerulning af undergødskningen med kvælstof for henholdsvis udledningen

Læs mere

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11

Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 2010 samt vinteren 2010/11 Notat om afstrømning generelt og udvaskning i LOOP oplandene i august/september 1 samt vinteren 1/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 1. marts 12 Revideret marts 13 Poul Nordemann

Læs mere

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen

Går jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof

Læs mere

Landbrugets udvikling - status og udvikling

Landbrugets udvikling - status og udvikling Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling

Læs mere

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Alternative metoder til reduktion af kvælstofudvaskningen. v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug Disposition Oversigt over det reelle reduktionsbehov I udvaskningen fra landbruget derfor

Læs mere

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse

Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse Notat effekt på N udvaskning ved overførsel af arealdelen fra husdyrgodkendelse til generelle regler Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 12. marts 2015 Forfatter Anton Rasmussen

Læs mere

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand

Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Hvad er de miljømæssigt acceptable koncentrationer af kvælstof i drænvand i forhold til vandmiljøets tilstand Brian Kronvang, Jørgen Windolf og Gitte Blicher-Mathiesen DCE/Institut for Bioscience, Aarhus

Læs mere

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?

Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,

Læs mere

Landovervågningsoplande 2001

Landovervågningsoplande 2001 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 2003 Landovervågningsoplande 2001 Faglig rapport fra DMU, nr. 420 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet NOVA 2003 Landovervågningsoplande

Læs mere

Næringsstoffer i vandløb

Næringsstoffer i vandløb Næringsstoffer i vandløb Jens Bøgestrand, DCE AARHUS Datagrundlag Ca. 150 målestationer / lokaliteter 1989 2013, dog med en vis udskiftning. Kun fulde tidsserier analyseres for udvikling. 12-26 årlige

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen,

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget (2010) Kvælstof Fosfor Kalium. Finn P. Vinther & Preben Olsen, Intern rapport Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1989-29 (21) Kvælstof Fosfor Kalium Finn P. Vinther & Preben Olsen, Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen Planteavlskonsulent LRØ Kystvande Kvælstof 3 vandmiljøplaner VMP siden 1987-2004 Miljøgodkendelser siden 1994,

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/ /15

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/ /15 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1994/95-2014/15 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 079 JULI 2016 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/ /16

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/ /16 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1995/96-2015/16 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 099 JUNI 2017 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet

Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet Danmarks Miljøundersøgelser Afdeling for Ferskvandsøkologi 31.marts 2009/Gitte Blicher-Mathiesen Dokumentation for beregning af N-reduktion fra rodzonen til kyst i N- risikoværktøjet N-risikokortlægning

Læs mere

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens

Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens Konsekvenser af Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger for sortsog afgrødevalget DanSeed Symposium 11. marts 2014 Landskonsulent Søren Kolind Hvid skh@vfl.dk 1985 1987 1989 1991 1993 1995 1997 1999

Læs mere

Landovervågningsoplande 1999

Landovervågningsoplande 1999 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 23 Landovervågningsoplande 1999 Faglig rapport fra DMU, nr. 334 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 23 Landovervågningsoplande

Læs mere

Landovervågningsoplande 2000

Landovervågningsoplande 2000 Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 23 Landovervågningsoplande 2 Faglig rapport fra DMU, nr. 376 [Tom side] Miljø- og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 23 Landovervågningsoplande

Læs mere

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz

Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering. Specialkonsulent Flemming Gertz Beregningsmetoder på oplandsskala og sårbarhedsvurdering Specialkonsulent Flemming Gertz Grøn Vækst og Vandplaner hvor er vi nu? Grøn Vækst beslutning om 19.000 ton N 9.000 ton - model VMP IV Randzoner

Læs mere

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015

Effekt af randzoner AARHUS AU UNIVERSITET. Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Effekt af randzoner Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. november 2015 Gitte Blicher-Matiesen 1, Ane Kjeldgaard 1 & Poul Nordemann Jensen 1 1 Institut for Bioscience 2 DCE Nationalt

Læs mere

Genberegning af effekten af Vandmiljøplan I og II

Genberegning af effekten af Vandmiljøplan I og II Danmarks Miljøundersøgelser November 2002 Genberegning af effekten af Vandmiljøplan I og II Ruth Grant Baggrund I december 2000 udgav Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser to rapporter,

Læs mere

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen?

Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelsen? at måle afstrømningen detaljeret Institut for BioScience Hvilken betydning får resultaterne af drænvandsundersøgelserne? Gitte Blicher-Mathiesen, Institut for BioScience, Aarhus Universitet Data fra drænmålinger

Læs mere

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune

Landbrugets syn på. Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021. Viborg Kommune. Skive Kommune Landbrugets syn på Konsekvenser af vandområdeplaner 2015-2021 Viborg Kommune Skive Kommune Vandområdeplan 2015-2021 for Vandområdedistrikt Jylland og Fyn foreslår virkemidler, der skal reducere udvaskningen

Læs mere

Grønne regnskaber 2003

Grønne regnskaber 2003 Grønne regnskaber 2 Grønne regnskaber 23 Næringsstofbalancer i Landovervågningen Som led i overvågningsprogrammet NOVA 23 er der siden 1999 hvert år blevet udarbejdet næringsstofregnskaber (grønt regnskab)

Læs mere

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug

Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Reduktion af N-udvaskning ved omlægning fra konventionelt til økologisk jordbrug Jesper Waagepetersen Det

Læs mere

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR JORDBRUGSPRODUKTION OG MILJØ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET Plantedirektoratet Vedrørende indregning af randzoner i harmoniarealet Seniorforsker Finn Pilgaard Vinther Dato: 14-06-2010

Læs mere

Arealkortlægning og forureningstrusler

Arealkortlægning og forureningstrusler M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg Kommune August 2008 M ILJØCENTER Å RHUS Arealkortlægning og forureningstrusler Indsatsområdet Østerby Skanderborg

Læs mere

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen

Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen 1 Kvælstofreducerende tiltags effekt på kvælstofprognosen Finn P. Vinther og Kristian Kristensen, Institut for Agroøkologi, Aarhus Universitet NaturErhvervstyrelsen (NEST) har d. 12. juli bedt DCA Nationalt

Læs mere

Landovervågningsoplande 1998

Landovervågningsoplande 1998 Miljø og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 23 Landovervågningsoplande 1998 Faglig rapport fra DMU, nr. 293 Miljø og Energiministeriet Danmarks Miljøundersøgelser NOVA 23 Landovervågningsoplande

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/ /14 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOF- OVERSKUD I LANDBRUGET 1993/94-2013/14 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 063 JULI 2015 AARHUS AU UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit

Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:

Læs mere

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet

Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Udvaskning fra kvægbrug med og uden undtagelse fra Nitratdirektivet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. september 2014 Gitte Blicher-Mathiesen Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer.

Som besvarelse på bestillingen fremsendes hermed vedlagte kommentarer. AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG NaturErhvervstyrelsen Faglig kommentering af notat Kvælstofudvaskning mere end blot marginaludvaskning NaturErhvervstyrelsen (NAER) har

Læs mere

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau

Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Effekter af afgrødeændringer og retention på oplandsniveau Scenarie beregninger af effekter af afgrødeændringer på N- kystbelastningen for dele af Limfjorden Christen Duus Børgesen Uffe Jørgensen Institut

Læs mere

Muligheder og udfordringer i efter- og

Muligheder og udfordringer i efter- og Muligheder og udfordringer i efter- og mellemafgrøder Hvordan ses efterog mellemafgrøder i relation til de kommende regler som følge af Grøn Vækst? v/ chefkonsulent Leif Knudsen, Videncentret for Landbrug

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1990/ /11 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET -21/11 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 8 JUNI 212 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG N

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/ /12 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1991/92-2011/12 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 025 JULI 2013 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG

Læs mere

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget

Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Baggrundsnotat til Vandmiljøplan III - midtvejsevaluering Næringsstofbalancer og næringsstofoverskud i landbruget 1987-27 Kvælstof, Fosfor, Kalium Preben Olsen Finn

Læs mere

Totale kvælstofbalancer på landsplan

Totale kvælstofbalancer på landsplan Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Totale kvælstofbalancer på landsplan Arne Kyllingsbæk Danmarks JordbrugsForskning

Læs mere

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet

Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Udvikling i det samlede næringsstoftab til det marine miljø 1990-2012 Jørgen Windolf Institut for BioScience, Aarhus Universitet Over de sidste 25 år er der gennem vandmiljøplanerne gjort en stor indsats

Læs mere

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13

NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/ /13 NÆRINGSSTOFBALANCER OG NÆRINGSSTOFOVERSKUD I LANDBRUGET 1992/93-2012/13 FINN PILGAARD VINTHER OG PREBEN OLSEN DCA RAPPORT NR. 046 SEPTEMBER 2014 AU AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER

Læs mere

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler

Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler Ny husdyrregulering: Fra miljøgodkendelse af arealerne til generelle regler vvm+habitatdirektiv brug af afskæringskriterier fastholde beskyttelsesniveau neutralisere merudvaskning/påvirkning fra husdyrgødning.

Læs mere

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR!

Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Agrovi 3. februar 2016 Chefkonsulent Leif Knudsen DEN NYE LANDBRUGSPAKKE FØRSTE LYSPUNKT FOR ERHVERVET I MANGE ÅR! Fødevare- og landbrugspakke hvad hvornår? 17..25 pct. mere N-kvote Ingen krav om randzoner

Læs mere

Strategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009

Strategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009 Strategisk Miljøvurdering Status for udviklingen i landbruget siden 2005 herunder status for VMPIII 2008 og 2009 Udarbejdet af Ruth Grant, DMU, Aarhus Universitet Finn Vinther og Hanne Damgaard Poulsen,

Læs mere

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet

FarmN. Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum. Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Hovborg, 271108 FarmN Finn P. Vinther & Ib S. Kristensen Institut for Jordbrugsproduktion og Miljø, Forskningscenter Foulum AARHUS A UNIVERSITET I E T Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Indhold Overordnet

Læs mere

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Vandmiljøplan II. slutevaluering. Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Vandmiljøplan II slutevaluering Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Danmarks JordbrugsForskning Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Vandmiljøplan II slutevaluering Forfattere: Ruth

Læs mere

Landbrugsaftalen, punkt for punkt

Landbrugsaftalen, punkt for punkt Landbrugsaftalen, punkt for punkt Kravet om randzoner og 60.000 hektar flere efterafgrøder fjernes Harmonikrav for slagtesvin hæves til 1,7 dyrenheder per hektar jord fra 1,4. De reducerede kvælstofnormer

Læs mere

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET

DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET DCA - NATIONALT CENTER FOR FØDEVARER OG JORDBRUG AARHUS UNIVERSITET NaturErhvervstyrelsen Vedrørende notat om afgasning af husdyrgødning og fastsættelse af udnyttelsesprocenter for afgasset biomasse i

Læs mere

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af

KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE. af EUROPA- KOMMISSIONEN Bruxelles, den 23.10.2012 C(2012) 7182 final KOMMISSIONENS GENNEMFØRELSESAFGØRELSE af 23.10.2012 om godkendelse af en undtagelse på anmodning af Kongeriget Danmark i henhold til Rådets

Læs mere

VANDMILJØ OG NATUR 2012

VANDMILJØ OG NATUR 2012 VANDMILJØ OG NATUR 212 NOVANA. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 78 213 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ

Læs mere

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler

Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Miljø Samlet strategi for optimal placering af virkemidler Brian Kronvang, Gitte Blicher-Mathiesen, Hans E. Andersen og Jørgen Windolf Institut for Bioscience Aarhus Universitet Næringsstoffer fra land

Læs mere

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL?

Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? Kristoffer Piil Temamøde om nitratudvaskning, Aalborg d. 18/3-15 DRÆNMÅLINGER HVAD FORTÆLLER DRÆNMÅLINGER, OG HVAD KAN DE BRUGES TIL? AGENDA Hvad viser drænvandskoncentrationer om nitrat udvaskningen?

Læs mere

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet

Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser Baggrundsnotat til Vandmiljøplan II slutevaluering Udvikling i landbrugets næringsstoftab og effekt på vandmiljøet Gitte Blicher-Mathiesen Kurt Nielsen Danmarks

Læs mere

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N

Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven tons N af de tons N Vandplanerne gennemført gennem gødningsloven 4.600 tons N af de 9.000 tons N Børge O. Nielsen LRØ Arealrelaterede tiltag: Areal, ha Reduktion ton N * Randzoner 50.000 2.600 * Skovrejsning + øget natur

Læs mere

Sammenfatning. Kvælstof

Sammenfatning. Kvælstof Sammenfatning Denne rapport er lavet som led i forarbejdet til Vandmiljøplan III (VMP III). Rapporten er en fortsættelse af det arbejde, som den tekniske undergruppe, Miljømodelgruppen gennemførte i foråret

Læs mere

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet

Vandmiljø 2002. Tilførsler til vandmiljøet Vandmiljø 2002. Tilstand og udvikling faglig sammenfatning. Af Andersen, J.M. et al. ( 2002). Faglig rapport fra DMU nr. 423. Danmarks Miljøundersøgelser. Hele rapporten er tilgængelig i elektronisk format

Læs mere

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning

Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning Retentionskortet - ny vej til regulering af miljøbelastning KORTLÆGNING: Viden om kvælstoffets veje gennem jorden kan sikre mere landbrug eller mere miljø for de samme penge, påpeger forsker Af Egon Kjøller

Læs mere

Hvad betyder kvælstofoverskuddet?

Hvad betyder kvælstofoverskuddet? Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige

Læs mere

Vandmiljø og Natur 2005

Vandmiljø og Natur 2005 Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Faglig rapport fra DMU nr. 597, 26 Vandmiljø og Natur 25 Tilstand og udvikling faglig sammenfatning [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Kvælstofomsætning i mark og markkant

Kvælstofomsætning i mark og markkant Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning

Læs mere

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer

De nye fosforregler. Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer De nye fosforregler Henrik Bang Jensen Landbrug & Fødevarer Ny husdyrregulering fra 1. august 2017 Baggrunden for den nye fosforregulering Ny husdyrregulering: arealer er ikke længere en del af miljøgodkendelsen

Læs mere

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande

Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat om basisanalyse: Opgave 2.2 Stofbelastning (N, P) af søer og kystvande Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 11. oktober 2013 Rev.: 2. december 2013 Jørgen Windolf, Søren E.

Læs mere

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten

Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Pesticidforekomsten i det danske grundvand baseret på GRUMO2013 rapporten Udarbejdet af Flemming Larsen, Lærke Thorling Sørensen og Walter Brüsch (GEUS), 14. januar 2015. Resume Naturstyrelsen har i forbindelse

Læs mere

Udvikling i aktivitetsdata og emission

Udvikling i aktivitetsdata og emission Udvikling i aktivitetsdata og emission Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 17. marts 2019 Rikke Albrektsen, & Mette Hjorth Mikkelsen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsen

Læs mere

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet

Sammenfatning. 6.1 Udledninger til vandmiljøet Sammenfatning Svendsen, L.M., Bijl, L.v.b., Boutrup, S., Iversen, T.M., Ellermann, T., Hovmand, M.F., Bøgestrand, J., Grant, R., Hansen, J., Jensen, J.P., Stockmarr, J. & Laursen, K.D. (2000): Vandmiljø

Læs mere