Skoleudviklingsplanen 2015

Transkript

1 Skoleudviklingsplanen 2015 Indledning Trekronerskolen i kontekst Trekronerskolen er en central del af et mindre lokalsamfund. Skolen har et tæt samarbejde med Trekroner Landsbycenter (hallen) og den lokale idrætsforening TIF98, som også ligger fysisk forbundet med hinanden. Derudover har skolen et godt samarbejde med spejderne, der også har lokaler tæt på skolen. Skolen indgår aktivt i arbejdet med skole- og landdistriktsudviklingen. Der er nedsat en gruppe med deltagelse af skoleledelse og andre interessenter, der har fokus på skolen. Trekronerskolen består af en børnehave (pr. 23. februar 36 børn), en SFO (pr. 23. februar 55 børn) og en skoledel fra 0. kl. 6. kl. (pr. 23. februar 129 elever) Trekronerskolen har en god og stabil økonomi både i institutionsdelen (Børnehaven og SFO en) og i skoledelen bl.a. på grund af de udlagte specialpædagogiske midler. Skolen har for skoleåret 15/16 kun en elev, der er segregeret. Vi har i dette skoleår arbejdet med at få implementeret skolereformen og de nye arbejdstidsregler. Vi evaluerer til stadighed på, hvad vi kan / skal ændre, så vi på skolen skaber de bedste forudsætninger for at kunne udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater øge elevernes trivsel Derudover arbejder vi fortsat på Trekronerskolen meget med Medieret Læring (MLE) som et fælles indsatsområde for hele skolen (SI og skoledel) og som et kommunalt pilotprojekt. Vi ser dette arbejde som en del af vores inklusionsarbejde. Det er så stort et fokusområde, at det er grundlaget for vores arbejde med ALLES LÆRING OG TRIVSEL på kanten af det vi gør. Vi har valgt i at arbejde med opfølgningen på resultaterne af de nationale tests, videreudvikling af teamsamarbejdet som grundlag for kerneydelsen og sidst men ikke mindst inklusion. Inklusion er, efter vores overbevisning, forudsætningen for at kunne leve op til de tre ovenstående mål.

2 Forholdet, der skal arbejdes med: Progressionen i resultatet af den nationale test i dansk specielt på mellemtrinnet. Status: Hvor er vi nu? Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1 2 år? Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering, at der er øget fokus på dette forhold? Vi har i indskolingen 100 % elever med gode resultater i dansk. På mellemtrinnet er vi næsten oppe på de 80 %, og der er en positiv udvikling. Andelen af de allerdygtigste elever falder desværre fra indskolingen til mellemtrinnet. Vi ser en positiv udvikling i forhold til de svageste læsere. Andelen af elever med dårlige resultater falder. Vi har dog svært ved at fastholde de gode læsere på mellemtrinnet. Vi ønsker at se en positiv progression på mellemtrinnet i forhold til at fastholde de gode læsere. Større ledelsesmæssig bevågenhed. Det tilstræbes, at danskundervisningen forestås af linjefagsuddannede lærere. Der udarbejdes en klarere definition af læsevejlederens rolle. Pædagogisk læringscenter inddrages mere i evaluering og kvalificering af læseundervisningen. Vi skal finde en måde at bruge vores IT-didaktiske vejleder, således at danskundervisningen understøttes mest hensigtsmæssigt. Dansk-fagudvalg etableres. Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage i det næste skoleår for at nå målene? Didaktiske overvejelser: Hvad gør vi? Hvem? Hvordan? Hvornår? Kort sagt det operationelle. Hvorfor? - begrundelserne Fast årshjul for o Ledelsen samtaler med de enkelte dansklærere som opfølgning på både de frivillige (efterår) og de obligatoriske tests (forår). o Ledelsen har en årlig samtale med fagteamet med fokus på,

3 Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt målene er nået? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op på resultaterne? hvordan vi udvikler danskundervisningen på Trekronerskolen (efterår?). Drøftelse af, om der skal anvendes flere tests på mellemtrinnet som en del af den løbende evaluering. Fokus på et område er ofte anledning til, at der sker en ændring. I og med, der fastsættes mål for indsatsen, må man forvente, at det ikke er en vilkårlig ændring, men en reflekteret og resultatorienteret ændring. Det vil kunne aflæses i en positiv progression i resultaterne af de nationale tests. specielt på det ovennævnte område. Evalueringen vil ske gennem de tiltag, der er omtalt under tiltag. Der vil være referater fra disse møder evt. udformet som SMTTE modeller (eller dele deraf). Dokumentationen vil også foreligge som resultaterne af de nationale tests og de tests, vi evt. vælger at bruge i den løbende evaluering. Linjefagsdækning? Der er et fagudvalg for dansk. Udarbejdet beskrivelse af, hvordan den IT-didaktiske vejleder bruges på skolen. Der er udarbejdet en definition på læsevejlederens og PLCs roller.

4 Forholdet, der skal arbejdes med: Progressionen i resultatet af den nationale test i matematik. Status: Hvor er vi nu? Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1 2 år? Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering, at der er øget fokus på dette forhold? Vi er tæt på målet om de 80 % elever med gode resultater i matematik. Vi har en høj andel af de allerdygtigste elever i indskolingen, mens der er en negativ udvikling på mellemtrinnet. Til gengæld er andelen af elever med dårlige resultater høj i indskolingen, mens den falder på mellemtrinnet. Vi ønsker at se en positiv progression på alle områder, men især vil der være fokus på at reducere andelen af elever med dårlige resultater i indskolingen og højne andelen af de allerdygtigste elever på mellemtrinnet. Større ledelsesmæssig bevågenhed. Det tilstræbes, at matematikundervisningen forestås af linjefagsuddannede lærere. Uddannelse af matematikvejleder. Vi skal finde en måde at bruge vores IT-didaktiske matematikvejleder, således at matematikundervisningen understøttes mest hensigtsmæssigt. Matematik-fagudvalg etableres. Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage i det næste skoleår for at nå målene? Didaktiske overvejelser: Hvad gør vi? Hvem? Hvordan? Hvornår? Kort sagt det operationelle. Hvorfor? - begrundelserne Fast årshjul for o Ledelsen samtaler med de enkelte matematiklærere som opfølgning på både de frivillige (efterår) og de obligatoriske tests (forår). o Ledelsen har en årlig samtale med fagteamet med fokus på, hvordan vi udvikler matematikundervisningen på Trekronerskolen (efterår?).

5 Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt målene er nået? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op på resultaterne? Drøftelse af, om der skal anvendes flere tests som en del af den løbende evaluering. Fokus på et område er ofte anledning til, at der sker en ændring. I og med, der fastsættes mål for indsatsen, må man forvente, at det ikke er en vilkårlig ændring, men en reflekteret og resultatorienteret ændring. Det vil kunne aflæses i resultaterne af de nationale tests. specielt på de to ovennævnte områder Evalueringen vil ske gennem de tiltag, der er omtalt under tiltag. Der vil være referater fra disse møder evt. udformet som SMTTE modeller (eller dele deraf). Dokumentationen vil også foreligge som resultaterne af de nationale tests og de tests, vi evt. vælger at bruge i den løbende evaluering. Linjefagsdækning? Der er et fagudvalg for matematik. Udarbejdet beskrivelse af, hvordan den IT-didaktiske matematikvejleder bruges på skolen. Der er enten ansat eller uddannet en matematikvejleder eller der er udarbejdet en plan for, hvornår en sådan uddannes.

6 Forholdet, der skal videreudvikles hen imod: Det funktionelle og højtydende team Status: Hvor er vi nu? Mål: Hvilke ændringer ønsker vi at se på kort sigt 1 2 år? Hvordan vil man i fremtiden kunne se i vores organisering, at der er øget fokus på dette forhold? Tiltag: Hvordan kommer vi derhen? Hvilke skridt vil vi tage i det næste skoleår for at nå målene? Didaktiske overvejelser: Hvad gør vi? Hvem? Hvordan? Hvornår? Kort sagt det operationelle. Hvorfor? - begrundelserne Trekronerskolen består af fire teams: børnehaven, SFO en, indskolingen og mellemtrinnet. Der er uddannet fire teamfacilitatorer, der skal være med til at understøtte udviklingen af de enkelte teams. Der har været afholdt TUS, hvor hvert team har sat sig nye mål i forhold til, hvordan de vil arbejde med teamets læring den psykiske aflastning Et funktionelt team er et team, der tager sin egen udvikling på sig i forhold til at udvikle og planlægge de pædagogiske aktiviteter. I den forbindelse skal teamet kunne virke inspirerende, være aflastende for det enkelte medlem og værdisætte den daglige praksis. Større ledelsesmæssig bevågenhed i form af 2 årlige TUS. Opfølgning på de mål, der er aftalt ved den første TUS. Dagsordener på teammøder, hvor det er tydeligt, hvad der er teamets læring, og hvad der er planlægning / forberedelse af undervisning / elevaktiviteter. Fast årshjul for o Ledelsen har 2 årlige samtaler med teamet med fokus på, hvordan vi udvikler kerneydelsen på Trekronerskolen (efterår og forår). Der udarbejdes referater fra disse samtaler med aftaler om mål og evaluering. o Møder med teamfacilitatorerne.

7 Tegn: Hvordan vil vi vide, når målene er nået? Evaluering: Hvordan vil vi evaluere og følge op? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, hvorvidt målene er nået? På hvilken måde vil vi evaluere og dokumentere, indsatsen der forventes at rette op på resultaterne? Der uddannes flere teamfacilitatorer. At pædagogiske udfordringer håndteres i og af teamet At teamet målsætter sin egen teamudvikling At teamet indfører nye pædagogiske aktiviteter At teamet strukturerer sit arbejde på nye måder At børnene trives og udvikles jf. vores inklusionsbegreb Der evalueres løbende ved samtaler med teamfacilitatorerne. Der følges op på aftalte mål ved TeamUdviklingsSamtalerne.

8 Trekronerskolens arbejde med udmøntningen af folkeskolereformen SFO- eleverne trives i en sammenhængende skoledag Vi arbejder på Trekronerskolen på at videreudvikle en rød tråd gennem hele vores organisation. Det betyder, at vi arbejder ud fra samme pædagogiske holdning. Vi arbejder med ICDP og er i gang med at kvalificere os yderligere gennem MLE. I forhold til at skabe en sammenhængende skoledag for vore elever i SF0 betyder det, at der tilbydes morgenmad i morgen-sfo, da vores skoledag begynder allerede Det har også betydning for indholdet og kravene til børnene om eftermiddagen, at skoledagen er blevet længere. Vi har pædagoger fra SFO ansat i skolen om formiddagen, og de deltager også i teammøderne på skolen. Vi vil arbejde på at få forældresamarbejdet til at fremstå som noget fælles og ikke to adskilte ting. Understøttende undervisning (USU). Børns og unges læring er styrende for skoledagens tilrettelæggelse og indhold Vi begynder hver dag med Trekronerstart, hvor vi i perioder arbejder med forskellige områder og derved skaber fordybelse for børnene (f.eks. læsebånd, løbebånd, regnebånd og morgensamling) I dette bånd er der både elementer fra den fagopdelte undervisning og fra den understøttende undervisning. I den understøttende undervisning arbejdes der også med trivsel på forskellig vis alt efter klassetrin. Vi har omdøbt lektiecafe til Trekronerslut, da der her arbejdes både med traditionelle lektier, men også med fordybelse i specifikke områder. Vi lægger vægt på, at der tænkes bevægelse ind i alle fag. Evaluering og fagligt løft Der arbejdes på at få en mere kvalificeret opfølgning på de nationale tests i læsning og matematik. Ledelsen og faglærerne skal have udarbejdet en plan for, hvordan vi vil sikre, at der fortsat er et højt fagligt niveau blandt eleverne her på skolen. Her er det vigtigt at få inddraget læsevejlederen, kompetencecenterlærerne go skolebibliotekaren endnu mere. Vi er i gang med at blive endnu tydeligere på, hvordan vi skal arbejde med synlige mål, og hvordan børnene inddrages i målsætningen. Vi står også overfor en opgave i forhold til at blive bedre til at bruge elevplanerne fremadrettet. Læring gennem brugen af IT Vi skal have udarbejdet et grundlag for, hvordan vi får bragt vores nyuddannede didaktiske IT-vejledere i spil i forhold til at støtte børnenes læring gennem brug af IT. Vi er lige nu i et vadested med hensyn til, hvilke devices vi vil indkøbe i næste skoleår. Vi arbejder frem

9 mod, at alle børn skal have deres egen, således at IT reelt kan integreres i alle fag. Det kræver også opgradering af personalets kompetencer. Her er det vigtigt, at vi får vore didaktikere i spil. Allerede nu er der udbredt brug af mobiltelefoner i mange fag. Skolens åbning mod det omgivende samfund I forbindelse med skole- og landdistriksudviklingsprojektet er vi opmærksomme på, at denne del af skolens virke kan og skal udvikles. Vi har allerede taget kontakt til Jammerbugtens Ungdomsskole med henblik på et samarbejde omkring vore børn på mellemtrinnet (og de børn, der går i udskolingen på Fjerritslev Skole). Både skole og det lokale foreningsliv er også interesseret i at udvide samarbejdet. Trekronerskolen har tradition for at bruge de omkringliggende landbrug og virksomheder i deres undervisning bl.a. gennem besøg på landbrug, maskinstation og håndværkere. Vi forsøger at invitere lokalsamfundets borgere ind gennem eks. deltagelse i håndarbejde (strikningens svære kunst) og besøger også diverse foreninger som f.eks. tennisklub, golfklub og bokseklub. SFO og børnehave sørger for, at børnene er omklædte og kan gå direkte til eks. Gymnastik og spejder. Musikskolen har undervisning på stedet, og minikonfirmanderne er en fast del af vores tradition omkring juleafslutningen i Haverslev kirke. Kompetenceudvikling af lærere, pædagoger og ledere Vi har i dette efterår påbegyndt en kompetenceudvikling af vore teams gennem TUS med særligt fokus på teamets læring og den psykiske aflastning i de 4 teams i forhold til at understøtte skolens kerneydelse Alle børns læring og trivsel. Vi skal i den kommende tid have rettet fokus mod MUS, så den enkelte medarbejder får lejlighed til sammen med ledelsen at se på, hvilken kompetenceudvikling, der er brug for i forhold til, at organisationen kan løfte opgaven. Der er blevet uddannet didaktiske IT-vejledere, som har et fagligt netværk. Dette gør sig også gældende for matematiklærerne. I forhold til linjefagskompetencen arbejdes der på kommunalt plan på at løfte denne opgave. Alle medarbejderne er en del af et fælles kompetenceløft MLE, som skal give yderligere viden om, hvordan vi bedst sikrer, at alle børn bliver så dygtige, de kan, samtidig med de trives. Vi forventer også at få flere teamfacilitatorer uddannet. På ledelsesniveau er der fra forvaltningens side en forventning om, at lederteamets medlemmer har eller er i gang med at tage en uddannelse i ledelse. Her er SI-lederen i gang med diplomuddannelsen.

10 Alles læring og trivsel på kanten af det vi gør. Vi har som nævnt i indledningen valgt at have fokus på inklusion og i den forbindelse arbejder vi med Medieret Læring MLE - som en måde at kvalificere vort arbejde. Nedenstående er en kort opsummering af, hvad vi allerede har arbejdet med, og hvad vi tænker at arbejde med fremadrettet. Struktur og rammer for indsatsen Hvad har vi gjort? Fælles introduktion til arbejdet Arbejdsdage med instruktør fra CEMELI Opfølgende fælles personalemøde med resumering af arbejdet fra sidste år Lavet fast plan for supervisionsmøderne Fulgt op på TUS Hvad vil vi gøre? Skabe rum og tid for faste møder med MLE som fokuspunkt Tilkøbe supervision udefra i mindre udstrækning Stille krav om en form for dokumentation ( kunne være i årsplaner / læreplaner) Fast punkt på TUS og MUS Skabe indlevelse, engagement og mening i indsatsen Hvad har vi gjort? Inddraget personalet i, hvordan vi kunne udvikle os i forhold til at blive bedre til at inkludere. Dette skete bl.a. i SPU og på personalemøder, hvor de to nedennævnte måder at arbejde på blev præsenteret. Personalet valgte på den baggrund at arbejde med MLE. o LP o MLE Undervisningsforløb for det samlede personale i 2013/14 Supervisionsforløb for de enkelte teams (indskoling, mellemtrin, SFO, børnehave og ledelse) 2014/15 Hvad vil vi gøre? Bazar med præsentation af noget af det, de enkelte teams har arbejdet med. Skolebestyrelsen og PPR inviteres hertil. Lave SMTTE-model for det videre arbejde med MLE som kvalificerende for kerneydelsen. Følge op på MUS og TUS, så der opleves en interesse fra ledelsens side.

11 Udfordre i forhold til forståelsen at komme på kanten af det, vi gør Hvad har vi gjort? Arbejdet med cases videooptagelser supervision TUS med dette som et af kernepunkterne Nyt fagsprog (skal implementeres mere) Hvad vil vi gøre? MUS, hvor dette også inddrages og hvor det sættes i forhold til kerneydelsen, og hvordan man som medarbejder her på stedet kan / skal udvikle sig for at leve op til kravene Videreudvikle TUS også sat i forhold til organisationen Støtte, styre og forstyrre indsatsen i forhold til vedtagne retning og rammer Hvad vil vi gøre? Ud og se praksis med udgangspunkt i de redskaber / arbejdspapirer, vi kender fra CEMELI => samtale / coaching på baggrund heraf. TUS og MUS Deltage i nogle teammøder med fokus på, hvordan der målrettet arbejdes med MLE i forhold til at fremme inklusion. Købe supervision udefra. Skolebestyrelsens kommentarer ved formand Pia Nørmølle Skoleudviklingsplanen for 2015 afspejler i høj grad de operationelle mål, der ligger i den nye folkeskolereform, da denne sikrer, at der fremadrettet arbejdes aktivt med at styrke alle elevers kompetencer i dansk og matematik. De nationale mål anser vi som værende realistiske mål, idet Trekronerskolen på nuværende tidspunkt er meget tæt på at nå målsætningen om, at mindst 80 % af alle elever skal være gode til at læse og regne i de nationale tests. Derudover sætter skoleudviklingsplanen igen fokus på det gode teamarbejde, og hvordan dette kan støtte op om den generelle pædagogiske udvikling. Medieret Læring (MLE) spiller fortsat en stor rolle i dette arbejde og som inklusionsværktøj, der skal støtte op om alle børns læring og trivsel. Vi ser frem til fortsat at følge dette spændende arbejde, og se hvor det bringer den pædagogisk praksis hen. Et af de steder vi på Trekronerskolen møder udfordringer i forhold til den nye folkeskolereform er omkring kompetencedækningen. Der er nationalt opstillet mål om fuld kompetencedækning i 2020, således alle børn undervises af lærere, der er linjefagsuddannet i de fag det fag, de pågældende underviser i. Her ser vi som udgangspunkt en udfordring. Dog ser vi også mange muligheder for, at medarbejderne på

12 en eller anden måde kan blive realkompetencevurderet, da vi ikke er i tvivl om, at de lærere, der underviser på Trekronerskolen, reelt set har kompetencer til at undervise i de fag, de varetager. Vi håber derfor, at Jammerbugt Kommune finder en fornuftig løsning, når dette arbejde går i gang. I indeværende skoleår har Trekronerskolen haft udfordringer med at få en kvalificeret vikardækning i forhold til sygemeldinger hos personalet. Dette ser vi som et udtryk for et strukturelt problem, der gør sig gældende netop i dette og muligvis også kommende år. Derfor kunne vi ønske os, at Jammerbugt Kommune tog et aktivt ansvar i dette, og bistod alle skoler i Jammerbugt med at løse dette problem, således det ikke udelukkende er op til den enkelte skoleleder at forsøge at løse et sådant flaskehalsproblem. Afslutningsvist ønsker vi også at henlede opmærksomheden på de mange spændende initiativer, der er opstået i forbindelse med at knytte skoleudvikling og landdistriktsudvikling sammen som to sider af samme sag. Vi oplever lokalt på tæt hold et paradigmeskifte fra, at disse to ting i en eller anden udstrækning har eksisteret side om side, til de nu går hånd i hånd. Der er således en masse spændende initiativer i gang, der skal sikre en naturlig samhørighed mellem skole og landdistrikt og fælles udvikling af disse. Dette arbejde vil selvfølgelig blive nærmere udfoldet i den plan, der kommer til at ligge for lokalområdet gældende fra Alt i alt ser vi altså Trekronerskolen som en fremsynet landsbyskole, der er parat til på bedste vis at tage alle de udfordringer op, der forventes af en moderne folkeskole anno På vegne af Trekronerskolens skolebestyrelse Pia Nørmølle