Elevcoaching. Tænkningen bag Elevcoaching
|
|
- Stine Dalgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del. Elevens genopdagede lyst til læring samt faglige, personlige og sociale udvikling skal fortsat udvikles i skolens almene del. De 6 indsatser retter fokus på den enkelte elev og det omgivne læringsmiljø og indsatserne er målrettet elev, klasse, lærerteam og forældre. Se flere oplysninger på Tænkningen bag Elevcoaching I tilgangen til elevcoaching tages der afsæt i positiv psykologi, AI og medieret læring. Eleven udfordres på at identificere og udvikle de nye livgivende faktorer for livsmestring, der er udviklet under det intensive læringsforløb. Hvad i forhold til motivation, engagement, gode vaner, faglig udvikling, trivsel og adfærd ønsker eleven at tage med sig fremadrettet? Hvilke læringsmål ønsker eleven at opstille for egen læring og hvilke læringsstrategier og handlinger forestiller eleven sig skal opfylde læringsmålene? Den måde eleven ser sig selv på, har betydning for, hvad han eller hun får succes med og hvordan han eller hun indgår i relationer til andre og opfattes af andre. Den måde eleven taler om sig selv er med til at skabe den virkelighed, som eleven er del af og coachingen skal støtte eleven i at udvikle sit selvbillede og bidrager til, at eleven får skabt positive forestillinger om fremtiden. Forestillinger som skal støtte eleven i en positiv udvikling. Elevcoaching ses som en refleksiv interaktionsmåde, der muliggør elevens aktive involvering i egen læreproces. Elevcoaching ses som en udviklings- og ressourcesamtale, hvor coachens spørgsmål skal bidrage til, at eleven selv får øje på og identificerer og benævner egne styrker og evner. Med det som afsæt formulerer eleven egne læringsmål og opstiller konkrete handlinger for, hvordan eleven ønsker at arbejde med sine læringsmål og fortsætte den positive udvikling. Undervejs i forløbet evaluerer eleven læringsmål og læringsaktiviteter og justerer i praksis. Det er eleven der reflekterer, formulerer og træffer beslutninger, mens coachen faciliterer. Coachingen vil typisk blive sat i værk som et integreret tiltag i forbindelse med en elevs tilbagevenden fra et intensivt læringsforløb. Forældre mm. skal naturligvis orienteres om form og formål og give deres samtykke til, at samtalerne gennemføres. Dette er en del af det almindelige skole-hjem samarbejde.
2 Formål med elevcoaching At eleven støttes i at fastholde en positiv udvikling. (Faglig, personlig og/eller social). At eleven gennem egne målformuleringer giver retning til en fortsat positiv udvikling. At eleven lykkes med at tage ansvar i egen læreproces. At eleven oplever, at det at sætte sig mål er et redskab, som eleven fremadrettet kan anvende for at opnå læring. Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres af og målene kan deles i følgende tre kategorier: Faglige mål Personlige mål Sociale mål Elevens nærmeste faglige Eleven selv vedholdenhed, Eleven i relation til udviklingszone integritet, respekt, kammerater bedre til at læse. (Jeg vil holde øje med endelser i lange ord og bruge mine strategier til at læse dem i stedet for at springe dem over.) mere sikker i at gange. (Jeg vil kunne opstille gangestykker med 2 cifre og kunne algoritmen, så jeg regner korrekt.) optimisme og mod. Jeg vil gerne have en bedre læsevane. (Jeg vil læse 6 gange om ugen i 30 min.) Jeg vil gerne markere mere i dansktimerne. (Jeg vil gerne markere 2 gange i hver dansktime.) bedre til at koncentrere mig. bedre til at lytte til mine klassekammerater. bedre til at få nogle nye venner. De mål elever foreslår er ofte meget overordnede og eleven har brug for støtte til at gøre målene mere konkrete. Det er vigtigt for elevens succes at målene er målbare og opnåelige inden for en rimelig tidsgrænse. Det der er skrevet i parentes er bud på konkretiseringer. Det er ALTID mere motiverende for eleven at opstille flere små mål, hvor succesen er realistisk opnåelig, end ét stort urealistisk/uoverskueligt mål. Hellere små sikre successer end én stor fiasko. Hvem skal coache? De erfaringer projektet har gjort med elevcoaching har vist, at både professionelle med og uden en allerede etableret relation til eleven kan lykkes med at gøre eleven aktiv i tilrettelæggelse af egen læreproces. Det kan eksempelvis være elevens lærer, skolens inklusionsvejleder eller en AKT-vejleder.
3 Det er vigtigt, at coachen er nysgerrig på elevens ønsker og behov og med åbne og anerkendende spørgsmålstyper støtter eleven i at gøre sig positive erfaringer med at tage ansvar for egen læreproces. Coachens sværeste opgave kan være at holde på egne idéer og forslag til læringsmål og læringsaktiviteter. Hvis en elev har brug for idéer til mål og aktiviteter, skal de præsenteres som mulige mål og aktiviteter og ikke som et skal. Det er vigtigt, at eleven selv reflekterer, formulerer og evaluerer i forhold til læringsmål, læreproces og resultater. Det er vigtigt, at samtalerne sættes ind i en ramme, hvor der afsættes ½ time pr. samtale hver 2. uge i et rum uden forstyrrelser. Potentielle roller der kan komme i spil, i forhold til rollen som coach I rollen som coach ligger der flere potentielle roller, som mere eller mindre bevidst kan komme i spil før, under og efter samtalen. Det er vigtigt, at coachen er forberedt på de forskellige roller og er bevidst om, hvilke roller hun mener, der kan være relevante i forhold til den enkelte elev og den enkelte elevs ressourcer, udfordringer og ønsker. Eksempler på roller: At være øjenåbner. At være en fortrolig voksen. At være lyttende. At være praktisk og organiserende (fx i forhold til at få anvendt it-rygsækken). At være talerør. (Fx hjælpe med at formidle informationer til lærerteamet eller andre). At motivere og igangsætte. At konkretisere elevens formuleringer. Støttende i at formulere små, målbare skridt på vejen. /fx: Jeg vil række hånden op 1 gang i hver dansktime. Hvad gør coachen med det der bliver sagt? Det der bliver sagt til samtalerne ejes af eleven. Der kan opstå situationer, hvor der er informationer coachen skal gå videre med, men det skal aftales med eleven, og det skal være tydeligt, med hvilket formål informationerne bringes videre. Hvis eleven f.eks. fortæller, at en af elevens lærere er en hindring i forhold til det mål eleven har sat sig, så vær anvisende i forhold til, hvordan eleven kan gå i dialog med læreren. Som coach er det målet, at eleven selv handler på de udfordringer, som eleven møder. Eleven skal få erfaringer med at være åben og konstruktiv i forhold til at bede om hjælp m.m. Hvis eleven ikke kan håndtere dialogen selv, kan coachen ifølge aftale med eleven, bringe elevens opfattelse videre til den pågældende. Det er vigtigt, at coachen forholder sig i en så neutral position som mulig. Den viden der overleveres er elevperspektivet og en oplevelse, som eleven har af en given situation. Coachen skal ikke tage rollen som dommer over for kollegaer. Det er målet, at viden skal anvendes fremadrettet i forhold til at støtte eleven. Hvordan kan den situation, som eleven oplever som problematisk se anderledes ud? Elevers udtalelser i forhold til elevcoaching Jeg havde nok ikke holdt fast i den gode læsevane, hvis jeg ikke havde haft de her samtaler.
4 Jeg har aldrig prøvet selv at lave mål. Først var det lidt svært, men nu ved jeg, hvad jeg skal og nu er det nemt. Det er rart selv at bestemme, hvad jeg skal blive bedre til. Det er godt at stille mål for sig selv, så ved jeg hvad jeg skal øve. Det er struktureret, så det er nemt for mig. Jeg tænker over målene i de to uger inden vi skal mødes igen og jeg kan sagtens huske dem. Jeg er stolt af, at jeg har holdt fast i mine mål og jeg er stadigvæk mere motiveret for at gå i skole. De her snakke gør mig selvsikker og jeg tror på, at jeg kan ændre noget. Du (coachen) giver mig gode idéer til, hvad jeg kan gøre for at nå mine mål, men du fortæller ikke, hvad jeg skal gøre, det vælger jeg selv. Og det er rart. Jeg vil hellere have samtaler hver 2. uge end hver 3. uge. Det er rart lige at holde fast i målene. Elevernes udsagn vidner om lyst til aktiv deltagelse i egen læreproces. De ser mening i at stoppe op og reflektere, målsætte og selvevaluere. De ved, hvor de er på vej hen og hvad der forventes af dem, da det er deres egne forventninger. Det skaber motivation. Logbogsnotat Efter hvert møde eller afslutningsvis på mødet skriver coachen logbog. Logbogsnotatet sendes til elevens mail adr., som støtte til at huske de opstillede mål. Logbogsnotaterne giver også eleven mulighed for at følge sin udvikling i forhold til mål og målopfyldelse. Logbogsnotatet giver coachen mulighed for at følge elevens læreproces og kvalificere coachens egen praksis. På hjemmesiden under Elevcoaching ligger der skabeloner til 1. logbogsnotat og Efterfølgende logbogsnotater. Word udgaven kan downloades og udfyldes, mens man coacher eleven eller lige efter. Logbogsnotater lavet i forbindelse med deltagelse i Projektet Læring for alle skal sendes i kopi til: bihes@odense.dk Drejebog for coaching: 1. coaching Gerne mens eleven er i det intensive læringsforløb (ca. 30 min.): Formål med 1. coachsamtale: At eleven fortæller om alt det, som eleven oplever at have med sig fra det intensive læringsforløb.
5 At eleven retter fokus på det, der er særlig vigtigt at holde fast i og fortsat udvikle. At eleven udvælger handlinger, som eleven vil afprøve i forhold til at nå sit mål. På dette 1. møde afklarer coachen med eleven, hvad der er coachforløbets mål. Ideelt set indledes coachforløbet, mens eleven endnu er i det intensive læringsforløb. Derved kan samtalen highlighte elevens udvikling, øgede glæde, motivation, engagement m.m. I tilfælde, hvor elevcoaching først starter op umiddelbart efter, at eleven er tilbage i klassen, vil samtalen fortsat tage sit udgangspunkt, i det eleven oplever at være blevet bedre til i det intensive læringsforløb. Indledning: -Du har været i et intensivt læringsforløb i snart X uger og du har sikkert oplevet, at du er blevet bedre til nogle forskellige ting. Du har lært en masse og oplevet, at flere af de ting, som du syntes var vanskelige før, faktisk godt kan lykkedes nu. -Vi to skal sammen se på, hvordan du kan bruge alt det du har lært i det intensive læringsforløb, når du kommer tilbage til din egen klasse. -I dag har vi 30 min. sammen og så fortsætter vi med at have samtaler hver 2. uge i ca. et halvt år. Det kalder jeg elevcoaching. Har du hørt ordet coaching før? -Når elever der har været med i et intensivt læringsforløb tilbydes elevcoaching, så er det fordi at lærere og pædagoger har set, at I er blevet bedre til noget af det, I syntes er svært. Nogen gange kan det være lidt svært at komme tilbage i sin egen klasse og huske at bruge alt det nye man har lært. Det skal de samtaler, vi skal have sammen hjælpe dig med. -Så vores fælles opgave er at finde frem til, hvordan du får brugt alt det du kan, når du kommer hjem i din egen klasse. På den måde kan du arbejde videre med din læring og fortsætte den positive udvikling. -Hvad tænker du om det? Coaching starter: (Se dokumentet 1. logbogsnotat ) -Fortæl mig, hvad du oplever at være blevet bedre til i løbet af det intensive læringsforløb. Nedskriv alt, hvad eleven fremhæver. Spørg ind til både faglige, personlige og sociale områder. Eleven øver sig i at tænke positivt om sig selv og rette fokus på positive ting ved sig selv frem for problemorienterede ting. Eleven begynder her at fortælle en ny historie om sig selv. -Hvilke af de ting, du er blevet bedre til, vil du gerne arbejde videre med, når du er tilbage på skolen? Støt eleven i indledningsvis at nævne så mange ting, som eleven kan finde på og nedskriv alle elevens fokuspunkter. De nævnte fokuspunkter, kan fungere som et idékatalog, der kan hentes frem senere i processen. -Du har mange spændende ting som du gerne vil fortsætte med, når du er tilbage i klassen. Nu vil jeg gerne have, at du udvælger 2 fokuspunkter, som du tænker er særligt vigtige at holde fast i, når du er tilbage i klassen. Du skal prøve at formulere det som 2 mål. Støt eleven i at omformulere de 2 valgte fokuspunkter til mål der er konkrete, målbare og realistiske.
6 Nedskriv de 2 mål, som eleven vælger at arbejde med til næste elevcoaching, og spørg ind til hvilke handlinger eleven forestiller sig kan opfylde målet. -Hvad vil du gøre for at nå dit mål? Udforsk sammen med eleven, hvad eleven helt konkret kan gøre for at opfylde sit mål. Lad eleven komme med bud og du kan guide i forhold til at konkretisere og justere. Det er stor forskel på, hvor nemt det er for eleverne at forestille sig, hvad der kan føre frem til et mål. Det er muligt, at eleven har brug for hjælpere i forhold til at nå sit mål. -Når man sætter sig mål, kan man have brug for støtte til at nå målet. Hvad har du brug for hjemme i din klasse for, at du kan lykkedes med dine mål? -Hvad skal gøres nyt og anderledes for at det kan lykkedes? Efter hver målformulering skal eleven forholde sig til: -På en skala fra 1 10 tror jeg, at jeg lykkedes med at nå mit mål til vi ses næste gang: XX Afrunding: -Nu er der snart gået 30 min. og jeg begynder at runde af. Jeg har noteret en masse, mens vi har talt sammen. Jeg renskriver det du har sagt og det du gerne vil øve til næste gang. Det er de to mål vi snakker om næste gang. Du får en kopi, af det jeg skriver og det skal støtte dig i at huske dine mål. Lav aftale for næste elevcoaching. Den løbende coaching (30 min.): Mind eleven om den næste coachingaftale dagen før (send evt. en sms). Formål med det videre forløb: At eleven reflekterer i forhold til de opstillede mål og målopfyldelse. At eleven øver sig i at se på sig selv i et metaperspektiv. Hvad lykkedes jeg med? Hvad lykkedes jeg knap så godt med? Er der handlinger, der skal justeres, så jeg lykkes bedre med det mål jeg har sat op? Eller skal jeg justere mit mål? At eleven oplever sig selv som hovedaktøren i bevægelsen frem mod målet. At eleven oplever at handlinger afgør, i hvilken grad målet nås. Indledning: For at rette et positivt fokus på eleven skal du starte med at læse alle de ressourcer op som eleven listede op på det indledende/forrige møde. Gentag målet og stil spørgsmål: -På en skala fra 1 10 hvor langt er du nået med dit mål? -Hvilke handlinger fungerer godt? -Er der handlinger der har fungeret mindre godt? -Har der været forhindringer? Hvordan kan du styre uden om forhindringerne? -Har du brug for hjælpere i forhold til at nå i mål med dit mål? -Hvad vil du fortsætte med at gøre?
7 -Skal der laves justeringer? Vil du gøre noget anderledes til næste gang? -På en skala fra 1-10 tror jeg, at jeg om 2 uger er nået mit mål: XX Hvis eleven er i mål med sit mål: -Har du et nyt mål? Det kan støtte eleven at læse de fokuspunkter op, som eleven nævnte ved 1. coaching/forrige coaching. Der tales og besluttes i forhold til det nye mål på samme måde som ved 1. coaching/ forrige coaching. Afrunding: Eleven forholder sig til sin rolle som ansvarstagende i forhold til målsætning og målopfyldelse: -Hvordan er det at opstille mål for sig selv? -Tænker du over målene i løbet af ugen? -Hvad tænker du, at du kan bruge det at sætte sig mål til? -m.v. Lav aftale for næste elevcoaching og fortæl, at eleven får en kopi/mail af logbogsnotatet. Formalia i forbindelse med Læring for alle Timeforbrug: Der udbetales løn for max. 12 timer pr. elev. Der er i udgangspunktet afsat 1 time hver 14. dag pr. elev i ca. 6 måneder. Elevcoachen kan dog selv tilrettelægge timerne mere fleksibelt. Hver coaching session tager ca. 30 min. og der er 30 min. logbogsskrivning og indsendelse af logbøger til bihes@odense.dk. Der vil indledningsvis være et introduktionsmøde og der er undervejs mulighed for sparring med en konsulent fra Læring for alle. En forudsætning for udbetaling er at logbogsnotaterne er indsendt til: bihes@odense.dk. Timelønnen er ca. 320 kr. og afregnes efter overenskomsten mellem KL og Uddannelsesforbundet. Timelønnen indeholder også betaling for individuel forberedelse. De max. 12 timer skal registreres på én timeseddel og afleveres når forløbet er færdigt. Skemaet findes på projektets hjemmeside: k/læringforalle under Elevcoaching. Timerne skal skrives op på Timesedlen i kolonnen "Alm. løn". Skemaet afleveres på kontoret UngVest, Rismarksvej 80, 5200 Odense V eller sendes pr. mail til: ungvest@odense.dk. Timerne udbetales til elevcoachens Nem-konto ca. den 20. i den efterfølgende måned.
Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:
Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene
Læs mereElevcoaching Tænkningen bag Elevcoaching
Elevcoaching Elevcoaching er en indsats, der i 4 år har været afprøvet i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem Plan T og elevernes skoler. Vi oplever, at elever der har været på Plan T, kan
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereSparring og observation Tænkningen bag Sparring og observation Mål for Sparring og observation: nye Fælles indhold for alle forløb er:
Den 26. januar 2015 Sparring og observation Sparring og observation er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb
Læs mereForældresamarbejde. Den 23. januar 2014
Den 23. januar 2014 Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb
Læs mereGuide til klasseobservationer
Guide til klasseobservationer Indhold Guide til klasseobservationer... 1 Formål... 2 Indhold... 2 Etablering af aftale... 3 Indledende observation... 4 Elevinterview... 4 Læringssamtalen... 4 Spørgeguide
Læs mereKollegabaseret observation og feedback
Udviklet og afprøvet i Holstebro Kommune Kollegabaseret observation og feedback Kollegabaseret observation og feedback er et redskab til at kvalificere pædagogisk praksis via reflekterende samtaler med
Læs mereImplementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud
Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.
Læs mereGode spørgsmål forskellige typer Indledende spørgsmål: Lineære spørgsmål
Gode spørgsmål forskellige typer Alle de nedenstående spørgsmål bør du øve dig så meget i at du bliver i stand til at stille dem uden at tænke over dem. Verdens bedste sælgere stiller verdens bedste spørgsmål,
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereGuide: Få indsigt i elevernes perspektiver
Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Guide: Få indsigt i elevernes perspektiver Få indsigt i elevernes perspektiver Hvordan oplever dine elever din undervisning? Hvad kendetegner en rigtig god time,
Læs mereDer er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste:
Inspiration til den gode mentor/mentee relation. Der er nogle få enkle regler, det er smart at overholde i en mentor/mentee relation. Her er de vigtigste: 1. Mentee er hovedperson og ansvarlig for at der
Læs mereForord. og fritidstilbud.
0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så
Læs mere--> Året der gik --> Opgaver og udvikling --> Trivsel og samarbejde -->
Hvad er MUS? En systematisk, periodisk, planlagt og velforberedt dialog mellem en medarbejder og den leder, som medarbejderen refererer til MUS er en samtale om mål og muligheder Formålet er at medarbejderens
Læs mereSparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med
Sparringsværktøj Kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med Dette sparringsværktøj er en guide til, hvordan I kan arbejde med kollegial og ledelsesmæssig sparring i Flere skal med. Spilleregler
Læs mereGRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2. Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE
GRUNDLÆGGENDE LEDERUDDANNELSE UNG 2 Foto: Christian Nesgaard KURSUSMATERIALE INDLEDNING Ung 2 er en opfølgende samtale på Ung 1 og henvender sig til samme målgruppe henholdsvis seniorvæbnere eller seniorer
Læs mereMentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee
Mentor Mentor er et medlem, der tilbyder sin viden, indsigt og erfaringer indenfor ledelse til en leder-mentee Som mentor skal du have lyst til at sparre, vejlede, rådgive, udfordre og inspirere med henblik
Læs mereForældresamarbejde. c/o UngVest Rismarksvej 80 5200 Odense V Tlf: 63 755 755 mail: ungvest@odense.dk www.ungvest.dk/læringforalle
Forældresamarbejde Forældresamarbejde er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene del.
Læs mereLOGBOG. Upgrade NAVN:
LOGBOG Upgrade NAVN: De syv karaktertræk Selvkontrol Engagement Vedholdenhed Social intelligens Taknemmelighed Optimisme Nysgerrighed 2 Introduktion til din Logbog HVAD SKAL DU BRUGE DIN LOGBOG TIL? På
Læs mereALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN. K a l u n d b o r g K o m m u n e
ALBERG & THYGESEN COACHUDDANNELSEN K a l u n d b o r g K o m m u n e 2 0 1 5 Undervisningen TEORI + COACHING I PRAKSIS REFLEKSION EGEN TILSTAND KONSTRUKTIV FEEDBACK Definitionen Coaching er en udforskende
Læs mereObservationsark: Intentionalitet og gensidighed
Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
Afdeling: Malurt Udfyldt af gruppe: Græsrødder Dato: 20-2-2106 SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper.
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereMål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne
Mål for elevernes alsidige udvikling Indskolingen - Skolen ved Søerne Læringsstrategier Læringsmål område Niveau 1 Niveau 2 Niveau 3 Niveau 4 Feedback træning og feedback feedback er hjælpsomt. Jeg kan
Læs mereHvordan skaber vi som ledere engagement? Hvordan anerkender vi, at medarbejderne tager imod forandringen i forskellige hastigheder?
1 Hvilken forandring skal vi gennemføre? 1 Hvordan skaber vi som ledere engagement? 1 Hvordan får vi sat læringen i system? 2 3 Hvilke vilkår er der for forandringen? Hvordan gør vi? 2 3 Hvordan anerkender
Læs mereMentorordning elev til elev
Mentorordning elev til elev Formidling af kontakt mellem elever på 2. og 3. år (mentor) og 1. år (mentee) Farmakonomuddannelsen Indhold Hvad er en mentor og en mentee?, 3 Formål med mentorordningen, 3
Læs mereGENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ. Fællesskabsmodellen. i et systemisk perspektiv
GENTOFTE KOMMUNE PARK OG VEJ Fællesskabsmodellen i et systemisk perspektiv FORORD I Gentofte Kommune arbejder vi kontinuerligt med udvikling af fællesskaber. Fællesskaber hvor alle oplever glæden ved at
Læs mereMedarbejder-Udviklings-Samtale. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte din nuværende
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs merePædagogisk vejledning til institutioner
Pædagogisk vejledning til institutioner Sikkerhedstemaerne: Brand, Skov, Vand, Vinter, Sol, Regnvejr og Trafik 1 Indholdsfortegnelse Introduktion... 3 Forberedelser op til Sikkerhedsugen... 3 Formål...
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereMentor ordning elev til elev
Mentor ordning elev til elev Hvad er en mentor og en mentee? Mentor er en elev på 2. og 3. år Mentor betyder sparringspartner. En elev, som gerne vil vejlede, dele sin viden og give gode råd til en medelev/mentee.
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015
Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset
Læs mereVORES PERSONALEPOLITIK. Guide BUPL BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND
VORES PERSONALEPOLITIK Guide BØRNE- OG UNGDOMSPÆDAGOGERNES LANDSFORBUND Introduktion En personalepolitik kan laves på mange måder, men den bedste personalepolitik skabes, når alle i institutionen bliver
Læs mereOdense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 89 89 % - Ledere 8 89 % - Medarbejdere 66 90 % - Observatører 15 83 % Forældre 205 41 % Ældste børn
Læs mereOdense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Odense LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 84 97 % - Ledere 8 100 % - Medarbejdere 61 97 % - Observatører 15 94 % Forældre 211 46 % Ældste børn
Læs mereFind værdierne og prioriteringer i dit liv
værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering
Læs mereGLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget
GLADSAXE KOMMUNE Børne- og Undervisningsudvalget 22-05-2018 Bilag 1: Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb "Læringscamp Gladsaxe" Beskrivelse af det samlede intensive læringsforløb Læringscamp
Læs mereNotat. Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Notat Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt andet, at kommunerne og skolerne kan omsætte viden
Læs mereBørnesyn og nyttig viden om pædagogik
Børnesyn og nyttig viden om pædagogik I Daginstitution Langmark (Uddybelse af folderen kan læses i den pædagogiske læreplan) Udarbejdet 2017 Børnesyn i Langmark Alle børn i daginstitution Langmark skal
Læs mereHvor var det nu vi kom fra?
Hvor var det nu vi kom fra? Korte møder: Sidste gang arbejdede vi med den professionelle samtale samtalens faser og spørgeteknik. Hvilke refleksioner har det givet dig efterfølgende? Har du anvendt nogen
Læs mereUndervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole
Undervisningsmiljørapport Djurslands Efterskole 2017-2020 1. Indledning 96 % af skolens elever har besvaret denne undervisningsmiljøvurdering (91 ud af 95 elever) i maj 2017. Eleverne har udfyldt skemaet
Læs mereMÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA
MÅL- OG HANDLEPLANSSKEMA Emne: Jeg kan selv Periode: Feb./marts 2019 Tema: Værdisætning det der er vigtigt/betydningsfuldt: Afdeling: Mellemgr. Vi finder det værdifuldt at børnene opfattes som individuelle
Læs mereInstitution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden
Institution: Institutionen består af følgende børnehuse: Skovlinden MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Side 1 af 10 MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Institutionen Antal besvarelser: 69 Denne tabel viser, hvordan
Læs mereRapport for børnehuset 'Holbøllsminde'
Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde' MEDARBEJDERNES SELVVURDERING MEDARBEJDERNES SELVVURDERING Børnehuset Holbøllsminde Antal besvarelser: 6 Denne tabel viser, hvordan de ansatte har vurderet den pædagogiske
Læs merePROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes
Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil
Læs mereRapport for Herlev kommune
Rapport for Herlev kommune FORÆLDRENES BESVARELSER Herlev kommune Svar Antal besvarelser: 241 Denne tabel viser, hvordan forældrene har vurderet den pædagogiske praksis. Forældrene har anvendt følgende
Læs mereSanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 13 35 % Ældste børn 4 44 % Rapporten består
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 15 65 % - Ledere 1 100 % - Medarbejdere 10 56 % - Observatører 4 100 % Forældre 43 45 % Ældste børn 8 35
Læs mereSanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 11 69 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 9 64 % - Observatører 1 % Forældre 38 43 % Ældste børn 10 50 % Rapporten
Læs mereSanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 58 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 5 50 % - Observatører 1 % Forældre 19 34 % Ældste børn 2 29 % Rapporten
Læs mereSanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 8 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 6 % - Observatører 1 % Forældre 19 41 % Ældste børn 4 36 % Rapporten består
Læs mereFanø Skole. Indledning. Katalog. Skolepolitiske målsætninger Læsevejledning
Indledning Fanø Skole Katalog. Skolepolitiske målsætninger 2016 Dette katalog henvender sig til dig, der til daglig udmønter de skolepolitiske målsætninger på Fanø Skole. Kataloget tager udgangspunkt i
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs mereUddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse. Den røde tråd i din uddannelse
Uddannelsesbog til den pædagogiske assistentuddannelse Den røde tråd i din uddannelse Skole Praktik Praktik 1 Indholdsfortegnelse: 1. Sådan bruger du uddannelsesmappen side 3-5 2. Kontaktinformationer
Læs mereSanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 10 91 % - Ledere 1 % - Medarbejdere 7 88 % - Observatører 2 % Forældre 23 43 % Ældste børn 11 58 % Rapporten
Læs mereIdentitet og adfærd. Uddannelses forbundet Modul 1
Identitet og adfærd Uddannelses forbundet Modul 1 2017 Meget, meget lidt om hjernen. Hvorfor nye ting er klamme - Motorvejen Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser
Læs mereNetværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 7 88% - Ledere 0 - Medarbejdere 7 100% - Observatører 0 Forældre 65 58% Rapporten består af fem afsnit,
Læs mereGodt i gang med Tegn på læring
Godt i gang med Tegn på læring Fem gode råd DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Fem gode råd I guiden her finder I fem gode råd om hvordan I kommer godt i gang med at bruge redskabet Tegn på læring. De fem råd
Læs mereDin personlige uddannelsesplan
Din personlige uddannelsesplan Uddannelsesplanen skal hjælpe dig til at få overblik over dit uddannelsesforløb. Uddannelsesplanen er et samarbejdsredskab mellem dig, din kontaktlærer og din praktikvejleder.
Læs mereKommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 17 100% - Ledere 1 100% - Medarbejdere 16 100% - Observatører 0 Forældre 37 38% Ældste børn 13 38% Rapporten
Læs mereSTYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER
STYRKEBASEREDE UDVIKLINGSSAMTALER Vejledning til lederen INDHOLDS- FORTEGNELSE Strukturen for samtalen: Samtalehjulet 7 Sådan får du succes med samtalen 8 Før samtalen 8 Under samtalen 9 Efter samtalen
Læs mereMedarbejder-Udviklings-Samtale. Klynge C KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen
Medarbejder-Udviklings-Samtale Klynge C 2017 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 1 Medarbejder-Udviklings-Samtale Medarbejderudviklingssamtalen (MUS) er en mulighed for, at du kan drøfte
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereUddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492
Uddannelsesplan for Børnehaven Løvspring Vinkelvej 32, 8800 Viborg Tlf. nr. 86623492 Vi er en privat børnehave som er placeret ved Gymnastik- og Idrætshøjskolen i Viborg. Normeringen er 80 børnehavebørn
Læs mereEvaluering af underviser. Coaching af underviser
Evaluering af underviser Leder eller vejleder: Jeg bedømmer dig og din undervisning og kommer med kritik, som du bør rette ind efter. Leders vurdering er i centrum. Coaching af underviser Leder eller vejleder:
Læs mereIdentitet og adfærd. Modul 1. Uddannelses forbundet
Identitet og adfærd Modul 1 Uddannelses forbundet 2018 Meget, meget lidt om hjernen. Hvorfor nye ting er klamme - Motorvejen Hjernen er plastisk den ændre sig og videreudvikler sig hele tiden Forbindelser
Læs mereSMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring i Torsted
SMTTE Pædagogisk læreplan via Strategi for læring 2015-16 i Torsted Børns lyst og motivation til at lære Læring: Fokus: Samling af børnegrupper. Børn i dagtilbud opnår almen dannelse Inklusion: Fokus:
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereDialogkort om skolens forældresamarbejde
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Dialogkort om skolens forældresamarbejde Dato December 2017 Udviklet for Undervisningsministeriet Udviklet af Professionshøjskolen
Læs meredii grøften Grøfthøjparken Viby J Tlf
Grøfthøjparken 2 8260 Viby J Tlf. 4185 5723 Indhold Indledning s. 04 Relationer s. 05 Pædagogens rolle s. 06 Børns kompetencer s. 08 Krop og bevægelse s. 09 Børns venskaber s. 10 Læring og kvalitet s.
Læs mereStyrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger. Anne Kjær Olsen, uddannelseschef
Styrket pædagogisk læreplan for børn og pædagoger Anne Kjær Olsen, uddannelseschef Oplæg BUPL Storkøbenhavn 26. oktober 2017 Det pædagogiske grundlag og den nye læreplan i highlights Læringsmål Læringsmiljø
Læs mereVi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017
Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6
Læs mereDen professionelle opstart. Vi vil opnå eleven føler en tryghed i at være tilstede og udtrykke sig.
Handling (hvad vil vi gøre) Deadline Opfølgning og evaluering I elevens første uge vil vi arbejde med gode relationer for at opnå et bedre læringsudbytte for den enkelte elev. Den professionelle opstart
Læs mereSystematik og overblik
104 Systematik og overblik Gode situationer god adfærd Beskrevet med input fra souschef Tina Nielsen og leder John Nielsen, Valhalla, Nyborg Kommune BAGGRUND Kort om metoden Gode situationer god adfærd
Læs mereFra aktiv lytning til Karl Tomm
Fra aktiv lytning til Karl Tomm Detektiven undersøger og forstår! Undersøgelse Hvad kunne du tænke dig at tale om de næste 30 minutter? Afklarende, definerende og undersøgende spørgsmål 1.Lyt 2. Stil spørgsmål
Læs mereGLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE
GLAMSBJERG FRI- OG EFTERSKOLE Realkompetencer Efterskolens selvevaluering 2008/2009 06-06-2009 Selvevaluering: Realkompetencer Indledning Emnet for dette skoleårs selvevaluering er Realkompetencer og den
Læs mereMedarbejder- udviklingssamtaler - MUS
fremtiden starter her... Gode råd om... Medarbejder- udviklingssamtaler - MUS INDHOLD Hvad er MUS 3 Fordele ved at holde MUS 4 De fire trin 5 Forberedelse 6 Gennemførelse 7 Opfølgning 10 Evaluering 10
Læs mereENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING
TARUP SKOLE ENGAGEMENT FÆLLESSKAB TRIVSEL UDVIKLING GENNEM LÆRING I en tid med forandringer omkring folkeskolen er det afgørende, at vi, som skole, har et fast fundament at bygge udviklingen og fremtiden
Læs mereHvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform?
Hvilke udfordringer og muligheder ser I i forhold til den nye folkeskolereform? Muligheder: Vi skal tænke anderledes Folkeskolen har med reformudspillet fået en markant udfordring, som giver muligheder
Læs mereUDDANNELSESPLAN. Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven
UDDANNELSESPLAN Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven September 2011 Velkommen til kommende studerende! Hjertelig velkommen til Børnehuset Bangsbo/Skovbørnehaven. Vi er en kommunal institution med børn i alderen
Læs mereKonkrete indsatsområder
Konkrete indsatsområder Børns udvikling indenfor temaerne i de pædagogiske læreplaner: Sociale kompetencer, sprog Ledelse Lærings- og udviklingsmiljøer og personalets faglige kompetencer Systematisk kvalitetsudvikling
Læs mereArtikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?
Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan? Planlægning af forældremøde med udgangspunkt i det eleverne er i gang med at lære i fagene Skrevet af: Ulla Kofoed, lektor, UCC 11.05.2017 Forældresamarbejde
Læs mereSøgårdsskolens målgruppe er bred og rummer elever med særlige behov, hvor elevernes ressourcer og udfordringer kommer til udtryk på forskellig vis.
UDDANNELSESPLAN 1. Søgårdsskolen som uddannelsessted Søgårdsskolen er Gentofte kommunes specialskole for elever med særlige behov. Søgårdsskolen har nuværende 152 elever, hvoraf de 11 elever går i kompetencecenteret
Læs mereMette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen
Mette Busk Jensen PVU Fælles 2. modul Opg. 2 Studienr.:K06120 Vejleder: Henrik Svendsen INDLEDNING Jeg har valgt at gøre brug af anerkendende relationer, da jeg mener at mennesker altid udvikler sig i
Læs mereRedskaber til afholdelse af beboerkonferencen
Redskaber til afholdelse af beboerkonferencen 1 Indholdsfortegnelse Vejledning til brug af redskaberne............................... 3 Tjekliste til forberedelse af beboerkonferencen......................
Læs mereSæt dig et mål. Kom godt i gang. [Foto udeladt]
Sæt dig et mål [Foto udeladt] Hvad er dine planer? Spørgsmålet kan komme fra dine forældre eller familie. Det kan også være en lærer, der spørger. Hvad svarer du? Har du en plan eller mål for din uddannelse,
Læs mereLæreplan - uddrag. Målsætning
Læreplan - uddrag Målsætning Vi vil skabe et kreativt miljø der udfordrer og inspirerer børnene til kreative udfoldelser, leg og læring. Vi prioriterer en åben og positiv stemning og er opmærksomme og
Læs mereMeementor & Mentorer. Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning. Birkerød Skole
Meementor & Mentorer Fase 1 & Fase 2 Understøttende undervisning Birkerød Skole 2 MeeMentor og Mentorer Indledning: Mentorer, MeeMentor og Meebook hænger sammen og er alt sammen nye tiltag ved Birkerød
Læs mereKommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING
Kommunerapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING DATAGRUNDLAG 01 Svarprocenter Antal svar Svarprocent Fagpersonale 433 82% - Ledere 47 56% - Medarbejdere 386 86% - Observatører 0 Forældre 1.041 44% Ældste
Læs mereaf det pædagogiske arbejde dokumentation fokus på udvikling, og evaluering - en praksis guide
fokus på udvikling, dokumentation og evaluering af det pædagogiske arbejde SMTTe-modellen - en praksis guide Forord I Odense kommune finder vi det væsentligt at sikre en høj kvalitet i de forskellige pædagogiske
Læs mereBørns læring. Et fælles grundlag for børns læring
Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11
Læs mereOrientering om Familieinstitutionen. Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode
Orientering om Familieinstitutionen Familieinstitutionens idegrundlag, opbygning og metode Projektet er et pilotprojekt og afsluttes i sommeren 2007. Projektet er direkte inspireret af metoder fra et familieinstitut
Læs mereTILSYN Tilsynsnotat. Dagplejen
TILSYN 2019 Tilsynsnotat Dagplejen 1. FAKTUELLE OPLYSNINGER Anmeldt tilsyn Institution: DAGPLEJEN Antal dagplejere: 140 Dato for tilsynet: 22/1 2019 Deltagere i tilsynsbesøget: Fra dagplejen: 3 gagplejepædagoger,
Læs mereSkab engagement som coach
Skab engagement som coach Dette er et værktøj til dig, som vil Skabe motivation, engagement og ejerskab Sikre bedre performance i opgaveløsningen og samarbejdet Skabe udvikling og læring Dette værktøj
Læs mereMEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE
MEDARBEJDERUDVIKLINGSSAMTALE ODDER KOMMUNE INTRODUKTION Medarbejderudviklingssamtalen er en fremadrettet og gensidigt forpligtende samtale mellem medarbejder og den nærmeste leder om medarbejderens trivsel,
Læs mere