UMV Sådan! UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV:

Transkript

1 UMV Sådan! Undervisningsmiljøvurdering for _Sebber Landsbyordning - Regnbuen og Sebber Skole_ Dato: 10. februar 2014 Denne undervisningsmiljøvurdering, UMV, er gyldig frem til: 1. februar 2016 UMV en indeholder de fire faser, som tilsammen udgør en hel UMV: Fase 1: Kortlægning af undervisningsmiljøet Fase 2: Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra kortlægningen Fase 3: En handlingsplan til forbedring af undervisningsmiljøet Fase 4: Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen UMV en er tilgængelig på skolens hjemmeside (indsæt link) Vi har indberettet vores UMV til Undervisningsmiljøkortet ( ja X nej UMV en er udarbejdet i et samarbejde mellem: Sebber Skoles elevråd Hejdi Villesen (Regnbuen) Kim Bønlykke (Sebber Skole) Agnete Manicus Undervisningsmiljørepræsentanterne Arbejdsmiljørepræsentant/trivselsperson Skolens ledelse Side 1 af 8

2 Fase 1: Kortlægning af undervisningsmiljøet Sådan greb vi kortlægningen an Anvendte værktøjer og metoder, tidsramme for kortlægningen samt angivelse af hvem der var involveret Vi startede i efteråret 2013 med at elevrådet gennemgik værktøjet: Termometret. Herefter præsenterede elevrådet og trivselspersonen Termometret for de øvrige elever på skolen. Alle elever anvendte Termometret op til juleferien. Elevrådet gennemgik i januar 2014 sammen med skolelederen resultaterne. I Regnbuen har alle børn i DUS'en gennemført Termometret i december Herefter blev resultaterne præsenteret for lærerne og skolebestyrelsen sammen med planen for arbejdet med undervisningsmiljø. Fase 2: Beskrivelse og vurdering af resultaterne fra kortlægningen Det viste kortlægningen De overordnede resultater af kortlægningen Resultaterne af kortlægningen var overordnet set positive både på skolen og i DUS. Overbliksrapporten viser følgende resultater på en skala fra 1 til 5: Side 2 af 8

3 Skolen: Trivsel: 4,1 Fagligt læringsmiljø: 3,8 Sundhed: 4,3 Fysiske og æstetiske rammer: 4,0 Indeklima: 3,8 DUS: Generel tryghed: 4,4 Trivsel: 3,9 Sundhed: 3,6 Leg og aktivitetsmuligheder: 3,1 Fysiske og æstetiske rammer: 4,1 Indeklima: 3,9 Vi kan konstatere følgende positive og negative sider ved undervisningsmiljøet Dét er positivt At børnene er glade for at gå i skole og føler sig trygge i skolen og i DUS. At børnene er glade for deres klasse og deres kammerater, og at de har gode relationer til deres lærere og pædagoger. At der er høj motivation i forhold til at lære, og at børnene synes, de lærer noget. At de fleste børn godt kan lide at være ude i frikvartererne og bevæge sig. At børnene ikke er fraværende, fordi de er kede af at gå i skole. Dét kan vi forbedre (eventuelle undervisningsmiljøproblemer) Spisemuligheder i DUS. Alvorligt drilleri og mobning. Det er et område, der altid skal være fokus på både i skole og i DUS. Sikkerhed. Både i skole og DUS er der mange børn, der ikke ved, hvad de skal gøre, hvis der udbryder brand. Afveksling i timerne. Toiletter. Nogle børn bryder sig ikke om at bruge toiletterne. Side 3 af 8

4 At der er tilfredshed med de fysiske og æstetiske rammer. Medindflydelse med hensyn til, hvilke aktiviteter, der laves i DUS. Temperatursvingninger. Andre bemærkninger til resultatet af kortlægningen Elevrådet bemærker, at resultaterne er positive, og konkluderer, at på Sebber Skole og i DUS'en er de fleste børn tilfredse. Sådan drøftede vi resultaterne fra kortlægningen Hvordan resultaterne blev bearbejdet, og hvem der var med til at kommentere resultaterne På skolen har elevrådet gennemgået resultaterne grundigt og fundet ud af, hvad der skulle være fokus på. I DUS'en har DUS-pædagogen gennemgået resultaterne med børnene, og handleplanerne vil senere blive gennemgået på børnemøder. Side 4 af 8

5 Fase 3: Handlingsplan til forbedring af undervisningsmiljøet Opgaver, som vi har valgt at arbejde videre med Opgave/ tiltag Ønsket mål Start /slut Ansvarlig At arbejde med det sprog, børnene bruger overfor hinanden. Tiltaget er fast punkt på børnemøder i DUS'en. At børnene taler pænt til hinanden Forår Pædagogerne I DUS. Fokus på mobning og drilleri. Klassearbejde med trivsel, venskab og samarbejde som mål. I klasserne og i DUS taler man om, hvad forskellen er på mobning og drilleri, og om, at det er vigtigt, at man ikke driller, så andre bliver kede af det. Trivselsperson og forældreråd lave sociale arrangementer, hvor børnene er sammen og lærer hinanden godt at kende. Alle, der har noget tilbage i madpakken, skal finde den frem til "frugt". At undgå mobning og alvorligt drilleri. Forår At børnene ikke føler sig sultne i DUS: Forår Klasselærere og DUSpædagoger. Pædagogerne I DUS. Der er lavet en dagsorden til børnemøderne, hvor alle kan skrive aktiviteter på, de måtte ønske. Der laves en "bestemmerdag", hvor et enkelt barn har bestemt en aktivitet. Børnene får lov at bestemme efter tur. At alle børn føler, de har medindflydelse på aktiviteterne i DUS. Forår Pædagogerne I DUS. Side 5 af 8

6 Der sættes hasper på dørene til toiletterne i DUS, så de kan "låses". Den ene dør sættes der en plade på, så man ikke kan kigge gennem glasset. På skolen efterses låsene på dørene til toiletterne i omklædningsrummene. Gennemgang af beredskabsplan og arbejde med viden om brand i O-timer. At alle børn føler sig trygge ved at bruge vores toiletter. At alle børn ved, hvad de skal gøre, hvis der udbryder brand Forår 2014 Forår Ledelse i DUS og skole og DUS-pædagog. Ledelse, pædagoger og lærere Børnene er med til at bestemme, hvordan de vil arbejde i timerne, når det giver mening i forhold til undervisningen. At børnene oplever, at de har medbestemmelse i timerne. Forår Lærere. Børnene huskes på, at de ikke selv må indstille radiatorerne. At vi undgår temperatursvingninger, som skyldes, at der bliver skruet op og ned for varmen. Forår Lærere. Synliggørelse af resultatet af UMV. Elevrådet laver en planche, der viser resultaterne, og fortæller om dem til morgensamling. At alle børn kender UMV og resultatet af den. Forår 2014 Elevråd og kontaktlærer Side 6 af 8

7 Sådan lavede vi handlingsplanen Beskrivelse af fremgangsmåden, og hvem der var med til arbejdet Handlingsplanen er lavet på møder mellem elevråd og skoleleder, og af DUS-pædagog efter samtaler med børnene. Fase 4: Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen Vores retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen Opgave Hvem står for opfølgning? Hvornår? Hvordan? Sprog, mobning og drilleri DUS-pædagog, trivselsperson og Juni 2014 Evaluering med børnene på børnemøde og med elevrådet. ledelse Beredskab Ledelse Juni 2014 Samtale med børnene til morgensamling. Synliggørelse af UMV Elevråd April 2014 Præsentation for de øvrige elever til morgensamling. Indflydelse på aktiviteter i DUS DUS-pædagog Juni 2014 Evaluere sammen med børnene på børnemøde. Side 7 af 8

8 Medbestemmelse i skolen Lærere og elevråd Juni 2015 Evaluere i klasserne og elevrådet. Toiletter i skole og DUS Ledelse April 2014 Sørge for aftale med teknisk serviceleder. Spisning i DUS DUS-pædagog Juni 2014 Evaluere sammen med børnene på børnemøde. Temperatur Ledelse Marts 2014 I elevrådet og ved samtale med børnene til morgensamling. Sådan lavede vi retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen Beskrivelse af fremgangsmåden, og hvem der var med til arbejdet Ledelse i samarbejde med elevrådet. Vi har indberettet vores UMV til Undervisningsmiljøkortet ( den 13. februar Vi vil påbegynde arbejdet med vores næste UMV den 1. januar 2016 Side 8 af 8