Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015
|
|
- Alma Torp
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 ØSTSKOLEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger til grund for skoleledernes analyse og refleksioner, som de fremgår af skolens kvalitetsrapport.
2 INDHOLDSFORTEGNELSE VEDR. KAP. 6. TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM RESPEKT FOR PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS Differentierede indikatorer Social trivsel Faglig trivsel Støtte og inspiration i undervisningen Ro og orden...8 VEDR. KAP 7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN årige karaktergennemsnit, 9. klasse Socioøkonomisk reference...10 VEDR. KAP. 9. FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.-MÅLSÆTNINGEN Overgang til ungdomsuddannelse...11 VEDR. KAP.10: NATIONALE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER Kompetencedækning...12 BILAG 2: KOMMUNALT INDSATSOMRÅDE: HANDLINGSPLAN FAXE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK BILAG 3: OM TABELLER OG DATA TRUKKET FRA LIS...15 Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 2 af 20
3 VEDR. KAP. 6. TILLIDEN TIL OG TRIVSLEN I FOLKESKOLEN SKAL STYRKES BLANDT ANDET GENNEM RESPEKT FOR PROFESSIONEL VIDEN OG PRAKSIS 6.2 Differentierede indikatorer Trivsel, differentierede indikatorer, fordeling pr indikator, 2014/2015 Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 3 af 20
4 6.3 Social trivsel Trivsel, social trivsel, gennemsnit pr klassetrin, Østskolen, 2014/2015 Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 4 af 20
5 6.4 Faglig trivsel Faglig trivsel, fordeling pr klassetrin, Østskolen, 2014/2015 Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 5 af 20
6 Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 6 af 20
7 6.5 Støtte og inspiration i undervisningen Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, gennemsnit pr klassetrin, Østskolen, 2014/2015 Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 7 af 20
8 6.6 Ro og orden Trivsel, ro og orden, gennemsnit pr klassetrin, Østskolen, 2014/2015 Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 8 af 20
9 Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 9 af 20
10 VEDR. KAP 7. ELEVERNE SKAL OPNÅ ET HØJERE FAGLIGT NIVEAU, NÅR DE FORLADER FOLKESKOLEN årige karaktergennemsnit, 9. klasse Skole, afdeling Fag 2011/ / / /2015 Østskolen, Hylleholt afdeling Dansk 6,7 7,0 Matematik 5,4 5,9 Bundne prøvefag 6,4 6,7 Østskolen, Karise afdeling Dansk 7,1 7,3 Matematik 6,1 6,6 Bundne prøvefag 6,9 7,3 Østskolen, Rollo afdeling Dansk 6,0 6,1 Matematik 6,2 6,7 Bundne prøvefag 5,9 6,3 Kommunegennemsnit Dansk 6,2 6,4 Matematik 5,7 6,0 Bundne prøvefag 6,1 6,3 Landsgennemsnit Dansk 6,5 6,7 Matematik 6,5 6,6 Bundne prøvefag 6,6 6,7 7.3 Socioøkonomisk reference Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomisk reference for en periode på 3 skoleår, 9. klasse Fag Fag-disciplin 2011/ / / /2015 Karaktergennems nit Socioøko reference Forskel Karaktergennems nit Socioøko reference Forskel Bundne prøvefag i alt 6,5 6,5 0,0 6,8 6,6 +0,2 Dansk Læsning 6,3 6,2 +0,1 6,5 6,1 +0,4* Mundtlig 7,7 7,4 +0,3 7,6 7,4 +0,2 Retskrivning 6,1 6,1 0,0 6,5 6,2 +0,3 Skriftlig 6,4 6,2 +0,2 6,7 6,3 +0,4* Engelsk Mundtlig 7,0 7,2-0,2 7,5 7,4 +0,1 Fysik/kemi Praktisk/ mundtlig 6,5 6,2 +0,3 6,7 6,4 +0,3 Matematik Problemløsning 5,7 5,9-0,2 6,1 6,1 0,0 Færdigheder 6,2 6,6-0,4* 6,8 6,7 +0,1 Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 10 af 20
11 VEDR. KAP. 9. FOLKESKOLEN SKAL UNDERSTØTTE OPFYLDELSEN AF 95 PCT.- MÅLSÆTNINGEN 9.1 Overgang til ungdomsuddannelse Andel, som vurderes parat af vejleder pr. 1. marts Andel elever, der har søgt ungdomsuddannelse eller 10. klasse som første prioritetsvalg (2014/2015) Fordeling af elever, som forlader grundskolen, efter tilmelding til ungdomsuddannelse som første prioritetsvalg pr. skoleafdeling Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 11 af 20
12 VEDR. KAP.10: NATIONALE FOKUSPUNKTER OG INDIKATORER Kompetencedækning Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag (i procent) Fag Hylleholt Karise Rollo Faxe Hele landet Dansk 100,0 100,0 100,0 99,4 92,4 Engelsk 100,0 92,1 54,8 83,1 82,7 Tysk 100,0 100,0 100,0 88,1 87,0 Kristendomskundskab 23,5 56,3 30,0 41,9 42,2 Historie 94,7 59,1 37,5 61,3 60,5 Samfundsfag 100,0 25,0 50,0 76,7 67,5 Idræt 61,8 88,6 100,0 79,7 76,5 Musik 100,0 31,3 20,0 72,0 83,2 Billedkunst 42,9 100,0 25,0 65,7 65,8 Håndværk og design 81,8 100,0 81,8 87,3 77,8 Madkundskab 100,0 83,3 16,7 69,6 65,6 Matematik 92,9 100,0 100,0 92,7 85,3 Fysik/kemi 100,0 100,0 100,0 98,5 93,5 Geografi 100,0 100,0 16,7 68,8 66,9 Biologi 100,0 100,0 68,3 78,5 Natur/teknik 81,8 100,0 54,2 60,7 54, Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin (i procent) Fag Hylleholt Karise Rollo Faxe Hele landet 1. kl 78,8 80,0 80,0 79,5 76,7 2. kl 88,0 84,0 70,0 77,0 77,1 3. kl 82,7 78,8 67,3 81,0 77,5 4. kl 93,3 90, 78,3 81,5 77,9 5. kl 87,1 88,7 71,0 82,0 79,0 6. kl 87,1 91,9 69,1 83,4 77,9 7. kl 93,3 96,8 90,0 85,6 85,4 8. kl 90,3 93,5 90,3 92,6 85,8 9. kl 93,3 95,0 85,0 92,9 86,8 Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 12 af 20
13 BILAG 2: KOMMUNALT INDSATSOMRÅDE: HANDLINGSPLAN FAXE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Baggrund Byrådet vedtog 25. april 2012 Faxe Kommunes Sundhedspolitik for I tillæg til Sundhedspolitik har Center for Sundhed & Pleje i samarbejde med øvrige fagcentre udarbejdet en handlingsplan. Handlingsplanen er bygget op om de fem målsætninger i Sundhedspolitik , som er: 1. Vi har fokus på trivsel hele livet for alle borgere. 2. Vi satser på sundhedsfremme og forebyggelse. 3. Vi vil gøre det lettere for alle at leve det sunde liv, men vi har særligt fokus på udsatte grupper. 4. Vi vil styrke samarbejde om sundhed på tværs i kommunen. 5. Vi vil understøtte og styrke den frivillige indsats. Handlingsplanen skal kunne anvendes som et styringsredskab ved fremtidig planlægning og prioritering. Status på handlingsplan I marts 2015 blev der udarbejdet status over fremdriften i tiltagene. Herunder er udelukkende medtaget de indsatser, der direkte involverer skolerne Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 13 af 20
14 Mål 1: Vi har fokus på trivsel hele livet - for alle borgere Delmål Indsats Status marts 2015 Tobaksindsats på skolerne Rygestoprådgivere på skoler og ungdomsuddannelser tilbyder elever i klasse en målrettet indsats for at de ikke starter på at ryge eller stopper igen. Effekten forventes at værre færre unge, der ryger. Faxe Kommune vil skabe rammer for borgerne, som fremmer mulighederne for at have en hverdag med mere fysisk aktivitet, sund mad, mindre røg, mindre alkohol, færre ulykker og bedre seksuel sundhed. Røgfri matrikler for børn og unge Alle kommunens skoler er røgfri indendørs og udendørs jf. lovgivningen. Effekten forventes at være at færre unge begynder at ryge og mindre rygning hos rygerne. Sundhed og kost på skolerne Skolerne har en sundhedspolitik, der giver retning for, hvad der serveres i skolerne. Effekten forventes at være, at sundhedspolitikken medvirker til at eleverne får sunde kostvaner. Fra deltager Faxe Kommune sammen med 4 andre kommuner i et tobakssatspuljeprojekt vedr. implementering af ny national model for tobaksforebyggelse. Status i Faxe er, at to skoler, en ungdomsklub, Ak10vet og Heltidsundervisningen arbejder med forebyggelse af rygestart, rygestopforløb og informationsindsatser. Der arbejdes i 2015 videre med implementering af den nye nationale model. Skolerne lever op til lovgivningen. Midtskolen, Vestskolen og Østskolen har udarbejdet en sundhedspolitik. Ungdomsskolen har ikke nogen sundhedspolitik. Eksempel fra Østskolens politik: morgen-sfo tilbyder sund morgenmad, skoleboden forhandler ikke købekager og slik, bodens varer skal have lavt sukkerindhold og højt fiberindhold, der skal gives tid og ro til spisepauserne, eleverne må ikke medbringe chips slik og sodavand mm. Mål 2. Vi satser på sundhedsfremme og forebyggelse Delmål Indsats Status marts 2015 Faxe Kommune vil arbejde med sundhedsfremmende indsatser i dagtilbud, SFO, skoler og klubber. Skoleelever arbejder med sundhed Skolebørn i Faxekommune vil i løbet af deres skoleforløb gennem forskellige sundhedspædagogiske tilbud på udvalgte klassetrin arbejde med deres egen og hinandens sundhed. Effekten forventes at være, at de har bedre forudsætninger til at træffe sunde valg. Midtskolen har uddannede DGI-certificerede instruktører på alle afdelinger, der arbejder med sundhed generelt. Vestskolen er i gang med at uddanne DGIinstruktører. Fysisk aktivitet på skolerne Skolerne etablerer forskellige tiltag mht. fysisk aktivitet og deltager fx i Skolernes Motionsdag, Aktiv rundt i Danmark og Alle cykler. Desuden har skolerne etableret legepatruljer, der sørger for aktivering af eleverne i frikvartererne. Effekten forventes at give gode motionsvaner med fokus på sund levevis. Skolerne har på hver sin måde fokus på fysisk aktivitet, som de skal det i forhold til folkeskoleloven, fx: profil og linjer indkøbt specielle materialer til brug ved bevægelse i timerne, DGI-instruktører (se ovenstående indsats). Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 14 af 20
15 BILAG 3: OM TABELLER OG DATA TRUKKET FRA LIS Ledelses-Informations-Systemet (LIS) indeholder tal for de indikatorer, som er obligatoriske i kommunernes kvalitetsrapporter. Kommunerne er forpligtede til at anvende data fra LIS ved udarbejdelse af kvalitetsrapporterne. Herunder beskrives afgrænsningerne i datamaterialet og tabellerne i kvalitetsrapporten. Vedr. kap 4: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan og kap. 5. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund De nationale test Testresultaterne på kommune- og skoleniveau opgøres i slutningen af skoleåret og er baseret på de elever, der har gennemført testen på de enkelte skoler i kommunen. Resultater på kommune- og skoleniveau ændres ikke, når elever fra- eller tilflytter kommunen. Det betyder, at årsresultater fra tidligere skoleår kan basere sig delvist på testresultater fra elever, som ikke længere er indskrevet på skolen. I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik omlagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater. Fra og med den obligatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier. De nye tilbagemeldinger bidrager med en viden om, i hvilken grad eleven har nået det faglige niveau på de forskellige klassetrin. Med de nye tilbagemeldinger styrkes skoleledernes og kommunernes mulighed for at opstille og vurdere opfyldelsen af faglige målsætninger. Elevernes præstationer i de nationale test opgøres med udgangspunkt i en kriteriebaseret skala med seks faglige niveauer. De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde: Note 1: Andelen af elever med gode resultater beregnes på baggrund af elever, der har aflagt en test. Note 2: Af diskretionshensyn er skoler med færre end 2 elever på det viste klassetrin blændet. Profilområde Hvert fag, der testes i, er inddelt i tre profilområder. Den vurdering, der fremgår af skemaer, er et gennemsnit af de tre profilområder. Fag Profilområder Dansk sprogforståelse afkodning tekstforståelse Engelsk læsning ordforråd sprog & sprogbrug Matematik tal og algebra geometri matematik i anvendelse Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 15 af 20
16 Biologi den levende organisme levende organismers samspil med hinanden og deres omgivelser Fysik/kemi energi og energiomsætning fænomener, stoffer og materialer at bruge biologien: biologiens anvendelse, tankegange og arbejdsmetoder anvendelse og perspektiv Geografi naturgrundlaget kulturgeografi at bruge geografi Socioøkonomisk reference En skoles socioøkonomiske reference bliver beregnet ved hjælp af en statistisk model. I modellen indgår der en række registerbaserede oplysninger på personniveau om elevernes baggrundsforhold fra Danmarks Statistik. Baggrundsforholdene er: Køn Herkomst Oprindelsesland Forældrenes uddannelsesniveau Forældrenes arbejdsmarkedsstatus Forældrenes ledighedsgrad Forældrenes indkomst Familietype Antal børn i familien Placering i søskendeflokken Specialundervisning I modellen analyseres sammenhængen mellem de forskellige baggrundsfaktorer, som skolen ikke har indflydelse på, og testresultaterne. På baggrund af analyserne beregnes skolens socioøkonomiske reference, som er et statistisk udtryk for, hvordan elever på landsplan med lignende baggrundsforhold har klaret testene. Selve beregningerne foregår på elevniveau, men den socioøkonomiske reference præsenteres kun på skoleniveau. Indikatoren den socioøkonomiske reference er behæftet med en vis statistisk usikkerhed. Derfor er differencen mellem årsresultatet og den socioøkonomiske reference ligeledes behæftet med en vis statistisk usikkerhed. I de tilfælde, hvor skolens årsresultat ligger uden for usikkerhedsintervallet, er årsresultatet signifikant forskelligt fra den socioøkonomiske reference, og forskellen er markeret med en * i tabellen. Vedr. kap. 6: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Om data Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen (4.-9. kl.). Elever i indskolingen (0.-3. kl.) får 20 mere enkle spørgsmål. Data indsamles én gang om året via en national spørgeskemaundersøgelse blandt alle elever i folkeskolen. Indikatorer beregnes kun for elever i klasse. Indikatorberegning Indikatorerne er dannet på baggrund af statistiske analyser og er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grundlæggende måler den samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gennemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren. Gennemsnittet går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Rapporten viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit. En elevs besvarelse indgår kun i indikatoren, hvis eleven har svaret på mindst halvdelen af spørgsmålene i indikatoren. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 16 af 20
17 Spørgerammen Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning. 1. Er du glad for din skole? 2. Er du glad for din klasse? 3. Føler du dig ensom? 4. Jeg føler, at jeg hører til på min skole. 5. Jeg kan godt lide pauserne i skolen. 6. De fleste af eleverne i min klasse er venlige og hjælpsomme. 7. Andre elever accepterer mig, som jeg er. 8. Er du blevet mobbet i dette skoleår? 9. Er du bange for at blive til grin i skolen? 10. Hvor ofte føler du dig tryg i skolen? Indikatoren Faglig trivsel består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. 1. Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? 2. Lykkes det for dig at lære dét, du gerne vil, i skolen? 3. Hvor tit kan du finde en løsning på problemer, bare du prøver hårdt nok? 4. Hvor tit kan du klare det, du sætter dig for? 5. Kan du koncentrere dig i timerne? 6. Jeg klarer mig godt fagligt i skolen. 7. Jeg gør gode faglige fremskridt i skolen. 8. Hvis jeg bliver forstyrret i undervisningen, kan jeg hurtigt koncentrere mig igen. Indikatoren Støtte og inspiration i undervisningen består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte. 1. Hjælper dine lærere dig med at lære på måder, som virker godt? 2. Undervisningen giver mig lyst til at lære mere. 3. Lærerne er gode til at støtte mig og hjælpe mig i skolen, når jeg har brug for det. 4. Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde med i klassen? 5. Lærerne sørger for, at elevernes ideer bliver brugt i undervisningen. 6. Er undervisningen kedelig? 7. Er undervisningen spændende? Indikatoren Ro og orden indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. 1. Hvis der er larm i klassen, kan lærerne hurtigt få skabt ro. 2. Møder dine lærere præcist til undervisningen? 3. Er det let at høre, hvad læreren siger i timerne? 4. Er det let at høre, hvad de andre elever siger i timerne? Kategorien Øvrige spørgsmål medgår ikke som en indikator i kvalitetsrapporten 1. Hvor tit har du ondt i maven? Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 17 af 20
18 2. Hvor tit har du ondt i hovedet? 3. Jeg prøver at forstå mine venner, når de er triste eller sure. 4. Jeg er god til at arbejde sammen med andre. 5. Jeg siger min mening, når jeg synes, at noget er uretfærdigt Har du selv mobbet nogen i skolen i dette skoleår? 7. Hvis jeg keder mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for, at det bliver spændende. 8. Hvis noget er for svært for mig i undervisningen, kan jeg selv gøre noget for at komme videre. 9. Jeg synes godt om udeområderne på min skole. 10. Jeg synes godt om undervisningslokalerne på skolen. 11. Jeg synes, toiletterne på skolen er pæne og rene. Vedr. kap. 7: Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen Karaktergennemsnit Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt. I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennemsnit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver. I dansk aflægges følgende prøver: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig. I matematik aflægges følgende prøver: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning. De bundne prøver består af: dansk (læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig), matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning), engelsk (mundtlig) og fysik/kemi (praktisk/mundtlig). Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Socioøkonomisk reference Den socioøkonomiske er et statistisk beregnet udtryk, der reference tager højde for elevernes baggrundsforhold. Ved at sammenligne skolens faktiske karakterer hermed kan der fås et billede af, hvorvidt skolens elever har klaret afgangsprøverne bedre, dårligere eller på niveau med elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Den socioøkonomiske reference bliver beregnet ud fra skolens elevgrundlag. I beregningen indgår faktorer på individniveau som for eksempel køn, herkomst samt forældrenes uddannelse og indkomst altså faktorer, som skolen ikke har direkte indflydelse på. Hvis skolens gennemsnitskarakter er højere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven bedre end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis skolens gennemsnitskarakter er lavere end den socioøkonomiske reference, og der er en (*) ud for forskellen, betyder det, at skolens elever har klaret prøven dårligere end elever på landsplan med samme baggrundsforhold. Forskellen er statistisk signifikant. Hvis der er en forskel mellem skolens karakter og dens socioøkonomiske reference, som der ikke er en (*) ud for, kan forskellen skyldes statistisk usikkerhed. I så fald kan man ikke sige, at skolens elever har klaret prøven bedre eller dårligere end andre elever på landsplan med tilsvarende baggrundsforhold. Den socioøkonomiske reference er opgjort på hovedinstitutioner, sådan som institutionerne så ud på beregningstidspunktet for den socioøkonomiske reference. Den socioøkonomiske reference for skoleårene 2012/2013 og 2011/2012 blev beregnet primo 2014, medio 2012 blev den socioøkonomiske reference beregnet for skoleåret 2010/2011 og medio 2011 for skoleåret 2009/2010. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 18 af 20
19 Note 1: Gennemsnit af karaktererne i de bundne prøvefag. En elev indgår kun i gennemsnittet, hvis han har mindst fire karakterer. Note 2: Elever i folkeskoler, friskoler og private skoler indgår. Elever i specialskoler, specialklasser, efterskoler og privatister indgår ikke. Note 5: Af diskretionshensyn er celler med færre end 5 individer blændet. Vedr. kap 8: Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik Indikatoren giver mulighed for at følge op på folkeskolereformens målsætning om, at alle elever forlader skolen med et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik. Indikatoren kan desuden bruges til at følge op på, hvor stor en andel af eleverne der kan påbegynde en erhvervsuddannelse efter erhvervsuddannelsesreformens indførelse af adgangskrav. For hver elev er der beregnet et karaktergennemsnit af prøverne i dansk (læsning, retskrivning, mundtlig og skriftlig) og et karaktergennemsnit i matematik (matematiske færdigheder og matematisk problemløsning). Der indgår ikke standpunktskarakterer i beregningerne. Kun elever, der har aflagt alle prøverne i faget, får beregnet et gennemsnit i faget. Andelen beregnes som antallet af elever, der har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2 i både dansk og matematik i forhold til alle elever, der kendes fra karakterindberetningen. Elever, der har aflagt alle prøver i både dansk og matematik og som mindst har opnået et karaktergennemsnit på 2 i begge fag opfylder kriteriet. Elever, der ikke har aflagt alle prøver i dansk og matematik opfylder ikke kriteriet. Ved samkøring af karakterdata med Danmarks Statistiks elevregistre, er det erfaret, at der er et antal elever på 9. klassetrin, som ikke indberettes i karakterindberetningen. Det er derfor sandsynligt, at den reelle andel af elever, som på landsplan ikke opfylder kriteriet om mindst 2 i dansk og matematik, er højere end i det, der vises her - skønsmæssigt ca. 5 procentpoint. Der er dog ikke sikker registermæssig dækning for disse manglende elever, og de kan ikke fordeles på kommuner og skoler. De indgår derfor ikke i opgørelserne. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Vedr. kap 9: Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95 pct.-målsætningen Indikatoren beskriver, hvor stor en andel af eleverne, som tre måneder og 15 måneder efter 9. klasse, er i gang med en ungdomsuddannelse (erhvervsfaglig uddannelse, gymnasial uddannelse og STU). Ved overgang forstås personer, som på statustidspunktet er i gang med en uddannelse, eller forinden har fuldført en uddannelse. År er her afgrænset som perioden 1/10 30/9, hvor fx 2014 angiver perioden 1/10/ /9/2014. Året angiver det år, hvor eleven har afsluttet 9. klasse. Oplysninger om elevernes overgange til uddannelse baserer sig på Danmarks Statistiks elevregister. Note 1: Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse summerer ikke til 100 procent, da en stor del af eleverne blandt andet fortsætter i 10. klasse. Note 2: Af diskretionshensyn vises ikke værdier baseret på færre end 5 individer. Datakilde: Beregninger af Styrelsen for It og Læring, baseret på Danmarks Statistiks registre Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 19 af 20
20 Vedr. kap 10.1: Kompetencedækning Kompetencedækningen er et udtryk for, hvor stor en andel af elevernes undervisningstimer, der varetages af undervisere med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer. Målet er, at alle elever i folkeskolen i 2020 skal undervises af lærere, som enten har undervisningskompetencer (tidligere linjefag) fra læreruddannelsen i de fag, de underviser i, eller har opnået en tilsvarende faglig kompetence via deres efteruddannelse mv. Målsætningen om fuld kompetencedækning indeholder alle fag og alle klassetrin og skal gælde på kommuneniveau. Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer. Kompetencedækningen er opgjort på timeniveau og undersøgelsesenheden er klokketimer. Timerne er beregnet ved at gange antallet af klasser i et fag på et klassetrin med det vejledende timetal i det pågældende fag og klassetrin. I 10. klasse er der vægtet med samme timetal som i 9. klasse. Kun normalklasser i folkeskolen indgår i opgørelserne. Der er kun medtaget fag på klassetrin, hvor der på landsplan er mere end 50 klasser, som har undervisning i det pågældende fag. Lærere, der ikke står registreret med undervisning i mindst ét fag, indgår ikke i opgørelserne. Tilsvarende er lærere, der ikke står registreret med undervisningskompetence eller tilsvarende kompetencer i mindst ét fag, udeladt fra opgørelserne. Ved tolærerordninger og holddelt undervisning indgår kun læreren med flest klokketimer. Hvis de to lærere har lige mange timer, indgår læreren med højest kompetenceniveau. Definition af undervisningskompetence og tilsvarende kompetencer At have undervisningskompetence i et fag betyder, at underviseren har haft det pågældende fag som linjefag på læreruddannelsen. At have kompetencer svarende til undervisningskompetence betyder, at underviseren fx har en efteruddannelse, videreuddannelse, kompetencegivende uddannelse eller et længerevarende kursusforløb, der vurderes at give kompetencer svarende til undervisningskompetence. Skolens leder må foretage et skøn i denne forbindelse. Kvalitetsrapport Østskolen for skoleåret 2014/2015 Side 20 af 20
Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015
Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 MIDTSKOLEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger til grund
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015
Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 FAXE KOMMUNE SKOLEVÆSEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger
Læs mereBilag til kvalitetsrapporten skoleåret 2016/2017. Oversigt over sygefravær blandt personale. Bundne prøvefag. Tal fra september 2018.
Oversigt over sygefravær blandt personale Tal fra september 2018. Bundne prøvefag 1 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, Skoleår: 2016/2017 Institutionstype: Folkeskoler, Kommunale
Læs mereBILAG Kvalitetsrapport 2014/2015
BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..
Læs mereSamlet skolerapport. Side 1 af 73. Kørt af bruger: i:0e.t idp Kørselsdato:
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015
Center for Undervisning Kvalitetsrapport For skoleåret 2014/2015 VESTSKOLEN Delrapport med supplerende bilag, grafer og tabeller Dette dokument indeholder bilag, grafer og tabeller, der ligger til grund
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereIndhold 1. Karaktergennemsnit lands- og Frederiksberg bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik
Datasamling 2017 Indhold 1. Karaktergennemsnit lands- og bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne prøvefag Dansk Matematik 2. Karaktergennemsnit folkeskoler - bundne prøvefag, dansk og matematik Bundne
Læs mereSamlet skolerapport. Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS. elevernes trivsel. Side 1 af 74
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 AK10VET FAXE KOMMUNES 10. KLASSER Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereSamlet oversigt over alle indikatorer i LIS
Samlet skolerapport Samlet oversigt over alle indikatorer i LIS Denne rapport indeholder alle indikatorer på skoleniveau fra LIS på nær de nationale måltal på baggrund af testresultater i dansk, læsning
Læs mereBilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014
Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereBilag 1 KR8. Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Bilag 1 KR8 Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten.
Læs mereObligatoriske indikatorer - udvalgte figurer
Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Denne rapport indeholder forslag til visninger af de obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapporten. Der er
Læs mereTÅRNBY KOMMUNE. Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1. Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring
TÅRNBY KOMMUNE Kvalitetsrapport 16/17 Bilag 1 Obligatoriske indikatorer Datakilde: Styrelsen for It og Læring Obligatoriske indikatorer - udvalgte figurer Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0
Læs mereKvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016
Kvalitetsrapport For skoleåret 2015/2016 UNGDOMSSKOLENS HELTIDSUNDERVISNING Hovedrapport med resultater, analyser og refleksioner Denne kvalitetsrapport indeholder skolens resultater for skoleåret 2015/2016.
Læs mereBilag 1 til Kvalitetsrapport 2014
Bilag 1 til Kvalitetsrapport 2014 BØRNE- OG SKOLEFORVALTNINGEN BILAG1 KARAKTERGENNEMSNIT Indhold Karaktergennemsnit Formål... 4 Om data... 4 Bundne prøvefag... 5 Dansk... 5 Matematik... 6 Karaktergennemsnit
Læs mereKvalitetsrapport 2015
Kvalitetsrapport 205 Virksomhedsplan for Krabbeshus Heldagsskole Specialskole Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Skoleåret 204/205.. Antal elever 202/203-204/205 Side 3 Side 4 Side 5 Trivsel 4.-
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2014
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...
Læs mereBILAG Afrapportering 2015/2016
BILAG Afrapportering 2015/2016 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 9 Kompetencedækning. Side 23 Karaktergennemsnit..
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2015
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mere9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater. Dansk, læsning.
9_SamletRapport_ObligatoriskeIndikatorer.rdl Nationale måltal Hele landet, tre år, elever m. gode resultater Dansk, læsning Matematik Hele landet, tre år, allerdygtigste elever Dansk, læsning Matematik
Læs mereGennemsnitlige afgangskarakterer
Gennemsnitlige afgangskarakterer Tidspunkt 2015/2016 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne i dansk
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1
Læs mereVirksomhedsplan Aakjærskolen klassetrin
Virksomhedsplan 2017 Aakjærskolen 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5
Læs mereKvalitetsrapport Dragør Kommune 2015
Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. St. Magleby skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen 30.03.2017 Indhold Indledning... 1 Kvalitetsrapportens opbygning...
Læs mereGennemsnitlige afgangskarakterer
Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2016/2017 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereCenter for Dagtilbud og Skole Rådhusparken Glostrup. Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014
Center for Dagtilbud og Skole Rådhusparken 2 2600 Kvalitetsrapport Folkeskolen i skoleåret 2013/2014 Kommune Februar 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Læsevejledning... 3 2. Sammenfattende
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen Vedtaget af Kommunalbestyrelsen xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2
Læs mereKvalitetsrapport Datarapport Sulsted Skole
Kvalitetsrapport 2015 Datarapport Sulsted Skole Elevtal Elevtal pr. 5. september 2014 for skoleåret 2014/2015, Sulsted Skole Elever i 0.- 9. klasse Elever i 10. klasse Elever i specialklasser/ modtageklasser
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. Dragør skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold INDLEDNING...1 KVALITETSRAPPORTENS OPBYGNING...1
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Egebjergskolen, klassetrin Horsens Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Horsens Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt
Læs mereKvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune
Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017. St. Magleby skole
Kvalitetsrapport for skoleåret 2016/2017 St. Magleby skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2017 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2018 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1
Læs mereHolbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen
Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT. Heldagsskolen Bråby, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT Skoler uden kommunetilknytning Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT. Skødstrup Skole, klassetrin Aarhus Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT Aarhus Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes
Læs mereEMMERSKE EFTERSKOLE TRIVSEL 2017/18 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Emmerske Efterskole, klassetrin Tønder Kommune
EMMERSKE EFTERSKOLE TRIVSEL 201/1 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Tønder Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt på
Læs mereKvalitetsrapport Datarapport Gl. Lindholm Skole
Kvalitetsrapport 2015 Datarapport Gl. Lindholm Skole Elevtal Elevtal pr. 5. september 2014 for skoleåret 2014/2015, Gl. Lindholm Skole Elever i 0.- 9. klasse Elever i 10. klasse Elever i specialklasser/
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole, klassetrin Københavns Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole, 4.-9. klassetrin Københavns Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Østervang, 4.- Glostrup Kommune Østervang, 4.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Øster Hornum Skole, klassetrin Rebild Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Rebild Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Korsvejens Skole, klassetrin Tårnby Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Tårnby Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT. ABC Kommune, klassetrin
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18
KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Skanderborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereTRIVSELSMÅLING HELDAGSSKOLEN BRÅBY 2015/16 SKOLERAPPORT. Heldagsskolen Bråby, klassetrin Faxe Kommune
TRIVSELSMÅLING HELDAGSSKOLEN BRÅBY 2015/16 SKOLERAPPORT Faxe Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mere2016/17 SKOLERAPPORT. Hestlund Efterskole, klassetrin Ikast-Brande Kommune
2016/17 SKOLERAPPORT Ikast-Brande Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til det videre arbejde 5
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Blågård Skole, klassetrin Københavns Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT Københavns Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereResultater fra den nationale trivselsmåling. Tabelrapport
Resultater fra den nationale trivselsmåling 2018 Tabelrapport Udarbejdet af Dansk Center for Undervisningsmiljø December 2018 02 I Indholdsfortegnelse Den nationale trivselsmåling 2018 ------------------------------------------
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Glostrup Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Strandskolen, klassetrin Greve Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Greve Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Korshøjskolen, klassetrin Randers Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Randers Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Åløkkeskolen, klassetrin Odense Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Odense Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Høsterkøb Skole, klassetrin Rudersdal Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Rudersdal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Trørødskolen, klassetrin Rudersdal Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Rudersdal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Trekronerskolen, klassetrin Jammerbugt Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Jammerbugt Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs merePRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING /17 SKOLERAPPORT. Privatskolen Nakskov, klassetrin Lolland Kommune
PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING 2017 2016/17 SKOLERAPPORT Lolland Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Aalestrup skole, klassetrin Vesthimmerlands Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Vesthimmerlands Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Brovst Skole, klassetrin Jammerbugt Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Jammerbugt Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Lundehusskolen, klassetrin Københavns Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Københavns Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereKvalitetsredegørelse Egedal Kommunes skolevæsen
Kvalitetsredegørelse 2016 Egedal Kommunes skolevæsen 1 Indhold INDLEDNING...4 EGEDAL KOMMUNE...5 RESULTATOPLYSNINGER...6 9. klasse prøverne...6 Karaktergennemsnit 9. klasseprøverne...6 Karaktergennemsnit
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør Kommune
Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold Figuroversigt...3 Tabeloversigt...3 Indledning...1
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Dannevirke Kostskole, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Skoler uden kommunetilknytning Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning
Læs mereKvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen
Kvalitetsrapport for Hillerød Skolevæsen Marts 2015 Side 1 af 61 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 1.1. Forandringsteori for implementering af læringsreformen i Hillerød Kommune... 5 1.2. Om data...
Læs mereTrivselsmåling i folkeskolen klasse
Trivselsmåling i folkeskolen 4.-9. klasse q1. Er du glad for din skole? Tit eller meget tit: 60 % Landsgennemsnit: 72 % 5 3 1 29% 21% 43% 39% 31% 23% Er du glad for din skole? 4% 7% 1% 2% q2. Er du glad
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Stevns Kommune, klassetrin
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT. 9A Skole 9, ABC Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT 9A Skole 9, ABC Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereVirksomhedsplan Resen Skole klassetrin
Virksomhedsplan 2017 Resen Skole 0.- 9. klassetrin Indholdsfortegnelse Skolens vurdering.... Side 3 Kommunale indsatsområder Skole- og Dagtilbudssocialrådgivere.. Side 4 Praksisnær vejledning. Side 5 Skoleåret
Læs mereDen nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet
Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Gentofte Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer...3
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018. Dragør Kommune
Kvalitetsrapport for skoleåret 2017/2018 Dragør Kommune Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2018 1 Indhold Indledning...1 Kvalitetsrapportens opbygning...1 Datagrundlag...2 Del 1: Mål og resultatmål...3
Læs mereDen nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet
Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Ærø Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning
Læs mereUdkast til Kvalitetsrapport
Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Udkast til Kvalitetsrapport [2013/2014] Gentofte Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Nationalt fastsatte mål og
Læs mereDEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Rosenkilde Skole, klassetrin Slagelse Kommune
DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Slagelse Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration
Læs mereKVALITETSRAPPORT. Skoleåret 2017/18. Skanderborg Kommune
KVALITETSRAPPORT Skoleåret 20 Skanderborg Kommune INDHOLD 1. LÆSEVEJLEDNING... 2 1.1. Kvalitetsrapportens datagrundlag... 2 1.2. Rapportens opbygning... 3 2. RESULTATER... 4 2.1. Karakterer ved afslutningen
Læs mereNotat. 1 - Kompetencedækning i folkeskolen Hører til journalnummer: A Udskrevet den
Notat 1 - Kompetencedækning i folkeskolen 20172018 Modtager(e): Børne og Skoleudvalget cc: [Navn(e)] Kompetencedækning i folkeskolen 2017/2018 Undervisere med undervisningskompetencer i det pågældende
Læs mereDen nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet
Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Sønderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af
Læs mereDifferentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)
Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og
Læs mereDen nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet
Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Klasserapport Årre Skole, klassetrin 5 Varde Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens
Læs mere