Oppositionen kritiserer miljøministeren for manglende handling

Transkript

1 Oppositionen kritiserer miljøministeren for manglende handling 50 Hos Alternativet og Enhedslisten vil miljøordførerne gerne se handling fra ministeren, som de retter en kritik imod En rapport fra oktober om problematiske tungmetaller i landbrugsjorden har endnu ikke fået politikerne til forhandlingsbordet. Oppositionen og eksperter ser gerne en snarlig løsning fra politisk side. 55 Jeg håbede på, at ministeren ville tage det her alvorligt, men det lader det jo ikke til. Vi venter på flere undersøgelser, men jeg mener ikke, at der er behov for flere undersøgelser, siger Christian Poll (Å) Af Rasmus Søgaard og Andreas Østergaard Der er gået tre måneder, siden Miljøstyrelsen fremlagde en ny rapport baseret på jordprøver fra marker gødet med svinegylle. Den har vist, at der er store mængder af tungmetaller på 45 procent af markerne, som kan skabe en resistens over for bakterier I forrige uge havde jeg fødevareministeren i samråd omkring MRSA, og det var ret tydeligt, at man har givet op overfor at håndtere det, siger Maria Gjerding (Ø). Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Miljøminister Eva Kjer Hansen (V). 25 Det er ikke til at få ud af jorden igen. Det er dét, der er problemet, siger Jesper Bak Leth, der er en af forfatterne på rapporten og seniorrådgiver på Aarhus Universitet Ifølge Henrik Westh, der er klinisk professor på Institut for Klinisk Medicin, skal der gøres noget ved problemet indenfor kort tid. Det er bedre at gøre noget nu, end at vente til det er et endnu større problem om fem år eller ti år, siger Henrik Westh. Ministeren har givet op Politikerne er ikke enige om, hvordan det skal løses. Hos Venstre mener miljøordføreren, at problemet bliver taget alvorligt. 70 Billedtekst: Gyllen, der bliver samlet i tanken, skal måske i fremtiden indeholde mindre zink. Foto: Rasmus Søgaard 45 Nu er der kommet en rapport, som peger på, at der er nogle problemstillinger, og dem tager vi alvorligt. Så må vi afvente og se, at der kommer en videre proces, siger Erling Bonnesen.

2 Zink i grisefoder bliver i stigende grad farligt for mennesker Den danske landbrugsjord er i stadigt større grad forurenet af tungmetaller. Det kan ifølge eksperter på længere sigt være et problem for miljøet og på kortere sigt et problem for vores helbred. Af Rasmus Søgaard og Andreas Østergaard De danske gyllespredere kører hvert år de danske marker tynde med en let genkendelig lugt til følge. Den tunge stank af gylle er dog ikke den eneste bagside, for når gyllespredernes indhold kommer fra de danske svin, indeholder de også tungmetaller, der bliver spredt ud på markerne. Alle grise får zink tilført i foderet, da det er et vigtigt næringsstof, men især smågrise får det i store mængder. I forbindelse med den proces, hvor de skal fravænnes deres mor, hjælper zinken mod diarré og tarminfektioner. Det sker efter 3-4 uger i det konventionelle landbrug og efter 7 uger i det økologiske landbrug. Udover at zink er godt for immunforsvaret og dermed godt til at hele sår, så har det også en lokal effekt på tarmen, der gør den mere modstandsdygtig over for de dårlige bakterier, siger Martin Krusborg Jakobsen, der er underviser på Dalum Landbrugsskole. Stigende indhold af tungmetaller En rapport fra efteråret 2015 udarbejdet af Nationalt Center for Miljø og Energi på Aarhus Universitet for Miljøstyrelsen viser, at der er sket en stigning i mængden af tungmetaller i landbrugsjorden siden en tilsvarende undersøgelse fra Dengang trak undersøgelsen ikke den store opmærksomhed Da fandt vi ikke bekymrende koncentrationer af tungmetallerne i dansk jord, og vi pegede på, at man skulle holde øje med udviklingen af zink og kobber, fordi der kommer så meget ud i gyllen, siger Jesper Leth Bak, der er seniorrådgiver på Aarhus Universitet og medforfatter til rapporten udarbejdet for Miljøstyrelsen. Den nye rapport har påvist, at der i 45 procent af de analyserede landbrugsjordstykker var en overskridelse af 0-effekt-niveauet, som er EU s vejledende grænse for, hvor stor en koncentration af tungmetaller, der må være i jorden, før det kan være til skade for miljøet. Nu har vi så konkluderet, at vi er kommet dertil, hvor det er bekymrende, fordi vi kan finde overskridelser af nul-effekt niveauer af jord. Den er stigende, fordi det er over en kort årrække og vil fortsætte, hvis man ikke ændrer den praksis, der er i dag, siger Jesper Leth Bak. 0-effekt niveauet 0-effekt niveauet er en grænse, der beskriver, hvornår mængden af et stof i jorden har nået et niveau, der er til fare eller gene for miljøet. Rapporten har lavet et skøn, der siger, at cirka hektar af den danske landbrugsjord har et højere zinkindhold, end det er anbefalet. Det svarer til cirka 45% Mennesker er mere truede end grise og miljø Selvom problemet er steget siden 1992, udgør det ifølge Søren Husted ikke et miljømæssigt problem på nuværende tidspunkt, men kan blive det inden for en kort årrække. Det kan dog stadig have resistente konsekvenser for mennesker.

3 Man skal selvfølgelig være virkelig opmærksom, når man får sådan nogle resultater. Jeg siger ikke, at det ikke er alvorligt, men vi har ikke videnskabelig dokumentation, for at det skal være så alvorligt for miljøet, siger Søren Husted, der er professor i plantevidenskab på Københavns Universitet. Rapporten fra Miljøstyrelsen viser, at der er indikationer på, at det nuværende zink- og kobberforbrug på visse landbrug vil kunne lede til udvikling af multiresistente bakterier i svin. Hvis mennesker spiser disse, kan bakteriernes egenskaber føres videre, og derfor ende i kroppen. De virkelig kritiske konsekvenser vil vi ifølge eksperterne derofr først se på syge menneskers helbred. Ifølge Henrik Westh, der er klinisk professor hos Institut for Klinisk Medicin på Hvidovre Hospital, har en udregning i England vist, at der frem mod 2050 vil dø mellem 10 og 400 millioner mennesker på grund af antibiotikaresistens. Selve antibiotikaresistensen gør det svært at kurere helt simple sygdomme og infektioner. I sidste ende vil de kunne påvirke alle de almindelige sygdomme, vi har. Men bekymringen på den lange bane er de alvorlige infektioner der optræder under cancerbehandling, hvor folks immunforsvar er svækket på grund af behandlingen, siger Henrik Westh. Antibiotikaresistens Antibiotikaresistens kan gøre det svært for kroppen at bruge den medicin, den modtager, til at bekæmpe sygdomme. Det kan både være MRSA, lungebetændelse eller gøre det svært at bekæmpe følgesygdomme i kølvandet på kræftbehandlinger Gyllekontrol kan være løsningen på kort sigt Den gylle, der ophobes i gylletanke i landet og spredes på markerne, bliver ikke kontrolleret for tungmetaller modsat spildevandsslam. En ensretning i lovgivningen har været foreslået, således at der skal føres større kontrol med, hvor stor en mængde tungmetaller den enkelte landmand tilfører sine marker. Men en af forfatterne bag rapporten, Jesper Leth Bak, er der ikke udelt begejstring for den løsning: Det giver ikke nogen mening at have en regulering på spildevandsslam og ikke have den for gylle. Problemet er, hvad man skal stille op med gyllen, hvis man ikke kan sprede det ud på markerne, siger Jesper Leth Bak. Videncentret for svineproduktion, Seges, under Landbrug & Fødevarer, som varetager landbrugets interesser, anerkender, at der er et problem, og at der skal kigges på svinegyllen. Derfor er organisationen også i gang med at kigge på, hvordan spredningen af den tungmetal-holdige gylle kan blive spredt i en mindre mængde på markerne. Vi kigger på en begrænset del af arealerne, der får koncentreret smågrise-gylle. Vi kigger på en metode, via rådgivning, til at få det formidlet til marker uden så meget zinkindhold. Først skal vi erkende, at der er et problem, og så skal vi få de landmænd, der bruger de systemer, til at sprede gyllen nogen andre steder, siger chefkonsulent Niels Kjeldsen fra Seges. På Københavns Universitet har Søren Husted, som er professor i plantevidenskab, ikke den store tiltro til, at Seges forslag vil være bæredygtigt på længere sigt: Det er en løsning på kort sigt. Det kan sikkert løse det nu og her, men det virker ikke på lang sigt. Man skal arbejde virkelig intensivt på at bringe kobber og

4 zinkniveauerne ned. Selvom det ikke er et kæmpe problem miljømæssigt, så er det ikke bæredygtigt på lang sigt, siger Søren Husted. Alternativer er dyre for landmændene En løsning på lang sigt kan være en erstatning for zink, men den er ikke lige på trapperne. I Holland er det ikke lovligt at benytte zink i landbruget, men her bruges der til gengæld store mængder antibiotika. Novozymes og Chr. Hansen forsker begge i enzymer, der kan erstatte tungmetallerne, men prisen kan være et bump på vejen for det i forvejen pressede landbrug. Hos Ole Larsen, der driver en svineproduktion i Mesing ved Skanderborg, kan økonomien presse hans landbrug længere ud. Vi laver godt grise om året, så en 10 er per gris vil være kroner årligt. Vi er derfor nødt til lige at passe lidt på, hvordan vi bruger de penge, der kommer ind, siger Ole Larsen. Hvor får landmanden zink fra? Zink bliver blandet i foderet fra fabrikken eller udstedt af en dyrlæge, så landmanden selv kan blande det i. I sidste tilfælde skal landmanden have et medicinhåndteringskursus, der blandt andet tages på landbrugsskolerne at man fravænner smågrisene tidligt fra soen. Der er man i det konventionelle landbrug nede på 3-4 uger, mens økologerne er lidt bedre på 7 uger. Dyrlæger og andre fagfolk siger, at det rigtige måske er uger, men man ved ikke præcist, hvor det rigtige ligger, siger Christian Poll (Å). Hos Seges ser man med skepsis på den løsning: Det hjælper ikke ret meget, for de får diarre alligevel. Økologerne, som fravænner i 7-8 uger bruger også zinkoxid til fravænningsdiarre, siger Niels Kjeldsen, der er chefkonsulent i Seges. Enhedslisten kritiserer regeringen for manglende handling nu og her: Måske anerkender man konsekvenserne af problemstillingen, men man er ikke klar til at gøre, hvad der skal til, fordi man har så uforståeligt travlt med at beskytte den her svineproduktion, siger miljøordfører Maria Gjerding (Ø). Den 3. februar er fødevarer- og miljøministeren, Eva Kjer Hansen, kaldt i samråd om tungmetalforureningen i landbruget af Lisbeth Bech Poulsen (SF). Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ministeren Forkert indstilling til landbruget Hos Alternativet er den eneste løsning en helt ny tilgang til det konventionelle landbrug. Partiet går ind for en komplet omlægning til økologisk landbrug, og miljøordfører, Christian Poll, mener, at det også vil hjælpe på tungmetalproblematikken: Den helt rigtige løsning vil være i nældens rod, som man siger. Det vil sige, den primære årsag til at man bruger zink; nemlig Billedtekst: Smågrisene får tilført zinkstoffet via foderet, der ligger på gulvet. Foto: Andreas Østergaard

5 Video: Fra stald til menneske Se hvordan zink kommer i foderet og ud i stalden til smågrisene cd26cg