FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG
|
|
- Victor Carlsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Støttet af: FORSKEL I UDFODRINGSNØJAGTIG- HEDEN MELLEM TRE FIRMAERS VÅDFODRINGSANLÆG MEDDELELSE NR Anlæg fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD ved udfodring af små mængder foder i farestalden. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING JESPER POULSEN ANNI ØYAN PEDERSEN UDGIVET: 11. JUNI 2014 Dyregruppe: Fagområde: Diegivende søer Ernæring Sammendrag En afprøvning af udfodringsnøjagtigheden i vådfodringsanlæg fra ACO Funki, Big Dutchman og SKIOLD viste, at det er muligt at udfodre med tilfredsstillende nøjagtighed, også når der skal tildeles små mængder foder som i den første uge efter faring. Det var dog ikke i alle typer anlæg, at der blev fundet tilfredsstillende udfodringsnøjagtighed. Anlæggene fra ACO Funki havde en tilfredsstillende udfodringsnøjagtighed som gennemsnit af alle kontrolvejninger, men anlæggene havde en statistisk sikker større variation i udfodringsnøjagtigheden 1
2 end anlæg fra SKIOLD og Big Dutchman. En stor variation i udfodringsnøjagtigheden gør det vanskeligt at styre fodertildelingen til den enkelte so, da underforsyning veksler med overforsyning ved den enkelte ventil. Anlæggene fra Big Dutchman havde en lille variation i udfodringsnøjagtigheden, men udfodrede i gennemsnit statistisk sikkert mindre foder end planlagt. Da undertildelingen var systematisk i den enkelte besætning, er det muligt at korrigere for dette således, at fodertildelingen til den enkelte so kan styres, idet f.eks. en underforsyning ved én ventil vil være i samme størrelsesorden i kg fra fodring til fodring. Anlæggene fra SKIOLD havde en tilfredsstillende gennemsnitlig udfodringsnøjagtighed. Samtidigt havde disse anlæg kun en lille variation i udfodringsnøjagtigheden. Samlet set fungerede anlæggene fra SKIOLD og Big Dutchman tilfredsstillende, mens anlæggene fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra de to andre firmaer ved udfodring af små mængder foder i farestalden. Ved afprøvningen blev udfodringsnøjagtigheden i vådfodringsanlæg fra ACO Funki, Big Dutchman og SKIOLD afprøvet i hver fire besætninger. Udfodringsnøjagtigheden blev beregnet ved, at den udfodrede mængde ved den enkelte ventil blev kontrolvejet efter opsamling i pose og derefter sammenlignet med den af computeren planlagte mængde. I anlæg fra SKIOLD blev den kontrolvejede mængde ligeledes sammenlignet med den af computeren registrerede udfodringsmængde. Det anbefales besætninger med vådfodring i farestalden at indføre en procedure til kontrol af udfodringsnøjagtigheden. Kontrollen bør foregå på mindst fem ventiler og mindst en gang årligt. Vælg fem ventiler, hvor der skal udfodres samme mængde, f.eks. 3,0 FEso pr. dag, og opsaml foderet ved én fodring. Som gennemsnit bør forskellen mellem kontrolvejet og planlagt fodermængde ikke være over 0,5 kg. Forskellen mellem højeste og laveste kontrolvejet fodermængde må højst være 1,0 kg. Baggrund I farestalden fodres søerne oftest 3-4 gange i døgnet. Dagsrationen i ugen før og efter faring er nede på 2-3 FEso, svarende til 6-10 kg vådfoder. Der kan altså fodres med mængder helt ned til 1,5 kg vådfoder pr. udfodring. 2
3 Specielt omkring faring ønskes en præcis foderdosering, da en for høj foderoptagelse kan få soens foderoptagelse til at gå i stå eller kan føre til faringskomplikationer. For lille fodertildeling vil omvendt stresse soen, hvilket kan virke uheldigt på faringsforløbet eller igangsætningen af mælkeproduktionen. En eventuel forskel mellem den fodermængde, det er planlagt, at fodringsanlægget skal udfodre, og det reelt tildelte foder er derfor af speciel stor vigtighed i denne del af soens cyklus. I en tidligere erfaringsindsamling [1] blev udfodringsnøjagtigheden ved vådfodring i diegivningsperioden undersøgt i tre besætninger. Erfaringsindsamlingen viste, at unøjagtighederne var ubetydelige og konstante i den ene besætning, og det var således muligt for driftslederen at korrigere for dette. I de to andre besætninger var der tale om betydelige unøjagtigheder. I den ene af disse to besætninger varierede mængden af tildelt foder pr. døgn mellem 55 % og 126 % af det planlagt udfodrede, og ved den enkelte fodring var den største underdosering 1,8 kg og den største overdosering 1,9 kg pr. ventil. I den anden besætning varierede mængden af tildelt foder pr. døgn mellem 17 % og 121 % af planlægt mængde. I denne besætning sprang anlægget fodringen over ved nogle af ventilerne, hvor der skulle udfodres en lille mængde. Desuden var der i disse to besætninger ikke systematik i unøjagtighederne, idet overdosering vekslede med underdosering ved de enkelte ventiler, og dette umuliggør en korrektion af afvigelserne. Disse unøjagtigheder må siges at være uacceptable. I den tidligere afprøvning indgik én besætning for hvert firma. Besætningerne var tilfældigt udvalgt og firmaerne var ikke orienteret på forhånd. Firmaerne havde derfor ikke forud for afprøvningen haft mulighed for at sikre, at de anlæg, der indgik, fungerede som de skulle. Formålet med indeværende afprøvning var på denne baggrund at undersøge, om de mest gængse fabrikater af vådfodringsanlæg fungerer tilfredsstillende med hensyn til nøjagtigheden ved udfodring, når anlæggene er kontrolleret og justeret af firmaerne. Den primære parameter i afprøvningen var udfodringsnøjagtigheden udtrykt som forskel mellem kontrolvejet og planlagt mængde foder i kg pr. ventil. Det blev testet, om der var forskel mellem firmaer og mellem anlæg indenfor firmaer i præcisionen og variationen i udfodringsnøjagtigheden. Det blev desuden testet, om rørstrengens længde og kg foder udfodret pr. ventil havde betydning for udfodringsnøjagtigheden. Sekundært blev det for anlæg fra ACO Funki og Big Dutchman testet, om der var forskel mellem restløse og traditionelle anlæg i udfodringsnøjagtigheden, og for anlæg fra SKIOLD blev det testet, om den af computeren registrerede fodermængde pr. ventil efter fodring var mere retvisende end den planlagte mængde. 3
4 Materiale og metode I afprøvningen indgik vådfodringsanlæg fra tre firmaer: ACO Funki, Big Dutchman og SKIOLD. Hver type anlæg blev afprøvet i fire besætninger og i hver besætning var planen at kontrollere udfodringsnøjagtigheden for otte ventiler hver to gange, hvilket giver 16 observationer pr. besætning og 64 observationer pr. firma. Planen blev fulgt i hovedparten af tilfældene, men i nogle tilfælde var det ikke muligt at kontrollere de samme otte ventiler ved begge besøg, hvis stien var tom ved andet besøg. Der blev så delvist målt på andre ventiler ved andet end ved første besøg, hvis det var muligt at teste andre ventiler. Dette fremgår af tabel 1. Tabel 1. Udførte kontrolvejninger for bestemmelse af udfodringsnøjagtighed. Firma Styresystem Besætning Antal ventiler kontrolleret Antal målinger (observationer) i alt Gennemsnitligt planlagt fodermængde pr. måling, kg ,4 ACO FunkiNet ,7 Funki , , ,5 Big MC99NT ,5 Dutchman , , ,7 SKIOLD DM , , ,7 Hvert af de tre firmaer havde udvalgt de fire respektive besætninger. De havde desuden kontrolleret anlæggene og foretaget eventuelle justeringer inden afprøvningen blev gennemført. De udvalgte ventiler var placeret i farestier med søer i første uge af laktationen, sådan at det var den mindst mulige mængde tildelte foder, der blev kontrolleret. Hver besætning blev besøgt to gange og andet besøg blev foretaget mindst 5 uger efter det første således, at der blev målt på foder til et nyt hold søer i deres første laktationsuge. 4
5 I visse tilfælde fandt besøget dog sted senere end i første uge af laktationen, hvorfor fodermængden var øget. Der blev i afprøvningen derfor registreret planlagte fodermængder fra 1,9 kg til 9,1 kg pr. ventil. Samtidig med kontrolvejning af udfodret mængde vådfoder ved de enkelte ventiler blev der udført kontrol af, at vejecellerne ved blandetanken vejede korrekt. Kontrolvejningen blev foretaget med en belastning på mellem 75 og 100 kg ved både fuld og tom tank. Kontrolvejningen ved ventilerne blev foretaget ved, at soen blev lukket ud af farestien, hvorefter foderet blev opsamlet i en pose fastgjort til nedfaldsrøret over krybben (se foto 1) og derefter vejet. Foto 1. Fra en foderventil til kontrolvejning. Ved hvert besøg blev den planlagte mængde foder til hver af de otte ventiler ligeledes registreret fra fodercomputeren. Anlæggene fra SKIOLD registrerede efter udfodring, hvor meget fodringsanlægget havde udfodret ved hver ventil. Denne funktionalitet kaldes i denne afprøvning computerregistreret udfodret mængde og disse tal blev også registreret i afprøvningen. 5
6 For hver besætning blev der desuden registreret besætningsstørrelse, restløst eller traditionelt anlæg, type og rørstrengens længde (appendiks 1). Foderets råvaresammensætning blev også registreret (appendiks 2). Desuden blev foderets tørstofindhold og indhold af foderenheder registreret (appendiks 3). Værdierne for tørstofindhold og foderenheder blev aflæst i fodercomputeren og var således beregnede værdier og ikke analyserede. Beregninger og statistik Udfodringsnøjagtigheden blev for alle 12 anlæg beregnet som forskel mellem kontrolvejet og planlagt mængde i kg pr. foderventil. En positiv afvigelse fra nul viser dermed, at anlægget udfodrede mere end planlagt og en negativ afvigelse viser, at anlægget udfodrede mindre end planlagt. Gennemsnit af afvigelser (kontrolvejet planlagt) pr. anlæg eller pr. firma angiver præcisionen. Forskel mellem afvigelser (kontrolvejet planlagt) indenfor anlæg eller indenfor firma angiver variationen. Det blev testet, om variationen i udfodringsnøjagtigheden var ens dels mellem de fire anlæg for hvert firma og dels mellem anlæg fra de tre firmaer. Testen blev foretaget ved hjælp af Levene s test for homogenitet i GLM proceduren i SAS. Forskel i præcisionen (kontrolvejet planlagt) mellem anlæg indenfor firma blev testet med variansanalyse i GLM proceduren i SAS. Forskel i præcisionen (kontrolvejet planlagt) mellem firmaer blev testet i variansanalyse i Mixed procedure i SAS. Kontrolvejet fodermængde og rørstrengens længde fra blandetank til ventil indgik som covariater i modellen. Ventilnummer indenfor besætning og firma indgik som tilfældig effekt. Forskel i præcisionen (kontrolvejet planlagt) mellem restløse og traditionelle anlæg blev testet i variansanalyse i Mixed procedure i SAS. Kontrolvejet fodermængde og firma (Big Dutchman og ACO Funki) indgik som covariater i modellen. Ventilnummer indenfor besætning og firma indgik som tilfældig effekt. For anlæggene fra SKIOLD blev udfodringsnøjagtigheden desuden beregnet som forskel mellem kontrolvejet og computerregistreret udfodret mængde. Forskel i metode til beregning af præcisionen ved enten at sammenholde planlagt mængde eller computerregistreret mængde med kontrolvejet mængde blev testet i variansanalyse i Mixed procedure i SAS. 6
7 Resultater og diskussion Indholdet af tørstof i vådfoderet i de besætninger, der indgik i forsøget, varierede mellem 21,0 og 26,0 %. Energiindholdet varierede mellem 0,26 og 0,33 FEso/kg (appendiks 3). Kontrolvejning af vejecellerne på blandetanken gav et tilfredsstillende resultat på under 2 % afvigelse for alle tre firmaer (tabel 2). Tabel 2. Kontrolvejning af vejeceller på blandetank med kendt belastning på mellem 75 og 100 kg. Firma Besætning Forskel mellem aflæst vægt og kontrolleret vægt målt på blandetankens vejeceller, afvigelse i procent. Minus angiver, at den aflæste vægt var lavere end den kontrollerede Besøg 1 Besøg 2 Fuld tank Tom tank Fuld tank Tom tank ACO Funki 1) 1 0,3-0,3-0,3/0,0 0,0 ACO Funki 2-0,5-0,5-0,6-0,4 ACO Funki 3 0,0 0,4-0,3-0,2 ACO Funki 4 1,8 0,7 1,1 0,7 Big Dutchman 2) 5 0,0 - -0,2 0,2 Big Dutchman 6-0,4 0,1-0,1-0,1 Big Dutchman 7 0,1 0,5 0,1 0,5 Big Dutchman 8 0,1-0,3-0,3-1,3 SKIOLD 9 0,1 0,3 0,1 0,3 SKIOLD 10 0,1 0,1-0,1 0,3 SKIOLD 11-1,8-1,3-1,6-1,8 SKIOLD 3) 12-0,2-0,2-0,4 1) I besætning 1 blev der foretaget 2 kontrolvejninger med fuld tank ved andet besøg. 2) I besætning 5 blev der ikke foretaget kontrolvejning med tom tank ved første besøg. 3) I besætning 12 blev der ved første besøg udelukkende foretaget kontrolvejning med tom tank. I de to besætninger, hvor afvigelsen var størst, besætning 4 og 11, gjaldt det ved såvel første som andet besøg. Den lidt større unøjagtighed i afvejningen i disse to besætninger så altså ud til at være konstant. I besætning 4 var der forskel i vejesystemets præcision ved fuld og tom tank. Der var større unøjagtighed ved fuld end ved tom tank, hvilket kan påvirke udfodringsnøjagtigheden. I besætning 11 var anlægget lige unøjagtigt, uanset om der var fuld eller tom tank, og det vil ikke påvirke udfodringsnøjagtigheden. 7
8 Erfaringsmæssigt kan en forskel i nøjagtighed ved fuld henholdsvis tom tank skyldes, at vejesystemet bliver påvirket af tryk ved tilførselsrørene eller andet, men det blev ikke kontrolleret i denne afprøvning. Udfodringsnøjagtigheden beregnet som forskel mellem kontrolvejet mængde og planlagt mængde Udfodringsnøjagtigheden blev beregnet som forskel mellem kontrolvejet mængde og planlagt mængde foder og fremgår af figur 1 for alle observationer i alle 12 besætninger. 1,5 1,0 0,5 Kg 0,0-0,5-1,0 ACO Funki Big Dutchman Skiold -1, Besætning Figur 1. Udfodringsnøjagtigheden udtrykt som forskel mellem kontrolvejet og planlagt mængde foder i kg for alle observationer i alle besætninger. Jo tættere på nul, desto større nøjagtighed. Udfodringsnøjagtigheden for hver enkelt besætning er ligeledes angivet i appendiks 4, mens der i tabel 3 er angivet udfodringsnøjagtighed for hvert af de tre firmaer set som gennemsnit af fire besætninger. Forskel mellem besætninger indenfor firma For anlæggene fra henholdsvis ACO Funki og SKIOLD var der ikke statistisk sikker forskel i den gennemsnitlige udfodringsnøjagtighed (præcisionen) mellem besætninger med vådfodringsanlæg fra samme firma. Der var heller ikke statistisk sikker forskel i variationen i udfodringsnøjagtigheden mellem besætninger med anlæg fra samme firma. Det vil sige, at den gennemsnitlige præcision og 8
9 variation i udfodringsnøjagtigheden var den samme for anlæg fra samme firma for så vidt angår ACO Funki eller SKIOLD. For anlæggene fra Big Dutchman var der statistisk sikker forskel mellem besætninger i den gennemsnitlige udfordringsnøjagtighed, det vil sige præcisionen af de forskellige anlæg. Der var ikke forskel i variationerne i udfodringsnøjagtighed mellem de fire anlæg fra Big Dutchman. Det betyder, at nogle anlæg fra Big Dutchman udfodrede mere eller mindre end andre anlæg fra Big Dutchman, men variationen i udfodringsnøjagtighed indenfor besætning var den samme. Anlægget fra Big Dutchman med den største afvigelse udfodrede i gennemsnit 0,28 kg mindre foder end planlagt mængde pr. udfodring (appendiks 4). Tabel 3. Udfodringsnøjagtigheden i forskellige fodringsanlæg, udtrykt som gennemsnitlig forskel mellem kontrolvejet og planlagt mængde, standardafvigelse samt største under- og overdosering. Firma Antal observationer Gennemsnitlig forskel mellem kontrolvejet og planlagt fodermængde, kg Standardafvigelse på forskel mellem kontrolvejet og planlagt fodermængde, kg Største underdosering i forhold til planlagt fodermængde, kg Største overdosering i forhold til planlagt fodermængde, kg ACO Funki 64-0,04 0,43-1,07 1,10 Big Dutchman 62-0,12 0,23-0,68 0,53 SKIOLD 62 0,04 0,17-0,28 0,47 Forskel mellem firmaer Der var statistisk sikker forskel i variationerne i udfodringsnøjagtigheden mellem de tre firmaer. Der var større variation i udfodringsnøjagtigheden for anlæg fra ACO Funki end for anlæg fra Big Dutchman og SKIOLD. Det betyder, at det var vanskeligere at styre fodertildelingen til den enkelte so med et anlæg fra ACO Funki end med et anlæg fra de to andre firmaer, da overforsyning vekslede med underforsyning ved den enkelte ventil. De største målte afvigelser i udfodringsmængde ved anlæg fra ACO Funki var +/- 1 kg pr. fodring i forhold til planlagt mængde (appendiks 4). Der var også statistisk sikker forskel i den gennemsnitlige udfodringsnøjagtighed (præcision) mellem anlæg fra de tre firmaer. For anlæggene fra henholdsvis ACO Funki og SKIOLD var der ikke statistisk sikker forskel mellem den gennemsnitlige planlagte og kontrolvejede udfodringsmængde (præcisionen) som gennemsnit af alle fire besætninger. Anlæggene fra Big Dutchman udfodrede derimod i gennemsnit statistisk sikkert mindre end planlagt, men som nævnt var variationen i udfodringsnøjagtigheden lav. Der kan derfor i den enkelte besætning korrigeres for en systematisk 9
10 afvigelse i udfodringsnøjagtigheden ved den daglige regulering af fodertildelingen til den enkelte so, da f.eks. en underforsyning ved en ventil vil være i samme størrelsesorden i kg fra fodring til fodring. Det anbefales besætninger med vådfodring i farestalden at indføre en procedure til kontrol af udfodringsnøjagtigheden. Kontrollen bør foregå på mindst fem ventiler og mindst en gang årligt. Vælg fem ventiler, hvor der skal udfodres samme mængde, f.eks. 3,0 FEso pr. dag, og opsaml foderet ved én fodring. Som gennemsnit bør forskellen mellem kontrolvejet og planlagt fodermængde ikke være over 0,5 kg. Forskellen mellem højeste og laveste kontrolvejet fodermængde må højst være 1,0 kg. Udfodringsmængde og rørstrengens længde Både den udfodrede mængde pr. ventil og rørlængden fra blandetank til ventil havde statistisk sikker betydning for udfodringsnøjagtigheden. Effekterne var dog små og uden praktisk betydning. For hvert kg udfodringsmængden steg, faldt præcisionen i udfodringsmængden med 0,04 kg. Det skal understreges, at det ikke betyder, at præcisionen bliver relativt dårligere med stigende udfodringsmængde, men at afvigelsen i kg bliver større. At der er en større mængde i forskel målt i kg, når det er en større mængde foder, der skal igennem ventilen, er forventeligt. For hver 100 meter længden på rørstrengen steg fra blandetank til ventil, faldt præcisionen med 0,07 kg pr. udfodring. Restløse kontra traditionelle anlæg To af de fire besætninger fra både Big Dutchman og ACO Funki praktiserede restløs fodring. Der var ikke statistisk sikker forskel mellem restløs fodring og traditionelle anlæg i udfodringsnøjagtigheden. Forskellen i præcisionen mellem restløse og traditionelle anlæg var i gennemsnit 0,02 kg pr. fodring. Udfodringsnøjagtigheden beregnet som forskel mellem kontrolvejet mængde og den af computeren registrerede fodermængde I anlæg fra SKIOLD blev der i computeren ud over planlagt mængde pr. ventil også registreret udfodret mængde efter udfodringen. De computerregistrerede udfodrede mængder gav ikke et mere retvisende billede af de faktiske (kontrolvejede) udfodrede mængder sammenlignet med de planlagte udfodrede mængder. De computerregistrerede udfodrede mængder var i gennemsnit 0,04 kg højere end kontrolvejningerne. Forskellen var statistisk sikker, men uden praktisk betydning. Kontrolvejningen gav i gennemsnit 0,04 kg mere end planlagt (se tabel 3). Tilsammen var forskellen mellem planlagt og computerregistreret mængde 0,08 kg pr. ventil. 10
11 Konklusion Samlet viste afprøvningen, at det er muligt for vådfodringsanlæg at udfodre med tilfredsstillende nøjagtighed, også når der skal tildeles små mængder foder som i den første uge efter faring, men at det ikke er gældende for alle typer anlæg. Anlæggene fra ACO Funki havde en tilfredsstillende udfodringsnøjagtighed som gennemsnit af alle kontrolvejninger, men anlæggene havde en statistisk sikker større variation i udfodringsnøjagtigheden end anlæg fra SKIOLD og Big Dutchman. En stor variation i udfodringsnøjagtigheden gør det vanskeligt at styre fodertildelingen til den enkelte so, da underforsyning veksler med overforsyning ved den enkelte ventil. Anlæggene fra Big Dutchman havde en lille variation i udfodringsnøjagtigheden, men udfodrede i gennemsnit statistisk sikkert mindre foder end planlagt. Da undertildelingen var systematisk i den enkelte besætning, er det muligt at korrigere for dette således, at fodertildelingen til den enkelte so kan styres, idet f.eks. en underforsyning ved én ventil vil være i samme størrelsesorden i kg fra fodring til fodring. Anlæggene fra SKIOLD havde en tilfredsstillende gennemsnitlig udfodringsnøjagtighed. Samtidigt havde disse anlæg kun en lille variation i udfodringsnøjagtigheden. Der blev fundet statistisk sikker sammenhæng mellem størrelsen af den planlagte mængde og udfodringsnøjagtigheden for alle tre firmaer. Afvigelsen var dog uden praktisk betydning. Rørlængden i vådfodringsanlægget påvirkede udfodringsnøjagtigheden statistisk sikkert, men afvigelsen er uden praktisk betydning. Der blev ikke fundet effekt af, om anlæg fra ACO Funki eller Big Dutchman var restløste eller ej. Udfodringsnøjagtigheden beregnet ud fra udfodringsmængden registreret af computeren i anlæg fra SKIOLD gav ikke et mere nøjagtigt billede af den faktisk udfodrede mængde end udfodringsnøjagtigheden beregnet ud fra den planlagte udfodringsmængde. Samlet set fungerede anlæggene fra SKIOLD og Big Dutchman tilfredsstillende, mens anlæggene fra ACO Funki havde større usikkerhed end anlæg fra de to andre firmaer ved udfodring af små mængder foder i farestalden. Det anbefales besætninger med vådfodring i farestalden at indføre en procedure til kontrol af udfodringsnøjagtigheden. Kontrollen bør foregå på mindst fem ventiler og mindst en gang årligt. Vælg fem ventiler, hvor der skal udfodres samme mængde, f.eks. 3,0 FEso pr. dag, og opsaml foderet ved 11
12 én fodring. Som gennemsnit bør forskellen mellem kontrolvejet og planlagt fodermængde ikke være over 0,5 kg. Forskellen mellem højeste og laveste kontrolvejet fodermængde må højst være 1,0 kg. Referencer [1] Fisker, B.N.; Kristiansen, I.R.: (2008): Dosering af små mængder vådfoder. Erfaring nr. 0808, Videncenter for Svineproduktion. Deltagere Teknikere: Tommy Nielsen og volontør Rikke Lassen Jensen, Videncenter for Svineproduktion Statistiker: Mai Brit Friis Nielsen, Videncenter for Svineproduktion Afprøvning nr Aktivitetsnr.: Journalnr.: 3663-D //NJK// 12
13 Appendiks 1 Besætningsbeskrivelse Firma Besætning Antal årssøer Restløs fodring Pumpetype Ja Snekke Nej Snekke ACO Funki Ja Snekke Nej Centrifugal Ja Snekke Ja Snekke Big Dutchman Nej Snekke Nej Snekke Nej Centrifugal Nej Centrifugal SKIOLD Nej Centrifugal Nej Centrifugal *Gælder for den sektion i de enkelte besætninger, der blev lavet forsøg i. Rørstrengens længde, meter. Fra blandetank til første ventil * Rørstrengens længde, meter. Fra blandetank til sidste ventil *
14 Appendiks 2 Fodersammensætningen i de besøgte besætninger. I visse besætninger ændredes sammensætningen fra første til andet besøg det er i alle tilfælde sammensætningen ved første besøg, der her er angivet. Besætning Råvare i procent Korn 1) , Hvede 9,6 11,7 8,0 8,0 15,4 18,2 15,3 11,6 11,6 10,4 1,9 Byg 9,5 11,3 11,6 11,6 7,9 6,8 5,0 9,0 9,6 12,5 20,6 Havre 0,8 1,3 1,0 Sojaskrå 3,2 4,2 1,8 4,5 3,4 4,1 3,8 4,95 4,3 4,4 4,5 4,5 Solsikkeskrå 1,3 Rapsskrå 1,0 1,1 Fedt/olie 0,6 0,67 0,3 0,8 0,5 0,5 0,4 0,5 0,96 Mineralsk 1,3 1,2 1,8 0,9 1,1 1,1 0,6 0,9 1,0 1,0 1,2 0,8 foderblanding Valle 73,5 36,2 Vand 74,4 70,9 74,2 73,1 1,0 70,1 70,2 36,2 73,9 73,4 70,5 72,0 Syre 0,13 Andet 0,6 0,2 1) Fordeling af kornarter i kornet ikke angivet 14
15 Appendiks 3 Indhold af FEso og tørstof i vådfoderet, aflæst i fodercomputeren. Besætning Besøg Indhold af foderenheder i Indhold af tørstof i vådfoder, procent vådfoder, FEso/kg 1 1 0,28 21,6 2 0,27 21, ,30 23,5 2 0,30 23, ,28 23,0 2 0,28 22, ,29 22,0 2 0,29 22, ,31 26,0 2 0,31 25, ,26 21,6 2 0,26 21, ,33 25,6 2 0,33 25, ,30 23,8 2 0,30 23, ,26 22,0 2 0,27 22, ,29 24,0 2 0,32 24, ,33 25,0 2 0,33 25, ,28 24,0 2 0,26 21,0 15
16 Appendiks 4 Udfodringsnøjagtigheden i de enkelte besætninger. Gennemsnitlig forskel mellem kontrolvejet og planlagt fodermængde, standardafvigelse samt mindste og største observation. I den enkelte besætning er målt på mellem 8 og 11 foderventiler. Firma Besætning Antal observationer Gennemsnitlig forskel mellem kontrolvejet og planlagt fodermængde, kg Standardafvigelse på forskel mellem kontrolvejet og planlagt fodermængde, Største underdosering i forhold til planlagt fodermængde, kg Største overdosering i forhold til planlagt fodermængde, kg kg ACO Funki ,11 0,50-0,98 1,10 ACO Funki ,10 0,40-0,72 0,50 ACO Funki ,06 0,47-1,07 0,75 ACO Funki ,10 0,33-0,70 0,52 Big ,28 0,19-0,68 0,07 Dutchman Big ,07 0,25-0,35 0,53 Dutchman Big ,13 0,20-0,48 0,14 Dutchman Big ,01 0,23-0,54 0,22 Dutchman SKIOLD ,00 0,16-0,28 0,23 SKIOLD ,10 0,16-0,08 0,39 SKIOLD ,00 0,15-0,15 0,47 SKIOLD ,05 0,18-0,15 0,47 16
17 Tlf.: Fax: en del af Ophavsretten tilhører Videncenter for Svineproduktion. Informationerne fra denne hjemmeside må anvendes i anden sammenhæng med kildeangivelse. Ansvar: Informationerne på denne side er af generel karakter og søger ikke at løse individuelle eller konkrete rådgivningsbehov. Videncenter for Svineproduktion er således i intet tilfælde ansvarlig for tab, direkte såvel som indirekte, som brugere måtte lide ved at anvende de indlagte informationer. 17
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER
ETABLERING AF AMMESØER HOS LØSE DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1412 Løsgående diegivende søer kan anvendes som to-trins ammesøer. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, DEN RULLENDE AFPRØVNING
Læs mereTILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER
Støttet af: TILDELING AF ANTIBIOTIKA TIL TØR- OG VÅDFODER ERFARING NR. 1402 Antibiotika tildelt til foder skal opblandes, så alle grise i en sti får den tiltænkte dosis. Der er testet forskellige metoder
Læs mere10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN
10 ÅR MED RESTLØS VÅDFODRING JENS KORNELIUSSEN DISPOSITION Hvilke muligheder giver restløs vådfodring? Hvilke firmaer kan levere restløs vådfodring? Hvad skal man være opmærksom på ved restløs fodring?
Læs mereVådfoder - Udnyt potentialet. Svinerådgiver Inga Riber
Vådfoder - Udnyt potentialet Svinerådgiver Inga Riber Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling af dagsration
Læs mereVådfoder - Udnyt potentialet
Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling
Læs mereDIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING
DIMENSIONER PÅ 202 DANSKE PATTEGRISE MÅLT I EN BESÆTNING NOTAT NR. 1727 Pattegrises længde, højde, bredde og dybde (ryg-bug) blev målt på 202 pattegrise fra 15 kuld i en dansk besætning. Målingerne supplerede
Læs mereSÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER
SÅDAN HÅNDTERES FERMENTERINGSTAB AF AMINOSYRER I VÅDFODER NOTAT NR. 1906 I foderoptimeringen håndteres fermenteringstab af tilsat lysin og treonin i vådfoder af fordøjelighedskoefficienter, der er fastsat
Læs mereDRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING
Støttet af: DRÆGTIGE DRÆGTIGE GYLTE OG SØER SKAL FODRES EFTER HULD DE FØRSTE FIRE UGER EFTER LØBNING MEDDELELSE NR. 1001 Daglig foderstyrke på henholdsvis 2,3 FEso, 3,6 FEso eller 4,6 FEso i de første
Læs mereFODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018
FODRING AF SØER ANNO 2018 JENS KORNELIUSSEN JUNI 2018 2 FODRING AF SØER ANNO 2018 Udfordring: - 30 40 grise pr årsso har konsekvenser - Det er blevet meget sværere, at holde god funktion på søerne. - Krav
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT
NÆRINGSINDHOLD I HVEDE OG RUG FRA EGEN BEDRIFT VARIERER KUN LIDT ERFARING NR. 1318 Variationen i korns indhold af vand, råprotein og fosfor henover fodringssæsonen er så lille, at der ikke er grund til
Læs mereSTOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING
Støttet af: STOR VARIATION I OMKOSTNINGER TIL HJEMMEBLANDING ERFARING NR. 1417 Kontante kapacitetsomkostninger til energi, arbejde og vedligehold af hjemmeblandingsanlæg er målt på 11 bedrifter. De målte
Læs mereEKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development. EKSTRA FODER TIL DRÆGTIGE SØER I FIRE UGER FØR FARING MEDDELELSE NR. 956 Tildeling af 3,5 eller 4,5 FEso pr. dag til søer i de sidste fire
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 18XX Resultater fra vinterbyg, hvede, rug og triticale kan nu betragtes som endelige. I forhold til høsten 2017 er der fundet: 1,2 til
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mereOPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG.
Støttet af: OPTIMAL BRUG AF ANTIBIOTIKA: ESTIMERING AF VÆGT FOR SMÅGRISE 7-30 KG. NOTAT NR. 1341 Når man kender indsættelsesvægten og den daglige tilvækst hos smågrisene, så kan man beregne hvor meget
Læs mereVURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN
Støttet af: VURDERING AF HØ-HÆKKE TIL TILDELING AF WRAPHØ I FARESTALDEN NOTAT NR. 1916 Tre fabrikater af høhække blev vurderet. Der var kun lidt spild på gulvet. Tremmeafstanden bør være cirka 4 cm, og
Læs mereFodring i farestalden til debat. Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning
Fodring i farestalden til debat Fagchef Lisbeth Shooter, HusdyrInnovation og gæster Svinekongres 2018, Herning Dagens gæster: Svinerådgiver Jens Korneliussen, SvineRådgivningen Seniorrådgiver Jens Svendgaard,
Læs mereNÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN FORELØBIGE RESULTATER
NÆRINGSINDHOLD I KORN FRA HØSTEN - FORELØBIGE RESULTATER NOTAT NR. 17XX Resultaterne fra vinterbyg, vårbyg, hvede, rug og havre viser i forhold til høsten et fald i fosfor- og råproteinkoncentrationen.
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 7 KG NOTAT NR. 1414 DB-tjek sohold 7 kg er analyseret og en række væsentlige faktorer for dækningsbidraget er analyseret for perioden 2006-2013. Analysen omfatter effekten af
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2016 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 1108 Kontrol af i alt 60 mineralske foderblandinger fra Nutrimin, Vestjyllands Andel, Vilomix og Vitfoss viste ingen statistisk
Læs mereSPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE
Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket
Læs mereSTRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S
STRØMFORBRUG VED TRIAK-, FREKVENS- OG JÆVNSTRØMSMOTORER FRA MUNTERS A/S ERFARING NR. 1605 Strømforbruget til ventilation kan reduceres med henholdsvis 51 og 26 pct. ved at udskifte triak- og frekvensmotorer
Læs mereErdedanskesøerblevetforstore?
Erdedanskesøerblevetforstore? VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK SDSR s årsmøde SI-centret, Øbeningvej -, Nr. Hostrup, Rødekro Den. februar Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Ja deterdenok!! menverdenerikkesåsimpel.
Læs mereFejlfinding i vådfoder. Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899
Fejlfinding i vådfoder Peter Mark Nielsen LMO pmn@lmo.dk 21480899 Problemer med dårligt vådfoder Lav foderooptagelse Lav produktivitet Udskudt endetarm Universel tarmblødning Kødprocent Alarmer i anlæg
Læs mere3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE
3 PRRS-STABILE SOHOLD LEVEREDE HVER 10 HOLD PRRS-FRI SMÅGRISE ERFARING NR. 1404 Tre besætninger producerede hver 10 hold PRRS-fri smågrise, selvom soholdet var PRRS-positivt. Dette var muligt på trods
Læs mereVURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE
Støttet af: VURDERING AF FORSKELLIGE GULVTYPER I FARESTIER MED LØSGÅENDE SØER OG PATTEGRISE NOTAT NR. 1905 En vurdering af gulve i farestier til løsgående søer viste, at der er behov for forbedring af
Læs mereFUNKTIONSVURDERING AF FODERSTATIONER (ESF)
FUNKTIONSVURDERING AF FODERSTATIONER (ESF) ERFARING NR. 1310 Fire forskellige foderstationer til ESF blev vurderet ud fra krav til søernes sikkerhed samt den daglige drift. Alle fabrikater klarede sig
Læs merePRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN
PRODUKTIONSOVERVÅGNING AF SLAGTESVIN NOTAT NR. 1606 Store afvigelser i daglig tilvækst hos slagtesvin kan vise sig som fejl i foderet. Det bør undgås med bedre styring og overvågning af foderlagrene. INSTITUTION:
Læs mereSLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development SLUTFODERSTYRKE VED VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1027 Produktionsværdien (PV) pr. stiplads pr. år kan i nogle besætninger øges
Læs mereSØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER
SØERNE BLIVER IKKE STRESSEDE AF AT VÆRE AMMESØER NOTAT NR. 1708 Ammesøer og mellemsøer har samme niveau af kortisol, puls og mælkenedlægningsfrekvens som normale søer, der fravænner egne grise. INSTITUTION:
Læs mereVIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION, SAMT DEN LOKALE
DB-TJEK SLAGTESVIN NOTAT NR. 324 DB-tjek opgørelserne er analyseret for forklarende faktorer for dækningsbidrag og omkostninger over perioden 2004 til og med 202. Der er fundet en række variabler, som
Læs mereAMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING
AMINOSYRENEDBRYDNING I VÅDFODER + EFFEKT AF SYRETILSÆTNING Else Vils, HusdyrInnovation, Team Fodereffektivitet Fagligt Nyt 19-09-2018 EMNER Nuværende anbefalinger vedr. aminosyretab Hvad gør benzoesyre?
Læs mereTemagruppen/Ernæring. Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion
Temagruppen/Ernæring Centrovice Den 15. januar 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Mikromineraler til søer Start 1. maj 2007 2 besætninger hjemmeblandet vådfoder/indkøbt tørfoder 2 grupper Ens foderblandinger
Læs mereFå det optimale ud af dit hjemmeblanderi
Få det optimale ud af dit hjemmeblanderi Peter Mark Nielsen, LMO Tommy Nielsen, VSP Program Systematik i blandeladen Få anlægget til at køre optimalt Formalingsgrad Opblanding af antibiotika Lovgivning
Læs mereENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE
ENERGI OG VARME TIL SVAGE NYFØDTE GRISE MEDDELELSE NR. 1133 To besætninger afprøvede tildeling af glukose og varme til små nyfødte pattegrise. Der var tegn på højest dødelighed efter behandling i den første
Læs mereFodringsstrategier for diegivende søer
Husdyrbrug nr. 33 Maj 2003 Fodringsstrategier for diegivende søer Viggo Danielsen, Forskningscenter Foulum Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Danmarks JordbrugsForskning 2 Husdyrbrug nr. 33
Læs mereAMINOSYRETAB I VÅDFODER
AMINOSYRETAB I VÅDFODER Niels J. Kjeldsen Chefkonsulent Husdyrinnovation, SEGES Vet-Team, November 20, 2018 EMNER Nuværende anbefalinger vedr. aminosyretab Hvad gør benzoesyre? Hvad gør myresyre? Ny anbefaling
Læs mereFODER - DECEMBER 2018
FODER - DECEMBER 2018 JENS KORNELIUSSEN DECEMBER 2018 PROGRAM Foderpriser Hvad arbejder vi med I besætningerne lige nu? 1 FODERPRISER Korn 11/12-2018 leveret hele træk tippet af. Hvede : ca. 160 kr - 156-170
Læs mereFODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND
Støttet af: FODRING AF ØKOLOGISKE PATTEGRISE PÅ FRILAND ERFARING NR. 1508 Fodring af økologiske pattegrise i farefoldene øgede fravænningsvægten med gennemsnitligt 1,2 kg pr. gris. INSTITUTION: FORFATTER:
Læs mereHYGIEJNE I FARESTIER MED DELVIST FAST BETONGULV TIL LØSE SØER
Støttet af: HYGIEJNE I FARESTIER MED DELVIST FAST BETONGULV TIL LØSE SØER ERFARING NR. 1903 I tre besætninger var 65-73 pct. af det faste gulv i farestien rent og tørt i diegivningsperioden. I den fjerde
Læs mereTILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING
TILVÆKSTEN FALDER, NÅR DE SMÅ PATTEGRISE BLIVER HOS EGEN MOR VED KULDUDJÆVNING MEDDELELSE NR. 1099 Når de små pattegrise blev hos egen mor ved kuldudjævning, faldt tilvæksten statistisk sikkert i forhold
Læs mereINSTITUT FOR HUSDYRBIOLOGI OG -SUNDHED DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET RAPPORT
RAPPORT Næringsværdien i gastæt lagret korn sammenlignet med lagerfast korn Hanne Damgaard Poulsen Forskningsleder Dato: 24. september 2010 Side 1/5 Baggrund: Traditionelt lagres korn ved at det tørres
Læs mereFODERMANAGEMENT - PATTEGRISE. SEGES Svineproduktion Foder 2018
FODERMANAGEMENT - PATTEGRISE SEGES Svineproduktion Foder 2018 Pattegrise MÅL At fravænningsvægten bliver høj At pattegrisene har lært at optage tørfoder før fravænning fordi: Det letter fravænningen Mindre
Læs mereDB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013
Støttet af: DB-TJEK SOHOLD, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2013 NOTAT NR. 1421 Selvom DB pr. slagtesvin var lavt i første halvår, var der stor hjemmeblanderfordel og stordriftsfordel, hvilket har holdt hånden
Læs mereKODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING
KODESÅR HOS SØER HELES EFTER FRAVÆNNING MEDDELELSE NR. 1016 Kodesår var hyppigst, når søerne gik ud af farestalden i fire undersøgte sohold. Sårene afhelede som oftest i drægtighedsperioden. Soens huld
Læs mereFEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
FEJLFRI VÅDFODRING AF SLAGTESVIN Erik Bach Stisen, Krarup Nygaard Anni Øyan Pedersen, Innovation Foredrag nr. 25, Herning 25. oktober 2016 KRARUP NYGAARD DISPOSITION Fodringsanlægget hos Erik Vådfoderhygiejne
Læs mereBoksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010
Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter
Læs mereTEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER
TEST AF UNDERLAG I SYGESTIER TIL SØER ERFARING NR. 1109 Underlag i sygestier skal bestå af drænet halmmåtte eller bløde gummimåtter. Bløde gummimåtter skal være eftergivende overfor tryk med enten hånd
Læs mereValinnorm til diegivende søer
Valinnorm til diegivende søer Fagligt Nyt Comwell Kellers Park Børkop 9. september Projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion J. nr. -U--9 Baggrund Forholdet mellem valin og lysin er usikkert bestemt
Læs mereØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013
ØKONOMISKE KONSEKVENSBEREGNINGER 2013 NOTAT NR. 1301 De økonomiske konsekvenser ved afvigelser i effektivitet i forhold til landsgennemsnittet, kan anvendes som overslag over muligt tab og gevinst i dækningsbidraget
Læs mereREGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG
REGNEARK TIL BEREGNING AF BAT-KRAV PÅ SVINEBRUG NOTAT NR. 1540 I notatet forklares regler og regnearkets beregningsforudsætninger ud fra de vejledende BAT-emissionsgrænseværdier for ammoniak og fosfor.
Læs mereFORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD
FORSKELLIGE SUPPLERENDE LUFTINDTAG AFPRØVET I EN FARESTALD ERFARING NR. 1603 Supplerende luftindtag afprøvet i en farestald i én sommerperiode viste, at det gav et forbedret klima hos soen sammenlignet
Læs mereVANDFORBRUG HOS SMÅGRISE
VANDFORBRUG HOS SMÅGRISE ERFARING NR.1421 Der er stor forskel på drikkemønstret hos smågrise på tørfoder sammenlignet med smågrise på ad libitum vådfoder. Vandforbruget hos smågrise på vådfoder er så lavt,
Læs mereGODE PERSPEKTIVER I AT LOGGE FODERSTYRKE HOS DIEGIVENDE SØER
GODE PERSPEKTIVER I AT LOGGE FODERSTYRKE HOS DIEGIVENDE SØER ERFARING NR. 1515 Der ligger et uudnyttet potentiale i at udnytte automatiske systemer til at logge foderdata hos diegivende søer og sammenkæde
Læs mereTEST AF 3 RYGSPÆKMÅLERE TIL SØER
Støttet af: TEST AF 3 RYGSPÆKMÅLERE TIL SØER MEDDELELSE NR. 991 Rygspækmåling med Lean-Meater, Sonograder og Anyscan giver værdier, som er mellem 1 og 2,1 mm højere og har en større variation end måling
Læs mereTEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN
TEST AF DANBRED DUROC OG PIETRAIN SOM FARRACE TIL SMÅGRISE OG SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1160 DanBred Duroc krydsninger (DLY) af sogrise og galte havde højere daglig tilvækst og bedre foderudnyttelse end
Læs mereBLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE
BLANDINGSSÆD GIVER BEDRE FRUGTBARHED END SÆD FRA KUN ÉN ORNE MEDDELELSE NR. 969 Når sæddosen indeholder sæd fra flere orner, er kuldstørrelsen 0,3 gris højere, end hvis sæddosen indeholder sæd fra én orne.
Læs mereTO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN
TO-FASEFODRING AF DIEGIVENDE SØER JENS KORNELIUSSEN HVORFOR 2 FASEFODRING? I er gået fra 25-30 grise pr årsso til 30-35 = soen er mere belastet. Stigende krav til god funktion og mælkeydelse. Stigende
Læs mereSKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Tel: (+45) Fax: (+45) Kap. 4 Foderkurver
Kap. 4 Foderkurver 1 FODERKURVER... 2 1.1 VIRKEMÅDE.... 2 1.2 ÅBEN OVERSIGT FODERKURVE.... 3 1.3 ÅBEN FODERKURVE.... 3 1.4 ÅBEN GRAFISK FODERKURVE.... 4 1.5 ÅBEN ANVENDT FODERPLAN... 5 2 OPRET/RET FODERKURVE....
Læs mereGULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET
Støttet af: GULVFODRING AF DRÆGTIGE SØER BETYDNING AF FODERET MEDDELELSE NR. 1066 Foderets indhold af FEso pr. 100 kg havde ingen effekt på søernes produktionsresultater i stalde med gulvfodring, når søerne
Læs mereMEDLIQ S DOSERINGSNØJAGTIGHED ER TILFREDSSTILLENDE
Støttet af: MEDLIQ S DOSERINGSNØJAGTIGHED ER TILFREDSSTILLENDE ERFARING NR.1405 I vådfoder kan antibiotika doseres tilfredsstillende via Medliq forudsat, at indstilling og vedligehold er i orden. INSTITUTION:
Læs mereINDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER
INDHOLD AF ENERGI I FÆRDIGFODER ERFARING NR. 1202 Kontrol af 59 færdigfoderblandinger har vist, at indholdet af energi ved den officielt anvendte metode i gennemsnit lå tæt på det deklarerede indhold.
Læs mereAfprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise
F A G L I G P U B L I K A T I O N Meddelelse nr. 554 Afprøvning af produktet BIOMIN P.E.P. til smågrise Institution: Forfatter: Landsudvalget for Svin, Den rullende Afprøvning Hanne Maribo Dato: 3.05.00
Læs mereFODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING
FODRINGSSTRATEGIER OMKRING FARING Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Fagligt Nyt - den 27. september 2017 Hotel Munkebjerg i Vejle HVAD SKAL I HØRE? Skal soen have mere energi før faring eller skal foderet
Læs mereVANDFORBRUG I DRÆGTIGHEDS- OG FARESTALDE
Støttet af: VANDFORBRUG I DRÆGTIGHEDS- OG FARESTALDE ERFARING NR. 1902 Vandforbruget målt i to sobesætninger, som anvendte hhv. våd- og tørfoder, viste et gennemsnitligt samlet vandforbrug i drægtigheds-
Læs mereBAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER
Støttet af: BAGGRUND FOR FASTHOLDELSE OG ANVENDELSE AF AMINOSYRENORMER TIL DIEGIVENDE SØER NOTAT NR. 1833 Normudvalget har på baggrund af en afsluttet afprøvning og vurdering af tidligere gennemført afprøvning
Læs mereMAVESUNDHED HOS POLTE
Støttet af: & European Agricultural Fund for Rural Development MAVESUNDHED HOS POLTE MEDDELELSE NR. 1015 Mavesundheden er statistisk sikkert bedst på løbetidspunktet, når poltene har fået mellemgroft formalet
Læs mereBENCHMARKING AF VARMEFORBRUG
BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug
Læs mereDyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13. Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion
Dyrevelfærd generelt Punkt 12 og 13 Fagligt Nyt Scandic i Kolding Den 22. september 2009 Gunner Sørensen Dansk Svineproduktion Skuldersår Indhold. Alle projekterne er gennemført med tilskud fra EU og Fødevareministeriets
Læs mereHESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN
Støttet af: HESTEBØNNER TIL SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1081 Tanninholdige hestebønner af sorten Fuego kan indgå med 21 % i foder til slagtesvin. Der var ikke effekt på dødelighed og antallet af sygdomsbehandlinger.
Læs mereMINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE
MINERALSKE FODERBLANDINGER OVERHOLDT I 2013 INDHOLDSGARANTIERNE MEDDELELSE NR. 976. & European Agricultural Fund for Rural Development Kontrol af 64 mineralske foderblandinger fra 4 firmaer viste, at der
Læs mereFoderstrategi til pattegrise. Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019
Foderstrategi til pattegrise Marie Louise M. Pedersen/Niels J. Kjeldsen Kongresoplæg nr. 32, 23. oktober 2019 Det skal handle om mælkeanlæg/minivådfoderanlæg i dag To nye afprøvninger omhandlende foderstrategier
Læs mereRENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER 2015
RENTABILITET I DANSK SVINEPRODUKTION SEPTEMBER NOTAT NR. 1532 Rentabiliteten i svineproduktionen er et mål for, hvordan temperaturen er i erhvervet. I forventes der en negativ rentabilitet på 81 kr. pr.
Læs mereHYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET
Støttet af: HYPPIGE OG BRATTE SKIFT I RÅVARER I FODER TIL SLAGTESVIN GIVER DÅRLIG PRODUKTIVITET MEDDELELSE NR. 1033 Hyppige, bratte foderskift koster 50 kr. pr. stiplads i tabt produktivitet. INSTITUTION:
Læs mereViden, værdi og samspil
Viden, værdi og samspil Huld og rygspækmål Oktober 2014 Svinerådgiver Lars Winther Tlf. 51 52 85 72 law@landbonord.dk Præsenteret af stand-in: Thomas Sønderby Bruun, VSP Dagens emner Hvorfor huldstyring
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SLAGTESVIN NOTAT NR. 1316 Anvendelse af fasefodring efter gældende minimumsnormer reducerer såvel ammoniakfordampning som fosforoverskud. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereAMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER?
AMMESØER ELLER MÆLKEKOPPER? Marie Louise M. Pedersen 21.September 2016 Fagligt Nyt MULIGHEDER Flere levende grise Flere frav. grise per so Færre ammesøer Længere diegivningstid Højere fravænningsvægt Færre
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015
Støttet af: NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2015 NOTAT NR. 1427 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens
Læs mereEKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER
Støttet af: EKSTRA D3-VITAMIN I FODER TIL DRÆGTIGE SØER & European Agricultural Fund for Rural Development MEDDELELSE NR. 909 Tilsætning af dobbelt mængde D3-vitamin i foder til drægtige søer påvirkede
Læs mereENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN
ENERGIOMKOSTNINGER I SVINEPRODUKTIONEN NOTAT NR.1530 Slagtesvineproducenterne havde et merforbrug i forhold til normforbrug på 26 % for årene 2013-2014. Det samme merforbrug ses ikke hos smågriseproducenterne,
Læs mereNyt om vådfoder. Disposition. Vådfoder kontra tørfoder. Sogrise, besætning 1. Galtgrise, besætning 1. Sogrise, besætning 2
Disposition Nyt om vådfoder Dorthe K. Rasmussen og Anni Øyan Pedersen, VSP Restriktiv vådfodring kontra ad libitum tørfodring af slagtesvin Tab af syntetiske aminor i vådfoder Værdi af enzymer i vådfoder
Læs mereMILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER
MILJØEFFEKT AF FASEFODRING TIL SØER NOTAT NR. 1319 Anvendelse af fasefodring til søer reducerer både foderpris, ammoniakfordampning og fosforoverskud og effekten er størst ved 3-fasefodring. INSTITUTION:
Læs mereKan vi fodre søerne til en toppræstation
Kan vi fodre søerne til en toppræstation VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Fokus 35 PORCUS Ryslinge forsamlingshus Den 2. juni 2010 Gunner Sørensen Videncenter for Svineproduktion Sådan opnår du topresultaterne
Læs mereDET HANDLER OM MÆLKEYDELSE
DET HANDLER OM MÆLKEYDELSE Gunner Sørensen, HusdyrInnovation Svinekongres 2017 Onsdag den 25. oktober KENDER DU KULDTILVÆKSTEN I DIN BESÆTNING? Simpel metode: Læg dine søer ud med 14-15 grise og vej grisene.
Læs mereFokus på fodring og huldstyring af drægtige søer. Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord
Fokus på fodring og huldstyring af drægtige søer Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen VSP Svinerådgiver Lars Winther LandboNord Hvorfor er huldet vigtigt? Normal huld giver Flere totalfødte i efterfølgende
Læs mereSVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 2012
SVINEPRODUCENTERNES FORELØBIGE ØKONOMISKE RESULTATER 212 NOTAT NR. 131 De foreløbige driftsresultater for 212 viser en markant forbedret indtjening i forhold til 211. INSTITUTION: FORFATTER: VIDENCENTER
Læs mereEFFEKT AF FODERSTYRKE OG KULDSTØRRELSE PÅ KULDTILVÆKST OG SØERNES VÆGTTAB
EFFEKT AF FODERSTYRKE OG KULDSTØRRELSE PÅ KULDTILVÆKST OG SØERNES VÆGTTAB MEDDELELSE NR. 1118 En højere foderstyrke i diegivningsperioden begrænsede søernes vægttab yderst effektivt, mens effekten på den
Læs mereKONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER
KONSEKVENSER AF EN ØGET KULDSTØRRELSE I FARESTIER MED MÆLKEKOPPER MEDDELELSE NR. 1116 Mælkekopper i farestierne giver mulighed for at øge antallet af grise hos soen ved kuldudjævning og øge antallet af
Læs mereAMINOSYRETAB I VÅDFODER
Støttet af: AMINOSYRETAB I VÅDFODER MEDDELELSE NR. 1150 Tilsatte frie aminosyrer, lysin og treonin, tabes helt eller delvist ved fermentering i rørstrengene i almindelige vådfodringsanlæg. Tilsætning af
Læs mereFODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN
FODERKURVE VED RESTRIKTIV VÅDFODRING AF SLAGTESVIN MEDDELELSE NR. 1100 Forskellig foderstyrke fra 30-60 kg og stigende foderstyrke fra 60 kg til levering sammenlignet med en normal slutfoderstyrke, når
Læs mereBrochure. Vådfodrings system B-3040-DK
Brochure Vådfodrings system B-3040-DK Vådfodersystemer De væsentligste fordele ved vådfodring er muligheden for at bruge billige rester fra fødevareindustrien samt mulighed for at kunne styre fodertildelingen
Læs mereDB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014
DB-TJEK SOHOLD 7 KG, 30 KG OG SLAGTESVIN FOR 2014 NOTAT NR. 1514 Analyse på DB-tjek viser store potentialer indenfor svineproduktion, når der tages de rigtige strategiske valg omkring produktionssystemerne.
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017
NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2017 NOTAT NR.1619 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt den bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål. Ved budgetlægning kan bedriftens egne
Læs mereSpar på krudtet i dit sofoder
Spar på krudtet i dit sofoder - hvad skal der til og hvordan gør du? Reproduktionsseminar Hotel Legoland 19. marts 2013 Svinefaglig projektleder Thomas Bruun, Ernæring & Reproduktion Management og sundhed
Læs mereOVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE
OVERBRUSNINGSSTRATEGI I DRÆGTIGHEDSSTALDE ERFARING NR. 1706 I drægtighedsstier med små redekasser og elektronisk sofodring anbefales det at overbruse spaltegulvet 1,5 minutter 2 gange i timen i sommerperioden
Læs mereNORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014
& European Agricultural Fund for Rural Development NORMTAL FOR OMKOSTNINGER 2014 NOTAT NR. 1327 Normtallene viser det gennemsnitlige niveau samt bedste tredjedel for forskellige omkostninger og produktivitetsmål.
Læs mereANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN
ANVENDELSE AF EGNE FODERTAL TIL REDUKTION AF HARMONIAREAL FOR SLAGTESVIN NOTAT NR. 1722 Hvis foderforbrug og/eller fosforindhold er lavere end landsgennemsnittet, kan der udbringes gødning fra flere slagtesvin
Læs mereFUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER
FUP & FAKTA OM MÆLKEKOPPER Marie Louise M. Pedersen Fagligt Nyt 27. september 2017 FAKTA er, at somælk altid vil være den billigste og bedste ernæring for pattegrise. Så længe der ikke bliver bygget flere
Læs mereSEGES P/S seges.dk HVORFOR HESTEBØNNER EMNER UDVALGTE NÆRINGSSTOFFER. Politik, miljø, afsætning
HVORFOR HESTEBØNNER Politik, miljø, afsætning FODRING MED HESTEBØNNER Else Vils, SEGES, Videncenter for Svineproduktion Studiegruppe fra Kbh.s Universitet Seges d. 02-03-2016 Nye sorter, bedre udbytter
Læs mereValg af stald til drægtige søer
Valg af stald til drægtige søer Cand. Agro. Dorthe Poulsgård, og Chefforsker Lisbeth Ulrich Hansen, Videncenter for Svineproduktion Fremad i soholdet hvordan? Hvilke muligheder giver miljølovgivningen
Læs mere