Læseplan for faget modersmålsundervisning
|
|
- Mathilde Mogensen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Læseplan for faget modersmålsundervisning
2 Indhold Indledning 3 1. trinforløb for klassetrin 4 Mundtlig kommunikation 4 Skriftlig kommunikation 5 Kultur og samfund 6 2. trinforløb for klassetrin 7 Mundtlig kommunikation 7 Skriftlig kommunikation 8 Kultur og samfund 9 3. trinforløb for klassetrin 10 Mundtlig kommunikation 10 Skriftlig kommunikation 11 Kultur og samfund 12 It og medier 13 Innovation og entreprenørskab 14
3 Indledning Modersmålsundervisning gives til et begrænset antal tosprogede elever i den undervisningspligtige alder. I henhold til et EU-direktiv 77/486 er Danmark forpligtet til at give modersmålsundervisning til tosprogede børn fra EU/EEA landene, såvel som til elever fra Færøerne og Grønland. Faget modersmålsundervisning er et frivilligt fag fra 1. til 9. klasse. Undervisningen er opdelt i tre trinforløb: klasse, klasse og klasse. Læseplanen beskriver undervisningens tre indholdsområder: Mundtlig kommunikation, skriftlig kommunikation samt kultur og samfund. Modersmålsundervisningen skal betragtes som et samlet forløb helt fra 1. til 9. klasse uden mærkbare overgange mellem forløbene. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes alder, i det sprog eleverne allerede har udviklet, i de erfaringer eleverne har med at tilegne sig sprog i andre kontekster og i deres kendskab i det hele taget til sprog, sprogbrug og begreber. Endvidere tages der afsæt i elevernes kulturelle baggrund, i deres kendskab til og færdigheder i dansk og andre sprog, i forståelse af deres omverden samt i brug af it. For de elever, der har påbegyndt deres skolegang i hjemlandet eller et andet land, bygges der videre på disse erfaringer. Sprogpædagogikken i faget sikrer, at eleverne igennem hele forløbet opbygger deres selvtillid som brugere af modersmålet og deres forståelse af gode arbejds- og samarbejdsformers betydning for tilegnelsen af faget. Der skiftes således mellem forskellige organisationsformer afhængig af emnet/indholdet og aktiviteternes art. Både de forskellige organisationsformer og valg af indhold sikrer, at eleverne møder og får erfaringer med en mangfoldighed af sproglige udtryksformer gennem forløbene. De tre centrale kundskabs- og færdighedsområder er indbyrdes afhængige og bør derfor integreres i de enkelte undervisningsforløb, således at sprogarbejdet tager udgangspunkt i og er organiseret omkring et alderssvarende og relevant indhold. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i kompetenceområderne og under hensyntagen til de tværgående temaer. Læseplanen beskriver undervisningens progression i fagets trinforløb og danner grundlag for en helhedsorienteret undervisning. Det er væsentligt, at der i det enkelte undervisningsforløb arbejdes med flere færdigheds- og vidensmål på tværs af kompetenceområderne. Det skal endvidere tilstræbes, at undervisningen tilrettelægges, så den vekselvirker mellem den enkeltfaglige fordybelse og det tværfaglige arbejde. Undervisningen skal tilrettelægges, så den imødekommer målsætningerne om en længere og mere varieret skoledag, jf. lov nr. 1640, heriblandt varieret og anvendelsesorienteret undervisning, bevægelse, åben skole og understøttende undervisning. Læseplan for faget modersmålsundervisning 3
4 1. trinforløb for klassetrin Eleverne skal arbejde med sproget i mange forskellige situationer ved at tale med og lytte til andre, ved at læse og skrive og ved at udforske sproget, bl.a. gennem leg og eksperimenter. Hovedvægten lægges på at videreudvikle elevernes funktionelle talesprog og på deres møde med skriftsproget. Der arbejdes med konkrete emner, der udspringer af elevernes hverdag, herunder kultur- og samfundsforhold. Undervisningen tager udgangspunkt i elevernes individuelle sproglige forudsætninger Mundtlig kommunikation Mundtlig kommunikation omfatter tre færdigheds- og vidensområder: Sproglig præcision og bevidsthed fokuserer på udvikling og konsolidering af ordforråd og viden og færdigheder i modersmålets syntaks. Samtale fokuserer på ordforråd, syntaks og pragmatik i en kommunikativ og funktionel kontekst. Strategier fokuserer på at fremme forståelsen i kommunikation med andre. I arbejdet med at samtale om egne oplevelser og erfaringer og kendte emner indgår alle færdigheds- og vidensområder under kompetenceområdet, idet udviklingen af elevernes samtalefærdighed baserer sig på elevernes viden om såvel sprogets grammatiske som funktionelle aspekter samt ordforråd. Sproglig præcision og bevidsthed Under sproglig præcision og bevidsthed fokuseres på elevernes talesprog, især på at udvikle og konsolidere deres ordforråd om kendte emner og deres kendskab til modersmålets syntaks. Der arbejdes med ordforråd, således at dette bliver bredt, dybt og varieret og med viden om og færdigheder i sprogets formelle sider. Sproglig præcision angiver at der skal fokuseres både på sprogets indholdsmæssige sider og sprogets formelle sider. Gennem forløbet udbygger eleverne deres forståelse af modersmålet. Det skal blandt andet ske gennem ordforrådsarbejde i en kommunikativ sammenhæng. I aktiviteterne indgår ord og begreber, der knytter sig til elevernes egne oplevelser og erfaringer. Senere i forløbet udvides ordforråd og kommunikation til også at omfatte kendte emner og fagbegreber. Samtale Under samtaledeltagelse fokuseres på elevernes evne til at formulere sig om egne oplevelser og til at kunne forstå og deltage i en samtale om hverdagslige emner. Udgangspunktet for elevernes arbejde med samtale er et præcist ordforråd om egne oplevelser og erfaringer og kendte emner. I forløbet skal eleverne arbejde med samtalers opbygning, og med hvordan forskellige sproghandlinger bruges i samtalens pragmatik. Arbejdet med samtale rummer muligheder for at arbejde med både ordforråd, syntaks og pragmatik i en kommunikativ og funktionel kontekst. Således skal krav til samtale komme før krav til elevernes sproglige præcision og korrekthed. 4 Læseplan for faget modersmålsundervisning
5 Strategier Under strategier fokuseres på elevernes evne til at benytte strategier, der fremmer forståelsen i kommunikationen med andre. Arbejdet med strategier i indskolingen tager udgangspunkt i, hvilke strategier eleven kan anvende for at kommunikationen opretholdes. I denne fase skal eleverne lære, hvordan man spørger om hjælp til forståelse, og hvordan man kommer videre i en samtale, selvom ordforrådet ikke slår til, fx ved at bruge gættestrategier og omskrivninger. Først i forløbet lægges vægten på elevernes bevidsthed om egne styrker og svagheder i samtalen. Senere i forløbet arbejdes med gættestrategier. Skriftlig kommunikation Kompetenceområdet skriftlig kommunikation omfatter tre færdigheds- og vidensområder: Sproglig præcision og bevidsthed fokuserer på udvikling og konsolidering af ordforråd og viden om og færdigheder i modersmålets syntaks Tekster fokuserer på at forstå og skrive enkle tekster. Strategier fokuserer på læseforståelsesstrategier. I arbejdet med at skrive og forstå enkle tekster indgår alle færdigheds- og vidensområder under kompetenceområdet, idet udviklingen af skriftsprogsfærdigheder baserer sig både på mikrostrukturelle forhold som viden om tegn/lyd-forhold, samt på viden om syntaks og morfologi og genrekendskab. Sproglig præcision og bevidsthed Under sproglig præcision og bevidsthed fokuseres på elevernes viden om sproglige forhold på modersmålet og ordforråd. Det er vigtigt at understrege begrebet sproglig præcision, så tilegnelsen af modersmålet bliver så præcist som muligt. I begyndelsen af forløbet udbygger eleverne deres kendskab til og forståelse for, hvordan ordforråd opbygges, og hvordan modersmålet danner og bøjer ord samt på ordrækkefølgen i modersmålet. Det skal bl.a. ske ved at eleven arbejder med orddannelser og bøjninger af de store ordklasser. I aktiviteterne indgår grammatiske øvelser og sprogsammenligninger. I begyndelsen af forløbet skal der ikke stilles krav til korrekthed, når eleverne skriver egne tekster. Senere i dette forløb stilles større krav til grammatisk og syntaktisk korrekthed og sammenhæng. Tekster Under tekster fokuseres på elevernes læsefærdigheder på modersmålet med særligt fokus på læseforståelse. Eleverne arbejder med at forstå og skrive enkle, alderssvarende tekster, herunder også at forstå tekster fra nettet. Der arbejdes med at eleverne kan læse og skrive enkle, korte tekster, og med elevernes forståelse af det læste. Til slut i forløbet kan eleverne læse og forstå enkle fiktionstekster, som er skrevet på originalsproget, og eleverne kender de vigtigste fiktive genrer fra modersmålet. Elevernes læsning understøttes af forforståelsesarbejde og arbejde med ordforråd og begreber og udfordres af at læse enkle, alders svarende tekster på originalsproget. I aktiviteterne indgår højtlæsning, genfortælling, diskussion og fortolkning af det læste og tekstsammenligninger. I de to første faser af forløbet lægges vægten på enkle skriveaktiviteter, fx øvelser, hvori der indgår opgavesvar, fælles skrivning af enkle historier eller beretninger, som fx tager udgangspunkt i egne erfaringer. Sidst i forløbet udvides elevernes skrivefærdigheder ved, at eleverne i højere grad skriver sammenhængende tekster selvstændigt. Strategier Under strategier fokuseres der på at udvikle elevernes metabevidsthed om læsning og læseprocessen, herunder at anvende relevante it-ressourcer. Arbejdet med strategier i indskolingen tager udgangspunkt i elevens læsefærdigheder på modersmål og dansk. Eleverne Læseplan for faget modersmålsundervisning 5
6 har eller er i gang med at lære at læse på dansk, og her tilegner de sig viden om sproglige forhold, som har betydning for læsning. Undervisning i læsning på modersmålet bygger videre på de strategier, som børnene lærer i danskfaget. I begyndelsen af forløbet skal eleverne især trække på og anvende viden om tegnlyd forhold i modersmålet og bevidst anvende strategier, der baserer sig på afkodning. Senere i forløbet skal eleven inddrage sproglig viden fra andre niveauer, herunder morfologi, og eleven skal kunne anvende forskellige ressourcer, som fx it-baserede opslagsbøger, når der opstår sproglige problemer. Kultur og samfund Kultur og samfund omfatter to færdigheds- og vidensområder: Kultur fokuserer på kulturel forståelse af hverdagslivet i Danmark og i oprindelseslandet. Samfund fokuserer på sammenligning af hverdagslivet i Danmark med oprindelseslandet i forhold til generelle levevilkår, skole og boligforhold. Kultur I begyndelsen af forløbet udbygger eleverne deres kendskab til og forståelse af kulturelle forskelle og ligheder, der har hverdagslivet i Danmark og i oprindelseslandet som udgangspunkt. I aktiviteterne skal der tages udgangspunkt i det genkendelige og nære for eleverne. Det er temaer og emner, der handler om traditioner, normer og værdier i forhold til familie- og skoleliv. Undervisningen kan med fordel inddrage etnografiske metoder, hvor elever, forældre og underviser udforsker og beskriver kulturelle praksisser og erfaringer fra børnenes hverdagsliv. Under kultur fokuseres på elevernes kulturelle forståelse af samfundsmæssige emner i Danmark og i oprindelseslandet. I arbejdet med kultur og samfund bør det tilstræbes, at eleverne bliver repræsenteret for et dynamisk begreb om kultur og kulturel identitet, således at eleverne opdager forskelle og ligheder både mellem kulturer og inden for samme kultur. Samfund Under samfund fokuseres på elevernes forståelse af forholdet i samfundet i Danmark og i oprindelseslandet. Udgangspunktet i forløbet skal udbygge elevernes indsigt i og viden om forskelle og ligheder i samfundsforhold i Danmark og i oprindelseslandet. Der arbejdes med at sammenligne hverdagslivet i Danmark med oprindelseslandet i forhold til generelle levevilkår, skole og boligforhold. For at bibringe eleverne tidssvarende, realistisk og dynamisk forståelse af kulturelle forhold, kan undervisningen med fordel inddrage etnografiske metoder, hvor elever, forældre og underviser udforsker og beskriver kulturelle praksisser og erfaringer fra børnenes hverdagsliv. 6 Læseplan for faget modersmålsundervisning
7 2. trinforløb for klassetrin Sproget som mundtligt og skriftligt kommunikationsmiddel er i centrum. Der arbejdes med mange forskellige teksttyper, og der veksles mellem individuelt, par-, gruppe- og klassearbejde. Eleverne opøves i at samtale, diskutere, argumentere, stille spørgsmål og fremlægge emner med relevans for deres skole og hverdag, herunder kultur og samfundsforhold. Mundtlig kommunikation Mundtlig kommunikation omfatter tre færdigheds- og vidensområder: Sproglig præcision og bevidsthed fokuserer på elevernes anvendelse af grammatiske begreber på modersmål og dansk og på at udbygge elevernes ordforråd. Samtale fokuserer på sproglige normer for samtale og diskussioner på modersmålet. Strategier fokuserer på opretholdelsen af kommunikation I arbejdet med at samtale om egne oplevelser og erfaringer og kendte emner indgår alle færdigheds- og vidensområder under kompetenceområdet, idet udviklingen af elevernes samtalefærdighed baserer sig på elevernes viden om såvel sprogets grammatiske som funktionelle aspekter samt ordforråd. Sproglig præcision og bevidsthed Under sproglig præcision og bevidsthed fokuseres på elevernes anvendelse af grammatiske begreber på henholdsvis modersmål og dansk, og der arbejdes videre med at udbygge elevernes ordforråd. Gennem forløbet udbygger eleverne deres viden om modersmålet, herunder deres forståelse af forskelle og ligheder mellem modersmålet og dansk. Det skal blandt andet ske gennem arbejdet med basale grammatiske kategorier i et sammenlignende perspektiv. Endvidere skal der arbejdes med at udbygge og konsolidere elevernes ordforråd om både kendte emner og emner fra skolelivet. Samtale Under samtaledeltagelse fokuseres på elevernes evne til at formulere sig om kendte emner fra hverdagen og skolens fag. Gennem forløbet udbygger eleverne deres viden om sproglige normer for samtale og diskussioner på modersmålet. I forløbet arbejdes der med at udbygge elevernes viden om og færdigheder i at udtrykke sig hensigtsmæssigt på modersmålet og at gøre brug af modersmålet i en række forskellige kommunikations situationer. Gennem forløbet opbygges både elevernes færdigheder men også elevernes bevidsthed og viden om forskelle og ligheder mellem modersmålets normer og udtryksformer og dansk. Strategier Under strategier fokuseres på elevernes evne til at benytte forskellige strategier for at fremme samtale og diskussion om kendte såvel som ukendte emner. Arbejdet med strategier på mellemtrinnet tager udgangspunkt i hvilke strategier, eleven kan anvende for at kommunikationen opretholdes. Først i forløbet lægges vægten på omskrivninger og kodeskift. Senere inddrages relevante it-baserede hjælpemuligheder. Læseplan for faget modersmålsundervisning 7
8 Skriftlig kommunikation Skriftlig kommunikation omfatter tre færdigheds- og vidensområder: Sproglig præcision og bevidsthed fokuserer på sproglig form, korrekthed og hensigtsmæssighed i egne og andres tekster. Tekster fokuserer på konsolidering af elevernes læsefærdigheder gennem læsning, diskussion og fortolkning af både fiktions- og faktatekster på modersmålet. Strategier fokuserer på anvendelse af læseforståelsesstrategier fra både mikro- og makrostrukturelle tekstniveauer. I arbejdet med at skrive og forstå tekster på modersmålet indgår alle færdigheds- og vidensområder under kompetenceområdet, idet den fortsatte udvikling af skriftsprogsfærdigheder baserer sig både på eksplicit viden og bevidsthed om sproglige forhold på modersmålet, herunder også genre- og tekstkendskab. Sproglig præcision og bevidsthed Under sproglig præcision og bevidsthed fokuseres der i dette forløb på at udvide elevens viden om sproglige forhold på modersmålet og på fortsat at opbygge et bredt og dybt ordforråd hos eleven. I dette forløb bygges der videre på elevernes viden om orddannelse og grammatiske regler fra 1. forløb. Eleverne kan nu anvende et basalt grammatisk beskrivelsesapparat til at beskrive både egne og læste tekster på modersmålet. Eleverne kan tale om sproglig form, korrekthed og hensigtsmæssighed i egne og andres tekster, og eleverne kan sammenligne grundlæggende grammatiske forhold i modersmålet med dansk. I løbet af forløbet højnes, skærpes og præciseres kravene til sproglig præcision i ordforråd og sproglig korrekthed i sproglig form. Tekster Under tekster fokuseres på en fortsat udvikling af elevens læsefærdigheder på modersmålet med særligt fokus på læseforståelse og genreforståelse. I dette forløb arbejdes der videre med at konsolidere elevernes læsefærdigheder gennem læsning, diskussion og fortolkning af både fiktions- og faktatekster på modersmålet. Elevernes egen skrivefærdighed på modersmålet udvikles dels gennem læsning af tekster på originalsproget og dels ved at eleverne skriver kortere, sammenhængende tekster om kendte emner i forskellige genrer. Elevernes læsning understøttes af fortsat arbejde med ordforråd og begreber i originalsprogstekster. I aktiviteterne indgår højtlæsning, genfortælling, diskussion og fortolkning af det læste og tekstsammenligninger. I løbet af dette forløb udvikler eleverne skrivefærdigheder, så de kan skrive præcise, korrekte og sammenhængende tekster om emner fra deres hverdag og fra skolens fag. Strategier Under strategier fokuseres der på fortsat at udvikle elevernes metabevidsthed om læsning og læseprocessen, herunder særligt at anvende genrekendskab som en læseforståelsesstrategi. Arbejdet med strategier tager i dette forløb afsæt i elevernes fortsatte læseudvikling, hvor mødet med stadig mere komplekse tekster i skolens øvrige undervisning skærper elevernes tekstforståelse og bevidsthed. I dette forløb kan eleverne anvende læseforståelsesstrategier fra både mikro- og makrostrukturelle tekstniveauer, eleverne kan overvåge egen læseforståelse og søge hensigtsmæssige løsninger på læseforståelsesproblemer, herunder bevidst anvende itressourcer hensigtsmæssigt. I dette forløb arbejdes der særligt med at udvikle elevernes bevidsthed om læseformål med forskellige tekster. 8 Læseplan for faget modersmålsundervisning
9 Kultur og samfund Kultur og samfund omfatter to færdigheds- og vidensområder: Kultur fokuserer på kendskab til og forståelse for kulturelle forskelle og ligheder i Danmark og oprindelseslandet. Samfund fokuserer på viden om samfundsmæssige forskelle og ligheder i skole- og arbejdsliv i Danmark og oprindelseslandet. Kultur Under kultur fokuseres på elevernes kulturelle forståelse af skole og uddannelse i Danmark og i oprindelseslandet. I begyndelsen af forløbet udbygger eleverne deres kendskab til og forståelse af kulturelle forskelle og ligheder, hvor skole og uddannelse i Danmark og i oprindelseslandet som udgangspunkt. I aktiviteterne skal der tages udgangspunkt i temaer og emner, der ser normer og værdier i forhold til skole- og uddannelse. Samfund Under samfund fokuseres på elevernes samfundsmæssige forståelse af skole og arbejdsliv i Danmark og i oprindelseslandet. Udgangspunktet i forløbet skal udbygge elevernes indsigt i og viden om forskelle og ligheder i samfundsforhold i Danmark og i oprindelseslandet. Der arbejdes med at sammenligne skole og samfundsforhold i Danmark med oprindelseslandet, særligt i forhold til skole, uddannelse og arbejdsliv. Læseplan for faget modersmålsundervisning 9
10 3. trinforløb for klassetrin Hovedvægten lægges på den præcise og nuancerede brug af sproget. Eleverne skal møde et varieret og mangfoldigt udbud af aldersvarende tekster og emner, der relaterer sig til hverdag og skole, kultur- og samfundsforhold. Der arbejdes målrettet med samtalen som redskab og genstand for undervisningen og med, at eleverne udvikler deres evne til at forstå modersmålet i forskellige varianter, såvel i naturlig tale som i it-baserede medier. Mundtlig kommunikation Mundtlig kommunikation omfatter tre færdigheds- og vidensområder: Sproglig præcision og bevidsthed fokuserer på at bruge et præcist og nuanceret talesprog. Samtale fokuserer på forståelse af regionale og sociale udtaler samt dialogiske og monologiske genrer. Strategier fokuserer på målrettet kommunikation i forhold til flersprogethed. I arbejdet med at samtale om egne oplevelser og erfaringer og kendte emner indgår alle færdigheds- og vidensområder under kompetenceområdet, idet udviklingen af elevernes samtalefærdighed baserer sig på elevernes viden om såvel sprogets grammatiske som funktionelle aspekter samt ordforråd. Sproglig præcision og bevidsthed Under sproglig præcision og bevidsthed fokuseres på elevernes anvendelse af præcis og nuanceret tale samt begrundede sproglige valg. Gennem forløbet udbygger eleverne deres anvendelse af modersmålet. Det skal blandt andet ske gennem arbejdet med forskellige genrer og stilistiske virkemidler. Samtale Under samtale fokuseres på elevernes brug af diskussion, fremlæggelse og formidling af fagligt stof. Gennem forløbet udbygger eleverne deres viden om modersmålet til brug for diskussion og faglig formidling. I begyndelsen af forløbet arbejdes med forskellige varianter af målsproget. Senere arbejdes der med at bruge talesproget til diskussion, men også til monologiske genrer, fx fremlæggelser og anden faglig formidling, med it-midler til støtte for hverdags- og skolesprog. Strategier Under strategier fokuseres på elevernes evne til at benytte strategier, der fremmer forskellige refleksioner over eget sprogvalgmål. Arbejdet med strategier i overbygningen tager udgangspunkt i hvilke strategier, eleven kan anvende, for at kommunikationen lykkes i forskellige situationer. Først i forløbet lægges vægten på egne sprogvalg og kodeskift. Senere i forløbet arbejdes med strategier i faglige sammenhænge. Eleven skal vide, at forskellige strategier har forskellig værdi for sprogtilegnelsen, eleven skal endvidere vide, at kodeskift og kodemiks er en ressource for flersprogede talere i mange situationer. 10 Læseplan for faget modersmålsundervisning
11 Skriftlig kommunikation Skriftlig kommunikation omfatter tre færdigheds- og vidensområder: Sproglig præcision og bevidsthed fokuserer på valg af præcise og relevante ord og sproglige og stilistiske registre til relevante formål. Tekster fokuserer på skrivning af sammenhængende, korrekte og præcise tekster i en hensigtsmæssig form og stil om både hverdagslige og faglige emner. Strategier fokuserer på anvendelse af læseforståelsesstrategier til mikro- og makrostrukturelle tekstni-veauer. I arbejdet med at skrive og forstå enkle tekster indgår alle færdigheds- og vidensområder under kompetenceområdet, idet udviklingen af skriftsprogsfærdigheder baserer sig både på mikrostrukturelle forhold som viden om tegn/lyd-forhold, samt på viden om syntaks og morfologi og genrekendskab. Sproglig præcision og bevidsthed Under sproglig præcision og bevidsthed fokuseres der i dette forløb på at konsolidere elevens grammatiske viden og bevidsthed, således at elevens modersmålsanvendelse bliver præcis og hensigtsmæssig. I dette forløb bygges der videre på elevernes viden om grammatisk form og forholdet mellem sproglige forhold på dansk og modersmålet, som eleverne tilegnede sig i det foregående forløb. Eleverne kan anvende ordforråd og sproglige mønstre, således at de kan udtrykke sig skriftligt om både hverdagslige emner og faglige emner. Eleverne skal kunne vælge præcise og relevante ord og sproglige og stilistiske registre til relevante formål. Sidst i forløbet kan eleverne bevidst producere tekster i forskellige stillejer. Tekster Under tekster fokuseres på en fortsat udvikling af elevernes læsefærdigheder på modersmålet med særligt fokus tekst-, genreog sprogsammenligninger. I dette forløb arbejdes der videre med at konsolidere elevers tekstog genrebevidsthed gennem læsning af fiktive, fakta- og forskellige medietekster på originalsproget. Elevere har viden om, hvordan tekster i forskellige genrer bygges op og deres forskellige sproglige mønstre, og eleverne har viden om ligheder og forskelle mellem lignende tekster på dansk og modersmålet. Elevernes egen skrivefærdighed på modersmålet udvikles dels gennem læsning af tekster på originalsproget og dels gennem at eleverne skriver sammenhængende, korrekte og præcise tekster i en hensigtsmæssig form og stil om både hverdagslige og faglige emner. Elevernes læsning understøttes af fortsat arbejde med ordforråd og begreber i originalsprogstekster. I aktiviteterne indgår højtlæsning, genfortælling, diskussion og fortolkning af det læste og tekstsammenligninger. Strategier Under strategier fokuseres der på fortsat at udvikle elevernes metabevidsthed om læsning og læseprocessen. Arbejdet med strategier tager i dette forløb afsæt i elevernes fortsatte læseudvikling, hvor mødet med stadig mere komplekse tekster i skolens øvrige undervisning skærper elevernes tekstforståelse og bevidsthed. I dette forløb kan eleverne bevidst anvende læseforståelsesstrategier fra både mikro- og makrostrukturelle tekstniveauer, eleverne kan overvåge og kontrollere egen læseforståelse og vurdere hensigtsmæssigheden af forskellige strategier til at løse læseforståelsesproblemer, herunder bevidst anvende it-ressourcer hensigtsmæssigt. Læseplan for faget modersmålsundervisning 11
12 Kultur og samfund Kultur og samfund omfatter to færdigheds- og vidensområder: Kultur fokuserer på nuancering af den kulturelle forståelse Samfund fokuserer på diskussion og sammenligning af fx styreformer og ligeberettigelse. Kultur Under kultur fokuseres på elevernes refleksion over kulturelle begreber og forskellige kulturbegreber. I begyndelsen af forløbet anvender eleverne deres viden om kultur og forskellige kulturbegreber til refleksion og diskussion, hvor kulturelle ligheder og forskelle i Danmark og i oprindelseslandet er udgangspunktet. Fokus i arbejdet vil være på, hvordan en mere nuanceret kulturel forståelse vil kunne kvalificere deres handlemuligheder. I aktiviteterne skal der anvendes tekster, der afspejler forskellige kulturbegreber og -opfattelser mellem Danmark og oprindelseslandet. Samfund Under samfund fokuseres på elevernes refleksion over samfundsmæssige forskelle og ligheder i Danmark og i oprindelseslandet. Udgangspunktet i forløbet skal udbygge elevernes indsigt i og viden om forskelle og ligheder i samfundsforhold til videre refleksion og diskussion mellem Danmark og oprindelseslandet. Der arbejdes med at diskutere og sammenligne fx styreformer og ligeberettigelse mellem Danmark og oprindelseslandet. 12 Læseplan for faget modersmålsundervisning
13 It og medier It og medier er en ressource til modersmålsundervisningen. It og medier giver adgang til forskellige sproglige input, som er autentiske og aktuelle. It- og mediekompetencer kan udskilles i fire elevpositioner, som i praksis vil have store overlap og sammenfald. Der arbejdes i alle kompetenceområder med eleverne som målrettede og kreative producenter og som ansvarlige deltagere. Eleverne skal kunne bruge forskellige programmer, der kan støtte og styrke deres kommunikative kompetencer i alle kompetenceområderne. Der er særlig fokus på to af de fire elevpositioner: Eleven som kritisk undersøger De digitale ordbøger, grammatiske oversigter samt computerens stave- og grammatikkontrol fungerer som digitale hjælpemidler i modersmålsundervisningen. Eleverne skal kunne foretage genreopslag både på dansk og modersmålet samt vurdere, hvilket ord eller udtryk, der passer ind i konteksten. Eleven som målrettet og kreativ producent Eleverne skal have kompetencer som målrettede og kreative producenter i digital produktion inden for alle kompetenceområderne, fx kan de i modersmålsundervisningen lave en digital præsentation af sig selv og de nære omgivelser, som kan præsenteres mundtligt i undervisningen. Læseplan for faget modersmålsundervisning 13
14 Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab kan udskilles i fire komplementære og indbyrdes afhængige dimensioner: Handling, kreativitet, omverdensforståelse og personlig indstilling. Sprogundervisning skal motivere eleverne til at udfolde sig, tage chancer og afprøve deres sprog i mange og gerne utraditionelle situationer. Det skal være helt naturligt at begå fejl, og alle skal vide, at det er fejlene, man lærer af. Det drejer sig om at lære at turde handle og eksperimentere som en naturlig del af fagligt arbejde og læring. I alle kompetenceområderne arbejdes med dimensionen strategier. Eleverne skal strategisk kunne variere deres kommunikation mundtligt, skriftligt og digitalt alt efter målgruppe og situation. At være innovativ og entreprenant omfatter i høj grad samarbejde. Vi er som ofte mest innovative gennem mødet med det, der er anderledes. I alle kompetenceområderne arbejdes der med, at eleverne skal kunne kombinere og omsætte deres faglige viden på nye måder. Ved at give plads til utraditionelle forslag og ideer fra elevernes side, skal de opmuntres til at eksperimentere og lege med både sprog og tematikker i undervisningen. Når eleverne får mulighed for at udfolde sig gennem opgaver, der rummer udfordringer til flere sanser, motiveres de til at bruge deres fantasi. Det styrker elevernes divergente tænkning. Centralt i udviklingen af elevernes innovative og entreprenante kompetencer er at sørge for succesoplevelser. Eleverne skal opnå tro på egen formåen gennem mange succesoplevelser og derigennem tro på, at de både i og uden for skolen er i stand til at løse de sproglige opgaver, de møder i en moderne verden. 14 Læseplan for faget modersmålsundervisning
Modersmålsundervisning
Modersmålsundervisning Faghæfte 2019 Modersmålsundervisning Indledning 3 Folkeskolens formål 4 Fælles Mål 5 Læseplan 21 Undervisningsvejledning 41 Indledning Et af folkeskolens vigtigste formål er at give
Læs mereLæseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning
Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning Indhold Indledning 3 Trinforløb for basisundervisning 4 Læsning 4 Skrivning 5 Lytning 6 Tale 7 It og medier 8 Innovation og entreprenørskab 9 Indledning
Læs mereModersmålsundervisning Fælles Mål
Modersmålsundervisning Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter Efter 5 Efter 6. 6 Efter 9. 7 Fælles Mål efter kompetenceområde Mundtlig 8 Skriftlig 9 og
Læs mereLæseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning
Læseplan for faget dansk som andetsprog basisundervisning 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Læsning 5 Lytning 6 Skrivning 7 Tale 8 It og medier 9 Innovation og entreprenørskab
Læs mereModersmålsundervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 6. klassetrin Efter 9. klassetrin Mundtlig kommunikation Eleven kan samtale om egne oplevelser og kendte emner Eleven kan deltage i samtaler og diskussioner
Læs mereOpdateret maj Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag
Læseplan for faget almindelige indvandrersprog som valgfag Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 5 Indledning Faget almindelige indvandrersprog som valgfag
Læs mereStk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.
10.klasse Humanistiske fag : Dansk, engelsk og tysk Dansk Formålet med undervisningen i faget dansk er at fremme elevernes oplevelse og forståelse af sprog, litteratur og andre udtryksformer som kilder
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget spansk
Læseplan for valgfaget spansk Indhold Indledning 3 Trinforløb 7./8./9. klasse 4 Kommunikation 4 Kultur og samfund 6 Spansk som flerårigt forløb 6 Indledning Faget spansk som valgfag er etårigt i Folkeskolen
Læs mereLÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin
Side 1 LÆSEPLAN FOR FAGET MODERSMÅLSUNDERVISNING LETTISK Børnehave 6. klassetrin Læseplanen indeholder en angivelse af undervisningens indholdsområder: kommunikative færdigheder, sproglig refleksion og
Læs mereVi arbejder med de områder indenfor udtale, rytme, intonation, ordforråd, grammatik og stavning, der er nødvendige for elevernes udtryksfærdighed.
Fag Formål Indhold Undervisningsmeto der Engelsk 3. 8. klasse Faget er skemalagt på alle nævnte klassetrin, men indgår også i fagdag. Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig
Læs mereNyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Tysk
Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereLæseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning
Læseplan for faget Dansk som andetsprog - basisundervisning Indledning Basisundervisningen i dansk som andetsprog tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne
Læs mereIndholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Læs mereFagbeskrivelse for Krea
Fagbeskrivelse for Krea Formålet med faget krea på Vejrumbro Fri er at eleverne bliver i stand til at forstå og anvende billedsprog i deres hverdag. Faget skal give eleverne lyst til at udtrykke sig gennem
Læs mereLæseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereLæseplan for tilbudsfaget tysk. 10. klasse
Læseplan for tilbudsfaget tysk 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mundtlig kommunikation 4 Skriftlig kommunikation 5 Kultur og samfund 6 Tværgående temaer It og medier 7 Innovation
Læs mereDansk som andetsprog (basis) Læseplan
Dansk som andetsprog (basis) Læseplan 2019 Indhold 1 Om læseplanens funktion 3 2 Læseplanens opbygning 4 3 Fagets formål og identitet 5 4 Fagets kompetenceområder og kompetencemål 7 5 Udviklingen i indholdet
Læs mereLæseplan for valgfaget samfundsfag. 10. klasse
Læseplan for valgfaget samfundsfag 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 8 Tværgående emner Sprogudvikling
Læs mereFælles Mål 2009. Dansk som andetsprog. Faghæfte 19
Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009 Fælles Mål 2009 Dansk som andetsprog Faghæfte 19 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 21 2009
Læs mereUndervisningsplan for faget engelsk
RINGSTED NY FRISKOLE - BRINGSTRUPVEJ 31-4100 RINGSTED Skolen 57 61 73 86 SFO 57 61 73 81 Lærerværelse 57 61 73 61 www.ringstednyfriskole.skoleintra.dk RNF@ringstednyfriskole.dk Undervisningsplan for faget
Læs mereLæseplan faget engelsk. 1. 9. klassetrin
Læseplan faget engelsk 1. 9. klassetrin Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig
Læs mereUndervisningen skal samtidig udvikle elevernes bevidsthed om engelsk sprog og sprogbrug samt om sprogtilegnelse.
HAUBRO FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget medier
Læseplan for valgfaget medier Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Medieproduktion 4 Medieanalyse 6 Indledning Faget medier som valgfag er etårigt og kan vælges i 7./8./9. klasse.
Læs mereLæseplan for tilbudsfaget fransk. 10. klasse
Læseplan for tilbudsfaget fransk 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Mundtlig kommunikation 4 Skriftlig kommunikation 5 Kultur og samfund 6 It og medier 7 Innovation og entreprenørskab
Læs mereKommunikative færdigheder Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
ODENSE FRISKOLE Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs merea) forstå talt tysk om kendte emner og ukendte emner, når der tales standardsprog,
Tysk fortsættersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereFormål for faget engelsk. Slutmål for faget engelsk efter 9. klassetrin. Kommunikative færdigheder. Sprog og sprogbrug
Formål for faget engelsk Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig sproglige og kulturelle kundskaber og færdigheder, således at de kan anvende engelsk som kulturteknik i forskellige
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Fagformål for faget dansk som andetsprog Tosprogede elever skal i dansk som andetsprog udvikle sproglige kompetencer med udgangspunkt i deres samlede sproglige forudsætninger, sådan at eleverne kan forstå
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Japansk. - sprog og kultur
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Japansk - sprog og kultur November 2014 Fælles Mål Vision og målsætning Formålet med undervisningen i japansk er, at eleverne stifter bekendtskab
Læs mereEngelsk, basis. a) forstå hovedindhold og specifik information af talt engelsk om centrale emner fra dagligdagen
avu-bekendtgørelsen, august 2009 Engelsk Basis, G-FED Engelsk, basis 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Faget beskæftiger sig med engelsk sprog,
Læs mereTrinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Læs mereNIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK
NIF TILLÆG TIL LÆRINGSMÅL ENGELSK JUNI 2014 Engelsk på Nuuk Internationale Friskole Vi underviser i engelsk på alle klassetrin (1.-10. klasse). Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner
Læs mereDelma l for Danish. Det talte sprog. Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen
Delma l for Danish Det talte Måltaksonomi: Beginners Middlegroup Advanced Efter Y4 Forstå enkle ord og vendinger knyttet til dagligdagen Fortælle hvad man har oplevet Fremlægge, fortælle, forklare og interviewe
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (supplerende) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter 5 Efter 2. 5 Efter 5. 6 Efter 7. 7 Efter 9. 8 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereTysk. Formål for faget tysk. Slutmål for faget tysk efter 9. klassetrin
Tysk Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne opnår kundskaber og færdigheder, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både mundtligt og skriftligt. Undervisningen
Læs mereLæsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år
Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.
Læs mereFormål for faget tysk
Formål for faget tysk Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereRoskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil
Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne
Læs mereFagplan for tysk. Delmål 1 efter 6. klassetrin
Fagplan for tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereTysk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 46 Tysk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Tysk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige, betinger
Læs mereUndervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget engelsk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereDansk som andetsprog - Supplerende undervisning
Kompetencemål Kompetenceområde Efter klassetrin Efter 5. klassetrin Efter 7. klassetrin Efter 9. klassetrin Læsning Eleven kan læse og forstå enkle Eleven kan læse og forstå fiktive og ikkefiktive Eleven
Læs mereObjective/ Formål. Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at
Objective/ Formål OMRÅDE Undervisningen skal lede frem mod, at eleverne har tilegnet sig kundskaber og færdigheder, der sætter dem i stand til at Det talte sprog Year Learning Outcomes Activities/Assessments
Læs mereEngelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen
Engelsk Valgfag på Social- og Sundhedshjælperuddannelsen Niveauer og vejledende varighed Niveau F: 2,0 uger Niveau E: 2,0 uger Niveau D: 2,0 uger Niveau C: 2,0 uger 1. Identitet og formål 1.1. Identitet
Læs mereItaliensk A stx, juni 2010
Italiensk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Italiensk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det italienske sprog som kommunikations- og
Læs mereLæseplan for faget supplerende dansk som andetsprog
Læseplan for faget supplerende dansk som andetsprog Indhold Indledning 3 1. trinforløb for 1. - 2. klassetrin 4 Læsning 4 Skrivning 5 Lytning 6 Tale 7 2. trinforløb for 3. - 5. klassetrin 8 Læsning 8 Skrivning
Læs mereOpdateret Maj Læseplan for valgfaget arbejdskendskab
Opdateret Maj 2018 Læseplan for valgfaget arbejdskendskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Virksomhed og arbejdsmarked 5 Job og karriere 5 Indledning Faget arbejdskendskab som
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, juni 2010
Bilag 13 Fransk begyndersprog A hhx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det franske sprog, dels som
Læs mereNyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Engelsk
Fagplan for Engelsk Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og
Læs mereLæseplan for valgfaget teknologiforståelse. (forsøg)
Læseplan for valgfaget teknologiforståelse (forsøg) Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.- 9. klassetrin 4 Design 4 Programmering 5 Indledning Valgfaget teknologiforståelse er etårigt og kan vælges i
Læs mereBilag 20. Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015. 1. Identitet og formål
Bilag 20 Forsøgslæreplan for fransk begyndersprog A stx, august 2015 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Fagets centrale arbejdsområde er det
Læs mereEvalueringsresultatet af danskfaget på Ahi Internationale Skole. (2009-2010) Det talte sprog.
. bruge talesproget i samtale og samarbejde og kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig udvikle ordforråd, begreber og faglige udtryk Indskoling. Fælles mål efter bruge talesproget i samtale, samarbejde
Læs mereLæseplan for faget samfundsfag
Læseplan for faget samfundsfag Indhold Indledning 3 Trinforløb for 8.- 9. klassetrin 4 Politik 4 Økonomi 6 Sociale og kulturelle forhold 7 Samfundsfaglige metoder 7 Sproglig udvikling 8 It og medier 9
Læs mereGrønlandsk som begynder- og andetsprog A
Grønlandsk som begynder- og andetsprog A - 2018 1. Fagets rolle Grønlandsk som begynder- og andetsprog A er et færdighedsfag, et vidensfag og et litteraturfag, der beskæftiger sig med grønlandsk sprog
Læs mereLæreplan Dansk. 1. Identitet og formål. Styrelsen for Undervisning og Kvalitet april 2019
Læreplan Dansk 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Danskfagets kerne er arbejdet med det danske sprog samt udviklingen af alment dannende og kommunikative kompetencer: at tale, at samtale, at præsentere,
Læs mereOverordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år
Svendborg Kommune Børn & Unge Skole og Dagtilbud Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 6223 4610 www.svendborg.dk Overordnet Målsætning for sprog, skrivning og læsning 0-18 år 4. september 2009 Dir. Tlf. xxxxxxxx
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget billedkunst
Læseplan for valgfaget billedkunst Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Billedkommunikation 4 Billedanalyse 6 Indledning Faget billedkunst som valgfag er etårigt og kan placeres i
Læs mereSpansk A stx, juni 2010
Spansk A stx, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Spansk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der baserer sig på tilegnelse af kommunikativ kompetence. Fagets centrale arbejdsområde
Læs mereTrinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd
Trinmål Dansk Børnehaveklasse Efter 2. klassetrin Fagligt bånd Evaluering Samtale og dialog deltage i samtale og kunne veksle mellem at lytte og ytre sig tale om sprog videreudvikle og nuancere ordforråd
Læs mereBilag 7. avu-bekendtgørelsen, august 2009. Dansk, niveau D. 1. Identitet og formål
Bilag 7 avu-bekendtgørelsen, august 2009 Dansk, niveau D 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Fagets kerne er dansk sprog, litteratur og kommunikation. Dansk er på én gang et sprogfag og et fag, der beskæftiger
Læs mereEvaluering af dansk på Ahi Internationale Skole. ( )
Fælles mål efter 4klasse bruge talespret i samtale, samarbejde diskussion fungere som ordstyrer i en gruppe videreudvikle ordforråd, begreber faglige udtryk fortælle, forklare, kommentere, interviewe fremlægge
Læs mereLæringsmål på NIF. Dansk. for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15
Læringsmål på NIF Dansk for yngste-, mellemste- og ældste trinnet 2014/15 Yngste trinnet 2. 3.klasse Det talte sprog bruge sproget til samarbejde stå foran klassen og tale højt og tydeligt; artikulation
Læs mereLæseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold. 10. klasse
Læseplan for valgfaget sundhed og sociale forhold 10. klasse Indhold Indledning 3 Trinforløb for 10. klassetrin 4 Sundhed og sundhedsfremmende aktiviteter 4 Hygiejne og arbejdsmiljø 6 Kommunikation 7 Uddannelsesafklaring
Læs mereLæseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indledning Valgfaget filmkundskab er etårigt og kan placeres på 7., 8. eller 9. klassetrin. Eleven kan efter eget ønske vælge valgfaget på flere årgange, hvorved undervisningen
Læs mereTysk begyndersprog B. 1. Fagets rolle
Tysk begyndersprog B 1. Fagets rolle Tysk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag. Disse sider af faget er ligeværdige og betinger gensidigt hinanden. Tyskfaget beskæftiger sig med kulturelle,
Læs mereLæseplan for valgfaget teknologiforståelse
Læseplan for valgfaget teknologiforståelse (forsøg) Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7.- 9. klassetrin 4 Design 4 Programmering 5 Indledning Valgfaget teknologiforståelse er etårigt og kan vælges i
Læs mereEngelsk: Slutmål efter 9. klassetrin
Engelsk: Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
Læs mereUndervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole
Undervisningsplan for faget tysk. Ørestad Friskole Undervisningsplanens indhold: Undervisningens organisering og omfang Undervisningsplanens anvendelse Evaluering og opfølgning Formål for faget Slutmål
Læs mereModersmålsundervisning
Fælles Mål 2009 Modersmålsundervisning Faghæfte 46 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 48 2009 Fælles Mål 2009 Modersmåls- undervisning Faghæfte 46 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 48
Læs mereFælles mål for engelsk, Bøvling Friskole
Fælles mål for engelsk, Bøvling Friskole Formål Formålet med undervisningen i engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereFagformål for faget tysk
Fagformål for faget tysk Formålet med faget tysk er, at eleverne skal erhverve sig viden, kompetencer og redskaber, der gør dem i stand til at kommunikere på tysk både skriftligt og mundtligt i et klart
Læs mereLæseplan for emnet uddannelse og job
Læseplan for emnet uddannelse og job Indhold Indledning 3 1. trinforløb for børnehaveklasse til 3. klassetrin 4 Det personlige valg 5 Fra uddannelse til job 5 Arbejdsliv 6 2. trinforløb for 4.- 6. klassetrin
Læs mereLæseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab
Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab Indledning Emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab er et obligatorisk emne i Folkeskolen fra børnehaveklasse til
Læs mereOpdateret maj Læseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.
Læs mereFælles Mål 2009. Engelsk. Faghæfte 2
Fælles Mål 2009 Engelsk Faghæfte 2 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 4 2009 Fælles Mål 2009 Engelsk Faghæfte 2 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 4 2009 Indhold Formål for faget engelsk
Læs mereKompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer
Årsplan i faget dansk for 8. klasse, 2019-20. Trelleborg Friskole. Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer Læsning Fremstilling Fortolkning Eleven kan styre og regulere sin læseproces
Læs mereSelam Friskole. Tyrkisk. Målsætning og læseplan
Selam Friskole Tyrkisk Målsætning og læseplan September 2009 Målsætning: Stk. 1. Formålet med undervisning i tyrkisk er, at eleverne videreudvikler deres sproglige og kulturelle kompetence og deres erfaringer
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende)
Dansk som andetsprog (supplerende) Faghæfte 2019 Dansk som andetsprog (supplerende) Indledning 3 Folkeskolens formål 4 Fælles Mål 5 Læseplan 27 Undervisningsvejledning 49 Indledning Et af folkeskolens
Læs mereVi tilbyder kursuskonceptet. ipad I UNDERVISNINGEN
Vi tilbyder kursuskonceptet ipad I UNDERVISNINGEN Konceptet er modulopbygget og rettet mod skoler, der anskaffer ipads til hele klasser eller årgange, hvor ipaden bliver elevernes digitale penalhus. Konceptet
Læs mereSproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl
Sproglig udvikling i Fælles Mål i alle fag Kl. 14.40-15.20 Dansk som andetsprog som dimension i fagene samt faglig læsning og skrivning er under overskriften Sproglig udvikling skrevet ind som tværgående
Læs mereÅrsplan 9 & 10 Klasse Dansk Skoleåret 2015/16
Hovedformål med faget De forskellige danskfaglige dimensioner skal i stigende grad integreres i arbejdet med sprog og alle typer tekster i afgangsklasserene, inden for de fire kompetenceområder: Læsning,
Læs mereFransk begyndersprog A hhx, august 2017
Bilag 31 Fransk begyndersprog A hhx, august 2017 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Fransk er et videns- og kundskabsfag, et færdighedsfag og et kulturfag, der har fokus på tilegnelse af interkulturel
Læs mereFælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.
Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen
Læs mereKinesisk A valgfag, juni 2010
Bilag 23 Kinesisk A valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Kinesisk er et færdigheds-, videns- og kulturfag. Dets genstandsområde er det kinesiske standardsprog (putonghua), som det tales
Læs mereBedømmelseskriterier
Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU
Læs mereDansk som andetsprog (supplerende) Læseplan
Dansk som andetsprog (supplerende) Læseplan 2019 Indhold 1 Om læseplanens funktion 3 2 Læseplanens opbygning 4 3 Fagets formål og identitet 5 3.1 Organisering af undervisningen i dansk som andetsprog supplerende
Læs merePå Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på
På Friskolen Østerlund lægger vi i danskundervisningen særligt vægt på tale, fremlægge og optræde til morgensamling tidlig læseindlæring og udvikling af læseglæde børnestavning som redskab i den tidlige
Læs mereRingsted Lilleskole En høj grad af elevaktivitet er en forudsætning for at kunne lære et fremmedsprog.
Læseplan for engelsk fra 0. 2. klasse Engelskundervisningen fra 0. 2. klasse tilstræber en alsidig, eksperimenterende, varieret og særdeles udviklende undervisning. I arbejdet med engelsk i indskolingen
Læs mereLÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15
LÆRINGSMÅL PÅ NIF GRØNLANDSK 2014-15 Formål på kalaallisut på NIF På NIF undervises der fra modersmålsundervisning til begynder niveau, derfor undervises der i niveaudeling. Mål og delmål I begynderundervisningen
Læs mereÅrsplan for 0.Y i Engelsk
Årsplan for 0.Y i Engelsk Lærer Ole Erdmann Hold 0.Y Oversigt over planlagte undervisningsforløb med ca. angivelse af placering Forløb Placering 1 Nationalities Uge 33-34 2 New Zealand Uge 35 43 3 Fame
Læs mereDANSK. Basismål i dansk på 1. klassetrin: Basismål i dansk på 2. klassetrin:
DANSK Basismål i dansk på 1. klassetrin: at kunne veksle mellem at lytte og at ytre sig at udvikle ordforrådet, bl.a. ved at fortælle om et hændelsesforløb at gengive og udtrykke sig i tegning, drama eller
Læs mereÅrsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward
Årsplan for engelsk 6. og 7. kl. 2016/17 Hanne og Simon Ward Formålet for faget engelsk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet engelsk og kan udtrykke
Læs mereEngelsk - 9b Engelskundervisningen har fire formål. Eleverne skal:
Engelsk - 9b 2011-12 Kære elever og forældre i 9.b. Endnu et år med engelsk nærmer sig, og sørme om det ikke også er det sidste! I hvert fald i denne omgang. Vi får travlt i år. Vi har cirka 30 undervisningsuger
Læs mereOdense Friskole. Fagplan for Tysk
Odense Friskole Fagplan for Tysk Formål Formålet med undervisningen i tysk er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, således at de kan forstå talt og skrevet tysk og kan udtrykke sig mundtligt
Læs mereFagplan. Engelsk E-niveau
Fagplan Engelsk E-niveau UDDANNELSE: GF 2 smed, industritekniker og automekaniker LÆRER: Claus Tassing FORMÅL: Formålet med undervisningen i fremmedsprog er at udvikle elevens fremmedsproglige viden, færdigheder
Læs mereEngelsk Fælles Mål 2019
Engelsk Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin Efter 4. klassetrin 5 Efter 7. klassetrin 6 Efter 9. klassetrin 7 Fælles Mål efter kompetenceområde
Læs mereDansk som andetsprog (basis) Fælles Mål
Dansk som andetsprog (basis) Fælles Mål 2019 Indhold 1 Fagets formål 3 2 Fælles Mål 4 Kompetencemål 4 Fælles Mål efter klassetrin 5 Basisundervisning 5 Fælles Mål Dansk som andetsprog (basis) 2 1 Fagets
Læs mereFælles Mål 2009. Tysk. Faghæfte 17
Fælles Mål 2009 Tysk Faghæfte 17 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 19 2009 Fælles Mål 2009 Tysk Faghæfte 17 Undervisningsministeriets håndbogsserie nr. 19 2009 Indhold Formål for faget tysk 3
Læs mereUndervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse).
Undervisningen i dansk på Lødderup Friskole. 6. oktober 2009 Der undervises i dansk på alle klassetrin (1. - 9. klasse). De centrale kundskabs- og færdighedsområder er: Det talte sprog (lytte og tale)
Læs mereÅrsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016
Årsplan for fag: Engelsk 8.bc 2015/2016 Antal lektioner kompetencemål Færdigheds og vidensområder Tage del i en Uge 33 41 diskussion om 60 erne skriftligt med rimelig og vise deres præcision og i et kulturelle
Læs mere