IKA ADVOKAT HOTLINE 2015

Transkript

1 IKA ADVOKAT HOTLINE 2015 Spørgsmål 1 Spørgsmål om aftaler som indeholder både en rammeaftale og kontrakt. Ifølge nugældende regelsæt står der i implementeringsbekendtgørelsens 6 stk. 2, at der er tale om en rammeaftale, når den anslåede værdi af rammeaftalen er højere end værdien af den offentlige kontrakt, og omvendt. Men i det nye direktiv eller udbudsloven synes ikke at fremgå en lignende bestemmelse. Vil man stadig skulle opgøre, hvorvidt der er tale om en kontrakt eller en rammeaftale ud fra værdien af de 2? 2

2 Spørgsmål 2 Spørgsmål om blandede kontrakter. I den nye udbudslov skal man som hidtil opgøre, om en kontrakt er en tjeneste ydelse eller et varekøb, se på værdien af de to og vælge den type, som har den højeste værdi. Det samme er gældende inden for tjenesteydelser, når der er tale om en "Light - og almindelig tjenesteydelse. Er en kontrakt med nedenstående beløb inkluderet en varekøbskontrakt eller en Light-tjenesteydelseskontrakt? 10 mio. kr. Varekøb 5 mio. kr. Almindelig tjenesteydelse 6 mio. kr. "Light -tjenesteydelse 3 Spørgsmål 3 Hvornår er noget en kontrakt, og hvornår er der tale om en rammeaftale? Her tænkes ikke på implementeringsbekendtgørelsens bestemmelse med hovedvægt, men på hvor meget man skal lægge fast, før der er tale om en kontrakt. Er det et af følgende eksempler eller et sted midt i mellem? (Alle eksempler er forpligtende aftaler.) Tidligere års volumen er kendt, men fremtidig volumen er ukendt. Der er fastsat en garanteret volumen, og en forventet volumen. (Eks. garanteret stk. og forventet yderligere stk.) Volumen og leveringstidspunkter samt leveringsadresser er fastsat, med muligheder for mindre tilrettelser i løbet af aftaleperioden. 4

3 Spørgsmål 4 I den nye udbudslov skal aftaler hvor ordregivers tildelingsbeslutning er annulleret, bringes til ophør, selv om aftalen er indgået. ( 185 stk. 2) Når loven bliver implementeret, hvorledes påvirker denne bestemmelse så aftaler indgået efter de nugældende regler, hvor tildelingsbeslutningen er annulleret men aftalen fortsat kører? Skal disse aftaler bringes til ophør, eller kræver det en ny klage fra Leverandøren? 5 Spørgsmål 5 Når man udbyder en rammeaftale på et givet område for eksempel storkøkkenudstyr, og man i udbudsmaterialet skriver, at det er en rammeaftale på køkkenudstyr, og at man ikke skriver, at det er en eksklusiv aftale, er det så korrekt, at man ikke er forpligtet som kommune til at handle på aftalen. Man risiker ikke som kommune at få et erstatningskrav pga. manglende omsætning. 6

4 Spørgsmål 6 Aktindsigt i et indkøbsfællesskab. Hvad skal man udlevere med hensyn til interne notater kommunerne imellem og de indkommende tilbud - især delpriser? 7 Spørgsmål 7 Mindstekrav og forbehold. Er grundlæggende elementer og mindstekrav to forskellige ting, og hvordan skelner man imellem dem? Kan tilbudsgiver tage forbehold for henholdsvis grundlæggende elementer og mindstekrav eller er tilbuddet ukonditionsmæssigt i så fald? Hvis tilbudsgiver må tage forbehold for henholdsvis grundlæggende elementer og mindstekrav, skal udbyder så kapitalisere forbeholdet? og i så fald, hvordan gøres det - kan et forbehold kapitaliseres til 0 kr.? 8

5 Spørgsmål 8 Hvornår i tidsforløbet for et udbud er der ret til aktindsigt? Er der for eksempel ret til aktindsigt allerede på tidspunktet for indkomne spørgsmål - det vil sige aktindsigt i, hvem der har stillet hvilke spørgsmål inden sidste frist for afgivelse af tilbud? Er der for eksempel ret til aktindsigt i indkomne tilbud umiddelbart efter sidste frist for afgivelse af tilbud og inden disse er evalueret? 9 Spørgsmål 9 I forbindelse med et EU-udbud på værktøj til en erhvervsskole med forskellige uddannelsesretninger og derved forskellige specialiserede leverandører inden for hver uddannelse f.eks. tømrer, smede, auto etc. Kan man udbyde værktøjer pr. uddannelsesretning, desuagtet der naturligvis vil være gengangere på tilbudslisterne. Det vil sige, kan man opdele som delaftaler pr. uddannelsesretning, således at tilbudsgiver kan byde på henholdsvis auto, murer, smede etc. Og må der være gengangere da en del værktøjer jo bruges i flere afdelinger såsom skruetrækkere og andet standardværktøj? Spørgsmålet er naturligvis med henblik på, at afdelingerne som udgangspunkt indkøber deres værktøjer, hvor de naturligt indkøber f.eks. deres reservedele til auto-uddannelsen osv. Og der findes ingen leverandør på markedet, der kan levere alt til hver uddannelsesretning = stor risiko for, at der købes hist og pist. 10

6 Spørgsmål 10 Vi har læst og hørt flere steder, at man ikke kan ændre tilbudsfrist, hvis der er mindre end 6 dage til den gældende tilbudsfrist. Dog har vi ikke kunne finde noget om dette i selve udbudsdirektivet, ligesom vi ikke helt forstår baggrunden for det. Kan I afklare? 11 Spørgsmål 11 Vi har søgt efter information om, hvilke frihedsgrader man har ved et miniudbud. F.eks. ved miniudbud når man har et dynamisk indkøbssystem. Skal der være helt faste rammer for, hvad man vil lægge vægt på, når man tildeler efter et miniudbud? Man kan forestille sig, at der ved ét projekt er stor fokus på pris og ved et andet stort fokus på kvalitet. Man kan også forestille sig et indkøbsfællesskab, med kommuner, der lægger vægt på vidt forskellige kriterier, når de skal handle ind på det samme dynamiske indkøbssystem. Hvad kan man? 12

7 Spørgsmål 12 Kunstnerisk udsmykning er normalt ikke udbudspligtig. Hvor ligger grænsen på indholdet af begrebet Kunstnerisk udsmykning. Må designede møbler fra eksempelvis Børge Mogensen anses som kunstnerisk udsmykning på offentlige institutioner i Ålborg, eftersom at Børge Mogensen oprindeligt var fra Ålborg og der er relation imellem Ålborg og Børge Mogensen? Må designede Hi-fi-anlæg fra B&O anses som kunstnerisk udsmykning på offentlige institutioner i Struer, eftersom at B&O har relation til Struer? 13 Spørgsmål 13 En kommune står for at skulle købe en brugt lastbil til en værdi på ca kr., der har nogle krav, størrelse, alder osv. Skal man udbyde det? Hvad hvis man vælger at købe brugte møbler til en værdi af 1.1 million kr. til kommunens skoler. Skal det udbydes? Hvis ja, hvordan vurderer man de indkommende tilbud. 14

8 Spørgsmål 14 På baggrund af kendelse af 22. april 2015 (Mediq Danmark A/S mod KomUdbud v/kolding kommune) ønskes en fortolkning af, hvorvidt ordregiver fremadrettet kan bede om en rabat på øvrigt sortiment i udbudsmaterialet, selvom øvrigt sortiment ikke indgår i evalueringen. Klagenævnet skriver i førnævnt kendelse følgende: Det har været klart for tilbudsgiverne, at produkterne, som fremgår af tilbudslisten - i modsætning til "øvrigt sortiment, udgjorde den udbudte ydelse og at "øvrigt sortiment" ikke ville blive inddraget i evalueringen. 15 Spørgsmål 14 (fortsat) Yderligere skriver klagenævnet: Det vil være i strid med udbudsreglerne at tillægge tilbudsgivernes oplysninger om rabatter på "øvrigt sortiment" betydning, og selv om dette ikke måtte være sket, har KomUdbuds krav om rabatsatser været egnet til at skabe tvivl om, hvilken betydning KomUdbud ville tillægge de tilbudte rabatter. På blandt andet fødevareudbud er det en umulighed at lave en komplet tilbudsliste over samtlige vare som skal indkøbes i aftaleperioden, hvorfor øvrigt sortiment her er af stor betydning. 16

9 Spørgsmål 15 Set i lyset af it-sagen hos Region Sjælland, vil de involverede it-firmaer, såfremt deres medarbejdere eller tidligere medarbejdere bliver dømt, skulle udelukkes fra at byde på offentlige opgaver i en periode eller vil virksomhederne måske kunne lave en "self cleaning", såfremt de pågældende medarbejdere ikke arbejder i virksomhederne mere. Spørgsmålet bedes besvares i forhold til den kommende udbudslov i DK. 17