BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS

Transkript

1 BEBOERUNDERSØGELSE I 8 BOLIGOMRÅDER I RANDERS Delrapport for beboerundersøgelse 2010 KRISTRUP BOLIGORGANISATIONERNE MØLLEVÆNGET & STORGAARDEN LEJERBO RANDERS BOLIGFORENING AF 1940 FÆLLESKONTORET RANDERSEGNENS BOLIGFORENING

2 Rapport for INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1. Indledning 3 2. Beboerundersøgelsens repræsentativitet 3 3. Beboernes tilfredshed Beboernes tilfredshed med de fysiske rammer Hvad efterspørger beboere i området? 4 4. Beboernes trivsel i deres boligområde 4.1. Beboernes tryghed og oplevelse af kriminalitet 4.2. Beboernes mening om tilbud til børn og unge i området. Boligområdets omdømme 6. Sociale relationer og engagement i boligområdet 6 7. Konklusion 6-7

3 1. INDLEDNING Bysekretariatet har i samarbejde med boligorganisationerne Møllevænget og Storgaarden, Lejerbo, Randers Boligforening af 1940, Randersegnens Boligforening og Fælleskontoret i løbet af foråret 2010 gennemført en beboer-- undersøgelse i 30 boligafdelinger i Randers. De 30 afdelinger er i undersøgelsen inddelt i 8 områder afhængig af deres geografiske placering. Denne rapport tager udgangspunkt i Fælleskontorets afdelinger 1, 2, 3, 4,, 6 og 8 (Hans Bojes Allé, Valdemarsvej, R. Hougårds Vej, Skolegade), som vi videre i undersøgelsen vil referere til som Kristrup. 1 Formålet med beboerundersøgelsen er at få et øjebliksbillede af, hvad beboerne i Kristrup synes om at bo i et alment boligområde i Randers, og hermed se hvordan det står til i området. Til at belyse dette, er beboerne blevet spurgt til deres syn på deres boligområde. De temaer, der er spurgt ind til, er følgende: Beboernes generelle tilfredshed, herunder tilfredshed med forskellige fysiske elementer og hvad det er, der skal til for at gøre området til et endnu bedre sted at bo i. Beboernes trivsel i boligområdet: opfattelse af udendørs opholdssteder samt oplevelse af tryghed og kriminalitet. Beboernes opfattelse af boligområdets omdømme. Beboernes opfattelse af de sociale relationer og deltagelse i arrangementer i boligområdet BEBOERUNDERSØGELSENS REPRÆSENTATIVITET De deltagende husstande i boligområdet repræsenterer et bredt udsnit af boligområdets husstande. I forhold til en kønsmæssig fordeling, så viser undersøgelsens resultater, at 68 % af besvarelserne kom fra kvinder, mens 32 % af besvarelserne kom fra mænd. Undersøgelsens repræsentativitet er ligeledes undersøgt i forhold til aldersfordelingen. Beboerne er repræsenteret i alle aldersgrupper: 16 % er i alderen 18-3 år, 7 % er mellem 36 og 6 år, og 27 % er over 6 år, hvilket tilnærmelsesvist afspejler den generelle beboersammensætning ifølge KÅS-tal for boligområdet. Alle besvarelser kom fra etniske danskere. Samtlige beboere svarede således, at de altid har boet i Danmark, og at begge deres forældre er født i Danmark. Ifølge KÅS-tal 2 for boligområdet bebos,0 % af husstandene i området med familier af anden etnisk baggrund end dansk og/eller efterkommere. Disse beboere er hermed ikke repræsenteret i undersøgelsen. 1 Ønskes en uddybet rapport af den samlede beboerundersøgelse Beboerundersøgelse i 8 almene boligområder i Randers 2010, henvises der til undersøgelsens hovedrapport, der kan findes på Bysekretariatets hjemmeside 2 KÅS-tal er fastlagte statistikker udarbejdet af Danmarks Statistik angående beboersammensætning, indkomstgrundlag og husstandstyper i et bestemt boligområde. Tal anvendt i denne undersøgelse er fra 2008/2009.

4 3. BEBOERNES TILFREDSHED Når beboerne i Kristrup spørges ind til deres tilfredshed med at bo i boligområdet generelt, er besvarelserne positive. Således svarer 84 %, at de enten er meget tilfredse eller tilfredse med at bo i området, mens 2 % svarer, at de er meget utilfredse eller utilfredse. I undersøgelsen blev beboerne ligeledes spurgt til deres ønsker om at flytte fra området, og om deres grunde til det. På trods af den overordnede høje tilfredshed med at bo i området, er der alligevel beboere, der overvejer at flytte. For eksempel har 27 % tænkt på at flytte fra området en gang i fremtiden, mens 16 % overvejer at flytte til en anden lejlighed i samme område. 4 % af beboerne har aktuelle flytteplaner, og 3 % har ingen planer om at flytte fra deres boligområde. Ifølge denne undersøgelse vil 9 % af beboerne med flytteplaner flytte på grund af lejlighedens størrelse. 24 % vil flytte på grund af huslejens størrelse og 12 % på grund af larm, uorden og affald. 6 % angiver utryghed og kriminalitet, som en årsag til deres ønske om at flytte. Forholdet til naboerne, skolens aktiviteter og mangel på fritidsaktiviteter er ikke nævnt, som et problem BEBOERNES TILFREDSHED MED DE FYSISKE RAMMER Beboerne blev spurgt ind til deres tilfredshed med de grønne områder, bygningernes fysiske tilstand, deres egen lejligheds standard, legepladser og de udendørs opholdssteder % af beboerne er enten tilfredse eller meget tilfredse med de grønne områder. Bygningernes fysiske tilstand angiver 48 % af beboerne sig tilfredse eller meget tilfredse med, mens 19 % er utilfredse. Hvad angår lejlighedens standard, er der stor enighed blandt beboerne, hvor 71 % er enten tilfredse eller meget tilfredse, mens 16 % er utilfredse eller meget utilfredse. Ifølge denne undersøgelse er 61 % af beboerne tilfredse eller meget tilfredse med legepladser, og 68 % af beboerne er tilfredse med mulighederne for at opholde sig udendørs HVAD EFTERSPØRGER BEBOERE I OMRÅDERNE? I forbindelse med den overordnede tilfredshed er der i undersøgelsen blevet spurgt ind til, hvilke ting beboerne mener, kunne gøre deres boligområde til et bedre sted at bo. På dette spørgsmål er beboerne blevet opfordret til at afkrydse flere svarmuligheder. Som nedenstående figur 1 viser, er det især fysiske forbedringer af bygninger og lejligheder, som beboerne oplever, vil kunne gøre boligområdet til et bedre sted at bo, men også bedre udendørsfaciliteter er vigtige for beboerne. Besvarelser fordelt procentvis Fysiske forbedringer og vedligeholdelse af lejligheder 8% Forbedring af udendørs faciliteter (grønne områder, legeplads, spisepladser m.m.) 23% Forbedringer og vedligeholdelse af bygninger 3% Ændring af beboersammensætningen 2% Flere aktiviteter i boligområdet 2% Bedre kontakt mellem beboerne i boligområdet 16% Mere tryghed i boligområdet 2% Andet 23% (Figur 1. Beboernes ønsker om forbedring af området.) 3 Beboerne fik her mulighed for at sætte krydser, så de kunne angive flere muligheder som årsagen til deres ønske om at flytte.

5 4. BEBOERNES TRIVSEL I DERES BOLIGOMRÅDE For at finde ud af, hvordan beboere oplever deres boligområde, og hvordan de trives i det, er de blevet spurgt ind til forskellige emner, bl.a. til deres tryghed ved at færdes i området om dagen og om aftenen, deres oplevelse af kriminalitet og deres mening om forskellige tilbud til børn og unge BEBOERNES TRYGHED OG OPLEVELSE AF KRIMINALITET Hovedparten af beboerne oplever, at de trygt kan færdes i deres boligområde både om dagen og om aftenen. Samtlige beboere har således svaret, at de føler sig trygge om dagen, og 84 % af beboerne har svaret, at de føler sig meget trygge eller trygge ved at færdes i området om aftenen. I forlængelse af spørgsmålet om tryghed er der også blevet spurgt til beboernes opfattelse af kriminalitet i deres boligområde. Det fremgår her, at 73 % af beboerne mener, at kriminalitet ikke er noget problem eller kun udgør et mindre problem. Samtidig mener 2 % af beboere, at kriminalitet udgør et stort problem. Den opfattede kriminalitet er suppleret med spørgsmål, om beboere har været udsat for ubehagelige hændelser som tyveri, chikane, hærværk og lignende i deres boligområde. Hertil svarer 24 % af beboerne, at de har været udsat for en eller flere ubehagelige hændelser. Disse beboere eller andre i husstanden har således i det seneste år oplevet forskellige former for kriminalitet, som hærværk (4 %), indbrud i bolig eller garage (36 %), chikane og tilråb (27 %) og tyveri af cykler eller bil (18 %) BEBOERNES MENING OM TILBUD TIL BØRN OG UNGE I OMRÅDET Beboere med børn og unge blev spurgt om, hvor godt de mener, at det er at være henholdsvis barn og ung i boligområdet. 78 % af beboerne, der har deltaget i undersøgelsen, har svaret, at de synes området er godt for børn og 33 % har svaret, at de synes det er godt for unge. For at uddybe blev beboere spurgt til, om de var tilfreds med deres barns folkeskole. Resultaterne viser, at 30 % er enten tilfredse eller meget tilfredse med deres barns folkeskole. 60 % har svaret ved ikke. Hvad angår benyttelse af fritids- og ungdomsklubber, så svarer 20 %, at deres børn benytter de eksisterende aktiviteter og 80 %, at de ikke benytter dem, fordi barnet går til en anden aktivitet. Når man spørger, hvor ofte beboernes børn mødes/leger med andre børn i deres område, viser besvarelserne, at 30 % har kontakt med andre børn mange gange om ugen, mens 0 % sjældent har kontakt med andre børn.. BOLIGOMRÅDETS OMDØMME I undersøgelsen indgår et spørgsmål om beboernes vurdering af deres boligområdes omdømme. Ifølge undersøgelsen mener 7 % af beboerne, at deres boligområdes omdømme enten er godt eller rigtig godt, mens 7 % mener, at området har et dårligt eller meget dårligt omdømme. De beboere, som har vurderet boligområdet til at have et dårligt omdømme, er blevet bedt om at angive den væsentligste årsag hertil. Her peges der især på, at beboersammensætning (67 %) og områdets fysiske udseende (33 %) er af afgørende betydning for boligområdets negative omdømme.

6 6. SOCIALE RELATIONER OG ENGAGEMENT I BOLIGOMRÅDERNE I undersøgelsen indgår en række spørgsmål om beboernes indbyrdes kontakt og deltagelse i aktiviteter i deres boligområde. Overordnet set tyder det på, at beboerne har kontakt med hinanden. Således svarer 78 %, at de taler med nogle enkelte naboer og 20 %, at de taler med mange beboere. Beboerne er ligeledes blevet spurgt ind til, om de synes, det er nemt eller svært at komme i kontakt med andre beboere. 69 % mener, at det er nemt at komme i kontakt med naboer, mens 22 % mener, at det er svært. Når beboerne bliver spurgt, om de ønsker mere kontakt med andre beboere, svarer 32 %, at det gør de ikke. Derudover, taler 3 % af beboerne aldrig med beboere med anden etnisk baggrund. 31 % er sikre på, at der ikke er nogen beboere med anden etnisk baggrund i deres boligområde, mens KÅS tallene viser, at der er,0 % af husstande med indvandrere/efterkommere i området. Ifølge denne undersøgelse føler de fleste beboere sig respekteret af andre naboer, og 84 % af beboerne svarede, at de i høj eller i nogen grad føler sig respekteret af deres naboer. I forhold til deltagelse i forskellige arrangementer i boligområdet, svarer 3 % af beboerne, at de deltager i arrangementer i deres boligområde. Samtidig er 12 % af beboerne, der har deltaget i undersøgelsen med til at tage initiativ til arrangementer og aktiviteter KONKLUSION Formålet med denne rapport er at belyse beboernes oplevelse af at bo i deres boligområde, og dermed blive klogere på, hvordan det står til i området. Derfor blev fire forskellige emner nærmere analyseret: beboernes generelle tilfredshed med at bo i deres boligområde og deres tilfredshed med forskellige fysiske elementer. Beboernes trivsel i deres boligområde, herunder oplevelse af kriminalitet, tryghed og trivsel hos deres børn/unge. Områdets omdømme og de sociale relationer i området. Det kan konkluderes, at overordnet set er der en høj tilfredshed med at bo i området. Denne generelle tilfredshed går igen i forhold til de fysiske rammer. Selv om det ikke er mange beboere, som viste utilfredshed med de fysiske rammer, er det dog først og fremmest forbedring af de fysiske rammer, som bliver nævnt som en vigtig faktor, som kan gøre området til et bedre sted at bo. I Kristrup er det især lejlighedernes standard, beboerne efterspørger forbedringer af. Når det gælder beboernes trivsel i området, tegner der sig igen et billede af, at beboerne trives godt i Kristrup. Hovedparten føler sig trygge både i dag og aftentimerne, når de færdes i området, og cirka 4 ud af synes området er godt for børn og unge. Hertil kommer, at 3 ud af 4 ikke anser kriminalitet for at være et problem. Endelig har undersøgelsen også omhandlet sociale relationer i området. Det er her værd at bemærke, at næsten alle beboere giver udtryk for at de taler med de øvrige beboere, og at det er nemt at komme i kontakt med naboerne. Det gode naboskab understreges af, at beboerne i boligområdet udtrykker, at de oplever en høj grad af respekt fra de øvrige beboere.

7 Overordnet set efterlader gennemlæsning af undersøgelsens resultater et indtryk af, at beboerne er meget tilfredse med at bo i Kristrup. De fleste beboere er tilfredse både med de fysiske rammer, den sociale kontakt og boligområdets omdømme. Dertil er de trygge ved at færdes i området på alle tider af døgnet og anser ikke kriminalitet som værende et stort problem. 7

8 CONFIDENZ Bysekretariatet Glarbjergvej 114, st. tv 8930 Randers NØ