temaanalyse Ulykker om natten

Transkript

1 temaanalyse Ulykker om natten 21-21

2 DATO: December 211 FOTO: Vejdirektoratet ISBN NR: (netversion) COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 211 2

3 ulykker om natten Dette notat handler om personskadeulykker i trafikken med person-, vare- og lastbiler samt busser, som er foregået om natten. I hele dette notat defineres nat til at være perioden fra kl. 23. til og med kl. 5.. Nat skal således ikke forveksles med mørke, idet det om vinteren vil være mørkt uden for tidsrummet 23. til 5.. I notatet beskrives udviklingen i personskadeulykker om natten med lastbiler, busser, person- og varebiler i perioden er valgt som det sidste år, da det er det seneste år, hvorfra der foreligger endelige data. Ydermere sammenlignes natteulykkerne med ulykker uden for nattetidspunktet for samme typer køretøjer i samme periode. Når der i det følgende bruges betegnelsen biler, menes der person-, vare-, lastbiler og busser. I dette notat er det blevet undersøgt, hvordan personskadeulykker med biler om natten har udviklet sig i perioden Både antallet af ulykker, antallet af dræbte og antallet af alvorligt og lettere tilskadekomne i ulykkerne følger en nedadgående tendens fra 21 til 21. Øvrige tilsvarende personskadeulykker følger samme nedadgående udvikling som ulykkerne om natten, og udviklingen år for år er meget ens. Antallet af ulykker om natten og på øvrige tidspunkter falder med hhv. 5 % og 48 % fra 21 til 21, dvs. antallet halveres. Personskadeulykker om natten udgør gennemsnitligt 1 % af alle personskadeulykker med biler i 21-21, og natteulykkerne er i notatet relativt sammenlignet med tilsvarende ulykker, der er foregået på øvrige tidspunkter af døgnet. En række udvalgte omstændigheder ved ulykkerne om natten i perioden er undersøgt nærmere og følgende kan fremhæves: Der er en markant større andel personbiler i ulykkerne om natten end på øvrige tidspunkter, men hele døgnet er der en overvægt af personbiler i ulykkerne. Der sker lige mange natteulykker i by- og landzone. Der er markant større andel ulykker om natten i landzone end på øvrige tidspunkter. Ulykker om natten sker hyppigere på motorvej end øvrige ulykker. Næsten halvdelen af alle personskadeulykkerne om natten er eneulykker, og det er en markant større andel end på øvrige tidspunkter. I forhold til øvrige tilsvarende personskadeulykker sker en markant mindre del af natteulykkerne i kryds og ved svingninger. Der er en markant større andel ulykker om natten i kurver og på lige vej. 4 ud af de 5 hyppigste ulykkessituationer om natten er eneulykker. Der er en markant forskel på de hyppigste ulykker om natten i forhold til på øvrige tidspunkter, hvor der optræder en langt større andel kryds- og flerpartsulykker. Der sker en markant større andel ulykker om natten i juni og juli, men markant færre i januar. Der er klart flest ulykker natten mellem fredag og lørdag samt natten mellem lørdag og søndag. Der er en markant større del af ulykkerne om natten der sker i vejr med nedbør, vådt føre og ved nedsat sigtbarhed i forhold til øvrige tilsvarende ulykker. 3

4 Parametre for de involverede og tilskadekomne personer i de undersøgte køretøjer er også undersøgt nærmere, og her kan følgende fremhæves: Der er en markant større andel mænd involveret om natten end på øvrige tidspunkter. Dette gælder både mandlige førere og mandlige passagerer. Der er for begge køn en markant større andel passagerer om natten i forhold til resten af døgnet, ligesom der er en markant større andel, der kører uden kørekort om natten. Der er en markant større andel af førerne om natten, der er i alderen år end på øvrige tidspunkter og en markant mindre del førere over 4 år. Der er en markant mindre andel tilskadekomne børn i alderen -14 år samt en markant mindre andel tilskadekomne over 4 år. De tilskadekomne og dræbte om natten har en markant lavere gennemsnitsalder end de dræbte og tilskadekomne på øvrige tidspunkter. Der er en markant større andel af førerne om natten, der har været spirituspåvirkede end på øvrige tidspunkter. Der er en markant større andel, der skønnes at have overtrådt hastighedsgrænsen ved ulykker om natten end det er tilfældet resten af døgnet. Når der i notatet nævnes, at noget er statistisk signifikant eller markant, er det altid under antagelse af et signifikansniveau på 5 %. Baggrunden for notatet er et samarbejde med Havarikommissionen for Vejtrafikulykker (HVU), som overvejer at arbejde med ulykker om natten som et kommende tema. Dette temanotat skal ses som et supplement til Vejdirektoratets regelmæssige offentliggørelser af statistik om ulykker og personskader. Det skal bemærkes, at notatet er lavet på baggrund af den officielle ulykkesstatistik, som bygger på politiets indberetninger af trafikulykker, og notatet omfatter derfor kun data for de ulykker, som politiet får kendskab til. Antal ulykker og personskader ANTAL ULYKKER Personskadeulykker Dræbte ANTAL TILSKADEKOMNE Alvorligt tilskadekomne Lettere tilskadekomne Tabel 1. Antallet af personskadeulykker om natten med biler i samt antallet af personskader i disse ulykker fordelt på dræbte, alvorligt og lettere tilskadekomne. I alt 4

5 Udvikling i personskader I tabel 1 ses antallet af personskadeulykker og personskader ved ulykker om natten i Antallet af personskader dækker alle tilskadekomne og dræbte, ikke kun personerne i bilerne. Det ses umiddelbart af tabel 1, at antallet af både ulykker og personskader er faldende gennem perioden. I figur 1 ses udviklingen over de 1 år for personskader. Det største fald fra 21 til 21 ses for lettere tilskadekomne, der falder med 53 %. Alvorligt tilskadekomne er faldet med knap 5 %, mens antallet af dræbte er faldet med 34 %. Antallet af dræbte på øvrige tidspunkter i samme type ulykker er faldet med 43 %. Der ses altså et markant mindre fald i antallet af dræbte om natten i forhold til resten af døgnet. Både faldet i personskader og personskadeulykker om natten skal ses i relation til et generelt fald i antallet personskadeulykker i perioden 21 til Lettere tilskadekomne Alvorligt tilskadekomne Dræbte Figur 1. Udviklingen i dræbte, alvorligt tilskadekomne og lettere tilskadekomne i ulykker om natten med biler i perioden

6 Det ses af figur 2, at udviklingen i antallet af personskadeulykker om natten følger samme nedadgående tendens som øvrige tilsvarende personskadeulykker. På grund af forskellen i antallet af ulykker, er udviklingen i stedet vist som indeks. Det ses af figur 2, at udviklingen for personskadeulykker om natten og på øvrige tidspunkter er stort set identiske i perioden Øvrige personskadeulykker falder med 48 % fra 21 til 21, mens personskadeulykker om natten falder med 5 %. Udviklingen for natteulykker og øvrige ulykker er stort set ens. Et andet bemærkelsesværdigt forhold ved personskadeulykkerne om natten i forhold til øvrige tilsvarende personskadeulykker er, at der om natten er lidt flere personskader pr. ulykke end for øvrige tilsvarende ulykker. Om natten er der i gennemsnit i perioden ,39 personskader pr. natteulykke, mens der er 1,3 personskader pr. øvrige ulykker. Personskadeulykker om natten med biler udgør en relativt lille del af det samlede antal personskadeulykker med disse køretøjer. I gennemsnit i perioden foregår 1 % af ulykkerne om natten og 9 % af ulykkerne på øvrige tidspunkter. Der er relativt flest ulykker om natten i 22 og færrest i 29, men alle 1 år ligger fordelingen meget stabilt omkring hver tiende som natteulykke. Nat dækker i dette notat over en fjerdedel af døgnet, men en tiendedel af ulykkerne. Det skyldes naturligt, at der en meget mindre trafik om natten, og derfor er der også mindre risiko for ulykker. Hver tiende ulykke foregår om natten. Ulykkerne mere alvorlige, idet der er flere personskader pr. ulykke Nat Øvrige Figur 2. Udviklingen i personskadeulykker med biler om natten og for øvrige tilsvarende personskadeulykker vist med indekstal, hvor år 21 er valgt som basisår. 6

7 variable størrelser for trafikulykker om natten I det følgende er der set på udvalgte parametre for personskadeulykker om natten med biler med henblik på at undersøge, om der er nogle parametre ved ulykkerne, der har en bemærkelsesværdig fordeling eller et bemærkelsesværdigt forhold til hinanden. Tallene for er benyttet og oftest lagt sammen med henblik på en mere omfattende statistisk undersøgelse. Det er i alle tilfælde først undersøgt om nogle af årene skiller sig ud fra de øvrige, eller om der kan ses en udvikling i perioden, der afviger fra den generelle ulykkesudvikling. Medmindre andet er nævnt eksplicit viser de statistiske test, at der ikke er markant forskel på fordelingen i de forskellige år. Tallene for personskadeulykker om natten er sammenlignet med tal fra tilsvarende personskadeulykker, der foregår på øvrige tidspunkter, men da kun hver tiende ulykker foregår om natten, er alle nævnte forskelle i det følgende relative. Elementart I dette notat er der kun undersøgt personskadeulykker om natten, hvor der er enten person-, vare-, lastbiler eller busser (i notatet refereret til som biler) involveret. Ser man på fordelingen på de fire mulige typer køretøj ses der ingen markant forskel for de forskellige år. Alle år er der klart flest personbiler involveret i natteulykkerne. I gennemsnit står personbiler for 88 % af de 4 involverede køretøjer. Varebilerne udgør 8 %, lastbiler 3 % og busser kun 1 %. Øvrige personskadeulykker viser en lidt anden fordeling på de 4 nævnte typer køretøjer. På øvrige tidspunkter er knap 83 % af køretøjerne personbiler, 1 % varebiler, 5 % lastbiler og godt 2 % busser. Det er især bemærkelsesværdigt, at der om natten er markant flere personbiler end på øvrige tidspunkter. Dette kan formentlig forklares ud fra den særlige kørsel om natten, der i højere grad må antages at være fritidskørsel end om dagen, hvor arbejdskørsel fylder mere i ulykkesstatistikken. Derfor vil vare- og lastbiler samt busser naturligt udgøre en større andel om dagen. By- og landzone Som det ses af figur 3 er der en lille variation i fordelingen, der skifter mellem at have en lille overvægt af ulykker i byzone og en lille overvægt i landzone. Der er dog ingen markant afvigelse fra den gennemsnitlige fordeling i perioden, hvor ulykkerne om natten er fordelt ligeligt på by- og landzone. Således er halvdelen af alle personskadeulykker om natten registreret i landzone og den anden halvdel i byzone. Der er en markant større andel af natteulykkerne, der sker i landzone By Land Figur 3. Antallet af personskadeulykker om natten med biler fordelt på by- og landzone. 7

8 NAT 2% ØVRIGE 1% 13% 4% 11% 15% 1 2 8% 4% 6% 3% 2% 6% 8% 47% 13% 12% 1% 13% 12% 9% Figur 4. Den procentvise fordeling af personskadeulykker med biler om natten og øvrige tidspunkter fordelt på hovedsituation for perioden De 1 numre henviser til følgende hovedsituationer:. Eneulykker 1. Ulykker med ligeudkørende samme kurs 2. Ulykker med ligeudkørende modsat kurs 3. Ulykker med svingning samme kurs 4. Ulykker med svingning modsat kurs 5. Krydsningsulykker uden svingning 6. Krydsningsulykker med svingning 7. Ulykker med parkeret køretøj 8. Ulykker med fodgængere 9. Ulykker med genstande, dyr og lignende Til sammenligning sker 57 % af øvrige tilsvarende personskadeulykker i byzone og 43 % i landzone. Test viser, at natteulykkerne afviger markant fra denne fordeling. Det betyder, at der er en markant større andel personskadeulykker med biler i landzone om natten end på øvrige tidspunkter. Vejtype I forbindelse med ulykkesstedet er det ligeledes undersøgt, hvilken vejtype personskadeulykkerne med biler i er sket på. Over den 1-årige periode ses der ingen markant udvikling eller nogen markante forskelle på fordelingen på vejtype hverken for ulykker om natten eller for øvrige personskadeulykker. Til gengæld er der fundet en signifikant forskel mellem nat og øvrige tidspunkter. Der er registreret en markant større andel af ulykkerne om natten, der foregår på motorvej inkl. ramper i forhold resten af døgnet. På øvrige tidspunkter end nat sker knap 8 % af ulykkerne på motorvej, mens det om natten er hele 12 %. 14 ud af 15 ulykker på motorveje om natten er sket mens det har været mørkt. Omvendt er der en markant mindre andel af natteulykkerne, der sker på kommuneveje. Her er der 72 % om natten mod godt 76 % resten af døgnet. Af de resterende ulykker sker 14 % på øvrige statsveje både om natten og på øvrige tidspunkter og 2 % på motortrafikveje inkl. ramper. En markant større andel af natte Ulykkerne sker på motorveje. Næsten alle sker i mørke. Hovedsituation Det er undersøgt, hvordan personskadeulykkerne i fordeler sig på de 1 forskellige hovedsituationer, der benyttes ved registrering af trafikulykker. Der er ingen af de 1 år der 8

9 afviger markant fra gennemsnittet hverken nat eller øvrige tidspunkter. Derfor er fordelingen betragtet for de 1 år samlet. Figur 4 viser den procentvise fordeling af personskadeulykkerne om natten og for øvrige ulykker på hovedsituation. Det ses tydeligt af figuren, at der er en klar forskel på fordelingerne for øvrige ulykker og ulykker om nat. Mest tydeligt ses der markant flere eneulykker (hovedsituation ) om natten. Om natten er næsten halvdelen (47 %) af personskadeulykkerne eneulykker mod 15 % på øvrige tidspunkter. Dette kan formentlig forklares ud fra den meget lavere trafikintensitet om natten i forhold til om dagen. En markant større andel af natte Ulykkerne er eneulykker. Ligeledes er der en markant større andel ulykker med parkeret køretøj (hovedsituation 7) om natten i forhold til resten af døgnet, idet 8 % af ulykkerne om natten er registreret som hovedsituation 7 mod 4 % af øvrige ulykker. Endelig ses der også markant flere ulykker med genstande (hovedsituation 9) om natten. Genstandene om natten er i over halvdelen af tilfældene dyr, mens dyr forekommer sjældnere på øvrige tidspunkter. Det passer godt med overvægten af eneulykker, da der i hovedsituation 9 oftest kun er ét kørende element involveret. Til gengæld er der markant færre indhentningsulykker (hovedsituation 1), mødeulykker (hovedsituation 2) samt ulykker med svingning og kryds (hovedsituation 3, 4, 5 og 6) om natten end på øvrige tidspunkter. Disse 6 hovedsituationer står samlet set for 7 % af øvrige personskadeulykker mod kun 29 % af ulykkerne om natten. Mest markant er svingningsulykkerne (hovedsituation 3 og 4), hvor hhv. 13 % og 1 % af ad øvrige ulykker er registreret under disse hovedsituationer mod kun hhv. 2 % og 3 % af ulykkerne om natten. Dette er imidlertid ikke overraskende, da trafikmængden er meget mindre om natten, og derfor er risikoen for flerpartsulykker naturligt også meget mindre. En markant mindre andel af natte Ulykkerne er indhentning-, møde-, svingnings- og krydsulykker. Fodgængerulykker (hovedsituation 8) er stort set repræsenteret lige ofte om natten og på øvrige tidspunkter. En nærmere undersøgelse viser dog, at der er en markant større andel af fodgængerulykkerne om natten, der foregår i landzone i forhold til resten af døgnet. Det kan skyldes, at fodgængere kan være svære at se i mørke. Ulykkessituationer Ud over hovedsituationerne registreres ulykker som en specifik ulykkessituation. I dette afsnit sammenlignes de 5 hyppigste ulykkessituationer for personskadeulykker med biler om natten med fordelingen på samme ulykkessituationer for tilsvarende øvrige ulykker. Den hyppigste ulykkessituation for personskadeulykker om natten med biler i er situation 11. Ud af de 4736 natteulykker i er de 72 registreret som situation 11, hvilket svarer til 15 %. For de tilsvarende øvrige ulykker står situation 11 kun for 5 %, og situationen er kun den 8. hyppigste situation for øvrige ulykker. Den anden hyppigste ulykkessituation for ulykker om natten er en lignende situation som 11 blot med kørsel til venstre i stedet for til højre. Situation 12 står for 12 % af natteulykkerne, men kun for 4 % af de øvrige ulykker. Selvom situation 12 er den anden hyppigste om natten, er den kun nr. 9 på listen over de hyppigste situationer for øvrige ulykker. Den tredje hyppigste ulykkessituation for natteulykker er situation 71, som omhandler påkørsel af parkeret køretøj. Godt 6 % af natteulykkerne er registreret som situation 71 mod kun godt 2 % af de øvrige ulykker. Situation 71 er den 12. hyppigste øvrige ulykkessituation, og den optræder således markant oftere om natten. Desuden er 87 % af natteulykkerne, der sker ved situation 71 foregået i byzone, mens det på øvrige tidspunkter er 72 % af ulykkerne ved situation 71, der er sket i byzone Uheld ved ligeudkørsel til højre for kørselsretning på lige vej/i kryds 12 Uheld ved ligeudkørsel til venstrefor kørselsretning på lige vej/i kryds 71 Uheld med køretøj parkeret i højre gade- eller vejside 22 Uheld i eller efter venstresvingende kurve til højre for kørselsretningen 14 Uheld ved påkørsel bagfra 9

10 Situation 71 er oftest en slags eneulykke i den forstand, at den kun involverer et parkeret køretøj ud over element nr. 1. I langt de fleste tilfælde er det en parkeret personbil, der bliver påkørt. Situation 22, som er den fjerde hyppigste blandt ulykkerne om natten, er igen en eneulykke. 6 % af natteulykkerne registreres som situation 22 mod knap 2 % af de øvrige ulykker. På øvrige tidspunkter er den helt nede på 16. pladsen over de hyppigste ulykkessituationer. De fire hyppigste ulykkessituationer om natten er således alle eneulykker på lige eller kurvet vej, hvilket stemmer godt overens med resultaterne fra figur 4. Dette er bemærkelsesværdigt i forhold til øvrige ulykker, hvor eneulykker optræder markant sjældnere. Situation 14 er den femte hyppigste personskadeulykke blandt ulykkerne om natten. For natteulykker står situation 14 for 5 % af ulykkerne og for øvrige ulykker står den for godt 7 % af ulykkerne. På øvrige tidspunkter er situation 14 den anden hyppigste ulykkessituation. I 187 ud af de 259 ulykker registreret som situation 14 var begge elementer i ulykken en bil. Det svarer til 72 % af ulykkerne. I de resterende 23 % var ét af elementerne et andet køretøj oftest en knallert 3 eller en motorcykel. Det er kun situation 14 der også optræder blandt de 5 hyppigste øvrige ulykker. Ellers ser de hyppigste ulykkessituationer på øvrige tidspunkter helt anderledes ud. Her er kryds- og svingningsulykker med mindst 2 parter meget mere udbredt. At eneulykker er hyppigere om natten kan dels skyldes, at der er mindre trafik, og derfor er risikoen for partsulykker mindre og dels at det kan være sværere at se bl.a. vejens forløb om natten. Endelig kan det skyldes mere risikobetonet kørsel om natten, samt for høj hastighed i forhold til forholdene og/eller spirituskørsel. De fire hyppigste ulykkessituationer om natten er eneulykker. Vejudformning Ser man på vejudformningen ved ulykkessituationerne om natten ses det, at alle årene nogenlunde følger samme fordeling, hvor kun 28 afviger en smule fra de øvrige år med færre krydsulykker i 3 benede kryds og flere ulykker i kurver. Ses der bort fra dette, kan det med nogenlunde sikkerhed antages, at personskadeulykker om natten i følger samme fordeling mht. vejudformning. Fordelingen er derfor vist for samlet. På figur 5 ses fordelingen af personskadeulykker på vejudformning for hhv. nat og øvrige tidspunkter. Der ses en tydelig afvigelse mellem de to. Der er en markant mindre andel personskadeulykker i kryds om natten. Samlet sker 24 % af ulykkerne om natten i kryds mod 44 % af øvrige ulykker. Til gengæld er der markant flere personskadeulykker i kurver og på lige vej om % 6 Nat Øvrige benet kryds 3 benet kryds Ud/indkørsel Kurve Lige vej Anden* Figur 5. Procentvis fordeling af personskadeulykker med biler på vejudformning for nat og øvrige tidspunkter. *Anden henviser til øvrige kryds, rundkørsler, flettestrækninger, cykelsti, kryds mellem sti og vej, jernbaneoverskæring, på og under bro samt anden vejudformning. 1

11 % 12 Nat Øvrige Jan Feb Mar April Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Figur 6. Procentvis fordeling på måned for personskadeulykker med biler nat og øvrige tidspunkter. natten end resten af døgnet. 17 % af ulykkerne om natten sker i kurver mod 8 % af øvrige ulykker. På lige vej sker der 53 % ulykker om natten, men kun 36 % på øvrige tidspunkter. En mulig forklaring kan være, at det er vanskeligere at orientere sig i mørke og i kombination med, at hastigheden ofte er højere på lige vej og i kurver i forhold til øvrige vejudformninger, kan dette skabe flere ulykker. Natteulykker sker hyppigere i kurver og på lige veje. Resultaterne fra figur 5 understøtter resultaterne fra figur 4, idet eneulykker (hovedsituation ) oftest sker i kurver eller på lige vej, mens svingnings- og krydsulykker (hovedsituation 3-6) er knyttet til kryds. Måneder Der er ikke fundet nogen markant forskel på fordelingen af personskadeulykker på måneder om natten med biler for de forskellige år 21 til 21 med undtagelse af, at december 21 udgør en markant lavere andel af de samlede ulykker i 21. Dette kan formentlig forklares ud fra den hårde vinter i slutningen 21. Ellers følger alle år samme tendens. I figur 6 ses den procentvise fordeling på måneder for personskadeulykker om natten og resten af døgnet. Der kan ses en tendens til, at ulykkerne fordeler sig lidt forskelligt for nat og øvrige tidspunkter. 11 % af ulykkerne om natten sker i juni mod knap 9 % af de øvrige ulykker. Ligeledes er der en større andel ulykker i juli om natten med godt 9 % mod knap 8 % på øvrige tidspunkter. Test viser, at denne forskel er signifikant, og der sker derfor markant flere ulykker i juni og juli om natten end på øvrige tidspunkter. Omvendt er der markant færre ulykker i januar om natten i forhold til på øvrige tidspunkter. 6 % af ulykkerne om natten sker i januar, hvorimod det er 8 % af de øvrige ulykker. Fordelingen for natteulykker på de øvrige måneder afviger ikke markant fra fordelingen for øvrige ulykker. Der er en markant større andel af natteulykkerne, der sker i juni og juli. En anden måde at illustrere forskellen på er, at natteulykker i gennemsnit står for 9 % af alle personskadeulykker med biler i I juni står natteulykkerne for 12 % af ulykkerne og i juli for 11 %, mens de i januar kun står for 8 % af ulykkerne. En forklaring på forskellen er formodentlig, at nattekørsel i højere grad er fritidskørsel, og juni og juli måned er traditionelt måneder, hvor der holdes sommerferie. Desuden er sommermånederne i højere grad måneder der opfordrer til et højere aktivitetsniveau om natten pga. varme og lyse nætter. 11

12 Her skal man dog være opmærksom på, at nat er defineret som tidsrummet 23. til 5. og øvrige tidspunkter er den resterende tid. Nat skal derfor ikke forveksles med mørke. Det betyder, at nogle ulykker i gruppen øvrige er sket i mørke. Hvis man i stedet ser på fordelingen på lys og mørke, er der ikke overraskende en langt større andel af mørkeulykkerne, der er sket i vinterperioden med flest i december (16 %), mens ulykker i dagslys naturligt er overrepræsenteret i sommeren med flest i juni (11 %). Ugedag Det er undersøgt, hvordan personskadeulykker med biler om natten fordeler sig i forhold til ugedag, og denne fordeling er sammenlignet med fordelingen for øvrige tilsvarende ulykker. Der er fundet en statistisk signifikant forskel i fordelingen af antal personskadeulykker på ugedag for hhv. nat og øvrige tidspunkter. Som det ses af figur 7 sker en langt større andel af ulykkerne om natten lørdag og søndag. I den forbindelse skal det bemærkes, at for overskuelighedens skyld er tidspunktet talt med i den efterfølgende ugedags nat således at det undgås at dele en nat op på 2 forskellige ugedage. Således er f.eks. fredag kl talt med som lørdag nat. Der er en markant større andel ulykker lørdag og søndag om natten end resten af døgnet. 57 % af ulykkerne om natten foregår lørdag og søndag (dvs. natten mellem fredag og lørdag, samt natten mellem lørdag og søndag). For øvrige ulykker foregår kun 21 % af ulykkerne lørdag og søndag. Omvendt er der, som det også fremgår af figur 7, en markant mindre andel ulykker om natten mandag-torsdag. På øvrige tidspunkter foregår 62 % af ulykkerne mandagtorsdag, mens det kun er 3 % af ulykkerne om natten. Fordelingen på de 4 hverdage er rimelig lige for både nat og øvrige tidspunkter, dog med en lille tendens til lidt flere natteulykker torsdag. Der er en lidt større andel af natteulykker der foregår fredag (dvs. natten mellem torsdag og fredag) end det er tilfældet for de øvrige hverdage. Hvor gennemsnitligt godt 7 % af ulykkerne om natten foregår en hverdag mandagtorsdag, sker 13 % af natteulykkerne om fredagen. Der er % 35 Nat Øvrige Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Figur 7. Procentvis fordeling på ugedag for personskadeulykker med biler for nat og øvrige tidspunkter. Timen er talt med som den efterfølgende ugedags nat. 12

13 Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag Figur 8. Fordeling af personskadeulykker for biler på klokketime 23 til 4. dog stadig en større andel af øvrige ulykker om fredagen med 17 %. Ulykker om natten sker markant HYPPIGere natten mellem fredag og lørdag og natten mellem lørdag og søndag. Kørsel om natten er i langt højere grad end om dagen præget af fritidskørsel, og derfor er det ikke overraskende, at de fleste natteulykker sker natten mellem fredag og lørdag samt natten mellem lørdag og søndag. De øvrige nætter vil man forventes at skulle på arbejde dagen efter, og derfor er trafikintensiteten formentlig lavere om natten her. Tidspunkt Ud af de 6 timer, der er defineret til at være nat i dette notat, er det undersøgt, hvordan personskadeulykkerne fordeler sig på tidspunkt i hele klokketimer. Der er ikke fundet signifikant forskel på fordelingen for de forskellige år. I alle 1 år ses der en tydelig tendens til, at der er flest ulykker kl. 23, og at antallet af ulykker falder fra kl. 23 indtil kl. 5. Der er meget få ulykker registreret i klokketime 5, men dette skyldes, at klokketime 5 pr. definition af nat kun dækker over ulykker der sker præcis kl. 5., men de øvrige dækker over ulykker der sker hele timen. Af denne årsag er ulykker, der foregår kl. 5. ikke regnet med i dette afsnit. Det ses bl.a. på figur 7, at personskadeulykker om natten især sker om natten mellem fredag og lørdag og natten mellem lørdag og søndag. Det er derfor undersøgt, om der er en forskel på fordelingen på klokketime for de forskellige ugedage. Der er fundet et signifikant forhold mellem ugedag og tidspunkt, hvilket betyder at fordelingen på tidspunktet ikke er ens for de forskellige ugedage. Dette kan ses på figur 8, hvor fordelingen af antal ulykker for de enkelte nætter er sammenlignet. For det første ses det tydeligt, at mønstret med flest ulykker i weekenden gælder for alle klokketimer. Der sker markant flere ulykker i nætterne om lørdagen (inkl. kl. 23 om freda- 13

14 gen) samt om søndagen (inkl. kl. 23 om lørdagen) på alle tidspunkter, mens de øvrige 5 nætters klokketimer ligner hinanden mere og er på et væsentlig lavere niveau. Desuden ses en tendens til lidt flere ulykker natten mellem torsdag og fredag, hvilket kan skyldes, at natten mellem torsdag og fredag oftest betragtes som en optakt til weekenden. For det andet ses en nedadgående udvikling i antallet af personskadeulykker fra kl. 23 og frem. Alle ugedage er der flest ulykker i klokketime 23. For det tredje ses der er forskel på hverdage og weekender i forhold til andelen af ulykker kl. 4. Hvor antallet af ulykker falder fra kl. 23 og frem i weekenderne ses det, at i hverdagene mandag-fredag stiger antallet af ulykker igen omkring kl. 4 og om fredagen også omkring kl. 3. Dette kan skyldes, at den tidlige morgentrafik allerede så småt er ved at gå i gang på dette tidspunkt i hverdage, men at den ikke i lige så høj grad er repræsenteret i weekender, hvor myldretider morgen og eftermiddag normalt heller ikke ses. Fordelingen af ulykker på tidspunkt i forhold til ugedag antyder altså, at kørsel i hverdage i højere grad er knyttet til transport til/fra arbejde, mens kørsel i weekenderne mere tyder på fritidskørsel, der aftager hen over natten. Vejr, føre og sigtbarhed For personskadeulykkerne med biler i er parametre som vejr, føre og sigtbarhed undersøgt nærmere, og ulykkerne om natten er sammenlignet med øvrige ulykker. Mht. vejret ses ikke nogen forskel i fordelingen for personskadeulykkerne de enkelte år. Alle 1 år følger samme tendens. Om natten er der 81 % af ulykkerne, der sker i situationer, hvor der ikke er nedbør af nogen art, mens 18 % sker ved regn, sne, slud, tåge, hagl eller en kombination af disse. Den sidste ene procent er uoplyst. På øvrige tidspunkter er der godt 83 % af ulykkerne, der sker uden nedbør og 16 % med en form for nedbør. Test viser at denne forskel er signifikant, hvilket betyder, at der sker markant flere ulykker med nedbør om natten end resten af døgnet. Dette kan bl.a. hænge sammen med, at det er vanskeligere at vurdere vejr, føre og sigtbarhed i mørke, og at hastigheden ikke tilpasses til forholdene. Heller ikke fordelingen på føret ændrer sig i den 1-årige periode. I gennemsnit sker 61 % af natteulykkerne i tørt føre, 3 % ved vådt føre og 9 % i glat føre. Igen er 1 % ikke oplyst. For de øvrige tilsvarende ulykker er der 67 % ulykker i tørt føre, 26 % i vådt føre og 6 % ved glat føre. Også her viser test, at forskellen er markant for tørt og vådt føre. Altså sker der markant flere ulykker i vådt føre om natten og markant færre i tørt føre i forhold til på øvrige tidspunkter af døgnet. Der ses umiddelbart ingen markant forskel mht. glat føre. Endelig er sigtbarheden under personskadeulykkerne undersøgt nærmere. Om natten er 9 % af ulykkerne registreret til at foregå under forhold med nedsat sigtbarhed mod kun knap 5 % på øvrige tidspunkter. Test viser, at denne forskel er signifikant, hvilket betyder, at der sker markant flere ulykker med nedsat sigtbarhed om natten. Dette kan muligvis skyldes, at føreren om natten er træt, og at reaktionstiden derfor øges. Ulykker om natten sker markant OFTere i vejrsituationer med nedbør, i vådt føre og ved nedsat sigtbarhed. Lysforhold og vejbelysning Lysforholdet under natteulykkerne er undersøgt nærmere, da det ikke på alle tider af året vil være helt mørkt mellem kl. 23. og 5.. Ikke overraskende afhænger fordelingen på lysmængde af måneden. Tilsvarende vil der i vinterperioden være tidspunkter uden for tidsrummet , hvor det er mørkt. Alle natteulykker der er registreret til at foregå i dagslys er normalfordelt omkring årets længste dag ca. 21. juni, og de ligger alle sammen i maj, juni og juli måned, samt 2 ulykker i august. Det samme gælder ulykker i tusmørke, der også fordeler sig jævnt omkring 21. juni fra april til start september. Der er ingen markante afvigelser for de enkelte år. Gennemsnitligt sker 3 % af natteulykkerne i dagslys, 2 % sker i tusmørke og 95 % i mørke. Igen skal man huske, at fordelingen på nat og øvrige ulykker ikke skal forveksles med fordelingen på dagslys og mørke. Ligeledes er tilstedeværelsen af vejbelysning undersøgt, da dette har indflydelse på de ulykker, der er sket i mørke. I 46 % af ulykkerne fandtes der ikke vejbelysning. Dette harmonerer godt med, at halvdelen af ulykkerne sker i landzone, hvor der oftest ikke er vejbelysning. I 5 % ulykkerne var der tændt vejbelysning, og i de resterende 4 % af ulykkerne var der vejbelysning, men den var ikke tændt. Der har derfor kun været vejbelysning i forbindelse med halvdelen af natteulykker. Køn Fordelingen på køn er undersøgt for alle førere og tilskadekomne passagerer i biler i personskadeulykker Der ses ingen markante forskelle på kønsfordelingen i de 1 år. 14

15 % 1 8 Øvrige passager Bagsædepassager Forsædepassager Motorfører uden kørekor Motorfører med kørekortt Mand Kvinde Mand Kvinde NAT ØVRIGE Figur 9. Procentvis fordeling på passagerer og motorførere for tilskadekomne mænd og kvinder i biler i personskadeulykker for nat og øvrige tidspunkter. Både om natten og i resten af døgnet er der en overvægt af mænd. Om natten er 72 % af alle involverede personer mænd, 19 % er kvinder og 9 % er ikke oplyst. På øvrige tidspunkter er der derimod kun 63 % mænd, 32 % kvinder og 5 % uoplyste. Test viser, at der er markant flere mænd involveret i personskadeulykker om natten. Ser man kun på førere er 85 % mænd og 15 % kvinder om natten, mens der i den øvrige del af døgnet er 71 % mænd og 29 % kvinder. Omvendt er der 64 % mandlige passagerer om natten og 35 % kvindelige, mod 44 % mandlige og 55 % kvindelige resten af døgnet. Test viser, at der både er markant flere mandlige førere og markant flere mandlige passagerer i ulykkerne om natten. Der er markant oftere mænd INvolveret i ulykker om natten - både som passagerer og førere. For både mænd og kvinder gælder det, at der om natten er markant flere passagerer end på øvrige tidspunkter. Om natten er 26 % af de involverede personer passagerer, mens det kun er 16 % på øvrige tidspunkter. Ligeledes er der en højere andel af motorførere uden kørekort eller uden kørekort til det førte køretøj om natten. Det gælder både kvinder og mænd. Om natten har 12 % af alle motorførerne ikke kørekort til det førte køretøj, hvor det kun er 3 % på øvrige tidspunkter. Der er en markant større andel af Førerne om natten, der kører uden Kørekort. I figur 9 ses den procentvise fordeling af de tilskadekomne for hvert køn på passagerer og førere. Som det ses af figuren, er der dels forskel på kønnene og dels forskel på nat og øvrige tidspunkter. Om natten er der en markant større andel af mændene, der har været førere med eller uden kørekort end andelen af kvinder. Omvendt er der en markant større del af de tilskadekomne kvinder, der har været passagerer. På øvrige tidspunkter er der hele 73 % af mændene, der har været førere af køretøjet (med eller uden kørekort) mod kun 53 % af kvinderne. For begge køn gælder det, at der er en markant større andel førere på øvrige tidspunkter end om natten. Alder Aldersfordelingen for de tilskadekomne personer ved ulykker om natten er ligeledes undersøgt, og der er ikke fundet markante forskelle på årene i perioden

16 Figur 1 viser den procentvise aldersfordeling for førere for hhv. nat og øvrige tidspunkter. Det ses tydeligt af figuren, at der er en markant større andel af førerne om natten, der er i alderen år. Om natten er 36 % af førerne i alderen år. For førere på øvrige tidspunkter udgør denne aldersgruppe kun 19 %. Der er i de hele taget en markant større andel førere i alderen år om natten i forhold til på øvrige tidspunkter. Ligeledes er der markant færre i alderen 4 år og opefter. Andelen af førere mellem 15 og 29 år er markant større om natten. 36 % af førerne om natten er mellem 18 og 24 år. Tallene indikerer, at unge og uerfarne førere kan have vanskeligere ved at bedømme forhold i forbindelse med kørsel herunder vejens forløb, vejrforhold og sigtbarhed. Der er dog ikke taget højde for, om det muligvis er flere unge førere i det hele taget om natten, og at overrepræsentationen blandt unge derfor skyldes, at der ganske enkelt er flere unge på vejene. Ligeledes er alder for de tilskadekomne undersøgt. Det fremgår bl.a. at om natten er der en markant lavere andel af de tilskadekomne, der er børn under 15 år end på øvrige tidspunkter. Desuden følges mønstreret fra figur 1 også for alle tilskadekomne. Gennemsnitsalderen for dræbte i om natten er 31 år mod 43 år om dagen. For alvorligt tilskadekomne er gennemsnitalderen om natten 29 år og 38 år om dagen, og for lettere tilskadekomne er gennemsnitsalderen 27 år om natten og 35 år om dagen. De tilskadekomne om natten er altså væsentlig yngre end de tilskadekomne på øvrige tidspunkter. De dræbte og tilskadekomne om natten har en markant lavere gennemsnitsalder. Spirituspåvirkning For personskadeulykkerne i med biler er det undersøgt, om føreren af køretøjet har været påvirket af spiritus. Dette er gjort både for ulykker om natten og for øvrige ulykker. Som påvirkede regnes personer med målt promille over,5 eller personer som er skønnet påvirkede. Der er fundet en markant forskel i andelen af målte og skønnede spirituspåvirkede om natten og på øvrige tidspunkter. Om natten er gennemsnitligt 32 % af førerne i biler involveret i personskadeulykker spirituspåvirkede. Der er relativt flest i 24 med 38 % og relativt færrest i 21 med 28 %, men der ses ingen markant udvikling i perioden Til sammenligning er der gennemsnitlig 6 % af førerne på øvrige tidspunkter, der er påvirkede, og her varierer andelen i perioden kun lidt med størst andel i 23 og mindst i 21. Førere om natten er markant HYPPIGere spirituspåvirkede. Hastighedsgrænse versus hastighedsskøn For de involverede køretøjer i personskadeulykker biler er det undersøgt, i hvor mange af ulykkerne politiet har skøn- 16

17 % 4 35 Nat Øvrige Figur 1. Procentvis aldersfordeling af førere i biler i personskadeulykker for nat og øvrige tidspunkter. Bemærk at de to første og det sidste interval spænder over et andet antal år end de øvrige. net, at føreren af køretøjet har kørt hurtigere end den tilladte hastighedsgrænse. Det skal bemærkes, at denne parameter er baseret på et skøn og er behæftet med en del usikkerhed. De tilfælde, hvor et hastighedsskøn for køretøjet ikke er registreret, er i det følgende pillet ud af statistikken. Erfaringer fra Vejdirektoratets projekt om udvidet dødsulykkesstatistik viser desuden, politiets hastighedsskøn er konservative. Der er derfor en risiko for, at andelen der har kørt hurtigere end tilladt undervurderes. Der er en større andel om NATTen, der skønnes at have overtrådt hastighedsgrænsen. Der er fundet en markant forskel på andelen der er skønnet at køre hurtigere end tilladt om natten i forhold til på øvrige tidspunkter. I de tilfælde, hvor det er oplyst, er der om natten 38 % af køretøjerne, der er skønnet at have overskredet hastighedsgrænsen, mens det er knap 1 % på øvrige tidspunkter. Der er altså en markant større andel af førere om natten, der har været spirituspåvirkede og ligeledes er der en markant større andel, som har kørt for hurtigt i forhold til den gældende hastighedsgrænse. Disse to forhold kan meget vel have afgørende indflydelse på fordelingen af ulykkerne. F.eks. kan det være vigtige faktorer til at forklare, hvorfor eneulykker er hyppigere forekomne om natten, samt hvorfor de fleste ulykker sker på lige vej og i kurver. Desuden kan det forklare, at en større andel af ulykkerne om natten sker i landzone, da det er her, der typisk køres for hurtigt. Endelig kan den større andel af ulykker ved nedsat sigtbarhed, ved vejr med nedbør og i vådt føre om natten forklares med for høj hastighed og/eller spirituspåvirkede førere, hvilket bl.a. giver øget reaktionstid. 17

18 Vejdirektoratet har lokalkontorer i Aalborg, Fløng, Herlev, Herning, Middelfart, Næstved og Skanderborg samt hovedkontor i København. Find mere information på vejdirektoratet.dk. VEJDIREKTORATET Niels Juels Gade 13 Postboks København K Telefon vd@vd.dk vejdirektoratet.dk