Mellemtrinnet på Nordagerskolen
|
|
- Troels Kristoffersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre spørgsmål læse om intentionen bag trin-inddelingen. Børnene skal blive så dygtige som muligt særligt i dansk og matematik. Vi skal ikke bare satse på at løfte bunden, men også give de dygtige elever nye udfordringer. Vi skal igennem skoleforløbet løfte elevernes faglige niveau et helt skoleår, så de i 8. klasse kan lige så meget, som de nu kan i 9.klasse. Nordagerskolen har generelt set præsteret under niveau de seneste år (afgangsprøve resultaterne efter 9. klasse) og dette niveau skal vi løfte. På Nordagerskolen har vi accepteret opgaven og sagt, at vi kan lykkes med opgaven, hvis vi arbejder sammen. Derfor etablerede vi samarbejdende lærerteam omkring 3. og 4. årgang og 5. og 6. årgang, som skulle løse opgaven i et tæt samarbejde og designe dynamiske holddannelser på nye trin/niveauer. Gevinsten for lærerne er, at de kan specialisere sig i et område, som over tid giver mulighed for at forbedre og forfine deres undervisning, så alle elevernes forskellige læringsstile og kompetencer bliver udfordret på et niveau, der netop passer dem. Det kræver et tæt samarbejde omkring hele elevgruppen (de fire klasser på årgang og på årgang), som man er fælles om at udfordre og bedømme. Det skal ikke længere være èn enkelt lærer, der afgør, om et barn er en succes - flere øjne ser mere. Det er intentionen, at det skal løfte lærernes professionalisme. Hertil kommer, at alle elever bliver testet i dansk og matematik mindst èn gang om året (udover de obligatoriske nationale test), og at disse data indgår i den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen. Derved bliver trin-dannelserne dynamiske og et udtryk for, at den enkelte elev/det enkelte trin-hold hele tiden er i forandring og bevægelse. Med det i mente har vi forsøgt at svare på de spørgsmål (skrevet med kursiv) vi har fået. 1. Efterhånden må der komme så mange børn på trinnet, at der ikke længere er plads til børnene, når de skal have instruktioner i klassen, og så mange børn, at én lærer ikke er nok. Det må trods alt være det, I tilstræber. Men, hvornår er der for mange? Hvad er planen, når der er for mange børn på trin 4 (eller et af de andre trin for den sags skyld). Kommer der for eksempel et trin 5? 1
2 Der er principielt ikke en øvre grænse for, hvor mange/få der kan være på et trin. Vi arbejder på, at udvikle trin-opdelingen til skoleåret 15/16. Dette kunne være med et 5. trin eller med ekstra bemanding på f.eks. trin 1 og 2 og/eller trin 3. og 4. Det er èn af udfordringerne i modellen. Eleverne udvikler sig og bliver dygtigere og bevæger sig dermed igennem trinnene, uafhængigt af lærerne. Måske er løsningen her, ikke at have et 5. trin. Men derimod en 5. lærer, der bevæger sig men den store gruppe af elever toppen af bølgen igennem trinnene, så der er 2 lærere der, hvor der er flest elever. Det arbejder vi på at finde et godt bud på. 2. Hvordan sikres det, at de nye, der rykker op på for eksempel trin 4, for samlet op på de ting, som de andre på trin 4 har lavet? Man kunne forestille mig, at læreren af og til refererer til noget, de har lavet eller talt om for et stykke tid siden, og her er de nye ikke med. Det er noget, den enkelte lærer på trinnet skal sikre sig. Det kan f.eks. være ved at samle den/de elever det drejer sig om og give en kort indføring. Alle trinene er bygget op (med udgangspunkt i Nye Fælles Mål), så der både i dansk og matematik arbejdes med de samme faglige områder, men på forskellige niveauer. Dvs. at der er en naturlig progression fra trin 1 til 2 til 3 og Vi har oplevet som forældre, at i begyndelsen af 4. klasse var vores barn på trin 2 i matematik. Nu er han rykket til trin 3 og trives utroligt meget bedre. Han oplevede på trin 2 at begynde forfra med de faglige områder fra 3. klasse, og det var en ret dårlig oplevelse. Han følte det helt klart som at gå en klasse om. Er det sådan, det skal være? Nej, sådan skal det absolut ikke være. Vi har dog i opstartsfasen ikke altid ramt helt korrekt i forhold til placeringen af det enkelte barn. Det bliver vi med tiden bedre og bedre til. 4. De børn fra 4. klasse, der går på trin 1 og 2 må være væsentligt mere udfordrede end de børn fra 3. klasse, der går på trin 1 eller 2. Hvordan tages der hånd omkring dette? I den traditionelle klasseundervisning er der også store udsving i forhold til det faglige niveau, som eleverne har. Vi forsøger med trin-ordningen at placere eleven der, hvor vedkommendes faglige udvikling er lige nu. Udviklingen foregår tit og ofte i spring og ikke som en jævnt stigende kurve. Hvordan der konkret tages hensyn til eleverne på 4. årgang på trin 1 og 2 er meget individuelt. Derfor foregår der også undervisningsdifferentiering internt på trinnet, selvom vi har placeret eleven der, hvor han/hun fagligt er. 5. Hvis man går på trin 1 eller 2, når man skal i 5. klasse, kan 2
3 man så risikere ikke at komme i 5. klasse? Og på samme måde, hvis man går på trin 1 eller 2, når man skal rykke op i 7. klasse, kan man så risikere ikke at rykke op? Nej, en elev risikerer ikke, at skulle gå en klasse om. Alle eleverne har været gennem pensum/nye Fælles Mål. 6. Hvis et barn fra 3. klasse allerede går på trin 4, hvad skal der så ske for dem? Disse børn rykker jo hurtigt. Se svaret til spørgsmål 1 7. Kan nogle børn tage afgangseksamen efter fx syv eller otte års skolegang, hvis de overhaler alle de andre på trinene? Nej. Det er lærernes opgave (som det altid har været) at sørge for en undervisning, der er tilrettelagt sådan, at selv de allerdygtigste elever hele tiden bliver udfordret i det daglige. 8. Hvordan sikres det, at alle bliver ført lige godt frem til afgangseksamen inden for max. 10 års skolegang? Se svaret til spørgsmål 7 9. I perioder er der store problemer med uro i timerne. Vi har fået det indtryk, at det i stort omfang er de samme børn, der er urolige - og at uroen er størst på trin 1 og 2. Kunne man forestille sig, at de mere stille børn på trin 1 og 2 hurtigere ville blive bedre, hvis der var mere ro? Og kunne man i den forbindelse eventuelt få den idé at ændre i strukturen, så der var et særligt trin til de børn, der forstyrrer undervisningen? Vi tænker, at disse børn nok også har et særligt behov og måske skal lære på en anden måde. Målet må være at så mange børn som muligt bliver gearede til at få en god afgangseksamen. Hvis de stille bliver forstyrret af de larmende, og de larmende ikke for mulighed for at udfolde sig, så taber de alle. Her berøres et dilemma, som altid har været i folkeskolen i mere eller mindre udtalt grad. Vi har ansat pædagoger og lærere, som er særligt uddannet til netop at tage sig af disse elever, der af forskellige faglige og sociale årsager er særlig urolige i undervisningen. Disse pædagoger/lærere laver f.eks. socialtræning i klasserne enten med enkelt elever, med grupper af elever eller med hele klassen - for den elev/elevgruppe som har det svært. Grundtanken er, at de skal lære at være i det sociale fællesskab så de - a) lærer mest fagligt og b) ikke forstyrrer andre. Et andet argument kunne være, at når eleverne er urolige og forstyrrer, så er det, fordi de bliver overmatchet eller undermatchet med den undervisning, de bliver præsenteret for. De siger: Det er kedeligt eller jeg gider ikke. Vi håber på, at trin/niveauundervisningen vil kunne minimere larmen i timerne. Dertil kommer, at vi hele tiden arbejder med nye måder at organisere undervisningen på, der gør lærerne bedre til undervisningsdifferentiering, inklusion og klasseledelse. 3
4 10. Hvordan sikres en kontinuitet i forhold til det enkelte barn? Vi oplevede til skole/hjem-samtalerne, at det var lidt tilfældigt, om lærerne sådan rigtigt kendte det enkelte barn og barnets relationer til de andre børn. Det virker umiddelbart som om, der ikke længere er fokus på, hvordan børnene samarbejder med andre børn, deres sociale relationer og om de trives. Det er ikke optimalt, at I har oplevet det sådan. Selvfølgelig skal lærerne vide, hvad de taler om og indgyde forældrene den tryghed, som en professionel lærer bør kunne levere. Men det er stadig en ny model, som lærerne arbejder på at blive dus med. Vi har delt skole/hjem-samtalerne i en social/almenkompetence del og i en faglig dansk- /matematiktrin del. Den første del tog kontaktlærerne sig af og den anden del de enkelte lærere på trinene. Men vi har stadigvæk fokus på, hvordan eleverne samarbejder med hinanden og deres sociale trivsel både alene og som gruppe. Udgangspunktet har været, at alle lærere - der holder samtaler med de berørte elever/forældre - skal være klædt på til opgaven. Her i den første periode, hvor vi arbejder med trin-opdelingen, har der været særligt fokus på at opstille læringsmål for undervisningen og et lidt mindre fokus på den sociale dimension. Dette er noget, vi har drøftet jævnligt i lærergruppen og er bevidste om ikke må forsømmes. Trivsel og læring hænger tæt sammen, og er derfor også indbyrdes afhængig af hinanden. Det er ikke nok at eleverne klarer sig godt fagligt. Folkeskolen er også en dannelsesinstitution der skal skabe livsduelige mennesker. 11. Vi oplever, at indførelsen af trin-inddelingen har været en stor omvæltning for 4. klasse. Vi tror, at det har kostet på indlæringen. De er blevet sat lidt bagud. Hvordan vil børnene få indhentet dette? Om det har været særligt svært for 4. klasse, har vi ikke umiddelbart registreret. For nuværende vil vi være lidt forsigtige med, om det har kostet på indlæringen. Men der er nok ingen tvivl om, at de har haft vanskeligt ved at omstille sig til den nye struktur. Vi har dog oplevet og undret os over, hvorfor nogle klasser har skullet bruge mere tid og flere kræfter på den proces end andre. 12. Hvordan vil trininddelingen understøtte, at vi får brudt den sociale arv? Det at vi møder eleven fagligt lige der, hvor han/hun netop er - giver et afsæt til, at eleven lærer så meget som muligt jf. folkeskolereformen, og det bør dermed også være med til at bryde den negative sociale arv. Eleverne på mellemtrinnet er meget bevidste om, at det ikke er nok, at vi har det godt med hinanden. De vil faktisk gerne lære noget og 4
5 blive dygtigere, hvis læringen bare præsenteres på et niveau, hvor de kan præstere og opleve sig selv som dygtige/gode nok. Den traditionelle skole/klasseopdeling har også sine udfordringer: Undersøgelser på landsplan viser: at hver fjerde elev oplever meget uro i folkeskolen. Uroen er nærmest eksploderet de seneste 10 år, siger forsker, som mener, at forældrene må inddrages, hvis kulturen skal vendes. De fleste 11 til 15-årige skolebørn har det godt, men ca. èn ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde i søvn, føler sig udenfor eller er presset af skolearbejdet. Det viser en omfattende undersøgelse af psykisk mistrivsel, som er gennemført blandt elever på 5., 7. og 9. klassetrin. Psykisk mistrivsel er ikke noget, man dør af, men mange børn og unge har det elendigt. Det er skadeligt for deres indlæring og for deres fremtidige helbred. For mig at se er det en advarselslampe om et samfund, der ikke giver sine børn og unge tilstrækkeligt gode vilkår. siger professor Bjørn Holstein, Statens Institut for Folkesundhed. 13. Hvor lang tid må det forventes, der skal gå, før man kan se en effekt af trininddelingen? Det er umiddelbart svært at svare på. Men med den øgede fokus på læringsmål og med opbygningen af dynamiske trin - hvor barnet rykker til næste trin når det fagligt er klar til det - er vores forventning, at det generelt skal kunne aflæses positivt i både vore interne test og de nationale test indenfor en periode på to år. 14. Hvordan vil trininddelingen understøtte, at Nordagerskolen får et væsentligt bedre karaktergennemsnit for afgangseleverne? Det er netop det, vi gerne vil opnå med vores overordnede organisering af skolen i a) aldersintegreret skolestart kl.trin, b) trinopdelingen på mellemtrinnet kl.trin og c) linjer i overbygningen 7.-9.kl.trin. Med venlig hilsen Per Midtgaard Skoleleder Richart N. Petersen Afd.leder for mellemtrinnet 5
TRIN-undervisningen i mellemtrinnet
Nordagerskolen september 2016 TRIN-undervisningen i mellemtrinnet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen i 2014, besluttede Nordagerskolen, at indføre aldersintegreret undervisning med
Læs mereVelkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.
Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det
Læs mere1. Princip om skolen som et fælles projekt
1. Princip om skolen som et fælles projekt Alle elever, lærer og forældre deltager aktivt i at gøre skolen til et fælles projekt for at understøtte at alle elever trives og føler sig som en vigtig del
Læs mereMISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN
MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Dronninggårdskolen Rudersdal Kommune 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 4 3. Nationalt fastsatte, mål og resultatmål... 5 4. Fokusområder... 5 5. Afslutning...
Læs mereMISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN
MISTRIVSEL BLANDT SKOLEBØRN De fleste 11-15-årige skolebørn har det godt, men ca. en ud af fem har tre eller flere tegn på mistrivsel i deres daglige liv. De er kede af det, nervøse, har svært ved at falde
Læs mereFolkeskolestrategi 2015-2020
Folkeskolestrategi 2015-2020 Forandringsmodellen Den 14. januar 2015 12.30-16.30 Skoletorvet på Kongehøjskolen Program 14. januar 12.30-16.30 Velkomst ved skolechef Lars Svensson Rammesætning og prioritering
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereEggeslevmagle Skole Inklusion elevernes trivsel
s definition af inklusion At være inkluderet betyder, at man oplever sig som deltager i et fællesskab. Inklusion handler ikke kun om at rumme eller integrere. Inklusion handler om den enkelte elevs oplevelse
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2019 2015-2020 Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Vildbjerg Skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Vildbjerg Skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Timring skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Timring skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat bemærkninger...5
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereKapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen
Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Tinglev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereTrivsel i folkeskolen, 2015
Trivsel i folkeskolen, 2015 Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er gennemført i perioden 26. januar til 24. marts 2015. Trivselsmålingen er indført som led i folkeskolereformen og skal give
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gjellerupskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gjellerupskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereEgtved Skoles læringssyn - udpluk. Hvad ved vi fra forskningen. Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om:
Egtved Skoles læringssyn - udpluk Eleven opnår størst læringsudbytte, når han/hun er bevidst om: sine læringsmål og de giver mening egne stærke og svage sider, og om hvordan han/hun lærer bedst Elevens
Læs mereDen fastlagte evaluering - dansk Klasse Staveprøve Læseprøve Ansvarlig Klasselæsekonference. VM Forår: Ordkendskabsprøve 0.- LH 1.kl.
Kapitel 2: af elevernes udbytte af undervisningen På Forberedelsesskolen er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter i
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november Skole og Undervisning - januar 2015
Strategi for implementering af folkeskolereformen Varnæs Skole 2017 Udarbejdet november 2016 2015-2020 Skole og Undervisning - januar 2015 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Der er fra skoleåret 2019-2020
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Kibæk skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Kibæk skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereSamarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015
Samarbejde med forældre om børns læring Samarbejde med forældre om børns læring status og opmærksomhedspunkter juni 2015 Side 1/7 Dette notat præsenterer aktuelle opmærksomhedspunkter i forbindelse med
Læs mereRaketten - indskoling på Vestre Skole
Børne- og Undervisningsudvalget 2012-13 BUU Alm.del Bilag 210 Offentligt Sådan hjælper du dit barn på vej I faget matematik Hjælp barnet til at blive opmærksom på alle de tal, der er omkring det i hverdagen
Læs mereFrederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune
Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer
Læs mereantal elever årgang årgang årgan årgan g årgang 100
Ansøgningsskema (der udfyldes et ansøgningsskema for hvert rammeforsøg) 1. Rammeforsøg Aldersintegrerede klasser på mellemtrin 2. Kommunens navn Frederiksberg Kommune Skoler omfattet af Frederiksberg Ny
Læs mereKloden. Ringetider. -klar til folkeskolereformen
Ringetider Kloden -klar til folkeskolereformen 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30
Læs mereKvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning
Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens
Læs mereSKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Mølholm Skole Vejle Kommune. Trivsel, læring og sundhed 2017
RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL Trivsel, læring og sundhed 2017 SKOLERAPPORT Til offentliggørelse - Trivsel og UMV Mølholm Skole Vejle Kommune Hjernen&Hjertet TRIVSEL Resultater for 0.-3. klassetrin Social trivsel
Læs mereSTRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE
STRATEGIPLAN FOR FOLKESKOLERNE 2017-2019 vordingborg.dk Vordingborg Kommune Østerbro 2 4720 Præstø Udgivet af Vordingborg Kommune Udarbejdet af: Afdeling for Skoler INDHOLDSFORTEGNELSE 1. BAGGRUND... 4
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereEvalueringskulturen på Kværkeby Friskole
Evalueringskulturen på Kværkeby Friskole På Kværkeby Friskole arbejder vi med en evalueringskultur, der giver os mulighed for at skabe de bedste rammer og det bedste læringsmiljø for vores elever. Vi ønsker
Læs mereFolkeskolereform 2014
Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.
Læs mereSKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:
Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget
Læs mereForældreinformation Voerladegård Skole september 2012
Forældreinformation Voerladegård Skole september 2012 Vi er gået ind i efterårsmåneden, september, og jeg håber på en fortsat rigtig dejlig og lang sensommer inden de mørke vintermåneder tager over. Skolestart
Læs mereLæsepolitiske retningslinjer SKU
Læsepolitiske retningslinjer SKU 15.12.15 Ændringer # Målstyret undervisning og løbende evaluering med fokus på progression # Fælles ansvar om elevernes læseudvikling # indførelse af sproglig udvikling
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereProgram: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.
Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens
Læs mereTrivselsundersøgelse Handlingsplan
Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn
Læs mereSkolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen. Hvor sejler vi hen.?
Skolereform Vittenbergskolen 2014 Karen Mortensen Hvor sejler vi hen.? Program 1. Skolereformen generelt 2. Initiativer på Vittenbergskolen 3. Særligt for indskoling, mellemtrin og udskoling 1. Skolereformen
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Herningsholmskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Herningsholmskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Brændgårdskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Brændgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereUDSKOLINGEN 7. 9. årgang
UDSKOLINGEN 7. 9. årgang Kære elever og forældre. Velkommen til Bryrup Skole. Skolen er inddelt i tre områder indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen. Skolens lærere har valgt hvilket alderstrin af
Læs mereProjektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows
Projektplan Does Aabenraa know what Aabenraa knows Aabenraa Kommune har i foråret 2015 besluttet strategi til implementering af folkeskolereformen med overskriften Alle børn skal blive så dygtige, de kan.
Læs mereInformation omkring næste skoleår
Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til en ny og anderledes skoledag. Ikke
Læs mereAlle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan
Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, de kan Strategi for folkeskoleområdet i Aabenraa Kommune 2015-2020 Børn og Skole, Skole og Undervisning Marts 2015 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Formål...
Læs mereEvaluering på Klippen, Den Kristne Friskole
Evaluering på Klippen, Den Kristne Friskole Følgende elementer indgår i skolens evalueringspraksis, idet der til stadighed arbejdes på at udvikle evalueringsmetoder på skolen, der ikke bare bliver evaluering
Læs mereUndervisningsmiljø i elevhøjde
Undervisningsmiljø i elevhøjde Samlet gennemgang og perspektivering af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen i skoleåret 2007/08 fra 4.-9. klassetrin - Aalborg Kommunale Skolevæsen 1 Forord Rapporten
Læs merePrincipper for skolehjemsamarbejdet
Principper for skolehjemsamarbejdet Skole-hjemsamarbejdet tager udgangspunkt i folkeskolelovens formål: 1. Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder
Læs mereSkolehjemsamarbejdet skoleåret
Skolehjemsamarbejdet skoleåret 2014-2015 Indledning... 2 To former for områder vedr. samtaler/møder... 2 1. Det nære vedrørende jeres eget barns faglige udvikling og trivsel... 2 2. Det fælles vedrørende
Læs mereSKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER
SKÆRING SKOLES SPECIALKLASSER Kære forældre I denne pjece kan I læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn i en specialklasse på Skæring Skole. Vi håber, at vi på denne måde
Læs mereFrederikssund Kommune. Matematikstrategi
Frederikssund Kommune Matematikstrategi 2016-2020 Matematikstrategi Forord Matematik er et redskab til at forstå verden omkring os og en del af børn og unges dannelse. For at kunne tage aktiv del i livet
Læs mereAnalyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N
Analyse af læring og trivsel - Kvalitetsanalyse 2017 T R Ø R Ø D S K O L E N Indhold 1. Indledning... 2 2. Opsamling... 3 Status for pejlemærker for elevernes læring... 3 Status for pejlemærke om elevernes
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereSkolestart. Skoleåret 2018/2019 HØJVANGSKOLENS NYHEDSBREV. Billedet er fra sommersang i skolegården den 29. juni
HØJVANGSKOLENS NYHEDSBREV Skolestart Skoleåret 2018/2019 Billedet er fra sommersang i skolegården den 29. juni Nyhedsbrev skolestart 2018 Et nyt skoleår Mandag morgen åbnede Højvangskolen dørene for endnu
Læs mereS: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.
1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.
Læs mereBilag 1. Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole)
Ansøgningsskema til rammeforsøg om mere fleksible muligheder for at tilrettelægge skoledagen (der udfyldes et ansøgningsskema for hver skole) 1. Kommunens navn Hvidovre 2. Folkeskole omfattet af ansøgningen
Læs mereKvalitetsrapport - indholdsfortegnelse
1 Kvalitetsrapport - indholdsfortegnelse $ % & (( 2 1. Indledning ( $ % & ( * % * * $ % $ (, - * % $. ( * * / * ( 0 $ 1 3 1. Indledning - 2 - % ( ( ( % 33 ( 4 4 4 ( % & ( ( ( $, 1 %, 5 $$ %- /%4 $$&- 4
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereStrategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole
Strategi for implementering af folkeskolereformen på Kliplev Skole 2015-2020 Skole og Undervisning - december 2016 VIRKNINGER PÅ LÆNGERE SIGT: Strategi for folkeskolerne i Aabenraa Kommune 2015-2020 Alle
Læs mereNotat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen
Notat vedr. operationalisering af kommunale mål for Folkeskolereformen Nedenstående er Glostrup skoles bud på operationalisering og indikatorer på, at de kommunalt besluttede mål for implementering af
Læs mereHVOR GOD ER VORES SKOLE?
Hvor god er vores skole evalueringsmodel for Fredensborg Kommune april 2009 s. 1/8 HVOR GOD ER VORES SKOLE? 1 Vores skole opfylder kriteriet til fulde 2 Vores skole opfylder kriteriet i høj grad 3 Vores
Læs mereFolkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014
Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med
Læs merePlan for kvalitet og strategi 2020 HJORDKÆR SKOLE Birkholm 7, 6230 Rødekro
Plan for kvalitet og strategi 2020 HJORDKÆR SKOLE Birkholm 7, 6230 Rødekro 73666021 Mål 1-2020: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Resultatet gode i
Læs mereG-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
G-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereKloden. -klar til folkeskolereformen
Kloden -klar til folkeskolereformen læs om: primærgrupper, længere skoledag, understøttende undervisning, lektiecafe, skole/hjemsamarbejde, ringetider, gode læringsmiljøer, nye fag og navne Indhold Årsplanen:
Læs mereRAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV. Sejs Skole Silkeborg Kommune.
RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT Til offentliggørelse - Trivsel og UMV Sejs Skole Silkeborg Kommune Hjernen&Hjertet TRIVSEL Resultater for 0.-3. klassetrin Social trivsel Er du
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver
Læs mereNyhedsbrev Gug Skole. Nyhedsbrev /17 Oktober 2016
Nyhedsbrev Gug Skole 2016 Nyhedsbrev 1-2016/17 Oktober 2016 Kære forældre I skrivende stund er eleverne i fuld sving med skolernes motionsdag et sikkert tegn på at efterårsferien står for døren. Den seneste
Læs mereBavnehøj Skoles profil
Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop
Læs mereKvalitetsanalyse 2015
Kvalitetsanalyse 2015 Det har jeg aldrig prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert! - Pippi Langstrømpe Toftevangskolen 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Opsamling fokusområder... 3 3. Nationalt fastsatte,
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereRAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV. Bryrup Skole Silkeborg Kommune.
RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT Til offentliggørelse - Trivsel og UMV Bryrup Skole Silkeborg Kommune Hjernen&Hjertet TRIVSEL Resultater for 0.-3. klassetrin Social trivsel Er
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereSkolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål
Frederiksberg Kommune Februar 2017 Skolen på Grundtvigsvej ofte stillede spørgsmål Skolen på Grundtvigsvej adskiller sig på en række områder fra den folkeskole, som mange kender. Især angående organiseringen
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereRAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL. Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT. Til offentliggørelse - Trivsel og UMV. Frisholm Skole Silkeborg Kommune.
RAMBØLL SUNDHED & TRIVSEL Trivsel og UMV 2017 SKOLERAPPORT Til offentliggørelse - Trivsel og UMV Frisholm Skole Silkeborg Kommune Hjernen&Hjertet TRIVSEL Resultater for 0.-3. klassetrin Social trivsel
Læs mereGreve Kommunes skolepolitik
Greve Kommunes skolepolitik Tillæg gældende for 2017-2018 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Digital skole 1:1-skolen Vedtaget af Greve Kommunes Byråd 5. september 2016. 1 Forord Denne udgave af skolepolitikken
Læs mereSkolecenter Jetsmark. Information omkring næste skoleår. 20. juni 2014. Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark
Skolecenter Jetsmark 20. juni 2014 Information omkring næste skoleår Kære forældre til elever på Skolecenter Jetsmark Sommerferien nærmer sig og vi skal sige farvel til en velkendt skoledag og goddag til
Læs mereLindholm-klassen. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
Lindholm-klassen - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Kære forældre Denne folder er en generel beskrivelse af Lindholm-klassen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte
Læs mereKirsebærhavens Skole
Kirsebærhavens Skole Mit barn skal i skole Information til kommende forældre www.kir.kk.dk Kirsebærhavens Skole din lokale folkeskole dit sikre valg På Kirsebærhavens Skole arbejder vi bevidst og målrettet
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Gullestrup skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Gullestrup skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat
Læs mereSkolen skal sikre helheden i barnets læring og livserfaring gennem forpligtende samarbejde med det omgivende samfund.
Skolepolitik Lolland Kommune fra skoleåret 2014 2016 Børne- og Skoleudvalget den 16.januar 2014 Skolepolitikken er politisk godkendt som administrativt politikpapir, hvor der skal fokuseres på dannelse,
Læs mereSkolereformen Forældresamtalerne. - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar!
Skolereformen Forældresamtalerne - en invitation til et udviklingsarbejde og et medansvar! Skolereformens 3 hovedmål O Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. O Folkeskolen
Læs mereHanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet
Hanssted Skoles principper for skole-hjem-samarbejdet [princip 1] Princip for kommunikation mellem skole og hjem Formål: Princippet for kommunikation mellem skole og hjem skal sikre, at skolen og forældrene
Læs mereTrivselsmåling 2015 Mellemtrin
Trivselsmåling 2015 Mellemtrin Under landsplan Svarer til landsplan Over landsplan q1. Er du glad for din skole? q2. Er du glad for din klasse? q3. Hvad synes dine lærere om dine fremskridt i skolen? q4.
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Reerslev Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mere1: Resultater Nationale test:
SKOLER, INSTITUTIONER OG KULTUR Dato: 10. november 2017 Sagsid: 17.00.00-A00-5-17 Udviklingen i de faglige resultater i dansk og matematik i Ballerup Kommune Dette notat beskriver følgende: 1. Udvalgte
Læs mereSK-klasserne. - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune
SK-klasserne - et specialundervisningstilbud i Aalborg Kommune Hvorfor har Aalborg Kommune specialundervisningstilbud? I Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune arbejder vi hver dag med at tage hånd om alle
Læs mere1. Er du glad for din skole? (0.-3. kl.)
Resultater fra den nationale trivselsundersøgelse Spørgsmål til 0.-3. trin 10 9 8 7 6 1. Er du glad for din skole? 5 1 landet 0-3 0-3 3% 3% 2% 3% 2% 15% Ja, lidt 26% 32% 34% 36% 28% 38% Ja, meget 71% 65%
Læs mereVelkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk. Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats
Velkommen til møde i Børne- og Socialministeriets ledernetværk Den tværfaglige og helhedsorienterede indsats Velkommen Formål og rammesætning Nøgletal for udsatte børns skolegang Skolefravær for børn,
Læs mereFormålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan.
Formålet Alle elever i Aabenraa Kommune skal blive så dygtige, som de kan. Mål 1: Mindst 80 procent af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Udfordringer: INDSATS AKTIVITET
Læs mereFolkeskolereformen. Indhold og udmøntning
Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds
Læs mereFælles skolebeskrivelse. Tema 1: Læring og faglig udvikling
Fælles skolebeskrivelse Skolebestyrelse, medarbejdere og ledelse har arbejdet med Fælles Skolebeskrivelse ved at finde eksempler fra praksis inden for de enkelte temaer. Desuden har man i nogle af temaerne
Læs mereDen nationale trivselsmåling 2015 Uddannelsesudvalget Den 24. juni 2015
Den nationale trivselsmåling 2015 Uddannelsesudvalget Den 24. juni 2015 Finn Sonne Holm juni 2015 1 Folkeskolereformens nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mere