Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Transkript

1 Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland. Udgangspunktet i aftalen er, at patientuddannelser som hovedregel varetages af kommunerne. Der foreligger i øjeblikket beskrivelser af otte diagnosespecifikke kursusforløb: KOL, hjertesygdom, diabetes, kræft, langvarige smerter, flere kroniske sygdomme, demens samt hjerneskade 1. Disse beskrivelser skal opfattes som første generation af patientuddannelser og en start på det fremtidige arbejde hen imod at finde en fælles model for patientuddannelser, der kan fungere som minimumsstandard. Tanken er, at beskrivelserne skal revideres med jævne mellemrum, således at de til stadighed lever op til borgernes og kommunernes krav til og behov for form og indhold af patientuddannelser. Den midlertidige karakter, som de nuværende beskrivelser af patientuddannelser har, afspejles også i, at de udelukkende er blevet udarbejdet i elektronisk format. De kan dermed revideres efter behov i forhold til de næste generationers beskrivelser. De nuværende beskrivelser skal opfattes som forhandlingsresultater, der på daværende tidspunkt kunne opnås enighed om. Ligeledes vil de fremtidige patientuddannelser være resultatet af forhandlinger mellem deltagere i den enkelte patientuddannelses udviklingsgruppe. De fremtidige patientuddannelser vil dog formodentlig blive udviklet på et bredere grundlag og i højere grad med udgangspunkt i kommunernes behov for indhold og form på patientuddannelser, idet flertallet i gruppen vil bestå af repræsentanter fra kommunerne. Snitfladen mellem region og kommuner Overordnet indebærer denne aftale, at der på sigt arbejdes frem mod fælles patientuddannelser i regionen. Hvordan disse patientuddannelser skal se ud, vil i høj grad være op til kommunerne selv at definere. Patientuddannelser vil ifølge aftalen for fremtiden foregå i kommunerne, med mindre en sundhedsfaglig begrundelse taler for, at uddannelsen skal foregå på et sygehus eller under lægeligt opsyn. Hvor dette er tilfældet, skal det sikres, at de kommunale patientuddannelser hænger sammen med sygehusets tilbud, med henblik på at sikre velkoordinerede patientuddannelsesforløb. Det skal for hver patientuddannelse afklares, om der er behov for at dele af uddannelsen varetages af et sygehus. Teoretisk undervisning som sygdomsforståelse, behandling, medicin mv. vil også foregå i kommunerne. Hvis kommunerne ikke selv har undervisere, der har tilstrækkelige kompetencer inden for et givet område, kan kommunen indgå aftale med undervisere fra sygehusene, praktiserende læger, selvstændige konsulenter mv. Psykiatrien har dog et selvstændigt ansvar for at tilbyde psykoedukation til patienter og pårørende. Fælles høj kvalitet i patientuddannelser er målet Der vil være en overgangsperiode, hvor kommunerne kan fortsætte med de patientuddannelser (i forhold til form og indhold), som de på nuværende tidspunkt udbyder. Målet er på sigt, at alle kommuner overgår til fælles patientuddannelser eller uddannelser af tilsvarende høj kvalitet. Kommunerne forpligter sig til at evaluere deres patientuddannelser med henblik på at vurdere, hvorvidt de lever op til standarderne i regionens fælles patientuddannelser. Kommunerne forpligter sig endvidere til at indlevere evalueringsresultaterne til den pågældende udviklingsgruppe samt til regionens fælles evalueringsdatabase (pt. under udvikling). 1 Beskrivelser af de enkelte kursusforløb findes på Region Sjællands hjemmeside 1

2 Aftalen om fælles kvalitet i patientuddannelser indebærer, at der fra aftalen ikrafttrædelse ikke må igangsættes udarbejdelse af nye lokale patientuddannelser. Hensigten er, at alle fremtidige patientuddannelser udvikles i fællesskab ud fra Model for patientuddannelser og baseres på Principperne for en sundhedspædagogik i Region Sjælland 2. Såfremt der er et lokalt ønske om at udvikle en ny patientuddannelse eller et specifikt behov, som ikke opfyldes af de fælles patientuddannelser, er kommunen forpligtet til at afsøge muligheden for fælles udvikling samt til at orientere KKR. Dette skal være med til at sikre, at erfaringer og viden opnået lokalt bidrager til en fælles høj kvalitet af patientuddannelser i hele regionen. Desuden bidrager det til at sikre en bredere deltagelse i udviklingsprocessen og til at kendskabet til alle nye patientuddannelser udbredes. Udviklingen af en given patientuddannelse indebærer ikke, at alle kommuner skal tilbyde de patientuddannelser, der udvikles. Det er dog obligatorisk for kommunerne at tilbyde patientuddannelser inden for et antal specifikke diagnoseområder. Såfremt en kommune ikke ønsker eller ikke har behov for at tilbyde en patientuddannelse inden for de definerede obligatoriske diagnosegrupper, skal kommunen indgå en aftale med en nabokommune om henvisning af borgerne til nabokommunens patientuddannelser. Foreløbigt er de obligatoriske patientuddannelser målrettet følgende diagnosegrupper: KOL Hjertesygdom Diabetes Hvilke obligatoriske patientuddannelser, der skal tilbydes af alle kommuner, vedtages på den administrative styregruppe for sundhedsaftaler. Organisering af fælles patientuddannelser Den administrative styregruppe for sundhedsaftaler KKR Regionen Koordinerende enhed Udviklingsgruppe Udviklingsgruppe Udviklingsgruppe Udviklingsgruppe M.fl. Den administrative styregruppe for sundhedsaftaler Overordnede beslutninger vedrørende visionen om fælles patientuddannelser tages af den administrative styregruppe for sundhedsaftaler. Her godkendes de eksisterende og de nye patientuddannelser, og det vedtages hvilke obligatoriske patientuddannelser, der skal udbydes af alle kommuner. KKR/regionen: I KKR og regionen drøftes problemstillinger angående fælles patientuddannelser, som vedrører hhv. kommunerne og regionen internt. Dette er også indgangen, såfremt der ønskes udvikling 2 Begge dokumenter kan findes på Region Sjællands hjemmeside 2

3 af nye patientuddannelser. Problemstillinger og beslutninger kan bringes videre til Den administrative styregruppe for sundhedsaftaler. Den koordinerende enhed Den koordinerende enhed består af to repræsentanter fra kommunerne og to repræsentanter fra regionen. Denne enhed skal varetage tovholderfunktionen i forhold til de problemstillinger, der måtte opstå i forbindelse med udviklingen af de fælles patientuddannelser over tid. Enheden skal fastholde overblik og retning samt sikre professionalisering og at der arbejdes mod målet om fælles høj kvalitet i regionens patientuddannelser. Desuden skal denne enhed forberede og fremlægge det materiale, som skal præsenteres for Den administrative styregruppe for sundhedsaftaler. Udviklingsgrupperne Der oprettes en udviklingsgruppe for hver af regionens fælles patientuddannelser. Udviklingsgrupperne vil have til opgave at udvikle nye, monitorere og revidere eksisterende patientuddannelser. Det vil f.eks. være udviklingsgruppernes opgave at gennemgå resultaterne fra den fælles evalueringsdatabase og revidere de fælles patientuddannelser ud fra disse resultater sammenholdt med kommunernes erfaringer med at afholder patientuddannelserne. Udviklingsgrupperne vil efter udvikling eller revision af patientuddannelserne sende dem videre til vurdering i den koordinerende enhed, som bringer patientuddannelserne til godkendelse i den administrative styregruppe for sundhedsaftaler. Revisionen af patientuddannelserne skal foregå med jævne mellemrum, f.eks. hvert 2. år. Det kan være hensigtsmæssigt, at kadencen følger revisionen af forløbsprogrammerne. Udviklingsgrupperne kan dog godt mødes oftere ved behov for at drøfte diverse problemstillinger. Deltagerne i udviklingsgrupperne skal være repræsentanter fra forskellige kommuner, regionen og evt. praktiserende læger med en fordeling på henholdsvis 80:10:10. Denne fordeling er valgt, da kommunerne har den udførende funktion, mens region og praktiserende læger blot skal have medindflydelse på resultatet. Antal deltagere i udviklingsgrupperne besluttes af KKR. Det vil være naturligt, at udviklingsgrupperne for de obligatoriske patientuddannelser er større end for mindre diagnosegrupper, da flere sandsynligvis vil ønske medindflydelse på resultatet. En udviklingsgruppe skal dog som minimum bestå af fem personer (inklusiv repræsentant fra region og evt. praktiserende læge). Regionen forbeholder sig dog ret til i konkrete tilfælde at vurdere, om der yderligere skal være repræsentanter fra regionens Center for Kvalitet og Udvikling og/eller relevant klinisk sygehusafdeling. 80 % af deltagerne i udviklingsgrupperne skal have deltaget i Uddannelsen i sundhedspædagogik eller have tilegnet sig tilsvarende kompetencer fra anden uddannelse. Dermed sikres, at alle udviklingsgruppedeltagere har den samme sundhedspædagogiske forståelse. Ud over ovennævnte organisering står det kommunerne frit for at nedsætte samarbejdsgrupper med nabokommuner og relevante sygehuse for at optimere samarbejdet mellem sektorerne. Indhold på patientuddannelserne Som tidligere nævnt er der pt. udarbejdet beskrivelser af otte diagnosespecifikke kursusforløb. Disse beskrivelser kan ses på Region Sjællands hjemmeside og betragtes som første generation af fælles patientuddannelser. Uddannelsesforløbene har som mål at øge deltagernes empowerment og evne til at håndtere et liv med kronisk sygdom. For at nå dette mål er patientuddannelserne udviklet som en kombination af vidensformidling, vidensdeling, fysisk træning samt mulighed for, at deltagerne indbyrdes kan dele deres hverdagserfaringer og netværke med hinanden. Hvorvidt patientuddannelserne skal indeholde et større fokus på deltagernes ressourcer og en højere grad af deltagerinvolvering end de nuværende fælles patientuddannelser lægger op til, vil være op til udviklingsgrupperne. 3

4 Ligeså vil det være op til de kommende udviklingsgrupper at afgøre, hvorvidt patientuddannelserne skal indeholde et større fokus på at forankre en sundere livsstil i hverdagslivet, anvendelse af praktiske øvelser, fysisk aktivitet, større fokus på inddragelse af lokalområdet osv. Første generation af patientuddannelser angiver ikke noget fast pensum, men har fastlagte temaer. Under hvert tema er der nævnt eksempler på emner, som man kan tale om under det pågældende tema. Eksemplerne er medtaget for at give nye undervisere, borgere og praktiserende læger osv. mulighed for at danne sig et indtryk af indholdet på patientuddannelserne. Det vil være op til de enkelte udviklingsgrupper at afgøre, hvorvidt strukturen med fastlagte temaer ønskes fastholdt, eller om den skal ændres til en mere løs og åben struktur. Fleksibilitet og afvigelse i forhold til minimumsstandarden i de fælles patientuddannelser: Overordnet skal den borger, som tilmelder sig en diagnosespecifik regional patientuddannelse, som minimum tilbydes det indhold, der står beskrevet i den pågældende patientuddannelse. Det gælder både de teoretiske moduler og de fysiske træningsmoduler. Den enkelte kommune kan dog afvige fra minimumsstandarden, som er beskrevet for de enkelte patientuddannelser i forhold til følgende elementer: Det vil være op til den enkelte kommune at tilbyde patientuddannelsen på tidspunkter, som passer til lokale forhold Der må godt tilbydes diagnosespecifikke patientuddannelser på tværs af diagnoser, hvis det blot sikres, at minimumkravene for den enkelte diagnosegruppe er opfyldt i henhold til beskrivelsen af den pågældende diagnosegruppe Der må godt tilbydes løbende optag på holdende, hvis det fungerer bedre efter lokale forhold Der må godt tilbydes en patientuddannelse, som er mere omfattende, end hvad minimumsstandarden angiver Der må godt tilbydes supplerende tilbud, ud over hvad minimumsstandarden angiver f.eks. yderligere træning, rygestopkurser, diætistvejledning osv. Der kan afviges fra deltagerantal, men det er dog vigtigt at være opmærksom på, at holdene kræver en vis størrelse for at opnå en optimal gruppedynamik Hvor det vælges at afholde de enkelte moduler, vil være op til den enkelte kommune, dog skal tilgængelighed for alle deltagere sikres. Det vil være op til den enkelte kommune at afgøre, hvorvidt den enkelte deltager skal følge hele forløbet eller kun dele af det. Der kan ikke afviges fra minimumstandarden i forhold til følgende elementer i de fælles patientuddannelser: Der kan ikke afviges fra patientuddannelsens omfang (antal timer) og indhold (sammensætning af træning og teori) Hvis en patientuddannelse f.eks. beskrives som varende 8 kursusgange af 2½ times varighed, skal deltagerne som minimum tilbydes 20 timers undervisning med det indhold, der er beskrevet. Hvis den enkelte kommune vælger at have en anden fordeling af timerne, antallet af kursusgange eller vælger at have f.eks. tema 1 og 4 på samme modul frem for tema 1 og 2 (som der lægges op til i beskrivelsen) vil det være tilfredsstillende Der kan ikke afviges fra målgruppe, deltagelseskriterier og retningslinjer for henvisning til patientuddannelsen. Det skal her nævnes, at ovenstående rammer for fleksibilitet og afvigelser lige som patientuddannelserne vil blive revideret jævnligt, således at det sikres, at der fortsat arbejdes mod flere fælles patientuddannelser. Denne revision gennemføres af den koordinerende enhed. Sundhedspædagogik 4

5 Kommunerne forpligter sig til af følge Principper for en sundhedspædagogik, således at alle patientuddannelserne er baseret på det samme sundhedspædagogiske grundlag. Hvis indholdet i Principper for en sundhedspædagogik ønskes ændret, skal der nedsættes en udviklingsgruppe, som kan revidere disse. Krav til undervisere på patientuddannelser Det fremgår under de enkelte moduler på de fælles patientuddannelser, hvilken faggruppe der underviser på forløbet. Den fagspecifikke undervisning varetages af fagpersoner, som er uddannede inden for området eller på anden måde er kvalificeret til at varetage undervisningen. Desuden skal underviseren inden for området have specialkompetencer inden for det fagområde og den diagnosegruppe, som han/hun underviser. På sigt vil det være optimalt, at alle undervisere på patientuddannelserne har gennemgået uddannelsen i sundhedspædagogik eller på anden måde har opnået tilsvarende kompetencer inden for sundhedspædagogik, således at Principperne for en sundhedspædagogik følges i praksis. Desuden skal underviserne være fagligt kvalificerede til at varetage undervisningen. At underviserne kan opfylde disse kompetencekrav er vigtigt i forhold til at sikre kvaliteten af patientuddannelserne. Kommunerne kan afvige fra disse kompetencekrav i følgende tilfælde: Hvis ikke alle undervisere i kommunen har gennemgået uddannelsen i sundhedspædagogik eller lignende, vil det vigtigste være, at den gennemgående underviser har tilegnet sig disse kompetencer. Hvis det af kommunen vurderes, at en anden faggruppe kan varetage undervisningen inden for et givet område frem for den faggruppe, som er beskrevet i patientuddannelsen, vil dette være acceptabelt. Det vil være op til den enkelte kommune at afgøre, i hvilket omfang frivillige ønskes inddraget i undervisningen. Det vil i nogle tilfælde være nødvendigt at inddrage undervisere med specialistkompetencer. I denne forbindelse vil det være hensigtsmæssigt at oprette en oversigt over potentielle undervisere, således at disse oplysninger er tilgængelige for alle kommuner. En sådan oversigt kan oprettes på Kompetenceudvikling Uddannelsen i sundhedspædagogik bør fremover tilbydes, således at nye undervisere kan tilegne sig de sundhedspædagogiske kompetencer, der kræves for at kunne undervise på patientuddannelserne. Desuden er det vigtigt at være opmærksom på den faglige kompetenceudvikling af underviserne. Det skal i den forbindelse afklares, hvor mange hold om året, der vil være behov for at udbyde. Det kan desuden overvejes at tilbyde kurser af kortere varighed f.eks. i Den motiverende samtale eller lignende, hvor undervisere kan specialisere sig i sundhedspædagogiske metoder eller genopfriske deres sundhedspædagogiske kompetencer. Undervisningsmateriale Det undervisningsmateriale, som udvikles i overensstemmelse med Principper for en sundhedspædagogik, skal i videst muligt omfang uploades til således at alle kan få glæde af materialet. Det vil være udviklingsgruppernes opgave at kvalitetssikre det undervisningsmateriale, som er blevet uploadet. Beskrivelse af målgruppe og procedurer for henvisning til patientuddannelser For nogle patientgrupper skal der foregå en stratificering, og for særligt sårbare patienter kan uddannelsesforløbene ske i tæt samarbejde med sygehusene. Uddannelsernes indhold og ni- 5

6 veau samt afgrænsning af, hvilke patientgrupper tilbuddene gælder, skal tydeligt fremgå. Dette arbejde koordineres af udviklingsgrupperne. Det vil derudover være op til udviklingsgrupperne at udarbejde forslag til at beskrive og afgrænse målgruppen, såvel som hvem der kan henvise til patientuddannelserne. Ligeledes er det udviklingsgruppernes opgave at sikre, at målgruppebeskrivelser og henvisningsprocedurer stemmer overens med fremtidens forløbsprogrammer. Visionen er, at så mange borgere som muligt skal tilbydes en patientuddannelse. Endvidere er visionen, at borgere så vidt muligt selv kan vælge, hvor han/hun geografisk ønsker at deltage på en patientuddannelse. Ansvar for kommunikation og formidling Det vil være den enkelte kommunes ansvar at udarbejde informationsmateriale, der beskriver patientuddannelsens konkrete udformning lokalt. KKR vil være ansvarlig for at have overblik over, hvilke patientuddannelser der udbydes i regionen. Det skal afklares, om andre formidlingskanaler (f.eks. Helbredsprofilen) kan anvendes til at udbrede kendskabet til patientuddannelser. De involverede parter forpligter sig desuden til at arbejde med tiltag for at sikre, at den læring, som patienten opnår gennem forløbet, fastholdes og kommer patienten til nytte på længere sigt. Denne vinkel kan f.eks. tænkes ind i samarbejde med patientforeninger. Monitorering, evaluering og effektmåling af patientuddannelserne Der skal udvikles en fælles evalueringsmetode, som skal være med til at kvalitetssikre patientuddannelserne. En vigtig del af kvalitetssikringen er monitorering, og regionen vil i samarbejde med kommunerne trække på eksisterende erfaringer og indgå i et samarbejde med f.eks. andre regioner, som gennem flere år har været i færd med at udvikle databaser til dette. Evalueringsmetoden skal kunne evaluere det enkelte forløb i forhold til kvantitative data, såvel som deltagernes subjektive oplevelse af forløbet (kvalitative data). Endvidere skal det være muligt at monitorere effekten af patientuddannelserne over tid. Evalueringsmodellen skal desuden give mulighed for at tilføje afvigelser fra de fælles patientuddannelser og kommunernes egne patientuddannelser, således at der er mulighed for at monitorere effekten af både fælles og lokale patientuddannelser. Dette vil give mulighed for at udvælge og implementere den form og det indhold, der synes at have den største effekt. Tidsplan halvår 2. halvår Afprøvning af 1. generation fælles patientuddannelser Udvælgelse og forberedelse af implementering af evalueringsmetode Uddannelse i sundhedspædagogik (7 hold) Der indhentes undervisningsmaterialer fra de kommuner, som afprøver 1. generations fælles patientuddannelser. Disse undervisningsmaterialer uploades til: Udvælgelse og nedsættelse af udviklingsgrupper for hver diagnosegruppe. 6

7 halvår 2. halvår Revision af 1. generation fælles patientuddannelser, Udvikling og udarbejdelse af 2. generations fælles patientuddannelser. Implementering af 2. generations fælles patientuddannelser. Implementering af evalueringsmetode Uddannelse i sundhedspædagogik (2 hold) Der oprettes eventuelt en oversigt over undervisere med specialist kompetencer på 7