Center for Ejendomme og Teknisk Service. Distrikter

Transkript

1 Center for Ejendomme og Teknisk Service Distrikter 1

2 Distrikter i Ejendomsservice Dette oplæg præsenterer 2 modeller for distriktsinddeling Modellerne er udarbejdet på baggrund af drøftelser af tidligere oplæg i en gruppe bestående af: Skoleleder Medarbejder fra Rådgivning og Renovering Teknisk service medarbejder fra skoleområdet Teknisk service leder fra skoleområdet Teknisk service chef fra ældreområdet Leder af Ejendomsservice 2 konsulenter fra implementeringssekretariatet 2

3 Udgangspunktet for distriktsorganiseringen Distriktsorganiseringen tager udgangspunkt i det overordnede værdisæt for CETS (næste slide) samt en række principper (se slide 5) Organiseringen af distrikterne skal godkendes i Økonomiudvalget. 3

4 4

5 Principper for distriktsorganiseringen Sikker drift fra begyndelsen Nærhed til institutionerne Alle institutionsledere skal, så vidt muligt, have kontaktflade til ét distrikt én indgang Det tilstræbes at distrikterne bliver tilnærmelsesvist ens i forhold til opgavetyngde Der tages udgangspunkt i nuværende strukturer og geografiske opdelinger af kommunen. De 13 lokalområder fra kommuneplanen Skoledistrikterne Daginstitutionerne 5

6 Forbehold Distrikterne er udarbejdet på baggrund af bygningsmassen Grønne områder og matrikelareal er ikke medtaget De skitserede modeller skal give et billede af organiseringen, modellerne er ikke en liste af alle bygninger og matrikler i de enkelte distrikter 6

7 Idrætsområdet Idrætsområdet bliver et selvstændigt distrikt af Ejendomsservice. Der ydes i dag teknisk service til enkelte selvejende haller, hvorfor disse medtages i distriktsoplægget 7

8 Arbejdsgruppens anbefaling Arbejdsgruppen Ejendomsservice anbefaler model B Anbefalingen af model B skyldes, at: Der i højere grad kan være sikker drift fra 1. januar 2014 Der tages hensyn til de forskelle der er mellem Børn og Ungeområdet og Social og Ældreområdet 8

9 Distriktsmodeller Der præsenteres i det efterfølgende 2 modeller I distrikterne skal medarbejdernes individuelle kompetencer sættes i spil I distrikterne kan der etableres samarbejde med servicepartnerskaber 9

10 Kommunens lokalområder med bygningsmasseangivelse 10

11 Model A Model A bygger på kommunens lokalområder og er således tæt knyttet til geografi Distrikt 1 Rantzausminde og Vestre Bydel Distrikt 2 Vester Skerninge og Stenstrup Distrikt 3 Nordlige Bydel og Tved Distrikt 4 Østre bydel og Thurø Distrikt 5 Tåsinge Distrikt 6 Skårup, Gudme, Hesselager Distrikt 7 Centrale bydel og øer Distrikt 8 Idrætsområdet Ledelse Fordele 8 distriktsledere/servicekoordinatorer Der etableres ledelsessamarbejde på tværs af to distrikter Mindre distrikter med lille afstand fra CETS til institution Lille forskel på distrikternes bygningsmasse Stordriftsfordel ved at tænke på tværs af nuværende strukturer Ulemper Enkelte børnehuse går på tværs af distrikterne, så der vil være enkelte børnehuse der er fysisk placeret i distrikt X der skal serviceres af distrikt Y. Der skal således laves aftaler om enkelte bygninger, på tværs af distrikter. 11

12

13 Model A 7 geografiske distrikter 13

14 Model B Model B bygger på skoler og daginstitutioners distriktsinddeling Distrikt 1 Stokkebækskolen, Skårup skole, Østerdalen samt enkelte andre bygninger Distrikt 2 Ørkildskolen, administrationsbygninger samt enkelte andre bygninger Distrikt 3 Tved skole, Nymarkskolen, Thurø skole, Byhaveskolen, Børnebyøster samt enkelte andre bygninger Distrikt 4 Issøskolen, Vestermarkskolen, Egebjerg samt enkelte andre bygninger Distrikt 5 Rantzausminde skole, Vestre skole, Vesterlunden samt enkelte andre bygninger Distrikt 6 Tåsingeskolen, Sundet samt enkelte andre bygninger Distrikt 7 Social og Ældre Distrikt 8 Idrætsområdet Ledelse 8 distriktsledere/servicekoordinatorer Der etableres ledelsessamarbejde på tværs af distrikter Fordele Sikker drift fra 1. januar denne model giver mindre organisatoriske forandringer idet distrikterne er bygget op om Børn og Unge, Social og Ældre samt Idrætsområdet Imødekommer at det er forskellige borgergrupper der benytter bygningerne i distrikterne Imødekommer de forskelligheder der er mellem Børn og Unge samt Social og Ældre, fx, at: Det er forskellige borgergrupper I Social og Ældre knytter der sig særlige kompetencer til syning af lejligheder I Social og Ældre færdes medarbejderne i borgernes eget hjem På Børn og Ungeområdet kræves børneattester Lille forskel på opgavetyngde i distrikterne Nærhed i centraliseringen Imødekommer den forskel der er på opgavetyngden over året Små distrikter med lille afstand fra CETS til institution Ulemper Mindre indsigt i bygninger og mindre fleksibilitet på tværs af Børn og Unge, Social og Ældre samt Idrætsområdet Stort behov for koordination på tværs af distrikter for at sikre stordriftsfordele 14

15