Optimal etablering af roer og vårsæd

Transkript

1 Plantenyt nr. 5 den 16. februar Optimal etablering af roer og vårsæd - Miljøordninger Leveringsret Kurser og møder - Drænkursus Optimal etablering af roer og vårsæd Værdien af et godt såbed i korn kan være større end værdien af øget kvælstof tilførsel på 30 kg N. Vårsæd: Tilpas udsædsmængde efter TKV og såtid Sukkerroer: Kalkulér aldrig med nedbør umiddelbart efter såning placer roefrøet i fugtig jord Planteavlskonsulent Charlotte Hansen Telefon Mail: chh@dlsyd.dk Foråret nærmer sig, og det er nu tid til at få klargjort såsæt og gødningsudstyr. Foråret står for døren i marts måned, og kan byde på tidligt forår selvom markerne er meget vandfyldte lige pt. Et godt såbed til sukkerroer og vårsæd er afgørende for optimale vækstbetingelser igennem vækstsæsonen, og er samtidig en forudsætning for høje udbytter. Ved et tidligt forår er det vigtigt at have tålmodighed og vente til jorden er ordentlig tør. Et par dage for tidligt, kan koste udbytte i sidste ende. Ved tidlig såning er det ligeledes vigtigt at få tilpasset udsædsmængden i forhold til såtidspunkt. Vær særlig opmærksom på at få tilpasset udsædsmængden i forhold til tusindkornsvægten. Såbed Tilberedningen af såbedet bør ske når jorden er tjenlig. Bearbejdes jorden for tidligt, inden den er tilstrækkelig tør, komprimeres jorden. Det medfører iltfattige forhold i såbedet, der kan føre til dårlig rodvækst og manglende næringsstofoptagelse. Typiske symptomer på for tidlig jordbearbejdning ses i foråret som gule planter med forsinket vækst. Generelt bør såbedstilberedningen gennemføres med færrest mulige overkørsler for at mindske risikoen for komprimering og for at undgå udtørring af jorden. Anvend lavest muligt dæktryk. Hvis det er nødvendigt med flere harvninger, skal man gradvist øge harvedybden fra første til sidste harvning.

2 En forudsætning for ensartet sådybde og fremspiring er jævne marker. I et godt såbed kan såsæden placeres på en fast bund af fugtig jord og dækkes af en luftig og velstruktureret overjord. Det kræver altså, at jorden har den rette fugtighed, struktur, partikelstørrelse, samt korrekt sortering af partiklerne ned gennem såbedets profil. Bl.a. kan optagning af sukkerroer under ugunstige forhold året før være med til at give ekstra udfordringer i forbindelse med tilberedning af såbed til vårbyg. Sukkerroer Etablering af sukkerroer i for tør jord giver uens fremspiring, hvis ikke der kommer lidt nedbør umiddelbart efter såning. Jordfugtigheden skal kontrolleres løbende, og der bør ikke harves mere op, end såmaskinen kan følge med. Specielt i år med kraftig blæst fra øst kan jorden meget nemt tørre ud og under sådanne forhold, skal man derfor være særlig opmærksom på at holde på jordfugtigheden. Billede 1. Dårlig etableret vårbyg. Såtid Korn, ærter og bælgsæd (vårbyg, havre og vårhvede) spirer med fuld spireevne ved temperaturer lige over frysepunktet, og kimplanterne tåler nogen kulde. Vårraps, sennep og ræddike bør ikke etableres, før der er en vis varme i jorden, dvs. typisk efter 1. april. Der er stærkt begrænsede muligheder for anvendelse af ukrudtsmidler i vårraps. Det er derfor meget vigtigt at så i et varmt og veltilberedt såbed, som sikrer en hurtig fremspiring, der medvirker til en god konkurrence over for ukrudt. Majs bør ikke etableres før jordtemperaturen er omkring 8-10 C. Sukkerroer bør etableres når jorden er tjenlig medio marts. Meget tidlig såning øger samtidig risiko for stokløbning, som vi så i mange marker i Det er ikke alene den tidlige såning, men de efterfølgende vejrforhold, der afgør, om der kommer flere stokløbere. I sæsonen faldt tidlig såning sammen med uheldige vejrforhold, som gav de mange stokløbere. Dyrkes flere sorter, bør sorter med høj tendens til stokløbning sås til sidst. 2

3 Tidlig såning kan også give lavere plantetal, pga. større risiko for køligt vejr efter såning og under fremspring. Forhold som nattefrost, mus og fugle, der spiser roefrøene, kan resultere i reduceret plantetal. Sådybde Generelt har store frø som regel kraftige spirer og kan klare en større tildækning end mindre frø. Optimale sådybder for vårafgrøder fremgår af tabel 1. Forsøg med sådybder viser, at frø sået 2 cm for højt eller dybt kan medfører en reduktion i udbyttet. Til sammenligning, er det mere end vi ville få ud af en mertilførsel af kvælstof på 30 kg N/ha. Blot for at sætte betydning af såning i perspektiv. Tabel 1. Sådybde og plantetal i vårafgrøder afhængig af såtidspunkt. Afgrøde Sådybde Plantetal og/eller udsædsmængde Marts Primo april Medio april cm 1) Pl./m 2 Pl./m 2 Pl./m 2 Vårbyg Havre Sukkerroer 2-2, Vårhvede Ærter Vårraps Sennep/ræddike ) 1) Øverlig såning ved tidlig etablering, og dybere placering ved sen såning, for at sikrer fugttilgængelighed. 2) Udsædsmængden er i sennep ca. 5 kg/ha primo april, når der sås på 12 cm rækkeafstand. I ræddike er udsædsmængden ca. 6,5 kg/ha. Sukkerroer Optimal plantebestand i sukkerroer er ca planter pr. ha jævnt fordelt. Ensartet og jævn fremspiring opnås ved at roefrøet placeres i fugtig jord og i ens dybde. Roefrøet skal ved tidlig såning og ideelle forhold dækkes af ca. 2 cm jord. Under tørre forhold kan det være nødvendigt at så roerne dybere. Generelt skal roefrø ikke placeres for dybt, hvilket ofte sker, hvor såbedet er harvet for dybt. Roefrø skal placeres på fast bund således, at optagelse af vand sikrer en ensartet fremspiring af både roer og ukrudt. Vårbyg sås i en jævn og ensartet sådybde på 3-4 cm. Det skal sikres, at alle kerner kommer ned i jorden og bliver dækket. Etableres frøene ikke i tilstrækkelig dybde eller på overfladen af jorden, er der risiko for udtørring og manglende spiring. Bygplanter, der er sået for dybt, vil på kimbladsstadiet fremstå som blege planter i forhold til planter sået i optimal dybde. Ærter bør sås i 6-8 cm dybde for at sikre tilstrækkelig med fugtighed til spiring af de store frø. For øverlig såning øger også risikoen for at fugle, især duer, trækker kimplanterne op for at æde frøene. For dyb såning vil kunne resultere i svage kimplanter, hvor planterne efterfølgende vil 3

4 mangle energi, idet frøets næring er brugt op, og bladmassen endnu er for ringe til at opsamle energi til vækst. Udsædsmængde I tabel 1 er angivet optimalt plantetal i vårsæd afhængigt af såtidspunkt. Udsædsmængder i forhold til TKV og fremspiringsprocent fremgår af tabel 2. I vårbyg er der i gennemført forsøg med udsædskvalitet, som viser, at såning af kerner under 2,2 mm resulterer i et udbyttetab på 2-3 hkg pr. ha i forhold til udsåning af kerner over 2,2 mm. Ærter kan have en meget varierende tusindkornvægt, vær derfor specielt opmærksom på beregning af udsædsmængden. Udlæg af græsfrø: Ved udlæg af hvidkløver/ engrapgræs, strandsvingel eller plænetyper af rødsvingel bør plantetallet i dæksæden reduceres med pct. i forhold til angivelserne i tabel 1. Den bedste effekt på udlægget opnås, hvis der sås på dobbelt rækkeafstand og endnu bedre, hvis frøgræsset kan placeres midt mellem kornrækkerne. Sås der på dobbelt rækkeafstand reduceres udsædsmængderne yderligere med 5-10%. Tabel 2. Udsædsmængder i kg pr. ha i forhold til tusindkornsvægt (TKV), plantetal og spiringsprocent i vårsæd. Plantetal Spiringspct TKV Tabel 2: Udsædsmængder i kg/ha i forhold til TKV, plantetal og spiringsprocent i vårsæd. TKV = tusindkornsvægten (= vægten af 1000 frø i gram), som angivet på sækken eller optalt og beregnet selv. Markspiring afhænger selvfølgelig af såsædens spireevne men i høj grad også af såbedets kvalitet. Har man det helt perfekte såbed anvendes såsædens spireevne ukorrigeret (se sækken), er såbedet middel- godt, fratrækkes 5%. 4

5 Er man nødt til at stille sig tilfreds med et dårligere såbed fratrækkes %. Har man ingen oplysninger om såsædens spireevne, kan man for sund udsæd regne med en spireevne på %. Er egen udsæd ikke velrenset forøges udsædsmængde med %. I nyere landsforsøg fandt man spireprocenter i praksis, som varierede fra 60 til 95 %. Den nøjagtige udsædsmængde, afhængig af tusindkornsvægten (TKV), kan beregnes ud fra formlen: Normalt er markspiringsprocenten omkring 85 pct., der er mindre end laboratorieprocenten, som er den, der er angivet på såsædssækkene. Eksempel på beregning, vårbyg: Plantetal ved sådato sidst i marts: 250 pl./m 2 (aflæses i tabel 2). TKV = 52, Markspiring = 85 pct. 52 * 250 / 85 = 153 kg/ha udsædsmængde Miljøordninger under den direkte arealstøtte Der kan søges tilskud til pleje af græs- og naturarealer Der kan søges økologisk arealtilskud Planteavlskonsulent Kristian Arnold Bang Davidsen Telefon Mail: kbd@dlsyd.dk Miljøordninger i 2016 Med EU's landbrugsreform i 2015 blev der kraftigt reduceret i antal af miljøordningerne under den direkte arealstøtte. I 2016 vil der ligesom 2015 kun være muligt at søge Pleje af græs- og naturarealer og Økologisk arealtilskud samt Tilskud til 20-årig fastholdelse af vådområder. De sidste ordning er dog betinget af dine arealer er en del af et Natura 2000-projekt. Pleje af græs og naturarealer Man kan få tilskud til at pleje værdifulde græs- og naturarealer med årlig afgræsning eller slæt. Græsarealer er afhængige af en ekstensiv drift (ingen gødning eller plantebeskyttelsesmidler), hvis biodiversiteten skal sikres og fremmes. Tilskudssatsen afhænger af, hvilken forpligtelse man vælger på arealet, og om tilsagnet kombineres med grundbetaling. Valget gælder for alle 5 tilsagnsår. Tilskud, der kombineres med grundbetaling: kr./ha for pleje med afgræsning 850 kr./ha for pleje med slæt 5

6 Tilskud, der ikke kombineres med grundbetaling: kr./ha for pleje med afgræsning 1050 kr./ha for pleje med slæt Man kan søge om tilsagn til arealer, hvor man kan opfylde plejebetingelser, og som opfylder et af nedenstående krav: 1. Mindst 50 % af marken er beliggende inden særligt udpeget Natura 2000-område til pleje. 2. Marken ligger uden for Natura 2000-område, og marken har en HNV-værdi på 5 eller derover. 3. Mindste 50 % af marken er beliggende inden for Natura 2000-område, og mindst 90 % af marken er en gentegning af et tilsagn til afgræsning. 4. Arealer, som indgår i et vådområde-projekt under Landdistriktsprogrammet. Arealerne vil blive prioriteret i ovenstående rækkefølge, hvis der er ansøgt til et større areal, end der er afsat penge til. I gruppe 2 vil en højere HNV-værdi blive prioriteret frem for en lavere. Markstørrelsen vil udgøre det sidste trin i prioriteringen inden for hver gruppe. Økologisk arealtilskud Som økolog eller ved omlæggelse til økologi kan man søge Økologisk Arealtilskud, Ved omlægning til økologisk jordbrug kan man få et ekstra tillæg i den 2-årige omlægningsperiode. Økologisk arealtilskud består af en basisordning og 3 tillægsordninger: Basistilskud: 870 kr./ha/år Omlægningstillæg: 1200 kr./ha/år Frugt/bær tillæg: 4000 kr./ha/år Kvælstoftillæg: 500 kr./ha/år Der kan vælges flere tillæg oveni basistilskuddet, hvis man opfylder kravene. Det er et krav for at få tillæg, at man også får basistilskud til arealet. Tilsagnsperioden er 5 år. Tilsagnet begynder den 1. september i ansøgningsåret og slutter 31. august fem år senere. Man kan både søge Økologisk arealtilskud og grundbetaling til de samme arealer. Hvis du har arealer med et gammelt tilsagn om omlægningstilskud til økologisk jordbrug, kan man også basistilskuddet, Frugt/bærtillæg og Kvælstoftillæg. Man kan ikke få omlægningstillæg til arealer, hvor man har et gammelt tilsagn til omlægningstilskud. Kraverne til basistilskud til Økologisk arealtilskud er, at: Bedriften er autoriseret til økologisk jordbrug, eller man har søgt om autorisation ved tilsagnsperiodens begyndelse. Man driver tilsagnsarealet som aktiv landmand. 6

7 Tilsagnsarealet er omlagt til økologi, eller omlægningen er begyndt senest ved tilsagnsperiodens begyndelse. Det ansøgte areal er et sammenhængende areal på mindst 0,30 ha. Tilsagnsarealet opfylder kravene til at få støtte under Grundbetalingsordningen. Man kun bruger plantebeskyttelsesmidler og gødning godkendt til økologisk jordbrug. Tilsagnsarealet skal være et landbrugsareal. Hvis bedriften er tilmeldt Register for Gødningsregnskab, må man maximalt bruge 100 kg udnyttet N/ha i gennemsnit på bedriftens harmoniarealer. Man skal opfylde betingelserne i alle 5 tilsagnsår. Orienteringsmødet om leveringsret 2016 DLS afholdt, i samarbejde med Danske Sukkerroedyrkere, et orienteringsmøde i Nykøbing d. 4. februar. På mødet blev orienteret om konsekvenserne af, at man fra 2016 ikke længere kan købe/sælge en leveringsret af sukker. Ved at etablere et dyrkningssamarbejde, er det muligt at fastholde et ejerskab hos en bortforpagter i Men herefter er det stadig uklart, hvad der skal ske. Planteavlschef Bo JM Secher Telefon Mail: bms@dlsyd.dk 140 landmænd deltog i orienteringsmødet d. 4. februar. På mødet blev de gældende regler gennemgået, og Danske Sukkerroedyrkere pegede på, at etablering af et dyrkningssamarbejde mellem en bortforpagter og en forpagter kunne være en mulighed for at bevare ejerskabet til en dyrkningsret hos bortforpagter frem til Da den nugældende brancheaftale udløber i 2016, og da der endnu ikke er aftalt en ny for 2017, er det endnu uklart, hvorledes betingelserne vil blive fra Det er Nordic Sugars oplæg, at retten bortfalder og at det herefter er Nordic Sugar som fordeler en dyrkningsret, såfremt ejeren ikke selv står for dyrkningen. Der er udarbejdet et referat fra mødet, som kan læses på DLS hjemmeside: eller direkte: DLS har udfærdiget en skabelon for sådan en aftale. Den er pt ved at blive godkendt af Nordic Sugar og Danske Sukkerroedyrkere, og så snart der er sagt god for den, vil den blive lagt på vores hjemmeside. 7

8 I særlige tilfælde kan det være en fordel at indgå et sådant dyrkningssamarbejde. Men i de fleste og helt almindelige bortforpagter/forpagter relationer vil aftalen blot skubbe ejerskabet et enkelt år, og ikke nødvendigvis ændre ved forholdende som vil være gældende fra Fristen for at overdrage leveringsretter er efter et møde d. 3. februar blevet skubbet til d. 31. marts. Der vil måske komme afklaringer inden denne dato. Møder og kurser vinteren 2016 Planteavlsafdelingen tilbyder denne vinter en række kurser, møder og workshops. 3 lokale planteavlsmøder i regionen d. 23. og 29. februar og d. 3. marts Drænkursus som går i dybden d. 24. februar Kursus om Farm-Tracking og MarkMobile d. 3. marts Planteavlschef Bo JM Secher Telefon Mail: bms@dlsyd.dk Maltbygworkshop d. 12. februar Opdateringskursus til sprøjtecertifikat d. 4. marts Planteavlsafdelingen har denne vinter valgt at øge aktivitetsniveauet (tro det om du vil!) vedr. kurser og møder. Vi afholder derfor særlige kurser og en række planteavlsmøder lokalt i vores region. Fredag d. 12. februar afholdt vi en maltbygworkshop sammen med Danish Agro. 55 landmænd deltog, og vi og deltagerne fik en spændende dag med fokus på maltbyg. Startende på malteriet i Ørslev, og sluttende på Udby Kro. Jordens egnethed til dyrkning er en af de vigtigste faktorer for at opnå gode og sikre udbytter. Dræning er derfor afgørende for succes i vores område. Vi afholder derfor et drænkursus d. 24. februar med det formål at gå helt i dybden med forhold omkring dræn, dræning og deres vedligehold. Se mere sidst i dette nyhedsbrev. For at samle op på det nyeste inden sæsonen starter har vi i år valgt at tilbyd 3 korte lokale planteavlsmøder. Vi vil her præsentere nye midler, samt samle op på gødskning, planteværnsstrategier, vækst-regulering samt andre forhold som kan være gældende i denne sæson. Møderne afholdes i henhv. Holeby, Nykøbing/Toreby og Damme Kro. FarmTracking er en ny app, som flere har valgt at benytte til at registrer direkte i MarkOnline. Vi afholder derfor et kursus i dette program og MarkMobile, sammen med SEGES d. 3. marts i Holeby. 8

9 Endelig er der til tilbage vores opdateringskurser vedr. sprøjtecertifikat. Der har desværre været lidt uklarhed om, hvem kurset udbydes sammen med, men det er nu afklaret, og vi kan tilbyde et kursus d. 4. marts. Derudover planlægger vi et kursus i maj, og et kursus i juni. Oversigt over kurser og møder: Planteavlsmøde: 23. februar kl Sofiehøj, Holeby. Drænkursus: 24. februar kl DLS Ø. Toreby Planteavlsmøde: 29. februar kl DLS Ø. Toreby FarmTracking: 3. marts kl Sofiehøj, Holeby Planteavlsmøde: 3. marts kl Damme Kro, Møn Opdateringskursus sprøjtecertifikat: 4. marts kl Sofiehøj, Holeby Tilmelding på DLS hjemmeside: For opdateringskurset, først fra d. 20. februar på Drænkursus DLS afholder drænkursus onsdag den 24. februar kl. 9:00 til 15:00. På kurset vil der være indlæg omkring: Betydning af dræning v. Kasper Jakob Jensen, ph.d.-studerende, KU (Landbohøjskolen) Projektering af drænanlæg v. Robert Nøddebo Poulsen, Agrohydrologen.dk Praktisk dræning v. J.J. Maskinstation Vedligeholdelse af dræn samt læsning af drænkort v. Kjeld Morel Om eftermiddagen er der felttur til et aktuelt dræningsprojekt, hvis vejret tillader dette. Forplejning: Der serveres frokost, kaffe og kage. Tidspunkt: 24. februar 2016 kl. 09:00-15:00 Sted: Agrovej 1 Pris: 300 kr. ekskl. moms pr. person Kontaktperson: Bo JM Secher eller Kristian Bang Davidsen Tilmelding: På hjemmesiden dlsyd.dk eller ved henvendelse til receptionen på DLS senest 22. februar 2016 tlf