Muligheder for at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse

Transkript

1 Muligheder for at nedbringe antallet af borgere på ledighedsydelse

2 Disposition Hvad ved vi? Om ansatte i fleksjob Om personer på ledighedsydelse Om førtidspensionister i skånejob Om den nye fleksjobaftale Om forsøg med anden aktør i fleksjobformidling Hvad giver det af udfordringer? Hvad giver det af muligheder? 2

3 Baggrund Fleksjobordningen oprettet 1. januar 1998 Løbende justeringer 2001 ifm. FØP-reform: skærpede visitationskrav, fleksydelse, selvstændige, 1/3 løntilskud bortfaldt 2006 bl.a. skærpede visitationskrav (dokumentation), hyppigere kontaktforløb og rådighedsvurderinger April 2006 Godt i fleksjob (små selvstændige) Godt afventer fleksjob på LY Nyere undersøgelser ( el. Personer, der afventer fleksjob 2005 Ansatte i fleksjob, 2006 Førtidspensionister i løntilskudsjob, 2005 Forsøg med andre aktører til fleksjobformidling,

4 Ansatte i fleksjob - fastholdte Høj trivsel (96 % er tilfredse/meget tilfredse) Uddannelsesniveau ligner de beskæftigede (30 % kun folkeskole) Arbejdsopgaver som før (12 % skiftet til helt nye opgaver) Udviklingsmuligheder som før for flest (63 % samme) Fordeling på virksom. stør. som beskæftigede Fleksjob ligner mere og mere ordinære deltidsjob 10 % psykisk sygdom som årsag Meget sjældent drøftelse af alternativer (68 % ikke) I 41 % er arbejdsgiveren forslagsstiller 4

5 Ansatte i fleksjob - indslusede Høj trivsel (96 % tilfredse/meget tilfredse) Uddannelsesniveau lavere - som de ledige generelt (40 % kun folkeskole) 63 % er skiftet til helt nye arbejdsopgaver (især kortuddannede, bl.a. til servicejob) Overvægt i små virksomheder (75 % mod 52 % af de beskæftigede generelt) 16 % psykisk sygdom som årsag Ventetiden kort (33 % over ½ år, de 11 % over 1 år) Afbrydelse 1/5 indslusede har haft flere fleksjob 33 % har selv fundet jobbet (60 % kommunen) 5

6 Personer på ledighedsydelse Ventetid (45 % over 1 år) Motivation falder over tid (80 % en god idé ved godkendelse, 50 % nu) ¼ af alle på LY mener, førtidspension er rette løsning Uddannelsesniveau lavt 48 % kun folkeskole 20 % psykisk sygdom (er yngre, uddannede) Timetal i fremtidigt fleksjob vurderes lavt (78 % under 20 timer, de 19 % under 10 timer) 37 % har været ansat i fleksjob 55 % har selv kontaktet arbejdspladser, de 22 % flere end 3 arbejdspladser 6

7 Førtidspensionister i løntilskudsjob Høj trivsel (99 % er tilfredse/meget tilfredse) Laveste uddannelsesniveau 58 % kun folkeskole 75 % på små virksomheder Stigning på de private arbejdspladser ½ ml. 10 og 20 timer/uge, ¼ ml. 20 og 30 t. 31 % har haft flere løntilskudsjobs 21 % har psykiske sygdomme 29 % har selv fundet jobbet (47 % kommunen, 12 % familie/venner 7

8 Ny fleksjobaftale 2007 Visitationen skal blive bedre Dokumentation for godkendelse Kommunerne kan miste refusion i 3 år Ledigheden skal ned Ret og pligt til individuelt kontaktforløb 6 ugers selvvalgt uddannelse Brug af andre aktører efter 6 mdr. og efter 12 mdr. Ret til mentor Revurdering efter 12 mdrs. ledighed Kommunerne mister refusion efter 18 mdrs. ledighed 8

9 Brug af andre aktører Forsøg: 240 borgere, 4 kommuner, 4 andre aktører Min. ½ år på ledighedsydelse Efter 1 års projekt ¼ er kommet i fleksjob (ca. dobbelt så mange som på landsplan) 6 ud af 10 ansat i små private virksomheder Kommuner og andre aktører ca. lige gode Det, der virker, er håndholdt indsats Knap ¼ på førtidspension eller på vej i førtidspension Oprydningsfase 9

10 Udfordringer og muligheder

11 Fleksjobordningens grænseflader Fastholdelsesfleksjob Ordinær beskæftigelse Førtidspension Indslusningsfleksjob Ledighedsydelse Opstramninger på sygedagpengeområdet Opstramninger i tilkendelser til førtidspension Præcedens for afprøvning i fleksjob før en førtidspension Manglende viden om muligheder for skånejob til førtidspensionister Fleksjob som alternativ til ordinær deltidsbeskæftigelse Fleksjob som alternativ til aftalebaserede skånejob uden offentligt løntilskud Fleksjob som alternativ til arbejdsmiljøforbedringer Fleksjob som alternativ til seniorordning 11

12 Udfordringer Fleksjobordningen er et populært arbejdsmarkedspolitisk redskab Ordningens succes kan medføre udgrænsning af de svageste godkendte (med voksende fleksjobledighed til følge) Ordningen udfordrer vores rummelighedsforståelse - indsnævring af normaliteten på ordinære arbejdsmarked - bliver en seniorordning og en løsning på arbejdsmiljøproblemer Sikre fleksjobområdets fortsatte udvikling Mobilitet mulighed for jobskifte/udvikling især de yngre Arbejdsevne ikke altid permanent nedsat peger på opfølgning 12

13 I Person A. Kompetencer B. Helbredsmæssige ressourcer C. Motivation Vejen til fleksjob F L E K S J O B M A T C H II Arbejdsplads A. Kompetence-behov B. Muligheder for skånehensyn C. Motivation / Socialt engagement III Lovgivning Kommunal indsats Organisering, ressourcer og metoder

14 Muligheder for at nedbringe ledighed Oprydningsfase Gennemgang af alle sager, revurdering Håndholdt indsats fra kommuner eller fra andre aktører målrettet ansættelse i fleksjob - Styrkelse af motivation - Styrkelse af kompetencer - Styrkelse af de lediges egen indsats I fremtiden Tidlig indsats efter godkendelse 14