Jeg forstår ikke, hvorfor Mesteren valgte Zakæus.

Transkript

1 Dagbogsbladene De følgende sider printes på groft karduspapir, som efterfølgende krølles sammen og lægges i en balje med en blanding af vand, kaffegrums, soja, cola eller lignende. Når papiret har ligget i det sorte vand et stykke tid, tages det op og tørres på radiatoren. Når det er tørt ligner det gammelt pergament. Siderne rives herefter i stykker, sådan at der bliver et stykke til hver konfirmand.

2 Kapernaum, tolv dage før påskefejringen I dag var byen på den anden ende. Rygtet havde lydt i flere dage, at Mesteren ville komme gennem byen. Fra mit vindue kunne jeg se trængselen nedenfor. Jeg havde besluttet mig for at blive i mit hus, da jeg havde den bedste udsigt fra mit vindue. Pludselig opdagede jeg, at tolderen Zakæus, den lille tykke mandsling, var på vej op i det gamle morbærfigentræ i min have. Jeg tænkte først på at råbe til ham, at han skulle gå hjem til sin toldbod, men bestemte mig så for at lade ham være. Han tog ikke min udsigt. Jeg havde næsten glemt Zakæus, da Mesteren endelig kom. Folk flokkedes omkring Mesteren. Mange ville, at han skulle røre ved dem. Jeg hørte, at en eller anden inviterede Mesteren hjem på et måltid. Men Mesteren standsede lige under mit træ, så op på Zakæus og sagde til ham, at han ville spise hjemme hos Zakæus. Jeg forstår ikke, hvorfor Mesteren valgte Zakæus.

3 Kapernaum, anden dag i fastetiden Dagen begyndte med et stort opløb nede ved fiskerbådene. Jeg gik derned. Det var Mesteren, der var kommet til byen. Han sad lidt fra land i Simons båd og fortalte om Guds rige. Som sædvanlig var mange fattige mennesker stimlet sammen for at høre hans livsalige ord. Men jeg så også mange fiskere i mængden. De var trætte og deres tøj var vådt. De fleste havde været på søen hele natten uden nogen fangst. Mesteren talte roligt og mildt. Jeg holdt mig lidt på afstand, men jeg kunne ikke lade være med at lytte. Hvad er der med denne mester? Da Mesteren havde afsluttet sin fortælling, sejlede han ud sammen med Simon og Andreas. Jeg undrede mig, for de havde også fisket hele natten uden held. Folk gik hjem, men jeg blev på stranden. Ved middagstid så jeg båden nærme sig land. Til min store forundring lå båden tungt i vandet. De havde gjort en fangst uden lige i mands minde. Andreas gav mig syv fisk, som jeg spiste. Jeg bliver vist ikke klog på den mester.

4 Kapernaum, fem dagen efter pinse I dag hørte jeg en utrolig historie. Jeg mødte en lille hyrdedreng, der var på vej ud til sin bror, der allerede var på marken med fårene. Drengen kom løbende i fuld fart nede fra brønden, hvor hans mor og søster hentede vand. Drengen havde nær væltet mig omkuld, så meget fart havde han på. Jeg prøvede at stoppe ham for at spørge, hvad der var på færde. Han råbte, at et af fårene var blevet borte. Han skulle lede sammen med sin bror. Og væk var drengen. Jeg gik ned mod brønden og mødte Levi. Vi fulgtes ad ned til torvet. På vejen talte vi sammen, og Levi fortalte mig en mærkværdig historie. Levi havde hørt Mesteren fortælle om en god hyrde, der havde mistet et får. Hyrden var så optaget af at finde fåret, at han havde forladt hele fåreflokken der var vist næsten hundrede får i flokken for at finde det ene får. Det undrer mig. Hvordan kan Mesteren mene, at et enkelt får, kan være så vigtigt?

5 Kapernaum, tre dage før den store forsoningsdag I dag var alt, som det plejede, indtil efter den sjette time, hvor jeg gik ned til torvet. I skyggen under det gamle oliventræ sad fem af byens ældste og vekslede ord om Mesteren. Det var Ananias, der førte ordet. Han var oprørt. Tidligere på dagen havde han hørt Mesteren tale om, at du skal elske dine fjender og ligefrem vende den anden kind til, hvis nogen slår dig. Ananias mente, at det var tåbelig tale Elias, som også havde hørt Mesterens ord, var af en anden mening. Han mente nok, at der var visdom i Mesterens tale. Og som Mesteren selv sagde: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, ligner en klog mand, der har bygget sit hus på klippen. Men enhver, som hører disse ord og ikke handler efter dem, ligner en tåbe, der har bygget sit hus på sand. Gad vide om Mesteren virkelig mener, at vi skal elske vore fjender?

6 Regler for livet i Kapernaum Livet i vores lille landsby er for det meste fredeligt og godt. Vi har kun få og simple regler, men reglerne respekteres af alle i byen. Derfor er livet godt og konflikterne få. Den første og vigtigste regel er, at vi respekterer hinanden. Vi lytter, når én har noget at fortælle. Vi venter på hinanden og hjælper hinanden, når vi har mulighed for det. Vi har nemlig opdaget, at det som er godt for én, også er godt for os alle. Når der kommer gæster til vores landsby, forventer vi, at de følger de regler, som gælder i byen.