Hedensted Kommune Natur & Miljø Tjørnevej Uldum. Tilladelse til fjernelse af spærring i Egelund Å

Transkript

1 Hedensted Kommune Natur & Miljø Tjørnevej Uldum Natur og Miljø Tjørnevej Uldum T: Kathrine Mortensen Dir: Mob: Kathrine Mortensen@Hedensted.dk Sagsnr P Tilladelse til fjernelse af spærring i Egelund Å Hedensted Kommune meddeler hermed tilladelse efter vandløbsloven 1 og naturbeskyttelsesloven 2 til fjernelse af en spærring i Egelund Å, mellem matrikel nr. 9a og 9b Gramrode By, Rårup. Den nærmere placering af spærringen kan ses på bilag 1 og 2. Udnyttelse af godkendelsen forudsætter udførelse af anlægsarbejder. Anlægsarbejder må ikke påbegyndes før klagefristens udløb. Hvis godkendelsen påklages, må anlægsarbejder ikke påbegyndes, før afgørelse foreligger fra Natur- og Miljøklagenævnet. Er tilladelsen ikke udnyttet indenfor tre år efter tilladelsen er givet, bortfalder denne. Hedensted Kommune er bygherre på projektet der, jf. bekendtgørelse nr af 29. oktober 2012 om tilskud til kommunale projekter vedrørende vandløbsrestaurering, finansieres via tilskud fra NaturErhvervsstyrelsen. Fjernelsen af spærringen forventes udført i Godkendelsen gives desuden på en række vilkår som angivet i det følgende. Ansøgningen I statens vandområdeplan 1.9 Horsens Fjord er det fastsat at spærringen i Egelund Å skal fjernes. Dette skal gøres for at sikre fri passage for vandløbets fauna. Egelund Å, som også kaldes Egelund Mølleå, ligger syd for Rårup i Hedensted Kommune og er på projektstrækningen et privat vandløb omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. 1 Tilladelsen meddeles i henhold til 17 og 37 i lovbekendtgørelse nr af 30. september 2013 om vandløb (Vandløbsloven) og 3 i bekendtgørelse nr af 11. december 2007 om vandløbsregulering og restaurering m.v. 2 Dispensation meddeles i henhold til 65, stk. 3, jf. 3 og 16 i lovbekendtgørelse nr. 870 af 14. juni 2013 om naturbeskyttelse (Naturbeskyttelsesloven). Love, bekendtgørelser og lovbekendtgørelser kan findes på det Fælles Statslige Retsinformationssystem,

2 Spærringen, der ønskes fjernet, består af en mindre, delvist nedbrudt, såkaldt skvatmølleopstemning (jf. Horsens Museum) i beton, der forårsager et styrt på 40 cm. Ved nedbrydningen af stemmeværket fjernes den midterste del af betonkonstruktionen og køres væk. Dette forårsager en vandstandssænkning på op til 15 cm ved selve stemmeværket og kan sænke vandstanden på en strækning op til 15 m opstrøms stemmeværket. På grund af det store fald i vandløbet er der en række mindre, naturlige styrt på de ca. 15 m opstrøms stemmeværket, hvor vandspejlet forventes at blive sænket, som følge af fjernelsen af stemmeværket. Det skal derfor efterfølgende sikres, at der er tilstrækkelig passage for fisk ved disse styrt. Dette gøres ved at fjerne dele af de naturlige styrt eller placere sten ved styrtene for at koncentrere strømrenden på stedet. Det kan desuden blive nødvendigt at udlægge sten på selve stedet, hvor stemmeværket er fjernet for at hæve vandløbsbunden en smule eller koncentrere strømrenden. Stenene tages fra en bunke af marksten langs vandløbsbrinken 15 m opstrøms spærringen. Tilladelse efter vandløbsloven Tilladelse til fjernelse af spærringen i Egelund Å meddeles efter vandløbsloven på følgende vilkår: 1. De afvandingsmæssige hensyn må ikke ændres. 2. Vandløbet må ved anlægsarbejder ikke tilføres flydende eller faste stoffer, der medfører risiko for forurening af vandløbets vand. 3. Hvis der under udgravningen stødes på kulturhistoriske eller arkæologiske spor, skal gravearbejdet stoppes og Horsens Museum tilkaldes. Henvendelse til museet kan ske på telefon eller Fjernelsen af spærringen resulterer i en sænkning af vandspejlet der forventes at berøre en strækning op til 15 m opstrøms spærringen. Der er flere naturlige styrt på denne strækning og det skal efterfølgende sikres at sænkningen af vandspejlet ikke skaber nye spærringer ved disse styrt. Dette gøres ved at udlægge marksten ved styrtene eller nedbryde dele af styrtene, for at koncentrere strømrenden og sikre fri passage. Dispensation efter naturbeskyttelsesloven Dispensation til fjernelse af spærring i Egelund Å meddeles efter naturbeskyttelsesloven. Egelund Å er beskyttet efter 3 i naturbeskyttelsesloven og der må derfor ikke ske tilstandsændringer af vandløbet uden kommunens forudgående tilladelse. Fjernelse af spærringen er en tilstandsændring. Ændringen medfører forbedret passage for vandløbets fauna. Arealerne på den ene side af vandløbet nedstrøms spærringen er udpeget som beskyttet mose og sø efter naturbeskyttelseslovens 3. Der findes desuden ca. 200 m opstrøms spærringen et 3 beskyttet overdrev.

3 Dispensation gives til at fjerne den angivne spærring, jf. kortbilag (bilag 1 og 2). Høring Et udkast til afgørelsen er inden endelig afgørelse sendt i 8 ugers høring ved ansøger og til parter samt offentlige myndigheder m.v. jf. kopilisten. Et udkast til afgørelsen var samtidig gjort offentligt tilgængeligt på Hedensted Kommunes hjemmeside i 8 uger. I høringsperioden er der kommet følgende henvendelser: NaturErhvervstyrelsen har henvendt sig med følgende udtalelse: Vi har her fra ikke nogen bemærkninger til det omhandlende projekt og kan kun se en forbedring for vandløbets fauna. Horsens Museum har henvendt sig med følgende udtalelse: Faunaspærringen er efter John Kjærskov Pedersens (matr. 9b) opfattelse en rest af et stemmeværk etableret omkring 1935 af Gramrodegård. Opstemningen havde til formål at hæve vandstanden opstrøms i bækken, således at lavtliggende enge sikredes fugtige forhold om foråret, så et godt høslet blev resultatet. Det synes som en plausibel forklaring, omend effekten af opstemningen må have været begrænset som følge af bækkens store fald og de stejle sider. Der er tale om et ret spinkelt betonværk forstærket med jern. Stemmeværket er et kulturhistorisk levn, som på sin egen vis er med til at fortælle historien om effektivisering af landbruget. I forbindelse med fjernelsen af værket kan det overvejes at lade de løse betonstykker ligge, som ligger i kanten af vandløbet og som ikke generer vandgennemstrømningen, så det stadig kan ses, at der her engang har ligget et sådant anlæg. Der har i nærheden af stemmeværket i gammel tid været en overgang over bækken. Overgangen eller vad et ses på gamle kort, hvor stedet også er benævnt Mølsted Vad og gården på vestsiden af bækken hedder Mølsted. Med det sigende stednavn er det sandsynligt, at der nær de stående bygninger på et tidspunkt før 1789, har ligget en lille mølle, måske blot en såkaldt skvatmølle med horisontalt hjul. Der er ingen spor af hverken mølledæmning eller mølledam, men der vil have været plads til den på stedet, idet dalbunden i den ellers snævre dal her flader ud. Et andet tegn på, at der her må have været en mølle er at matrikelskellet (og ejerlavsgrænsen) løber på den anden side af bækken og ikke i den, som ville være det naturlige. Det ses fint på nedenstående org. 1-kort.

4 Org. 1 kort Klejs-Nøttrup, Rårup Sogn. Org. 1 kort Gramrode Mark, Rårup. Samme billede ca. som ovenfor, blot det ejerlav, som matr. 9 ligger i. På baggrund af de oplysninger, som er fremkommet er det Horsens Museums opfattelse at sandsynligheden for at påtræffe væsentlige fortidsminder i forbindelse med fjernelsen af betondelen af stemmeværket er ringe. Opmærksomheden henledes på museumslovens bestemmelser 27 Stk. 2. Findes der under jordarbejde spor af fortidsminder, skal arbejdet standses, i det omfang det berører fortidsmindet. Fortidsmindet skal straks anmeldes til kulturministeren eller det nærmeste statslige eller statsanerkendte kulturhistoriske museum. Henvendelse til Horsens Museum tlf eller Eventuelle fortidsminder som herefter måtte påvises og kræve egentlig udgravning vil blive undersøgt for Kulturstyrelsens regning, idet Hedensted Kommune har bedt om denne udtalelse og Horsens Museum nu har udtalt, at vi ikke mener, at der er større risiko for at støde på fortidsminder ved anlægsarbejdet. Glud Museum har henvendt sig med følgende udtalelse: Glud Museum har ikke for nærværende fundet oplysninger om den opstemning, hvis rester ønskes fjernet i forbindelse med projektet. Der har fra gammel tid ligget flere møller ved Egelund å på strækningen mellem Klejsbro og Egelund, men om det stemmeværk der ønskes fjernet i denne omgang stammer fra en af disse, har ikke kunnet verificeres. Det kan også være en opstemning til andet formål.

5 Glud Museum mener altid at det er ærgerligt at kulturspor fjernes fra landskabet. Disse spor er med til at fortælle og forankre vores historie lokalt. Derfor vil Glud Museum også gerne rette opmærksomhed på det netop udsendte nyhedsbrev fra BygningsKultur Danmark (udsendt d ). Her står bl.a.: Ofte er det muligt for kommunerne at undtage kulturarven, når ny lovgivning kræver energirenovering eller naturgenoprettelse. Men det kræver en aktiv indsats lokalt og et signal fra Christiansborg om, at det er vigtigt. Bl.a. derfor fremsatte Dansk Folkeparti, Venstre og Konservative den 27. maj et beslutningsforslag om understøttelse af bevaring af kulturhistoriske vandanlæg. Bagrunden for beslutningsforslaget er, at kommunerne ikke benytter sig af en bestemmelse i vandløbsloven, der giver mulighed for at vægte kulturarven højere end vandmiljøhensyn, ligesom de heller ikke benytter sig af en lignende mulighed i EU's Vandrammedirektiv. Forslaget blev ikke vedtaget, men forhåbentligt gør debatten i salen kommunerne opmærksom på behovet for at passe på de meget, meget få tilbageværende vandmølleanlæg i Danmark. Glud Museum så også gerne at museet blev inddraget tidligere i processen, som det er sket ved Brå Mølle og Svends Mølle. Selvom der ikke er tale om kulturhistorie udpeget af Hedensted Kommune som kulturmiljø, er der stadig tale om lokal kulturhistorie, som er ved at gå tabt. Horsens- og Glud Museums kommentarer indløb inden høringsbrevet blev udsendt og i overensstemmelse hermed er det besluttet at Hedensted Kommune, ved en gennemførelse af projektet, efterlader dele af betonkonstruktionen i vandløbets brinker og kun fjerner den midterste del for, på den måde, at tilgodese både de naturmæssige og kulturhistoriske interesser på stedet. Samlet vurdering Egelund Å har gode fysiske forhold og en god biologisk kvalitet, som forventes opretholdt i forbindelse med projektet. Gennemførelsen vil betyde faunapassage til ca. 4,3 km opstrøms spærringen. I en forundersøgelse af Niras er det vurderet, at fjernelsen af stemmeværket kan resultere i et fald i vandspejlet på op til 15 cm på stedet. Vandspejlsændringen er blevet sammenholdt med en digital højdemodel for området og det er vurderet at der maksimalt kan ske en påvirkning af grundvandsstanden i et 2 m bredt bælte på hver side af vandløbet, samt op til 15 m opstrøms spærringen. Vandløbet har et kraftigt fald på strækningen og løber i en markant ådal med stejle skrænter. Det kraftige fald, kombineret med trærødder og store sten, betyder, at der er flere naturlige styrt 15 m opstrøms spærringen, der kan blive påvirket af projektets gennemførelse. Forårsager gennemførelsen af projektet at de naturlige styrt bliver svære at passere, skal dette udbedres ved at fjerne dele af de naturlige styrt eller udlægge enkelte sten for at koncentrere strømrenden. Klagevejledning Der kan klages over denne afgørelse til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den dag afgørelsen er meddelt. Den sidste klage-

6 dag slutter ved kontortids ophør. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller en helligdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Evt. klage har opsættende virkning og skal være skriftlig og stiles til Natur- og Miljøklagenævnet, Rentemestervej 8, 2400 København NV men sendes til Hedensted Kommune, Teknik & Miljø, Tjørnevej 6, 7171 Uldum eller Kommunen underretter herefter straks den som har fået tilladelsen om, at afgørelsen er påklaget og videresender herefter klagen med sagens akter til Natur- og Miljøklagenævnet. Der skal betales et gebyr på kr. 500 for iværksættelse af klagesagsbehandlingen. Når gebyret er rettidigt betalt, undersøger nævnets sekretariat, om klagen er rettidig, og om den, der klager, er klageberettiget. Hvis disse formelle betingelser ikke er opfyldt, bliver klagen afvist, og gebyret tilbagebetales. Når en sag er afgjort fremsendes afgørelsen til sagens parter. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelser kan ikke påklages til anden administrativ myndighed. Hvem kan klage over afgørelser efter vandløbsloven? Klage kan adressaten for afgørelsen, enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald og en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker. Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund kan påklage visse større sager efter lovens kap. 6, 7 og 8 efter miljøministerens nærmere bestemmelser. Hvem kan klage over afgørelser efter naturbeskyttelsesloven? Klage kan adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker, lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. I øvrigt Denne afgørelse fritager ikke for at søge om tilladelse efter anden nødvendig lovgivning. Hvis afgørelsen ønskes prøvet ved en domstol, skal sagen være anlagt inden 6 måneder efter, at afgørelsen er meddelt. I henhold til lov nr. 572 af 19. december 1985 om offentlighed i forvaltningen (Offentlighedsloven) og bekendtgørelse nr. 988 af 9. oktober 2012 af forvaltningsloven (Forvaltningsloven) kan der søges om aktindsigt i sagen. Begæring om aktindsigt kan ske ved at kontakte Hedensted Kommune. Kommunens afgørelse er offentligt annonceret på kommunens hjemmeside den dag, afgørelsen er meddelt.

7 Er der spørgsmål til denne afgørelse eller sagen i øvrigt, er man velkommen til at kontakte Kommunen. Med venlig hilsen Kathrine Mortensen Vedlagt Bilag 1: Oversigtskort der viser placeringen af stemmeværket. Bilag 2: Deltaljeret oversigtskort der viser placeringen af stemmeværket.

8 Kopiliste Preben Lund Gramrodevej 9, 7130 Juelsminde Margit Irene Lund Pedersen Vestermarksvej 19, 7130 Juelsminde Naturstyrelsen Haraldsgade 53, 2100 København Ø Fiskeriinspektoratet Øst Nørrebrogade 141, 7000 Fredericia Danmarks Naturfredningsforening (DN) inkl. lokalkomité Masnedøgade 20, 2100 København Ø Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) inkl. lokalrepræsentant Skyttevej 4, 7182 Bredsten Dansk Ornitologisk Forening (DOF) inkl. lokalrepræsentant Vesterbrogade 140, 1620 København V natur@dof.dk; hedensted@dof.dk Friluftsrådet Scandiagade 13, 2450 København SV soehoejlandet@friluftsraadet.dk Dansk Botanisk Forening Sølvgade 83, 1307 København K dbf.oestjylland@gmail.com Horsens Museum Sundvej 1 A, Postboks 42, 8700 Horsens musamk@horsens.dk Glud Museum Museumsvej 44, 7130 Juelsminde kulturarv@gludmuseum.dk

9 Bilag 1

10 Bilag 2