IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK I HELSINGØR KOMMUNE
|
|
- Pernille Jespersen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK I HELSINGØR KOMMUNE Vores vej // Idræts- og fritidspolitik // Side 7 EN DEL AF VORES VEJ - SAMLEDE POLITIKKER I HELSINGØR KOMMUNE
2 IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK Idræts- og fritidspolitikken er udarbejdet af Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab. Udgivelsesår: 2012 Du kan få yderligere oplysninger om Idræts og fritidspolitikken hos: Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab Stengade Helsingør // Telefon: // FORORD Fritiden er et af de rum, der er med til at give os mening og glæde i hverdagen. Nogle går til sprogundervisning på aftenskole eller dyrker idræt i den lokale idrætsforening. Andre løber en tur, cykler mountainbike i skoven, mødes i kunstforeningen eller tager til foredrag og debatmøder. Børnene går bl.a. til spejder, musik, dans eller håndbold, og de ældre spiller golf eller går stavgang. Helsingør Kommune ønsker med idræts- og fritidspolitikken at skabe grundlag for, at alle borgere kan have et aktivt og alsidigt fritidsliv med attraktive og unikke muligheder, der er kendetegnet af kvalitet, fordybelse, bevægelse, talentudvikling, fællesskab, demokrati og aktivt medborgerskab. Idræts- og fritidspolitikken bygger på og understøtter kommunens vision og visionselementer om: at vi vil være kendt som kommunen, hvor fællesskabet fremmer livskvaliteten at komme tættere på hinanden blandt andet ved hjælp af styrket dialog, flere aktiviteter der fremmer fællesskabet og mangfoldigheden at skabe mulighed for personlig udvikling for alle borgere uanset alder gennem tæt dialog og tidssvarende tilbud at komme tættere på drømmen ved blandt andet at understøtte, at borgere udvikler deres talent Politikken inddrager de lovbestemte retningslinjer fra den ny reviderede folkeoplysningslov. En del af politikken vil være rettet mod at underbygge samspillet mellem Helsingør Kommunes øvrige politikker og kommuneplaner, bl.a. sundhedspolitikken, børne- og ungepolitikken, medborgerskabspolitikken og perspektivplan for idrætsområdet. Helsingør Kommunes idræts- og fritidspolitik sætter retning for, hvordan kommunen vil arbejde med at udvikle og understøtte attraktive og mangfoldige tilbud om aktiviteter på idræts- og fritidsområdet i tæt samarbejde med institutions- og skoleområdet. Vores vej // Idræts- og fritidspolitik // Side 8
3 Politikken er kommunens grundlag for samarbejdet med foreninger, institutioner, oplysningsforbund og de selvorganiserede aktører. Med politikken er der skabt en synlig og overordnet ramme for udvikling på området i de kommende år. Det er et redskab for kommunalpolitikere og medarbejdere i det daglige arbejde til at realisere visioner og konkrete indsatser. Politikken er et resultat er en proces, hvor paraplyorganisationer, foreningsledere, børne- og ungeinstitutioner, selvorganiserede samt ildsjæle gennem temamøder og dialogmøder har haft mulighed for at komme med konkret input i form af holdninger og idéer til politikken. Tak til alle, der har bidraget konstruktiv med forslag og holdninger til politikken. Helsingør Kommune ser frem til et godt samarbejde om at føre disse ud i livet. Borgmester Johannes Hect-Nielsen Formand for idræts og sundhedsudvalget Jørgen E. Hansen Vores vej // Idræts- og fritidspolitik // Side 9
4 OPBYGNING AF POLITIKKEN I denne folder kan du læse Helsingør Kommunes idræts- og fritidspolitik og retning for fremtiden. Idræts- og fritidspolitikkens tager udgangspunkt i et overordnet formål. Formålet spænder over en strategi med syv fokusområder, som repræsenterer en bestemt målgruppe i politikken. For hvert fokusområde er der opstillet nogle målsætninger. Ud fra idræts- og fritidspolitikken udarbejdes efterfølgende handleplaner for konkrete aktiviteter til udmøntning af politikken. Handleplanerne er helt centralt for politikkens virke. Konkretiseringen af politikken skal føre til opfyldelse af målsætningerne og politikkens formål. En del af politikken vil være rettet mod tværgående samarbejder, brugerinddragelse samt rammer for fritidslivet. VISION OG FORMÅL TVÆRGÅENDE MÅLSÆTNINGER Det frivillige borne og ungearbejde Andre foreninger, kulturelle og sociale foreninger Idræt og bevægelse i skole og instutution Foreningsidræt Eliteidræt og talentudvikling Den selvorganiserede idræts- og fritidsaktivitet Den folkeoplysende voksenundervisning Brugerinddragelse Rammer for fritidslivet Information og begivenheder Samspil og projekter på tværs Vores vej // Idræts- og fritidspolitik // Side 10
5 FORMÅL FOR POLITIKKEN Idræts- og fritidspolitikkens formål er at arbejde for et aktivt og mangfoldigt forenings- og fritidsliv, hvor alle borgere uanset udgangspunkt, har mulighed for at opleve glæde, talentudvikling, fordybelse, fællesskab, bevægelse, demokrati og aktivt medborgerskab. TVÆRGÅENDE MÅLSÆTNINGER Det er vigtigt med et stærkt tværgående og helhedsorienteret samarbejde for at skabe et helstøbt fritidsliv. Derfor skal kommunens ressourcer sættes i spil både på tværs af fritidslivets aktører, men også i forhold til borgere, institutioner, kommune og erhvervsliv. Idræts- og fritidspolitikken skal være med til at understøtte og udvikle det tværgående arbejde i politikkens syv fokusområder. Fokusområderne skal ses i en sammenhæng, eftersom de på hver deres måde, men især sammen, medvirker til at realisere politikkens formål om at arbejde for et aktivt og mangfoldigt forenings- og fritidsliv for kommunens borgere. Idræts- og fritidspolitikken bygger på syv tværgående målsætninger på tværs af fokusområder. I politikken indgår andre tværgående områder. Disse findes i afsnittene; Brugerinddragelse, Rammer for fritidslivet, Information og begivenheder og Samspil og projekter på tværs. MÅLSÆTNINGER synliggøre og styrke vores foreningsliv for alle borgere arbejde for at de kommunale og selvejende idræts- og fritidsfaciliteter udnyttes optimalt understøtte og styrke de fysiske rammer for forenings- og institutionslivet samt de selvorganiserede borgere profilere Helsingør som en attraktiv idræts- og fritidskommune med regionale, nationale og internationale begivenheder og events skabe en platform for videndeling i idræts- og fritidslivet lette de administrative krav til idræts- og fritidslivet synliggøre og videreudvikle tilskudsordninger for foreningslivet Vores vej // Idræts- og fritidspolitik // Side 11
6 DET FRIVILLIGE BØRNE- OG UNGE ARBEJDE Definition De foreninger, der udfører et arbejde med børn og unge indenfor fritidsområdet og hvor der arbejdes frivilligt og ulønnet. Dette er kendetegnende for bl.a. spejder- og rollespilsgrupper. Status Der findes 22 foreninger i Helsingør Kommune, der primært arbejder med børn og unge. Disse foreninger har ca medlemmer, hvoraf ca er under 25 år. Af disse foreninger tegner spejdergrupperne sig for 12 foreninger (grupper) med ca. 600 medlemmer, hvoraf ca. 475 er under 25 år. En del af foreningerne deltager i arrangementer som foreningsdag, events i kommunen samt afholder bl.a. aktiviteter på spejdercentret Gurredam og børne-/ungearrangementer som fx rollespil og teater. MÅLSÆTNINGER synliggøre og udvikle det frivillige børne- og ungearbejde samt sikre mangfoldighed i foreningstilbuddene øge foreningsdeltagelsen blandt børn og unge med fokus på deltagelse og fastholdelse i et aktivt fritidsliv indtænke de frivillige børne- og unge foreninger som samarbejdspartner ved nye tiltag i kommunen bidrage til opkvalificering af undervisere, instruktører og ledere både med henblik på foreningsudvikling samt fastholdelse og rekruttering af de frivillige i foreninger ANDRE FRIVILLIGE FORENINGER, KULTURELLE OG SOCIALE FORENINGER, M.FL. Definition Foreninger, der udfører frivilligt og ulønnet arbejde inden for det brede foreningsliv. Det kan være indsatser for børn, unge og voksne, og det kan være sociale tiltag, frivillige yder til gavn for andre end én selv. Status Der findes et bredt og varieret foreningsliv i kommunen. Det drejer sig for eksempel om musikforeninger, kor, etniske foreninger, kunstforeninger, historieforeninger, teaterforeninger, patientforeninger, sociale foreninger og ældreforeninger. Hvert år bliver der desuden afholdt en del arrangementer som koncerter, foredrag og informationsmøder en del af disse arrangementer er gratis. Vores vej // Idræts- og fritidspolitik // Side 12
7 MÅLSÆTNINGER gøre det nemmere at være frivillig samt synliggøre og udvikle det frivillige foreningsarbejde sikre mangfoldighed i foreningstilbuddene arbejde på at integrere Helsingør Kommunens frivillighedscenter i foreningslivet og borgernes hverdag bidrage til opkvalificering af undervisere, ledere og instruktører på fritidsområdet gennem dialog med det frivillige foreningsliv IDRÆT OG BEVÆGELSE I SKOLE OG INSTITUTION Definition Den idræt og bevægelse som børn og unge dyrker i institutions- og skoleregi. Status Der foregår mange bevægelsesaktiviteter i dagtilbud, skole/sfo og fritidsklubber. Daginstitutioner og SFOer arbejder ud fra de pædagogiske læreplaner Krop og bevægelse og skoler med Fælles Mål for faget idræt. Alle kommunale folkeskoler deltager i sundskolenetværket En stor del af skolerne har Skolesport og legepatruljer. Helsingør Kommune har en idrætslinje og sportslinje fra 7.-9 klasse på en skole, to fritidsklubber har idræt som deres profil, 10-klasseskolen har en idrætslinje, en daginstitution er DGI-certificeret og dagtilbuddet har uddannet bevægelsesambassadører. Kommunen afholder årligt 14 skoleidrætsstævner med deltagelse af ca børn og Fritter Cup for SFO børn med deltagelse af ca børn pr. skoleår. MÅLSÆTNINGER sikre at idræt og bevægelse har en central rolle i daginstitutioner, skoler/ SFO og fritidsklubber arbejde på at højne trivsel og bevægelsesglæde hos børn gennem koblingen bevægelse og læring i dagtilbud og skole skabe helhed i børnenes hverdag, hvor de kan gå direkte fra skole og institution til idræts-/spejder-, og anden fritidsaktivitet med fokus på fysisk udfoldelse have fokus på aktiviteter for de motorisk usikre og inaktive børn i alderen 3-9 år Vores vej // Idræts- og fritidspolitik // Side 13
8 FORENINGSIDRÆT Definition Foreningsidræt er idræt og motion, som er organiseret gennem almindeligt medlemskab i de lokale foreninger. Status Helsingør Kommune har 130 idrætsforeninger, som har medlemmer hvoraf ca er under 25 år. Udover almindelige foreningsaktiviteter afholdes der stævner med deltagelse af internationale, nationale og lokale idrætsudøvere En del foreninger i kommunen udfører opgaver inden for bl.a. sundheds- og integrationsområdet. fx Idræt PLUS idrætsaktiviteter for unge i socialt boligområde, Familieorientering motion, naturoplevelser og samvær for hele familien samt Integration på hest og Inkludering af børn og unge med generelle indlæringsproblemer i den lokale floorball klub. MÅLSÆTNINGER understøtte og udvikle de bedst mulige rammer for foreningsidrætten skabe et idrætsmiljø, der bygger på et bredt tværkulturelt samarbejde understøtte og styrke samarbejder, erfarings- og vidensudveksling idrætsforeninger imellem samt mellem idrætsforeninger og børne- og ungeinstitutioner bidrage til opkvalificering af trænere og ledere uanset udgangspunkt både med henblik på foreningsudvikling samt fastholdelse og rekruttering af de frivillige i foreninger gennem dialog med foreningsidrætten ELITEIDRÆT OG TALENTUDVIKLING Definition Eliteidræt er defineret som idræt, der enten er på eller indenfor en overskuelig fremtid kan udvikles til topidræt på nationalt og/eller internationalt niveau. Eliteidrætten er organiseret i lokale foreninger. Status Eliteidrætten i Helsingør Kommune varetages bl.a. af fonden Elite I Helsingør Kommune arbejder ca. 5-8 foreninger med eliteidræt. Talentudvikling foregår i de enkelte klubber og bl.a. i et samarbejde med Idrætslinjen på Snekkersten Skole, som tilbyder disciplintræning i tennis, fodbold, håndbold, atletik og svømning. Vores vej // Idræts- og fritidspolitik // Side 14
9 MÅLSÆTNINGER skabe et eliteidrætsmiljø, der bygger på samarbejde mellem kommune, erhvervsliv og foreninger med henblik på at skabe tilgang af de nødvendige ressourcer, til gavn for talentudvikling og elite understøtte en fælles strategi og målsætning for talentudvikling i samarbejde med eliteidrætten styrke samarbejdet mellem idrætsliv, uddannelse og hverdag for idrætstalenter, eliteudøvere og trænere med fokus på et sammenhængende og koordineret idrætsstilbud for de årige profileres som en attraktiv idrætskommune med nationale og internationale begivenheder på højt niveau DEN SELVORGANISEREDE IDRÆTS- OG FRITIDSAKTIVITET Definition Den selvorganiserede idræts- og fritidsaktivitet spænder over mere spontane aktivitets- og samværsformer som f.eks. udfoldelse af idræt og leg (fx skating, cykling, vandaktivitet eller løb) i kommunale byrum, anlæg og i naturen. Status Borgerens idræts- og fritidsvaner uden for organiserede foreninger. På landsplan anslås det at omkring 2/3 af den voksne befolkningen dyrker regelmæssigt selvorganiseret idræts- og fritidsaktivitet. For børn og unge er det omkring 60 procent, der dyrker en eller anden form for selvorganiseret aktivitet på egen hånd eller med venner. MÅLSÆTNINGER synliggøre og fremme de selvorganiseredes adgang til faciliteter og anlæg i nærmiljøet, byrummet og naturen øge mulighederne for fleksibel deltagelse og tilknytningsmuligheder i idræts- og fritidsaktiviteter i foreningerne understøtte den selvorganiserede idræts- og fritidsaktivitet med henblik på at skabe trivsel, velværd og sundhed for alle kommunens borgere arbejde på at synliggøre selvorganiserede idræts- og fritidsaktiviteter samt skabe adgang til faciliteter i kommunen for selvorganiserede via Helsingør Kommunes medieplatform Vores vej // Idræts- og fritidspolitik // Side 15
10 DEN FOLKEOPLYSENDE VOKSENUNDERVISNING Definition Den folkeoplysende voksenundervisning er en kulturbærende og demokratifremmende institution, som tager udgangspunkt i at øge den enkeltes almene og faglige indsigt og færdigheder. Formålet er blandt andet at styrke evnen og lysten til at tage ansvar for eget liv og til at deltage aktivt og engageret i samfundslivet. Status Helsingør Kommune har 12 foreninger (aftenskoler), som tilbyder voksenundervisning med deltagelse af ca borgere. Aftenskolerne tilbyder eksempelvis undervisning, foredrag og debataftener MÅLSÆTNINGER synliggøre, styrke og udvikle den lokale folkeoplysende voksenundervisning give mulighed for, at alle, uanset udgangspunkt, kan deltage i undervisning, der bidrager til personlig udvikling - alment, kulturelt og fagligt understøtte voksenundervisningen i arbejdet med at sikre borgerne gode muligheder for oplysning, oplevelser, dialog og faglighed samt udbyde tilbud, rettet mod borgere med specielle behov bidrage til at aftenskolerne skal være et attraktivt tilbud til kommunens borgere BRUGERINDDRAGELSE Ifølge folkeoplysningslovens 35, stk. 2 skal den virksomhed, der kan få tilskud (foreninger, aftenskoler, selvorganiserede grupper), repræsenteres i et brugerudvalg. I Helsingør Kommune varetages denne funktion af Forenings- og Fritidsudvalget. Udvalget skal som minimum høres i alle sammenhænge af generel betydning for den folkeoplysende virksomhed i forhold til: folkeoplysningspolitikken budget for området kommunale tilskudsregler Kommunen ønsker en stærk brugerinddragelse på folkeoplysningsområdet. Det skal bl.a. sikres gennem Forenings- og Fritidsudvalget med beslutningskompetencer (udover ovennævnte høring) og et udvalgsarbejde med fokus på at udvikle og styrke det folkeoplysende arbejde. Vores vej // Idræts- og fritidspolitik // Side 16
11 Udvalget har kompetencer/bevillinger inden for området: fordeling af tilskud godkendelse af lokaletilskud anvisning/fordeling af lokaler godkendelse af foreninger regnskab og tilsyn afgrænsninger egne initiativer yde tilskud til initiativer inden for udviklingspuljen Forenings- og Fritidsudvalget består i dag af 11 medlemmer: 3 medlemmer af Byrådet 2 medlemmer fra aftenskolerne 2 medlemmer fra idrætsområdet 2 medlemmer fra spejderområdet 2 medlemmer fra øvrige foreninger Herudover deltager en tilforordnet (uden stemmeret) fra Helsingør Ungdomsskole. Udover et udvalg vil de 3 eksisterende samråd indenfor området (Helsingør Sports Union, Spejdernes fællesråd og Aftenskolernes Samråd) være høringsorgan i alle spørgsmål indenfor deres respektive områder. RAMMER FOR FRITIDSLIVET FACILITETER Hovedparten af kommunens foreninger benytter kommunale faciliteter, herunder er medtaget de selvejende haller samt kultur- og foreningshuse, som kommunen drifter. Faciliteter er helt afgørende for foreningslivet og derfor ønsker kommunen at sikre gode, tidssvarende og lettilgængelige faciliteter for alle borgere. Hvor det ikke er muligt at stille kommunale faciliteter til rådighed for foreningerne, vil kommunen i videst mulig omfang yde lokaletilskud til foreningerne således, at der er nogenlunde ensartede muligheder for faciliteter til foreningernes aktiviteter. Fordeling af faciliteter varetages primært af Helsingør Idrætsanlæg og Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab. Via Helsingør Kommunes medieplatform er der mulighed for at se og booke faciliteter. Vores vej // Idræts- og fritidspolitik // Side 17
12 TILSKUD Der afsættes hvert år tilskud til foreningslivet i form af bl.a. medlems- og aktivitetstilskud, kursus- og undervisningstilskud, lokaletilskud, aktiviteter udenfor folkeoplysningsloven samt en udviklingspulje. Der er udarbejdet tilskudsordninger, der beskriver mulighederne for tilskud. Fordeling af tilskud varetages primært af Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab. Der er via Foreningsportalen digital mulighed for at søge tilskud. Særlige tilskud til idrætsforeninger administreres af paraplyorganisationen Helsingør Sports Union. UDVIKLINGSPULJE Udviklingspuljen har til formål at støtte og styrke udviklingsarbejdet indenfor folkeoplysningsområdet i kommunen. Alle (foreninger, selvorganiserede, enkeltpersoner m.fl.) har mulighed for at søge tilskud til: Initiativer, der inddrager/tiltrækker nye målgrupper i aktiviteter indenfor lovens område Aktiviteter for grupper med særlige behov Samarbejde mellem foreninger/aftenskoler/selvorganiserede og institutioner Projekter, der nytænker sundhed, forebyggelse og bevægelse Projekter/initiativer, der har til formål at tiltrække frivillige Tiltag som især gavner unge, herunder også etniske minoriteter Foreningsudviklingsprojekter Der ydes kun støtte til et projekt en gang. Der skal udfyldes et ansøgningsskema og der er ansøgningsfrist 1. maj og 1. oktober. Ansøgningerne behandles af Forenings- og Fritidsudvalget. Helsingør Kommune har øvrige puljer som understøtter udviklingsarbejde i forbindelse med nye initiativer, organisationsformer eller projekter på idræts- og foreningsområdet. Idrættens sundhedspulje, 18-midler Frivilligt socialt arbejde og HH samarbejde. Puljerne kan søges af alle foreninger og oplysningsforbund. Kontakt Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab for mere information. Vores vej // Idræts- og fritidspolitik // Side 18
13 INFORMATION OG BEGIVENHEDER EVENTS OG BEGIVENHEDER Helsingør Kommune skal være et attraktivt sted at afholde lokale, regionale og nationale begivenheder og events samt videreudvikles som et idrætskulturelt kraftcenter i Nordsjælland. Begivenheder er med til at skabe lokale samlingspunkter, som giver identitet og er med til at brande Helsingør som en aktiv kommune med spændende oplevelsestilbud for borgerne. Blandt andet giver store sportsevents oplevelser for deltagerne, for lederne og for tilskuerne. Idrætten evner i særlig grad at understøtte identitet og tilbyde det inkluderende fællesskab fra de klassiske idrætsgrene håndbold, fodbold og tennis til MTB, trail og arrangementer i kommunen som Sunde dage, spejderløbet Dinizuli, Kronborg Cup, Hornbæk Cup, Post Danmark Rundt og Sjælland Rundt. Events og begivenhedsområdet i politikken bygger på og understøtter kommunens begivenhedsstrategi, der bl.a. sætter sig som mål, at Helsingør skal tiltrække talent og i højere grad udnytte sit potentiale og styrke sin profil gennem synlige manifestationer/begivenheder. Der arbejdes i særlig grad ud fra de tre begivenhedstyper: Pulsen, Position & Profil samt Løftestangen, som er omtalt i kommunens begivenhedsstrategi. Helsingør Kommune samarbejder med forskellige aktører om events i Hovedstadsregionen og Øresundsområdet. Dette fordrer et tæt og tværgående samarbejde med blandt andet kommunens kulturområde og andre aktører. Helsingør Kommune ønsker aktivt at arbejde for at tiltrække events og begivenheder til kommunen - jf. afsnittet Tværgående målsætninger. INFORMATION OG SYNLIGGØRELSE Helsingør Kommune sætter fokus på information og synliggørelse med henblik på at sikre nem og hurtig adgang til viden og information på alle niveauer inden for og idræts- og fritidsområdet. Helsingør Kommune ønsker at øge formidling og synliggørelse af fritidstilbud, der motiverer flere borgere til at få lyst til at opsøge og deltage i aktiviteterne. Der skal være en let og hurtig adgang til information om tilskudsmuligheder, regler, lovkrav og lån af lokaler på kommunens medieplatformer. Særlige grupper og projekter på tværs Idræts- og fritidspolitikken sætter fokus på særlige grupper forstås bl.a. borgere med risiko for at udvikle livsstilssygdomme, udsatte børn og unge, voksne udenfor arbejdsmarkedet, fysisk- og psykisk handicappede, borgere med anden etnisk baggrund end dansk eller inaktive grupper, som af den ene eller anden grund ikke er aktive i det eksisterende idræts- og fritidsliv. Vores vej // Idræts- og fritidspolitik // Side 19
14 Denne målgruppe bliver primært nået gennem projektforløb og andre kommunale initiativer, hvor idræt, motion samt folkeoplysende aktiviteter bliver en central aktivitet, hvor indsatsen anvendes i forebyggende øjemed. Det kan være en indsats med fokus på sundhedsfremme og/eller social integration. Idræts- og fritidspolitikken indgår her i særlig grad i et naturligt samspil med en række andre politikområder med henblik på opbygning og styrkelse af socialt netværk og et udvidet partnerskab inden for idræts- og fritidsrelaterede områder. Helsingør Kommune ønsker at arbejde for, at der skabes bedre muligheder og rammer for at inkludere udsatte grupper, handicapområdet, grupper med specielle behov i idræts- og fritidslivet i tæt samarbejde med foreninger, organisationer og andre aktører. Der skal projektudvikles og vejledes om blandt andet idræt og andre fritidsaktiviteter for særlige grupper med fokus på deltagelse og fastholdelse. SAMSPIL MED ØVRIGE POLITIKKER Idræts- og fritidspolitikken supplerer vedtagne politikker, strategier og handleplaner på en række områder som f.eks. børn og unge, sundhed, medborgerskab, social ulighed i sundhed, frivillighed samt perspektivplan for idrætsområdet. Dette udmøntes bl.a. i konkrete tiltag som Fritids- og foreningspas for børn og unge, Rygestop forløb for borgere, Idrætsstævner for kommunens folkeskoler og Inspirationsaftener for foreninger. I tråd med de forskellige politikker, strategier og handleplaner indgår det folkeoplysende område i et samspil med andre områder i den kommunale og frivillige indsats. Dette samspil er behovs- og initiativstyret. Folkeoplysningsudvalget ønsker også at understøtte og medvirke til at løse velfærdspolitiske opgaver ved bl.a. at indgå partnerskaber med andre centre og aktører i kommunen. SAMSPIL OG PROJEKTER PÅ TVÆRS PARTNERSKABER Der skal arbejdes på at udvikle nye formaliserede samarbejder og partnerskaber mellem offentlige og foreninger / organisationer samt private aktører med fokus på indsatser som understøtter et aktivt og alsidigt fritidsliv, der er kendetegnet af kvalitet, fællesskab, demokrati og aktivt medborgerskab. AFGRÆNSNING AF AKTIVITETER Idræts- og fritidspolitikkens aktiviteter har fokus på foreninger, spejdere og oplysningsforbund og dækker tilsammen et meget bredt og varieret fritidstilbud til borgerne. Fritidsvaner ændrer sig i takt med, at samfundet ændrer sig. Derfor skal der være opmærksomhed på at undersøge potentialerne i at samarbejde med beslægtede aktører og udvikle nye aktiviteter til glæde for alle. Vores vej // Idræts- og fritidspolitik // Side 20
Idræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune
Idræts- og fritidspolitik i Helsingør Kommune Idræts- og fritidspolitikken for Helsingør Kommune er udarbejdet af Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab Grafik: P. Sørensen, Uddannelseshuset Foto:
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2011-15 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 22. november 2018 Indhold 3 4 4 4 6 6 8 9 10 11 12 13 Forord Vision Formål Vision Målsætninger Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Revidering foretaget 8. november 2018 1 INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD 3 VISION 4 Formål 4 Vision 4 MÅLSÆTNINGER 6 Det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde 6 Folkeoplysende voksenundervisning
Læs mereFolkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune
Folkeoplysningspolitik i Favrskov Kommune Målsætning for folkeoplysningspolitikken Favrskov Kommunes målsætning for folkeoplysningspolitikken er, at foreninger udbyder et varieret og mangfoldigt fritidstilbud
Læs mereFolkeoplysningspolitik
2 Folkeoplysningspolitik Indholdsfortegnelse Mangfoldighed, Fællesskab og Medbestemmelse Vision 4 Samspil med øvrige politikområder 4 Afgrænsning i forhold til konkurrerende aktiviteter 5 Målsætning og
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune
Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner
Læs mereFolkeoplysningspolitik 2012-2016. Center for Børn & Kultur
Folkeoplysningspolitik 2012-2016 Center for Børn & Kultur 1 Indhold Formål...3 Borgernes deltagelse i foreningsaktiviteter...4 Rammer for foreningsarbejdet...6 Samspil mellem foreninger og selvorganiserede
Læs mereFuresø Kommune FRITID I FURESØ. Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet
Furesø Kommune FRITID I FURESØ Politik for kultur-, fritidsog idrætsområdet 1 1. FORORD Furesø Kommune er et godt sted at bo. Det er en attraktiv og naturskøn kommune, hvor borgerne, unge som gamle, engagerer
Læs mereForenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik
Kolding Kommune Forenings-, idræts- og voksenundervisningspolitik Fritid og Idræt 13-11-2011 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Vision... 4 Mission... 4 Strategi... 4 Brugerinddragelse... 5 De frivillige
Læs mereFritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KOLDING KOMMUNE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1
KOLDING KOMMUNE Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik Fritid og Idræt V0_Våben_Rød KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord................................
Læs mereMålsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde...
Indhold Indhold... 2 Introduktion... 3 Vision... 3 Målsætninger for borgernes deltagelse i den folkeoplysende voksen-undervisning og det frivillige folkeoplysende foreningsarbejde... 4 Særlige indsatsområder...
Læs mereFRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012
FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012 HILLERØD KOMMUNE 1 Fritidspolitik (Folkeoplysningspolitik) Fritidspolitikken er blevet til gennem en sammenskrivning af den tidligere Folkeoplysningspolitik
Læs mereVORES VEJ Samlede politikker for Helsingør Kommune. Vedtaget af byrådet den 17. december Vores vej // Indledning // Side 1
VORES VEJ Samlede politikker for Helsingør Kommune Vedtaget af byrådet den 17. december 2012 Vores vej // Indledning // Side 1 VORES VEJ Samlede politikker for Helsingør Kommune INDHOLD Forord... Sammenhæng
Læs mereVISION Svendborg Kommune vil:
FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab, frivillige indsats og livslange læring. I folkeoplysningsloven er formålet for henholdsvis oplysningsforbund
Læs mereFRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE
FRITID I SVENDBORG KOMMUNE FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK I SVENDBORG KOMMUNE 2018-2022 INDHOLDSFORTEGN ELSE Forord 3 Formål 4 Vision 5 Rammer 6 Handicappede 7 Voksenundervisning 8 Foreningsarbejde 9 Rådigheds-
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune
Udkast til Folkeoplysningspolitik for Hvidovre Kommune Folkeoplysningsudvalgets forslag af 10.11.11 1. Præsentation og målsætning 1 Det folkeoplysende arbejde, som foregår i kommunens foreningsliv aftenskolerne,
Læs meregladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt
gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt Kultur-, fritids- og idrætspolitik 2013-2016 Kultur-, Fritids- og Idrætspolitik 2013-2016 Indledning Kultur-, fritids- og idrætslivet er med til at gøre Gladsaxe
Læs mereGENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK
GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK 2017-2029 Foto Uber Images Das Büro Per Heegaard STT Foto Flemming P. Nielsen Udarbejdelse Gentofte Kommune Layout: Operate A/S Tryk Bording A/S Oplag:1000
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:
Center for Kultur og Idræt 7. juni 2012 Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring: Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed for et aktivt
Læs mereIndledning Vision Målsætninger Rammer for folkeoplysende virksomhed Udvikling af folkeoplysningen... 4
1 Indhold Indledning... 3 Vision... 3 Målsætninger... 3 Rammer for folkeoplysende virksomhed... 3 Udvikling af folkeoplysningen... 4 Folkeoplysningen i samspil med øvrige politikområder... 4 Afgrænsning
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Kultur Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt Godkendt af Glostrup Kommunalbestyrelse den 16.08.2017 Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 1 Demokratiforståelse og aktivt medborgerskab Folkeoplysningsloven af 2011 forpligter alle kommuner til at udfærdige en politik for Folkeoplysningsområdet gældende fra 1. januar
Læs mereReferat Integrationsrådet
Referat Integrationsrådet Mødedato: Torsdag den 19. februar 2015 Mødetidspunkt: Kl. 18:00 Sluttidspunkt: Kl. 20:00 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Deltagere: Azubuike Ukumadu
Læs mereFORORD. - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund.
FORORD - teksten skrives af Svendborg Kommune. I 2 spalter midt på siden evt. med neddæmpet baggrund. FORMÅL Formålet med den folkeoplysende virksomhed er at bidrage til borgernes aktive medborgerskab,
Læs mereRummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune
Rummelige fællesskaber og kreative frirum Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune Indhold Indledning... 3 VISION... 4 VÆRDIER... 4 STRATEGISKE MÅL... 4 1. Vi vil styrke foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereHøje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik
Høje-Taastrup Kommunes Idræts- og Bevægelsespolitik 2015-18 Idræt for alle Idræt og bevægelse er glæde, udfordring og fællesskab. Vi ønsker i Høje-Taastrup Kommune at skabe de bedst mulige rammer for et
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Gældende fra 1. januar 2012 Indhold Indledning 3 Forord 4 Vision og målsætninger 5 Frivillige foreninger og klubber 6 Voksenundervisningen 7 Fysiske rammer 8 Tilskud 9 Brugerindflydelse
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune
Folkeoplysningspolitik for Gentofte Kommune Forord Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde fællesskaber, der inspirerer og udfordrer.
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik Formål med politikken Gentofte Kommune vil med denne folkeoplysningspolitik definere rammen og visionen for fritidsområdet for alle kommunens borgere. Folkeoplysning dækker over
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab. Det er kommunernes rolle
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Idémøde Idéer til handleplan, som har til formål at styrke og udvikle de folkeoplysende aktiviteter. Udarbejdet på idémøde den 1. november 2011. Deltagere: Medlemmer fra foreninger og aftenskoler Idéer
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Lolland Kommune
Folkeoplysningspolitik for Lolland Kommune 2015-2025 2 Folkeoplysningspolitik - Lolland Kommune Indholdsfortegnelse Forord Heino Knudsen, formand for Fritids- og Kulturudvalget 4 Forord Finn Andersen,
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK for Glostrup Kommune 2012-2016 Center for Kultur og Idræt Glostrup Kommune FORORD Rammerne for denne Folkeoplysningspolitik er folkeoplysningsloven og det aktive medborgerskab. Folkeoplysningspolitikken
Læs mereForslag til. Folkeoplysningspolitik
Forslag til Kerteminde Kommune 231111 2011-19114 1440-29400 1 Vision, værdier og målsætninger for folkeoplysningsområdet i Kerteminde Kommune 2 Indledning Aktiviteterne inden for fritidslivet opstår i
Læs mereSlagelse Kommune. Fritidspolitik. Fritidslivet - en kommunal dynamo
Slagelse Kommune Fritidspolitik Fritidslivet - en kommunal dynamo Indholdsfortegnelse Forord... s. 3 1. Fritidspolitikkens områder visioner, opgaver og mål... s. 4 Samspil og medspil... s. 4 Visionen Fritidslivet
Læs mereKultur- og idrætspolitik
Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til
Læs mereFolkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik - politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger side
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK. Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK Godkendt af Struer Byråd Den 24. november 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR Folkeoplysningspolitik i Struer Kommune Efter Folkeoplysningslovens 34 vedtager og offentliggør
Læs mereDRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
DRAGØR KOMMUNES FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK DRAGØR KOMMUNE Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik... 3 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken... 3 3. Målsætninger for borgernes deltagelse
Læs mereFritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik KO LD IN G KO M M U NE. Fritid og Idræt KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK
KO LD IN G KO M M U NE Fritids-, idræts- og folkeoplysningspolitik Fritid og Idræt OV0_Våben_Rød KOLDING KOMMUNE FRITIDS-, IDRÆTS- OG FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 1 INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 3 Vision....
Læs mereVORES VEJ. Samlede politikker for Helsingør Kommune. Vedtaget af byrådet den 17. december 2012. Vores vej // Indledning // Side 1
VORES VEJ Samlede politikker for Helsingør Kommune Vedtaget af byrådet den 17. december 2012 Vores vej // Indledning // Side 1 VORES VEJ Samlede politikker for Helsingør Kommune INDHOLD Sammenhæng på tværs...
Læs mereForord. idrætsgymnasietilbud, en lang række nye eller moderniserede faciliteter er en realitet og Gentofte Kommune er blevet Breddeidrætskommune.
Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2009-2012 Forord Alle borgere i Gentofte Kommune skal have mulighed for at leve et aktivt liv med idræt og bevægelse. Det stiller
Læs mereForslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012. Høringsmateriale
Forslag til Silkeborg Kommunes Idræts- og Fritidspolitik 2012 Høringsmateriale Indledning Idræts- og fritidspolitikken bygger på tematiserede dialogmøder og drøftelser med Børne- og Ungdomskorpsenes Samråd,
Læs mere33l. Folkeoplysningspolitik
33l Folkeoplysningspolitik Godkendt af Byrådet den 1. oktober 2012 1 Forord Med den seneste ændring af folkeoplysningsloven er rammerne lagt for en ny folkeoplysningspolitik, der både favner de frivillige
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2016-2019 Folkeoplysningspolitik 2016-2019 1 Indhold Folkeoplysningspolitik...3 Folkeoplysningsudvalget...3 Indsatsområder 2016-2019...4 Årlige handleplaner...4 Frivillighed og aktivt
Læs mereET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE
ET AKTIVT OG VARIERET FRITIDSLIV TIL ALLE Folkeoplysning i Gentofte Kommune 2012 2016 FORORD Folkeoplysningstilbuddene i Gentofte Kommune skal give alle borgere mulighed for at deltage i meningsfulde
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune
Folkeoplysningspolitik for Ballerup Kommune Indledning Ballerup Kommune har tradition for at udvikle kommunen og byen i dialog med borgerne. I vision 2020 hedder det, at Vi satser på mennesker. Mennesker
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereALLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK
LLERØD KOMMUNE FRITIDSPOLITIK LLERØD KOMMUNE 2012 Indhold Indhold... 2 Forord... 3 kens indhold... 4 Visioner... 5 Strategi... 5 Indsatsområder, mål og handlinger... 7 Revision og evaluering... 11 2 Forord
Læs mereFRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE
FRITIDS- OG IDRÆTSUDVALGET UDKAST TIL FRITIDS- OG IDRÆTSPOLITIK FOR KOLDING KOMMUNE 2019-21 VISION AKTIVE FÆLLESSKABER GENNEM HELE LIVET GØRE BORGERNE TIL MEDSKABERE Fritidspolitikken skal udvikles med
Læs mereFOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED
FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK POLITIK FOR DEN FRIE FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED 1. UDGAVE, 2011 INDHOLD 1 INDLEDNING... 3 2 VISION... 3 3 LEJRE KOMMUNE OG DEN FOLKEOPLYSENDE VIRKSOMHED... 4 4 MÅLSÆTNING... 4 5 FOLKEOPLYSNINGSPOLITIKKEN
Læs mereIntroduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den folkeoplysende virksomhed Folkeoplysningen i et nutidigt perspektiv
1 af 5 17-09-2012 15:11 Forside» Borger» Kultur og Fritid» Folkeoplysning» Folkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed Indhold Introduktion Vision Målsætninger Skanderborg Kommune og den
Læs mereFolkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012
Folkeoplysningspolitik Greve Kommune 2012 - tillæg til Idræts- og Fritidspolitikken á 2008 0. Indledning Greve Kommunes eksisterende folkeoplysningspolitik er beskrevet i Idræts- og Fritidspolitikken fra
Læs mereFolkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune
Folkeoplysningspolitik for Jammerbugt Kommune Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og en forudsætning for kommunens udvikling
Læs mereIdræts- og fritidspolitik
T S A K D U Idræts- og fritidspolitik INDHOLD FORORD... 5 INDLEDNING... 6 INDSATSOMRÅDER... 8 Udvikling af idræts- og fritidslivet så alle har mulighed for at deltage i aktiviteter, foreningsliv og fællesskaber...
Læs mereFolkeoplysningsstrategi
Kultur og Fritid Folkeoplysningsstrategi 2013-2017 Nordre Kajgade 1 9500 Hobro Tlf. 97 11 30 00 raadhus@mariagerfjord.dk www.mariagerfjord.dk Journalnummer: 18.14.00-P22-2-11 Ref.: Maria Grønhøj Bisgaard
Læs mereIdræt og fritid. Politik for Herning Kommune
Idræt og fritid Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Johs. Poulsen, Formand for Kultur- og Fritidsudvalget 5 Idræts- og fritidspolitik - vision 7 1 - Den organiserede foreningsaktivitet med fokus
Læs mereFolkeoplysningspolitik. Politik for Hedensted Kommune
Folkeoplysningspolitik Politik for Hedensted Kommune Indholdsfortegnelse VISION og MÅL...3 FRITIDSUDVALGET - Organisering og opgaver...4 Rammer...5 Samspil og udvikling...5 Partnerskaber...5 Brugerinddragelse...5
Læs mereViborg Kommune i bevægelse
Viborg Kommune i bevægelse politik for idræt og motion UDKAST Indhold Indledning....................................................3 Politikkens opbygning....................................... 4 Politikkens
Læs mereF o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e
F o l k e o p ly s n i n g s p o l i t i k f o r J a m m e r b u g t K o m m u n e Forord Jammerbugt Kommune betragter et levende forenings- og fritidsliv som en motor for udvikling i lokalsamfundet og
Læs mereNy folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012. Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011
Ny folkeoplysningslov og kommunal folkeoplysningspolitik fra 2012 Dialogmøde - mandag den 3. oktober 2011 Ny folkeoplysningslov vedtaget i juni 2011 Ny folkeoplysningslov med virkning fra 1. august 2011
Læs mereFolkeoplysningspolitikken træder i kraft den 23.februar 2012 og gælder frem til
Folkeoplysningspolitik Dragør Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Hvorfor en folkeoplysningspolitik. 2. Visioner for og formålet med folkeoplysningspolitikken. 3. Målsætninger for borgernes deltagelse
Læs mereFritidspolitik 2010. Folkeoplysningsudvalget
Fritidspolitik 2010 Folkeoplysningsudvalget Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden
Læs mereUdkast til revideret Folkeoplysningspolitik
Udkast til revideret Folkeoplysningspolitik KULTUR OG FRITID 17. januar 2019 Målsætning Frederikssund Kommune understøtter foreningslivet, som dækker kommunen bredt såvel facilitetsmæssigt og økonomisk
Læs mereIndholdsfortegnelse. Byrådets forord 3. Perspektiver og udfordringer 4-5. Fokus- og indsatsområder 6
Idrætspolitik 2010 1 Indholdsfortegnelse Byrådets forord 3 Perspektiver og udfordringer 4-5 Fokus- og indsatsområder 6 Organisering via Karizma Sport 7 Idrætsanlæg og træningsfaciliteter 7 Ledere og trænere
Læs mereFritids- og idrætspolitik 2008
Fritids- og idrætspolitik 2008 Forslag Indledning Fritids- og idrætslivet er under forandring i disse år. Tilslutningen til foreningslivet er stagnerende og befolkningen vælger i stigende grad aktiviteter
Læs mereFolke. Oplysnings politik
Folke Oplysnings politik 1 Indhold Forord 3 Folkeoplysningens udfordringer og styrker 4 Visioner og målsætninger 6 Tema 1 Rammer for folkeoplysning 8 Tema 2 Samspil med selvorganiserede grupper 10 Tema
Læs mereFritidspolitik - udkast til høring
Fritidspolitik - udkast til høring 1 2 Gode fritidstilbud kommer ikke af sig selv. De skal planlægges og organiseres, ofte af frivillige, der bruger deres fritid, energi og engagement på det. Fritiden
Læs mereFolkeoplysningen i Skanderborg Kommune
Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune 2016 Indhold Indledning - Den folkeoplysende virksomhed i Skanderborg Kommune.. 3 Vision. 4 Mål.. 4 Folkeoplysningsudvalget. 6 Rammer for den folkeoplysende virksomhed..
Læs mereFMK ser derfor ikke folkeoplysningen som et isoleret politikområde men som et afgørende og integreret element i kommunens fremtidige udvikling.
Ny Folkeoplysningspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune Denne tekst er baseret på input fra opstartsmøder i en arbejdsgruppe under Folkeoplysningsudvalget i 2015. Arbejdsgruppen blev sat i bero pga. manglende
Læs mereIndledning. Folkeoplysningslovens område. Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017
Glostrup Kommune Center for Kultur og Borgerkontakt 2. juni 2017 Forslag til revideret Folkeoplysningspolitik Indledning Foreningslivet og oplysningsforbundenes tilbud er en vigtig del af borgernes mulighed
Læs mereBrønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK
Brønderslev Kommunes FRITIDS OG IDRÆTSPOLITIK Ønsket er, at politikken skal fremstå vedkommende, relevant, værdifuld og retningsskabende for hele området Forord Brønderslev Kommune har en ambition om,
Læs mereIdræt og bevægelse til alle
Idræt og bevægelse til alle Gentofte Kommunes idræts- og bevægelsespolitik 2013-16 GENTOFTE KOMMUNE Forord Med Gentofte Kommunes nye idræts- og bevægelsespolitik arbejder vi målrettet videre med at skabe
Læs mereSLAGELSE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK KOMMUNE 2012-2014 1
SLAGELSE KOMMUNE UDKAST TIL NY FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK 2012-2014 1 Forord Foreningslivet er noget ganske særligt i det danske samfund. De grundlæggende værdier i folkeoplysningen er demokrati og fællesskab.
Læs mereIdrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013
Forslag til revision af Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune 2013 Forslaget er udarbejdet af Bornholms Idrætsråd 20-01-2013 1 Idrætspolitik for Bornholms Regionskommune Det er Bornholms Regionskommunes
Læs mereDagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget
GENTOFTE KOMMUNE Dagsorden til møde i Folkeoplysningsudvalget Mødetidspunkt 28-02-2018 17:00 Mødeafholdelse Udvalgsværelse G Indholdsfortegnelse Folkeoplysningsudvalget 28-02-2018 17:00 1 (Åben) Præsentation
Læs mereFolkeoplysningspolitik
Folkeoplysningspolitik 2017-2020 Baggrund Folkeoplysningspolitikken er en lokal politik, der formuleres ud fra de faktiske kommunale forhold, og som skal bidrage til at sikre dynamik og fremdrift på folkeoplysningsområdet
Læs mereHolbæk Kommunes. Folkeoplysningspolitik
Holbæk Kommunes Folkeoplysningspolitik Indhold Forord... s. 4 1. Vores vision med folkeoplysningspolitiken. s. 5 2. Borgerne og det folkeoplysende arbejde.. s. 7 3. Rammer... s. 9 4. Udviklingspuljen...
Læs mereFORMÅL MÅL FOR FOLKEOPLYSNINGEN I KØBENHAVN
Københavns Kommunes Folkeoplysningspolitik FORMÅL Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag og debat sikrer de københavnske borgere
Læs mereNorddjurs Kommune. Folkeoplysningspolitik
Kultur- og udviklingsafdelingen Dato: 14. marts 2012 Journalnr.: 11-14501 Norddjurs Kommune Folkeoplysningspolitik Indhold: 1. Baggrund og formål 2. Vision, værdier og målsætninger Norddjurs Kommunes kultur-
Læs merekøbenhavns kommunes Folkeoplysningspolitik
københavns kommunes Folkeoplysningspolitik københavns kommunes Folkeoplysningspolitik formål Vision Københavns Kommune har en vision om, at foreninger gennem folkeoplysende aktiviteter, undervisning, foredrag
Læs mereIdræts- og bevægelsespolitik
Idræts- og bevægelsespolitik 2019-2023 Vision 2011-2023 Høje-Taastrup Kommune arbejder for et mangfoldigt idrætsliv, hvor alle borgere, uanset udgangspunkt, har mulighed for at opleve glæde, udfordring
Læs mereFolkeoplysningspolitikken udmøntes via Folkeoplysningsudvalgets arbejde og valgte indsatsområder.
Indhold Forord... 3 Visioner og målsætninger for området... 4 Rammer for folkeoplysning i Hillerød Kommune... 4 Økonomiske rammer... 4 Udviklingspuljen... 4 Voksenundervisning... 4 Frivilligt foreningsarbejde...
Læs mereFritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune
Forslag til Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune. I høring i perioden 29. marts 2019 1. maj 2019 Fritid & Fællesskab Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune Fritid &
Læs mereFritid & Fællesskab. Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune
Fritid & Fællesskab Fritids- og Folkeoplysningspolitik for Hjørring Kommune Fritid & Fællesskab Et aktivt fritidsliv og deltagelse i forpligtende fællesskaber skaber livskvalitet og er en del af fundamentet
Læs mereFritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune
SOLRØD KOMMUNE - BYRÅDET Fritids- og kulturpolitik for Solrød Kommune I Solrød Kommune er der kultur- og fritidstilbud til alle borgere overalt i kommunen. I fritids- og kulturlivet vokser vi fra barnsben
Læs mereLyst til at gøre en forskel. Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik
Lyst til at gøre en forskel Vesthimmerlands Kommunes Folkeoplysningspolitik 2012-2013 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Indledning... 4 Folkeoplysning i Vesthimmerlands Kommune... 5 Vision... 6 Folkeoplysningsloven
Læs mereIdræts- og fritidspolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED
Idræts- og fritidspolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Idræts- og fritidspolitik 2017-2020... 4 Det gode foreningsliv... 7 Frivillige... 9 Det aktive ungdomsliv...11
Læs mereUdkast til ny Folkeoplysningspolitik
Udkast til ny Folkeoplysningspolitik 1 Vision Alle borgere i Frederikshavn Kommune skal have lige adgang til folkeoplysende aktiviteter og fællesskaber, der er inkluderende, øger den mentale og fysiske
Læs merePuls, sjæl og samarbejde. Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune Puls Sjæl Samarbejde Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted
Læs mereFolkeoplysningspolitik Politik for folkeoplysende virksomhed
Folkeoplysningspolitik 2013-2017 Politik for folkeoplysende virksomhed Guldborgsund Kommune Kultur- og fritidsafdelingen Parkvej 37 4800 Nykøbing F. 1 Indhold Introduktion side 3 Vision side 4 Målsætninger
Læs merePuls, sjæl og samarbejde
Puls, sjæl og samarbejde Politik for Kultur, Fritid og Frivillighed i Ringsted Kommune I Ringsted har vi et rigt og varieret fritids- og foreningsliv og et kulturliv, der byder på gode oplevelser for børn
Læs mereOpgørelse af budget 2019 og beregnet råderum. Råderum er beregnet med 2,7% af budgetbeløbene under de enkelte områder.
Notat Til: Uddannelse, Børn og Familie Kopi til: Fra: Plan og Kultur, Bodil Christensen 12. februar 2019 Sags id: 19/3473 1. Fritidsområdet under UBF Notatet beskriver fritidsområdet under Uddannelse,
Læs mereLemvig Kommunes Foreningsportal
Kopi fra Lemvig Kommunes hjemmeside 14. september 2012 Links Lemvig Kommunes Foreningsportal http://www.lemvig.dk/folkeoplysningspolitik.aspx?id=1942 Folkeoplysningspolitik Introduktion Folketinget vedtog
Læs mereDebatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik
Debatoplæg om Aalborg Kommunes fritidspolitik Visioner Folkeoplysningsudvalget har på udvalgsmøderne i december 2014 og januar 2015 beskæftiget sig med de overordnede visioner for arbejdet med Fritidspolitik
Læs mereUdkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019
Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,
Læs mereKolding Kommune Fritids- og Idrætspolitik
Kolding Kommune Fritids- og Idrætspolitik 2019-21 Vision Aktive fællesskaber gennem hele livet 2 3 Kolding Kommune Senior- og Sundhedsforvaltningen, Fritid og Idræt Fritids- og Idrætspolitik 2019-21 Forord
Læs mereIdræts- og fritidspolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED
Idræts- og fritidspolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Idræts- og fritidspolitik 2017-2020... 4 Det gode foreningsliv... 7 Frivillige... 9 Det aktive ungdomsliv...11
Læs mereKULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK
KULTUR-, IDRÆTS- OG FRITIDSPOLITIK 2016 2 Indhold Forord af Lars Ejby Pedersen, formand for Kultur- og Idrætsudvalget Bedre fysiske faciliteter Det attraktive byliv Talentudvikling og kreative vækstmiljøer
Læs mere