1. Interview med Sidsel den 2011 som foregår i Familiehuset (FH)

Transkript

1 1 1. Interview med Sidsel den 2011 som foregår i Familiehuset (FH) Jeg vil gerne snakke med dig om hvordan det var at begynde for dig FH. Hvordan oplevede du det? Jeg oplevede det sådan at jeg var angst fordi jeg ikke var glad for at komme steder hen hvor der var mennesker jeg ikke kendte. Jeg valgte det dog selv fordi jeg var nervøs over min graviditet om jeg nu kunne tage vare på det barn, fordi mig og min kæreste kun havde været sammen en måned og jeg viste ikke rigtig om jeg ville forholdet eller ville det hele eller hvad. Jeg var bare ikke glad så da Familierådgiver nævnte FH så ville jeg gerne. Enten kunne det hjælpe eller også kunne det ikke. Da jeg kom herned så fik jeg Eva og hun var rigtig rigtig sød og hun vandt min tillid og jeg fik tillid til hende med det samme. Jeg faldt til med det samme og jeg begyndte lige så stille at åbne mig og fortælle om hvad der plagede mig og hvordan det hele ligesom så ud, hvilke problemstilling jeg havde, min ADHD, min OCD og min angst, så hun havde noget at gå ud fra. JA Jeg kan høre at du har haft ligesom angst og OCD er det sådan noget du har haft med dig eller sådan noget der har været styrende for dig? Ja det var sådan at da jeg startede her da styrede det mig, det styrede mig rigtig meget. Det var sådan lige som om.. ja jeg kaldte det lige som om jeg havde en indre dæmon. Jar Det er sådan at når jeg laver sandplay så er det som om den er inden i sådan en ting der styrede mig hvis der var noget jeg ville så fik jeg ikke lov Nej Var meget hård ved mig selv og jeg kritiserede mig selv der var ikke noget Jeg havde ikke meget selvtillid og altså jeg kendte ikke mig selv jeg vidste ikke hvem jeg selv var for jeg havde været i et forhold i 4 år. Før jeg kom herned. Han havde manipuleret med mig og fik mig til at tro at jeg var ikke god nok til ham og jeg skulle smide alt til side for at følge med ham og jeg skulle lægge min datter til side for at være med ham. Hende skulle jeg afsætte mange gange for at følge med ham. Altså var han ligeglad med mine behov, det var hans behov der gjaldt og jeg skulle hele tiden være der for ham Jar Og jeg skulle please ham Ja jeg glemte mig selv og glemte min datter. Så der var meget styring ind imellem og det var der, da jeg kom herned Jamen var det ham der var dæmonen eller hvordan, ja nu kommer vi til at dvæle lidt ved det? Det var også ham der kom ind under huden på mig. Ja ok, på den måde Ja det var der det startede.. for det forhold For førhen da var jeg lige som alle andre, da var jeg mig selv og havde mine egne meninger men dengang da jeg var sammen med ham så levede jeg for ham Jar Da levede jeg for hans meninger og hvis jeg sagde min mening så var den ikke god nok så jeg ytrede ingenting hvad jeg havde, jeg holdt mig for mig selv og ja var bare den HAN gerne vil have. Jeg var ikke mig selv så det kan man godt sige at han jeg skulle please ham. Han kom ind under huden på mig og styrede mig og det var det der sad der stadigvæk for jeg var bange for at give slip fordi jeg ikke længere kendte mig selv. Det var det at jeg ikke kendte mig selv, det var den der hårdhed jeg havde og styrende at jeg ikke var god nok og jeg var dårlig som forældre og ja altså. Ja jeg tænkte mange gange at det var lettere hvis jeg slet ikke var her for så var verden bedre uden mig. Det var sådan jeg havde det da jeg kom herned. Jah men du turde.. turde godt komme herned, havde det en betydning for dig at komme her ned? Ja det turde jeg.. Jeg havde været her nede før, men indtil da følte jeg ikke rigtig at jeg havde behov for det dengang Nej Så jeg kendte sådan lidt til det hernede så da tænkte jeg at der var ingen tvivl For jeg ville gerne herned for ligesom at styrke forholdet til min kæreste og for at blive mere moden og for at blive mere mig selv, så jeg sagde bare ja det ville jeg gerne. (stemmen lyser) ja det er det bedste jeg nogensinde har gjort ja og det har styrket mig rigtig meget. Uhm Så mødte du Eva. Ja så mødte jeg Eva og hun altså hun er rigtig rigtig sød og rar dame og hende holder jeg utrolig meget af. Vi havde mange samtaler sammen individuelt, hvor hun både lærte mig at kende og mine problemstillinger at kende både min angst og ADHD og ODC angst og parforhold. Hvor du fortalte hende om dig selv Ja hvor jeg fortalte og hvor jeg lukkede hende ind og hvor jeg bare sådan lagde alle kortene på bordet og bare fortalte med min fortid hvilket helvede jeg havde gået igennem og hvor jeg stod henne, hvad jeg frygtede. Jeg frygtede ja min kommende datter og hvor jeg ikke vidste om mit parforhold ville holde og om.. Jeg var meget usikker, jeg anede ikke hvem jeg var, jeg var virkelig helt.. altså jeg var Du anede ikke hvad du gik ind til? Altså med forholdet, jeg vidste ikke hvad jeg gik ind til og om det var det jeg ville. Jeg holdt af ham, men nu havde jeg været bundet i et andet forhold i 4 år og ham jeg har nu han lader mig være mig selv og han er der for mig og børnene, hvor han giver lov til at være mig Han kender mig nu bedre end min familie gør, han giver sig tid til at lytte og lever sig ind i hvordan jeg har det. Det var det der skræmte mig for han var en hel anden og jeg vidste ikke rigtigt om han om det var det rigtige og om jeg fortjente ham. Altså jeg havde inde i mit hoved fået den forestilling om at jeg bare skulle være alene at jeg ikke

2 2 skulle være sammen med nogen for jeg kunne ikke være sammen med nogen at der var ingen der skulle være sammen med mig. Jeg vidste ikke hvorfor jeg var den person jeg kendte ikke mig selv og jeg kendte ikke den person og hvorfor jeg gjorde som jeg gjorde og var så negativ hele tiden, og bare ville væk herfra selv om jeg havde min datter. Ja jeg var meget meget forvirret og jeg vidste bare ikke.. Ja jeg kendte ikke mig selv Så hvad var det der sådan betød noget da du trådte ind af døren her og sagde goddag? Altså det der var hernede, da jeg først var kommet ind, altså der er jo meget ro herinde man føler sig velkommen, man føler sig ligesom de tager sig tid til at høre på mig og det havde jeg ikke oplevet før at det var mig der ligesom var betydning og en der ville hjælpe mig med at finde mig selv og få mig på rette spor. At blive mig igen. Det tog lidt tid at få mig på rette spor og det tog lidt tid at få mig lukket helt op. Vinde noget tillid Ja det kan jeg godt forstå. Du siger selv at det havde betydning altså Kan du prøve at beskrive det lidt mere? Ja den betydning det var at jeg omsider kunne komme til et sted hvor jeg kunne få lidt hjælp, hvor jeg vidste at Eva var uddannet til at kunne hjælpe mig og får løst mange af den problemstillinger jeg havde og få gravet godt igennem ind til mit hjerte og finde frem til hvad det var og hvad der gjorde det. Altså med hendes uddannelse. Jeg følte at jeg var på vej til at blive et bedre menneske. Ja starten på noget helt nyt, men jeg vidste at jeg skulle arbejde hårdt med mig selv at det ville blive rigtig rigtig hårdt. Jar, var du klar over det da du kom? Nej det havde jeg aldrig nogen side vidst hvordan det foregik. Jeg vidste jo hvordan det var at sidde og snakke det havde jeg jo prøvet ude på psykiatrisk hospital. Nej Altså jeg havde førhen været ude på psykiatrisk daghospital til samtaler derude så jeg vidste hvordan det var at snakke med en person. Men Eva gravede dybere.. De tager fat i noget graver dybere, hun kunne sige ting som jeg ikke selv var klar over men som viste sig at være rigtigt, altså de tager fat i noget som jeg egentlig ikke selv var klar over, de tager fat om. Der blev taget fat om noget der var rigtig uforstående Hm..hvordan var det? Det var mærkeligt.det var rigtig rigtig mærkeligt og når man kom hjem og tænkte tingene igennem, så gav det mening. Jeg var rigtig rigtig træt efter en samtale Altså jeg var drænet for energi når bare jeg havde været her en time for jeg havde arbejdet rigtig hårdt med mig selv, fået nogle værktøjer og redskaber til hvordan jeg kunne komme videre. Hun gravede i min barndom Altså jeg kan ikke huske særlig meget fra min barndom Hun fik det til at ændre sig jeg ved ikke sådan helt hvad hun gjort. Jeg har altid haft et had til min far - han tog sit egen liv da jeg var 3 ved at hænge sig selv. (pause) Jeg har 3 andre søskende, hvis min søster hun nævnte hans navn så blev jeg bare så vred. Jeg blev helt indebrændt. Jeg ville bare ikke høre hans navn. Nej Altså jeg havde fået at vide at han var en slem person en rigtig rigtig slem person at han havde misbrug med alkohol og piller. Og at han slog min mor men jeg kan ikke husker noget for jeg var kun 3 år da det skete og jeg har kun fået det fortalt fra min søster og min mor. Var det din oplevelse Hvordan var det? Det var min oplevelse det var en anden ved at den var fortalt OK jeg kan ikke huske min far Det var sådan jeg fik det fortalt Ja jeg kan ikke huske min far. Men du havde en følelse? Jeg havde en følelse af at han var et skidt menneske og jeg ar rigtig vred over han havde forladt os. Jeg var rigtig rigtig vred jeg var helt indebrænd og..øh jeg ku slet ikke høre hans navn, det kun ikke beskrives, kunne slet ikke høre hans navn og ikke tale om ham. Jeg ku ikke tale om ham jae jeg spyede næsten ild når jeg hørte om ham UUU ha da Men hun, Eva kom ind til selve kernen og vi fik snakket om det Hvordan var det så? Det var hårdt det var rigtig hård fordi det var noget som jeg ikke ville tale om men jeg skulle gøre det for så at komme lidt videre. Var det din oplevelse at det var noget du skulle eller var det Eva der sagde at nu gør vi det? Ja det var over nogen tid det var sådan gradvis man sådan taler om ting og næste gang man kom til hende så sagde hun nu prøver vi lige at snakke om din barndom og så skulle jeg fortælle hende hvad jeg kunne huske og hvad jeg mindes og hvorfor jeg var så indebrændt og jeg skulle fortælle hende hvad jeg mente om ham og hvad min opfattelse var af ham så jo jeg følte at jeg var nødt til at snakke om ham idet det var et af mine problemer som jeg skulle have løst. Oplevede du det som et problem eller var det noget du så da du kom ind her? Jeg vidste jo godt at noget af min vrede og mit problem stammede derfra og der følte jeg også at det var en del behandlingen. Det var også noget af det der skulle tages op før jeg kunne komme videre Var det noget du mærkede var det noget der betød noget? Ja det var noget der betød noget for mig Jeg havde nogle spørgsmål som jeg ikke havde fået svar på der var nogle spørgsmål omkring min far som jeg havde og som nagede mig. Nu havde jeg Eva hvor jeg kunne lukke alt det ud som jeg følte. Jeg følte at for at jeg kunne komme videre så skulle det kapitel lukkes jeg skulle finde nogle svar og lade være med at have den vrede overfor ham. Jeg skulle give ham fred og tilgive ham det han havde gjort For jeg følte at det var ledt gjort ved mig det han havde gjort.. Hvordan kunne han gøre det mod mig. Det var nok derfor jeg havde den vrede. Jeg følte at jeg ikke havde tilgivet ham. Jeg havde kun hørt historien fra min mor og min søsters side men jeg så jo ikke hvordan han havde det, hvilke problemer han havde. Altså har han også haft det svært fordi mine forældre de gik fra hinanden min mor gik fra ham fordi hun ikke kunne mere med ham. Der satte jeg mig ind i den følelse han havde Og der hoppede jeg over i den tid hvor han var der og FØLTE med ham og da kunne jeg også godt føle med mig selv.. altså

3 3 på et eller andet plan kunne jeg godt føle hvorfor han gjorde det. Jaer Efter at det gik op for mig så slap jeg faktisk den vrede altså jeg tilgav ham og jeg har ikke haft nogen vrede mod ham Hvordan var det så? Det var mærkeligt fordi jeg blev en anden person fordi jeg kunne høre om ham og spørge lidt mere ind til ham uden at blive vred, jeg kunne på en mere naturlig måde spørge min mor om nogle ting og få noget at vide uden at blive vred. Siden det har jeg også fået mere at vide altså jeg har set dødsrapport og alt det der og jeg har jo opklaret de spørgsmål jeg sad med. Så det har været en oplevelse for mig og der har det været rigtig rigtig rart, at komme videre. Jeg bærer ikke nag mere. Jeg kunne jo ikke gøre noget, men jeg følte et eller andet sted at det var min skyld at han tog sit eget liv. Jar, det du siger med at det var din skyld var det sådan noget du havde båret i alle de årene? Ja jeg har altid haft skyld følelse i forhold til andre folk Okay Ja det er blevet meget værre efter at jeg var sammen med min ekskæreste fordi hvis han gjorde noget der var forkert fx hvis han ikke kom hjem eller et eller andet og så jeg blev vred på ham så var det altid mig der undskyldte, det var altid mig der sagde undskyld selv om det var ham der havde fejlen. Det var blevet printet ind i hovedet på mig at det altid var mig der havde fejlen altid mig der havde skylden som lavede problemerne og altid mig der skulle rette ud på dem, altid mig der skulle tilgive. Det var ikke andre der havde nogle fejl og det var også hans mor der hadede mig som pesten og jeg skulle nærmest ligge på knæ og hvis jeg var med hjemme hos hende så var det mig der skulle tage af bordet. Det følte jeg bare at jeg skulle for at jeg kunne blive accepteret Det var sådan jeg havde det der Jeg følte mig mange gange som en slave, de så ned på mig og jeg ikke duede til noget og jeg var ikke god nok til at opdrage min datter de skulle hele tiden ind og blande sig. Så tænkte jeg bare at det også kunne være lige meget. Så lader man jo være med at komme ud med det, man så lukker man sig inde. Jar, det var noget af en oplevelse at have med sig må jeg sige! Hvordan er det så nu? Ja nu da har jeg fået arbejdet rigtig meget med mig selv og fundet ud af hvem jeg selv er. Der er stadig meget arbejde men jeg har fået redskaber til at komme videre og jeg kan blive uvenner med min kæreste det har jeg heller ikke kunnet før, da blev jeg så vred at jeg ikke kunne snakke om det..før. Nu vil jeg hellere snakke om det og så finde en løsning. Jeg er blevet bedre til at forstå mine børn Jar Altså dem kan jeg nå ind til førhen kunne jeg ikke føle deres smerte fordi jeg ikke kendte min egen smerte hvis de var kede af det så kunne jeg ikke sætte mig ned og være kede af det med dem fordi jeg aldrig følte noget. Jeg har altid sat facader op for det var ingen der skulle komme og trøste mig. Facader? Det er når man lader som om man, fx når man får besøg så lader man som om, så er man bare glad. Det har man lært gennem årene og folk de har ikke se på mig hvis jeg havde det elendigt så har jeg ikke kunnet tillade mig at være ked af det fordi det var noget man bare ikke skulle være. Fordi det var man bare ikke. Der følte jeg at jeg var svag hvis jeg viste mine følelser. Jeg fik ikke lov til at være mig selv i den følelse og så kunne jeg ikke tillade det til mine børn. Så følte jeg mange gange at jeg prøvede virkelig og få den følelse frem men jeg kunne ikke. Nu her da kan jeg sætte mig ned og give mig tid til at høre på hvad de siger og hvis de er kede af det så kan jeg være i den følelse sammen med dem. Nu kan jeg mærke på mine børn at de er mere rolige, altså de er mere afslappede hvis de er kede af det, og det er ok at være ked af det Jar Og efter meget tid hernede(fh) da er jeg også begyndt at mærke mine følelser Hvis min kæreste og jeg er oppe at skændes så kan jeg begynde at stortude og det har jeg aldrig kunnet før. Der har jeg bare sat en facade op og så været iskold. Da har man slet ikke kunnet komme igennem det var bare en mur der kom ned og da ville jeg slet ikke snakke. Nu her da viser jeg mine følelser..og det skræmte også ham til at starte med fordi det havde han aldrig nogen sinde set før Nej hvordan oplevede du det? Da kunne jeg mærke at jeg begyndte at blive mig selv igen at det skræmte også mig sådan har jeg aldrig været, jamen hvad skete der lige der Jar så du blev overrasket. Jeg blev overrasket over at jeg kunne ja hvem er det der græder. Jeg følte det som en befrielse en lettelse, ja at nu kan jeg, nu er jeg ved at blive mig. Befrielse? Nu kan jeg åbne op, nu er der ikke den hårdhed mere, nu er jeg kommet til mig selv og nu kan jeg vise mine følelse og være et normalt menneske som jeg er og som jeg ser mig selv. Jamen jeg er ikke den person som jeg var ja for snart 6 år siden det er 3 år siden jeg var i det forhold der hvor jeg var i 4 år, så den person er jeg ikke mere. Der er jeg kommet videre nu har jeg min egen mening og mit eget standpunkt, og jeg tør at vise mine følelser. Mine børn får lov til at være dem selv og være kede af det, så er det ikke sådan du skal ikke være ked af det for det hjælper ingenting Da var det sådan at de ikke kunne forstå hvorfor de var kede af det Nu sætter jeg ned og spørger dem hvorfor de er kede af det og virkelig lever mig ind i deres behov så jeg bedre kan forstå dem og jeg kan hjælpe dem. Må jeg have lov til at spørge lidt til din ældste datter, hun er så lidt stor kan jeg regne ud? Ja hun bliver 7 år. Ja hvordan oplever du det at hun egentlig er vokset op med at hun ikke skulle vise følelser. Hvordan er det nu Sidsel? Hun har haft det svært og jeg har haft så dårlig samvittighed overfor hende og jeg har tit været rigtig rigtig ked af det fordi hun har gennemgået alt det og jeg har været fraværende. Også mens jeg var i det forhold da skubbede jeg hende til side, jeg var ikke sød ved hende. Jeg var på randen til at overgive hende til min bror fordi jeg ikke kunne klare hende. Jeg kunne ikke være mor for hende mere, følte jeg fordi jeg var kommet så langt ud at jeg ikke mere kendte

4 mig selv. Det var før jeg begyndte at komme inde på psykiatrisk afdeling til samtaler der og vi var jo på kommunen for at få lavet papirer at hun skulle have et ophold ude hos min bror altså at hun skulle i pleje. I pleje? Der sagde de så til mig at det ville være nogle måneder hun skulle være derude så jeg lige kunne finde mig selv. Min bror sagde på et tidspunkt at det kan være fra nu og en 2-3 år hun ikke skulle være hos mig. Da gik det op for mig hvad jeg havde lavet og da tænkte jeg bare at der er ingen der skal tage hende. Der var ingen der skulle tage hende fra mig overhovedet. Hun skulle blive ved mig Siden den dag da det gik op for mig da valgte jeg selv at ville have hende. Jeg gik til min egen læge og sagde at jeg skulle ned på psykiatrisk afdeling og snakke med dem for jeg havde det skidt Det var et wakeup call. Jar et wakeup call. Var det betydningsfuld? Der vidste jeg hvor langt jeg var, at der var jeg ved at nå bunden og at der skulle der ske noget hvis det var sådan at hun ikke skulle blive taget fra mig så jeg valgte at gå ned til psykiatrisk og blive skrevet op til nogle samtaler der. Det var virkelig. Ja jeg gik der et par gange om ugen ja det var et år hvor jeg virkelig kæmpede. Jeg fik medicin mod min ADHD som jeg også fik konstateret dernede og det begyndte at gå bedre derefter, fordi jeg blev mere og mere rolig. Jeg har altid haft et meget stort temperament Kunne smadre ting. Det har hun set og hun har været i midten af alting og hun har også set min aggression. Jeg har også haft fat i hende førhen, hvor jeg havde black out, hvor jeg ikke husker det jeg gjorde. Så siden jeg kom ned på psykiatrisk så vidste jeg bare at jeg skulle kæmpe for hende og det var det rette spor for jeg ville ikke miste hende. Hun var sådan set mit første punkt til min redning hvis man kan sige det sådan, jeg elsker hende over alt på jorden og jeg fortryder alt det jeg har været igennem. Kunne jeg bare spole tiden tilbage så havde jeg bare tænkt anderledes, men sådan er det jo. Det er svært fordi hun jo ikke har kunnet vide hvilket humør jeg var i så hun har jo tilpasset sig til mit humør. Hun har jo lært at læse mine signaler om jeg var glad eller hun skulle lade mig være og hvornår det var på tide at hun var inde på hendes værelse og være usynlig. Hun har bare tilpasset sig og hun troede at hun skulle passe på mig, og ikke omvendt. Hvis jeg havde det skidt eller var syg så troede hun at det var hende der skulle komme med vand til mig. Komme med mælk til mig. Da hun var 4-5 år da det stod værst til da følte hun at hun skulle passe mig og det ikke var omvendt. Det var også hårdt at hun var mere selvstændig og blev selvstændig meget hurtig. Jeg har fået at vide mange steder fra at hun sidder da fint og spiser, hun spilder dårligt nok at hun var velopdragen og da tænkte jeg at jeg ved ikke hvor hun har det fra for jeg har sådan set ikke opdraget hende. Hun er blevet selvstændigt så hurtigt hun har ikke været barn hun har nærmere været den ansvarlige, det var nærmere at da jeg kom herned så blev hun forvirret for da skulle jeg pille det af hende Hun skulle ikke passe på mig det var mig der skulle passe på hende. Var det noget Eva hjalp dig med det wakeup call du sagde at nu skal du til at have fat i tømmen om jeg så må sige? Dengang at jeg fik det wakeup call da skulle jeg til at ændre livsstil og være bedre mor overfor hende men da jeg kom herned da fik jeg redskaberne. Til at blive en bedre mor? At det var mig der skulle være mor, hun skulle ikke være den voksne okay at det var mig ser, skulle komme med grænser og ja at hun skulle se op til mig og jeg skulle ikke komme med mine byrder overfor hende. Hun skulle være barn og ligge og fjolle rundt hvis det var det hun ville. Hun skulle ikke være påpasselig med at larme eller lege og tænke skal jeg nu lige gå ind på værelset og lege med noget der ikke larmer eller hvordan er mor? Så kom du herned og fik redskaber? Ja jeg kom herned til Eva og fik redskaber til hvordan jeg skulle bære mig ad, hvordan jeg skulle sætte ord på og fortælle hende at hvis hun prøvede på at hjælpe mig så skulle jeg sige til hende, at jeg ved godt at du vil hjælpe mig, men lige nu er det mig der skal hjælpe dig,. Jeg skulle forklare hende at hun skulle være barn og at jeg var den voksne. Hun skulle gå ud at lege hvis det var det hun ville og jeg skal nok passe på hende og at jeg nok skulle passe på mig selv og der sagde Eva at jeg skulle forklare hende at lige nu var der andre der passede på mig, at der var nogen der havde hånd om mig og ville hjælpe og at hun skulle slippe den opgave. Hvordan var det? Det var hårdt fordi hun var meget forvirret, hun vidste ikke hvordan hun skulle bære sig ad. Hvis hun gjorde en lille bitte ting så var hun så bange for reaktionen og idet jeg begyndte at sætte mig ned på hendes niveau og sige at det var okay det er helt i orden at du er ked af det og spørge til hvad der var galt med dig. Det var en helt omvæltning for hende at hun skulle slippe det og det var også svært for hende hun har også været med hernede til samtaler i sandplay hvor hun kom ud med hvordan med hvordan hun havde det. Hvordan oplevede du det? Det var hårdt fordi hun begyndte at gå imod mig, hun havde så meget vrede mod mig som hun havde haft inde i sin lille krop så der var en periode hvor det væltede ud og jeg kom herned til Eva og sagde at jeg tror ikke engang at hun kan lide mig mere. Alt hvad jeg gjorde og sagde det var ikke godt nok Da fortalte Eva mig at det var klart fordi hun jo havde ikke måttet være sur i al den tid så hun havde vredet inde i sig. Så den vrede skulle jo ud og det fik hun så lov til. Der var nogle uger hvor vi ikke rigtig kunne være i samme stue hvor hun svarede igen og var provokerende, hun henvendte sig mere til min kæreste end til mig. Hvordan var det så? Det var hårdt for jeg har jo altid været den der var tættest på og den der har stået hende nærmest og at hun så henvender sig til en anden en så føler man at man ikke er god nok som mor Igen der fik jeg at vide af Eva at det var normalt og at det skulle jeg ikke være bange for da det var hendes måde at reagere på når hun var begyndt at blive sig selv igen og blive barn. Det var en fase vi skulle igennem og jeg skulle holde til det. Jeg har været ked af det mange gange. Så du blev ked af det? Ja 4

5 jeg blev ked af det fordi jeg ikke rigtig vidste hvordan jeg skulle nå hende. Jeg kunne ikke nå ind til hende jeg kunne ikke kende hende, hun var blevet en anden, men hun var blevet sig selv idet jeg havde givet hende lov til det så var hun jo begyndt lige så stille at blive sig selv. Jeg havde jo aldrig nogen siden set hende sådan, altså så hun er også kommet langt, hvis hun har sin mening så siger hun den, hvis hun er vred så er hun vred og så siger hun det. Hvordan oplever du det så nu? Jamen der var mange gange der blev jeg mundlam hvis min kæreste og jeg stod ude i køkkenet og hun så kom ud og min kæreste så kom til at blande sig lidt så kunne hun sige Ved du hvad, det er altså mig og min mor der snakker sammen du må gerne tie stille Jeg har aldrig nogen sinde hørt hende sige det før så jeg vidste ikke hvad vi skulle sige og vi stod sådan og kiggede på hinanden. Ja det var anderledes men på den gode måde Anderledes på den gode måde? Ja for jeg vidste at hun var ved at blive sig selv hun var ved at finde sig selv hun var ikke længere styret af mig mere hun var ikke så påpasselig og hun har givet slip på mig, det er det jeg vil frem til. Givet slip så hun ikke skulle passe på mig mere for jeg var hernede og få hjælp og jeg var på psykiatrisk og få hjælp Var det samtidig med? Ja det tror jeg, de første 6 mnd mens jeg gik hernede så jeg var jo 2 steder. Du har haft travlt!? Ja jeg har haft travl her. Ja og nu kunne hun begynde at blive barn igen og i dag er hun som børn skal være hun gør hvad der falder hende ind hun er bare et barn som hun skal være og hun er vokset rigtig rigtig meget hvis man ser hende for 4 år siden. Det er jeg helt vildt glad for og jeg har undskyldt mange gange for hende også hvordan jeg har været. Du har undskyldt overfor hende? Ja jeg har fortalt hende det og snakket med hende om det. Ja og jeg har skrevet brev til hende. Vi fik en opgave hvor vi skulle skrive et brev om hvorfor vi var her og hvad vi ville ændre og hvordan det har været at være hende og hvordan det har været at være mig. Der skrev jeg et brev på 2 sider som jeg har gemt i hendes mappe der hjemme, hvor der står om mine dybeste følelser og alt det jeg vil undskylde for og alt det jeg vil gøre bedre i fremtiden Så vi har haft mange lange snakke mig og Maria og nu ved hun at hun kan være sig selv og larme og gøre hvad hun har haft lyst til Hun er sig selv hun har sine egne meninger, vi er forvandlet os begge 2. Var det det alle de samtaler du havde med Eva selv eller hvad? Ja jeg vil nok sige at det var mest samtaler med Eva og de redskaber jeg fik der, men så har jeg også været i gruppeterapien og der kom man med problemstillinger indenfor familien og hvordan man fik det løst. Der snakkede man og fik redskaber af de andre terapeuter så jeg tror altså at det handler bare om at få nogle redskaber man kan bruge hjemme og få nogle strategier til hvordan man ændre dårlige vaner og snakker med sine børn. Strategier? Kan du prøve at beskrive det lidt? Strategier det er nok forkert men sådan nogle punkter man kan sådan redskaber inde i sit hoved og at man øver sig. At man sætter sig et mål og det vil man gerne prøve at gøre bedre og man prøver også at komme ned og tale med barnet og være i deres følelser. Der var en opgave vi havde på tavlen derinde om hvis man var barn som gerne vil hen til et mål og der var en forhindring og hvordan man kom derfra og udenom forhindringen Man kommer til 1. fase 2. fase og 3. fase: Opgiven, selvhad og til sidst selvmord hvis man kommer så langt ud. Der fik jeg øjnene op for at man skal komme ned og være i barnets følelse se hvad barnet vil have og hvorfor de ikke kan komme der hen. Selve det at føle med dem og snakke med dem så de ikke når at komme hele vejen rundt i cirklen. Så ser man hvad de vil have og man snakker med dem og man møder dem i deres følelse og det er ok at være ked af det over du ikke kan få det men det kan du bare ikke lige nu Det er bedre at man forklarer og det er en af de øvelser som jeg har brugt meget som hele tiden kommer igen fx hvis jeg er ude at handle med mine børn og de vil have noget så kommer den op i mig med det sammen! Så tænker jeg på den at jeg skal møde dem i deres følelse og blive der med dem se hvad det er de gerne vil have og forklare dem at det kan de ikke få, i stedet for bare at sige nej det kan du ikke få. Så får de ikke den følelse at de ikke får lov til at komme ud med det og de har ikke fået en forklaring på hvorfor de ikke kunne få tingende. Jae man skal bare være der sammen med dem. Så det har du simpelthen fået øje på eller lært eller hvad skal man sige? Er det noget der har betydet noget for dig? Ja altså det vigtigste der har betydet noget for mig det er simpelthen at lære deres følelser, at være der at være kede af det hvis det er det og give dem lov til det. Hvis de har lyst til at være hidsige så lad dem være hidsige og give dem lov til det. Det bliver de sådan lidt indebrændt over og de skal have lov til at komme ud af deres raseri og komme ud med deres følelser. Jeg har lært at hvis man ikke bliver set og hørt i sine følelser og man ikke kommer ud med sine følelser, så lærer man at sætte facader op til sidst. Det er det jeg har lært gennem årene, det skal ikke ske for mine børn. Hvis de er hidsige så skal de have lov til at være hidsige, har de lyst og sætte sig ned og stortude over en eller anden film er der ikke nogen der skal komme og sige at det er noget pjat. Der kan jeg mærke at det er anderledes for begge mine børn. Jeg kan se når min mindste Mille er ked af det og jeg så kommer ned i hendes niveau og forklarer hende og spørger til hende om hun har ondt i maven eller slået benet og jeg har fået øjenkontakt med hende at hun forstår mig og at vi er på samme bølgelængde at hun ved at jeg har set hende i hendes følelse og så er der ikke noget at være ked af det mere. Så holder hun gerne kort tid efter. Når jeg har set hende og forklaret hende at jeg ved godt at du har ondt og det er ok at være ked af det og det skal nok gå over lige om lidt, kom og putte med mig imens Det er ok at du græder Så går det hurtigt over igen. Jeg kan SE det på hende at hun bliver mødt med den følelse hun har og så kan det jo være lige meget for så er der jo ikke mere at være ked af. 5

6 6 Lad os vende lidt tilbage til gruppen. Vidste du at du skulle sidde i en gruppe med en hel masse, og hvordan var det? Da jeg startede ved Eva da vidste jeg at der var en gruppe det vidste jeg fra starten men jeg var ikke klar for min angst gjorde at jeg ikke var glad for at sidde med folk som jeg ikke kendte. Jeg blev ved med at udskyde mødet med gruppen for jeg var ikke klar. Eva prøvede jeg vil ikke sige at hun pressede men hun prøvede sådan tror du ikke bare du kunne prøve at komme op i en time hun prøvede at lokke lidt. Jeg sagde også god for det mange gange men når dagen kom så kunne jeg bare ikke komme hjemmefra, så der gik jo hvert fald næsten et år før jeg var klar nok til at sige at det ville jeg gerne. Så da jeg kom ind i gruppe så blev man taget godt imod og var velkommen. Og man finder hurtigt ud af at de andre der sidder der har de samme problemer som en selv og der fik jeg så at vide af en af de andre i gruppen at det jeg gør der er godt nok. Vi lavede det der hedder Mandala hvor man fik en tegning hvor man fx skulle tegne ud fra børnenes behov eller hvad problemstillingen egentlig var. Fx hvis der var en der havde ondt i hovedet så tegnede man et ansigt med en bule og så skulle man forklare ud fra det billede hvad det handlede om. Jeg vidste jo ikke hvad det handlede om og første gang der var der en fra gruppen der beroligede mig med at sige at bare tegne en streg og sagde at der er ingenting der er forkert, alting det er rigtigt., Hvordan oplevede du det, at en streg var rigtig? Der følte jeg bare at det jo var rigtigt at jeg er her for at lære jeg er her ikke for at være perfekt. Jeg er her også fordi der er nogle ting jeg skal have lavet om på så efter den dag så faldt jeg egentlig godt til ja så følte jeg at var glad for at komme ind i gruppen, ja jeg har også problemer som de har, vi er ikke perfekte vi er her af en grund. Man føler også at man vil kede folk ved at sidde og fortælle om sine problemer, man vender den jo om og tænker at det gør de jo også og man er jo sammen om det. Det er ikke til at forklare men den følelse man har, at man ikke er alene og man har et godt sammenhold. Den dag i dag fortryder jeg at jeg ikke havde mod på at komme der før, fra dag 1 af fordi jeg fik rigtig meget ud af gruppen man blev styrket og fik redskaber fra de andre mødre om hvordan de gjorde.. Hvordan gjorde du det og ja det må jeg prøve der hjemme og jeg fortryder jo bare for lige pludselig så var den gruppe jo færdig. Så det betød noget? Det betød rigtig meget for mig for der følte jeg at jeg kunne komme ud med mit. Når jeg sad med Eva i det individuelle og når man sidder i gruppe så er det 2 vidt forskellige ting. Med Eva der går man rigtig meget i dybden med sig selv, men i gruppen da er det børnene det drejer sig om Og det var hyggeligt og vi havde det sjovt og vi havde det godt og vi var en lille dejlig gruppe synes jeg, der var ikke noget at man kan pege fingre af, det var rigtig rigtig rart der var et rigtig godt sammenhold. Hvad er det slut? Ja den første gruppe der var vi 7 og der var 4 andre der havde været der længere tid end mig og de 2 andre mødre der kom ind på samme tid. Så var der nogle ældre der havde været der i længere tid og de skulle jo udsluses. Så var der kun 3 Jar og de 3 der var du den ene? Ja jeg var den ene og så var der 2 andre Det var den gruppe jeg fortsatte med og der vil jeg så sige at den gruppe var jeg også glad for at være i men den lille gruppe som jeg var i resten af tiden den var anderledes og den var bedre fordi vi var nået lige langt og vi havde været her samme længde hvor imod de andre de havde været der næsten 1½ år og de havde jo oplevet en masse og havde arbejdet længere tid med dem selv, så de var jo nået længere end vi var. Så der var vi jo ikke lige på samme punkt men da jeg kom over i den sidste gruppe hvor vi var 3 der var vi nået lige langt vi arbejdede med det samme og der fik jo et andet slags forhold til hinanden hvor vi kunne bruge hinanden på vores arbejde med os selv. Må jeg lige prøve at stoppe dig fordi jeg kan mærke at jeg bliver lidt forvirret over det. Skal det forstås sådan at du startede i gruppen hvor I var 7, så var der 4 der stoppede og de 3 der var tilbage dem havde du også mødt i den store gruppe? Ja det er den samme gruppe, de andre var bare startet 1½ år tidligere. Gruppen blev mindre og vi 3 fortsatte sammen og jeg vil sige at vi fik et helt andet forhold til hinanden. Kunne du mærke det lige så snart I var 3? Ja det kunne jeg mærke for vi var ligesom ikke så anspændte længere fordi i den store gruppe de andre 4 der førte orden hvor vi andre var dem der var skubbet lidt tilbage Var det sådan du oplevede det? Ja det var sådan jeg oplevede det for vi kom ikke så meget på banen for det vi havde det var jo noget de havde gennemgået, vi var jo de nye og de var de gamle. Så vi følte jo sådan at vi jo ville kede dem med vores problemer for det havde de jo overstået. Du siger vi var det sådan I havde det alle 3? Jamen de andre 3 sådan havde det det også Var det noget I snakkede om i jeres lille gruppe? Ja det var noget vi snakkede om i vores lille 3-kløver. Jamen det var sådan vi havde det for de andre 2 de var også generte. De åbnede sig også mere da vi kom over og var 3 i gruppen Vi fik hurtigt meget tillid til hinanden og vi havde et rigtig rigtig godt venskab syntes jeg. Vi følte hinanden og vi genkendte os i hinanden og jah vi var på bølgelængde og vi havde et godt samarbejde. Jar du bliver også sådan helt glad når du snakker om dem.? Jar jeg har stadig kontakt med dem i dag og jeg holder stadig rigtig meget af dem. Når jeg ser dem fx inde på facebook så smiler jeg også for jeg kan rigtig godt lide dem og jeg ved jo hvad de har været igennem og jeg kender dem jo på en helt anden måde, jeg kender dem rigtig meget i dybden, det gjorde jeg ikke med de 4 andre for dem lærte jeg ikke rigtig at kende de nåede at komme ud inden vi startede. De 2 sidste der har vi fået et rigtig rigtig godt sammenhold. Har det haft en betydning? Ja det har haft jeg ville ikke have været foruden de 2. De har været med til at styrke mig og de har været med til at hjælpe mig med til at

7 7 jeg er den jeg er i dag. Ja ved at have det sammenhold vi havde for så havde man noget at glæde sig til, til at komme ned og se de andre. Ja nu skal jeg også ned og se de andre altså at sidde og spise morgenmad sammen og ned og hygge med de andre. Det var ikke så meget gruppeterapien, men det var helheden ved at være her. At man følte sig hjemme her og at man følte sig godt taget imod og følte sig som en stor familie og at der ikke var nogen sure miner og at alle var glade her. Man følte bare at det her var ens egen familie her Jar altså jeg har bare altid følt mig rolig her Jeg har aldrig nogen sinde været stresset hernede, og stress det har jo plaget mig jar så jeg har jo kunnet slappe af hernede og det har været mit pusterum fordi de har været så rolige alle sammen, så man følger jo bare med. Det har haft stor betydning at jeg har kunnet slappe af og her har jeg fået en masse redskaber så jeg kan slet ikke undvære det. Jeg er utrolig glad for at jeg fik tilbuddet. Ja det er en gave jeg har fået næsten som en lille familie ja og jeg har også været ked af det at jeg skulle stoppe. Altså nu er jeg kommet lang og det sidste stykke tid da kunne både mig og Eva godt mærke at der var der ikke så meget mere at jeg skulle arbejde med for da havde jeg jo fået løst de problemer som jeg havde så kun var kun nogle småproblemer tilbage. Og alligevel så savner man at kunne komme herned. Man kan jo altid komme herned hvis der er noget der brænder på, det ved jeg jo godt Jeg er så glad for at jeg sagde ja tak til forløbet ja for jeg følte rigtig meget at jeg er blevet en anden person og at jeg har fået mere gå på mod efter at have været hernede. Jeg har jo aldrig nogensinde villet samarbejde før. Jeg har bare været på arbejdsmarkedet før, altså fabriksarbejde det var fint nok til mig for der kunne jeg jo bare sidde og arbejde for mig selv med musik i min øre og der fungerede jeg ikke socialt. Jeg ville hellere springe mine pauser over end sidde ved et bord og høre på en masse snak. Nu har jeg det modsat og nu vil jeg bare gerne ud hvor der er en masse mennesker. Det er godt nok 2 personer som jeg får billeder af? Ja det er det jo. Den første person var jo en der blev styret af sit indre jeg, hvor jeg ikke fik lov til noget og nu her der er jeg jo sluppet fri og kan gøre det sådan som det falder mig ind. Jeg har heller ikke Sandplay indtil jeg fandt ud af at jeg det var en djævel jeg havde inde i mig Hvordan var det djævle er jo ikke ligefremhyggelige? jamen han var faktisk god, jeg fandt ud af at han ikke var en skidt person Engang jeg lavede sandplay og mig og Eva sad og snakkede om ham da fandt vi faktisk ud af at han var beskyttende for mig, at han lagde hånden over mig, fx hvis jeg ville noget som jeg vidste jeg ikke kunne klare at jeg ville få et nederlag og det ville jeg ikke kunne holde til, så beskyttede han mig ved at jeg fik den indre stemme der sagde at det skulle jeg bare ikke. Det var ok, så det var for at beskytte mig, så han er faktisk blevet god i stedet for at være ond. Med tiden lærte jeg og ham at samarbejde og jeg lærte at komme forbi ham hvis det var noget jeg rigtig gerne ville så fik jeg mig selv overbevist om at jeg kan godt og overbevise ham om at det kan jeg godt og så roste jeg mig selv og han træder sådan lidt mere bagved Hvad sagde han så når du var gået forbi ham? Jamen jeg fik jo ros og han blev mindre og mindre og mindre og den dag i dag er han der stadig væk men ikke den samme han har ikke så meget magt over mig, nu er det mere mig der har magten over ham Det har gjort meget at jeg har lært mig selv bedre at kende ja på bare 2 år. Eva har bedt mig skrive et brev til min ekskæreste uden at give ham det og fortælle ham, hvad han har gjort ved mig, men så langt er jeg kommet at jeg ikke vil spilde mere tid på ham. Han har haft mig under tøflen, for det var ham der havde magten over mig, og den dag i dag har jeg ikke noget at snakke med ham om hvis jeg møder ham. Der kan jeg også se hvor meget jeg er vokset og at jeg er en anden person og han har sagt at hvis vi var sammen nu så havde vores forhold været godt. Der tænkte jeg at det havde det slet ikke for det var ham der gjorde mig til den person. Og nu har jeg bare fundet vejen frem til mig selv. Så jeg er i hvert fald mere familiemæssig, altså min brors kone hun har rost mig mange gange for hun kan se meget forandring og at jeg er der mere for mine børn og er der for dem og at jeg ikke opgiver dem. For skal jeg et eller andet så skal de med mig det er ikke noget med at hvis jeg vil ud til mine venner så skal de med, de skal ikke passes af mine forældre eller sådan de skal med. Sådan var det før at der ville jeg ved hver eneste lejlighed der ville jeg opgive min store pige for så at komme ud og få det sjovt. Nu er de en del af det ligesom jeg er det og de er stort set med og ikke overladt til andre, så der er jeg også vokset meget. Sidsel må jeg spørge hvordan reagerede omgivelserne på dig? Hvordan reagerede familien på at du forandrede dig sådan.? De har jo været sådan mundlamme fordi jeg aldrig har nogensinde turdet sige min mening, men den er jo kommet frem overfor min bror som vil spille bedre end mig der har jeg pillet ham ned og han har ikke prøvet siden engang hvor jeg blev vred på ham og virkelig sagde min mening til ham. Siden dengang har han ikke villet bestemme eller overbevise noget for mig Jah hvordan har det været for en oplevelse? På en måde har det været en sejr. Det har jeg aldrig kunnet før, for da var det sådan at han fx hvis jeg skulle købe et tv så vidste han bedre det er det og det du skal købe Nu her da siger jeg nej jeg vil have det fjernsyn og det vil jeg bare have der følger jeg ikke med mere. Og der har jeg kunnet mærke at jeg har fundet mig selv. Til at turde sige fra og sige at det vil jeg. Det har været en sejr for mig og jeg tror også at det har styrket min familie. At jeg kan se at jeg har fået det meget bedre. Jeg er glad for at Maria kan se at jeg har forandret mig og at jeg har givet hende lov til at være sig selv og få lov til at have sine meninger. Nu er de ikke så urolige for mig mere nu ved de at jeg kan klare det og at jeg kan klare mine børn, de er slet ikke i tvivl mere. De var jo urolige for mig før jeg startede på psykiatrisk og alt det, for om jeg kunne klare det, urolige for både

8 8 mig og Maria. Min bror har mange gange ved min mor at der sker et eller andet med mig en dag. Han har brugt meget tid på at passe på mig og haft kontakt med mig og hørt rigtig meget til mig. Nu her da er han begyndt at slappe mere af for han kan se at jeg kan tage hånd om mig selv og kan klare mig. Førhen da sov jeg tit ude ved mine forældre og det gør jeg ikke mere jeg har ikke sovet derude i 1½ år og det er jo også nyt, så de kan godt mærke at der er sket forandringer nu siger jeg også min mening til min mor i stedet for bare at følge med. Så må de blive vrede på mig hvis de vil det for jeg har også altid været bange for at folk blev sure på mig så hellere følge med og være gode venner, men jeg har lært hernede at det jo hjælper ikke. Hvis folk bliver sure så er det ikke mit problem at de bliver sure, det har ikke noget med mig at gøre. Der har jeg vendt det om at det ikke er min skyld. Så der er mange ting der har betydet noget? Ja det har det der er rigtig rigtig meget. Lige til aller sidst der kunne jeg godt tænke mig at høre lidt om din fremtid, Hvor er Sidsel hende i forhold til fremtiden?min fremtid ja Sidsel hun skal i alt fald fremover være sig selv og mine børn skal være sig selv. De skal ikke have en kæreste der vil bestemme over dem, så skal jeg være den første der kommer og hjælper dem. Jeg kender signalerne Der kommer mor på banen!? Jeg vil bare gerne have et lille hus på et tidspunkt med en lille have og en trampolin og en hund, det er det jeg stræber efter. Og så få et godt arbejde som jeg holder af. Jeg er jo i arbejds prøvning lige nu i Fittees World. Og der funderer jeg over hvad jeg skal men jeg håber at det kan blive noget indenfor Fitness eller det pædagogiske for jeg vil gerne hjælpe andre folk jeg vil gerne give det videre det jeg har lært. Så min fremtid den er lys. Jeg har min kernefamilie og det er det vigtigste at de har det godt og jeg er sund og rask. Og mine børn skal være sig selv. Det er det det vigtigste. Skal vi lade det her være punktum? Ja det er sådan en god Happy Ending Vi griner sammen.