TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012

Transkript

1 TABELLER OG UDVIKLING UHELDSSTATISTIK 3. KVARTAL 2012

2 DATO: April 2013 FOTO: Vejdirektoratet ISBN (NET): COPYRIGHT: Vejdirektoratet, 2013 INDHOLD OPSUMMERING AF 3. KVARTAL FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD... 5 GENEREL UDVIKLING... 6 Månedsfordeling... 9 Transportmidler Ulykkessituationer Alder Spiritusulykker Regioner Politikredse Vejtyper TABELLER

3 OPSUMMERING AF 3. KVARTAL 2012 Både antallet af personskadeulykker, alvorligt og lettere tilskadekomne samt dræbte i 3. kvartal 2012 er de laveste tal set de sidste 10 år. Antallet af dræbte er med 42 usædvanlig lavt. Både antallet af personskadeulykker og antallet af personskader i 3. kvartal er halveret siden Sammenligning med forventningen I forhold til de forventede værdier baseret på de seneste 10 års udvikling er antallet af materielskadeulykker i 3. kvartal 2012 markant højere end forventet. De øvrige afviger ikke markant fra forventningen. Sammenligning med 3. kvartal 2011 I 3. kvartal 2012 afviger både antallet af personskadeulykker, alvorligt og lettere tilskadekomne samt dræbte en del fra antallet i 3. kvartal 2011, idet de alle er noget lavere i Antallet af dræbte er med 42 en fjerdedel lavere end antallet i 3. kvartal Antallet af materielskadeulykker afviger dog omvendt i negativ retning fra antallet i 3. kvartal At dømme efter tallene for 1., 2. og 3. kvartal 2012 ser det du til, at hele året 2012 kommer til at ligge lavere end 2011 både med hensyn til antallet af personskadeulykker og personskader. Antallet af ulykker og personskader fordelt på alder, transportmiddel, ulykkessituation, spiritus, region, politikreds og vejtype er i 3. kvartal 2012 primært fordelt med færre ulykker og personskader end i 3. kvartal Der ses især positiv udvikling for personskader med motorcykler. Månedsfordeling I august 2012 ses der markante flere person- og materielskadeulykker end forventet. I september 2012 ses der derimod markant færre personskader både i forhold til forventningen og i forhold til september Transportmiddel Udviklingen for de forskellige transportmidler de seneste 10 år viser, at den mest positive udvikling siden 3. kvartal 2003 ses for knallert 45, som er faldet med 80 % på 10 år, mens den mindst positive er personskader hos fodgængere og cyklister som er faldet hhv. 43 % og 44 %. Knallert 30 og personbiler er nogenlunde på samme niveau i 3. kvartal 2012, idet de er faldet omkring 60 % på 10 år. Personskader for motorcyklister er begyndt at afvige fra de seneste års udvikling med et markant fald over de seneste 4 kvartaler. Specielt ligger personskader med motorcykel i 3. kvartal 2012 markant lavere end forventningen og lavere end i 3. kvartal Ulykkessituation Ligesom det er tilfældet i tidligere kvartaler og i tidligere år, ses der flest personskadeulykker ved eneulykker. I 3. kvartal 2012 ses der intet, der tyder på, at fordelingen på ulykkessituationer afviger fra normalen. Omkring en femtedel af personskadeulykkerne i 3. kvartal 2012 er eneulykker og knap en ottendedel er indhentningsulykker. 3

4 Alder Der ses kun meget få markante afvigelser for personskadernes fordeling på alder og transportmiddel i 3. kvartal Primært ses der færre personskader på cykel og motorcykel. I forhold til normalt for 3. kvartal udgør aldersgruppen år - ligesom det var tilfældet i hele 1. halvår en relativ mindre andel af personskaderne i 3. kvartal Det er desuden specielt for 3. kvartal 2012, at andelen af personskader blandt ældre mænd på 65 år eller derover er relativt større end normalt. Spiritusulykker Der er markant færre personskadeulykker med spirituspåvirkning i 3. kvartal 2012 i forhold til 3. kvartal 2011, men der ses ingen afvigelser i forhold til forventningen. Både andelen af personskadeulykker og af materielskadeulykker med spirituspåvirkning viser en nedadgående tendens for 3. kvartal siden I 2012 er 15 % af personskadeulykkerne og 15 % af materielskadeulykkerne med spirituspåvirkede førere. Regioner Den mest negative udvikling i 3. kvartal siden 2011 ses i Nordjylland, hvor der ses flere tilskadekomne end forventet i Omvendt har udviklingen i antallet af personskader været positiv i Syddanmark, hvor antallet både er under forventningen og under 3. kvartal Antallet af personskadeulykker og personskader i 3. kvartal er stort set halveret på 10 år i samtlige regioner. Det største fald på 10 år ses på Sjælland, hvor der i 3. kvartal 2012 er 63 % færre personskader end i 3. kvartal 10 år tidligere. Politikredse For politikredsene ses stort set den samme udvikling i antallet af personskader i Hovedstadsområdet, på Øerne og i Jylland de seneste 10 år. I alle tre områder er antallet af personskader i 3. kvartal mere end halveret. I Jylland er faldet mindst med 57 %, mens det er størst i Hovedstadsområdet med 68 %. Den mest positive udvikling i personskadeulykker og personskader i forhold til forventningen og i forhold til 3. kvartal 2011 ses i Bornholms politikreds, mens Midt- og Vestsjællands politikreds afviger i negativ retning fra forventningen og fra 3. kvartal Vejtyper Det største fald i antallet af personskader de seneste 10 år er sket på motorvej, men også øvrige statsveje og øvrige kommuneveje er stort set faldet lige så meget. Udviklingen i antallet af personskader på øvrige kommuneveje er specielt positiv, især for 3. kvartal 2012, hvor der er markant færre personskader end forventet. 4

5 FORUDSÆTNINGER OG INDHOLD Dette notat indeholder en statistisk beskrivelse af den øjeblikkelige status for trafikulykker for 3. kvartal Notatet er udarbejdet som konsekvens af, at oplysningerne for 3. kvartal 2012 nu er endelige informationer fra politiet. Notatet findes kun i elektronisk form. Gengivelse af resultaterne er tilladt med kildeangivelse Vejdirektoratet. Notatet består af to afsnit. I afsnittet om generel udvikling er vist en række figurer og hovedtal, som viser den øjeblikkelige udvikling indenfor en række udvalgte områder som f.eks. transportmidler, ulykkessituation, aldersfordeling for tilskadekomne og dræbte, ulykkessted mm. Desuden er der kommenteret på det faktuelle tal for 3. kvartal 2012 i forhold til den beregnede forventning for kvartalet og i forhold til de faktiske tal for 3. kvartal forrige år. Forventningen er beregnet ud fra tal siden 2002 og bygger på trenden, som er fundet ved at korrigere for sæsonvariation og ekstreme værdier. I afsnittet med tabeller er vist en række hovedoplysninger for 3. kvartal Kilde Opgørelserne bygger på de informationer vi har modtaget i vejman.dk s ulykkesregister fra politiets ulykkesregister i POLSAS. I forbindelse med data fra politiet modtages først en foreløbig indberetning af ulykken og senere en endelig. I forbindelse med de foreløbige indberetninger mangler typisk information om personskadernes omfang. Det er derfor først i forbindelse med de endelige oplysninger, at tilskadekomne kan opdeles på alvorligt og lettere tilskadekomne. Definitioner Som dræbte regnes personer, der er døde indenfor 30 dage som følge af ulykken. Alvorligt tilskadekomne er personer, hvor politiet har angivet tilskadekomst og en anden skadetype end Alene lettere skade. Som spiritusuheld regnes uheld, hvor mindst én fører/fodgænger har haft en promille større end 0,50 eller er skønnet påvirket. I forbindelse med de nye bevisalkometre er målingen omsat til, hvad der svarer til værdien ved blodprøve. F.eks. er 0,25 g/l omsat til 0,50. Markante ændringer Når der i notatet tales om en markant ændring, afvigelse eller forskel menes der - med mindre andet er anført - at et antal i det beskrevne kvartal statistisk set afviger fra en prognose baseret på de foregående 10 års tal, samt evt. fra tallet for forrige års kvartal. Samtidig kræves det, at det aktuelle kvartalstal er mindst 10. (Normalt vil der være anvendt et statistisk signifikansniveau på 5 %). 5

6 GENEREL UDVIKLING I det følgende er vist information som generelt beskriver udviklingen indenfor ulykker og personskader for 3. kvartal de seneste 11 år. Tabellen nedenfor viser de faktiske tal for ulykker og tilskadekomster for 3. kvartal for 2012 sammenlignet med 3. kvartal i de foregående 10 år. Antallet af personskadeulykker i 3. kvartal 2012 er med 850 det laveste for 3. kvartal siden Antallet er markant lavere end i 3. kvartal 2011, hvor der var 113 personskadeulykker mere. Antallet er faldet med 12 % siden 3. kvartal I forhold til 3. kvartal 2002 er antallet er personskadeulykker mere end halveret, og det ses, at antallet har været generelt faldende i perioden. I 3. kvartal 2012 ses det fjerde laveste antal materielskadeulykker for 3. kvartal siden Her er antallet steget 6 % siden 3. kvartal 2011, mens antallet er faldet med 15 % i forhold til Antallet af dræbte er med 42 i 3. kvartal 2012 klart det laveste for 3. kvartal siden Siden 2002 er antallet af dræbte i 3. kvartal faldet med omkring to tredjedele over de 11 år. Ligeledes er antallet af alvorligt og lettere tilskadekomne begge de laveste set for 3. kvartal siden Her er faldet på 52 % for alvorligt tilskadekomne og 69 % for lettere tilskadekomne over de 11 år. Alle personskader er faldet i forhold til 3. kvartal 2011 og alle er de laveste set for 3. kvartal! Det største procentuelle fald i forhold til 3. kvartal 2011 ses for dræbte, som er 25 % lavere i 3. kvartal 2012 sammenlignet med 3. kvartal Samlet er antallet af personskader faldet 14 %, mens antallet af ulykker i alt er stort set uændret grundet en stigning for materielskadeulykker og et fald for personskadeulykker. I forhold til de forventede tal for 3. kvartal 2012 er der både markant flere materielskadeulykker og markant flere ulykker i alt end forventet. Antallet af personskadeulykker, alvorligt og lettere tilskadekomne samt antallet af dræbte afviger ikke fra forventningen. Alle typer personskader og personskadeulykker er ligeledes markant lavere end i 3. kvartal 2011, mens antallet af materielskadeulykker er markant højere end antallet i 3. kvartal Den største procentuelle forskel til forventningstallet ses for dræbte, hvor der med 42 dræbte er 13 % færre dræbte i 3. kvartal 2012 end forventningen på 48 dræbte. Samlet er der 2 % færre personskader end forventet og 7 % flere ulykker end forventet. FAKTISKE TAL FOR ULYKKER OG TILSKADEKOMSTER FOR 3. KVARTAL OVERSIGTSTABEL Antal ulykker og personskader i 3. kvartal for årene ANTAL ULYKKER ANTAL PERSONSKADER Personskadskade Materiel- I alt Dræbte Alvorligt Lettere I alt tilskade tilskade

7 Følgende figurer viser den generelle udvikling de seneste 10 år. På figurerne er de enkelte kvartaler markeret med grå søjler, og det aktuelle kvartal er markeret med lys grøn søjle. Kurven Udvikling beskriver tendensen, hvor der er korrigeret for ekstreme værdier og sæsonvariation. FIGUR 1 Udvikling i ulykker og personskader fra 3. kvartal 2002 til 3. kvartal ULYKKER MED PERSONSKADE Antal i 3. kvartal Udvikling ULYKKER ALENE MED MATRIEL SKADE ANTAL DRÆBTE ALVORLIGE PERSONSKADER LETTERE PERSONSKADER ALLE PERSONSKADER

8 Der er i alle figurer et generelt fald gennem årene, dog knap så stort for materielskadeulykker som for de øvrige. Dette kan skyldes, at registreringerne af materielskadeulykker er mere usikre end for personskadeulykker, og derfor spiller registreringsgraden ind i højere grad end ved personskadeulykker og personskader. I alle de viste udviklingskurver er der et dyk omkring starten af Dykket kan nok i nogen grad tilskrives indførelsen af klippekort 1. september Fra omkring 4. kvartal 2007 falder samtlige kurver. I de fleste kurver kan anes et lille dyk i 1. kvartal 2010, hvilket formentlig skyldes de usædvanlig hårde vintermåneder. For personskadeulykker, lettere personskader og personskader i alt er udviklingen stort set stagneret siden 1. kvartal 2010 og derefter med et lille fald fra slutningen af 2011 og ind i 3. kvartal Ulykker alene med materielskade viser et nogenlunde konstant antal ulykker frem til 2007, dog med den samme variation ved årsskiftet som de øvrige. Fra 2007 ses også her et fald, der dog flader noget ud fra starten af Faldet efterfølges af en stigning fra starten af 2011, som fra 2012 er afløst af et fald. Det fremgår tydeligt af figur 1, at faldet siden 2002 er klart mindre for materielskadeulykker end for personskadeulykker og personskader. For dræbte varierer udviklingen mere end for de øvrige, da tallene er relativt mindre. Udviklingen stagnerer fra 1. kvartal 2007 til udgangen af 2008, hvor der for de øvrige grupper er tale om et fald. Faldet for dræbte indtræder først i slutningen af 2008, hvorefter der ses endnu en stigning fra starten af 2010 efterfulgt af et fald i 2011, som er fortsat ind i Generelt kan det siges, at der fra 3. kvartal 2002 til 3. kvartal 2012 ses en generel nedadgående tendens med færre ulykker og personskader. Der er ingen af de 11 år der afviger markant fra udviklingen, selvom der ses en tendens til en udfladning mod slutningen af perioden ligger dog som de laveste år hidtil samlet set for alle kategorier, og specielt 2012 ligger lavt for alle 3 år i forhold til den tidligere udvikling. Specielle omstændigheder ved 3. kvartal På figur 1 ses det tydeligt, at 1. kvartal er det klart laveste kvartal for samtlige år i samtlige kategorier, mens 2., 3. og 4. kvartal generelt er på mere ens niveau hvert enkelt år. I gennemsnit for sker 28 % af alle personskadeulykker, 25 % af alle materielskadeulykker og 28 % af alle personskader i 3. kvartal. At dømme efter tallene for 1., 2. og 3. kvartal 2012 ser det du til, at hele året 2012 kommer til at ligge lavere end 2011 både med hensyn til antallet af personskadeulykker og personskader, der alle ser ud til at ligge under antallet i 2011, der ellers var rekord lavt. Det er velkendt, at vejrforhold kan have stor indflydelse på trafiksikkerheden både i positiv og negativ retning. På den ene side kan dårligt vejr med meget sne og glatte veje forårsage flere glatføreulykker. Omvendt kan vejret have indflydelse på trafikmængden og få færre trafikanter på vejene. Især visse trafikantgrupper vil typisk være næsten fraværende ved meget dårligt vejr. Dette gælder f.eks. motorcyklister, og cyklister, hvorimod der typisk ses flere ulykker med fodgængere i vintermånederne. De seneste 10 år ses der f.eks. klart flest personskader med motorcykler i 2. kvartal og 3. kvartal. 3. kvartal omfatter månederne juli, august og september. Det er således et kvartal, der oftest er præget af sommervejr og ferietransport. 8

9 MÅNEDSFORDELING Opdeles ulykker og personskader i 3. kvartal 2012 på måneder, er der en del markante afvigelser i forhold til de forventede tal: Personskadeulykker: August: Der er 330 personskadeulykker svarende til 13 % højere end forventet. Der er dog færre end i august 2011, hvor der var 335 personskadeulykker. Materielskadeulykker: August: Der er 752 materielskadeulykker svarende til 23 % højere end forventet. Der er også markant flere end i august 2011, hvor der var 653 personskadeulykker. September: Der er 734 materielskadeulykker svarende til 14 % højere end forventet. Det er også markant flere end i september 2011, hvor der var 597 materielskadeulykker. Ulykker i alt: August: Der er ulykker i alt svarende til 15 % højere end forventet. Det er også markant flere end i august 2011, hvor der var 988 ulykker i alt. Dræbte: August: Der er 17 dræbte hvilket er markant højere end forventningen på 10. Det er dog ikke markant flere end i august 2011, hvor der var 13 dræbte. Alvorligt tilskadekomne: September: Der er 169 alvorligt tilskadekomne svarende til 15 % lavere end forventet. Der er også markant færre end i september 2011, hvor der var 202 alvorligt tilskadekomne. Lettere tilskadekomne: September: Der er 134 lettere tilskadekomne svarende til 16 % lavere end forventet. Der er ligeledes markant færre end i september 2011, hvor der var 180 lettere tilskadekomne. Personskader i alt: September: Der er 315 personskader i alt svarende til 13 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i september2011, hvor der var 411 personskader i alt. I 3. kvartal 2012 ses der for august flere ulykker både i forhold august 2011 og i forhold til forventningen. Det hænger sammen med, at forventningen for 3. kvartal 2012 er meget lig antallene i 3. kvartal Omvendt er der markant færre tilskadekomne i september 2012 i forhold til både forventningen og september Forventningen baseret på de seneste 10 år er altså, at antallet af ulykker og personskader i 3. kvartal 2012 vil ligne antallet i 3. kvartal 2011, men i august var der markant flere. I de øvrige måneder ses der ingen markante afvigelser fra forventningen eller fra 3. kvartal 2011 hvad angår antallet af ulykker og personskader. Generelt er det typiske for 3. kvartal, at der ses færrest ulykker og personskader i juli måned, mens der ses flest i august måned. Dette gælder også for 3. kvartal 2012, hvor der ses færrest personskadeulykker, materielskadeulykker og færrest alvorligt og lettere tilskadekomne i juli. 28 % af alle ulykker i 3. kvartal 2012 skete i juli, mens det gælder for 30 % af personskaderne. Det ses med 37 % flest ulykker i 3. kvartal 2012 i august. Der er ligeledes flest personskader i august med 38 % af personskaderne i 3. kvartal

10 TRANSPORTMIDLER FIGUR 2 Indeks Udvikling i personskader for udvalgte transportmidler de seneste 10 år. Vist som indeks for summen af de seneste fire kvartaler, hvor 3. kvartal 2003 er sat til 100. Motorcykel Knallert 30 Fodgænger 60 Cykel Personbil Knallert Kvt Kvt Kvt Kvt Kvt Kvt Kvt Kvt kvt kvt 2012 I figuren er varebiler, lastbil/bus og øvrige udeladt, da antallet af personskader i disse grupper er relativt lille. Indeks for disse grupper vil derfor variere betydeligt. Det fremgår af figuren, at antallet af personskader for de seks viste transportmidler har haft meget forskellig udvikling de seneste 10 år: Personskader i personbiler er i faktiske tal de klart mest udbredte typer personskader. Personskaderne i personbiler er faldet næst mest siden 3. kvartal Personskader i personbil har formentlig grundet det store antal personskader varieret mindst gennem perioden. Antallet af personskader i personbil har været stødt faldende siden 3. kvartal I 3. kvartal 2012 er indeks på 40, hvilket betyder at antallet af personskader i personbil som sum af løbende 4 kvartaler er faldet med 60 % siden 3. kvartal Udviklingen i antallet af personskader på cykel har indtil starten af 2011 fulgt udviklingen i antallet af personskader i personbil ret tæt. Antallet af personskader på cykel som sum af seneste 4 kvartaler var lavest i slutningen af 2010, hvor der var 54 % færre end i 3. kvartal Siden da er udviklingen vendt, og en stigning er indtrådt. I 3. kvartal 2012 vender udviklingen dog igen, og indeks er på 56, hvilket betyder, at antallet er 44 % lavere end i 3. kvartal Det fremgår tydeligt af figuren, at antallet af personskader på cykler siden starten af 2011 er begyndt at udvikle sig mindre positivt end for de øvrige transportmidler, men det ser ud til at udviklingen igen er vendt i Personskader på knallert 30/lille knallert varierer en del gennem årene. Antallet toppede ved starten af 2003, men er faldet indtil midten af 2006, hvor der er indtrådt en kraftig stigning. Fra midten af 2008 er der dog indtrådt et fald, som fortsætter ind i 3. kvartal I 3. kvartal 2012 ligger indeks for personskader med lille knallert på 41 i forhold til udgangsåret Det betyder, at antallet af personskader på knallert 30 er faldet 59 % siden 3. kvartal Personskader med lille knallert har siden starten af 2010 stort set fulgt udviklingen for personskader for personbil. Personskader på motorcykel pr. 3. kvartal 2012 er på indeks 53 i forhold til 3. kvartal 2003, som er sat til 100. Det svarer til et fald på 47 % siden 3. kvartal Personskader på motorcykel varierer en del, men mest markant er en stigning fra midten af 2006, som topper med udgangen af Derefter falder personskader på motorcykel svagt indtil slutningen af 2009, hvorefter faldet bliver kraftigere. Fra 3. kvartal 2010 indtræder igen en meget let stigning, som er fortsat i 1. kvartal I 2. og 3. kvartal 2012 er antallet af personskader som sum af seneste 4 kvartaler dog igen faldet markant. Personskader på knallert 45/stor knallert varierer også en del grundet små tal. Personskader på stor knallert ligger pr. 3. kvartal 2012 betydeligt lavere end i udgangsåret 10

11 2003. Indekset er på 20 i 3. kvartal 2012 set i forhold til 100 i 3. kvartal 2003, hvilket betyder at antallet er personskader er faldet 80 % på 10 år! Personskader med fodgængere følger indtil slutningen af 2009 stort set udviklingen for personbiler og cykler. Men siden er udviklingen for personskader med fodgængere begyndt at afvige mere systematisk fra de to andre typer. Udviklingen i personskader med fodgængere er siden starten af 2010 stagneret. Indeks er i 3. kvartal 2012 på 57 set i forhold til 3. kvartal 2003, og dette er ikke væsentlig ændret siden 1. kvartal Det svarer til et fald på 43 % siden udgangsåret, men antallet af personskader med fodgængere som sum af løbende 4 kvartaler er stort set uændret de seneste 3 år. I 3. kvartal 2012 er der ingen dræbte fordelt på transportmiddel, der afviger markant fra de forventede tal. Derudover ses der i 3. kvartal 2012 følgende få markante afvigelser fra de forventede tal med hensyn til transportmidler: Personskader i alt: Der er 13 personskader med varebil svarende til 52 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 3. kvartal 2011, hvor der var 37 personskader med varebil. Der er 7 personskader med lastbil/bus svarende til 59 % lavere end forventet. Det er ligeledes markant lavere end i 3. kvartal 2011, hvor der var 16 personskader med lastbil/bus. Alvorligt tilskadekomne: Der er 159 alvorligt tilskadekomne på cykel svarende til 22 % højere end forventet. Dette er dog næsten samme antal som i 3. kvartal 2011, hvor der var 152 alvorligt tilskadekomne på cykel. Lettere tilskadekomne: Der er 10 lettere tilskadekomne på motorcykel svarende til 52 % lavere end forventet. Det er ikke markant lavere end i 3. kvartal 2011, hvor der var 19 lettere tilskadekomne på motorcykel. Generelt kan det opsummeres, at der kun ses få afvigelser fra forventningen baseret på de seneste 10 års positive udvikling. Ikke overraskende ses der flest personskader med personbiler. Det gælder generelt for alle kvartaler og alle år, formentlig fordi personbiler er det hyppigste trans- portmiddel på vejene. Næst flest personskader ses for cykler og herefter fodgængere, lille knallert og motorcykel. 3. kvartal 2012 afviger som det typisk er tilfældet for 3. kvartal ikke fra denne fordeling. 11

12 ULYKKESSITUATIONER Følgende figur viser, hvordan udviklingen i personskadeulykker har været indenfor de 10 hovedsituationer for 3. kvartal 2012 sammenlignet med 3. kvartal i de 5 foregående år. FIGUR 3 Antal personskadeulykker fordelt på hovedsituation i 3. kvartal 2012 sammenlignet med 3. kvartal for de foregående fem år. Antal ulykker med personskade Hovedsituation 0. Eneulykker 1. Ulykker med ligeudkørende samme kurs 2. Ulykker med ligeudkørende modsat kurs 3. Ulykker med svingning samme kurs 4. Ulykker med svingning modsat kurs 5. Krydsningsulykker uden svingning 6. Krydsningsulykker med svingning 7. Ulykker med parkeret køretøj 8. Ulykker med fodgængere 9. Ulykker med genstande, dyr og lignende De 10 numre henviser til følgende hovedsituationer, der her er illustreret med eksempler på ulykkessituationer indenfor hovedsituationerne: 12

13 Som det ses på figur 3, er der alle år flest personskadeulykker ved hovedsituation 0, eneulykker. Der ses færrest personskadeulykker ved hovedsituation 7, parkeringsulykker, og hovedsituation 9, ulykker med genstande, dyr og lign. på vejen. Dette er ikke specielt for 3. kvartal, men et mønster som ses hele året. Ser man på gennemsnittet for 3. kvartal de seneste 5 år, som vises på figur 3, er fordelingen stort set lig fordelingen i 3. kvartal Der er umiddelbart intet der tyder på, at 3. kvartal 2012 afviger fra gennemsnittet de seneste 5 år for 3. kvartal. I 3. kvartal 2012 er der som gennemsnitligt flest eneulykker med 21 % af personskadeulykkerne i 3. kvartal Der er næst flest indhentningsulykker (hovedsituation 1) med godt 12 % af ulykkerne i 3. kvartal Der kan ses følgende få markante ændring for 3. kvartal 2012 i forhold til den beregnede forventning for ulykkessituationerne: Hovedsituation 2, mødeulykker: Der er sket 68 personskadeulykker, hvilket svarer til 31 % højere end forventet. Det er dog færre end 3. kvartal 2011, hvor der var 78 personskadeulykker. Desuden er der et par enkelte markante ændring for 3. kvartal 2012 i forhold til den beregnede forventning for partskombinationerne: Personbil-personbil: Der er sket 123 personskadeulykker, hvilket svarer til 21 % lavere end forventet. Det er også markant færre end 3. kvartal 2011, hvor der var 157 personskadeulykker. Personbil-lastbil/bus: Der er sket 28 personskadeulykker, hvilket svarer til 75 % højere end forventet. Det er præcis samme antal som 3. kvartal Personbil-motorcykel: Der er sket 36 personskadeulykker, hvilket svarer til 45 % lavere end forventet. Det er også markant færre end 3. kvartal 2011, hvor der var 51 personskadeulykker. Personbil-fodgænger: Der er sket 67 personskadeulykker, hvilket svarer til 39 % lavere end forventet. Det er dog ikke markant færre end 3. kvartal 2011, hvor der var 69 personskadeulykker. Hovedsituation 5, krydsningsulykker uden svingning: Der er sket 77 personskadeulykker, hvilket svarer til 32 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end 3. kvartal 2011, hvor der var 116 personskadeulykker. 13

14 ALDER Der er i 3. kvartal 2012 kun få afvigelser i personskadernes fordeling på aldersgruppe og transportmiddel i forhold til de forventede tal: Aldersgruppen år: Der er 52 personskader med motorcykel svarende til 55 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 3. kvartal 2011, hvor der var 88 personskader. Der er 168 personskader med cykel svarende til 17 % højere end forventet. Det er dog ikke markant flere end i 3. kvartal 2011, hvor der var 149 personskader. FIGUR 4 Antal personskader fordelt på alvorlighed og alder i 3. kvartal Antal Lettere Alvorlig Dræbt >= 90 Alder Samlet kan det opsummeres, at der primært ses en positiv udvikling for personskader på motorcykel. Det svarer godt til den udvikling der sås på figur 2, og for de afvigelser der blev fundet i forbindelse med transportmidler. Aldersfordelingen af personskaderne er vist i figur 4. Det ses tydeligt, at der er en overvægt af tilskadekomne i alderen fra 16 til 22 år. Det kan formentlig forklares med, at unge fra alderen 16 år og opefter er nye trafikanter som bilister el- ler knallertførere, og de er derfor mindre rutinerede. Som ny trafikant i disse transportmidler har de unge endnu ikke opnået rutinen i at færdes i trafikken i disse. Aldersgruppen år dækker knap 25 % af personskaderne i 3. kvartal Det er en relativt mindre andel end normalt. Omvendt ses der relativt få personskader med børn i alderen 0-14 år og for ældre over 64 år. 5 % af alle personska- 14

15 der i 3. kvartal 2012 er blandt børn, mens 13 % er blandt ældre. Det er bemærkelsesværdigt, at andelen af de ældre på over 64 år med alvorlige personskader er større end andelen i øvrige aldersgrupper. Hele 31 % af de dræbte i 3. kvartal 2012 er 65 år eller ældre, mens kun 10 % af de lettere personskader findes i denne aldersgruppe. Det kan skyldes, at ældre er mere skrøbelige og derfor kommer mere alvorligt til skade end yngre trafikanter. Disse tendenser ses i øvrigt i øvrige kvartaler i alle år, og på den måde adskiller 3. kvartal 2012 sig ikke markant ud over en relativt mindre andel personskader blandt de unge. Det samme gjorde sig gældende i 1. og 2. kvartal 2012, så i indtil nu i hele 2012 ses der relativt færre personskader blandt unge end tidligere. Det skal i øvrigt bemærkes, at aldersfordelingen også afspejler befolkningstallet. F.eks. er en af grundene til, at der ses færre personskader blandt ældre trafikanter, at denne aldersgruppe udgør en relativt mindre andel af befolkningen. Kønsfordeling 36 % af de dræbte og tilskadekomne i 3. kvartal 2012 er kvinder. Det svarer meget godt til den normale fordeling af personskader på køn i 3. kvartal de seneste 10 år. Andelen varierer desuden med alderen, således i 3. kvartal 2012 sker 30 % af personskaderne i alderen år blandt kvinder, hvorimod andelen af kvinder blandt de dræbte og tilskadekomne er 35 % for ældre på 65 år og derover. Det er en relativt mindre andel kvinder blandt de ældre end normalt for 3. kvartal. I forhold til gennemsnittet i 3. kvartal de seneste 10 år ses der i 3. kvartal 2012 især blandt unge mænd relativt flere personskader i alderen år, ligesom andelen af personskader blandt ældre mænd på 65 år og derover er relativt større end normalt. Personskadernes alvorlighed adskiller sig også for de to køn. 33 % af de dræbte i 3. kvartal 2012 er kvinder, mens 41 % af de lettere tilskadekomne er kvinder. Mønstret med en større andel kvinder, desto mindre alvorlig personskade ses både i 3. kvartal 2012 og for 3. kvartal de foregående 10 år. Generelt gælder det for alle kvartaler, at jo mere alvorlig skaden er, desto er større andelen af mænd. 15

16 SPIRITUSULYKKER På figur 5 ses udviklingen i antallet af person- og materielskadeulykker med og uden spirituspåvirkning i 3. kvartal 2012 sammenlignet med 3. kvartal de foregående 5 år. Der er markant færre personskadeulykker med spirituspåvirkede i 3. kvartal 2012 i forhold til i 3. kvartal 2011, men der ses ingen afvigelser fra forventningen. Over de 6 år ses en nedadgående tendens både for personskade- og materielskadeulykker med og uden spirituspåvirkede førere. FIGUR 5 Indeks for trafikulykker med og uden spiritus i 3. kvartal 2012 sammenlignet med 3. kvartal i de fem foregående år. Antallet af ulykker i 2007 er sat til 100, og markeret med faktiske tal over søjlerne. Indeks Indeks Med spiritus Uden spiritus Med spiritus Uden spiritus Personskadeulykker Materielskadeulykker 16

17 Der er kun meget få markant afvigelser fra forventningen for antallet af personskader og ulykker med spirituspåvirkning: Materielskadeulykker: Der er 10 spirituspåvirkede cyklister i materielskadeulykker, hvilket er markant højere end forventningen på 2. Det er dog ikke markant flere end i 3. kvartal 2011, hvor der var 5 spirituspåvirkede cyklister i materielskadeulykker. I 3. kvartal 2012 var 15 % af personskadeulykkerne og 15 % af materielskadeulykkerne registreret som ulykker med spirituspåvirkede førere. Normalt er det omkring 16 % af personskadeulykkerne, hvor der er spirituspåvirkede førere. Andelen for materielskadeulykkerne har de seneste 5 år også været lige omkring 16 %. Dette gælder i øvrigt også for de øvrige kvartaler, hvor ulykker med spirituspåvirkede i gennemsnit udgør 16 % af personskadeulykkerne. For både personskadeulykker og materielskadeulykkerne ses der for Personskader: Der er 40 alvorligt tilskadekomne i personbil ved spiritusrelaterede ulykker svarende til 38 % højere end forventet. Det er dog ikke markant lavere end i 3. kvartal 2011, hvor der var 36 lettere tilskadekomne i personbil. 3. kvartal de seneste år en nedadgående tendens med relativt færre ulykker med spirituspåvirkede førere. Dette fremgår også af figur 5, hvor det ses, at søjlen for 2012 er lavere for både for personskadeulykker og materielskadeulykker med spiritus end for ulykker uden spiritus. Det betyder, at både personskadeulykker og materielskadeulykker med spirituspåvirkning er faldet mere siden 2007 end de tilsvarende ulykker uden spiritus. 17

18 REGIONER I figurerne vises udviklingen i 3. kvartal over de seneste 10 år inden for de fem regioner i Danmark. Det ses på figuren, at for personskadeulykker og personskader er der et generelt fald i perioden for alle regionerne. Personskadeulykker og personskader fordeler sig groft sagt på to niveauer. Det største antal er i Hovedstaden, Syddanmark og Midtjylland, som følger nogenlunde samme udviklingen, og færrest i Sjælland og Nordjylland, som også ligger på omtrent samme niveau. Materielskadeulykkerne viser en mere spredt fordeling med mindre udtalt fald. Her ses der flest i Hovedstaden og færrest i Nordjylland. FIGUR 6 Antal ulykker og personskader i 3. kvartal fordelt på regioner. Antal Personskadeulykker Hovedstaden Sjælland Syddanmark Midtjylland Nordjylland Antal Materielskadeulykker Antal Personskader

19 Antallet af personskadeulykker og personskader i 3. kvartal er halveret fra 2003 til 2012 i samtlige regioner. Faldet for personskadeulykker er størst i Sjælland, hvor antallet er faldet 60 % siden 3. kvartal 2003, og lavest for Nordjylland, hvor antallet af personskadeulykker er faldet 50 %. For personskader er faldet ligeledes størst for Sjælland, som har 63 % færre personskader i 3. kvartal 2012 end i 3. kvartal Faldet i personskader er med 52 % lavest i Nordjylland. I forhold til 3. kvartal 2011, ses der en stigning i 3. kvartal 2012 i Nordjylland på 9 % for personskader, mens antallet af personskadeulykker er faldet med 2 %. For de øvrige regioner er antallet af personskadeulykker og personskader faldet fra 3. kvartal 2011 til 3. kvartal Faldet for personskadeulykker er størst i Hovedstaden, hvor der i 3. kvartal 2012 er 14 % færre personskadeulykker end i 3. kvartal Faldet i antallet af personskader er størst i Midtjylland, som har 21 % færre personskader i 3. kvartal 2012 i forhold til 3. kvartal For materielskadeulykker ses der et generelt fald for 3 af de 5 regioner, om end faldet er væsentlig mindre end for personskadeulykker og personskader, mens antallet af materielskadeulykker i 3. kvartal i Midtjylland og i Syddanmark er steget hhv. 6 % og 11 % siden For materielskadeulykker sker det største fald i hele perioden i Hovedstaden, hvor antallet er 32 % lavere i 3. kvartal 2012 end i 3. kvartal For alle regionerne ses en stigning i 3. kvartal 2012 i forhold til 3. kvartal Stigningen er med 12 % størst i Midtjylland, mens stigningen er mindst i Sjælland, som i 3. kvartal 2012 har stort set det samme antal materielskadeulykker i 3. kvartal 2012 som i 3. kvartal Der ses kun få afvigelse fra forventningen, men specielt Syddanmark har haft en markant positiv udvikling hvad angår antallet af tilskadekomne både i forhold til forventningen og i forhold til 3. kvartal Der er følgende markante ændringer for fordelingen på regioner i 3. kvartal 2012 i forhold til forventningen: Materielskadeulykker: Syddanmark: Der er 587 materielskadeulykker svarende til 12 % højere end forventet. Det er ikke markant højere end i 3. kvartal 2011, hvor der var 548 materielskadeulykker. Sjælland: Der er 291 materielskadeulykker svarende til 12 % højere end forventet. Det er heller ikke markant højere end i 3. kvartal 2011, hvor der var 287 materielskadeulykker. Tilskadekomne: Nordjylland: Der er 157 tilskadekomne svarende til 17 % højere end forventet. Det er dog ikke markant flere end antallet af tilskadekomne i 3. kvartal 2011, som var 147. Syddanmark: Der er 240 tilskadekomne svarende til 14 % lavere end forventet. Det er også markant færre end antallet af tilskadekomne i 3. kvartal 2011, som var

20 POLITIKREDSE På grund af store forskelle i antallet af personskader i de enkelte politikredse, er der i det følgende vist en indekseret udvikling i antallet af personskader i 3. kvartal for 2003 til 2012 i politikredsene opdelt efter områderne Jylland, Øerne og Hovedstaden. År 2003 er valgt som basisår, hvilket betyder at antallet af personskader i 3. kvartal 2003 er sat til 100 for de enkelte politikredse, og personskaderne for 3. kvartal de øvrige år er udregnet som ændringer ud fra dette basisår. Der er ikke påfaldende stor forskel på udviklingen i de tre områder. Det ses umiddelbart, at med undtagelse af Bornholm, der varierer rigtig meget grundet små værdier, følges alle politikredse i hvert område nogenlunde pænt ad i et generelt fald i antallet af personskader. Det høje antal personskader for Bornholm i 3. kvartal 2010 er kraftigt påvirket af to alvorlige busulykker. FIGUR 7 Personskader i 3. kvartal fordelt på politikredse. Tallene er indekseret, hvor personskader i 3. kvartal 2003 er sat til 100. Indeks Personskader - Jylland 1, Nordjyllands Politi 2, Østjyllands Politi 3, Midt- og Vestjyllands Politi 4, Sydøstjyllands Politi 5, Syd- og Sønderjyllands Pol Jylland Indeks Personskader - Øerne , Fyns Politi 7, Sydsjæl. og Lolland-F. Pol 8, Midt- og Vestsjællands Po 12, Bornholms Politi Øerne Indeks Personskader - Hovedstadsområdet 9, Nordsjællands Politi 10, Københavns Vestegns P 11, Københavns Politi Hovedstadsområdet

21 Det ses også direkte af figur 7, at faldet til 3. kvartal 2012 er nogenlunde lige stort på Øerne og i Hovedstaden, mens antallet af personskader er faldet lidt mindre i Jylland. I Jylland er det specielt bemærkelsesværdigt, at Nordjyllands politikreds skiller sig ud fra de øvrige, idet antallet af personskader er relativt højere i 3. kvartal 2012 end for de øvrige politikredse i forhold til udgangspunktet 10 år tidligere. Antallet af personskader i denne politikreds er steget med 8 % i 3. kvartal 2012 i forhold til i 3. kvartal I de øvrige jyske politikredse er antallet af personskader faldet fra 3. kvartal 2011 til 3. kvartal I gennemsnit er antallet faldet med 6 %. Faldet er størst i Midt- og Vestjyllands politikreds. Over den 10-årige periode er antallet af personskader i 3. kvartal i Jylland faldet med gennemsnitligt 57 %. Faldet er størst i Midt- og Vestjyllands politikreds, hvor der i 3. kvartal 2012 er 64 % færre personskader end 10 år tidligere. På Øerne er antallet af personskader i 3. kvartal faldet for samtlige politikredse siden I gennemsnit er antallet af personskader på Øerne dog faldet med 5 % i 3. kvartal 2012 i forhold til 3. kvartal Over den 10-årige periode er antallet af personskader i 3. kvartal på Øerne faldet med gennemsnitligt 60 %. Faldet er størst i Midt- og Vestsjællands politikreds, hvor der i 3. kvartal 2012 er 66 % færre personskader end 10 år tidligere. I Hovedstaden ses der for samtlige politikredse et fald fra 3. kvartal 2011 til 3. kvartal Faldet er størst i København Vestegns politikreds, hvor der i 3. kvartal 2012 er 17 % færre personskader end der var i 3. kvartal I gennemsnit er antallet af personskader i Hovedstaden faldet med 9 % i 3. kvartal 2012 i forhold til 3. kvartal Over den 10-årige periode er antallet af personskader i 3. kvartal i Hovedstaden faldet med gennemsnitligt 62 %. Faldet er størst i Nordsjællands politikreds, hvor der i 3. kvartal 2012 er 68 % færre personskader end 10 år tidligere. Personskadernes fordeling på politikredse varierer en del, hvilket også kan ses i figur 7. Mest positiv i forhold til forventningen er Bornholms politikreds. Den største negative udvikling i forhold til forventning og 3. kvartal 2011 ses for materielskadeulykker. Der ses en del markante afvigelser i 3. kvartal 2012 fra de forventede tal for de enkelte politikredse: Personskadeulykker: Midt- og Vestsjælland: Der er 44 personskadeulykker svarende til 42 % højere end forventet. Det er omvendt lavere end i 3. kvartal 2011, hvor der var 50 personskadeulykker. Bornholm: Der er 6 personskadeulykker svarende til 63 % lavere end forventet. Det er dog ikke markant lavere end i 3. kvartal 2011, hvor der var 9 personskadeulykker. Materielskadeulykker: Midt- og Vestjylland: Der er 194 materielskadeulykker svarende til 20 % højere end forventet. Det er også markant flere end i 3. kvartal 2011, hvor der var 161 materielskadeulykker. Fyn: Der er 248 materielskadeulykker svarende til 28 % højere end forventet. Det er også markant flere end i 3. kvartal 2011, hvor der var 209 materielskadeulykker. København: Der er 330 materielskadeulykker svarende til 18 % højere end forventet. Det er også markant højere end i 3. kvartal 2011, hvor der var 284 materielskadeulykker. Tilskadekomne: Nordjylland: Der er 139 tilskadekomne svarende til 19 % højere end forventet. Det er ikke markant flere end i 3. kvartal 2011, hvor der var 121 tilskadekomne. Midt- og Vestsjælland: Der er 50 tilskadekomne svarende til 47 % højere end forventet. Det er lavere end i 3. kvartal 2011, hvor der var 55 tilskadekomne. Bornholm: Der er 5 tilskadekomne svarende til 76 % lavere end forventet. Det er dog ikke markant lavere end i 3. kvartal 2011, hvor der var 9 tilskadekomne. Sydsjælland og Lolland-Falster: Der er 148 materielskadeulykker svarende til 31 % højere end forventet. Det er dog ikke markant flere end i 3. kvartal 2011, hvor der var 129 materielskadeulykker. 21

22 VEJTYPER Figur 8 viser udviklingen i personskader opdelt efter vejtype. Der er tale om indeks for summen af løbende 4 kvartaler. I signaturforklaringen er vist antallet af personskader som sum af seneste 4 kvartaler ved udgangen af 3. kvartal De to vejtyper med flest personskader er kommuneveje (ekskl. motorvej og motortrafikvej) og øvrige statsveje (ekskl. motorvej og motortrafikvej). De to vejtyper viser en næsten identisk udvikling indtil slutningen af Gennem 2008 ses en lille afvigelse med relativt flere personskader på kommuneveje. Efter følger udviklingerne igen hinanden indtil midten af 2010, hvor der igen ses relativt flere personskader på kommuneveje. Denne udvikling er fortsat ind i Udviklingen på motortrafikveje varierer mere gennem årene grundet mindre faktiske tal, og det samme gælder motorveje. Til trods for tilkomsten af nye motorvejsstrækninger over perioden, følger udviklingen på motorvej i det store og hele udviklingen for øvrige vejtyper. Kommuneveje har ved udgangen af 3. kvartal 2012 et indeks på 45 svarende til et fald på 55 % siden 3. kvartal 2003, mens øvrige statsveje har et indeks på 39 i 3. kvartal 2012 svarende til et fald på 61 %. Indeks i 3. kvartal 2012 er for motorveje på 39 og for motortrafikveje på 59. Det svarer til et fald på hhv. 61 % og 41 % siden 3. kvartal Antallet af personskader er således mere end halveret på 10 år på motorveje, øvrige statsveje og kommuneveje, mens udviklingen er mindre positiv for personskaderne på motortrafikveje. FIGUR 8 Indeks for sum af personskader for løbende 4 kvartaler opdelt på vejtype. Antal af personskader i 3. kvartal 2003 er sat 100. Indeks Motorvej Motortrafikvej Indeks af personskader løbende 4 kvartaler Seneste periode: Motorvej: 202 personskader Motortrafikvej: 57 personskader Øvrig statsvej: 459 personskader Kommunevej: personskader Kommunevej Øvrig statsvej kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt

23 For vejtype er der lavet en opgørelse der omfatter 3. kvartal Opgørelsen er sammenlignet med de forventede tal for 3. kvartal 2012 baseret på den seneste 10 års udvikling. Der ses følgende markante ændringer fra de forventede tal: Materielskadeulykker: Motorveje: Der er sket 110 materielskadeulykker svarende til 24 % højere end forventet. Det er dog ikke markant flere end i 3. kvartal 2011, hvor der var 107 materielskadeulykker. Øvrige kommuneveje: Der er sket materielskadeulykker svarende til 7 % højere end forventet. Det er også markant flere end i 3. kvartal 2011, hvor der var materielskadeulykker. Ulykker i alt: Motorveje: Der er sket 149 ulykker i alt svarende til 33 % højere end forventet. Det er ikke markant højere end i 3. kvartal 2011, hvor der var 139 ulykker i alt. Øvrige kommuneveje: Der er ulykker i alt svarende til 7 % højere end forventet. Det er heller ikke markant flere end i 3. kvartal 2011, hvor der var ulykker i alt. Personskader: Øvrige statsveje: Der er 65 lettere tilskadekomne svarende til 33 % højere end forventet. Det er ikke højere end i 3. kvartal 2011, hvor der var 80 lettere tilskadekomne. Øvrige kommuneveje: Der er 314 lettere tilskadekomne svarende til 13 % lavere end forventet. Det er også markant lavere end i 3. kvartal 2011, hvor der var 380 lettere tilskadekomne. Det er altså primært materielskadeulykker på øvrige kommuneveje, der afviger fra de forventede tal og fra 3. kvartal På motorveje ses der også markant færre materielskadeulykker, hvilket medvirker til markant færre ulykker i alt både i sammenligning med 3. kvartal 2011 og forventningen. I de første 3 kvartaler i 2012, dvs. for 1., 2. og 3. kvartal 2012 samlet, ses følgende få markante ændringer i forhold til forventningen for perioden: Personskadeulykker: Ramper: Der er sket 16 personskadeulykker svarende til 38 % lavere end forventet. Det er dog ikke markant lavere end i 2011, hvor der var 21 personskadeulykker. Ulykker i alt: Alle veje: Der er sket ulykker i alt svarende til 3 % højere end forventet. Det er ikke markant højere end i 2011, hvor der var ulykker i alt. Motorveje: Der er sket 380 ulykker i alt svarende til 11 % højere end forventet. Det er dog lavere end i 2011, hvor der var 406 ulykker i alt. Personskader: Alle veje: Der er lettere tilskadekomne svarende til 8 % lavere end forventet. Det er også markant færre end i 2011, hvor der var lettere tilskadekomne. Der ses for 1., 2. og 3. kvartal 2012 markant færre lettere tilskadekomne både i forhold til forventningen og i forhold til antallene i samme periode i Det tyder altså på, at antallet i 2012 kommer til at ligge lavere end det ellers rekordlave år

24 TABELLER TABEL 1 Antal ulykker og personskader i 3. kvartal 2012 sammenlignet med 3. kvartal ANTAL ULYKKER ANTAL PERSONSKADER Personskadskade Materiel- I alt Dræbte Alvorligt Lettere I alt tilskade tilskade 3.kvt Heraf: Juli August September kvt Heraf: Juli August September Procentvis ændring 3.kvt kvt ,7 % 6,1 % 0,2 % -25,0 % -11,4 % -15,1 % -13,6 % TABEL 2 Antal personskader fordelt på transportmiddel i 3. kvartal 2012 sammenlignet med 3. kvartal *) Andet inkluderer transportmidler som traktorer, motorredskaber og ryttere. Personbil Varebil Lastbil/ Bus Motorcykel Knallert 45 Knallert 30 Cykel Andet* Fodgænger I alt 3.kvt 2011 Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade kvt 2012 Personskader i alt Dræbte Alvorligt tilskade Lettere tilskade Procentvis ændring 3.kvt kvt ,3 % -64,9 % -56,3 % -29,4 % 16,7 % -19,0 % 0,0 % 166,7 % -12,5 % -13,6 % 24

25 TABEL 3 Antal personskadeulykker fordelt på transportmiddel og hovedsituation i 3. kvartal Note: Nr. 1 - nr. 2 refererer til nummereringen for de to første elementer i uheldssituationen. HOVEDSITUATION i alt Ulykker i alt Ulykker med et transportmiddel Personbil Varebil Lastbil/Bus Motorcykel Knallert Knallert Cykel Andet Ulykker med to eller flere transportmidler nr. 1 - nr. 2 Personbil - personbil Personbil - varebil Personbil - lastbil/bus Personbil - motorcykel Personbil - knallert Personbil - knallert Personbil - cykel Personbil - fodgænger Personbil - andet Varebil - personbil Varebil - varebil Varebil - lastbil/bus Varebil - motorcykel Varebil - knallert Varebil - knallert Varebil - cykel Varebil - fodgænger Varebil - andet Lastbil/bus - personbil Lastbil/bus - varebil Lastbil/bus - lastbil/bus Lastbil/bus - motorcykel Lastbil/bus - knallert Lastbil/bus - knallert Lastbil/bus - cykel Lastbil/bus - fodgænger Lastbil/bus - andet