Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst

Transkript

1 Mælk nok til et stort kuld grise og en høj kuldtilvækst VSP Fodringsseminar, Hotel Legoland den 19. april 2012 Svinefaglig Projektleder Thomas Bruun, Videncenter for Svineproduktion

2

3 Lysinbehov til mælkeydelse tilbageblik Normforsøg med 6,5 vs. 7,6 g ford. lysin pr. FEs (meddelelse nr. 237, 1992) 2 besætninger med i alt ca. 460 kuld i hver gruppe I diegivningsperioden blev foderet tildelt efter tilnærmet ædelyst Gruppe Levendefødte grise pr. kuld (stk.) Fravænnede grise pr. kuld (stk.) Fravænningsvægt pr. gris (kg) 6,5 g ford. lysin pr. FEs 7,6 g ford. lysin pr. FEs 10,8 10,8 9,8 9,7 7,3 7,3

4 Lysinbehov til mælkeydelse tilbageblik Normforsøg med 5,7 vs. 7,2 g ford. lysin pr. FEs (DJF rapport Husdyrbrug nr. 75, 2006) 112 søer fordelt på 2 grupper Ved gennemsnitlig foderstyrke på 6,0 FEs i diegivningsperioden er normen på 6,0 g ford. lysin tilstrækkelig Gruppe Foderoptagelse (FEs) 5,7 g ford. lysin pr. FEs 7,2 g ford. lysin pr. FEs Soens vægttab (kg) 4,3 2,8 Fravænnede grise pr. kuld (stk.) Fravænningsvægt pr. gris (kg) 9,9 9,8 8,0 8,1

5 Nye tider fostrer nye ideer Begrebet laktationseffektivitet R. Bergsma, E. Kanis b, M.W.A. Verstegen, C.M.C. van der Peet Schwering, and E.F. Knol: Lactation efficiency as a result of body composition dynamics and feed intake in sows. Livestock Science, 2009 Metaanalyse omkring sammenhæng mellem kuldtilvækst og soens mælkeydelse A. V. Hansen, A. B. Strathe, E. Kebreab, J. France and P. K. Theil: Predicting milk yield and composition in lactating sows - A Bayesian approach. Journal of Animal Science, 2012

6 Begrebet laktationseffektivitet I Foderoptagelse i diegivningsperioden Energi til vedligehold (soen) Vægttab i diegivningsperioden Energi i foderet Mobilisering af fedt Mobilisering af protein Energi ud over vedligehold Energi mobiliseret fra kropspuljen Energi til mælkeproduktion Energi i mælk til rådighed for pattegrisene Energi til pattegrisenes vedligehold Kilde: (Modificeret efter Bergsma et al., 2009) Energi til vækst hos pattegrisene Fedtaflejring i pattegrise Kuldets tilvækst Proteinaflejring i pattegrise Input Output

7 Begrebet laktationseffektivitet II Foderoptagelse i diegivningsperioden Energi til vedligehold (soen) Vægttab i diegivningsperioden Energi i foderet Mobilisering af fedt Mobilisering af protein Energi ud over vedligehold Energi mobiliseret fra kropspuljen Energi til mælkeproduktion Energi i mælk til rådighed for pattegrisene Energi til pattegrisenes vedligehold Kilde: (Modificeret efter Bergsma et al., 2009) Energi til vækst hos pattegrisene Fedtaflejring i pattegrise Kuldets tilvækst Proteinaflejring i pattegrise Input Output

8 Begrebet laktationseffektivitet III Foderoptagelse i diegivningsperioden Energi til vedligehold (soen) Vægttab i diegivningsperioden Energi i foderet Mobilisering af fedt Mobilisering af protein Energi ud over vedligehold Energi mobiliseret fra kropspuljen Energi til mælkeproduktion Energi i mælk til rådighed for pattegrisene Energi til pattegrisenes vedligehold Kilde: (Modificeret efter Bergsma et al., 2009) Energi til vækst hos pattegrisene Fedtaflejring i pattegrise Kuldets tilvækst Proteinaflejring i pattegrise Input Output

9 Metaanalyse: Kuldtilvækst og mælkeydelse Litteraturgennemgang og opstilling af model Forsøg fra 1980 og frem til nu der opfylder kriterier omkring forsøgsdesign, målinger mv. 3 datasæt fra Foulum er desuden inkluderet Modellen forudsiger soens mælkeydelse ud fra Antallet af grise ved soen Grisenes (kuldets) tilvækst Foderets proteinniveau Kilde: Hansen et al. (2012)

10 Metaanalyse: Kuldtilvækst og mælkeydelse Modellen giver nogle bud på realistisk opnåelige mælkeydelser og -kurver 11 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt ved 28 dage 13 grise i kuldet,7,4 kg fravænningsvægt ved 28 dage 13 grise i kuldet,8,7 kg fravænningsvægt ved 28 dage Når mælkeydelser er kendte kan der regnes på behovene

11 Mælkeydelse (kg/dag) Mælkeydelse dag for dag Top: 13,1 kg (dag 17) Top: 14,2 kg (dag 19) Top: 10,7 kg (dag 17) Dage efter faring 11 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 13 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 13 grise i kuldet, 8,7 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder Kilde: Hansen et al. (2012)

12 Mælkeydelse - akkumuleret Akkumuleret mælkeydelse (kg) Total ydelse: 306 kg mælk Total ydelse: 330 kg mælk Total ydelse: 254 kg mælk Kilde: Hansen et al. (2012) Dage efter faring 11 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 13 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 13 grise i kuldet, 8,7 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder

13 Daglig mængde energi i mælk (FEsv pr. dag) Energioutput dag for dag 9 8,5 8 7,5 7 6,5 6 5,5 5 4,5 4 3,5 3 2,5 2 Top: 8,5 FEsv (dag 16) Top: 7,9 FEsv (dag 15) Top: 6,5 FEsv (dag 15) Dage efter faring 11 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 13 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 13 grise i kuldet, 8,7 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder Kilde: Hansen et al. (2012)

14 Samlet mængde energi i soens mælk (FEsv pr. dag) Energioutput akkumuleret Total ydelse: 199 FEsv Total ydelse: 185 FEsv Total ydelse: 154 FEsv 25 0 Kilde: Hansen et al. (2012) Dage efter faring 11 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 13 grise i kuldet, 7,4 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder 13 grise i kuldet, 8,7 kg fravænningsvægt pr. gris ved 28 dages fravænningsalder

15 Proteinoutput dag for dag Daglig udskillelse af protein i mælk (g/dag) Dage efter faring 110 g st. ford. råprotein pr. FEso 115 g st. ford. råprotein pr. FEso 120g st. ford. råprotein pr. FEso Kilde: Hansen et al. (2012)

16 Aminosyreindhold i mælk, soens krop og foderet Somælk Soens krop Norm (g pr. kg mælk) 1 (g pr. 100 g protein) 2 (g st. ford. pr. FEso) 3 Lysin 4,1 (100) 7,3 (100) 6,0 (100) Methionin 0,94 (23) 1,8 (25) 1,9 (32) Treonin 2,1 (52) 3,9 (53) 3,9 (65) Tryptofan 0,8 (19) 1,1 (15) 1,2 (20) Valin 2,6 (63) 5,0 (68) 5,0 (83) Histidin 1,3 (32) 3,6 (49) 2,5 (42) Leucin 4,8 (117) 7,5 (103) 7,0 (117) Protein Kilder: 1 Verstegen et al. (1998); 2 Mahan & Schields (1998), 3 Normer for Næringsstoffer)

17 Beregning af lysinbehov og lysinforsyning Mælkeydelse (kg/dag) 13 Behov til mælk (g lysin pr. dag) 53,6 Behov til mælk inkl. tab i yveret (g lysin pr. dag) 71,5 Behov vedligehold (g lysin pr. dag) 1,8 Samlet behov (g lysin pr. dag) 73,3 Udnyttelsesgrad ~ 75% Foderstyrke (FEso/dag) ,0 g st. ford. lysin pr. FEso ,6 g st. ford. lysin pr. FEso ,2 g st. ford. lysin pr. FEso

18 Aminosyrebehov til mælk og vedligehold Aminosyrebehov til mælk er nemt at beregne Indholdet i mælken ganget med en udnyttelsesfaktor Regnet med en udnyttelsesgrad på 75% Udnyttelsesgraden varierer fra 65-80% i litteraturen Aminosyrebehovet til vedligehold er mere vanskeligt Ingen forsøg med diegivende søer?? Flere fastlæggelser for drægtige søer i forskellige drægtighedsstadier (Kim et al., 2009) Aminosyrebehovet til mælkeproduktion er det væsentlige Aminosyrebehovet til vedligehold udgør kun omkring 2-7 % af det samlede behov

19 Aminosyrebehov (g pr. dag) Aminosyrebehov til mælkeproduktion , ,5 1 0,5 Lysin til mælk Treonin til mælk Valin til mælk Histidin til mælk Leucin til mælk Treonin til vedligehold Mælkeydelse (kg pr. dag) 0

20 Scenarieberegninger I følgende scenarier regnes der på behov til mælkeydelse og vedligehold set i forhold til daglig forsyning Daglige behov er måske et fokusområde der er forsømt For at forstå mobilisering er nedenstående vigtigt En so på 220 kg indeholder ca. 30 kg protein Max 1% af proteinpuljen kan mobiliseres pr. dag (Pers medd. Strathe, 2012) 300 g mobiliseret protein svarer til at der dagligt kan mobiliseres max. 22 g lysin 12 g treonin 15 g valin 11 g histidin 23 g leucin

21 Aminosyrebalance (g pr. dag) Daglig foderoptagelse på 9 FEso og normblanding Her starter soens mobilisering Mælkeydelse (kg pr. dag) Max. mobilisering Lysin Treonin Valin Histidin Leucin

22 Aminosyrebalance (g pr. dag) Daglig foderoptagelse på 9 FEso og 10% over norm Breakpoint + 1,0 kg mælk Max. mobilisering Mælkeydelse (kg pr. dag) Lysin Treonin Valin Histidin Leucin

23 Aminosyrebalance (g pr. dag) Daglig foderoptagelse på 11 FEso og normblanding Breakpoint + 2,5 kg mælk Max. mobilisering Mælkeydelse (kg pr. dag) Lysin Treonin Valin Histidin Leucin

24 Aminosyrebalance (g pr. dag) Daglig foderoptagelse på 11 FEso og 10% over norm Breakpoint + 3,5 kg mælk Mælkeydelse (kg pr. dag) Max. mobilisering Lysin Treonin Valin Histidin Leucin

25 Hvad mobiliserer soen så? Mobilisering af fedt og protein sker efter behov Mobilisering af store mængder protein og fedt skader efterfølgende reproduktion (Eissen et al., 2003; Koketsu et al., 1996a, 1996,b; Zak et al., 1997). Svært at vurdere tab af fedt og kropsprotein En stor hollandsk undersøgelse med 1320 søer viser nedenstående (Bergsma et al., 2009) Variationerne i mobilisering er enorm Farm 1 Farm 2 Vægttab (kg) 13 [-34; 66] 20 [-25; 61] Tab kropsfedt (kg) 8 [-10; 38] 10 [-7; 25] Tab kropsprotein (kg) 1 [-6; 10] 2 [-5; 10] Tab rygspæk (mm) 3 4

26 Fremtidige projekter?! Nye normforsøg med protein og aminosyrer til diegivende søer Større kuldstørrelser, krav om øget antal fravænnede pr. fravænning Inkludere ændringer af soens kropssammensætning Effekter på holdbarhed og foderforbrug?!

27 Fremtidige projekter?! Undersøge om der er en carry over effekt af protein og aminosyrer i sen drægtighed på soens mælkeydelse og grisenes fødselsvægt/ kropssammensætning Normen for protein til drægtige søer er bestemt ved kuldstørrelse omkring 15 totalfødte pr. kuld I dag er der totalfødte pr. kuld

28 Fremtidige projekter?! GUDP-projekt er iværksat for at reducere pattegrisedødelighed ved hjælp af fodringen

29 Konklusion Potentialet for mælkeproduktion er stort Kuldet bestemmer ydelsen Soen mobiliserer for at kompensere hvis den mangler energi og næringsstoffer Den diegivende so fodres for at sikre efterfølgende reproduktion kuldet prioriterer soen selv Aminosyreforsyningen kan være en begrænsning ved lav foderoptagelse Incitament for at øge tildelingen?! Incitament for at lære svineproducenterne at fodre korrekt? Lysin er den først begrænsende aminosyre, leucin (på normen) den næstbegrænsende Nye projekter skulle gerne give mere viden og nye anbefalinger

30 Tak fordi I lyttede