Socialt Udviklingscenter SUS

Transkript

1

2 Socialt Udviklingscenter SUS er et socialt konsulenthus på 22. år! Organiseret som almennyttig forening. Vi udvikler sociale initiativer og løser opgaver sammen med kommuner og foreninger.

3 Hvordan udvikler vi nye sociale initiativer i fællesskab kommune, frivillige foreninger og borgere imellem? Fokus på Socialpsykiatri og mennesker med psykisk sårbarhed Et par eksempler Jeres eget projekt om frivillig mentorskab

4 Noget, der binder sammen Udvikling af nye tilbud for mennesker med psykisk sårbarhed Partnerskab mellem SIND, Lejre og Holbæk kommunes Socialpsykiatri, borgere herfra og Socialt Udviklingscenter SUS

5 Borgere blev sat stævne, talte om udfordringer og nye løsninger udviklingsworkshop ideer Borgere med sindslidelse Lokale frivillige og virksomheder Professionelle (fx Socialpsykiatri, Jobcenter, Distriktspsykiatri) Frivilligcenter Dyrepasser Økonomisk rådgivning Hvad ved naboen? Online aktivitetskalender Følgesvende Og bagefter er ideerne kvalificeret af studerende fra HUM/TEK PÅ RUC

6 (Re)aktivere en persons personlige og frivillige netværk, så det kan træde aktivt til i en periode, hvor pågældende er udfordret. Personen formulerer præcist, hvad der ønskes hjælp til. En uvildig samordner kontakter på vegne af pågældende netværk og invitere til et netværksmøde Her taler samordner med netværket (uden hovedpersonen), om hvad netværket kan/vil stille op til Der følges op på aftalerne efter fx 3 mdr.

7 Projektets intention Intention Vi vil udvikle initiativerne sammen med borgere med sindslidelse Vi vil drive og lede projektet sammen med borgere med sindslidelse Det skal vi lære! intention Vi vil skabe både direkte og omvendt integration ved at invitere det lokale civilsamfund ind i Socialpsykiatrien og borgere med sindslidelse ud i lokalsamfundets initiativer

8 Peer to peer-støtte - også bare kaldet peer-støtte - gives af mennesker med egne erfaringer med psykiske vanskeligheder og recovery. Internationale erfaringer viser, at peer to peerstøtte kan gøre en positiv forskel for alle parter: Både dem, der giver, dem der modtager og de organisationer, som gør brug af den _sik/mere-peer-stotte-for-mennesker-medpsykiske-vanskeligheder

9 Co-Creation eller samskabelse er en fokuseret tilgang til at engagere andre aktører med forskelligt værdipotentiale til sammen med os at løfte en fælles udfordring, som er for kompleks eller for omfattende at løfte alene.

10

11

12 Opstille målene i fællesskab dvs. villighed til at redefinere opgaven fra at være kommunens opgave til at blive en fælles opgave. Skarpt fokus på, hvad hver part unikt kan bidrage med til fælles løsning fremfor bestillerudgaven Find rummet eller anledningen, hvor aktører med forskellige viden og kompetencer mødes om vedkommende udfordringer. Hvordan skabes rummet, hvori det kan foregå? Hvordan får mindre spillere adgang til at sætte en ide/problem på dagsordnen?

13 Hvordan får dem, der er modtagere af de sociale ydelser, mulighed for selv at sætte en dagsorden? Vi tror altid, at vi selv er løsningen på et problem sætter os selv i centrum. På den måde får vi et skævt billede af udfordringen I stedet har vi en løsningskreds rundt om en udfordring. Vi sætter ikke brugeren i midten, men i kredsen, så han selv bidrager til løsningen!!! Udgangspunktet kan aldrig være en defineret besparelse! Opbygning af tillid og relationer som fundament for succes

14

15

16 Match og resonans Hvad vil den unge gerne have? Ung til ung hjælp til selvhjælp Aldrig tilbagemeldingspligt til kommune En ramme, så man kan komme ud af igen.

17 Mentorskab som peer to peer

18 Drevet af borgerne i ressourceforløb selv - og med Frivilligcentret som organisatorisk anker? Ja, vi er i hvert fald i gang!

19 22 borgere i ressourceforløb, ansatte i Jobcenter og samarbejdspartnere arbejdede sammen om: Hvordan får borgere i ressourceforløb mere indflydelse på deres planer og muligheder? Og på måden de bliver mødt på i Jobcentret? Senere samme dag mødtes 25 personer fra frivillige foreninger, frivilligcenter og professionelle (omkring borgere i Jobcentret) og arbejdede sammen om: Brug af det frivillige område, hvilket kan understøtte borgernes ønske om at være en del af det normale samfund

20 Borgerne sagde: Tænk, hvis opfølgningssamtalen var mens vi gik en tur! Hvad nu, hvis vi selv indkaldte til opfølgningssamtalen, når vi synes, at der var behov! Tænk, hvis der var en frivillig Cafe på Jobcentret, hvor vi mødtes, snakkede sammen og hjalp hinanden! Ansatte sagde: Det er første gang, at vi har været sammen med borgere på den måde! Tænk at vi så så ens på mange ting! Det her er ægte samskabelse at sidde sammen foreninger og ansatte og snakke borgernes ideer

21 Frivillige foreninger og ansatte arbejdede sammen om at udvikle de konkrete ideer, som borgerne havde peget på, bl.a.: Cafe på jobcentret Erfarne mødes med nye Erfaringsgrupper og netværk

22 Der er indkaldt til første workshop for frivilligcenter, Jobcenter og borgere, hvor ideerne til en cafe skal tage form. Cafeen udvikles og drives af borgere i ressourceforløb. Den skal danne ramme for netværk, gensidig erfaringsdeling og inspiration Konkrete forbedringer i sagsbehandler kontakten er i gang med at implementeres 100 borgere i ressourceforløb informeres, inviteres og involveres i udvikling af Cafeen. Workshop for Jobcentrets ansatte massere holdninger til nye borgerroller og det samme samarbejde med frivillige

23 Tak for ordet!

24 MADBORGERSKAB I VALLENSBÆK Mad, fællesskab og nye ideer produceret af 49 forældre med børn

25 4 LØRDAGE 3 X BRUNCH 3 X IDEUDVIKLING 3 BØRNEFEST 3 AFTENSMAD TIL AT TAGE MED HJEM 4. GANG BESLUTTES, HVILKE IDEER DER ARBEJDES VIDERE MED!

26 MADBORGERSKAB UDBYTTE FÆLLESSKABER PÅ TVÆRS eneste fællesnævner er at man er alenefar eller mor Ideer til initiativer der gør livet sjovere, lettere, mindre ensomt, når man er alene med sine unger PERSPEKTIVER Fællesskaber bygget omkring at tilberede og spise mad er ikke nyt men det virker! Bring mennesker sammen om at få ideer til, hvordan hverdagslivet bliver bedre