Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på 2015

Transkript

1 Tema: USA er på vækstsporet trods sløv start på april 2015 Udarbejdet af: Chefanalytiker Bjarne Kogut Økonomisk Sekretariat Direkte: Resume Signalerne har været skuffende fra USA s økonomi i starten af 2015, og BNPvæksten bliver sandsynligvis væsentlig lavere i første kvartal end de foregående kvartaler. Den sløve start på året har fået nogle markedsiagttagere til at frygte, at USA står foran en ny, længerevarende økonomisk nedtur. Den frygt deler vi ikke. Vi vurderer, at væksten igen i år er blevet ramt af forbigående forhold i starten af året (hårdt vintervejr ligesom i 2014, samt langvarig havnearbejderstrejke på vestkysten). Det påvirker økonomien negativt i første kvartal, men økonomien ventes at vende tilbage til sit grundlæggende solide vækstspor de kommende måneder, når de midlertidige forhold har udspillet sin rolle. Ses på de enkelte dele af økonomien skønnes privatforbruget og boliginvesteringerne at trække op i væksten, mens finanspolitikken vurderes at være neutral. De tre ting udgør tilsammen mere end tre-fjerde del USA s økonomi. Derimod er der lidt usikkerhed om den sidste fjerdedel. Dels udgøres dels af eksport, hvor den høje USD-kurs giver usikkerhed, dels af erhvervsinvesteringerne, hvor olieinvesteringerne giver usikkerhed. Sløv start på 2015 Den løbende strøm af økonomiske tal har været skuffende svage i januar og februar, og der er udsigt til en lavere BNP-vækst 1. kvartal end de foregående. Flere af de udenlandske finanshuse har udarbejdet tracking -modeller for BNP-væksten, hvor de fortløbende beregner et BNP-tal ud fra de helt aktuelle nøgletal. Disse tracking-modeller peger p.t. på en BNP-vækst i 1. kvartal på mellem 0 og 1½%, hvor BNP-væksten var 2,2% p.a. i 4. kvartal. Hertil kommer, at den amerikanske centralbank (Fed) er trukket lidt i land med hensyn til de kommende forhøjelser af den pengepolitiske rente. Eksempelvis mener rådsmedlemmerne nu, at den ledende rente bør være 0,77% (gennemsnittet af deres bud) ultimo 2015, hvor deres vurdering for et kvartal siden lød på 1,1% i snit. Den sløve start på året har fået nogle markedsiagttagere til at frygte for en ny, længerevarende nedtur for amerikansk økonomi efter tre år med en pæn og stabil BNP-vækst på omkring 2¼ - 2½ %. Side 1 af 7

2 Vores vurdering er, at den sløve start på året skyldes forbigående forhold, og at amerikansk økonomi fortsat er på vækstsporet og måske endda med udsigt til et endnu højere væksttempo end i de foregående år. Vores hovedscenario er en BNP-vækst på omkring 3% i både 2015 og Midlertidige forhold har trukket ned i aktiviteten først på året Tre forhold har trukket ned i væksttempoet først på året, hvoraf de to er af forbigående karakter. De er: igen i år har vinteren været hårdere end normalt over det meste af USA (forbigående) langvarig havnearbejderstrejke på vestkysten har forstyrret eksporten (forbigående) færre investeringer i olieindustrien Vintervejret har igen drillet amerikanerne, ligesom tilfældet også var i starten af Ifølge det amerikanske energiagentur har temperaturen i januar og februar været lavere end normalt over det meste af USA på nær i vest og sydvest. Vintervejret har forstyrret detailhandlen og handlen med biler og boliger, ligesom den forstyrrer forsyningskæden til virksomhederne. Når vinteren er overstået, forventer vi en indhentning af tabt aktivitet den følgende tid, ligesom i Oven i det kom en langvarig havnearbejderstrejke i de store udskibningshavne langs USA s vestkyst, der sluttede i februar. Havnene håndterer årligt gods for over mia. USD, og strejken har forstyrret USA s eksport. Igen venter vi indhentning af tabt aktivitet de kommende måneder. Den tredje faktor, der har trukket ned i væksttempoet, er sandsynligvis færre investeringer i USA s olieindustri. Et stort antal oliebrønde er blevet lagt i mølpose de seneste måneder fordi de lave oliepriser har gjort olieudvindingen urentabel fra dem. Ifølge nationalregnskabet udgør investeringerne i mining, som olieindustrien er den største del af, knap 10% af de samlede erhvervsinvesteringer. Hertil kommer investeringer i lastbiler og jernbanevogne, som en stor del af olien fragtes rundt i. Vi skønner, at de midlertidige forhold har udspillet deres rolle i marts. Havnearbejderstrejken er som nævnt slut, og foråret nærmer sig. De tidligste økonomiske indikatorer for marts tyder da også på tiltagende aktivitet denne måned. Det er signalerne fra eksempelvis PMIerhvervsbarometrene. På den baggrund ser vi stor sandsynlighed for et rebound i økonomien i marts, og at BNP-tallet for 1. kvartal dermed ikke bliver så svagt, som tallene for januar og februar lægger op til. For de øvrige kvartaler i 2015 ser vi gode muligheder for et højt væksttempo, dels begrundet i indhentningseffekten, dels fordi de grundlæggende økonomiske forhold peger i retning af solid vækst. Disse fundamentale forhold argumenterer vi for i de følgende. Privatforbruget støttes af stigende beskæftigelse og lav inflation Privatforbruget udgør knap 70% af USA s økonomi, og er dermed en væsentlig drivkraft for væksten. I de seneste 5 år har privatforbruget gennemsnitligt leveret et vækstbidrag på 1,7 procentpoint ud af den gennemsnitlige BNP-vækst på 2,3% i perioden. De fundamentale forhold taler for en fortsat robust udvikling i privatforbruget: For det første er beskæftigelsen stigende, hvilket er lig med stigende indkomster. Side 2 af 7

3 For det andet er inflationen meget lav, så selv om lønstigningstakten fortsat er overraskende moderat, så vokser amerikanernes købekraft alligevel. For det tredje er nettoformuerne fortsat stigende i husholdningssektoren. Beskæftigelsen er det seneste års tid steget usædvanlig stærkt, nemlig med godt nye arbejdspladser pr. måned. Det er et tempo, som ellers kun er set under højkonjunkturer, eksempelvis sidst i 1990 erne og midt i 00 erne. Jobvæksten vil sandsynligvis gå ned i tempo i takt med at opsvinget i økonomien modnes, men vil alligevel være høj nok til at sikre et fortsat fald i arbejdsløsheden. Som en tommelfingerregel skal der skabes omkring jobs pr. måned i snit for at holde trit med befolkningsvæksten. Timelønningerne vokser i øjeblikket med 2 2¼ % på årsbasis, men da inflationen er tæt på 0%, fører det til en solid fremgang i borgernes købekraft. Længere ind i 2015 vil inflationen sandsynligvis begynde at tage gradvist til, men uden at nå op på 2% foreløbig. Hertil kommer, at lønstigningstakten sandsynligvis vil begynde at tage til på et tidspunkt i talt med, at konkurrencen skærpes om arbejdskraften. Nettoformuerne i husholdningssektoren er høj, takket være et miks af gældsreduktion finanskrisen, og stigende værdier af fast ejendom og aktier. Stigende formue er godt for privatforbruget. Formuekurven vil først knække, når borgerne igen kaster sig ud i et nyt låneeventyr og/eller der kommer et kollaps på boligmarkedet eller i aktiekurserne. Ingen af delene ser sandsynlige ud foreløbig. Erhvervsinvesteringerne støttes af lav rente og opsving Erhvervsinvesteringerne udgør knap 13% af BNP, når der ses bort fra boligbyggeri. Flere forhold taler for stigende erhvervsinvesteringer den kommende tid, om end der også er flere usikkerhedsfaktorer. Disse forhold taler for stigende erhvervsinvesteringer: lave finansieringsomkostninger som følge af lav rente og høje kurser på aktier og erhvervsobligationer; gode udsigter for samfundsøkonomien, hvilket vejer tungt i virksomhedernes investeringsbeslutninger. Samtidig er der dog også forhold, som giver usikkerhed om styrken af erhvervsinvesteringerne: Side 3 af 7

4 aktuelt er erhvervsinvesteringerne lidt højere end normalt. Fra 1990 og frem har de gennemsnitligt udgjort 12,5% af BNP, hvor procenten aktuelt er på knap 13%; desuden er der usikkerhed om investeringerne i olieindustrien, som står for ca. 10% af de samlede erhvervsinvesteringer. De lave oliepriser har ført til nedgang i investeringerne i branchen, hvortil kommer anden runde effekter i form af eksempelvis færre investeringer i lastbiler blandt de vognmænd, der transporterer olien rundt; sluttelig er den høje dollar-kurs sandsynligvis negativt for erhvervsinvesteringerne i en periode, fordi det gør (eksport)virksomhederne usikre på de fremtidige afsætningsmuligheder. Boliginvesteringerne bør stige Boliginvesteringerne udgør godt 3% af BNP, hvilket er langt mindre end før finanskrisen. Boligmarkedet har med andre ord haft svært ved at komme rigtig på fode igen, hvilket kan overraske set i lyset af en voksende befolkning, lav rente og generelt bedre tilstande i husholdningsøkonomien. Det er svært at sige, hvad der holder boliginvesteringerne nede. Som udgangspunkt må det dog antages, at boliginvesteringerne gradvist tager til, ikke mindst på grund af det voksende folketal. USA s befolkning vokser aktuelt med ¾% om året, svarende til 2 millioner nye borgere pr. år. Side 4 af 7

5 Eksporten hæmmes formentlig af den stærke USD På kort sigt kan eksporten få et boost af den afsluttede havnearbejderstrejke på vestkysten. Men på lidt længere sigt vil den stigende dollar give eksporten udfordringer. Eksport udgør 13½ % af BNP. Den effektive (handelsvægtede) USD er steget 20% siden sommeren Ifølge OECD s Interlinkmodel vil det tage et helt procentpoint ud af BNP-vækstraten efter et år. Men det er den isolerede effekt, der ikke tager hensyn til, at den stigende effektive dollar også giver lavere inflation end ellers og dermed giver højere privatforbrug end ellers. Fordelingen af USA s eksport er Nord og Sydamerika: 45% Asien: 27% Europa 21% Resten af verden 7% Under alle omstændigheder udfordres eksporten af den stærke USD. Effekten viser sig formentlig først på erhvervsinvesteringerne, idet eksportvirksomhederne bliver lidt mere forsigtige i deres investeringsbeslutninger. Først på lidt længere sigt slår valutaeffekterne igennem på varestrømmene. En indikation på, at det tager tid for valutakursændringer at slå igennem på varestrømmene ses i tallene for eurozonens import fra USA. Umiddelbart skulle man forvente, at lavere euro Side 5 af 7

6 mod dollar skulle medføre stigende import fra varer fra USA, men det er faktisk meget svært at se nogen som helst effekt i tallene indtil videre: Finanspolitikken er neutral Der er ingen større dramatik omkring de amerikanske statsfinanser i øjeblikket, bortset fra den rituelle dans, når gældsloftet skal forhøjes. Det skal senest (igen) ske til oktober i år. Underskuddet på USA s føderale finanser er moderat, knap 3% af BNP, og der er dermed ikke behov for finanspolitiske tilpasninger. USA skal have ny præsident i januar 2017, men det er endnu for tidligt at spå om, hvad det kommer til at betyde for finanspolitikken. Summa summarum: Flere plusser end minusser for væksten Konkluderende skønner vi, at USA s økonomi fortsat er på vækstsporet, trods den sløve start på året. I skemaet nedenfor har vi sammenfattet gennemgangen af nationalregnskabets forskellige efterspørgselsposter, hvor pil op betyder, at faktoren trækker op i BNP-væksten osv. Side 6 af 7

7 vægt i BNP* virkning på væks ten privatforbrug 70% erhvervs inves teringer (excl. bolig) 13% boliginves teringer 3% eks port 13% offentlig efters pørgs el 15% * Giver mere end 100%, men importen skal trækkes fra Risikofaktorer Vores hovedscenario er, at USA s økonomi vil vokse med knap 3% i 2015 og 2016, hvilket er over den potentielle vækstrate. Den ligger et sted mellem 2,2 % (Fed s skøn) og 2,4% (OECD s skøn). Der er nogle risikofaktorer, der kan give lavere vækst end forventet. De vigtigste er: hvordan vil aktiemarkedet reagere, når Fed med stor sandsynlighed begynder at hæve sin ledende pengepolitiske rente senere i år? I vort hovedscenario venter vi, at det ikke fører til en nedadgående korrektion i aktiekurserne oliepriserne. Markedsforventningen er en stigning i prisen på Brent Oil fra ca. 55 $/tønde i dag til omkring 65 $/tønde om et år. Men dybest set er prisudviklingen uforudsigelig, og en markant prisstigning vil fjerne en del af stimulansen til privatforbruget. Investeringerne i USA s olieindustri. Selv om oliebranchens investeringer kun udgør omkring 10% af de samlede erhvervsinvesteringer ved ingen, hvor meget en større nedgang vil smitte af de investeringerne i andre brancher, og hvor meget det vil påvirke beskæftigelsen. Den stærke USD skal selvfølgelig også nævnes som en risikofaktor, der kan få større betydning for erhvervsinvesteringer og eksport end forventet. Udarbejdet af chefanalytiker Bjarne Kim Kogut, Økonomisk Sekretariat, tlf econ@al-bank.dk Dette materiale er udarbejdet af Arbejdernes Landsbank, som generel information til personlig brug. Anbefalinger skal ikke opfattes som hverken tilbud om eller opfordring til køb eller salg af de pågældende papirer, tjenesteydelser mv. Materialet er alene udarbejdet på basis af offentligt tilgængeligt materiale. Banken har omhyggeligt søgt at sikre sig, at materialet er korrekt og retvisende. Banken påtager sig intet ansvar for materialets nøjagtighed eller fuldkommenhed. De oplysninger, der er anført, kan have ændret sig i forhold til produktionstidspunktet, ligesom informationen ikke tager udgangspunkt i eller er tilpasset nogen kunders personlige forhold. Derfor opfordrer vi dig til at indhente yderligere og/eller opdateret information i banken. Arbejdernes Landsbank samt medarbejdere i banken kan have positioner i eller foretage køb eller salg mv. af i de værdipapirer, som er omtalt. Side 7 af 7