Beredskabsforbundets. Håndbogssamling. Organisationshåndbog

Transkript

1 Beredskabsforbundets Håndbogssamling Organisationshåndbog Maj 2006

2 Afsnit: Side: 1/1 År: 2011 Emne: Forord Beredskabsforbundets Organisationshåndbog indgår som 3. bind i Beredskabsforbundets håndbogssamling, der samlet omfatter: 1. Organisation 2. Beredskabsbestemmelser (ajourføres ikke) 3. Kommission 4. Uddannelse 5. Information 6. Navne og adresser (nu navne og adresser på hjemmesiden) 7. RB-stævne 8. Fanereglement 9. Alfabetisk oversigt over emner, som Landsledelsen har behandlet 10. Regnskabsinstruks 11. Personale Håndbogsamlingen udgives af Beredskabsforbundets landskontor. Samlingen vil, for så vidt angår bind 1-8, være at finde på Beredskabsforbundets hjemmeside for medlemmer. Kun undtagelsesvis og kun efter den enkeltes anmodning, udsendes håndbøgerne i papirudgave. Bind 9-11 findes kun i papirudgave, og udleveres kun til en afgrænset personkreds på landskontoret og i landsledelsen.

3 Afsnit: Side: 1/3 År: 2011 Emne: Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord Indholdsfortegnelse Redningsberedskabet Beredskabsloven Redningsberedskabets dimensionering Bedriftværn Beredskabsforbundet Rammeaftalen Resultatkontrakt Vedtægt Beredskabsforbundets organisation Beredskabsforbundets organisation, opgaver Beredskabsforbundets organisation, indstilling, udpegning, valg Funktionsbeskrivelse for præsident Funktionsbeskrivelse for landschef Funktionsbeskrivelse for vicelandschef Central alarmeringliste Retningslinier for telefonkæden Retningslinier for katastrofeorganisationen Samarbejdsaftaler med kommuner Eksempel på en samarbejdsaftale Eksempel på bilag til en samarbejdsaftale Beredskabsforbundets hæderstegn, bestemmelser Beredskabsforbundets hæderstegn, retningslinjer for indstilling Hæderstegn for 25 års god tjeneste i redningsberedskabet Bestemmelser for anciennitetstegn Forsikringsaftale, Top Danmark Kommercielle tilbud

4 Afsnit: Side: 2/3 År: 2011 Emne: Indholdsfortegnelse Regionerne Regionsledelsens ansvar og beføjelser Funktionsbeskrivelse for nøglepersoner i regionsledelsen Kredsene Kredsledelsens ansvar og beføjelser Funktionsbeskrivelse for kredsleder Funktionsbeskrivelse for vicekredsleder Funktionsbeskrivelse for kredskasserer Regions og kreds årsmøder Hvilende kredse Økonomi Bestemmelser for fordeling af kreds- og regionstilskud Bestemmelser vedr. ansøgning af informationsmidler Rapportskema, informationsmidler Regnskabsbilag, information og hvervning Ansøgning om kreds- og regionstilskud, regler Ansøgning om kreds- og regionstilskud, blanket Budgetteret information og hvervning, blanket Regnskabsbestemmelser Konteringsbestemmelser Regnskabsbestemmelser for projekt Østbørn Personaleadministration Kontraktforhold, regler Kontraktformular Kredstilhørsforhold Blanket vedr. ændring af kredstilhørsforhold Medlemsadministration i kredsene Legitimationskort Stamkort/uddannelseskort Personelkortplacering Uniformering Uniformsbestemmelser Uniformseffekter, der kan tilkøbes Praktiske råd og vejledning til munderingen Navneskilte

5 Afsnit: Side: 3/3 År: 2011 Emne: Indholdsfortegnelse Forsikringsforhold Forsikringsdækning for frivillige Andre forhold Beredskabsforbundets Informations-barak i Frøslevlejren (H1) Fundats for Beredskabsforbundets Informations-barak i Frøslevlejren Vedtægter for Støtteforeningen BF-Barakkens venner Beredskabsforbundets Musikkorps, administrative bestemmelser Beredskabsforbundets Musikkorps, vedtægter Beredskabsforbundets Musikkorps, tillæg til uniformsreglement Beredskabsforbundets Musikkorps, deltagelse i arrangementer Beredskabsforbundets Musikkorps, kontrakt Love for Beredskabsforbundets Marchforening Vedtægter for projekt Østbørn Vedtægter for Benløse frivillige Brandværn Vedtægter for Redningshunden Danmark Beredskabsforbundet Uddannelsescenter (BFUC) Instruktører i Beredskabsforbundet Instruktørudvalget Instruktøraftale Kursustilmelding, instruktører

6 Afsnit: Side: 1/15 År: 2011 Emne: Beredskabsloven Bekendtgørelse af beredskabsloven Herved bekendtgøres beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 534 af 24. juni 2005, 2 i lov nr af 9. november 2005, 101 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, 2 i lov nr af 20. december 2006, 1 i lov nr. 508 af 6. juni 2007 og lov nr af 19. december Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor. Stk. 2. Redningsberedskabet omfatter det statslige redningsberedskab, herunder det statslige regionale redningsberedskab, og det kommunale redningsberedskab. 2. (Ophævet) 3. Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet skal indsættes i udlandet i fredstid i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet. Kapitel 2 Det statslige redningsberedskab 4. Forsvarsministeren er øverste administrative myndighed for det statslige redningsberedskab. Stk. 2. Forsvarsministeren fører tilsyn med det kommunale redningsberedskab. Forsvarsministeren kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at udøve tilsynet, herunder til at foretage prøvealarmering af redningsberedskabet. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. 5. Beredskabsstyrelsen leder det statslige redningsberedskab og rådgiver myndighederne i spørgsmål om redningsberedskabet. Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter regler for redningsberedskabets organisation i tilfælde af uheld i nukleare anlæg, herunder om opgavefordelingen og samarbejdet mellem henholdsvis det statslige redningsberedskab og det kommunale redningsberedskab og med hensyn til redningsberedskabets virke i forhold til de øvrige myndigheder, der har opgaver i beredskabet. 6. Forsvarsministeren kan indgå aftale med foreninger, organisationer og private personer om, at disse bistår ved udførelsen af opgaver inden for det statslige redningsberedskab. 7. Det statslige regionale redningsberedskab skal yde assistance til det kommunale redningsberedskab, hvis det skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget af en ulykke eller en katastrofe, herunder krigshandlinger. 8. Beredskabsstyrelsen kan indgå aftale med offentlige myndigheder, virksomheder og andre, der har ansvar for beredskab og indsats eller opretholdelse af vigtige samfundsfunktioner i tilfælde af ulykker eller katastrofer, om, at det statslige regionale redningsberedskab varetager opgaver for eller yder bistand til disse.

7 Afsnit: Side: 2/15 År: 2011 Emne: Beredskabsloven Kapitel 3 Det kommunale redningsberedskab Organisation 9. Det kommunale redningsberedskab hører under kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte en beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at den umiddelbare forvaltning af opgaver, der efter er henlagt til kommunalbestyrelsen, varetages af beredskabskommissionen. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om kommissionens sammensætning. Kommissionen, hvis medlemstal skal være ulige, skal bestå af borgmesteren, der er formand, politidirektøren og et flertal valgt af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde med forsvarsministerens samtykke udpege et andet medlem af kommunalbestyrelsen end borgmesteren til at indtræde som formand for beredskabskommissionen. Kommunalbestyrelsen udpeger en repræsentant for de frivillige som observatør i beredskabskommissionen, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen. Stk. 3. Reglerne i 11, stk. 1, 20, stk. 1-4, 6 og 7, 21, 22, 28, 29, stk. 1, 2 og 5, og i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse på beredskabskommissionen og dens medlemmer. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2, eller den fælles beredskabskommission, jf. 10, stk. 2, kan beslutte, at der ydes beredskabskommissionens medlemmer diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i 16 a i lov om kommunernes styrelse. En beslutning efter 1. pkt. skal omfatte alle medlemmer af beredskabskommissionen. Dog kan kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke modtage diæter, ligesom kommunalt og statsligt ansatte ikke kan modtage diæter, når varetagelsen af hvervet er et led i de pågældendes embedsgerning. 10. To eller flere kommunalbestyrelser kan samordne deres redningsberedskab. Stk. 2. Kommuner, der samordner deres redningsberedskab, skal nedsætte en fælles beredskabskommission til at varetage de opgaver vedrørende redningsberedskabet, som kommunalbestyrelserne henlægger til denne. Kommunalbestyrelsen kan endvidere træffe beslutning om, at opgaver, der efter er henlagt til kommunalbestyrelsen, henlægges til den fælles beredskabskommission. Beredskabskommissionen skal bestå af et ulige antal medlemmer, herunder borgmestrene i de deltagende kommuner og politidirektøren. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde med forsvarsministerens samtykke udpege et andet medlem af kommunalbestyrelsen end borgmesteren til at indtræde i den fælles beredskabskommission. For kommuner, der har samordnet deres beredskab, udpeges en repræsentant for de frivillige som observatør i den fælles beredskabskommission, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen. Stk. 3. Samordning af kommuners redningsberedskab skal godkendes af den kommunale tilsynsmyndighed, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse. Stk. 4. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler for kommuners samordning af deres redningsberedskab. 11. (Ophævet) Opgaver 12. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Stk. 2. Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet i visse kommuner skal kunne yde en udvidet assistance til andre kommuners redningsberedskab, hvis det skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget af en ulykke eller katastrofe, herunder krigshandlinger. Forsvarsministeren fastsætter regler om udgiftsfordelingen mellem staten og de pågældende kommuner.

8 Afsnit: Side: 3/15 År: 2011 Emne: Beredskabsloven Stk. 3. Forsvarsministeren kan indgå aftale med en eller flere kommunalbestyrelser eller med et privat redningsvæsen om etablering af et stående beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs. Stk. 4. Forsvarsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal varetage andre beredskabsopgaver end dem, der er nævnt i stk. 1 og Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med en anden kommunalbestyrelse, med private redningsvæsener eller med andre om at udføre opgaver inden for kommunens redningsberedskab. Aftalen skal fremgå af delplanen for det kommunale redningsberedskab, der indgår i kommunalbestyrelsens samlede plan for kommunens beredskab, jf. 25, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan endvidere indgå aftale med Beredskabsstyrelsen om, at det statslige regionale redningsberedskab udfører opgaver inden for kommunens redningsberedskab. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med foreninger, organisationer og private personer om, at disse bistår ved udførelsen af opgaver inden for kommunens redningsberedskab. 14. Forsvarsministeren fastsætter regler om redningsberedskabets organisation, virksomhed, materiel og dimensionering. 15. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter regler om vandforsyningen til brandslukning. Kapitel 4 Indsættelse af redningsberedskabet 16. Forsvarsministeren fastsætter regler om den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet. 17. Den samlede indsats ved større skader koordineres i øvrigt af politidirektøren. Stk. 2. I forbindelse med indsættelse af redningsberedskabet skal politidirektøren i fornødent omfang sørge for varsling, afspærring, evakuering og andre nødvendige foranstaltninger. 18. Forsvarsministeren eller en kommunalbestyrelse kan kræve en anden kommunes redningsberedskab (mellemkommunal bistand) eller private redningsvæsener stillet til rådighed for kommunens redningsberedskab. Stk. 2. Den tekniske leder af indsatsen på skadestedet skal tilkalde assistance fra en anden kommunes redningsberedskab, det statslige regionale redningsberedskab eller private redningsvæsener, hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang. Stk. 3. Forsvarsministeren fastsætter regler om bistand efter stk. 1 og stk. 2, herunder om betaling for bistanden. 19. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at staten i særlige tilfælde deltager i udgifterne i forbindelse med indsættelse af det kommunale redningsberedskab. 20. Redningsberedskabet kan kræve private redskaber og transportmidler af enhver art samt fornødent betjeningsmandskab stillet til rådighed for indsatsen. Stk. 2. Den, der i henhold til stk. 1 har stillet redskaber eller transportmidler til rådighed, har ret til erstatning af kommunen for afsavn af materiel og for den skade, materiellet har lidt. 21. Redningsberedskabet har i forbindelse med indsatsen, jf. 12, stk. 1, 1. pkt., uden retskendelse ret til i fornødent omfang at skaffe sig adgang til privat ejendom, om nødvendigt ved at gennembryde og fjerne hindringer. Stk. 2. Redningsberedskabet har ret til at nedrive bygninger eller fjerne beplantninger, hvis den tekniske leder af indsatsen på skadestedet finder det nødvendigt for at standse skadens udbredelse. Stk. 3. Den skade, som redningsberedskabet forvolder ved brandslukning, betragtes som brandskade. Rammer skaden marker, haver eller beplantninger, der tilhører tredjemand, erstattes skaden dog af kommunen. 22. Redningsberedskabet har under indsats ret til at bruge det vand, der findes i brønde, vandledninger og

9 Afsnit: Side: 4/15 År: 2011 Emne: Beredskabsloven andre vandsteder. 23. Redningsberedskabet skal under indsats være opmærksom på, hvad der kan have givet anledning til ulykken eller katastrofen. Finder redningsberedskabet mistænkelige spor, skal politiet straks underrettes og beviset så vidt muligt sikres. 23 a. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der ved redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg, skal opkræves et gebyr fra anlægsejeren til dækning af udgifter i forbindelse med udrykningen. Forsvarsministeren meddeler gebyrets størrelse, der fastsættes som gennemsnitsomkostningerne i forbindelse med udrykninger til blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg. Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler om gebyrets opkrævning m.v. Kapitel 5 Beredskabsplanlægning m.v. inden for den civile sektor 24. De enkelte ministre skal hver inden for deres område planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, samt for at kunne yde støtte til forsvaret. Stk. 2. Forsvarsministeren koordinerer planlægningen vedrørende den civile sektors beredskab, jf. stk. 1, og rådgiver myndighederne. Forsvarsministeren gennemfører den del af planlægningen, der ikke påhviler andre myndigheder. 25. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. Planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde. Stk. 2. Regionsrådet skal udarbejde en samlet plan for regionens beredskab. Planen skal vedtages af regionsrådet i et møde. Stk. 3. De planer, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal revideres, i det omfang udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunale og regionale valgperiode. Stk. 4. Planer og revisioner heraf indsendes til Beredskabsstyrelsen. 26. Forsvarsministeren fastsætter vejledende retningslinjer for udarbejdelse af de planer, der er nævnt i De enkelte ministre fastsætter hver inden for deres område vejledende retningslinjer for regionernes og kommunernes beredskabsplanlægning, jf. 25, stk. 1 og Vedkommende minister kan pålægge offentlige myndigheder og offentlige og private virksomheder og institutioner at yde bistand ved planlægningen eller udførelsen af opgaver inden for den civile sektors beredskab. Stk. 2. Vedkommende minister kan pålægge offentlige og private virksomheder og institutioner at træffe særlige foranstaltninger for så vidt angår varer, tjenesteydelser, produktionsmidler m.v. inden for deres normale virksomhed, hvis dette er påkrævet af hensyn til udførelsen af opgaver inden for den civile sektors beredskab. Stk. 3. Inden et pålæg gives i henhold til stk. 1 eller 2, skal der forhandles med de pågældende virksomheder eller institutioner eller med disses organisationer om pålæggets omfang og de nærmere regler for dets gennemførelse, herunder om eventuel erstatning fra staten, jf. stk. 4. Stk. 4. Medfører et pålæg afgivet i henhold til stk. 1 eller 2 økonomisk tab for en virksomhed eller institution, er staten erstatningsansvarlig efter lovgivningens almindelige regler. Erstatning kan ikke kræves, hvis de omkostninger, der er forbundet med pålæggets gennemførelse, kan dækkes ved indkalkulering i vedkommende vares eller tjenesteydelses pris. De pågældende virksomheder eller institutioner må ikke derved stilles mindre gunstigt end andre i samme branche. Stk. 5. Erstatning ansættes i mangel af mindelig overenskomst i overensstemmelse med regler, der fastsættes af forsvarsministeren. 28 a. Forsvarsministeren etablerer et evalueringsinstitut, som har til formål at gennemføre evalueringer af

10 Afsnit: Side: 5/15 År: 2011 Emne: Beredskabsloven større beredskabsindsatser og indsatser med et usædvanligt forløb. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler for evalueringsinstituttet. Stk. 2. Forsvarsministeren udpeger tre personer til at udgøre en evalueringsgruppe. Medlemmerne af evalueringsgruppen udpeges for en 3-årig periode. De pågældende vil kunne genudpeges. Evalueringsgruppen har ansvaret for at tilrettelægge, iværksætte og gennemføre de konkrete evalueringer og har det faglige ansvar for evalueringernes resultat. Evalueringsgruppen er i sin faglige virksomhed uafhængig af forsvarsministeren samt af beredskabets øvrige aktører. Stk. 3. Ved evalueringer af indsatser, jf. stk. 1, udpeger evalueringsgruppen yderligere to eksperter, der indgår i instituttets evaluering af den konkrete indsats. Stk. 4. Evalueringsgruppen kan forlange alle oplysninger, der skønnes af betydning for en konkret evaluering, tilvejebragt og udleveret af de involverede parter. Dette gælder dog ikke tilfælde, hvor der foreligger særlige politimæssige forhold, herunder sikkerhedsmæssige og efterforskningsmæssige forhold. Oplysningerne bør så vidt muligt fremsendes i elektronisk form. Stk. 5. Sager om evaluering af beredskabsindsatser er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, når den endelige evalueringsrapport er færdigudarbejdet. Stk. 6. Når evalueringsgruppen til brug for gennemførelse af en evaluering modtager arbejdsdokumenter, herunder oplysninger og data, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen til evalueringsgruppen deres interne karakter. Kapitel 6 Radiokommunikation 29. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal sikre, at det landsdækkende radiokommunikationsnet anvendes ved løsningen af egne og fælles beredskabsmæssige opgaver. Stk. 2. Forsvarsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om, at andre, herunder private, end kommunalbestyrelserne og regionsrådene skal benytte det i stk. 1 nævnte radiokommunikationsnet. Stk. 3. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om anvendelsen af det landsdækkende radiokommunikationsnet, herunder om tilslutning og benyttelse. Forsvarsministeren kan endvidere efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om betaling for tilslutning til og brug af nettet (Ophævet) 1) Kapitel 7 Forebyggende foranstaltninger m.v. 33. Forsvarsministeren fastsætter regler om 1) placering, indretning og brug af virksomheder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles faste, flydende eller luftformige brandfarlige eller eksplosive stoffer og andre stoffer, der i forbindelse med brand eller anden skade kan medføre en risiko for personer, ejendom eller miljøet, herunder stoffer, som kan anvendes i terrorsammenhæng og dermed udgøre en risiko for den offentlige sikkerhed, og 2) opbevaring og brug af faste, flydende eller luftformige brandfarlige eller eksplosive stoffer. Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter regler om 1) brug af ild og lys og 2) foranstaltninger, der er nødvendige til at forebygge eller formindske brandfare og til at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand. Stk. 3. Forsvarsministeren fastsætter regler om de foranstaltninger, der skal iværksættes for at imødegå virkningerne af uheld i nukleare anlæg. 33 a. Forsvarsministeren kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at fastsætte regler i medfør af 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5.

11 Afsnit: Side: 6/15 År: 2011 Emne: Beredskabsloven Stk. 2. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser truffet af Beredskabsstyrelsen efter regler fastsat i medfør af 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for ministeren. Stk. 3. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som der henvises til i regler fastsat i medfør af 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5, ikke indføres i Lovtidende. Stk. 4. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, hvordan oplysning om tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 3, kan indhentes. Stk. 5. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 3, skal være gældende, selvom disse ikke foreligger på dansk. 34. Kommunalbestyrelsen skal godkende oprettelse, væsentlige ombygninger, udvidelser eller forandringer i driften af virksomheder i det omfang, der er fastsat regler herom i medfør af 33, stk. 1. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt bestemme, at bygninger, grundarealer og flydende konstruktioner skal indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for brandfare formindskes mest muligt, og at forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder sikres bedst muligt. 35. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal træffes foranstaltninger i det omfang, der fastsættes regler herom i medfør af 33, stk. 2, nr. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst en gang om året bestemme, hvorvidt der skal gennemføres brandog evakueringsøvelser i bygninger m.v., der er omfattet af stk. 1. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt bestemme, at der for bygninger, grundarealer og flydende konstruktioner, 1) hvor der er særlig brandfarlige forhold, 2) hvor der samles mange mennesker, eller 3) hvor store værdier er udsat for ødelæggelse, skal træffes driftsmæssige foranstaltninger til at forebygge eller formindske brandfaren og til at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at det kommunale redningsberedskab eller en eller flere personer, som kommunalbestyrelsen har bemyndiget hertil, hvis det skønnes nødvendigt til enhver tid skal være til stede som brandvagt i forsamlingslokaler, ved afholdelse af udstillinger, festivaler, teaterforestillinger, cirkusforestillinger og lignende arrangementer, herunder arrangementer i det fri. Brandvagten, der skal være i besiddelse af behørig legitimation, kan være til stede uden retskendelse. Kommunalbestyrelsen kan endvidere bestemme, at arrangøren skal betale et gebyr til dækning af kommunens omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med brandvagten. 36. Kommunalbestyrelsen foretager brandsyn af virksomheder, af fredede bygninger, af bygninger, hvor mange mennesker samles, af brandfarlige bygninger og oplag samt af flydende konstruktioner. Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler om brandsyn efter stk. 1, herunder om påbud om afhjælpning af eventuelle mangler. Stk. 3. Brandsyn i henhold til stk. 1 kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden retskendelse foretages på ejendommen. Den, der foretager brandsynet, skal være i besiddelse af behørig legitimation. Stk. 4. Forsvarsministeren kan bestemme, at brandsyn for forsvaret ordnes på særlig måde. 36 a. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens offentliggørelse af resultater af og sanktioner på grundlag af brandsyn. Offentliggørelsen kan omfatte navne på de fysiske og juridiske personer, der er kontrolleret, samt navne på fysiske og juridiske personer, der som følge af brandsynet modtager forbud eller påbud, eller som pålægges sanktioner. Stk. 2. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder at offentliggørelse kan ske elektronisk. 37. Kommunalbestyrelsen kan efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren, pålægge offentlige myndigheder og offentlige og private virksomheder og institutioner at træffe foranstaltninger til deres beskyttelse under krise eller krig (bedriftværn). Udgifterne afholdes af den, der pålægges at træffe de nævnte foranstaltninger. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med bedriftværn. Tilsyn kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver

12 Afsnit: Side: 7/15 År: 2011 Emne: Beredskabsloven tid foretages uden retskendelse. Den, der foretager tilsynet, skal være i besiddelse af behørig legitimation. Kapitel 8 Ekspropriation 38. Forsvarsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan til brug for redningsberedskabet iværksætte ekspropriation af privat ejendom, herunder befordringsmidler. Stk. 2. Vedkommende minister kan iværksætte eller for så vidt angår ikkestatslige foranstaltninger tillade, at der iværksættes ekspropriation af fast ejendom til brug for udførelsen af opgaver inden for den civile sektors beredskab. Stk. 3. Ved ekspropriation kan der erhverves ejendomsret eller brugsret eller pålægges rådighedsindskrænkninger. Stk. 4. Under krise eller krig kan forsvarsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, uden retskendelse iværksætte beslaglæggelse med henblik på ekspropriation. Stk. 5. I mangel af mindelig overenskomst afgør taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje spørgsmålet om erstatning for ekspropriation. Ved ekspropriation af andet end fast ejendom anvendes loven tilsvarende. Stk. 6. En taksationskommissions afgørelse kan ikke indbringes for domstolene, før muligheden for prøvelse ved overtaksationskommission er udtømt. Stk. 7. Forsvarsministeren fastsætter regler om ekspropriationens gennemførelse og om sagens behandling for taksationsmyndighederne. Kapitel 9 Påbud m.v. 39. Den, der opdager en brand eller omstændigheder, som viser, at der er overhængende fare for brand, skal straks underrette dem, der er udsat for fare, og alarmere redningsberedskabet. Den pågældende skal endvidere søge at dæmpe ilden eller afværge faren. 40. Enhver skal ved brand yde den hjælp, den pågældende formår. Stk. 2. Den, der er til stede ved en brand, skal på anmodning af redningsberedskabet deltage i rednings- og slukningsarbejdet. Stk. 3. Den, der i henhold til stk. 1 og 2 har deltaget i rednings- og slukningsarbejdet, har ret til erstatning af kommunen for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. 41. Enhver skal rette sig efter de påbud, der udstedes af redningsberedskabet. Stk. 2. Enhver skal overholde afspærringer i forbindelse med en indsats og efterkomme politiets eller redningsberedskabets opfordring til at forlade det afspærrede område eller vejene hertil. Stk. 3. Enhver skal ved ordre om evakuering inden for de givne frister forlade opholdsstedet og begive sig ad de anviste veje til de udpegede indkvarteringsområder. 42. Enhver skal på anmodning af redningsberedskabet stille sin bolig eller andre lokaler til rådighed for de evakuerede og bespise dem i nødvendigt omfang. Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter den godtgørelse, der skal ydes herfor. 43. Indkvarteringslovens regler om ekstraordinær indkvartering anvendes tilsvarende for personel i redningsberedskabet. Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter regler om de indkvarteringsydelser, der kan kræves efter stk. 1, og om den godtgørelse, der skal ydes herfor. 44. Ved ordre om mørklægning skal enhver straks gennemføre denne i det omfang, der fastsættes af myndighederne.

13 Afsnit: Side: 8/15 År: 2011 Emne: Beredskabsloven Stk. 2. Ansvaret for og udgifterne ved mørklægning påhviler den, der som ejer, lejer eller bruger har rådighed over lyskilden. 45. Vedkommende minister kan pålægge enhver pligt til at meddele oplysninger, der er nødvendige for planlægningen af den civile sektors beredskab. 46. Beredskabsstyrelsen kan hos enhver kræve oplysning om, hvilke beredskabsforanstaltninger der er udført eller agtes udført, samt i øvrigt oplysninger, som skønnes nødvendige til udførelsen af opgaver i forbindelse med redningsberedskabet. 47. (Ophævet) Kapitel 10 Personelbestemmelser Almindelige bestemmelser 48. Forsvarsministeren fastsætter regler for uddannelsen af redningsberedskabets personel, herunder om udgiftsfordelingen mellem staten og kommunerne. 49. Forsvarsministeren kan bestemme, at personel, der har pligt til at medvirke i det indenlandske redningsberedskab, skal indsættes i udlandet, jf Under krise eller krig kan personellet i redningsberedskabet ikke ved opsigelse bringe deres pligt til at gøre tjeneste i redningsberedskabet til ophør. Stk. 2. Afskedigede befalingsmænd, der ikke på anden måde er forpligtet over for redningsberedskabet, står under krise eller krig til rådighed for redningsberedskabet indtil udløbet af det år, i hvilket de fylder 65 år. Stk. 3. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om overførsel af personel inden for redningsberedskabet til andre dele af redningsberedskabet. Frivillige 51. Forsvarsministeren fastsætter regler for uddannelse af det personel, der ikke aflønnes for deres deltagelse i redningsberedskabet (frivillige), herunder om ydelser til de frivillige og udgiftsfordelingen mellem staten og kommunerne. Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter de opgaver, der kan løses af frivillige i det statslige redningsberedskab. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter de opgaver, der kan løses af frivillige i kommunens beredskab. Stk. 4. Under krise eller krig gælder også for frivillige. Værnepligtige 52. Forsvarsministeren fastsætter antallet af værnepligtige, der indkaldes til redningsberedskabet, og fastsætter regler om tjenestetidens længde og tjenestens tilrettelæggelse. 53. Værnepligtige i det statslige regionale redningsberedskab er med hensyn til indkvartering, forplejning, beklædning, løn, fribefordring og lignende undergivet regler, som svarer til dem, der gælder for forsvarets værnepligtige. Stk. 2. For øvrige værnepligtige i redningsberedskabet kan forsvarsministeren fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i stk De værnepligtige står til rådighed for redningsberedskabet indtil udløbet af det år, i hvilket de fylder 50

14 Afsnit: Side: 9/15 År: 2011 Emne: Beredskabsloven år. Forsvarsministeren kan fastsætte regler herom. Stk. 2. Forsvarsministeren kan foretage de nødvendige indkaldelser af værnepligtige med henblik på indsats i katastrofetilfælde, der kræver ekstraordinært store mandskabsstyrker. Forsvarsministeren kan fastsætte regler herom. Kvinder antaget på værnepligtslignende vilkår 54 a. Reglerne i og finder tilsvarende anvendelse på kvinder antaget på værnepligtslignende vilkår. 54 b. Kvindeligt personel i redningsberedskabet antaget på værnepligtslignende vilkår, som er afskediget eller hjemsendt, og for hvem tjeneste af enhver art i redningsberedskabet efter foreliggende oplysninger må anses for at være uforenelig med deres samvittighed, kan af forsvarsministeren fritages for tjeneste. Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler herom. Kontraktansatte menige i det statslige regionale redningsberedskab 55. For kontraktansatte menige i det statslige regionale redningsberedskab kan forsvarsministeren fastsætte regler om uddannelse og indkaldelse og om de forhold, der er nævnt i 53, stk. 1. Personer, der er eller har været kontraktansatte menige i det statslige regionale redningsberedskab, står til rådighed for dette indtil udløbet af det år, i hvilket de fylder 50 år, medmindre ministeren bestemmer andet. Beredskabspligtige 56. Den, der har bopæl eller ophold her i landet, kan fra det tidspunkt, hvor den pågældende fylder 18 år, indtil det tidspunkt, hvor den pågældende fylder 65 år, pålægges at gøre tjeneste i redningsberedskabet (beredskabspligt), hvis særlige omstændigheder gør det påkrævet. Forsvarsministeren kan fastsætte regler herom, herunder hvilke myndigheder der kan pålægge beredskabspligt. Stk. 2. Den, der skal møde ved forsvaret i tilfælde af krise eller krig, er ikke omfattet af stk Offentligt ansatte og ansatte i offentlige og private virksomheder og institutioner skal udføre de opgaver inden for redningsberedskabet og den civile sektors beredskab, der pålægges dem. 58. En afgørelse om, at der pålægges beredskabspligt efter 56, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Fritagelse for mødepligt 59. Forsvarsministeren bestemmer, hvem der kan fritages for mødepligt ved forsvaret for at kunne indgå i redningsberedskabet eller forblive i andre vigtige samfundsfunktioner. Stk. 2. Forsvarsministeren bestemmer, hvem der kan fritages for mødepligt ved redningsberedskabet for at kunne indgå i andre dele af redningsberedskabet eller forblive i andre vigtige samfundsfunktioner. Stk. 3. Forsvarsministeren bestemmer, hvem der kan fritages for mødepligt ved redningsberedskabet for at kunne gøre frivillig tjeneste i hjemmeværnet.

15 Afsnit: Side: 10/15 År: 2011 Emne: Beredskabsloven Kapitel 11 Straffebestemmelser og disciplinarmidler Værnepligtige 60. Medmindre disciplinarmidler anvendes, jf. 62, straffes den værnepligtige, der er indkaldt til tjeneste i redningsberedskabet, med bøde eller fængsel i indtil 1 år, hvis han 1) nægter at gøre tjeneste i redningsberedskabet, 2) udebliver eller uberettiget fjerner sig fra tjenestestedet, 3) ikke efterkommer en foresats tjenstlige befaling eller 4) i øvrigt undlader at efterkomme de pligter, som tjenesten medfører. Stk. 2. Under krig kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år. Stk. 3. Enhver foresat i redningsberedskabet kan anholde en værnepligtig, når denne ikke efterkommer den foresattes tjenstlige befaling og det skønnes nødvendigt af hensyn til disciplinen at anholde ham. 61. Forsvarsministeren bestemmer, i hvilket omfang strafafsoning og ulovligt fravær skal medføre eftertjeneste eller hjemsendelse med henblik på fornyet indkaldelse. Eftertjenesten kan ikke overstige afsoningstiden og den tid, den pågældende har været ulovligt fraværende. Stk. 2. Den, der anden gang dømmes for at nægte at gøre tjeneste i redningsberedskabet, jf. 60, stk. 1, nr. 1, hjemsendes og kan ikke senere indkaldes. 62. I stedet for mindre straffe efter 60 anvendes disciplinarmidler, medmindre omstændighederne taler imod. Stk. 2. Disciplinarmidler kan ikke indbringes for domstolene. 63. Som disciplinarmidler kan anvendes belæring, tilrettevisning, arbejde og efterøvelse i en del af fritiden, fremstilling, vagt eller anden tjeneste uden for orden, fratagelse af friheder samt overflytning til anden tjeneste. Stk. 2. Medfører anvendelse af disciplinarmidler indgreb i adgangen til at forlade tjenestestedet efter tjenestens ophør, må dette ikke ske for længere perioder end 3 dage ad gangen med mindst 1 dags mellemrum mellem perioderne, og anvendelsen må ikke udstrækkes ud over 14 dage. Stk. 3. Forsvarsministeren fastsætter regler om anvendelse af disciplinarmidler, herunder regler om samtidig anvendelse af flere disciplinarmidler. Stk. 4. Forsvarsministeren bestemmer, hvem der skal have myndighed til at anvende disciplinarmidler, og omfanget af denne myndighed. 64. Den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, kan forlange udståelsen udsat i indtil 2 gange 24 timer efter meddelelsen om disciplinarmidlet. 65. Den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, kan forlange sagen forelagt for et disciplinarnævn til afgørelse. Stk. 2. Disciplinarnævnets afgørelse kan såvel af den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, som af den, der har pålagt disciplinarmidlet, forlanges forelagt et ankenævn til afgørelse. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for domstolene eller forsvarsministeren. Stk. 3. Disciplinarnævnet består af en dommer som formand samt to andre medlemmer, hvoraf den ene så vidt muligt skal være en talsmand og af samme grad som den, der er blevet pålagt disciplinarmidlet, medens den anden skal være dennes foranstående. Stk. 4. Ankenævnet, der oprettes af forsvarsministeren, består af en formand og to andre medlemmer. Formanden skal være landsdommer. De øvrige medlemmer er en statsadvokat, der udpeges af justitsministeren, og en advokat, der udpeges af Advokatrådet. Stk. 5. Forsvarsministeren fastsætter regler for udpegning af disciplinarnævnets medlemmer og for disciplinarnævnets og ankenævnets virksomhed.

16 Afsnit: Side: 11/15 År: 2011 Emne: Beredskabsloven 66. Indbringelse af et disciplinarmiddel for disciplinarnævnet eller ankenævnet har ikke opsættende virkning på udståelsen, medmindre andet bestemmes af vedkommende nævns formand. Stk. 2. Et disciplinarmiddel skal indbringes for disciplinarnævnet eller ankenævnet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om disciplinarmidlet henholdsvis om disciplinarnævnets afgørelse. Vedkommende nævns formand kan bestemme, at der skal ses bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil. Andet beredskabspersonel gælder også for befalingsmænd, befalingsmænd af reserven og kontraktansatte menige i redningsberedskabet. Disciplinarmidlerne arbejde og efterøvelse i en del af fritiden, fremstilling, vagt eller anden tjeneste uden for orden og fratagelse af friheder kan dog ikke anvendes på befalingsmænd og befalingsmænd af reserven, medmindre de er elever på en af redningsberedskabets skoler. Stk. 2. Under krise eller krig gælder også for civilt ansatte og beredskabspligtige. Øvrige straffebestemmelser 68. Den, der under krise eller krig forsætligt misbruger eller undlader at respektere det kendemærke, hvis anvendelse i henhold til en mellemfolkelig overenskomst tiltrådt af Danmark er forbeholdt varetagelsen af de opgaver, der i Danmark varetages af redningsberedskabet, straffes med bøde eller fængsel i indtil 12 år. 69. Den, der, uden at forholdet falder ind under 68, uberettiget benytter redningsberedskabets kendetegn eller uniformer eller benytter kendetegn eller uniformer, der har en sådan lighed med disse, at forveksling let kan finde sted, straffes efter 132 i straffeloven. Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der uberettiget benytter redningsberedskabets signaler eller benytter signaler, som har en sådan lighed med disse, at en forveksling kan finde sted. Stk. 3. Under skærpende omstændigheder kan straffen efter stk. 2 stige til fængsel i indtil 2 år. 70. Overtrædelse af 39, 40, stk. 1, eller 41, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er hjemlet i den øvrige lovgivning. Stk. 2. På samme måde straffes den, der undlader at efterkomme påbud eller forbud i medfør af 20, stk. 1, 28, stk. 1 eller 2, 34, stk. 2, 35, 40, stk. 2, 41, 42, stk. 1, 44, stk. 1, 45, 46, 49, 56, stk. 1, eller 57. Stk. 3. På samme måde som i stk. 1 og 2 straffes den, der uden kommunalbestyrelsens godkendelse opretter eller foretager væsentlige ombygninger, udvidelser eller forandringer i driften af virksomheder, jf. 34, stk. 1. Stk. 4. Forsvarsministeren kan i forskrifter udstedt i medfør af denne lov fastsætte straf af bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne eller for undladelse af at efterkomme påbud eller forbud heri. Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Begås overtrædelsen af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. 71. Med bøde straffes 1) den, der ikke udviser tilbørlig forsigtighed med ild, lys, tændstikker, aske, brandfarlige stoffer, og hvad der i øvrigt kan fremkalde eller befordre brand, eller undlader at påse, at personer, der hører til den pågældendes husstand eller virksomhed, udviser sådan forsigtighed, og 2) den, der som ejer eller bruger af elektriske anlæg eller andre lys-, varme-, kraft- eller maskinanlæg, som kan fremkalde eller befordre brand, benytter sådanne anlæg eller lader dem benytte, uanset at de ikke er i forsvarlig stand.

17 Afsnit: Side: 12/15 År: 2011 Emne: Beredskabsloven Kapitel 12 Ændringer i anden lovgivning 72. I værnepligtsloven, jf. lov nr. 213 af 30. maj 1980, foretages følgende ændringer: 1. I 2, stk. 1 og 2, ændres»civilforsvaret«til:»redningsberedskabet«. 2. I 21 ændres»civilforsvarskorpset«til:»det statslige redningsberedskab«. 3. I 22 ændres»civilforsvaret«til:»redningsberedskabet«. 4. I 24 ændres»civilforsvarskorpsets«til:»det statslige redningsberedskabs«. 73. I lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 8. september 1987, foretages følgende ændring: I 5 ændres»civilforsvaret«til:»redningsberedskabet«. 74. I lov nr. 193 af 24. maj 1972 om fyrværkeri foretages følgende ændringer: 1. I 1, stk. 1, ændres»justitsministeren«til:»indenrigsministeren«. 2. I 2, stk. 2, 3 og 5 ændres»justitsministeren«til:»indenrigsministeren«. 3. I 4, stk. 1, ændres»statens brandinspektion«til:»beredskabsstyrelsen«. 4. I 5 ændres»statens brandinspektion«til»beredskabsstyrelsen«. 75. I lov nr. 228 af 8. april 1992 om tilvejebringelse af befordringsmidler til det militære forsvar og civilforsvaret foretages følgende ændringer: I lovens titel, 1, stk. 1, og 4, stk. 3, 5. pkt., ændres»civilforsvaret«til:»redningsberedskabet«. 76. I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 483 af 21. juni 1991, som ændret ved 38 i lov nr. 337 af 14. maj 1992, 1 i lov nr. 479 af 24. juni 1992 og 5 i lov nr. 501 af 24. juni 1992, indsættes som ny 69:» 69. Såfremt det under krise eller krig er umuligt at samle kommunalbestyrelsen til møde, overtager økonomiudvalget de beføjelser, der tilkommer kommunalbestyrelsen og dens udvalg. I kommuner med magistratsordning, jf. 64, overtager magistraten kommunalbestyrelsens beføjelser. Stk. 2. Er det umuligt at samle økonomiudvalget til møde under krise eller krig, styres kommunens anliggender af borgmesteren. Er det i kommuner med magistratsordning umuligt at samle magistraten til møde, styres kommunen af borgmesteren. Stk. 3. Meddelelse om anvendelse af reglerne i stk. 1 og 2 skal snarest gives til indenrigsministeren. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunens styrelse under krise eller krig.«77. I lov om Københavns kommunes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 484 af 21. juni 1991, som ændret ved 39 i lov nr. 337 af 14. maj 1992, 2 i lov nr. 479 af 24. juni 1992 og 6 i lov nr. 501 af 24. juni 1992, indsættes efter 53 a:» 53 b. Såfremt det under krise eller krig er umuligt at samle Borgerrepræsentationen til møde, overtager magistraten Borgerrepræsentationens beføjelser. Stk. 2. Er det umuligt at samle magistraten til møde under krise eller krig, styres kommunen af overborgmesteren. Stk. 3. Meddelelse om anvendelse af reglerne i stk. 1 og 2 skal snarest gives til indenrigsministeren. Inden-

18 Afsnit: Side: 13/15 År: 2011 Emne: Beredskabsloven rigsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunens styrelse under krise eller krig.«78. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 644 af 12. september 1991, som ændret ved lov nr. 940 af 27. december 1991, 95 i lov nr. 9 af 3. januar 1992, lov nr. 334 af 14. maj 1992 og 4 i lov nr. 381 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer: 18 d og 47 ophæves. Kapitel 13 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 79. Loven træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Samtidig ophæves brandloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983, som ændret ved 2 i lov nr. 270 af 2. maj 1990, lov om civilforsvaret, jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 28. juli 1987, som ændret ved 3 i lov nr. 385 af 6. juni 1991, og lov om det civile beredskab, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 3. juni 1985, som ændret ved 6 i lov nr. 192 af 29. marts 1989, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. Brandlovens kapitel 5 og 33, stk. 1 og 2 samt stk. 4-8, 34 og 35 forbliver dog i kraft, indtil de ophæves i medfør af 4, jf. 2, i lov nr. 270 af 2. maj 1990 om ændring af byggeloven, brandloven og kommuneplanloven. Stk. 4. Tidspunktet for ophævelsen af brandlovens 37, stk. 2, og 38 fastsættes af forsvarsministeren. Stk. 5. Administrative forskrifter udstedt i medfør af brandloven, jf. stk. 2, og tidligere brandlovgivning forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov. Stk. 6. Administrative forskrifter udstedt i medfør af lov om civilforsvaret, jf. stk. 2, og tidligere civilforsvarslovgivning forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov. Stk. 7. Administrative forskrifter udstedt i medfør af lov om det civile beredskab, jf. stk. 2, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov. Stk. 8. Overtrædelse af forskrifter, der er opretholdt i henhold til stk. 5-7, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er hjemlet i den øvrige lovgivning. Under særlige forhold kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år. 80. Forsvarsministeren fastsætter regler for overdragelse til kommunalbestyrelserne af lokale kommandocentraler og materiel m.v., som staten har stillet til rådighed for det kommunale civilforsvar. 81. Bedriftværn, der er etableret i henhold til den lovgivning, der er gældende indtil 1. januar 1993, opretholdes, medmindre kommunalbestyrelsen efter ansøgning træffer afgørelse om nedlæggelse af disse. 82. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 380 af 14. juni 1995, der ændrede 9, stk. 3 og 4, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 5. Loven træder i kraft den 1. september 1995, 1, nr. 7, 8, 14, 16, 17 og 18, 2, nr. 6 og 7, 3 og 4 dog først den 1. januar Stk. 2. (Udeladt). Lov nr. 232 af 2. april 1997, der ændrede 9, stk. 4, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 14. Loven træder i kraft den 1. januar 1998, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2 (Udeladt).

19 Afsnit: Side: 14/15 År: 2011 Emne: Beredskabsloven Lov nr af 29. december 1997, der ændrede 9, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 3. Loven træder i kraft den 1. januar Lov nr. 339 af 17. maj 2000, der ændrede 9, stk. 2 og 3, 10, stk. 2, 11, stk. 1, og 21, indsatte 23 a, ændrede 25, stk. 1 og 2, 35, stk. 3, og 36, indsatte 36 a, ændrede 37, stk. 2, 47 og 53, stk. 1, indsatte 54 a og 54 b og ændrede 56, stk. 1, indeholder i 4 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 4. Loven træder i kraft den 1. juli Lov nr. 418 af 31. maj 2000 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 113. Loven træder i kraft den 1. juli Stk. 2. (Udeladt). Stk. 3. Samtidig ophæves følgende regler: 1) (Udeladt). 2) (Udeladt). 3) 47 i beredskabsloven, jf. lov nr af 23. december 1992 som senest ændret ved 2 i lov nr af 29. december Stk (Udeladt). Lov nr. 293 af 30. april 2003, der ophævede 1, stk. 2, 2. pkt., 2 og 4, stk. 3-5, ændrede 5, stk. 1, indsatte 9, stk. 2, 6. pkt., ændrede 9, stk. 3 og 4, indsatte 10, stk. 2, 5. pkt., ophævede 11 og 12, stk. 2, ændrede 12, stk. 4, og 17, stk. 1, nyaffattede overskriften til kapitel 5 samt 24, ændrede 25, stk. 1 og 2, 27 samt 28, stk. 1 og 2, ophævede kapitel 6, indsatte et nyt stk. 2 i 35, ændrede 38, stk. 2, 45 og 51, stk. 3, indsatte 54, stk. 2, samt ændrede 57 og 65, stk. 4, 2. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2. Loven træder i kraft den 1. juli Stk. 2. 1, nr. 3, træder dog først i kraft efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse. Lov nr. 381 af 28. maj 2003, der ændrede 9, stk. 3, i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000, som ændret ved lov nr. 293 af 30. april 2003, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 6. Loven træder i kraft den 1. januar Stk (Udeladt). Lov nr. 69 af 4. februar 2004, der ændrede 60, stk. 1, 68, 69, stk. 2, 70, stk. 1 og 4, samt 79, stk. 8, i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000, som ændret ved lov nr. 293 af 30. april 2003 og lov nr. 381 af 28. maj 2003, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 21. Loven træder i kraft den 1. juli Stk. 2. (Udeladt)

20 Afsnit: Side: 15/15 År: 2011 Emne: Beredskabsloven Lov nr. 534 af 24. juni 2005, der nyaffattede 25, stk. 2 og 3, samt ændrede 27, i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2. Loven træder i kraft den 1. januar Lov nr af 9. november 2005, der efter 33, stk. 2, i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, som ændret ved lov nr. 534 af 24. juni 2005, indsatte stk. 3 og stk. 4 som nye stykker, hvorefter stk. 3 blev stk. 5, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 3. Loven træder i kraft den 14. november Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse. Lov nr. 538 af 8. juni 2006, der overalt i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, som ændret ved lov nr. 534 af 24. juni 2005 og 2 i lov nr af 9. november 2005, ændrede»politimesteren«til:»politidirektøren«og i 17, stk. 1, ophævede», jf. retsplejelovens 108«, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 105. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk og 106. Stk (Udeladt) Lov nr af 20. december 2006, der ophævede 33, stk. 3 og 4, hvorefter stk. 5 blev stk. 3, i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, som ændret ved lov nr. 534 af 24. juni 2005, 2 i lov nr af 9. november 2005 og 101 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 3. Loven træder i kraft den 1. juli Lov nr. 508 af 6. juni 2007, der efter kapitel 5 indsatte et nyt kapitel 6 Radiokommunikation og en ny 29 i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, som ændret senest ved 2 i lov nr af 20. december 2006, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2. Loven træder i kraft den 1. august 2007 Stk i beredskabsloven som affattet ved denne lovs 1, nr. 1, finder kun anvendelse i kommuner og regioner, hvor det landsdækkende radiokommunikationsnet er funktionsdygtigt. Lov nr af 19. december 2008, der indsatte 12, stk. 3, hvorefter stk. 3 blev stk. 4, ændrede 13, stk pkt., indsatte 28 a, ændrede 33, stk. 1, nr. 1, indsatte 33 a, ændrede 34, stk. 2, 35, stk. 3, og 36, stk. 1, samt 70, stk. 5, 1. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2. Loven træder i kraft den 1. januar Forsvarsministeriet, den 10. juni 2009 Søren Gade / Susan Nissen

21 Afsnit: Side: 1/3 År: 2011 Emne: Redningsberedskabets dimensionering Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab (BEK nr. 765 af 03/08/2005) Kapitel 1 Redningsberedskabets opgaver 1. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal sørge for varetagelsen af den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. 2. Det kommunale redningsberedskab skal identificere og analysere lokale risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af beredskabet (risikoprofil). Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fastlægger niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau) på grundlag af risikoprofilen. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastlægger redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på grundlag af risikoprofilen og serviceniveauet, jf. dog kapitel Det kommunale redningsberedskabs opgaver kan udføres af kommunen selv eller ved, at kommunalbestyrelsen indgår aftale herom med en anden kommunalbestyrelse, Beredskabsstyrelsen, et privat redningsvæsen eller et frivilligt brandværn. Stk. 2. Aftaler, der i henhold til stk. 1 indgås med en anden kommunalbestyrelse, et privat redningsvæsen eller et frivilligt brandværn, skal godkendes af Beredskabsstyrelsen, jf. beredskabslovens 13, stk Kommunens risikoprofil, serviceniveau, organisation, virksomhed, dimensionering og materiel, jf. 2, skal beskrives i en plan for det kommunale redningsberedskab, som skal indgå i den samlede plan for kommunens beredskab, jf. beredskabslovens 25. Stk. 2. Forslag til plan for det kommunale redningsberedskab og senere revisioner heraf skal efter behandling i beredskabskommissionen indsendes til Beredskabsstyrelsen til udtalelse. Med henblik på en vurdering af, om det kommunale redningsberedskab kan yde en forsvarlig indsats, jf. beredskabslovens 12, skal Beredskabsstyrelsen navnlig påse, om der i forslaget til plan, jf. beredskabslovens 25, er sikret overensstemmelse mellem risikoprofilen og redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel, jf. 2. Beredskabsstyrelsen kan indhente supplerende oplysninger fra kommunalbestyrelsen til brug for udtalelsen. Stk. 3. Planen for det kommunale redningsberedskab skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde, jf. beredskabslovens 25, og revideres i det omfang, udviklingen gør

22 Afsnit: Side: 2/3 År: 2011 Emne: Redningsberedskabets dimensionering det nødvendigt, dog mindst en gang i hver kommunal valgperiode. Stk. 4. Planen for det kommunale redningsberedskab skal umiddelbart efter kommunalbestyrelsens vedtagelse indsendes til Beredskabsstyrelsens orientering. Kapitel 2 Førsteudrykningen 5. Kommunalbestyrelsen sammensætter en førsteudrykning, der er afpasset efter alarmmeldingen, og som sikrer, at der kan ydes en forsvarlig afhjælpende indsats. 6. Førsteudrykningen skal som minimum være bemandet med 1 holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer samt det for materiellets betjening fornødne brandmandskab. 7. Førsteudrykningen til et skadested skal afgå snarest, dog senest inden for 5 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen. Kapitel 3 Den tekniske ledelse af indsatsen på et skadested 8. Den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet varetages efter kommunalbestyrelsens bestemmelse af en indsatsleder eller en holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer. Varetages den tekniske ledelse af indsatsen af en indsatsleder, udøver denne sin kommando gennem holdlederne for det fremmødte mandskab. Stk. 2. Varetages den tekniske ledelse af indsatsen af en holdleder, jf. stk. 1, skal denne tilkalde en indsatsleder, når holdlederen vurderer, at der er behov herfor. Stk. 3. Den tekniske ledelse af indsatsen, jf. stk. 1 og 2, varetages af en person, der er ansat af kommunalbestyrelsen, medmindre kommunalbestyrelsen har indgået aftale med andre om den tekniske ledelse af indsatsen, jf. beredskabslovens 13, stk Lederen af den tekniske indsats skal tilkalde assistance fra en anden kommunes redningsberedskab, det statslige regionale redningsberedskab eller et privat redningsvæsen, hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang, jf. beredskabslovens 18, stk Kommunalbestyrelsen skal efter anmodning stille personel og materiel fra redningsberedskabet i kommunen til rådighed for en anden kommunes redningsberedskab, jf. 9. Stk. 2. En kommune, der får personel og materiel stillet til rådighed af en anden kommune, jf. stk. 1, skal afholde udgifterne i forbindelse med indsatsen, medmindre der er indgået en anden aftale herom. Stk. 3. Beredskabsstyrelsen træffer afgørelse i tilfælde af uenighed om, hvem der skal afholde udgifterne i forbindelse med bistand efter stk. 1.

23 Afsnit: Side: 3/3 År: 2011 Emne: Redningsberedskabets dimensionering Kapitel 4 Øvrige bestemmelser 11. Kommunalbestyrelsen kan pålægge ejeren af særligt brandfarlige eller værdifulde bygninger og grundarealer eller af bygninger og grundarealer, hvor der samles mange mennesker, at etablere særskilte vandforsyningssteder til brug for brandslukning samt at afholde udgifterne til etablering og vedligeholdelse af den særskilte vandforsyning, jf. beredskabslovens 33, stk. 2, nr Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at lederen af den tekniske indsats, holdlederen og mandskabet har de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer, og at der afholdes øvelser med redningsberedskabet efter regler, som fastsættes af Beredskabsstyrelsen. 13. Kommunalbestyrelsen skal indsende oplysninger om redningsberedskabets virksomhed til Beredskabsstyrelsen, som kan fastsætte bestemmelser herom. Kapitel 5 Ikrafttrædelses-, overgangs- og ophævelsesbestemmelser 14. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. september Stk. 2. Bekendtgørelse nr af 11. december 2002 om det kommunale redningsberedskabs dimensionering m.v. ophæves den 31. august Stk. 3. I overgangsperioden 1. september august 2007 har bekendtgørelse nr af 11. december 2002 om det kommunale redningsberedskabs dimensionering m.v. virkning for den enkelte kommune indtil det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har indsendt planen for det kommunale redningsberedskab til Beredskabsstyrelsen i henhold til 4, stk. 4. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal indsende den første plan for det kommunale redningsberedskab til Beredskabsstyrelsen i henhold til 4. stk. 4, senest den 31. august Forsvarsministeriet, den 3. august 2005 Søren Gade /Susan Nissen

24 Afsnit: Side: 1/1 År: 2011 Emne: Bedriftværn Loven: I henhold til Beredskabsloven 2004, 37: Kommunalbestyrelsen kan, efter regler fastsat af forsvarsministeren, pålægge offentlige myndigheder og offentlige og private virksomheder og institutioner at etablere bedriftværn til beskyttelse under krise eller krig. Ifølge bemærkninger til loven kan bedriftværn også anvendes i fredstid. Virksomheder mv. der kan pålægges bedriftværn: særligt brandfarlige virksomheder offentlige myndigheder og samfundsvigtige virksomheder eller institutioner virksomheder, der på grund af deres produktion eller størrelse kan udgøre en risiko for omgivelserne, og som er beliggende i tæt bebyggede områder med blandet boligbebyggelse og industri Udgifterne: Pålægges virksomheden/organisationen. Tilsyn: Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med bedriftværn. Tilsynet kan ske uanmeldt og uden retskendelse. Bekendtgørelse: I medfør af Beredskabslovens 37 er der udarbejdet en bekendtgørelse om bedriftværn, som udgør det lovmæssige grundlag for at der kan etableres bedriftværn på virksomhederne. Vejledning og hæfter: Beredskabsstyrelsen har derforuden udarbejdet en vejledning til brug for kommunerne ved etablering af bedriftværn. Yderligere er der udarbejdet pjecer, der i let tilgængelig form præsenterer de tre aktuelle typer bedriftværn som kan kræves. Forening: Der er etableret to foreninger Sammenslutning af bedriftværnsledere henholdsvis øst og vest for Storebælt.

25 Afsnit: Side: 1/2 Dato: Emne: Rammeaftalen Rammeaftale mellem Indenrigsministeriet (nu Forsvarsministeriet) og Beredskabsforbundet Indenrigsministeriet (nu Forsvarsministeriet) og Beredskabsforbundet har i henhold til 6 i beredskabsloven, lov nr. 137 af 1. marts 2004, indgået følgende aftale om rammerne for de opgaver, som Beredskabsforbundet løser: 1. Beredskabsforbundet påtager sig - at være foreningsmæssigt ståsted for de frivillige i det statslige og kommunale redningsberedskab, som ønsker at være medlemmer af forbundet, - at medvirke til at udbrede kendskabet i befolkningen til beredskab og forebyggelse, - at bidrage til orientering af de frivillige og af beredskabsmyndigheder m.v. bl.a. gennem udgivelse af informationsblad med aktuelt nyt om beredskab og forebyggelse, - at medvirke til at hverve nye frivillige til det statslige beredskab og - at udbyde befolkningsuddannelser, herunder grundlæggende førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Stk. 2. Der indgås aftale mellem Beredskabsstyrelsen og Beredskabsforbundet om de konkrete opgaver, som Beredskabsforbundet løser for det statslige beredskab. Stk. 3. Fastlæggelse af de opgaver, som Beredskabsforbundet løser for det kommunale redningsberedskab, herunder hvervning af frivillige, aftales mellem Beredskabsforbundet og den pågældende kommunalbestyrelse, jf. beredskabslovens 13, stk. 2, og er således ikke omfattet af denne aftale. Stk. 4. Denne aftale begrænser ikke Beredskabsforbundets adgang til at indgå aftale med andre myndigheder end de i stk. 2 og 3 nævnte.

26 Afsnit: Side: 2/2 Dato: Emne: Rammeaftalen 2. Forsvarsministeriet yder tilskud til Beredskabsforbundets virksomhed i henhold til denne aftale. Tilskuddet fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet skal anvendes i overensstemmelse med de statslige bevillingsregler. Den nærmere fastlæggelse af vilkårene for tilskud sker i forbindelse med indgåelse af den i 1, stk. 2, nævnte aftale. 3. Beredskabsstyrelsen skal godkende Beredskabsforbundets vedtægter og skal løbende orienteres om, hvilke personer der er dispositionsberettiget i forbundet. 4. Beredskabsforbundets bevillingsregnskab, der revideres af Rigsrevisionen, er omfattet af statsregnskabslovens regler om regnskabsvæsen og regler, der udstedes efter loven herom. 5. Beredskabsstyrelsen varetager den faglige og økonomiske styrings- og tilsynsopgave i henhold til Beredskabsforbundet og fastlægger i øvrigt de nødvendige procedurer i tilknytning hertil. 6. Denne aftale træder i kraft den 1. januar Aftalen kan af hver af parterne opsiges med 12 måneders varsel til ophør med udgangen af et finansår. Aftalen er betinget af de bevilgende myndigheders godkendelse af det statslige tilskud til Beredskabsforbundet. København, den 16. december 1999 Indenrigsministeriet Beredskabsforbundet

27 Afsnit: Side: 1/1 År: 2011 Emne: Resultatkontrakt Den 16. december 1999 indgik Beredskabsforbundet en rammeaftale med Indenrigsministeriet. Det fremgår af Indenrigs- og Sundhedsministeriets nu Forsvarsministeriets og Beredskabsforbundets rammeaftale, 1, stk. 2, at Beredskabsforbundet skal indgå en aftale med Beredskabsstyrelsen, som nærmere fastlægger de konkrete opgaver, forbundet løser for det statslige redningsberedskab. Rammeaftalen fastlægger tillige, at Beredskabsstyrelsen har det faglige og økonomiske tilsyn med Beredskabsforbundet. Resultatkontrakten mellem Beredskabsstyrelsen og Beredskabsforbundet omhandler de opgaver, som forbundet varetager i henhold til rammeaftalen, herunder opgaver, som forbundet løser for det statslige redningsberedskab. Resultatkontrakten er tilgængelig på Beredskabsforbundets hjemmeside. Resultatkontrakten er en rullende kontrakt. Resultatmålene og initiativområderne er således alene bindende for et år ad gangen og skal derfor genforhandles ved årsskiftet. Beredskabsforbundet rapporterer til Beredskabsstyrelsen om opfyldelse af kontraktens resultatmål og status for initiativområderne. Det skal således fremgå, om forbundet har igangsat og færdiggjort de initiativer, der er omfattet af kontrakten, det skal kunne konstateres, om forbundet i det forudsatte omfang og inden for de forudsatte tidsrammer opfylder/har opfyldt de opstillede resultatmål. Afrapportering af status for opfølgning af resultatmålene finder sted i forbindelse med forbundets bidrag til rammeredegørelser. Afrapportering af status på initiativområderne finder sted i forbindelse med den foreløbige afrapportering i januar måned, dækkende hele det forudgående år. Den endelige afrapportering sker i forbundets årsrapport.

28 BEREDSKABSFORBUNDE T Afsnit: Side: 1/14 Dato: Emne: Vedtægt Vedtægter for Beredskabsforbundet Juni Beredskabsforbundet. Beredskabsforbundet er en landsdækkende organisation, der optager frivillige i redningsberedskabet og frivillige, der har indgået aftale med Beredskabsforbundet. Endvidere optages personlige medlemmer, herunder organisationer, virksomheder og institutioner. 1. Beredskabsforbundets midler tilvejebringes gennem medlemskontingenter og bidrag, gebyrer og indtægtsdækket virksomhed samt gennem tilskud fra det offentlige. 2. Medlemskontingent betales af personlige medlemmer, herunder organisationer, virksomheder og institutioner. Kontingentet fastsættes af landsledelsen. 3. Præsidenten er Beredskabsforbundets politiske leder. Landschefen er Beredskabsforbundets organisatoriske leder. 4. Beredskabsforbundets virksomhed udøves inden for rammerne af gældende aftale mellem Forsvarsministeriet og Beredskabsforbundet samt lokale aftaler med andre myndigheder m.fl. 2. Formål. Beredskabsforbundets formål er: Organisation: at være foreningsmæssigt ståsted for de frivillige i det kommunale og statslige redningsberedskab samt andre, som ønsker at være medlemmer af forbundet. Information: at medvirke til at udbrede kendskabet i befolkningen til beredskab og forebyggelse. Uddannelse: at uddanne befolkningen med henblik på at øge dens selvhjulpethed og ro-

29 BEREDSKABSFORBUNDE T Afsnit: Side: 2/14 Dato: Emne: Vedtægt busthed, og at uddanne frivillige til at varetage opgaver i redningsberedskabet. Desuden medvirker Beredskabsforbundet ved løsning af humanitære opgaver. 3. Opgaver. 1. Beredskabsforbundet opfylder sit formål bl.a. ved at løse de opgaver, der er indgået aftale med Forsvarsministeriet om i henhold til beredskabslovens 6. der er indgået aftaler med kommunalbestyrelser om i henhold til beredskabslovens Beredskabsforbundet kan indgå aftaler med Beredskabsstyrelsen og andre. 4. Beredskabsforbundets organisation. Beredskabsforbundet organiseres i: 1. Kredsforbund, hvis område normalt dækker den pågældende kommunes område. Hvor flere kommuner enes om at samordne de pågældende kommuners redningsberedskab, kan de pågældende kredse ligeledes samordne deres virksomhed. 2. Regionsforbund, hvis grænser følger de af Indenrigsministeriet fastsatte regionsgrænser. 3. Landsforbundet. 5. Lederfunktioner og uniformering. 1. Alle chefer, ledere og viceledere kan kun beklæde én lederpost i Beredskabsforbundet. 2. Beredskabsforbundets personel herunder chefer, ledere og viceledere skal gennemgå den for funktionen fastsatte uddannelse.

30 BEREDSKABSFORBUNDE T Afsnit: Side: 3/14 Dato: Emne: Vedtægt 3. Chefer, ledere og viceledere kan normalt ikke genudpeges, såfremt uddannelsen ikke er påbegyndt. 4. Beredskabsforbundets personel uniformeres efter bestemmelser, fastsat af landsledelsen, og distinktioneres efter bestemmelser, fastsat af Beredskabsstyrelsen. 6. Mobiliseringspligt. Medlemmer af Beredskabsforbundet kan forpligte sig til at stå til rådighed i tilfælde af forøget beredskab. Påtager medlemmerne sig en sådan forpligtelse, skal de erklære, at de ikke i tilfælde af forøget beredskab har mødepligt ved forsvaret eller ved det statslige eller kommunale redningsberedskab eller i øvrigt har opgaver, der vil være uforenelige med en rådighedspligt i Beredskabsforbundet. 7. Inhabilitet. Nærtbeslægtede, ægtefæller eller andre, der er nært knyttet til hinanden, kan ikke udpeges eller vælges til kredsleder/vicekredsleder og kasserer, regionsleder/viceregionsleder og regionskasserer, eller til kasserer og revisor. 8. Beredskabskommissionen. I kommuner, hvor Beredskabsforbundet bliver repræsenteret i beredskabskommissionen, indtræder kredslederen, såfremt Beredskabsforbundet repræsenteres med 1 medlem, og både kredsleder og vicekredsleder, såfremt Beredskabsforbundet repræsenteres med 2 medlemmer. Såfremt kredslederen/vicekredslederen ikke indtræder i beredskabskommissionen udpeger kredslederen et andet / andre medlemmer af kredsledelsen. 9. Kredsforbund. A. Kredsledelse.

31 BEREDSKABSFORBUNDE T Afsnit: Side: 4/14 Dato: Emne: Vedtægt 1. Det enkelte kredsforbund, som skal arbejde i overensstemmelse med de retningslinier landsledelsen har fastsat, ledes af en kredsleder i samråd med en kredsledelse, der har følgende sammensætning: a. Kredsleder. b. En eller flere vicekredsledere. c. Kasserer. d. Indtil 3 valgte kredsledelsesmedlemmer. e. Indtil 3 udpegede kredsledelsesmedlemmer. 2. Når der i kredsen findes flere enheder, der har hver sin geografiske placering, kan landsledelsen beslutte, at der udpeges en vicekredsleder fra hver af enhederne. Er der flere vicekredsledere i en forbundskreds, udpeges blandt vicekredslederne en stedfortræder for kredslederen. 3. Kredslederen udpeger for 2 år indtil 3 kredsledelsesmedlemmer efter samråd med kredsens medlemmer. 4. Kredsledelsen holder møde, når kredslederen ønsker det, eller mindst halvdelen af kredsledelsens medlemmer fremsætter ønske herom overfor kredslederen. 5. Kredsledelsen kan supplere sig med personer, hvis medlemskab kan være af betydning for kredsforbundets arbejde. B. Kredsårsmøde. 1. Kredsens årsmøde består af kredsledelsen herunder eventuelt indsupplerede medlemmer frivillige og personlige medlemmer. 2. Årsmødet indstiller, i samråd med de i punkt 1 nævnte, kredsleder og vicekredsleder(e). 3. Regionslederen udpeger på årsmødet eller senest 7 dage efter årsmødet kredsleder/vicekredsleder(e) for 2 år ad gangen således, at kredslederen afgår i ulige år og vicekredslederne i lige år.

32 BEREDSKABSFORBUNDE T Afsnit: Side: 5/14 Dato: Emne: Vedtægt 4. Årsmødet vælger kasserer, indtil 3 kredsledelsesmedlemmer, 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter for 2 år ad gangen dog således, at de 2 revisorer ikke afgår samtidig. 5. Kredsårsmødet vedrørende foregående kalenderår holdes hvert år inden 1. marts. Indkaldelsen foretages af kredslederen. Indkaldelse med angivelse af dagsorden skal ske ved skriftlig meddelelse til medlemmerne med mindst 14 dages varsel. Forslag, der ønskes drøftet på årsmødet, skal være kredslederen i hænde senest 6 dage før årsmødet. Forslag til indstillinger og valg omfattes ikke af denne bestemmelse. Dagsorden for det ordinære årsmøde skal omfatte følgende punkter: a. Valg af dirigent. b. Beretning om Beredskabsforbundets virksomhed. c. Forelæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse. d. Indkomne forslag. e. Indstilling af kredsleder eller vicekredsleder(e). f. Regionslederen eller en af denne udpeget person leder indstillingen. g. Valg af kasserer. h. Valg af indtil 3 kredsledelsesmedlemmer. i. Valg af revisor. j. Valg af revisorsuppleanter. k. Eventuelt. 6. Der kan indkaldes til ekstraordinært årsmøde af landschefen, regionslederen eller kredslederen. r Når mindst 1/4 af kredsforbundets medlemmer med angivelse af forhandlingsemne fremsætter begæring herom, skal kredslederen senest 1 måned efter, at begæring er modtaget, indkalde til ekstraordinært årsmøde. Indkaldelse med angivelse af dagsorden skal ske ved skriftlig meddelelse til medlemmerne med mindst 8 og højst 14 dages varsel. Regionsforbundet skal underrettes om dagsorden m.v.

33 BEREDSKABSFORBUNDE T Afsnit: Side: 6/14 Dato: Emne: Vedtægt C. Økonomi. 1. Kredsforbundets midler tilvejebringes ved medlemskontingenter, bidrag fra private, gennem tilskud fra de lokale myndigheder, indtægtsdækket virksomhed samt ved et årligt tilskud fra landsforbundet. 2. Tilskuddet fra landsforbundet tildeles til kredsforbundet på grundlag af kredsforbundets aktiviteter, og er betinget af, at kredsforbundets regnskab viser sammenhæng mellem ressourceforbrug og resultater. 3. Kredslederen har ansvaret for, at de midler, kredsforbundet har til rådighed, anvendes til Beredskabsforbundets formål og opgaver i overensstemmelse med gældende retningslinier. 4. Hvis kredsforbundet nedlægges, jf. 11A, pkt. 4, overgår kredsens midler til regionsforbundet. Ved oprettelse af kredsforbund stiller regionsforbundet midler til rådighed for kredsen. 10. Regionsforbund. A. Regionsledelse. 1. Det enkelte regionsforbund, som skal arbejde i overensstemmelse med de retningslinier landsledelsen har fastsat, ledes af en regionsleder i samråd med en regionsledelse, der har følgende sammensætning: a. Regionsleder. b. Viceregionsleder(e) jf. stk. 2. c. Kasserer. d. Indtil 3 valgte regionsledelsesmedlemmer. e. Indtil 3 udpegede regionsledelsesmedlemmer. 2. a. I region Nordjylland udpeges 1 viceregionsleder, der er stedfortræder i landsledelsen for regionslederen.

34 BEREDSKABSFORBUNDE T Afsnit: Side: 7/14 Dato: Emne: Vedtægt b. I hver af regionerne Midtjylland og Sjælland udpeges 2 viceregionsledere. Den ene er medlem af landsledelsen, mens den anden er stedfortræder. c. I region Syddanmark udpeges 3 viceregionsledere: Viceregionsleder, som er medlem af landsledelsen, udpeges fra det område, (Fyn eller Jylland), hvorfra regionslederen ikke er udpeget. De to øvrige viceregionsledere udpeges med hovedvægt på varetagelse af uddannelses- og informationsopgaverne i hele regionen. d. I region Hovedstaden udpeges nedennævnte 4 viceregionsledere, hvoraf 2 er medlemmer af landsledelsen. Der udpeges 3 viceregionsledere til at varetage opgaverne i henholdsvis det Storkøbenhavnske område, Nordsjælland og på Bornholm. I de af de tre områder, hvor regionslederen ikke har bopæl, er viceregionslederne medlem af landsledelsen. Der udpeges en viceregionsleder som stedfortræder i landsledelsen for Bornholms viceregionsleder eller for regionslederen, hvis denne er fra Bornholm. 3. Regionslederen udpeger for 2 år indtil 3 regionsledelsesmedlemmer efter samråd med regionens medlemmer. 4. Regionsledelsen holder møde, når regionslederen ønsker det, eller mindst halvdelen af regionsledelsens medlemmer fremsætter ønske herom over for regionslederen. 5. Regionsledelsen kan supplere sig med personer, hvis medlemskab kan være af betydning for regionsforbundets arbejde. B. Regionsårsmøde. 1. Regionens årsmøde består af regionsledelsen herunder eventuelt indsupplerede medlemmer kredsledere og vicekredsledere i regionens område.

35 BEREDSKABSFORBUNDE T Afsnit: Side: 8/14 Dato: Emne: Vedtægt Personlige medlemmer, herunder 1 repræsentant for hver af de organisationer, virksomheder og institutioner, der er personlige medlemmer, samt frivillige med kontrakt med regionen kan deltage i regionsårsmødet, men har ikke stemmeret. 2. Såfremt enten kredslederen eller en af vicekredslederne er forhindret i at deltage ved regionsårsmødet, kan kredslederen udpege et andet medlem af kredsledelsen til at møde i stedet, sådan at kredsen på årsmødet repræsenteres af et antal svarende til kredsleder og vicekredsleder(e). 3. Årsmødet indstiller, i samråd med de i punkt 1 nævnte medlemmer, som har stemmeret, regionsleder og viceregionsleder(e). 4. Landschefen udpeger på årsmødet eller senest 7 dage efter årsmødet regionsleder/viceregionsleder(e) for 2 år ad gangen således, at regionsleder afgår i ulige år og viceregionslederne afgår i lige år. 5. Årsmødet vælger kasserer, indtil 3 regionsledelsesmedlemmer, 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter for 2 år ad gangen, dog således at de 2 revisorer ikke afgår samtidig. 6. Årsmødet vedrørende foregående kalenderår holdes hvert år inden 1. april. Indkaldelse foretages af regionslederen. Indkaldelse med angivelse af dagsorden skal ske ved skriftlig meddelelse til medlemmerne med mindst 14 dages varsel. Forslag, der ønskes drøftet på årsmødet, skal være regionslederen i hænde senest 6 dage før årsmødet. Forslag til indstillinger og valg omfattes ikke af denne bestemmelse. Dagsorden for det ordinære årsmøde skal omfatte følgende punkter: a. Valg af dirigent. b. Beretning om Beredskabsforbundets virksomhed. c. Forelæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse. d. Indkomne forslag. e. Indstilling af regionsleder eller viceregionsleder(e). Landschefen eller dennes stedfortræder leder indstillingen.

36 BEREDSKABSFORBUNDE T Afsnit: Side: 9/14 Dato: Emne: Vedtægt f. Valg af kasserer. g. Valg af indtil 3 regionsledelsesmedlemmer. h. Valg af revisorer. i. Valg af revisorsuppleanter. j. Eventuelt. 7. Der kan indkaldes til ekstraordinært årsmøde af landschefen eller regionslederen. Når mindst 1/4 af regionsforbundets stemmeberettigede medlemmer jf. stk. 1 med angivelse af forhandlingsemne fremsætter begæring herom, skal regionslederen senest 1 måned efter, at begæring er modtaget indkalde til ekstraordinært årsmøde. Indkaldelse med angivelse af dagsorden skal ske ved skriftlig meddelelse til medlemmerne med mindst 8 og højst 14 dages varsel. Landsforbundet skal underrettes om dagsorden m.v. C. Økonomi. 1. Regionsforbundets midler tilvejebringes ved medlemskontingenter og bidrag fra private, gennem tilskud fra myndigheder samt ved et årligt tilskud fra landsforbundet. 2. Tilskuddet fra landsforbundet tildeles til regionsforbundet på grundlag af regionsforbundets aktiviteter, og er betinget af, at regionsforbundets regnskab viser sammenhæng mellem ressourceforbrug og resultater. 3. Regionslederen har ansvaret for, at de midler, regionsforbundet har til rådighed, anvendes til Beredskabsforbundets formål og opgaver i overensstemmelse med gældende retningslinier. 4. Hvis regionsforbundet nedlægges, overgår regionens midler til landsforbundet. Ved oprettelse af regionsforbund stiller landsforbundet midler til rådighed for regionen.

37 BEREDSKABSFORBUNDE T Afsnit: Side: 10/14 Dato: Emne: Vedtægt 11. Landsforbundet. A. Landsledelse. 1. Landsledelsen, der er ansvarlig for opfyldelse af Beredskabsforbundets formål og gennemførelse af Beredskabsforbundets opgaver, har følgende sammensætning: a. Præsidiet. b. Regionslederen og 2 viceregionsledere fra region Hovedstaden. c. Regionslederen og 1 viceregionsleder fra hver af regionerne Sjælland, Syddanmark og Midtjylland. d. Regionslederen fra region Nordjylland. 2. Såfremt et regionalt medlem af landsledelsen er forhindret i at deltage ved et landsledelsesmøde, møder en viceregionsleder i regionen, der ikke er medlem af landsledelsen, som stedfortræder. 3. Præsidenten leder landsledelsens møder. 4. Landsledelsen fastlægger retningslinier for Beredskabsforbundets virksomhed. Landsledelsen kan pålægge en kreds eller en region at efterkomme landsledelsens beslutning i en konkret sag. 5. Landsledelsen opretter kredsforbund og bestemmer disses antal og område under fornøden hensyntagen til de af myndighederne fastsatte tekniske afgrænsninger. Landsledelsen ophæver, sammenlægger eller deler bestående kredsforbund eller ændrer områderne for disse. 6. Landsledelsen kan afvise eller ekskludere medlemmer herunder organisationer, virksomheder og institutioner som medlemmer af forbundet. Den afviste eller ekskluderede har ret til at indanke afgørelsen for landsrådet, hvis afgørelse er endelig. 7. Landsledelsen indstiller valg af præsident og vicepræsident til landsrådet. 8. Landsledelsen indstiller landschef og vicelandschef. Præsidenten udpeger

38 BEREDSKABSFORBUNDE T Afsnit: Side: 11/14 Dato: Emne: Vedtægt disse for 2 år ad gangen dog således, at landschef og vicelandschef ikke afgår samtidig. Udpegningen skal godkendes af Forsvarsministeriet. 9. Landsledelsen holder normalt møde en gang i kvartalet. I øvrigt holder landsledelsen møde efter præsidentens bestemmelse, eller når mindst 1/4 af landsledelsens medlemmer fremsætter skriftlig begæring herom med angivelse af forhandlingsemne. I sidstnævnte tilfælde skal præsidenten senest 1 uge efter, at begæring er modtaget, indkalde til det ekstraordinære landsledelsesmøde. Indkaldelse med dagsorden skal ske med mindst 8 og højst 14 dages varsel ved skriftlig meddelelse til medlemmerne. B. Præsidium. 1. Præsidiet, der arbejder under ansvar over for landsledelsen, har følgende sammensætning: a. Præsidenten. b. Vicepræsidenten. c. Landschefen. d. Vicelandschefen. Landsforbundets direktør er sekretær for præsidiet. 2. Præsidiet ledes af præsidenten. 3. Præsidiet holder møde efter behov. 4. Præsidiet træffer beslutninger under ansvar over for landsledelsen. C. Landskontor. 1. Landskontoret ledes af direktøren for Beredskabsforbundet. 2. Direktøren ansættes af præsidenten i samråd med landsledelsen.

39 BEREDSKABSFORBUNDE T Afsnit: Side: 12/14 Dato: Emne: Vedtægt D. Landsråd. 1. Landsrådet, der er Beredskabsforbundets øverste myndighed, har følgende sammensætning: a. Præsidiet. b. Regionslederne og viceregionslederne. c. Kredslederne og vicekredslederne. d. 1 repræsentant for hver af de tilsluttede lokale foreninger, som landsledelsen har godkendt, udpeget af foreningen. e. 1 repræsentant for hver af de tilsluttede landsorganisationer, virksomheder og institutioner af landsomfattende karakter udpeget af disse. 2. Såfremt regionsleder eller viceregionsledere er forhindret i at deltage ved landsrådsmødet, kan regionsledelsen udpege andre medlemmer af regionsledelsen til i stedet at repræsentere regionen. Såfremt kredsleder eller vicekredsledere er forhindret i at deltage ved landsrådsmødet, kan kredsledelsen udpege andre medlemmer af kredsledelsen til i stedet at repræsentere kredsen. 3. Landsrådet ledes af præsidenten. 4. Landsrådet vælger præsident og vicepræsident for en 2-årig periode dog således, at præsident og vicepræsident ikke afgår samtidig. Valget, der skal godkendes af Forsvarsministeriet, sker efter indstilling fra landsledelsen. 5. Landsrådets møde kan overværes af repræsentanter fra ministerierne, de i Folketinget repræsenterede politiske partier, Beredskabsstyrelsen, samt øvrige efter landsledelsens beslutning. 6. Landsrådsmøde vedrørende foregående kalenderår holdes hvert år inden udgangen af juni måned. Indkaldelse hertil foretages af Beredskabsforbundets præsident. Indkaldelse med dagsorden skal ske med skriftlig meddelelse til medlemmerne

40 BEREDSKABSFORBUNDE T Afsnit: Side: 13/14 Dato: Emne: Vedtægt med mindst 1 måneds varsel. Forslag, der ønskes drøftet på det ordinære landsrådsmøde, skal være præsidenten i hænde senest 20 dage før dette. Indkomne forslag skal tilstilles medlemmerne 10 dage før mødet. Forslag til valg omfattes ikke af denne bestemmelse. Dagsorden for det ordinære landsrådsmøde skal omfatte følgende punkter: a. Valg af dirigent. b. Beretning om Beredskabsforbundets virksomhed. c. Forelæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse. d. Indkomne forslag. e. Valg af præsident og vicepræsident. f. Eventuelt. Præsidenten og vicepræsidenten kan vælges blandt personer, der ikke forinden valget er medlem af Beredskabsforbundet. 7. Landsforbundets regnskaber revideres af Rigsrevisionen. 8. Der kan indkaldes til ekstraordinært landsrådsmøde af præsidenten. Når landsledelsens flertal eller mindst 1/10 af landsrådets medlemmer fremsætter skriftlig begæring herom med angivelse af emner til drøftelse, skal præsidenten senest 1 måned efter, at begæring er modtaget, indkalde til ekstraordinært landsrådsmøde. Indkaldelse med dagsorden skal ske med mindst 2 og højst 3 ugers varsel ved skriftlig meddelelse til medlemmerne. 9. Alle landsrådets beslutninger træffes ved almindelig stemmeflerhed, jf. dog 12 (Beredskabsforbundets opløsning), og 13 (Ændring af vedtægter). 12. Beredskabsforbundets opløsning. 1. Beslutning om opløsning af Beredskabsforbundet kan kun træffes på et ordi-

41 BEREDSKABSFORBUNDE T Afsnit: Side: 14/14 Dato: Emne: Vedtægt nært landsrådsmøde. Mindst 1 måned før mødets afholdelse skal præsidenten sende landsrådets medlemmer det motiverede forslag om opløsning. Til vedtagelse heraf kræves mindst 2/3 af de afgivne stemmer. 2. Såfremt forbundets opløsning vedtages, træffer præsidiet beslutning om den eventuelle formues anvendelse til formål, der er i overensstemmelse med Beredskabsforbundets formål. 13. Ændring af vedtægter. Beslutning om ændringer i disse vedtægter kan tages på et landsrådsmøde, når mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer herfor. Ændringer har først gyldighed, når de er godkendt af Beredskabsstyrelsen. 14. Ikrafttræden. Disse vedtægter træder i kraft den 1. september Ovenstående vedtægter er vedtaget på Beredskabsforbundets landsrådsmøde den 16. juni Bjarne Laustsen Præsident Per Kjærholt Direktør Foranstående vedtægter for Beredskabsforbundet godkendes herved. Beredskabsstyrelsen den: 1. september Frederik Schydt Direktør

42 Afsnit: Side: 1/1 Dato: Emne: Beredskabsforbundets organisation LANDSRÅD PRÆSIDIUM Beredskabsforbundets landsledelse 2 repræsentanter for hvert regionsforbund 2 repræsentanter for hvert kredsforbund 1 repræsentant for hver af de tilsluttede landsdækkende organisationer, virksomheder og institutioner Landsrådsmøde hvert år i juni måned. Præsidenten Landschefen Vicelandschefen Direktøren er sekretær for præsidiet. Præsidiet holder møde efter behov. LANDSKONTOR Beredskabsforbundets direktør Personale LANDSLEDELSE Præsidium Regionsledere Direktøren er sekretær for landsledelsen Landsledelsen afholder mindst 4 ordinære møder årligt. REGIONSLEDELSE Regionsleder Viceregionsleder(e) Kasserer Indtil 3 valgte regionsledelsesmedlemmer Indtil 3 udpegede regionsledelsesmedlemmer Regionsårsmøde hvert år inden 1. april. KREDSLEDELSE Kredsleder Vicekredsleder(e) Kasserer Indtil 3 valgte kredsledelsesmedlemmer Indtil 3 udpegede kredsledelsesmedlemmer Kredsårsmøde hvert år inden 1. marts.

43 Afsnit: Side: 1/2 Dato: Emne: Beredskabsforbundets organisation, opgaver LANDSRÅD PRÆSIDIUM Beredskabsforbundets øverste myndighed Vælger præsidenten Beslutter vedtægtsændringer Kan ekskludere medlemmer Valg af præsident Præsidenten leder Landsrådet. Repræsenterer Landsledelsen udadtil Træffer beslutninger i hastesager Virker under ansvar over for Landsledelsen. LANDSKONTOR Sekretariat m.v. LANDSLEDELSE Direktøren leder Landskontoret. Udvikling Økonomi (godkender budget og regnskab), koordinering og tilsyn Idegivende vedr. opgaver Ekstern og intern information samt hvervning PR-skabende Virksomhedskultur Frivillige, uddannelse og beredskab Kommissionsspørgsmål Beslutning om forhold, der gælder hele landet eller har principiel karakter Præsidenten leder Landsledelsen. REGIONSLEDELSE Koordinering og tilsyn faglig og økonomisk Information og hvervning Frivillige og uddannelse Beredskab Andre opgaver Regionslederen leder Regionsledelsen. KREDSLEDELSE Information og hvervning Frivillige og uddannelse Beredskab Deltage i Beredskabskommissioner Andre opgaver

44 Afsnit: Side: 2/2 Dato: Emne: Beredskabsforbundets organisation, opgaver Kredslederen leder Kredsledelsen. ØKONOMI Beredskabsforbundets regnskab revideres af Rigsrevisionen.

45 Afsnit: Side: 1/2 Dato: Emne: Beredskabsforbundets organisation, indstilling, udpegning, valg LANDSRÅD Vælger præsidenten for 2 år efter indstilling fra Landsledelsen. Valget skal godkendes af Forsvarsministeren. PRÆSIDIUM Præsidenten udpeger landschefen og vicelandschefen skiftevis for 2 år efter indstilling fra Landsledelsen. Udpegningerne skal godkendes af Forsvarsministeren. Landschefen udpeger regionsledere og viceregionsledere skiftevis for 2 år efter indstilling fra regionsårsmødet. LANDSKONTOR Direktøren ansættes af præsidenten. Ansættelsen skal godkendes af Forsvarsministeren. LANDSLEDELSE Indstiller valg af præsident for 2 år til Landsrådet. Indstiller udpegning af landschef og vicelandschef skiftevis for 2 år til præsidenten. Udpegningen skal godkendes af Forsvarsministeren. REGIONSLEDELSE Regionsleder og viceregionsleder udpeges skiftevis for 2 år af landschefen efter indstilling fra regionsårsmødet. Regionslederen udpeger kredsledere og vicekredsledere skiftevis for 2 år efter indstilling fra kredsårsmødet. Regionslederen udpeger indtil 3 ledelsesmedlemmer efter samråd med regionens kredsledere og vicekredsledere. Regionsårsmødet vælger kasserer, indtil 3 regionsledelsesmedlemmer, 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter for 2 år, dog således at de to revisorer ikke afgår samtidig.

46 Afsnit: Side: 2/2 Dato: Emne: Beredskabsforbundets organisation, indstilling, udpegning, valg KREDSLEDELSE Kredsledere og vicekredsledere udpeges skiftevis for 2 år efter indstilling fra kredsårsmødet. Kredslederen udpeger indtil 3 kredsledelsesmedlemmer efter samråd med kredsens medlemmer. Kredsårsmødet vælger kasserer, indtil 3 kredsledelsesmedlemmer, 2 revisorer og 2 revisorsuppleanter for 2 år, dog således at de to revisorer ikke afgår samtidig.

47 Afsnit: Side: 1/2 År: 2011 Emne: Funktionsbeskrivelse for præsidenten I Generel beskrivelse Præsidenten vælges for en 2 årig periode blandt politikerne i folketinget. Såfremt præsidenten ønsker at aftræde i løbet af præsidentens valgperiode i Beredskabsforbundet, kan landsledelsen konstituere en anden præsident. Præsidenten har den politiske ledelse af Beredskabsforbundet. Med politisk ledelse menes ledelse på et overordnet plan. Præsidentens vigtigste opgaver er at påvirke Beredskabsforbundets strategi og repræsentere forbundet på politisk niveau, såvel nationalt som internationalt. Præsidenten er medlem af præsidiet. II Præsidentens opgaver Det er præsidentens opgave: at medvirke til at styrke Beredskabsforbundets good-will at formidle kontakter på politisk niveau at deltage i forhandlinger med Forsvarsministeriet, Beredskabsstyrelsen og landsdækkende organisationer og virksomheder at lede møder i landsrådet, præsidiet og landsledelsen at være aktiv i videreudviklingen af Beredskabsforbundet III Kvalifikationskrav til præsidenten Præsidenten forudsættes at: være en offentlig person have en politisk baggrund have adgang til et politisk miljø, f.eks. Christiansborg eller EU have et overordnet kendskab til redningsberedskabets organisation og opgaver

48 Afsnit: Side: 2/2 År: 2011 Emne: Funktionsbeskrivelse for præsidenten IV Organisatoriske forbindelser A. Nærmeste underordnede: Landschefen B. Fast mødedeltagelse: Landsrådsmøder Landsledelsesmøder C. Møderet: Alle møder i forbundet.

49 Afsnit: Side: 1/3 Dato: Emne: Funktionsbeskrivelse for Landschef I Generel beskrivelse A. Ansvarlig for, at de opgaver, som Beredskabsforbundet har indgået aftale med Forsvarsministeren om, løses. B. Ansvarlig for, at de opgaver, som Beredskabsforbundet har indgået aftale med Beredskabsstyrelsen om, løses. C. Ansvarlig for, at de opgaver, som Beredskabsforbundet har indgået landsdækkende aftaler om med andre myndigheder, institutioner m.v., løses. D. Ansvarlig for, at de retningslinier, som landsledelsen fastlægger, bliver overholdt. E. Repræsenterer sammen med de øvrige medlemmer af præsidiet, Beredskabsforbundet udadtil. F. Landschefens virksomhed udøves gennem direkte aktiviteter og ved udøvelse af tilsyn. G. Landschefen indstilles af Landsledelsen og udpeges for 2 år ad gangen af Beredskabsforbundets præsident. II Landschefens opgaver Det er landschefens opgave at: være præsidentens stedfortræder i dennes fravær deltage i forhandlinger med Forsvarsministeriet deltage i forhandlinger med beredskabsmyndigheder være kontaktperson til andre enheder i Totalforsvaret deltage i udvalgsarbejde deltage i møder i landsrådet, præsidiet og landsledelsen vare aktiv i videreudviklingen af Beredskabsforbundet deltage i fornødent omfang i møder i regionerne deltage i indstillings-/udpegningsmøder i regionerne holde løbende kontakt med regioner og kredse varetage vicelandschefens opgaver i dennes fravær.

50 Afsnit: Side: 2/3 Dato: Emne: Funktionsbeskrivelse for Landschef III Landschefens ansvar og kompetence Det er landschefens ansvar og kompetence at: træffe beslutninger sammen med præsidiet i hastesager og kontrollere, at de udføres lede landsledelsesmøderne i præsidentens fravær være generelt orienteret om, hvad der foregår i organisationen og i beredskabet i øvrigt informere præsidiet om særlige hændelser og problemer i regionerne holde landsledelsen orienteret om spørgsmål af interesse for organisationen påse, at de opgaver, som regioner og kredse har påtaget sig eller har fået pålagt, udføres lede indstillingen af regionsleder eller viceregionsledere på regionernes årsmøder udpege egnede regionsledere og viceregionsledere. IV Kvalifikationskrav til landschefen Landschefen forudsættes at: have bredt kendskab til redningsberedskabets organisation og opgaver have gennemgået og bestået Beredskabsforbundets lederkurser have en passende civil uddannelse og baggrund have interesse for og kendskab til samfundsmæssige forhold have erfaring og indsigt i organisatoriske, administrative og ledelsesmæssige forhold. V Uniformering Landschefen uniformeres efter bestemmelser, fastsat af landsledelsen, og distinktioneres efter bestemmelser, fastsat af Beredskabsstyrelsen. VI Ydelser mv. Landschefen oppebærer befordringsgodtgørelse efter de for staten gældende regler.

51 Afsnit: Side: 3/3 Dato: Emne: Funktionsbeskrivelse for Landschef Telefongodtgørelse. VII Organisatoriske forbindelser A. Nærmeste overordnede: Præsidenten B. Nærmeste underordnede: Vicelandschefen, regionslederne C. Fast mødedeltagelse: Landsrådsmøder, præsidiemøder, landsledelsesmøder, indstillings-/udpegningsmøder i regionerne D. Møderet: Alle møder i forbundet. VIII Forholdet til andre grupper A. Offentligheden virke for Redningsberedskabet til gavn for befolkningen skabe forståelse for beredskabstanken i befolkningen. B. Forsvarsministeriet i samarbejde med ministeriet skal landschefen medvirke til at skabe grundlaget for Beredskabsforbundet varetage de frivilliges interesser over for ministeriet. C. Beredskabsmyndigheder varetage de frivilliges interesser på landsplan i samarbejde med Beredskabsstyrelsen varetage de frivilliges interesser på lokalt plan i samarbejde med de kommunale myndigheder.

52 Afsnit: Side: 1/3 Dato: Emne: Funktionsbeskrivelse for vicelandschef I Generel beskrivelse A. Ansvarlig for sammen med landschefen, at de opgaver, som Beredskabs-forbundet har indgået aftale med Forsvarsministeriet om, løses. B. Ansvarlig for sammen med landschefen, at de opgaver, som Beredskabs-forbundet har indgået aftale med Beredskabsstyrelsen om, løses. C. Ansvarlig for sammen med landschefen, at de opgaver, som Beredskabs-forbundet har indgået landsdækkende aftaler om med andre myndigheder, institutioner m.v., løses. D. Ansvarlig for sammen med landschefen, at de retningslinier, som landsledelsen fastlægger, bliver overholdt. E. Repræsenterer, sammen med de øvrige medlemmer af præsidiet, Beredskabsforbundet udadtil. F. Vicelandschefen indstilles af landsledelsen og udpeges for 2 år ad gangen af Beredskabsforbundets præsident. II Vicelandschefens opgaver Det er vicelandschefens opgave at: være landschefens stedfortræder i dennes fravær deltage i forhandlinger, der angår uddannelsen af de frivillige deltage i forhandlinger angående informationspolitikken deltage i udvalg, hvor præsidiet har udpeget vicelandschefen til at deltage deltage i møder i landsrådet, præsidiet og landsledelsen være aktiv i videreudviklingen af Beredskabsforbundet deltage i fornødent omfang i møder i regionerne deltage i indstillings-/udpegningsmøder i regionerne holde kontakt med regioner og kredse med henblik på løbende revision af uddannelses- og informationspolitikken. III Vicelandschefens ansvar og kompetence Det er vicelandschefens ansvar og kompetence at: træffe beslutninger sammen med præsidiet i hastesager og kontrollere,

53 Afsnit: Side: 2/3 Dato: Emne: Funktionsbeskrivelse for vicelandschef at de udføres være generelt orienteret om, hvad der foregår i organisationen og i Redningsberedskabet i øvrigt informere præsidiet om særlige hændelser og problemer i regionerne holde landsledelsen orienteret om spørgsmål af uddannelses- og informationsmæssig karakter lede indstillingen af regionsleder eller viceregionsledere på regionernes årsmøder udpege egnede regionsledere og viceregionsledere påse, at regionsledere/viceregionsledere har den for stillingen fornødne uddannelse eller sørge for, at regionsleder/ viceregionsledere tager uddannelsen. IV Kvalifikationskrav til vicelandschefen Vicelandschefen forudsættes at: have bredt kendskab til Redningsberedskabets organisation og opgaver have gennemgået og bestået Beredskabsforbundets lederkurser have en passende civil uddannelse og baggrund have interesse for og kendskab til samfundsmæssige forhold have erfaring og indsigt i organisatoriske, administrative og ledelsesmæssige forhold have et bredt kendskab til informations- og uddannelsespolitik. V Uniformering vicelandschefen uniformeres efter bestemmelser, fastsat af landsledelsen, og distinktioneres efter bestemmelser, fastsat af Beredskabsstyrelsen. VI Ydelser mv. vicelandschefen oppebærer befordringsgodtgørelse efter de for staten gældende regler Telefongodtgørelse

54 Afsnit: Side: 3/3 Dato: Emne: Funktionsbeskrivelse for vicelandschef VII Organisatoriske forbindelser A. Nærmeste overordnede: Landschefen B. Nærmeste underordnede: Regionslederne C. Fast mødedeltagelse: Landsrådsmøder, præsidiemøder, landsledelsesmøder, indstillings-/udpegningsmøder i regionerne D. Møderet: Alle møder i forbundet. VIII Forholdet til andre grupper A. Offentligheden virke for Redningsberedskabet til gavn for befolkningen skabe forståelse for beredskabstanken i befolkningen, bl.a. gennem udformningen af informationspolitikken. B. Forsvarsministeriet i samarbejde med ministeriet skal vicelandschefen medvirke til at skabe grundlaget for Beredskabsforbundet varetage de frivilliges interesser over for ministeriet, bl.a. i uddannelses- og informationsmæssige spørgsmål. C. Beredskabsmyndigheder over for Beredskabsstyrelsen skal vicelandschefen varetage de frivilliges interesser, bl.a. i uddannelsesmæssige spørgsmål overfor de kommunale myndigheder påpege vigtigheden af fortsat uddannelse af de frivillige overfor de kommunale myndigheder påpege vigtigheden af løbende information af befolkningen.

55 Afsnit: Side: 1/3 Dato: Emne: Central alarmeringsliste Under udarbejdelse Den Centrale Alarmeringsliste: Telefon Mobiltelefon Hverdage kl (fredag indtil kl. 13:30) Beredskabsforbundets Landskontor Øvrige dage Konsulent Benthe Pedersen Konsulent Jesper Lodberg Fløche Direktør Per Kjærholt Vicedirektør Solveig Andersen Informationschef Charlotte Damsbo Landschef Bent Mortensen Vicelandschef Nina Lindhardt Den regionale alarmeringsliste: Region I Regionsleder Lene Krüger Schade Tlf.: / Viceregionsleder Hardy Jensen Tlf.: / Infoassistent Lis Thomsen Tlf.: Region II Regionsleder Jan Vestentoft

56 Afsnit: Side: 2/3 Dato: Emne: Central alarmeringsliste Tlf.: / / Viceregionsleder Poul Erik Lassen Tlf.: / Infoassistent Nanna V. Aggerholm Tlf.: / Region III Regionsleder Else Højsager Tlf.: / Viceregionsleder Anders Rousing / / Infoassistent Irene B. Christensen Tlf.: / Region IV Regionsleder Preben Jakobsen Tlf.: / Viceregionsleder Brian W. Andersen Tlf.: / Infoassistent Steven Rasmussen Tlf.: / Region V Regionsleder John Larsen Tlf.: Viceregionsleder Marianne U. B. Kristiansen Tlf.: / Infoassistent Dorthe Larsen Tlf.: Region VI Regionsleder Carsten Lind Olsen Tlf.: / /

57 Afsnit: Side: 3/3 Dato: Emne: Central alarmeringsliste Viceregionsleder Peter Agerholm Tlf.: / / Infoassistent Leif Panduro Tlf.: Region VII Regionsleder Hanne Buchholdt Tlf.: / Viceregionsleder Carsten W. Larsen Tlf.: / Infoassistent Karl J. A. Halbe Tlf.: / Region Storkøbenhavn Regionsleder Per Mikkelsen Tlf.: / / Viceregionsleder Kirsten Nielsen Tlf.: / Infoassistent Anne-Marie Rømer Tlf.: /

58 Organisationshåndbog Emne: Retningslinier for telefonkæden Afsnit: Side: 1/5 Dato: Beredskabsforbundets Telefonkæder Formålet med telefonkæden: Telefonkæden anvendes til støtte for en indsats, hvor der er brug for mange frivillige og meget materiel, f.eks. ved en større ulykke eller forurening, ved opgaver, hvor der efterspørges specialmateriel, ved formidling af vigtige oplysninger m.v. Iværksættelse af telefonkæden: Telefonkæden iværksættes ved at ringe til en af følgende i prioriteret rækkefølge (den centrale alarmeringsliste): 1. Landskontoret (dagtimer) 2. Direktørens privatnummer 3. Konsulenternes privatnumre 4. Landschefen 5. Vicelandschefen Telefonkæden iværksættes principielt af landschefen, men hver af personerne på den centrale alarmeringsliste er bemyndiget til på landschefens vegne at iværksætte telefonkæden. Den fungerende øverste leder af telefonkæden benævnes Central Koordinator. Den centrale alarmeringsliste vedligeholdes af landskontoret og rundsendes til Beredskabsstyrelsen, Beredskabscentrene, Kommunale Beredskabschefer, Landsledelse og kredsledere. Telefonkæden omfatter kun de personer, som ønsker at figurere på den. Personer i kredse og kommuner, der ikke er på listen, vil heller ikke blive kontaktet. Alarmering af regioner og kredse: Myndigheder kan anmode om telefonkædens iværksættelse ved henvendelse til en af de personer, der er nævnt på den centrale alarmeringsliste. Ved alarmering iværksætter den centrale koordinator de dele af kæden, som skønnes relevant. Kan opgaven løses af personale fra den region, hvori skaden er sket, underrettes kun den ene region. Er der behov for at inddrage flere regioner, gøres det. Alarmering på regionalt niveau sker til den øverste person på regionens telefonliste, som kan træffes. Det påhviler herefter denne at videregive alarmering/melding i henhold til regionens instruks.

59 Organisationshåndbog Emne: Retningslinier for telefonkæden Afsnit: Side: 2/5 Dato: Praktisk brug af telefonkæden: Ved en myndigheds henvendelse opnås kontakt til en person på den centrale alarmeringsliste (central koordinator). Denne underretter en person i den/de relevante regioner (nøgleperson). Regionens nøgleperson alarmerer/underretter efter regional instruks regionens øvrige nøglepersoner og kredse. Kredsenes nøglepersoner alarmerer/underretter efter lokal instruks. Returmeldinger følger samme vej tilbage i systemet. Interne Retningslinier: Telefonkæden udgør Beredskabsforbundets tilbud om bistand til at koordinere tilkald af frivillige, undersøge muligheden for frivillig indsats og formidle kontakt til Beredskabschefer, der har frivillige. Et eksempel på brug af telefonkæden kunne være tilvejebringelse af en liste over personel (frivillige) og materiel, som en indsatsleder vil kunne rekvirere. Telefonkæden kan desuden anvendes internt i en region styret af regionslederen i sager, der kun har regional interesse. Hver region indsender senest ved udgangen af april måned hvert år liste over nøglepersonel i regionen til landskontoret. Telefonlisten skal indeholde oplysning om, hvorledes nøglepersoner kontaktes (herunder telefonnumre privat, på arbejde og mobiltelefonnumre). Listen skal som minimum indeholde oplysninger om: Regionslederen Regionslederens stedfortrædere Mindst en person mere, som regionen har bemyndiget til at håndtere en situation, hvor telefonkæden tages i brug (der skal være mindst en nøgleperson for hver 6 kredse, der er i en region). Regionslederen indsender desuden kopi af instruks til ovennævnte, der beskriver, hvorledes næste led i telefonkæden (kredse) aktiveres. Kredslederne sender senest ved udgangen af marts hvert år liste over nøglepersoner I kredsene (med instruks) til regionen, som udarbejder samlet liste, der fordeles til regionens nøglepersoner, ligesom der sendes kopi til landskontoret.

60 Organisationshåndbog Emne: Retningslinier for telefonkæden Afsnit: Side: 3/5 Dato: Listerne skal som minimum indeholde oplysninger om: Kredslederen Kredslederens stedfortrædere Mindst en person mere, som regionen har bemyndiget til at håndtere en situation, hvor telefonkæden tages i brug Beredskabschefen Evt. indsatsledervagt Evt. Beredskabschefens stedfortræder. Formalet med telefonkæden: Eksempel på instruks til regionale nøglepersoner: Telefonkæden anvendes til støtte for en indsats, hvor er brug for mange frivillige og meget materiel, f.eks. ved en større ulykke eller forurening, ved opgaver, hvor der efterspørges specialmateriel, ved formidling af vigtige oplysninger m.v. Regionale nøglepersoner: Beredskabsforbundets telefonkæde i Region XX består af flg. nøglepersoner: 1. Regionsleder navn, adresse, tlf. privat, mobil tlf., arb. tlf., evt. 2. Viceregionsleder navn, adresse, tlf. privat, mobil tlf., arb. tlf., evt. 3. Navn, adresse, tlf. privat, mobil tlf., arb. tlf., evt. 4. Navn, adresse, tlf. privat, mobil tlf., arb. tlf., evt. Efter henvendelse fra den centrale koordinator til en regional nøgleperson skal nøglepersonen først prøve at kontakte de andre regionale nøglepersoner. Der aftales en fordeling af kredse, som den enkelte nøgleperson ringer til (og modtager svar fra). Det aftales hvilken nøgleperson, der sluttelig samler al information fra regionens kredse, og videregiver denne til den regionale koordinator. Kontakt til kredsene: Nøglepersonerne kontakter kredsene og oplyser efter mulighed og behov flg.: Hvad sagen drejer sig om, herunder en generel orientering om baggrunden for henvendelsen Hvad der ønskes oplysning om Hvad der i øvrigt ønskes foretaget Til hvem der skal gives returmelding (telefonnummer eller ) Tidshorisont

61 Organisationshåndbog Emne: Retningslinier for telefonkæden Afsnit: Side: 4/5 Dato: Hvad der videre kan forventes. Vedligeholdelse af denne instruks: Denne instruks gennemgås som minimum en gang om året efter regionsårsmødet og ajourføres i nødvendigt omfang. Formålet med telefonkæden: Eksempel på instruks til lokale nøglepersoner: Telefonkæden anvendes til støtte for en indsats, hvor der er brug for mange frivillige og meget materiel, f.eks. ved en større ulykke eller forurening, ved opgaver, hvor der efterspørges specialmateriel, ved formidling af vigtige oplysninger m.v. Kredsens nøglepersoner: Beredskabsforbundets telefonkæde i XX kredsen består af flg. nøglepersoner: 1. Kredsleders navn, adresse, tlf. privat, mobil tlf., arb. tlf., evt. 2. Vicekredsleders navn, adresse, tlf. privat, mobil tlf., arb. tlf., evt. 3. Evt. stedfortræder for kredsleder/vicekredsleder, navn, adresse, tlf. privat, mobil tlf., arb. tlf., evt. 4. Beredskabschef, navn, adresse, tlf. privat, mobil tlf., arb. tlf., evt. 5. Indsatsledervagten, tlf. Kontakt til kredsene: Den af kredsens lokale nøglepersoner, der først træffes af den regionale nøgleperson, vil efter mulighed og behov får oplyst følgende: Hvad sagen drejer sig om, herunder en generel orientering om baggrunden for henvendelsen. Hvad der ønske oplysning om Hvad der i øvrigt ønskes foretaget Til hvem der skal gives returmelding (telefonnummer eller ) Tidshorisont Hvad der videre kan forventes

62 Organisationshåndbog Emne: Retningslinier for telefonkæden Afsnit: Side: 5/5 Dato: Det forudsættes, at kredslederen, vicekredslederen eller evt. stedfortræder træffes af den regionale nøgleperson, sådan at kontakten til beredskabschef/indsatsleder sker gennem den lokale forbundskreds. Den lokale kontaktperson undersøger/udfører det ønskede og melder tilbage til det telefonnummer eller den adresse, som den regionale nøgleperson har opgivet. Vedligeholdelse af denne instruks: Denne instruks gennemgås som minimum en gang om året efter kredsårsmødet og ajourføres i nødvendigt omfang.

63 Emne: Retningslinier for Katastrofeorganisationen Afsnit: Side: 1/2 Dato: Beredskabsforbundets Katastrofeorganisation Formålet med Katastrofeorganisationen: Hvis der sker en katastrofe i Danmark, kan der være behov for et større antal hjælpere, end redningsberedskabet m.v. råder over. I den situation vil borgere henvende sig til myndighederne for at tilbyde deres hjælp. Beredskabsforbundets Katastrofeorganisation oprettes for at organisere disse borgere, der benævnes Katastrofefrivillige. Iværksættelse af Katastrofeorganisationen: Der er uddannet Frivilligkoordinatorer over hele landet. Hver af frivilligkoordinatorerne er bemyndiget til på eget initiativ at oprette katastrofeorganisationen, når en myndighed anmoder om det. Frivilligkoordinatoren kan på eget initiativ henvende sig til en myndighed og præsentere tilbuddet om at hverve katastrofefrivillige. En myndighed kan desuden kontakte beredskabsforbundets katastrofeorganisation ved at ringe til en af følgende i prioriteret rækkefølge (den centrale alarmeringsliste): Landskontoret (dagtimer) Direktørens privatnummer Konsulenternes privatnumre Landschefen Vicelandschefen. Beredskabsforbundets Katastrofeorganisation koordineres af den Centrale Koordinator. Den centrale koordinator skal således altid være orienteret, når organisationen etableres og skal kontaktes, når der skal afholdes ekstraordinære udgifter. Den centrale koordinator koordinerer i øvrigt samarbejdet i tilfælde, hvor der oprettes flere sekretariater under katastrofeorganisationen. Den centrale alarmeringsliste vedligeholdes af landskontoret og rundsendes til Beredskabsstyrelsen, Beredskabscentrene, Kommunale Beredskabschefer, Landsledelse og kredsledere. Liste over Frivilligkoordinatorer optages i Beredskabsforbundets Navne og Adresser. Generelt om Katastrofeorganisationen:

64 Emne: Retningslinier for Katastrofeorganisationen Afsnit: Side: 2/2 Dato: Der er udarbejdet en manual vedr. Katastrofefrivillige. Denne manual foreskriver, hvordan en katastrofeorganisation i Beredskabsforbundets regi kan organise- re den hjælp, som borgere i en katastrofesituation ønsker at give. Manualen har Frivilligkoordinatoren som øverste leder og opererer med en række nøglepersoner dels i et sekretariat, dels på det sted, hvorfra indsatsen (indsatserne) ledes. Organisationen er til daglig hvilende og alene baseret på en planlægning med frivilligkoordinatoren som den vigtigste nøgleperson. Organisatorisk refererer katastrofeorganisationen til landsforbundet, når den iværksættes. Den centrale koordinator, jf. retningslinierne for telefonkæden, koordinerer også katastrofeorganisationen på landsforbundets vegne. Der udarbejdes retningslinier, hvor den centrale alarmeringsliste er fælles for telefonkæden og katastrofeorganisationen.

65 Afsnit: Side 1/4 År: 2011 Samarbejdsaftaler med kommuner Inden en Beredskabsforbundskreds påtager sig en praktisk opgave for en kommune, skal der altid foreligge en skriftlig aftale om opgavens løsning. Samarbejdsaftalen er delt op i 6 hovedafsnit: 1. Grundlag for aftalen og aftalens parter 2. Generelle opgaver 3. Særlige opgaver 4. Samarbejdsformen 5. Økonomi 6. Godkendelse og opsigelse Afsnit 1 indeholder det grundlæggende for aftalen, hvilken kommune og kreds der indgår aftalen og henvisning til Beredskabsloven. Afsnittet kan umiddelbart tilpasses med navn på kreds og kommune og anvendes i den nye aftale. Afsnit 2 indeholder en beskrivelse af generelle opgaver som Beredskabsforbundet løser i kraft af vores aftale med Forsvarsministeren. Også dette afsnit kan umiddelbart tilpasses med kredsens navn og skal naturligvis indgå i enhver samarbejdsaftale. Afsnit 3 er det afsnit, hvor kredsen lister de beredskabsopgaver, som de frivillige i kredsen påtager sig at løse for kommunen. I bilaget er vist eksempel på, hvordan dette afsnit kan udformes, men det er her, det reelt beskrives, hvordan de frivillige skal bruges i kommunens beredskab. Bemærk de tre første linier i starten af dette afsnit: De særlige opgaver BF påtager sig at løse gennemføres i det enkelte tilfælde efter aftale med kommunen og under forudsætning af dækning fra kommunen. Disse linier er vigtige og gør, at kredsen ikke forpligter sig til at levere et beredskab gratis. Men at kommunen skal dække de eventuelle omkostninger, der er forbundet med løsning af opgaverne. Ganske på samme vis som under afsnit 2, hvor kredsen forudsætter økonomisk dækning fra landsforbundet.

66 Afsnit: Side 2/4 År: 2011 Samarbejdsaftaler med kommuner Afsnit 4 skal beskrive samarbejdsformen mellem kommunen og kredsen. Som vist i skabelonen (bilag 1) kan det være en god ide at lave et særskilt bilag til aftalen og henvise til dette, da dette bilag godt kan blive meget omfattende. I afsnittet/bilaget noteres alle de enkelte aftaler, der gælder for samarbejdet mellem det lokale beredskab og kredsen. Følgende skal fremgå af bilaget/aftalen: - Hvem er ansvarlig for uddannelse og administration? - Hvem hæver enhedstime betaling for kurser/uddannelser? - Hvilke aftaler gælder for lån af køretøjer og materiel til uddannelse/opgaver? - Hvem alarmerer de frivillige og hvordan? - Hvilke kompetencer har kredsen i forhold til de frivillige (kommandoforhold) Følgende bør fremgå af bilaget/aftalen: - Hvilke kontaktpersoner/instruktører er der i beredskabet/kredsen? - Hvilke aftaler gælder for mundering? - Hvilke andre aftaler gælder for administration og økonomi (f.eks. postforsendelse, brug af telefon, edb, osv)? - Hvilke aftaler gælder for kredsen plads i Beredskabskommissionen? - Hvilke aftaler gælder for kredsens deltagelse i den almindelige planlægning, f.eks. deltagelse på befalingsmandsmøder, samarbejdsudvalg, uddannelsesplanlægning m.m.? - Hvilke aftaler gælder for gensidig orientering (f.eks. fast aftalte kvartals/månedsmøder med beredskabschefen)? Afsnit 5 skal beskrive aftaler omkring kredsens økonomi. Dette afsnit er vigtigt og skal altid være en del af aftalen. I skabelonen er nævnt nogle eksempler på den økonomiske bistand, som kommunen kan/bør yde kredsen i forbindelse med aftalen.

67 Afsnit: Side 3/4 År: 2011 Samarbejdsaftaler med kommuner Et yderligere eksempel kunne være, at kommunen tillader kredsen gratis at benytte materiel til løsning af beredskabsrelaterede opgaver for andre mod betaling. Dette kan åbne døren for, at kredsen kan skaffe sig indtægter ved at tilbyde foreninger o.l.: Samaritervagt Forplejning ved store arrangementer (f.eks. store sportsarrangementer) Indkvartering ved store arrangementer Lænsepumpeopgaver (tøm en swimmingpool) Osv. Afsnit 6 beskriver: 1. Hvornår aftalen træder i kraft 2. Regler for opsigelse. 3. Mulighed for genforhandling. Alle tre områder skal fremgå af aftalen, og det viste eksempel i skabelonen kan umiddelbart anvendes i alle aftaler. Aftalen skal minimum underskrives af Kredsleder, Beredskabschef, og Regionsleder. Det anbefales at aftalen også underskrives af Borgmesteren, men det er ikke et krav. Ligeledes anbefales det at samarbejdsaftalen forevises i beredskabskommisionen. Inden aftalen fremlægges til underskrift vil det være en god ide at sende den til udtalelse hos regionleder og evt. landskontor med henblik på at få afklaret og/eller præciseret eventuelle uklare punkter i aftalen, således at disse ikke senere kan blive genstand for tvister omkring fortolkningen af aftalen. Hjælp til udarbejdelse af samarbejdsaftale Har en kreds spørgsmål eller ønske om hjælp til udarbejdelse af samarbejdsaftalen, så kontakt regionsledelsen.

68 Afsnit: Side 4/4 År: 2011 Samarbejdsaftaler med kommuner Er der behov for hjælp som regionsledelsen ikke umiddelbart er i stand til at løse, så er der mulighed for at træffe aftale med Landskontoret om bistand til kredsen fra landskontorets konsulenttjeneste. Men husk, som tidligere nævnt, altid at sende aftalen til udtalelse hos regionslederen inden underskrift.

69 Afsnit: Side: 1/5 År: 2011 Emne: Eksempel på samarbejdsaftale 1. Grundlag for aftalen og aftalens parter Med hjemmel i beredskabslovens 13. Stk. 2. og under henvisning til aftale mellem Forsvarsministeriet og Beredskabsforbundet om løsning af opgaver inden for redningsberedskabet er der mellem XX Kommune og Beredskabsforbundets XX kreds (BF) indgået følgende aftale om løsning af opgaver for kommunens redningsberedskab: 2. Generelle opgaver BF påtager sig løsningen af følgende generelle opgaver uden udgift for kommunen og under forudsætning af økonomisk dækning fra landsforbundet: Information og oplysning BF påtager sig: at varetage informationsvirksomhed over for befolkningen om redningsberedskabet, at søge at få befolkningen til at forstå og støtte disse foranstaltninger, at vejlede befolkningen om de foranstaltninger, den enkelte borger bør træffe til egen beskyttelse. Informations- og oplysningsvirksomheden udøves gennem foredrags-, udstillings- og mødevirksomhed, distribution af brochurer og andet oplysningsmateriale. Informations- og oplysningsvirksomheden koordineres med XX Kommunes virksomhed af tilsvarende art, men begrænser ikke BF s ret til frit at oplyse om redningsberedskabet. Uddannelse BF påtager sig at tilrettelægge og gennemføre kurser for befolkningen i: Førstehjælp

70 Afsnit: Side: 2/5 År: 2011 Emne: Eksempel på samarbejdsaftale Hjertestarter Elementær brandbekæmpelse Forebyggelsesuddannelsen samt andre godkendte uddannelser. 3. Særlige opgaver De særlige opgaver, BF påtager sig at løse, gennemføres i det enkelte tilfælde efter aftale med kommunen og under forudsætning af bevillingsmæssig dækning fra kommunen. Frivilligt personel BF påtager sig: at hverve frivilligt personel til redningsberedskabet. Hvervning sker i det omfang og tempo, XX Kommune fremsætter ønske herom. Information og oplysning BF påtager sig at orientere kommunens borgere om kommunens redningsberedskab. Opgaven løses i sammenhæng med BF s generelle information om redningsberedskabet. Uddannelse BF påtager sig: at gennemføre eller medvirke ved yderligere relevant uddannelse af kommunens borgere, at gennemføre eller medvirke ved uddannelse af frivillige i redningsberedskabet.

71 Afsnit: Side: 3/5 År: 2011 Emne: Eksempel på samarbejdsaftale Andre opgaver BF påtager sig: at etablere supplerende brandgrupper, der ved tilkald skal bistå det kommunale redningsberedskab eller andet redningsvæsen, som kommunalbestyrelsen har indgået aftale med, ved katastrofer, større ulykker samt efter behov. at etablere supplerende redningsgrupper, der ved tilkald skal bistå det kommunale redningsberedskab eller andet redningsvæsen, som kommunalbestyrelsen har indgået aftale med, ved katastrofer, større ulykker samt efter behov. at etablere en indkvarterings- og forplejningstjeneste til indsats ved katastrofer, større ulykker samt efter behov. Grupperne dimensioneres og uddannes i overensstemmelse med de af Beredskabsstyrelsen fastsatte regler. Ved etablering og uddannelse af omhandlende grupper kan BF løse, eller medvirke ved løsningen af følgende opgaver: at medvirke ved, eller forestå tilsyn med og vedligeholdelse af kommunens indkvarterings- og forplejningsmateriel samt supplerende brand- og redningsmateriel, forplejning og indkvartering af personer, som ikke umiddelbart kan underbringes på anden måde end ved redningsberedskabets foranstaltning, udbringning af mad og medicin under vanskelige vejrforhold, at indgå i et stormflodsberedskab, pumpeopgaver ved oversvømmelser, sporing af radioaktivt nedfald ifølge plan for det landsdækkende atomberedskab,

72 Afsnit: Side: 4/5 År: 2011 Emne: Eksempel på samarbejdsaftale belysning og nødstrømforsyning på større skadesteder eller ved længerevarende strømsvigt, kommunikationstjeneste (signaltjeneste) samt kommandopostopgaver ved større fredsindsats, supplering af mandskab og materiel ved indsats mod farlige stoffer samt olieforureninger, eftersøgningsopgaver (efter begæring fra politiet), ordenstjeneste/trafikregulering i samarbejde med politiet, supplering af brand/redningsmandskab og -materiel ved større brande og ulykker (katastrofer), bistå ved løsning af opgaver, der henhører under det fredsmæssige katastrofeberedskab, 4. Samarbejdsformen I bilag til denne samarbejdsaftale fastsættes nærmere bestemmelser for samarbejdet mellem BF og XX Kommune eller andet redningsvæsen, som XX Kommune har indgået aftale med (kontaktpersoner, instruktører, uddannelse, materiel, mundering og økonomi m.v.). 5. Økonomi XX Kommune støtter BF ved: at yde et årligt tilskud til BF s foreningsmæssige aktiviteter, at yde bistand ved kopiering og forsendelse til det frivillige personel, at stille passende lokaler til rådighed for BF aktiviteter, herunder kontor/mødelokaler samt uddannelsesfaciliteter,

73 Afsnit: Side: 5/5 År: 2011 Emne: Eksempel på samarbejdsaftale frit at stille materiel til rådighed, mod at BF bistår med materielvedligeholdelsen, at mundering og materiel forvaltes af XX Kommune. 6. Godkendelse og opsigelse Aftalen kan genforhandles med et varsel på 3 måneder. Aftalen kan af hver af parterne opsiges med 6 måneders varsel til ophør med udgangen af et kalenderår. Aftalen træder i kraft den kommune... BF kreds Kredsleder Borgmester Beredskabschef Regionsleder

74 BEREDSKABS- FORBUNDET Afsnit: Side: 1/1 Dato: Emne: Eksempel på bilag til samarbejdsaftalen BILAGET ER UNDER UDARBEJDELSE Køretøjer Materiel Forbrugsmaterialer til uddannelse, øvelse, arrangementer mv. Depot/garager/lokaler på Beredskabsstationen Redningsberedskabets depot fjerndepoter Lokaler Postforsendelse Koordinering Samarbejdsudvalg Brandmandsforeningen Samarbejde med andre beredskaber og frivillige Personeloplysninger

75 Afsnit: Side: 1/1 Dato: Emne: Bestemmelser for Civilforsvars-Forbundets Hæderstegn Afventer stillingtagen: Civilforsvars-Forbundets? Beredskabsforbundets? Bestemmelser for Civilforsvars-Forbundets Hæderstegn af 30. november Civilforsvars-Forbundets landsråd har på sit møde den 9. november 1956 besluttet til belønning af fortjenstfuldt arbejde for civilforsvarssagen at indstifte Civilforsvars-Forbundets Hæderstegn. 2. Hæderstegnet, der tildeles af forbundets præsident efter vedtagelse af dets landsledelse, kan tildeles personer, som gennem længere tid har udført anerkendelsesværdigt arbejde inden for forbundets arbejdsområde, eller som på anden måde i særlig grad har gjort sig fortjent ved deres virke for redningsberedskabssagen i Danmark. Det kan endvidere i særlige tilfælde tildeles andre personer, der har gjort en indsats af betydning for redningsberedskabssagen. Som grundlag for landsledelsens afgørelse skal foreligge en skriftlig motivering. Til vedtagelse af forslag om hæderstegnets tildeling kræves, at mindst 2/3 af de mødte stemmeberettigede stemmer derfor. 3. Hæderstegnet består af en foroven anbragt brændende bombe i guld, et forneden anbragt skjold, indeholdende i rødt felt et hvidt kors, hvis nederste arm er længere end de øvrige samt en gylden laurbærgren, der udgående fra skjoldets nederste del på heraldisk højre side adskiller bomben og skjoldet og omgiver disse på siderne. Det bæres i et 27 mm bredt flammet rødt silkebånd med en hvid pæl i midten i 1/5 bredde. Midt i hvert rødt felt er der en lodret hvid stribe, og midt i den hvide pæl en lodret rød stribe, alle af 1/25 bredde.

76 Afsnit: Side: 1/2 Dato: Emne: Retningslinier for indstilling mv. til Civilforsvars-Forbundets hæderstegn Hæderstegnets historie Spørgsmålet om et civilforsvarshæderstegn blev første gang rejst i et brev af 8. oktober 1953 til Civilforsvarsstyrelsen fra Foreningen af Politimestre i Danmark, der ønskede, at privatpersoner, der havde ydet politiet en meget væsentlig bistand f.eks. under udarbejdelsen af evakueringsplaner kunne få en medalje. Styrelsen var imidlertid ikke selv interesseret i at tage initiativ i denne sag, men overlod den til Forbundet under henvisning til, at det svenske Forbund havde et sådant hæderstegn. Den 6. april 1955 gav Kongen sin tilladelse til, at Forbundet gik videre med sagen. I 1956 blev hæderstegnet ag bestemmelserne far Civilforsvars-Forbundets hæderstegn tiltrådt først af Indenrigsministeriet og senere af Kongen. Civilforsvars-Forbundets hæderstegn blev indstiftet den 30. november Den første tildeling fandt sted på hofjægermester Torben Foss' fødselsdag den 17. juni 1957 som et særligt minde om hans store indsats som stifter og præsident for Dansk Luftværnsforening og Civilforsvars-Forbundet fra 1938 til Hæderstegnet blev ved den første tildeling, hvortil kun Forbundets ledelse havde mulighed for at foretage indstilling, overrakt Kong Frederik den IX og Dronning Ingrid samt personer, som allerede på et tidligere tidspunkt burde have været hædret for deres indsats f.eks. medstiftere af Dansk Luftværnsforening og andre personer, der fra begyndelsen og gennem mange år havde ydet en star indsats i civilforsvaret. Efter denne første tildeling, der omfattede 29 hæderstegn, var det tanken, at der årligt højst ville kunne tildeles 5-10 hæderstegn, hvorfor det kun ville være muligt at imødekomme indstillinger med meget vægtig motivering. Tildeling Hæderstegnet, der tildeles af forbundets præsident efter beslutning i landsledelsen, kan tildeles personer, som gennem længere tid har udført anerkendelsesværdigt arbejde inden for forbundets arbejdsområde, eller som på anden måde i særlig grad har gjort sig fortjent ved deres virke for redningsberedskabssagen i Danmark. Det kan endvidere i særlige tilfælde tildeles andre personer, der har gjort en indsats af betydning for redningsberedskabssagen.

77 Afsnit: Side: 2/2 Dato: Emne: Retningslinier for indstilling mv. til Civilforsvars-Forbundets hæderstegn Tildelingen finder normalt sted hvert år på det ordinære landsrådsmøde. De modtagne indstillinger vurderes af landsledelsen, der træffer beslutning om tildeling. Det tildeles 5-10 hæderstegn årligt. Landsledelsen har vedtaget, at man - for at komme i betragtning - gennem længere tid skal have ydet en ganske særlig indsats ved sit virke inden for forbundets arbejdsområde eller for redningsberedskabssagen i øvrigt. Med længere tid menes 15 år. Denne grænse skal dog ikke opfattes absolut. Indstilling Bestemmelserne begrænser ikke indstillingsretten til myndigheder, kredse eller enkeltpersoner. Enhver, der mener at have anledning dertil, kan således foretage indstilling. Indstilling sker på blanket indstilling til Beredskabsforbundets hæderstegn. Blanketten findes på Beredskabsforbundets medlemsvendte hjemmeside under Blanketter. Indstillingen skal indeholde den indstilledes fulde navn, fødselsår og -dag, fuldstændig privatadresse, en redegørelse for vedkommendes placering i redningsberedskabet samt en fyldestgørende skriftlig motivering for tildeling af hæderstegnet. Indstillingen indsendes med påtegningen "FORTROLIGT" til præsidenten for Beredskabsforbundet, Hedelykken 10, 2640 Hedehusene, således at den er landskontoret i hænde senest 1. marts. I øvrigt henvises til "Bestemmelser for Civilforsvars-Forbundets hæderstegn" (3.6.0.).

78 Afsnit: Side: 1/1 Dato: Emne: Hæderstegnet for 25 års god tjeneste i Redningsberedskabet Efter Indenrigsministeriets derom nedlagte forestilling har det under 25. april 1963 behaget Hans Majestæt Kongen at godkende indstiftelsen af "Hæderstegnet for 25 års god tjeneste i civilforsvaret", og de for dette gældende bestemmelser. Ifølge disse har enhver mand eller kvinde, der har forrettet god tjeneste ved redningsberedskabet i 25 år og i øvrigt ved sin vandel har gjort sig fortjent til en udmærkelse, adgang til at få hæderstegnet tildelt. Kravet om 25 års tjeneste forudsætter normalt, at den pågældende har haft fuldtidstjeneste ved redningsberedskabet i det angivne åremål. Personer med deltids- eller rådighedstjeneste ved civilforsvaret i 25 år vil dog også kunne komme i betragtning ved tildeling af hæderstegnet, ligesom personer, der som frivillige eller som et led i deres livsstilling har været tilknyttet civilforsvaret i 25 år og udført en særlig indsats for dettes sag, kan tildeles tegnet. Hæderstegnet uddeles en gang årligt i maj måned af Forsvarsministeriet efter indstilling af Beredskabsstyrelsen. Ansøgning om tildeling af hæderstegnet stiles til Forsvarsministeriet og indsendes inden 1. februar til direktøren for Beredskabsstyrelsen, eventuelt igennem vedkommende lokale Beredskabsmyndighed (Beredskabskommission, Politimester (for Storkøbenhavn, Politidirektøren i København), Beredskabsstyrelsens centre m.fl.). Til brug ved indstillingen benyttes et særligt oplysningsskema, der kan rekvireres ved Beredskabsstyrelsen, Birkerød.

79 Afsnit: Side: 1/1 Dato: Emne: Bestemmelser for anciennitetstegn TILDELING: Anciennitetstegn kan tildeles fast og frivilligt, uniformeret personel i redningsberedskabet uden for Beredskabskorpset, der ved kontrakt eller på anden måde har forpligtet sig til at forrette tjeneste i redningsberedskabet. Værnepligtigt personel kan ikke tildeles anciennitetstegn, med mindre de har påtaget sig frivillig tjeneste. Anciennitetstegn tildeles for 10 års, henholdsvis 20 års tjeneste. Tildeling foretages af den myndighed eller organisation, som den pågældende er tilknyttet. 10 års tegnet består af et emaljeskjold, udformet som fællesmærke, uden tekst med "vinger og bombe" sat i relief. 20 års tegnet er udformet som 10 års tegnet, men formen er kantet med en snoning i forgyldt metal. Anciennitetstegn udleveres til ejendom og skal ikke afleveres ved tjenesteforholdets ophør. Dog skal 10 års tegnet inddrages ved udlevering af 20 års tegnet. BÆRING: Anciennitetstegn anbringes på venstre brystlommes springfold eller på tilsvarende plads på uniformsmodeller uden brystlomme. ALMINDELIGE BESTEMMELSER: Mærkerne rekvireres af regionslederen på landskontoret.

80 Afsnit: Side: 1/1 Dato: Emne: Forsikringsaftale, Top Danmark Beredskabsforbundet har igennem en årrække haft en medlemsrabatordning, som giver rabat og ekstra gratis forsikringsdækninger på privatforsikringer i Topdanmark. Rigtig mange medlemmer har tilsluttet sig ordningen, så vi har for nylig kunnet forbedre og forlænge ordningen. Foreløbig frem til 2007 får vi således 18 % rabat på listepriserne i Topdanmark. Ordningen gælder for alle private forsikringer (f.eks. indbo/ansvar, biler, hus o.s.v.). Det er alle i husstanden der får gavn af ordningen, det vil sige ægtefæller, samlevere og evt. hjemmeboende børn. Ud over den særlige Beredskabsforbundet -grupperabat får vi nogle gratis ekstradækninger med: - forsikring af bilens anhængertræk uden ekstra betaling - garanti mod underforsikring - gratis dækning af nyfødte på ulykkesforsikringen - gratis forsikring af fjernsynets billedrør Nyheder Som noget nyt, får vi også rabat på normalpriserne, når vi tegner - privat sundhedssikring - kritisk sygdom - børns tab af erhvervsevne Ønsker du at høre om, få et uforpligtende forsikringstilbud, eller straks blive tilknyttet ordningen, så kan den nærmeste Topdanmark forsikringsbutik kontaktes direkte på *9*13. Du kan også læse mere på hjemmesiden

81 Afsnit: Side: 1/1 Dato: Emne: Kommercielle tilbud Formål: Som led i bestræbelserne for at styrke Beredskabsforbundets medlemmers tilknytning til organisationen, arbejder landsforbundet for at tilvejebringe fordelagtige tilbud til medlemmerne. Hensigten er således til stadighed at arbejde for at gøre tilknytningen til Beredskabsforbundet attraktiv og tillokkende for fastholdelse og udbygning af medlemstallet. Landsforbundet kan indgå aftale med virksomheder, institutioner og andre med kommerciel interesse om udsendelse af kommercielle tilbud til samtlige medlemmer i organisationen. De til enhver tid gældende regler for udlevering af personoplysninger skal følges. Reklamer nej tak I lighed med andre virksomheders forsendelser af kommercielle tilbud respekterer Beredskabsforbundet de medlemmer, der ikke ønsker at modtage kommercielle tilbud. Således er der oprettet en negativ liste over medlemmer, der ikke modtager tilbud af denne art. Optagelse/sletning af medlemmer på negativlisten sker på pågældende medlems foranledning ved henvendelse til landskontoret.

82 Afsnit: Side: 1/3 År: 2011 Emne: Regionsledelsens ansvar og beføjelser Generel beskrivelse Regionsledelsen består jf. Beredskabsforbundets vedtægter, 10 A, stk. 1, af: Regionslederen, udpeget af landschefen 1 eller flere viceregionsledere, udpeget af landschefen Kasserer, valgt på regionens årsmøde Indtil 3 regionsledelsesmedlemmer, valgt på regionens årsmøde Indtil 3 regionsledelsesmedlemmer, udpeget af regionslederen I region Syddanmark indgår desuden et medlem, udpeget af Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund. Regionsledelsen kan, for en periode, efter ansøgning i landsledelsen få en ekstra udpeget viceregionsleder. Regionsleder og viceregionsledere har i vid udstrækning et fælles opgavesæt, hvorfor det forudsættes, at regionsleder og viceregionsledere indgår i et team, der fordeler opgaverne imellem sig og ofte mødes. Regionslederen er den øverste leder, men det er nødvendigt med en betydelig uddelegering af opgaver til viceregionslederne, dels pga. arbejdsbyrden dels pga. de store geografiske afstande i nogle af regionerne. Regionsledelsen udpeger nogle nøglepersoner til nedenstående funktioner. Nøglepersonerne udpeges blandt regionsledelsens medlemmer, eller indsuppleres efterfølgende i regionsledelsen. Regional informations- og hverveassistent Regional uddannelsesassistent Uniformsansvarlig Internt i regionen skal der udarbejdes plan for opgave- og kompetencefordeling mellem regionsledelsens medlemmer, herunder viceregionsledernes status som 1., 2., eller 3. viceregionsleder, og deres indbyrdes funktioner som stedfortrædere. Opgave- og kompetenceplanen indsendes hvert år inden 1. maj til landskontoret, og skal godkendes af Landschefen. Opgave- og kompetenceplanen skal tage udgangspunkt i følgende regionale opgaver:

83 Afsnit: Side: 2/3 År: 2011 Emne: Regionsledelsens ansvar og beføjelser Medlemskab af landsledelsen. Medlemmer skal være landsforbundets repræsentant i regionen og kontaktled mellem kredse og landsledelse (Regionslederen og en eller flere viceregionsledere jf. vedtægterne) Vejlede, bistå og føre tilsyn med kredsenes informations- og hverveaktiviteter Vejlede, bistå og føre tilsyn med kredsenes øvrige faglige aktiviteter Vejlede, bistå og føre tilsyn med kredsenes økonomiske forhold Deltage i kredsårsmøder og lede indstillingsproceduren Skriftlig udpegning af kredsledere og vicekredsledere (Regionsleder og evt. viceregionsledere) Fordele aktivitetsbaseret kredstilskud mellem kredsene Fordele INFO- og hvervemidler mellem kredsene efter ansøgning. Administration af uniformer i regionen og i regionens kredse Administrere og vedligeholde regionalt materiel Regional uddannelse af bl.a. kredsledere Evt. afholdelse af befolkningskurser på samme betingelser som kredsene. Landschefen skal underrettes, når konflikter opstår og kan fungere som mægler. Regionsledelsen (ved regionslederen) har tilsynspligt med kredsene. Tilsynspligten omfatter kredsenes faglige og økonomiske forhold, og indebærer ret og pligt til at gribe ind med ansvar over for landsledelsen, når der konstateres forhold, som vil skade Beredskabsforbundet generelt eller kredsens frivillige specifikt. Regionslederens mulighed for at gribe ind, består i at påbyde en kredsledelse at udføre eller undlade at udføre en opgave, ved at regionen udfører opgaven i kredsen, eller ved at kredsleders/vicekreds-leders udpegning ophæves. Ophæves en udpegning, afholdes ved regionslederens foranstaltning ekstraordinært årsmøde i kredsen, hvor ny indstillingsprocedure gennemføres. Ansvar overfor Landsledelsen medfører, at landsledelsen på førstkommende møde skal orienteres (orienteringspunkt på den lukkede dagsorden), men har mulighed for at træffe beslutninger i sagen. Det sker formelt ved, at dagsordenspunktet ændres til et drøftelsespunkt, eller tages op på et senere møde.

84 Afsnit: Side: 3/3 År: 2011 Emne: Regionsledelsens ansvar og beføjelser Regionsledelsens opgaver Efter Beredskabsforbundets vedtægter 2 er Beredskabsforbundets formal: 1. Organisation 2. Information 3. Uddannelse Desuden medvirker Beredskabsforbundet ved løsningen af humanitære opgaver. ad 1. Beredskabsforbundet skal være det foreningsmæssige ståsted for frivillige i redningsberedskabet. Formuleringen indebærer også, at Beredskabsforbundet skal arbejde for et godt beredskab i Danmark. Bestemmelsen er også en begrænsning, idet andre foreninger og institutioner ikke er nævnt og dermed ikke har ret til ydelser fra Beredskabsforbundet. ad 2. Informationen målrettes mod beredskab og forebyggelse. ad 3. Uddannelse er både forebyggelsesuddannelsen og anden uddannelse af de frivillige. Regionsledelsen skal til enhver tid være rede til at påtage sig uddannelse af de frivillige i alle beredskabsrelevante fag. Udgifter afholdes af myndigheden, men Beredskabsforbundet kan forestå uddannelsen. ad Humanitære opgaver Der er ikke begrænsninger i formuleringen. Eksempler på humanitære opgaver er Projekt Østbørn, nødhjælp m.v.

85 Afsnit: Side: 1/3 År: 2011 Emne: Funktionsbeskrivelse for nøglepersoner i regionsledelsen Regionslederen Regionslederen leder regionsledelsens møder, og er ansvarlig overfor landsledelsen i alle regionens forhold, herunder regionens økonomi. Regionslederen er medlem af landsrådet og landsledelsen.. Regionslederen træffer beslutninger, der ikke kan afvente regionsledelsens næste møde, og er i øvrigt ansvarlig for, at regionen og kredsene i regionen løser deres opgaver i overensstemmelse med gældende vedtægt, resultatkontrakt, strategiplan og landsledelsens/præsidiets beslutninger. Regionslederen udpeges for 2 år af landschefen på regionens årsmøde i ulige år, og har pligt til at gennemgå Fagligt Lederkursus, Ledelseskursus 1 og Ledelseskursus 2. Viceregionslederen Antallet af viceregionsledere afhænger af regionens størrelse. I Region Nordjylland er der 1, i Midtjylland 2, i Syddanmark 3, på Sjælland 2 og i region Hovedstaden er udpeget 4, heraf de 2 viceregionsledere på Bornholm, hvoraf den ene er stedfortræder for den anden ved fremmøde i landsledelsen. Alle viceregionsledere er medlem af landsrådet. Alle viceregionsledere er udpeget lige, dvs. uden rangorden. Dog er det ikke alle viceregionsledere der er medlem af landsledelsen. Viceregionsledernes opgaver beskrives i regionernes opgave- og kompetencefordelingsplan. I regionerne Hovedstaden og Syddanmark forestår viceregionslederne som udgangspunkt daglige ledelsesopgaver i et aftalt geografisk område. I regionerne Sjælland og Midtjylland kan en geografisk opdeling anvendes efter behov. Desuden tildeles viceregionslederne normalt ansvaret for koordinering af uddannelse og information som primære opgaver Viceregionslederne udpeges for 2 år af landschefen på regionens årsmøde i lige år, og har pligt til at gennemgå Fagligt Lederkursus, Ledelseskursus 1 og Ledelseskursus 2.

86 Afsnit: Side: 2/3 År: 2011 Emne: Funktionsbeskrivelse for nøglepersoner i regionsledelsen Regionskasserer Regionskassereren fører regionens regnskab, samt forestår udbetaling af aktivitetsbaseret tilskud og informationsmidler(undtaget Region Sjælland) Regionskassereren vejleder kredskasserere i spørgsmål om kredsenes økonomi og regnskabsføring. I regionernes opgave- og kompetencefordelingsplan kan regionskassereren udpeges som den, der på regionens vegne føret tilsyn med kredsenes økonomi. Regionskassereren vælges på regionsårsmødet for en 2-årig periode Regional informations- og hverveassistent (info/hverve-assistent) Den regionale info/hverve-assistent har gennemførelse af information og pressekontakt og gennemførsel af hverveaktiviteter i regionen og i kredsene som sine primære opgaver. Samarbejde med, og opgavemæssige snitflader i forhold til, viceregionsledere og regionsleder beskrives i regionernes opgave- og kompetencefordelingsplan. Info/hverve-assistenten er normalt den person i regionen, der vedligeholder, registrerer og administrerer regionalt udstillingsmateriel. Han bistår og vejleder desuden kredsene i spørgsmål vedr. information og pressekontakt, og han kan i regionernes opgave- og kompetencefordelingsplan tildeles opgaver vedr. administration af og tilsyn med kredsenes brug af informationsmidler. Info/hverve assistenten har som opgave at holde sig ajour med kredsenes status og behov for frivillige, og at medvirke ved hvervekampagner i regionen og i kredsene. Info/hverve-assistenten skal desuden selv tage initiativ til, at den kommunale myndighed tilbydes assistance til hvervning, når behovet skønnes at være til stede. Info/hverve-assistenten kan desuden være redaktør af regionale medlemsblade. Info/hverve-assistenten er medlem af regionsledelsen, evt. som indsuppleret medlem.

87 Afsnit: Side: 3/3 År: 2011 Emne: Funktionsbeskrivelse for nøglepersoner i regionsledelsen Regional uddannelsesassistent Den regionale uddannelsesassistent har gennemførelse af regional uddannelse som primær opgave. Samarbejde med, og opgavemæssige snitflader i forhold til, viceregionsledere og regionsleder beskrives i regionernes opgave- og kompetencefordelingsplan. Opgaven omfatter alle regionale kurser, f.eks. kursus for nye kredsledelsesmedlemmer, økonomikursus og befolkningsuddannelse. Uddannelsesassistenten forventes at planlægge og invitere til uddannelsen, at træffe aftaler med instruktører, at skaffe uddannelsesmateriel og lokaler, og i øvrigt at forestå praktiske forhold vedr. uddannelsen. Uddannelsesassistenten vejleder og bistår efter behov kredsene ved møder og foredrag i kredsene Uddannelsesassistenten kan være medlem af regionsledelsen, evt. som indsuppleret medlem Regional uniformsansvarlig Den regionale uniformsansvarlige forestår administration af uniformer, som Beredskabsforbundet udleverer i regionen og regionens kredse, samt Beredskabsforbundets instruktører i regionens område. Opgaven omfatter alle praktiske og administrative opgaver vedr. bl.a. bestilling, måltagning og udlevering af uniformer. Den regionale uniformsansvarlige er medlem af Landsledelsens uniformsudvalg, og af regionsledelsen, evt. som indsuppleret medlem

88 Afsnit: Side: 1/3 År: 2011 Emne: Kredsledelsens ansvar og beføjelser I Generel beskrivelse Kredsledelsen består jf. Beredskabsforbundets vedtægter, 9A stk. 1 af a. 1 kredsleder udpeget af regionslederen b. 1 eller flere vicekredsledere udpeget af regionslederen c. 1 kasserer, valgt på kredsens årsmøde d. indtil 3 kredsledelsesmedlemmer, valgt på kredsens årsmøde e. indtil 3 kredsledelsesmedlemmer, udpeget af kredslederen f. kredsledelsesmedlemmer indsuppleret af kredsledelsen Kredsleder og vicekredsleder har dels et fælles opgavesæt, dels hver deres opgavesæt, hvori de er hinandens stedfortrædere. Fælles opgaver er bl.a.: - Deltagelse i beredskabskommissionens arbejde - Forestå kontakten til pressen Internt i kredsen skal der udarbejdes en aftale om opgave- og kompetencefordeling mellem kredsledelsens medlemmer. Regionslederen skal godkende denne opgave- og kompetencefordeling, som skal respektere flg. overordnede betragtninger: Der skal være et meget tæt samarbejde mellem kredsleder og vicekredsledere. Alle væsentlige beslutninger skal træffes på et kredsledelsesmøde. Er der ikke tid til at afholde møde, træffes væsentlige beslutninger efter samråd med vicekredslederne. Det betyder, at kredsleder og vicekredsledere vil mødes jævnligt og oftere end ved kredsledelsesmøder. I kredse med flere vicekredsledere vil vicekredslederne i praksis have den daglige kontakt til den gruppe frivillige, som begrunder udpegning af vicekredslederen. Kredslederen er her koordinator mellem vicekredslederne og er kontaktperson til beredskabschef og beredskabsforvaltning. Når der er flere vicekredsledere udpeges en første stedfortræder for kredslederen, en anden stedfortræder osv. Kredslederen har et overordnet ansvar for kredsens interne forhold, herunder så-

89 Afsnit: Side: 2/3 År: 2011 Emne: Kredsledelsens ansvar og beføjelser vel kassererens som vicekredslederens arbejde og opgaver. Kredslederen varetager i øvrigt flg. opgaver i et tæt samarbejde med vicekredslederne: - Indgår aftaler om Beredskabsforbundets opgaver i kredsen - Udarbejder handleplaner/målsætninger - Fører medlemslister. Vicekredslederne har til opgave at varetage: - Daglige forhold vedr. den frivillige gruppering, som har begrundet hans udpegning - Opgaver vedr. intern information (egne medlemmer) Opgaver vedr. medlemmernes uddannelse og kredsens uddannelsesaktiviteter i øvrigt. Kassereren er ansvarlig for, at kredsens regnskab føres i henhold til gældende bestemmelser og for at skabe grundlag for en økonomisk vurdering af kredsens aktiviteter. Kredsledelsen kan i øvrigt henlægge ansvaret for konkrete opgavers udførelse til et kredsledelsesmedlem. Samarbejdet med det kommunale redningsberedskab er grundlæggende for kredsledelsens arbejde. Konflikter mellem et kommunalt redningsberedskab og Beredskabsforbundskredsen vil altid skade og skal undgås. Regionslederen skal underrettes, når konflikten opstår og kan fungere som mægler. II Kredsledelsens opgaver (ledernes områder) Efter Beredskabsforbundets vedtægter, 2, er beredskabsforbundets formål: 1. Organisation 2. Information 3. Uddannelse

90 Afsnit: Side: 3/3 År: 2011 Emne: Kredsledelsens ansvar og beføjelser Desuden medvirker Beredskabsforbundet ved løsningen af humanitære opgaver. ad 1. Beredskabsforbundet skal være det foreningsmæssige ståsted for frivillige i redningsberedskabet. Formuleringen indebærer også, at Beredskabsforbundet skal arbejde for et godt beredskab i Danmark Bestemmelsen er også en begrænsning, idet andre foreninger og institutioner ikke er nævnt og dermed ikke har ret til ydelser fra Beredskabsforbundet. ad 2. Informationen målrettes mod beredskab og forebyggelse. ad 3. Uddannelse er både forebyggelsesuddannelse og uddannelse af de frivillige. Kredsledelsen skal til enhver tid være rede til at påtage sig uddannelse af de frivillige i alle beredskabsrelevante fag. Udgifter afholdes af myndigheden, men Beredskabsforbundet kan forestå uddannelsen. ad humanitære opgaver. Der er ikke indlagt begrænsninger i formuleringen. Eksempler på humanitære opgaver er Projekt Østbørn, nødhjælp m.v. III. Kredsledelsens ansvar og kompetence: Det er kredsledelsens ansvar og kompetence: - at Beredskabsforbundets formål opfyldes i kredsen. - at gældende regler og vedtægter overholdes. - at opgaver, som kredsen har påtaget sig, løses tilfredsstillende. - at etablere et godt samarbejde med det kommunale redningsberedskab. - at regionslederen underrettes, såfremt samarbejdet med det kommunale beredskab ikke fungerer tilfredsstillende.

91 Afsnit: Side: 1/3 Dato: Emne: Funktionsbeskrivelse for kredsleder I Generel beskrivelse Kredslederen er ansvarlig for: A. at Kredsforbundets opgaver løses i et godt samarbejde med beredskabsmyndigheden. B. at Beredskabsforbundets opgaver i kredsen løses inden for rammerne af aftalen med Forsvarsministeriet og den lokale samarbejdsaftale. C. at kredsens medlemmer medvirker til, at de opgaver, som Beredskabsforbundet har resultatkontrakt med Beredskabsstyrelsen om, løses tilfredsstillende. D. at forbundskredsens opgaver løses i overensstemmelse med regionslederens og landsledelsens/præsidiets retningslinier. E. at kredsens interne forhold, herunder organisation, administration, uddannelse og økonomi til enhver tid er i overensstemmelse med gældende retningslinier. II Kredslederens opgaver at sikre et godt samarbejde med vicekredslederne og beredskabsmyndigheden at træffe beslutninger vedr. kredsens arbejde med ansvar over for kredsledelsen at lede og koordinere arbejdet i Beredskabsforbundets kreds, herunder at lede kredsledelsesmøder at være kontaktperson til andre myndigheder i kredsens område, bl.a. politi og forsvar at deltage i beredskabskommissionsmøder, når Beredskabsforbundet har en eller flere pladser i beredskabskommissionen, hvis ikke en anden er udpeget af byrådet at deltage i kredsens møder, herunder kredsledelsesmøder og årsmøder at informere regionslederen om kredsens virke, herunder særlige hændelser

92 Afsnit: Side: 2/3 Dato: Emne: Funktionsbeskrivelse for kredsleder og problemer i kredsen at skrive kredsens årsberetning og sørge for afholdelse af årsmøde og kredsledelsesmøder at tilrettelægge og forestå hvervning af nye frivillige i samarbejde med den myndighed, der ønsker frivillige at skabe interesse i kredsene for hvervning af personel til forbundets egne opgaver at motivere kredsledelse og egne frivillige til at indgå aftaler om nye opgaver og indtægter at holde den lokale kreds underrettet om beslutninger truffet af lands-, regions- og kredsledelsen at føre tilsyn med, at kredsens tilrettelæggelse og gennemførelse af befolkningsuddannelse sker efter gældende bestemmelser at påse, at kredsforbundets midler anvendes i overensstemmelse med gældende bestemmelser at påse, at kredsforbundets uniformerede medlemmer overholder fastsatte bestemmelser at varetage vicekredsledernes opgaver i deres fravær. III Kvalifikationskrav til kredslederen Kredslederen forudsættes at: have en beredskabsfaglig baggrund have kendskab til redningsberedskabets organisation og opgaver have gennemgået og bestået Beredskabsforbundets faglige lederkursus samt lederkurset grundlæggende ledelse have nogen erfaring i organisatoriske, administrative og ledelsesmæssige forhold. IV Organisatoriske forbindelser

93 Afsnit: Side: 3/3 Dato: Emne: Funktionsbeskrivelse for kredsleder A. Nærmeste overordnede: regionslederen viceregionslederne B. Nærmeste underordnede: vicekredslederne C. Fast mødedeltagelse: landsrådsmøder regionsårsmøder kredsårsmøder D. Møderet: alle møder i forbundet inden for egen kreds. Vedtaget af Landsledelsen den 31/3 2006

94 Afsnit: Side: 1/3 Dato: Emne: Funktionsbeskrivelse for vicekredsledere I Generel beskrivelse Vicekredslederne er sammen med kredslederen ansvarlig for: A. at kredsforbundets opgaver løses i et godt samarbejde med beredskabsmyndigheden. B. at Beredskabsforbundets opgaver i kredsen løses inden for rammerne af aftalen med Forsvarsministeriet og den lokale samarbejdsaftale. C. at kredsens medlemmer medvirker til, at de opgaver, som Beredskabsforbundet har resultatkontrakt med Beredskabsstyrelsen om, løses tilfredsstillende. D. at forbundskredsens opgaver løses i overensstemmelse med regionslederens og landsledelsens/præsidiets retningslinier. E. at kredsens interne forhold, herunder organisation, administration, uddannelse og økonomi til enhver tid er i overensstemmelse med gældende retningslinier. I kredse med flere vicekredsledere udpeges en 1. vicekredsleder, en 2. vicekredsleder osv. Første vicekredsleder er kredslederens stedfortræder. Vicekredslederne er i øvrigt stedfortræder for hinanden efter regler fastsat internt i kredsen. II Vicekredsledernes opgaver Det er vicekredslederens opgave: sammen med kredsleder og evt. andre vicekredsledere at sikre et godt samarbejde såvel med beredskabsmyndigheden som internt i Beredskabsforbundet i samarbejde med kredsleder og evt. andre vicekredsledere at træffe beslutninger vedr. kredsens arbejde med ansvar over for kredsledelsen at deltage i kredsens møder, herunder kredsledelsesmøder og årsmøde at være stedfortræder for kredslederen og andre vicekredsledere i deres

95 Afsnit: Side: 2/3 Dato: Emne: Funktionsbeskrivelse for vicekredsledere fravær i henhold til kredsens aftale om opgave- og kompetencefordeling at deltage i Beredskabskommissionen såfremt kredsen har 2 pladser, og der ikke er udpeget en anden repræsentant at varetage opgaver i henhold til kredsens aftale om opgave- og kompetencefordeling, herunder opgaver som stedfortræder og opgaver vedr. information, hvervning, presse og uddannelse at informere kredslederen om alle forhold af væsentlig betydning vedr. vicekredsledernes virke at holde den lokale gruppe af frivillige, som vicekredslederne har selvstændigt ansvar for, underrettet om beslutninger truffet af lands-, regions- og kredsledelsen at opretholde og ajourføre kartotek samt uddannelseskort for kredsens medlemmer at påse, at kredsforbundets uniformerede medlemmer overholder fastsatte bestemmelser, og at kredsledelsesmedlemmerne har den for funktionen fastsatte uddannelse. III Kvalifikationskrav til vicekredslederne Vicekredslederne forudsættes: have en beredskabsfaglig baggrund have kendskab til redningsberedskabets organisation og opgaver have gennemgået og bestået Beredskabsforbundets faglige lederkursus have kendskab til informations- og uddannelsespolitik. IV Organisatoriske forbindelser A. Nærmeste overordnede:

96 Afsnit: Side: 3/3 Dato: Emne: Funktionsbeskrivelse for vicekredsledere kredslederen B. Fast mødedeltagelse: landsrådsmøder regionsårsmøder kredsårsmøder C. Møderet: alle møder i forbundet inden for egen kreds. Vedtaget af landsledelsen den 31/3-2006

97 Afsnit: Side: 1/1 Dato: Emne: Funktionsbeskrivelse for kredskasserer I Generel beskrivelse A. Ansvarlig for at kredsens regnskab føres i henhold til gældende bestemmelser B. Skabe grundlag for en økonomisk vurdering af kredsens aktiviteter. C. Medlem af kredsledelsen II Arbejdsopgaver, ansvar og område A. At føre kredsens regnskab, så kredsens økonomiske situation altid fremgår tydeligt. B. At sørge for, at regnskabet altid stemmer med kredsens beholdninger. C. At sørge for, at kredsen kun udbetaler penge mod tilstrækkelig dokumentation. D. At skabe grundlag for kredsens budgetlægning. E. At skabe grundlag for kredsens ansøgninger om midler udefra. F. At assistere kredsledelsens øvrige medlemmer med økonomiske dispositioner G. At fremlægge regnskab og budget for kredsen på kredsledelsesmøder. III Organisatoriske forbindelser A. Nærmeste overordnede: Kredslederen Regionslederen eller på hans vegne regionskassereren

98 Afsnit: Side: 1/5 År: 2011 Emne: Regions og kreds årsmøder Beredskabsforbundets organisatoriske opbygning har betydning for såvel indhold som gennemførelse af årsmøder i regioner og kredse. Medindflydelse/medbestemmelse Regionens/kredsens medlemmer har, alt efter hvilket emne der behandles, medindflydelse eller medbestemmelse. Ved medindflydelse forstås medlemmernes ret til at deltage i drøftelserne og mulighed for at påvirke beslutningerne ved argumentation. Det kaldes i visse situationer for SAMRÅD. Det er lederen, der drager konklusionerne. Til de emner, hvor medlemmerne har medindflydelse hører: - lederens årsberetning - indstilling af ledere - eventuel Indstilling af indtil 3 medlemmer til regions-/kredsledelsen (finder ikke nødvendigvis sted ved årsmødet) - indkomne forslag til drøftelse under dagsordenens pkt. d. Medbestemmelse har medlemmerne i alle sager, hvor der jf. vedtægterne kan foretages afstemning. Til disse emner hører: - valg af dirigent - godkendelse af regnskab - valg af en repræsentant til forbundets landsråd - valg af kasserer - valg af indtil 3 regions-/kredsledelsesmedlemmer - valg af revisor - valg af revisorsuppleanter) Alle regionens/kredsens medlemmer det vil sige alle frivillige i det statslige og kommunale redningsberedskab, personlige medlemmer og tilsluttede organisationer har lige ret til at øve medindflydelse/medbestemmelse på årsmødet.

99 Afsnit: Side: 2/5 År: 2011 Emne: Regions og kreds årsmøder Typer af årsmøder Der er to typer årsmøder. A. Ordinært (almindeligt). Et sådant holdes en gang årligt jf. vedtægterne. B. Ekstraordinært (ualmindeligt). Afholdes ofte for at tage stilling til et problem som kun årsmødet kan afgøre. Begge typer årsmøder indkaldes og afvikles i henhold til vedtægternes regler herom. Begge har samme juridiske og praktiske betydning for så vidt angår de beslutninger og indstillinger, der træffes under afholdelsen. Ansvar Det er regions-/kredslederens ansvar, at årsmødet afholdes rettidigt og i overensstemmelse med vedtægterne. Vedtægternes bestemmelser om årsmøder kan ikke fraviges. Evt. procedurefejl kan påtales og kræves rettet af foresatte som overværer årsmødet. Gæster Regions-/kredslederen kan invitere gæster som f.eks. samarbejdspartnere og pressen til at overvære årsmødet. Gæster har hverken medindflydelse eller medbestemmelse på årsmødets emner, men kan med dirigentens tilladelse få ordet under dagsordenens pkt. j "Eventuelt", f.eks. hvis borgmesteren ønsker at takke kredsen for samarbejdet i årets løb. Påklædning Forbundets ledere bør være i uniform, andre kan. Regions-/kredslederen kan anmode medlemmerne om at være i uniform, men kan - bortset fra til frivillige, som har kontrakt med Beredskabsforbundet - ikke befale det.

100 Afsnit: Side: 3/5 År: 2011 Emne: Regions og kreds årsmøder Regions- /kredslederens ansvar: Lederen har ansvar for følgende: 1. Indkaldelse Indkaldelse skal ske med det i vedtægterne anførte varsel. Forkert eller for sent varsel kan gøre årsmødet ugyldigt. Indkaldelse skal ske skriftligt, hvilket f.eks. kan ske pr. brev, pr. eller ved notits i medlemsblad. Ved brug af skal regions-/kredslederen sikre sig, at alle medlemmer har , og at indkaldelse udsendes særskilt til dem, der ikke har . Brug af sms beskeder betragtes ikke som skriftlig indkaldelse og opfylder altså ikke vedtægtens bestemmelse. Indkaldelse sker i regions-/kredslederens navn og skal være underskrevet af denne eller stedfortræderen. Indkaldelsen bør indeholde: - årsmødets art (ordinært eller ekstraordinært) - dato og klokkeslæt - sted - dagsorden (hele dagsordenen skal fremgå, eller der kan eventuelt henvises til vedtægterne). - påklædning - såfremt der i forbindelse med årsmødet er tilrettelagt andre aktiviteter f.eks. videoforevisning, foredrag eller lignende, bør dette også fremgå af indkaldelsen, ligesom særlige gæster og eventuelt traktement kan nævnes. 2. Praktiske forhold Lederen har også ansvaret for, at de praktiske forhold er i orden, herunder: - reservation af lokale - opstilling af borde og stole, eventuelt reserverede pladser - papirer

101 Afsnit: Side: 4/5 År: 2011 Emne: Regions og kreds årsmøder - stemmesedler - tavle/overheadprojektor og lignende. 3. Forberedelse Forud for mødet skal lederen: - have forslag til dirigent (husk forhåndstilsagn) - udarbejde årsberetning - have fuldt overblik over medlemmer, der er på valg/udpegning - have forhåndstilkendegivelser fra regions-/kredsledelsesmedlemmer, der er på valg/udpegning, om de modtager genvalg/genudpegning (ingen kan vælges /udpeges mod eget ønske). - have tilsagn fra medlemmer, som regions-/kredsledelsen agter at foreslå til valg eller indstilling, om at disse er villige til at påtage sig hvervet - kontrollere, at det reviderede regnskab er til rådighed i tilstrækkeligt antal eksemplarer (kan eventuelt udsendes med indkaldelsen). - forberede behandling af eventuelt indkomne forslag til drøftelse - invitere landschef/regionsleder og eventuelt andre gæster. 4. Valg af dirigent Dirigenten står for den praktiske afvikling af mødet og har ansvaret for at formalia overholdes. Dirigenten har store beføjelser, og det er derfor vigtigt, at der vælges en person med ansvarsfølelse og konduite. Krav til dirigenten - Kende vedtægterne - om muligt kende de emner, der skal drøftes - indsigt i forbundets anliggender - kende de almindelige foreningsretslige regler - være rimeligt neutral - bør ikke være regions- eller kredsledelsesmedlem

102 Afsnit: Side: 5/5 År: 2011 Emne: Regions og kreds årsmøder Dirigentens beføjelser og opgaver - Styrer drøftelserne - afgør alle procedurespørgsmål - fortolker vedtægter og andre bestemmelser - styrer eventuelle afstemninger - behøver ikke diskutere sine afgørelser eller sætte dem under afstemning - sikre, at der skrives referat over begivenhederne og underskrive referatet.

103 Afsnit: Side: 1/1 År: 2011 Emne: Hvilende kredse Blandt Beredskabsforbundets kredsforbund kan der forekomme kredse, der i en kortere eller længere periode af forskellige grunde ikke udfolder nogen form for aktiviteter. Da det er uhensigtsmæssigt at have disse kredsforbund stående med samme status som de aktive kredsforbund, er der fastsat følgende regler for, hvorledes sådanne kredsforbund gøres hvilende: 1. Afgørelsen af, om et kredsforbund skal gøres hvilende træffes af landsledelsen efter indstilling fra regionsledelsen i den vedkommende region. 2. Den pågældende kredsledelses mandater i landsrådet, betragtes som bortfaldet, hvilket i praksis næsten altid vil være tilfældet i forvejen, da sådanne kredsforbund ikke har udpegede ledere. Såfremt der er udpegede og valgte ledere i kredsen, der søges gjort hvilende, meddeles de pågældende af regionsledelsen, at deres funktion nedlægges efter beslutning i landsledelsen. 3. Kredsforbundets kassebeholdning deponeres ved regionsforbundet, og må alene benyttes til afholdelse af udgifter i forbindelse med en reorganisation af kredsforbundet, jf. dog punkt 5 herunder. 4. Det er det pågældende regionsforbunds pligt i samarbejde med landskontoret at søge et hvilende kredsforbund reorganiseret. 5. En hvilende kreds skal genoprettes inden der er gået 5 år. Er det ikke lykkedes at genoprette kredsen efter 5 år, skal den nedlægges. Mens en kreds er hvilende, skal dens aktiver være deponeret ved regionen. Når den nedlægges, indgår det deponerede beløb fra kredsen i en pulje, der det efterfølgende år udbetales til regionens kredse.

104 Afsnit: Side: 1/3 Dato: Emne: Bestemmelser for fordeling af kreds- og regionstilskud Det årlige tilskudsbeløb til regions- og kredsforbund, der jf. Beredskabsforbundets budget er opdelt på: 1. Regions- og kredsaktiviteter 2. Informations- og hvervekampagner fordeles således: 1. Regionsaktiviteter: Der tildeles forlods hver region et grundtilskud til organisation og møder m.v., som udgør følgende for de enkelte regioner: o Kr til Region Nordjylland o Kr til Region Midtjylland o Kr til Region Syddanmark o Kr til Region Sjælland o Kr til Region Hovedstaden Det resterende beløb til regionsaktiviteter fordeles af landsledelsen på grundlag af indsendte aktivitetsbudgetter. Har en region helt ekstraordinære udgifter inden for et område, der er omfattet af aktiviteten organisation/møder, kan der søges om penge til dette som en særlig aktivitet. Regionens tilskud består således af: Grundtilskud til organisation/møder m.v. (skal ikke ansøges) Befordring vedrørende organisation (skal ansøges) Aktiviteter (skal ansøges). En aktivitet er en opgave, som regionen udfører. Begrænsningen i bredde og antal af opgaver ligger i landsledelsen, når aktivitetstilskuddet skal fordeles. 2. Kredsaktiviteter: Tilskudsbeløbet til kredsaktiviteter beregnes mellem regionerne således: Der tildeles forlods hver kreds et grundtilskud (organisation og møder) på kr % af resterende beløb fordeles efter antal kredse* i regionen, 60 % af resterende beløb fordeles efter antal medlemmer* i regionens område. *opgøres pr. 31. december. Regionsledelsen fordeler kredstilskuddet mellem regionens kredse således: Der tildeles forlods hver kreds et grundtilskud på kr. Det resterende beløb til kredsaktiviteter fordeles af regionsledelsen på grundlag af indsendte aktivitetsbudgetter.

105 Afsnit: Side: 2/3 Dato: Emne: Bestemmelser for fordeling af kreds- og regionstilskud Kredsens tilskud består således af: Grundtilskud til organisation/møder m.v. (skal ikke ansøges) Befordring vedrørende organisation (skal ansøges) Aktiviteter (skal ansøges). En aktivitet er en opgave, som kredsen udfører. Begrænsningen i bredde og antal af opgaver ligger i regionen, når aktivitetstilskuddet skal fordeles. Regionsledelsen kan vælge at tilbageholde en pulje på op til 10% af det beløb, der er til rådighed til kredstilskud. Det tilbageholdte beløb kan kun anvendes til aktiviteter i kredsene, som regionsledelsen godkender. Beløb fra denne pulje, der ikke er anvendt ved årsskiftet, indgår i næste års pulje til kredstilskud. Såfremt regionsledelsen tilbageholder en pulje, kan kredsene løbende ansøge om at få dækket aktiviteter resten af året, indtil det tilbageholdte beløb er anvendt. Hvis regionsledelsen vælger at tilbageholde et beløb jf. ovenfor, skal regionsledelsen fastsætte regler for ansøgning og administration af det tilbageholdte beløb. Reglerne fremsendes til landsledelsen til godkendelse. 3. Indbetaling af ikke forbrugte midler fra forrige år Viser forrige års årsregnskab og indberetning, at der er aktiviteter, der ikke er gennemført som forudsat i budgettet, skal der ske en økonomisk modregning. Beløbet indgår i årets pulje til aktiviteter, og fordeles på ny. 4. Informations- og hvervekampagner: Tilskudsbeløbet til informations- og hvervekampagner i såvel kredse som regioner udbetales til regionerne i forhold til antal kredse i den enkelte region. Bevilling til regionerne sker på grundlag af ansøgninger. Der henvises til "Bestemmelser vedrørende ansøgning om tilskud til informations- og hvervekampagner". (Afsnit ). 5. Udbetaling Regionens/kredsens tilskudsbeløb (årets tilskud med tillæg af ikke forbrugte midler fra det foregående år) udbetales i 2 rater: Første rate udbetales i januar, og dækker grundtilskud ( Organisation og møder ). Anden rate, der dækker bevilgede aktiviteter, udbetales senest 31/5, når kredsenes og regionernes beretning samt godkendte regnskaber er modtaget af henholdsvis regionen og landsledelsen. Udbetaling til kredse fra en evt. tilbageholdt pulje udbetales løbende efter regionens bestemmelse.

106 Afsnit: Side: 3/3 Dato: Emne: Bestemmelser for fordeling af kreds- og regionstilskud Opstår der behov for at udbetale tilskud til en aktivitet inden den ordinære udbetalingsdato, kan regionen, henholdsvis landsledelsen, beslutte at godkende aktiviteten og udbetale et beløb inden aktivitetens afholdelse. Dette skal ske efter skriftlig ansøgning. 6. Kredse, der ikke ønsker tilskud Kredsstilskud til organisation og møder udbetales uden ansøgning. En kreds kan dog på forhånd meddele, at den ikke ønsker tilskud, og får så ikke udbetalt tilskud det år. Det er ikke muligt at få tilskud til organisation og møder i løbet af et påbegyndt år, hvis en kreds har fremsat ønske om ikke at få tilskud (ingen fortrydelsesret). 7. Udbetalingsansvarlig Landskontoret udbetaler tilskud til regionerne. Regionerne udbetaler tilskud til egne kredse.

107 Afsnit: Side: 1/3 Dato: Emne: Bestemmelser vedr. ansøgning om informationsmidler FORMÅL De økonomiske midler, der er reserveret regioner og kredse til informations- og hvervekampagner, må kun anvendes til udgifter, der vedrører information og hvervning. Tilskud af disse midler kan ydes til regioner og kredse efter ansøgning. Kredsens ansøger om Informations- og hvervemidler ved at benytte ansøgningsskema, der findes under Afsnit samt på Beredskabsforbundets interne hjemmeside under blanketter. Ansøgningen skal indeholde følgende oplysninger: Formål med arrangementet Beskrivelse af arrangementet med angivelse af: sted og dato program Budget for arrangementet Relevante oplysninger i øvrigt Ved behandlingen af de enkelte projekter vil normalt kun blive givet tilskud til direkte udgifter til annoncer, produktion af informationsmaterialer og lignende. Tilskud til fortæring m.v. er ikke tilladt. Smagsprøver til publikum er tilladt. Endvidere forudsættes det, at tilskud ikke søges til projekter eller foranstaltninger, hvortil udgifterne normalt skal afholdes af de ordinære tilskud til regions- og kredsaktiviteter. Tilskud til informations- og hvervekampagner skal således indebære en udvidelse af de normale aktiviteter og må ikke give anledning til en forøgelse af kassebeholdningen. Tilskud til projekter, der normalt ligger inden for en kommunes område selv at finansiere, kan ikke forventes. Særligt bemærkes, at det ved hvervekampagner for det kommunale redningsberedskab forudsættes, at kredsen også modtager kommunal støtte. Da formålet med de reserverede midler er en intensivering af informations- og hvervevirksomheden, kan regionsledelsen ikke yde tilskud til anskaffelse af kopimaskiner, køretøjer og lignende. Der skal gøres opmærksom på, at regionen har udstillingsmateriel mv. til udlån i forbindelse med Informations- og hvervekampagner.

108 Afsnit: Side: 2/3 Dato: Emne: Bestemmelser vedr. ansøgning om informationsmidler ADMINISTRATION Tilskudsbeløbet til informations- og hvervekampagner fordeles i overensstemmelse med "Bestemmelser for fordeling af tilskud til regions- og kredsforbund" (Afsnit ). På dette grundlag udbetaler landskontoret puljebeløbet til den enkelte region. Puljebeløbet tillægges moms. ANSØGNINGSPROCEDURE Ansøgninger fra kredsen skal underskrives af kredslederen. Ansøgninger skal være regionen i hænde senest 4 uger før arrangementet ønskes afviklet. Et arrangement må ikke iværksættes før bevilling foreligger. Regionen kan godkende ansøgningen helt eller delvist og udbetaler det bevilgede beløb til kredsen. Regionsledelsen beslutter selv, om de vil bruge penge til regionale informations- og/eller hvervekampagner. RAPPORT/AFREGNING Når kredsen har gennemført den eller de aktiviteter, hvortil der er ansøgt og bevilget tilskud, skal kredsen senest 4 uger efter afslutningen af aktiviteten fremsende en rapport over forløbet, resultatet af arrangementet samt regnskab til regionen. Såfremt der er uforbrugte midler (over kr. 100,00) returneres disse ligeledes til regionen. Rapporten underskrives af kredslederen og skal vedlægges kopi af anvendte annoncer, pressemeddelelser o.l., samt et eksemplar af anvendte foldere/brochurer og informationsblade m.v. Rapporten udfærdiges på et særligt skema, der fremgår af Afsnit samt på Beredskabsforbundets interne hjemmeside under blanketter. KREDSENS REGNSKAB Tilskud, der er modtaget fra bevillingen til informations- og hvervekampagner, skal optages i kredsens regnskab på konto 4 med eventuelle underkonti. Tilskud fra regionen indtægtsføres og arrangementets omkostninger udgiftsføres.

109 Afsnit: Side: 3/3 Dato: Emne: Bestemmelser vedr. ansøgning om informationsmidler REGIONENS REGNSKAB Regionen indtægtsfører puljebeløbet på konto 50. På samme konto udgiftsføres kredsenes tilskud i takt med udbetaling. Regionen kontrollerer kredsens indsendte regnskab og sørger for inddrivelse af evt. overskydende midler (over kr. 100,00). Forbruget af Informations- og hvervemidlerne må ikke overskride det samlede beløb, der er til rådighed for regionen. Regionsledelsen er ansvarlig for, at de tildelte midler anvendes i overensstemmelse med bestemmelserne. Regionskassereren udarbejder regnskab vedrørende Informations- og hvervemidlerne til hvert regionsledelsesmøde, således regionsledelsen til enhver tid kender status for forbruget. Da Informations- og hvervetilskuddet ved udbetalingen fra landskontoret er tillagt moms, kan der ikke indsendes fakturaer vedrørende Informations- og hvervemidler til landskontoret for fradrag af moms, da momsrefusionen finder sted i forbindelse med landskontorets udbetaling. Informations- og hvervetilskuddet samt de udbetalte beløb skal fremgå af regionens årsregnskab på konto 50. Eventuelle uforbrugte midler på kr og derover modregnes i landskontorets udbetaling af informations-og hvervetilskud for næste år. Informations- og hvervetilskud under kr overføres i regionen til anvendelse til information og hvervning i det følgende regnskabsår. Herudover skal regionen udarbejde et særskilt regnskab for Informations- og hvervemidlerne. Dette regnskab vedlægges årsregnskabet og indsendes samlet til landskontoret jf. Afsnit Regionernes regnskab vedr. information og hvervning forelægges landsledelsen til godkendelse. Regnskabet vedr. Informations- og hvervemidler kan eksempelvis udfærdiges således: Region XX Tildelte informations- og hvervemidler kr ,00 Kreds AA, Torvedag kr ,00 Kreds BB, Hvervearrangement, X-købing kr ,00 Kreds CC, Åbent hus, brandstationen Y-købing kr ,00 Region XX, Udstillingstelt kr ,00 kr ,00 Uforbrugte midler kr ,00 I dette tilfælde skal regionen overføre kr ,00 til efterfølgende regnskabsår. Informations- og hvervetilskuddet kan ikke anvendes til indkøb af kopimaskiner og lignende.

110 Afsnit: Side: 1/2 Dato: Emne: Rapportskema, informationsmidler Rapport vedrørende arrangement hvortil der er modtaget midler fra puljen til information og hvervning. Beredskabsforbundet Region: Kreds: Arrangementet: Formål - kort beskrevet: Sted: Periode: Antal besøgende (Anslået skal udfyldes): Forbrug af frivillige: Forbrug af timer i alt: Bevilget tilskud fra INFO-/hvervepuljen, kr.: Regnskab for anvendelse af det bevilgede tilskud: Annoncering : Kr. Brochurer/plakater : Kr. Radio/TV spots : Kr. Forplejning : Kr. Standleje : Kr. Øvrige udgifter : Kr. I alt : Kr. =========== Øvrige bemærkninger vedrørende arrangementet:

111 Afsnit: Side: 2/2 Dato: Emne: Rapportskema, informationsmidler Anvendte midler: Annoncer - hvor og hvor mange. Kopier vedlægges. Lokalradio/-TV - i hvilket medie: Udstilling - beskrivelse af standen, eventuelt med tegning: Andet: Nye frivillige: Antal hvervede i forbindelse med arrangementet: Underskrift: den 20 Regionsleder/kredsleder

112 Afsnit: Side: 1/1 Dato: Emne: Ansøgningsskema Informations- og hvervemidler Ansøgning om Informations- og hvervemidler Kreds: søger herved om kr. til arrangement, den Sted Budget for arrangementet Annoncering Brochurer/plakater Radio/TV-spots Forplejning til besøgende (ikke frivillige) Standleje Effekter til uddeling Øvrige udgifter: I alt Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Kr. Beskrivelse af arrangementet: Formål med arrangementet: Dato og underskrift Dette skema skal indsendes til regionslederen senest 4 uger før afholdelse af arrangementet.

113 Afsnit: Side: 1/1 Dato: Emne: Ansøgning om kreds- og regionstilskud, regler Fordeling af tilskudsbeløb til kredse/regioner sker på grundlag af ansøgningsskema (Afsnit ), der udfyldes således: Organisation/møder = grundbeløb, der dækker administration, årsmøder, regions- og kredsmøder, kontingenter mv. Befordring = beløb, der dækker regionens/kredsens befordringsudgifter i.f.m. mødeaktivitet og repræsentation. Aktiviteter = beløb, der dækker regionens/kredsens aktiviteter (ikke års- regions- og kredsledelsesmøder) incl. befordring vedrørende aktiviteten og hvor kolonnen Beskrivelse skal indeholde flg. oplysninger: 1. Fyldestgørende beskrivelse af aktivitetens indhold samt navn på aktiviteten. 2. Tid og sted for aktiviteten 3. Baggrunden for, at aktiviteten ønskes gennemført, og en beskrivelse af det resultat, der ønskes opnået ved at gennemføre aktiviteten. Landsledelsen/regionsledelsen kan kræve budget for den enkelte aktivitet efter behov. NB! Regionernes/kredsenes ansøgning om tilskud skal ikke omfatte tilskud til informations- og hvervekampagner. Midler til Informations- og hvervearrangementer søges jf. afsnit og Tilskud til organisation og møder udbetales uden ansøgning. Nedenstående gælder for tilskud til aktiviteter. Regioner Ansøgningsskema fremsendes i udfyldt stand til landsledelsen, således at fordeling kan finde sted på landsledelsesmødet i april. Kredse Ansøgningsskema fremsendes i udfyldt stand til regionen snarest muligt efter årsmødet, og senest den 1. marts. Inden udgangen af marts foretager regionsledelsen fordeling af tilskud, og meddeler skriftligt kredsene tilskuddets størrelse for året. På grundlag af landsledelsens beslutning om budget for det kommende finansår, fordeles tilskud til kredse jf. Afsnit 6.0.0, stk. 2, og beløbet overføres til den pågældende region primo januar. Tilskud til aktiviteter kan ikke udbetales, før kredsens årsberetning og godkendte regnskab er modtaget af regionen.

114 Afsnit: Side: 1/1 Dato: Emne: Ansøgning om kreds- og regionstilskud, blanket Nedenstående ansøgningsskema skal anvendes i forbindelse med ansøgning om tilskud. Ansøgt af region/kreds finansåret Bank Reg.nr. Konto Aktivitet Beløb Beskrivelse Organisation/møder Befordring Aktivitet 1 (Navngives af regionen/kredsen) Aktivitet 2 (Navngives af regionen/kredsen) Aktivitet 3 (Navngives af regionen/kredsen) Aktivitet 4 (Navngives af regionen/kredsen) Aktivitet 5 (Navngives af regionen/kredsen) Aktivitet 6 (Navngives af regionen/kredsen) Samlet beløb Kolonnen Beskrivelse skal indeholde flg. oplysninger: 1. Fyldestgørende beskrivelse af aktivitetens indhold 2. Tid og sted for aktiviteten 3. Baggrunden for, at aktiviteten ønskes gennemført, og en beskrivelse af det resultat, der ønskes opnået ved at gennemføre aktiviteten. Landsledelsen/regionsledelsen kan kræve budget for den enkelte aktivitet oplyst efter behov.

115 Afsnit: Side: 1/2 Dato: Emne: Budgetteret information og hvervning, blanket Kreds Finansår Kredsen har planlagt at afholde følgende arrangementer i ovennævnte år. Forud for afholdelse af hvert enkelt arrangement vil der blive søgt om tilskud fra den særlige pulje til information og hvervning jf. afsnit Info/hvervearrangement Arrangement 1 Beløb Beskrivelse Arrangement 2 Arrangement 3 Arrangement 4 Samlet beløb Kolonnen Beskrivelse skal indeholde flg. oplysninger: 1. Beskrivelse af informations- og hvervearrangementet 2. Tid og sted for arrangementet 3. Formål med arrangementet.

116 Afsnit: Side: 2/2 Dato: Emne: Budgetteret information og hvervning, blanket Kredsen er opmærksom på de særlige bestemmelser (organisationshåndbogens afsnit 6.1.0) vedrørende ansøgning om tilskud til omhandlede arrangementer. En af flere betingelse for at modtage tilskud er, at kredsen for hvert af de planlagte arrangementer udarbejder en specificeret ansøgning. Ansøgningen skal sendes til regionen snarest og senest 4 uger før hvert arrangement. Jeg er opmærksom på, at tilskud er betinget af, at ovennævnte regler overholdes., den / 20. kredsleder

117 Afsnit: BEREDSKABSFORBUNDET Side: 1/2 Dato: Emne: Handleplan for kredse Vejledning Baggrund for handleplanen I forbindelse med den strategiske handlingsplan er det besluttet, at landsledelsen udarbejder et koncept til opsætning af handleplaner med afrapportering for Beredskabsforbundets kredse. Konceptet skal omfatte de frivilliges arbejde i beredskabskommissionen, de opgaver der gives aktivitetsbaseret tilskud til og opgaver, som kredsen løser for en kommune. Formålet er at synliggøre de frivilliges indsats i Beredskabsforbundets regi både lokalt, men også på landsplan. Vejledning til handleplanen Da handleplanen er meget fokuseret omkring jeres aktiviteter, vil det gøre det lettere for jer, hvis I udfylder handleplanen samtidig med, at I søger regionerne om penge til aktiviteter. Det betyder derfor også, at handleplanen skal indsendes sammen med jeres aktivitetsskema til jeres region. Handleplanen er en plan, som udvikler sig gennem året, og som sådan skal den løbende ajourføres. Se eksempel på handleplan på Beredskabsforbundets hjemmeside under Blanketter, her findes ligeledes blank handleplan. I skal aflevere handleplanen samtidig med, at I søger om det aktivitetsbaserede tilskud til jeres regionsleder. Vejledning til de enkelte kolonner på skemaet: Aktivitetsnr: Henføres til jeres aktivitet på aktivitetsskemaet, således at nr. er det samme som på jeres aktivitetsskema. Dato: Den dato aktiviteten skal afholdes. Hvis det strækker sig over en periode, er det den, der skal skrives i datofeltet. Det er også i datofeltet, at I skal skrive de datoer, hvor der er deadline på delmålene. Aktivitet: Her bliver overskriften fra jeres aktivitetsskema overført, således at det kan aflæses, hvad aktiviteten er.

118 Afsnit: BEREDSKABSFORBUNDET Side: 2/2 Dato: Emne: Handleplan for kredse Vejledning Mål: Det er det endelig mål på aktiviteten, det mål I skal nå frem til. Metode/delmål: Er hvordan I gør arbejdet, hvordan I når målet. Det vil sige en tidsplan for delmålene undervejs i det arbejde, der er med at afholde aktiviteten. Se eksemplet. Aktører: Det er de personer, som I involverer i aktiviteten. Det kan være en arbejdsgruppe eller personer med navns nævnelse, som er dem, der udfører aktiviteten, dem der laver arbejdet for at få aktiviteten til at køre. Ansvarlig: Det er den arbejdsgruppe eller den person, som har ansvaret for aktiviteten. I sidste ende vil det dog være kredslederen, der skal have det overordnede ansvar, men det er også vigtigt, at I som kredsledere uddelegerer opgaverne og giver ansvaret med ud. Mål opfyldt/delvist opfyldt: Det her er en kontrol af, at I når aktiviteten, og hvis ikke så hvorfor. Succesraten kan opgøres på mange måder, simpel opgørelse i procent eller som i eksemplet meget simpelt nemlig: Opfyldt, Delvis opfyldt og Ikke opfyldt.

119 Afsnit: Side: 1/7 Dato: Emne: Regnskabsbestemmelser A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER 1. Økonomi/Regioner Regionernes økonomi hviler på tilskud fra Beredskabsforbundet, andre tilskud samt kontingenter, såvel fra personlige medlemmer som fra organisationer, virksomheder og institutioner. Regionslederens økonomiske dispositionsret på vegne af Beredskabsforbundet Det generelle ansvar Regionslederen er ansvarlig for regionens overholdelse af økonomiske forpligtelser. Regionslederens ansvar er overordnet i forhold til regionskassereren, som er ansvarlig for, at regnskabet føres efter gældende regler. Kun regionslederen kan indgå aftaler, der forpligter regionen økonomisk. Dette er ikke til hinder for, at regionslederen træffer aftaler om uddelegering, f.eks. ved at andre en regionslederen har et dispositionsbeløb at råde over. Begrænsninger i dispositionsretten Regionslederen kan ikke indgå økonomiske aftaler, der: 1. omfatter et beløb, som er større end regionens beholdning (regionen må på intet tidspunkt have en gæld, der er større end regionens beholdninger), og/eller 2. rækker ud over regnskabsåret. Som beholdning betragtes regionens samlede beholdninger med fradrag af deponerede beløb af enhver art, f.eks. fra hvilende kredse eller øremærkede beløb. Udvidelse af dispositionsretten Såfremt en regionsleder, på Beredskabsforbundets vegne, ønsker at påtage sig en økonomisk forpligtigelse, der er større end regionens beholdninger eller rækker ud over regnskabsåret, skal landsledelsen acceptere forpligtelsen. En sådan forpligtelse skal være skriftlig, og den skal underskrives af både regionsleder og Beredskabsforbundets direktør. Såfremt regionen ikke ser sig i stand til at opfylde en økonomisk forpligtelse, som landsledelsen har accepteret, overtages forpligtelsen af landsforbundet. Regionslederen har ansvaret for, at de til regionens rådighed værende midler alene anvendes til opfyldelse af forbundets formål. Midlerne administreres i overensstemmelse med de til enhver tid gældende vedtægter, bestemmelser og retningslinier i øvrigt og indenfor stramme økonomiske rammer.

120 Afsnit: Side: 2/7 Dato: Emne: Regnskabsbestemmelser 2. Økonomi/Kredse Kredsenes økonomi hviler på tilskud fra Beredskabsforbundet, tilskud fra kommuner, andre tilskud samt kontingenter, såvel fra personlige medlemmer som fra organisationer, virksomheder og institutioner. Kredslederens økonomiske dispositionsret på vegne af Beredskabsforbundet Det generelle ansvar Kredslederen er ansvarlig for kredsens overholdelse af økonomiske forpligtelser og at de økonomiske midler alene anvendes til opfyldelse af forbundets formål. Kredslederens ansvar er overordnet i forhold til kredskassereren, som er ansvarlig for, at regnskabet føres efter gældende regler. Kun kredslederen kan indgå aftaler, der forpligter kredsen økonomisk. Dette er ikke til hinder for, at kredslederen træffer aftaler om uddelegering, f.eks. ved at andre end kredslederen har et dispositionsbeløb at råde over. Begrænsninger i dispositionsretten Kredslederen kan ikke indgå økonomiske aftaler, der: 1. omfatter et beløb, som er større end kredsens beholdning (kredsen må på intet tidspunkt have en gæld, der er større end kredsens beholdninger) og /eller 2. rækker ud over regnskabsåret. Udvidelse af dispositionsretten Såfremt en kredsleder, på Beredskabsforbundets vegne, ønsker at påtage sig en økonomisk forpligtelse, der er større end kredsens beholdninger eller rækker ud over regnskabsåret, skal regionslederen acceptere forpligtelsen. En sådan forpligtelse skal være skriftlig, og den skal underskrives både af kredsleder og regionsleder. Såfremt kredsen efterfølgende ikke ser sig i stand til at opfylde en økonomisk forpligtelse, som regionslederen har accepteret, overtages forpligtelsen af regionen. 3. Tilskud til regioner Landsledelsen fordeler tilskud til regionen i henhold til afsnit og afsnit Tilskud til kredse Regionsledelsen fordeler tilskud til kredsen i henhold til afsnit og afsnit

121 Afsnit: Side: 3/7 Dato: Emne: Regnskabsbestemmelser 5. Kasserer På årsmødet vælges en kasserer, der ikke samtidig må være regionsleder eller viceregionsleder for regionernes vedkommende og for kredse må kassereren ikke samtidig være kredsleder eller vicekredsleder. Kassereren varetager under ansvar over for regions-/kredslederen føringen af regionens/kredsens regnskab. 6. Revisorer På årsmødet vælges endvidere to revisorer til revision af det løbende års regnskab. 7. EDB regnskabsprogrammer Anvendes ebd-regnskabsprogram skal Beredskabsforbundets regnskabsbestemmeler og konteringsbestemmelser danne grundlag for programmet. Årsregnskab skal udarbejdet som anvist. B. REGNSKABSFØRING 1. Kassebogføring 1.1. Kassebog Ved hvert regionsforbund føres en kassebog. Kassebogen indeholder følgende kolonner til optagelse af oplysninger om hvert enkelt bilag: Dato Bilag Tekst Kontonummer Kassekonto med debet- og kreditkolonne Bankkonto med debet- og kreditkolonne Øverst på hver enkelt side påføres regionens/kredsens stempel, år samt sidenummer. Alle indførelser i kassebogen foretages med (blæk/kuglepen) med tydelig skrift. Rettelser foretages ved overstregning, således at det rettede kan læses. Det nye tal skrives ovenover det rettede Dato Dato i kassebogen føres med angivelse af dag/måned for udgifter/indtægter.

122 Afsnit: Side: 4/7 Dato: Emne: Regnskabsbestemmelser 1.3. Bilag Posteringer i kassebogen sker på grundlag af originale grundbilag. Bilag skal være stilet til regionen/kredsen og dokumenteret ved gyldig kvittering. Såfremt betaling er sket med check, skal bilag påføres oplysning om check-nummer. I kassebogen optages alle indtægter og udgifter i den rækkefølge, kassereren modtager bilag og/eller udbetaler beløb. I videst muligt omfang optages bilag i datoorden. I henhold til statens regnskabsregler skal kontering ske efter bruttokonteringsprincippet, d.v.s. indtægter og udgifter vedrørende samme arrangement må ikke modregnes og bogføres, men skal konteres hver for sig. Alle bilag skal (udover den ovenfor nævnte kvittering) underskrives således: 1. Af kassereren, som med sin underskrift bekræfter, at bilaget er efterregnet og at udgiften/indtægten er afholdt/oppebåret i overensstemmelse med gældende regnskabsbestemmelse. 2. Af regions/kredslederen, som med sin underskrift godkender udgiftens afholdelse/indtægtens oppebærelse. Principielt skal bilag godkendes før betaling. Medmindre der er tale om unormale udgifter eller ekstraordinært store beløb, er det dog tilstrækkeligt, at bilag underskrives hver 3. måned, f.eks. i forbindelse med regionsledelsesmøder Tekst I tekstkolonnen gives den kortest mulige forklaring om vedkommende bilag - dog anføres så vidt muligt person - eller firmanavn samt ydelsens eller leverancens art og eventuelt tidsperiode for sidstnævnte Kontonummer Ved kontering anvendes de i den udsendte kontoplan (Afsnit ) anførte kontonumre 1.6. Beløb I beløbskolonnerne føres indtægter i debetsiderne og udgifter i kreditsiderne for henholdsvis kasse- og bankkonto. Indbyrdes overførsler mellem de to beholdningskonti optages i kassebogen med fornøden tekst og uden kontoangivelse.

123 Afsnit: Side: 5/7 Dato: Emne: Regnskabsbestemmelser 1.7. Afslutning Kassebogføringen for et regnskabsår afsluttes med udregning og indføring på de enkelte beholdningskonti af saldiene til næste år, hvorefter debet- og kreditkolonnerne sammentælles til balancer. I det nye års kassebog optages beholdningskontienes saldi fra forrige år. Forrige års kreditsaldi optages i debet, og en eventuel debetsaldo optages i kredit. 2. Kontooversigt 2.1. Føring af kontooversigt Med det formål at opdele indtægter og udgifter på de respektive regnskabskonti foretages der sideløbende med bogføringen og på grundlag af posteringerne i kassebogen en samlekontering af de i denne indførte posteringer. Den løbende samlekontering foretages på formularen "Kontooversigt". I kontooversigten, der indeholder rubrikker for bilagsnummer samt debet- og kreditkolonner, anlægges efter behov afsnit for hver enkelt regnskabskonto. I bilagsrubrikken indføres det i kassebogen opførte bilagsnummer. I kontooversigtens beløbskolonner indføres kassebogens debetposteringer i kreditsiden og kassebogens kreditposteringer i debetsiden Afslutning af kontooversigt Kontooversigten afsluttes med sammentælling af samtlige konti, der overføres til årsregnskabet.

124 Afsnit: Side: 6/7 Dato: Emne: Regnskabsbestemmelser 3. Årsregnskab 3.1. Udarbejdelse På grundlag af den afsluttede kontooversigt udfærdiger regionen/kredsen et årsregnskab, der er en regnskabsmæssig opstilling vedrørende årets saldi på de enkelte konti i regionens/kredsens bogføring. Årsregnskabet udarbejdes og afsluttes i overensstemmelse med den angivne tekst. Årsregnskabet er den økonomiske afrapportering, der oplyser hvilke beløb, der er anvendt til de forskellige aktiviteter. Årsregnskabet skal suppleres med en årsberetning, der beskriver: Om aktiviteten er gennemført En beskrivelse af den gennemførte aktivitet Beskrivelse af det resultat, der er opnået ved at gennemføre aktiviteten. En aktivitet kan ændres/erstattes af en anden aktivitet efter forudgående godkendelse af landsledelsen/regionsledelsen. Regionen/kredsen redegør for ændringen i årsberetningen Underskrifter og indsendelse Årsregnskabet - der underskrives henholdsvis af regionslederen og regionskassereren, kredslederen og kredskassereren samt revisorer - udarbejdes i 2 eksemplarer. Det ene eksemplar indsendes sammen med årsberetningen til landskontoret for regionernes vedkommende og til regionen for kredsenes vedkommende, medens det andet eksemplar opbevares ved regionen/kredsen i 5 år.

125 Afsnit: Side: 7/7 Dato: Emne: Regnskabsbestemmelser 4. Inventar m.v Føring af inventarfortegnelse Regioner og kredse skal føre en specificeret fortegnelse over beholdningen af inventar m.v. Til inventar henregnes f.eks. kontormateriel, udstillingsmateriel, ITmateriel og undervisningsmateriel. Inventar med en anskaffelsesværdi på under kr skal ikke opføres på listen. Der foretages ikke regnskabsmæssig afskrivning. Inventar opføres på inventarfortegnelsen så længe det er brugbart. For så vidt angår udstillingsmateriel skal regionerne sørge for opdatering af hjemmesiden, jf. afsnit Fortegnelsen skal indeholde følgende kolonner: Antal Betegnelse Mærke Anskaffelsesår Pris Placering Inventarlisten er indeholdt i årlig indberetning fra regioner og kredse. 5. Udlevering af bestemmelser Det påhviler regionslederen/kredslederen at foranledige "Afsnit 6, Økonomi/Regnskab" i organisationshåndbogen udleveret til regionens/kredsens kasserer og revisorer, såfremt pågældende ikke har adgang til Beredskabsforbundets hjemmeside.

126 Afsnit: Side: 1/2 Dato: Emne: Konteringsbestemmelser Nærværende kontoplan og konteringsbestemmelser er gældende med virkning fra Opmærksomheden henledes på, at denne kontoplan skal betragtes som en rammekontoplan, d.v.s. at regioner/kredse kan anvende flere konti og uddybende konti efter behov og ønske. En eventuel anvendelse af flere konti og/eller underopdeling kun er til internt brug, en sådan specifikation skal ikke medtages på den årlige regnskabsoversigt, idet der her skal foretages opsummering i overensstemmelse med efterfølgende kontoplan. Efter regnskabsårets afslutning skal den i året anvendte kontoplan vedlægges regnskabet. DRIFTSKONTI 1. Organisation/møder På denne konto posteres alle udgifter/indtægter i forbindelse med landsrådsmøder, regionsårsmøder, regionsledelsesmøder, kredsårsmøder, kredsledelsesmøder samt øvrige møder dog ikke befordring. Endvidere anvendes denne konto til udgifts- indtægtsføring af beløb vedrørende kontingenter (f.eks. medlemskab af Barakkens Venner), administration, f.eks. kontorhold, porto, gaver, udstillingsmateriel og andet inventar. 2. Befordring Kontoen benyttes i forbindelse med bogføring af beløb vedrørende befordring til f.eks. regionsårsmøder, regionsledelsesmøder, kredsårsmøder, kredsledelsesmøder samt øvrige møder, herunder interne arbejdsgrupper mv. 3. Andet Skulle der være beløb, som ikke dækkes af ovennævnte konti, f.eks. tilskud fra kommune, bruges denne konto. 4. Informations- og hvervekampagner På kontoen posteres indtægter/udgifter i forbindelse med informations- og hvervekampagner. Vedrørende ansøgning af disse midler se afsnit Det kan anbefales, at der oprettes underkonti f.eks. 4.1 og 4.2 o.s.v. for hvert enkelt arrangement. 5. Administrationsrefusion vedrørende befolknings- og virksomhedskurser Anvendes til posteringer af administrationsrefusion

127 Afsnit: Side: 2/2 Dato: Emne: Konteringsbestemmelser For nedenstående gælder, at ansøgningen påføres et navn for aktiviteten. Dette navn indskrives samtidig i regionens/kredsens kontoplan. 6. Aktivitet (Regionen/kredsen fastsætter navn på aktiviteten) Kontoen anvendes til indtægter og udgifter til den ansøgte aktivitet 7. Aktivitet (Regionen/kredsen fastsætter navn på aktiviteten) Kontoen anvendes til indtægter og udgifter til den ansøgte aktivitet 8. Aktivitet (Regionen/kredsen fastsætter navn på aktiviteten) Kontoen anvendes til indtægter og udgifter til den ansøgte aktivitet 9. Aktivitet (Regionen/kredsen fastsætter navn på aktiviteten) Kontoen anvendes til indtægter og udgifter til den ansøgte aktivitet Fortsættes efter behov. 50. Informations- og hvervetilskud (anvendes kun af regionen) Kontoen anvendes udelukkende af regionen til indtægts- og udgiftsføring af regionens tildelte Informations- og hvervepulje. BALANCEKONTI 90. Kasse Kontoen anvendes til registrering af kassebeholdning. 91. Bank Kontoen anvendes til registrering af bankbeholdning 93. Tilgodehavende beløb Kontoen anvendes til registrering af regionens/kredsens eventuelle tilgodehavender, f.eks. ved salg på kredit. 94. Skyldige beløb (gæld) Kontoen anvendes til registrering af regionens/kredsens eventuelle gæld Ej udnyttet regions/kredstilskud forrige år Kontoen benyttet udelukkende til bogføring af modregnet tilskud fra forrige år, hvilket fremgår af tilskudsbrev. Saldoen på kontoen overføres til årsregnskabet under særlig rubrik under indtægter og udgifter Ej udnyttede informations/hvervemidler forrige år (anvendes kun af regionen) Kontoen benyttet udelukkende til bogføring af ej forbrugte tilskud. Saldoen på kontoen overføres til årsregnskabet under særlig rubrik under indtægter og udgifter.

128 Afsnit: BEREDSKABSFORBUNDET Side: 1/2 Dato: Emne: Regnskabsbestemmelser Projekt Østbørn A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER Generelt Der må ikke anvendes dele af det beløb, der er ydet til Beredskabsforbundet i statstilskud. Det gælder såvel tilskud til Landskontoret som til regioner og kredse. Det er i øvrigt op til den udpegede projektledelse og lejrledelserne at anvende midlerne forsvarligt og under hensyntagen til en bidragsyders eventuelle ønske om bidragets anvendelse. Beløb der indbetales til Projekt Østbørn til brug for alle lejre, indgår i en central pulje. Den centrale pulje administreres af projektledelsen som ligeledes fordeler midler til lejrene. Regnskabsmæssigt administreres den centrale pulje af kassereren i projektledelsen. Når en lejrs regnskab er afsluttet og revideret, afleveres det til Regionslederen og Landsprojektkoordinatoren til videre formidling. Lejrens overskud opbevares på lejrens bankkonto. Beløbet anvendes til næste års lejr. Afholdes der ikke en lejr året efter, deponeres beløbet hos den centrale pulje. Såfremt lejren på andet år ikke planlægges afviklet, skal samtlige aktiver overføres til den centrale pulje. Regionslederen i den pågældende region er ansvarlig for sikring af den nedlagte lejrs øvrige aktiver. B. REGNSKABSFØRING 1. Kassebogføring 1.1. Kassebog manuel eller elektronisk Ved hver lejr føres en kassebog. Kassebogen indeholder følgende kolonner til optagelse af oplysninger om hvert enkelt bilag: Dato Bilags nummer Tekst Kassekonto med debet- og kreditkolonne Bankkonto med debet- og kreditkolonne Girokonto med debet- og kreditkolonne

129 Afsnit: BEREDSKABSFORBUNDET Side: 2/2 Dato: Emne: Konteringsbestemmelser Øverst på hver enkelt side påføres Projektets/lejrens stempel (lejrnavn), år samt sidenummer. Alle indførelser i kassebogen foretages med tydelig skrift. Der anvendes blæk/kuglepen. Rettelser foretages ved overstregning, således at det rettede kan læses. Det nye tal skrives ovenover det rettede. Kassebogsblanketten fra Organisationshåndbogens afsnit kan eventuelt anvendes.

130 Afsnit: Side: 1/1 Dato: Emne: Kontraktforhold, regler Kontrakt Alle udpegede chefer, ledere og viceledere skal som hovedregel indgå kontrakt med Beredskabsforbundet. Kontrakterne indgås med nærmeste foresatte forbundsmyndighed, hvilket betyder, at Kredsleder og vicekredsleder tegner kontrakt med regionen. Kontrakten underskrives af den pågældende og af regionslederen eller dennes stedfortræder. Regionsledere og viceregionsledere tegner kontrakt med landsforbundet. Kontrakten underskrives af den pågældende og af landschefen eller dennes stedfortræder. Landschef og vicelandschef tegner ligeledes kontrakt med landsforbundet. Kontrakten underskrives af den pågældende og af præsidenten. Frivillige, der er udpeget som medlemmer af regions- eller kredsledelser eller som på anden måde er mobiliseringspligtige i forbundet, tegner kontrakt med den foresatte beredskabsmyndighed efter samme regler. Kontraktformularen kan rekvireres på landskontoret. Det er den enkelte forbunds-myndigheds ansvar, at der indgås kontrakt med eget personel.

131 1BEREDSKABSFORBUNDE T Afsnit: Side: 1/7 Dato: Emne: Kontraktformular Kontrakt om frivillig tjeneste i Redningsberedskabet

132 2BEREDSKABSFORBUNDE T Afsnit: Side: 2/7 Dato: Emne: Kontraktformular Mellem undertegnede (fulde navn) og Kreds/region er dags dato indgået følgende kontrakt om frivillig tjeneste i Beredskabsforbundet: Jeg indgår som frivillig i kredsen/regionen og påtager mig ved uddannelse, øvelser og fredstidskatastrofer at forrette tjeneste på nedenstående betingelser: A. Uddannelse og øvelser 1. Jeg forpligter mig til uden for normal arbejdstid at gennemgå den for mit virke nødvendige uddannelse og øvelser. B. Fredstidsopgaver 1. Jeg er indforstået med at kunne blive indkaldt ved en fredstidskatastrofe og eventuelt at indgå som personelreserve ved store assistancer i det daglige beredskab. 2. Jeg er indforstået med at kunne blive indkaldt til deltagelse ved informationsog oplysningsarrangementer samt øvrige aktiviteter i Beredskabsforbundet.

133 3BEREDSKABSFORBUNDE T Afsnit: Side: 3/7 Dato: Emne: Kontraktformular 3. Jeg søger at opnå min til enhver tid værende arbejdsgivers tilladelse til at kunne opfylde min fredstidskatastrofeforpligtelse. 4. Ved indkaldelse til fredstidskatastrofeberedskabet (jf. punkt B 1) får jeg refusion af befordringsudgifter efter regler, der gælder for statens tjenestemænd (sats B), fri forplejning samt godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter vedlagte regler fastsat af Beredskabsstyrelsen. C. Øvrige bestemmelser 1. Det er en forudsætning, at jeg opfylder de ifølge uddannelsesbestemmelserne gældende helbredsmæssige krav til tjenesten og kan klare de foreskrevne fysiske test. 2. Jeg forpligter mig til at efterkomme de af mine foresatte givne befalinger og anvisninger. 3. Jeg forpligter mig til straks at underrette Beredskabsforbundet om ændringer i mine forhold, som hindrer eller vanskeliggør en opfyldelse af mine ovenfor påtagne forpligtelser. 4. I ulykkestilfælde, under uddannelse, øvelse eller anden tjeneste i Beredskabsforbundet, som Beredskabsforbundet har beordret, er jeg omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.

134 4BEREDSKABSFORBUNDE T Afsnit: Side: 4/7 Dato: Emne: Kontraktformular 5. I tilfælde af ødelæggelse af mit tøj eller anden beskadigelse af mine ejendele i tjenesten har jeg mulighed for erstatning for den lidte skade efter ansøgning og en konkret vurdering i det enkelte tilfælde af Beredskabsforbundet. 6. De anvisninger, der er givet for anvendelse, opbevaring og vedligeholdelse af udrustning, skal overholdes, og jeg hæfter økonomisk for skade på tab af den udleverede udrustning efter dansk rets almindelige erstatningsregler. 7. Jeg er bekendt med, at Beredskabsforbundet, der er landsforbund, giver mig særlige foreningsmæssige rettigheder. Frivillige, der har indgået kontrakt med Beredskabsforbundet, har tillige de særlige rettigheder og beføjelser, som denne organisation er tillagt. D. Opsigelse af kontrakt 1. Nærværende kontrakt kan opsiges af parterne med 3 måneders varsel til den første i en måned. Dog kan jeg ikke selv opsige kontrakten under fredstidskatastrofer, eller når jeg under særlige omstændigheder er pålagt beredskabspligt, jf. pkt. F Nærværende kontrakt kan ved misligholdelse ophæves ar parterne uden varsel. E. Særlige betingelser Der gælder endvidere nedenstående særlige betingelser for min tjeneste:

135 5BEREDSKABSFORBUNDE T Afsnit: Side: 5/7 Dato: Emne: Kontraktformular F. Forøget beredskab (tiltrædes særskilt) 1. Jeg erklærer, at jeg ikke i tilfælde af forøget beredskab har mødepligt ved militæret, Beredskabskorpset eller har påtaget mig andre opgaver, der vil være uforenelige med frivillig tjeneste i Beredskabsforbundet. 2. Under forøget beredskab bliver der aflønnet efter nærmere af Forsvarsministeriet fastsatte regler. 3. Jeg er bekendt med, at jeg i henhold til beredskabslovens 50, stk. 1 ikke kan bringe min nærværende kontrakt til ophør ved opsigelse under krise eller krig samt, at det i henhold til beredskabslovens 51, stk. 4 jf kan være forbundet med strafansvar at uddrage sig sine forpligtelser efter kontrakten i en sådan situation. Dato (punkt F): Underskrift (punkt F): KONTRAKTEN ER GÆLDENE FRA DEN: / 200

136 6BEREDSKABSFORBUNDE T Afsnit: Side: 6/7 Dato: Emne: Kontraktformular Cpr.NR.: Navn: Adresse: Postnummer/by: Telefon privat/arbejde: Mail: Dato: Underskrift: Attesteret af kreds/region Dato:

137 7BEREDSKABSFORBUNDE T Afsnit: Side: 7/7 Dato: Emne: Kontraktformular Kontrakten bragt til ophør den Underskrift frivillig: Underskrift kreds/region:

138 Afsnit: Side: 1/1 Dato: Emne: Kredstilhørsforhold Medlemmernes tilhørsforhold til kredse Alle frivillige og personlige medlemmer, herunder Beredskabsforbundets instruktører, er tilknyttet en forbundskreds, normalt kredsen i deres bopælskommune. Ønskes medlemskab af en kreds beliggende uden for bopælskommunens område, kan tilladelse hertil gives efter vurdering af kredslederen for den kreds, der søges optagelse i. Landskontoret udsteder, på anmodning fra et regionsforbund, legitimationskort/ medlemskort til medlemmerne ved særlige lejligheder. Overflytning af tilhørsforhold: I tilfælde, hvor en frivillig eller et personligt medlem ønsker overflytning fra en kreds/region til en anden, skal den pågældende sende en begrundet ansøgning til afgivende kreds/region påtegnet af modtagende kreds/region, hvori der ønskes medlemskab. Medlemmer, der skifter bopælskommune, kan ligeledes benytte ovennævnte fremgangsmåde. Organisationer, virksomheder og institutioner tilknyttes Beredskabsforbundet således: 1. Landsdækkende organisationer, virksomheder og institutioner samt statslige, amts- og primærkommunale myndigheder er tilknyttet landsforbundet og medlemmer af landsrådet. 2. Regionale organisationer, virksomheder og institutioner er medlemmer af den region, hvor de er beliggende. De i regionen repræsenterede statslige, amtslige og kommunale myndigheder kan sideløbende med medlemskab af landsforbundet være tilknyttet regionsforbundet. 3. Lokale organisationer, virksomheder og institutioner er medlemmer af kredsen i den kommune, hvor de er beliggende. Er organisationen, virksomheden eller institutionen beliggende i en kommune uden forbundskreds er den medlem af en nabokreds eller regionen. Ref.: Vedtaget af forretningsudvalget den 22. februar 1990 Ændret af landsledelsen den 23. marts 1995

139 Afsnit: Side: 1/2 Dato: Emne: Blanket vedr. ændring af kredstilhørsforhold BF Den / 20 Til Emne: ANSØGNING OM ÆNDRET KREDSMEDLEMSKAB Undertegnede: Navn: Adresse: Postnr.: By: BF-region ansøger herved om at ændre mit medlemskab (sæt kryds) landsforbundet af Kreds/Region til Kreds/Region Begrundelsen er: (sæt kryds) geografiske forhold (uddybning af begrundelsen hensyn til tjenestestedet se bagsiden ) personlige hensyn Påtegning af: anbefales kredsleder regionsleder Godkendt af: ansøgerens underskrift anbefales ikke (begrundelse på bagsiden) i tilflytningskredsen/-regionen (sæt kryds) underskrift underskrift Kopi til:

140 Afsnit: Side: 2/2 Dato: Emne: Blanket vedr. ændring af kredstilhørsforhold Uddybning af begrundelsen BF-regionens begrundelse for afslag:

141 Afsnit: Side: 1/1 Dato: Emne: Medlemsadministration i kredsene Under udarbejdelse.

142 Afsnit: Side: 1/1 År: 2011 Emne: Legitimationskort I ekstraordinære tilfælde er det muligt at få fremstillet et legitimationskort efter henvendelse til landskontoret. Legitimationskortet er et lille kort i kreditkortstørrelse, med oplysninger om navn, fødselsdag, kredstilknytning og med billede. Oplysninger om størrelse og opløsning på billedet kan fås ved henvendelse til landskontoret.

143 Afsnit: Side: 1/1 År: 2011 Emne: Stamkort/Uddannelseskort Afventer nyt IT-system på landskontoret

144 Afsnit: Side: 1/1 År: 2011 Emne: Personelkortplacering Afventer nyt IT-system på landskontoret

145 Afsnit: Side: 1/4 År: 2011 Emne: Uniformsreglement Indledning Bestemmelserne i nærværende reglement er gældende for alt personel der bærer Beredskabsforbundets uniformer. Uniformssystemet Konceptet indeholder 4 uniformstyper, en pæn uniform, en praktisk uniform, en pæn førstehjælpsinstruktør uniform og en praktisk førstehjælpsinstruktør uniform. Beskrivelse af uniformer Pæn uniform. 1 stk. marineblå herre-/damejakke eller pullover glatstrikket, med broderi beredskabsforbundet på højre bryst 1 par marineblå herre-/damebenklæder/nederdel 2 hvide herre-/dame skjorter med broderi beredskabsforbundet over højre lomme (langt eller kort ærme). 1 slips 1 livrem. Praktisk uniform 1 vindjakke med aftageligt termofoer og broderi beredskabsforbundet på højre bryst. 1 par herre-/damebukser med lårlomme. 2 lyseblå herre-/dame skjorter, med broderi beredskabsforbundet over højre lomme (langt el. kort ærme). 1 pullover glatstrikket med broderi beredskabsforbundet på højre bryst 1 slips 1 livrem. Pæn instruktøruniform 1 vindjakke med aftageligt termofoer og broderi instruktør beredskabsforbundet på højre bryst, eller pullover glatstrikket med broderi instruktør beredskabsforbundet på højre bryst 1 par herre-/damebukser mørkeblå. 2 hvide herre-/dame skjorter med broderi instruktør beredskabsforbundet over højre lomme (langt el. kort ærme). 1 slips 1 livrem. Praktisk instruktøruniform

146 Afsnit: Side: 2/4 År: 2011 Emne: Uniformsreglement 1 vindjakke mørkeblå med aftagelig termofoer og broderi instruktør beredskabs-forbundet på højre bryst, eller pullover glatstrikket med broderi instruktør beredskabsforbundet på højre bryst 1 par herre-/damebenklæder med lårlomme 2 lyseblå skjorter med broderi instruktør beredskabsforbundet over højre lomme (langt el. kort ærme). 1 slips 1 bælte. Landschef/vicelandschef/regionsleder/viceregionsleder iklædes pæn uniform, kredsleder/vicekredsleder kan vælge pæn uniformsjakke eller pullover Instruktører kan vælge imellem pæn instruktøruniform og praktisk instruktør uniform. Bestilling Der foretages 2 hovedleverancer pr. år, den 15.4 & Kredsene kan købe uniformer, bestilling herpå skal gå via landskontoret. Den frivillige er ansvarlig, med hensyn til opbevaring af de udleverede uniformsgenstande. Ved udtrædelse af Beredskabsforbundet skal de udleverede uniformsgenstande afleveres til den regionale uniformsansvarlige. Såfremt de ikke er afleveret inden 2 måneder vil der blive fremsendt faktura på kr. Udlevering af uniformer Landschef/vicelandschef/regionsleder/viceregionsleder får udleveret pæn uniform, med kasket/damehue de har huepligt. Kredsleder/vicekredsleder kan vælge imellem pæn uniformsjakke eller pullover, med kasket/damehue. Der er hue pligt til pæn uniformsjakke. Instruktører kan vælge imellem pæn instruktøruniform og praktisk instruktør-uniform de har ikke huepligt. Påklædningsbestemmelser 1. Lederne er pligtigt til at bære den pæne uniform i forbindelse med møder eller arrangementer hvor synlighed er påkrævet. 2. Uniformen skal være ren og velpresset. Beklædningsgenstande, der ikke er nævnt i nærværende reglement, må ikke bæres i forbindelse med uniformen. 3. Halstørklædet, der skal være sort eller mørkt marineblå må kun bruges til jakke/- overbeklædning. I forbindelse med uniformsjakke må halstørklædet ikke bindes i knude. Ved bæring af halstørklæde må enderne ikke hænge løst uden på uniformen.

147 Afsnit: Side: 3/4 År: 2011 Emne: Uniformsreglement 4. Mørkeblå/sorte vanter eller handsker anlægges efter vejrliget, dog kun når man har jakke på. 5. I sommerperioden, samt hvor forholdene gør det ønskeligt, må uniformen bæres uden jakke. Når jakke/pullover lægges, er det tilladt at aftage slipset eller stikke det ind mellem 3. og 4. knaphul. Slips skal altid anvendes når der bæres jakke til pæn uniform. Slips anvendes til pullover når man er ude i repræsentativt ærinde. 6. Det er tilladt at smøge ærmerne op med opsmøgets underkant over albuen 7. Til sko eller støvler anvender mandligt personel ensfarvede sorte eller mørkeblå strømper. Kvindeligt personel anvender strømper der er marineblå eller hudfarvede. 8. Fodtøj skal være sorte sko eller støvler. Det er tilladt kvindelige frivillige at anvende en enkelt sort sko med en lille hæl. Sko uden hæl/eller tå må ikke anvendes til uniformen. 9. Man har altid uniformsjakken knappet. Nederdelen skal gå lige under knæet eller til midt på benet. 10. Det er tilladt kvindeligt personel at bære sort skuldertaske. Uniformsmærker, gradstegn m.v. Kokarden Kokarden, i de danske farver, er for menige af plastik og for andre af stof med sølvkrans. Gradstegn Gradstegn er 5 takkede, metal eller vævede rosetter, der benævnes A, B & C rosetter. Hvad betyder gradstegnene? 1 A Roset: Landschef 3 B rosetter: Direktøren på landskontoret 2 B rosetter: Vicelandschef 1 B roset: Regionsleder og konsulenter 3 C rosetter: Viceregionsleder og informationschef 2 C rosetter: Kredsleder 1 C roset: Vicekredsleder Ved udpegning af ledere kan distinktioneringen ikke foretages, hvis man ikke har uddannelsen. Gradstegnene udleveres af den uniformsansvarlig, efter godkendelse af regionslederen. Ved ophør af lederskab, uniformen må beholdes, men distinktionering og reversmærker skal afleveres, egeløv på huen skal ændres eller en ny udleveres. Reversmærker Menige: Befalingsmænd: Et emaljeskjold, består af et hovedskjold i blå farve, hvorpå der nederst er anbragt et dannebrogsskjold omgivet af gyldne vinger. Øverst i hovedskjoldet er anbragt en brændende bombe. Udformet som reversmærket til menige, men med en kraftig snoning i forgyldt metal.

148 Afsnit: Side: 4/4 År: 2011 Emne: Uniformsreglement Ordner og ordensbånd Bæres ifølge ordenskapitlet. Anciennitetstegn Anciennitetstegn kan tildeles fast og frivilligt uniformeret personel efter 10 og 20 års tjeneste efter gældende bestemmelser: 10 års tegnet: Et emaljeskjold, bestående af et hovedskjold i blå farve, hvorpå der nederst er anbragt et dannebrogsskjold omgivet af gyldne vinger. Øverst i hovedskjoldet er anbragt en brændende bombe. 20 års tegnet: Er udformet som 10 års tegnet, men kantet med en spinkel snoning i forgyldt metal. Anciennitetstegnet bæres midt på venstre brystlommes springfold. Uniformsmærke Mærkets motiv er Beredskabsforbundets logo. Uniformsmærket bæres på højre brystlommes springfold, eller på tilsvarende sted på vindjakke og pullover. Navneskilt Navneskilt der er i forgyldt metal med sorte bogstaver, bæres på jakke over højre lomme, eller på tilsvarende sted på vindjakken/pullover Dannebrog Ved rejse/ophold i udlandet bæres dannebrog på venstre overarm, 2 cm. fra skuldersømmen, på jakke, vindjakke, skjorte. Frivillige i Beredskabsforbundet, der er aktive i det statslige eller kommunale redningsberedskab, skal i forbindelse med denne tjeneste anvende den uniformering og evt. gradstegn som der er tillagt i denne sammenhæng. Beredskabsforbundets uniformer og gradstegn, skal således alene anvendes, når man repræsenterer Beredskabsforbundet. Gradstegn som er tillagt i forbindelse med tjeneste i det statslige eller kommunale redningsberedskab må ikke anlægges når man repræsenterer Beredskabsforbundet.

149 Afsnit: Side: 1/1 År: 2011 Emne: Uniformseffekter, der kan tilkøbes Liste over de uniformseffekter der kan tilkøbes Cap Damehue Damesokker sorte/mørkeblå Halstørklæde Handsker sorte/mørkeblå Herresokker sorte/mørkeblå Kasket Nederdel Regntøj, jakke og bukser Slips med logo Strømpebukser Trenchcoat Trøje tynd mørkeblå (cardigan) Ærmeløs sweater (slipover) Alle øvrige uniformseffekter kan tilkøbes. Hjemmeside er under etablering.

150 Afsnit: Side: 1/1 År: 2011 Emne: Praktiske råd og vejledning til munderingen Det velkendte citat Klæder skaber folk fortæller med få ord påklædningens betydning, hvordan man klæder sig. Gennem påklædningen udsendes - signaler ikke mindst, når påklædningen er en uniform. En velklædt uniformeret person signalerer en velorganiseret og veldrejet organisation. En uniform bør altid bæres korrekt, vær altid reglementeret påklædt. Uniformen bør bæres så ofte som muligt, du repræsenterer hermed Beredskabsforbundet og Redningsberedskabet. Alle lommer skal være lukket, og ikke fyldt op så de poser. Beredskabsforbundets personel bør bære uniform ved lejligheder og på steder, hvor dens brug vil være passende. Uniformen bør således bæres ved arrangementer, møder og lignende, hvor personellet giver møde i kraft af sit engagement i Beredskabsforbundet. Vaskeanvisning Vask m.m.: Skjorter og hverdagsuniform - maskinvaskes ved 40 C Cap og pullover - maskinvask ved 30C. Skjorter og hverdagsuniform - stryges ved middeltemperatur dvs. højst 40 C Vaskesymboler For at uniformsdelene skal holde farven og ikke slides unødvendigt skal de fleste af delene vaskes en gang imellem. Følg altid den anvisning producenten har monteret tøjet.

151 Afsnit: Side: 1/1 År: 2011 Emne: Navneskilte Der udleveres messingnavneskilte til samtlige regions- og viceregionsledere samt kreds- og vicekredsledere. På uniformen bæres navneskiltet midt over højre brystlomme eller på tilsvarende plads på uniformsmodeller uden brystlomme. Navneskilte bestilles gennem regionen, og fremstilles ved landskontorets foranstaltning og betales af regionen eller kredsen.

152 Afsnit: Side: 1/5 Dato: Emne: Forsikringsdækning for frivillige Generelt om forsikring af frivillige Forsikring af frivillige Når en frivillig i redningsberedskabet har tegnet kontrakt med en myndighed eller med Beredskabsforbundet, er han som hovedregel, men ikke altid, dækket forsikringsmæssigt. Hvilken forsikringsordning, der gælder, og omfanget af forsikringen er dels afhængig af, hvem der er arbejdsgiver for den frivillige, dels af de opgaver, der løses. Forsikringsordningerne er: 1. Lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl. 2. Kommunernes forsikring 3. Beredskabsforbundets forsikring. Ad 1. Lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. Ordningen er beskrevet i lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. Den fungerer i praksis sådan, at Beredskabsstyrelsen fungerer på samme måde som et forsikringsselskab og udbetaler erstatning for mindre skader (f.eks. brilleskader), når ansvaret er fastlagt. Personskadeerstatninger udbetales af Arbejdsskadestyrelsen, som også foretager sagsbehandlingen. Ordningen gælder værnepligtige i deres tjenestetid, samt frivillige når følgende betingelser er opfyldt: a. Opgaven er omfattet af Beredskabsforbundets rammeaftale med Indenrigsministeriet b. Opgaven vedrører redningsberedskab og er omfattet af en aftale indgået mellem Beredskabsforbundet og en kommunalbestyrelse. I opgaver hvor den frivillige er omfattet af lov om erstatning til skadelidte værne-

153 Afsnit: Side: 2/5 Dato: Emne: Forsikringsdækning for frivillige pligtige m.fl., er han også dækket mod følger af skader, der indtræffer på vej mellem bopæl og tjeneste. Ad 2. Kommunernes forsikring Alle kommuner med frivillige har tegnet forsikring, der dækker de frivillige, når de udfører opgaver for kommunen. Ad 3. Beredskabsforbundets forsikring Beredskabsforbundet har tegnet erhvervsansvarsforsikring og arbejdsulykkesforsikring, der dækker de ansatte (lovpligtig) og er udvidet til at dække: a. Instruktører, der har kontakt med Beredskabsforbundet, når de underviser for Beredskabsforbundet, f.eks. ved befolkningsuddannelser og virksomhedskurser. b. Skader på undervisningsmateriel i forbindelse med undervisning på befolkningskurser, når kurset afholdes i Beredskabsforbundsregi. c. Rekruttering af frivillige og samariterkorps. d. Ansvar for 210 polske børn i ugerne 27 og 28 hvert år. e. Hjælpere i Projekt Østbørnlejre, der har tegnet kontrakt med Beredskabsforbundet. Desuden er forsikringen udvidet til at dække H1 (museum i Frøslevlejren), Musikkorpsets instrumenter under rejse og transport af varer i egne (Beredskabsforbundets) biler. Rammeaftalen Rammeaftalen er indgået mellem Beredskabsforbundet og Indenrigsministeriet. Det fremgår af rammeaftalen, at der skal indgås aftale mellem Beredskabsstyrelsen og Beredskabsforbundet om de konkrete opgaver, som Beredskabsforbundet løser for det statslige beredskab. Det sker ved indgåelse af en resultatkontrakt mellem Beredskabsstyrelsen og Beredskabsforbundet. Opgaver i henhold til resultatkontrakten er derfor ligestillet med andre opgaver jf. rammeaftalen. Opgaverne jf. rammeaftalen er

154 Afsnit: Side: 3/5 Dato: Emne: Forsikringsdækning for frivillige * at være foreningsmæssigt ståsted for de frivillige i det statslige og kommunale redningsberedskab. Herunder falder arbejdet med at arrangere og forestå sociale aktiviteter, mødevirksomhed o.l. * at medvirke til at udbrede kendskabet i befolkningen til beredskab og forebyggelse. Herunder falder informationshvervekampagner, udstillinger, mødevirksomhed o.l. * at bidrage til orientering af de frivillige og af beredskabsmyndigheder m.v. bl.a. gennem udgivelse af informationsblad med aktuelt nyt om beredskab og forebyggelse. Herunder falder fremstilling af lokale blade, mødevirksomhed o.l. * at medvirke til at hverve nye frivillige til det statslige beredskab. Herunder hører Informations- og hvervekampagner, udstillinger, mødevirksomhed o.l. * at udbyde befolkningsuddannelser, herunder grundlæggende førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. Herunder falder ulønnet arbejde med opgaverne. Instruktører betegnes ikke som frivillige i det omfang, de får udbetalt honorar. * Opgaver jf. Resultatkontrakten. Bemærk, at opgaver, der udføres efter aftale med en kommune, ikke falder ind under rammeaftalen (men som hovedregel er omfattet af lov om erstatning til skadelidte værnepligtige m.fl.). Forsikringsdækning af materiel Beredskabsforbundet har tegnet en forsikring, der dækker brand, tyveri, indbrud og hærværk på regionernes materiel, f.eks. udstillingsmateriel. Der dækkes med et beløb på indtil kr pr. region. Kredsene er forsikret med op til kr Der er ikke krav om, at materialet skal opbevares et bestemt sted. Der er forsikringsdækning, uanset om materiel opbevares på lager, hos regionslederen eller hos andre personer i eller med tilknytning til regionen. Bemærk dog, at de almindelige regler om sikring er gældende. Der kan f.eks. ikke påregnes erstatning, hvis materiellet ikke er låst forsvarligt inde, og hvis der ikke er opbrydningsmærker ved indbrud. Det må også påregnes, at skadeserstatningen ved brand nedsættes ved opbevaring i stråtækt ejendom el.lign.

155 Afsnit: Side: 4/5 Dato: Emne: Forsikringsdækning for frivillige Hvad der ikke er dækket Det er vigtigt at være opmærksom på de opgaver, som ikke er forsikringsdækket. Er der ikke forsikringsdækning, vil et eventuelt erstatningskrav nemlig blive rettet mod den leder (kredsledelse) i Beredskabsforbundet, som er ansvarlig for opgavens løsning, Løser en kreds sådanne opgaver, skal den selv sørge for at tegne forsikring. Eksempler på disse opgaver kan være (oplistningen er ikke udtømmende): * De fleste opgaver uden for landets grænser * Nødhjælps- og humanitære opgaver * Andre lejre end Projekt Østbørn (ferielejre m.v.) * Lejre for Østbørn, der ikke er godkendt af Landsforbundet * Visse former for bistand til civile foreninger (opgaver, der ikke har beredskabsmæssig karakter, f.eks. hjælp til parkeringskontrol, opstilling af borde og bænke). Disse opgaver er typisk indtægtsgivende for kredsen. Private ulykkesforsikringer Fritidsulykkesforsikringer dækker ikke, når en frivillig er i tjeneste. Selv om arbejdet er ulønnet, betragtes den frivilliges arbejde som arbejde på lige fod med lønnet arbejde, hvorfor det er de her beskrevne forsikringsordninger, der dækker. Arbejde uden for Danmarks grænser Lov om erstatning til tilskadekomne værnepligtige m.fl. gælder i udlandet med et dækningsområde svarende til en almindelig arbejdsskadeforsikring. Det betyder, at forsikringen f.eks. ikke gælder hjemtransport af den tilskadekomne og sygeledsager. Ingen andre af de forsikringsordninger, der er beskrevet ovenfor, gælder i udlandet. Reglerne for forsikring uden for landets grænser er komplicerede og kan medføre betydelige erstatningskrav. I enhver situation hvor frivillige arbejder uden for landets grænser, skal forsik-

156 Afsnit: Side: 5/5 Dato: Emne: Forsikringsdækning for frivillige ringsforhold undersøges nøje, og de nødvendige forsikringer skal tegnes.

157 Afsnit: Side: 1/1 Dato: Emne: Beredskabsforbundets Informationsbarak i Frøslevlejren (H1) Beredskabsforbundets landsledelse har på sit møde den 20. januar 1994 godkendt fundatsen for en fond, der skal forestå oprettelsen og driften af et INFO-center i Frøslevlejren. Fondens navn er Beredskabsforbundets Informationsbarak i Frøslevlejren. Fondens formål er at etablere og drive Barak H1 i Frøslevlejren som informations- og kursuscenter. Ved information skal der lægges vægt på såvel fortid, nutid som fremtid. Ved driften som kursuscenter skal der lægges vægt på, at centret både kan virke til gavn for redningsberedskabets frivillige og give mulighed for udadvendt virksomhed over for skoler, foreninger m.v. Fonden ledes af en bestyrelse på fem medlemmer, hvoraf fire vælges af Beredskabsforbundets landsledelse og en af regionsledelsen i region III. Beredskabsforbundets landskontor fungerer som sekretariat for fonden. Der er tillige oprettet en støtteforening BF-Barakkens Venner, idet det er forudsat, at den daglige drift af barakken skal kunne hvile i sig selv gennem brugerafgifter og tilskud fra private firmaer og personer. INFO-barakken drives helt ved frivillig arbejdskraft. Det gælder også de udstillingsværter, der skal være i barakken i dennes åbningstid fra 1. maj til 30. september, hver dag i tiden Der kan tilbydes indkvartering i barakken med mulighed for madlavning i moderne køkken. Aftentimerne er til egen disposition, og i grænselandet er der mange muligheder for både oplevelser og indkøb. Interesserede kan få nærmere oplysninger ved henvendelse til landskontoret, der altid vil vide, hvem der står for koordinationen. Ønsker man at gøre brug af barakken til kurser eller møder, rettes henvendelse herom til Ludvig Hollænder, tlf. : ,

158 Afsnit: Side: 1/2 Dato: Emne: Fundats for Beredskabsforbundets Informationsbarak i Frøslevlejren Fondens navn er "Beredskabsforbundets Informationsbarak i Frøslevlejren", som må forkortes således: "Beredskabsforbundets INFO-barak i Frøslev". Fondens hjemsted er Beredskabsforbundets landskontor. Fondens formål er at etablere og drive Barak H1 i Frøslevlejren som informations- og kursusbarak. Ved informationsvirksomheden skal der lægges vægt på Beredskabsforbundets pligt til efter aftale med Forsvarsministeriet og efter forbundets vedtægter at udbrede kendskab i befolkningen til de trufne foranstaltninger vedrørende redningsberedskabet at søge at få befolkningen til at forstå og støtte disse foranstaltninger og at vejlede befolkningen om de beskyttelsesforanstaltninger, der bør træffes af den enkelte borger, herunder selvhjælp Ved informationen skal der lægges vægt på såvel fortid, nutid som fremtid. Ved driften som kursusbarak skal der lægges vægt på, at barakken både kan virke til gavn for redningsberedskabets frivillige og give mulighed for udadvendt virksomhed over for skoler, foreninger m.fl. Ved fondens stiftelse overføres de midler, der af en række donatorer er givet til formålet, til fonden. Fondens midler søges fremover tilvejebragt gennem frivillige bidrag, brugerafgifter og eventuelle entréindtægter. Fondens midler skal til enhver tid holdes adskilt fra Beredskabsforbundets midler. Fondens regnskabsår er kalenderåret.

159 Afsnit: Side: 2/2 Dato: Emne: Fundats for Beredskabsforbundets Informationsbarak i Frøslevlejren Fondens regnskab revideres af to af Beredskabsforbundets landsledelse valgte revisorer. Valget gælder for to år fra en 1. september, dog således at de to revisorer ikke afgår samtidig. Genvalg kan finde sted. Fonden ledes af en bestyrelse på fem medlemmer, hvoraf fire vælges af Beredskabsforbundets landsledelse. Valget gælder for to år fra en 1. september, og de fire medlemmer vælges med to hvert år. Genvalg kan finde sted. Som det femte medlem indtræder formanden for BF-barakkens Venner i fondens bestyrelse. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand og kasserer. Bestyrelsen holder møde, når formanden ønsker det, eller når to bestyrelsesmedlemmer fremsætter ønske herom over for formanden. Bestyrelsen fastsætter i øvrigt selv sin forretningsorden. Beslutning om fondens eventuelle nedlæggelse tages af Beredskabsforbundets landsledelse efter indstilling fra fondens bestyrelse. Landsledelsen bestemmer samtidig, hvorledes der skal forholdes med fondens midler. Beredskabsforbundets landsledelse har på sit møde den 31. marts 2001 godkendt denne fundats, som afløser fundats af 1. september Fundatsen træder i kraft den 1. april 2001.

160 BEREDSKABSFORBUNDE T Afsnit: Side: 1/2 Dato: Emne: Vedtægter for Støtteforeningen BF-Barakkens Venner 1. Foreningens navn er BF-Barakkens Venner. 2. Foreningens hjemsted er Beredskabsforbundets landskontor. 3. Foreningens formål er: at arbejde for driften af BF-informationscenter, der rummer såvel informations- og kursusvirksomhed som et museum. at medvirke ved fremskaffelse af frivillig arbejdskraft. at arbejde for udbredelse af information om centret. at tilvejebringe økonomisk støtte til disse aktiviteter. 4. Som medlem kan optages enkeltpersoner, organisationer, virksomheder og institutioner. 5. Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af 2 medlemmer valgt på ulige år, samt 2 medlemmer valgt på lige år af generalforsamlingen. Desuden 1 medlem udpeget af Beredskabsforbundets landsledelse. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, sekretær og kasserer. Bestyrelsen kan supplere sig med personer, der kan have betydning for foreningens arbejde. 6. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed. Generalforsamlingen afholdes hvert år inden udgangen af juni måned. Indkaldelse til ordinær generalforsamling skal ske med mindst 2 ugers varsel ved skriftlig meddelelse til hvert medlem. Dagsordenen skal indeholde følgende punkter: a. Valg af dirigent. b. Beretning for det forløbne år. c. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. d. Fastlæggelse af medlemskontingent. e. Indkomne forslag som skal være formanden i hænde senest 14 dage før generalforsamlingen. f. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer. g. Valg af 2 revisorer samt 1 revisorsuppleant. h. Eventuelt. skal Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes efter bestyrelsens beslutning og afholdes, når mindst 25% af foreningens medlemmer skriftligt fremsætter ønske

161 BEREDSKABSFORBUNDE T Afsnit: Side: 2/2 Dato: Emne: Vedtægter for Støtteforeningen BF-Barakkens Venner herom med angivelse af dagsorden for mødet. 7. Alle beslutninger træffes ved alm. stemmeflertal. Til beslutning om ændring af vedtægterne, herunder om ophør af foreningen, kræves dog mindst 2/3 af stemmerne. Ændringer har først gyldighed, når de er godkendt af Beredskabsforbundets landsledelse. Stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle fremmødte personlige medlemmer samt én repr. for hver af de tilsluttede organisationer, virksomheder og institutioner. Ved opløsning af foreningen træffer Beredskabsforbundets landsledelse bestemmelse om evt. midlers anvendelse. 8. Bestyrelsen, der repræsenterer foreningen udadtil, afgør indenfor rammerne af vedtægterne alle spørgsmål vedrørende foreningens virksomhed samt formidler kontakt til myndigheder og andre implicerede. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst 3 medlemmer er til stede. Bestyrelsesmøder afholdes efter formandens bestemmelse, eller efter anmodning fra 1 af de andre bestyrelsesmedlemmer. For bestyrelsens møder føres referat, der godkendes på det næste bestyrelsesmøde. De af Beredskabsforbundet fastsatte almindelige økonomiske retningslinier er gældende for bestyrelsen. I øvrigt fastlægger bestyrelsen selv sin forretningsorden, herunder evt. uddelegering af opgaver og nedsættelse af arbejdsgrupper. Vedtægterne er vedtaget på generalforsamlingen d. 25. maj Tage Nissen Formand Nina Lindhardt Dirigent Godkendt af Beredskabsforbundets landsledelse d. 30. august 2003.

162 BEREDSKABSFORBUNDE T Afsnit: Side: 1/3 Dato: Emne: Beredskabsforbundets Musikkorps, administrative bestemmelser 1. OPGAVER OG PLIGTER Formanden a. er Musikkorpsets repræsentant ved møder og forhandlinger. b. er ansvarlig over for Beredskabsforbundet og Musikkorpsets bestyrelse med hensyn til undervisning og uniformering efter de givne bestemmelser. c. sørger i samråd med Musikkorpsets bestyrelse for korpsets uddannelse i ekcersits og korrekt optræden. d. er ansvarlig for korpsets korrekte optræden og uniformering ved arrangementer. e. varetager det administrative og kontormæssige arbejde med støtte fra bestyrelsen. f. drager omsorg for forsikring af korpsets instrumenter og øvrige effekter. g. træffer i samråd med bestyrelse aftaler om korpsets arrangementer. h. sørger for presseomtale og anden pr for korpset i samråd med beredskabsforbundets landskontor og bestyrelsen. 2. Musisk koordinator a. er i samråd med musikudvalget og dirigent ansvarlig for den musikalske uddannelse. og musikprogram for orkestret. b. skal føre kontrol med de til korpsets medlemmer udleverede musikinstrumenter og skal løbende sikre sig, at korpsets samlede instrumentbeholdning er til stede og er i god stand, samtidig at instrumenterne opbevares på en forsvarlig måde. c. sikrer, at Musikudvalget vælges af orkestrets medlemmer. 3. Uniformsforvalter a. er ansvarlig over for bestyrelsen og Beredskabsforbundet for udlevering af uniformseffekter, munderingseftersyn og beholdningskontrol. 4. Tambourmajoren a. fører korpset under optræden ved arrangementer.

163 BEREDSKABSFORBUNDE T Afsnit: Side: 2/3 Dato: Emne: Beredskabsforbundets Musikkorps, administrative bestemmelser 5. Tjenesteforhold a. Enhver der frivilligt melder sig til aktiv tjeneste i Musikkorpset skal tegne kontrakt med Beredskabsforbundet. b. Korpsets medlemmer bærer Beredskabsforbundets mørkeblå udgangsuniform, dog kan der efter bestyrelsens valg anlægges skjorteuniform, såvel lang- som kortærmet, striktrøje, trenchcoat. Endvidere bæres de under punkt c og d nævnte effekter ved arrangementer. Medlemmerne er forpligtet til at overholde uniformsreglementet, som er fastlagt af bestyrelsen, Beredskabsforbundet og Beredskabsstyrelsen i enighed. Uniformen kan først udleveres efter underskrivelse af kontrakt med Beredskabsforbundet. Ved øveaftener o.l. er påklædning valgfri. c. Korpsets medlemmer bærer på skulderstroppen af udgangsuniformen, såvel som på skydespænder, når der er anlagt skjorteuniform, striktrøje eller trenchcoat, messinglyrer. Formanden, dirigent og tambourmajorens lyre er omgivet af egeløv. d. ved optræden bæres endvidere: Alle: Om højre ærmegab en fangsnor knappet til brystlommen. Form, farve og materiale bestemmes af bestyrelsen i samråd med Beredskabsforbundet. Som hovedbeklædning anvendes redningsberedskabets garnisonshue. Formanden, dirigenten og tambourmajorens garnisonshue afmærkes med egeløv i guldtrækkeri øvrige med egeløv i metal. Medaljer, uniformsspænder, 5, 10 og 20 års tegn o.l. må bæres på udgangsuniformen efter de fastsatte regler, der fremgår i skrivelse af 18/ vedr. tillæg til uniformsreglementet. Der bæres sorte lædersko efter bestyrelsens valg. Tambourmajoren må desuden bære hvide handsker (evt. med krave) samt et blåt skærf over venstre skulder. Stortrommeslager kan efter bestyrelsens valg anlægge leopardskind. Ligeledes kan trommeslagere, paukespillere anlægge forklæde som beskyttelse af uniformsbenklæderne. Trenchcoat og striktrøje anlægges, hvor vejrliget betinger det. Afgørelse herom træffes af formanden. Andre uniformsgenstande, herunder distinktioner erhvervet inden for anden tjeneste i redningsberedskabet, må ikke anvendes på uniformen ved tjeneste i musikkorpset.

164 BEREDSKABSFORBUNDE T Afsnit: Side: 3/3 Dato: Emne: Beredskabsforbundets Musikkorps, administrative bestemmelser e. Musikkorpsets medlemmer er i tilfælde af tilskadekomst ved deltagelse i undervisning, øvelser, arrangementer, samt til og fra disse, der er befalet af bestyrelsen, omfattet af de gældende bestemmelser for ulykkesforsikring af frivillige i redningsberedskabet. Disse administrative bestemmelser for Beredskabsforbundets musikkorps er gældende fra / 2002 Preben Bosse, formand Beredskabsforbundet

165 Afsnit: Side: 1/4 Dato: Emne: Beredskabsforbundets Musikkorps, vedtægter 1. NAVN OG TILHØRSFORHOLD Beredskabsforbundets Musikkorps. Tilsluttet Beredskabsforbundet. Hjemstedet er Beredskabsforbundets Horsens kreds. Musikkorpsets adresse er formandens. 2. FORMÅL Musikkorpsets formål er ved udadvendte arrangementer at skabe interesse for redningsberedskabet samt økonomisk baggrund for korpsets virke. 3. MEDLEMMER Som medlemmer kan optages alle over 16 år, der udviser interesse for redningsberedskabets arbejde og som ønsker at medvirke i Musikkorpset. Passive støttemedlemmer kan optages på kontingentvilkår fastsat af bestyrelsen. 4. ØKONOMI Musikkorpsets økonomi skal stedse hvile i sig selv, og midlerne tilvejebringes gennem medlemskontingenter, honorarer og eventuelt bidrag. Kontingentets størrelse fastsættes for 1 år ad gangen på den ordinære generalforsamling, og opkræves af kassereren. Medlemmer, der er i restance mere end 3 måneder, kan slettes og kan kun optages igen med bestyrelsens godkendelse. 5. GENERALFORSAMLING Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i januar måned. Indkaldelse skal finde sted skriftligt med mindst 2 ugers varsel. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 6 dage før generalforsamlingens afholdelse. Generalforsamlingen er Musikkorpsets øverste myndighed og afholdes med følgende dagsorden:

166 Afsnit: Side: 2/4 Dato: Emne: Beredskabsforbundets Musikkorps, vedtægter 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning over aktiviteter i det forgangne år samt planer og visioner for det kommende år. 3. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse. 4. Fremlæggelse af budget for det kommende år. 5. Fastsættelse af kontingent. 6. Indkomne forslag. 7. Valg af formand eller kasserer. 8. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer. 9. Valg af bestyrelsessuppleant. 10. Valg af revisor. 11. Valg af 1 revisorsuppleant. 12. Uddeling af anciennitetstegn og hædersbevisninger. 13. Eventuelt. Stemmeret har alle medlemmer, der ikke er i restance med kontingentbetaling og som har været medlem i mindst 5 uger. Stemmeafgivning finder sted ved håndsoprækning, men skal være skriftlig, når blot ét medlem kræver det. Afgørelser træffes ved stemmeflertal, og i tilfælde af stemmelighed kræves ny afstemning, indtil stemmeflertal fremkommer. Til vedtagelse af forslag til ændringer i disse vedtægter fordres, at beslutning træffes med mindst 2/3 af de afgivne stemmer. Vedtægtsændringer skal for at have gyldighed godkendes af Beredskabsforbundet. 6. BESTYRELSEN Bestyrelsen består af formand, næstformand, kasserer og 2 bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen vælges på den årlige generalforsamling. Formand og kasserer vælges for 2 år ad gangen. Alle øvrige valg gælder for 1 år. Formand og kasserer kan ikke afgå samtidig. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen konstituerer i øvrigt sig selv og er pligtig til at forvalte de til enhver tid gældende "Administrative bestemmelser" for Musikkorpset. Sekretæren fører protokol over møder og forhandlinger. Kassereren er forpligtet til at føre kartotek over medlemmerne. Bestyrelsen afholder møder så ofte formanden finder det nødvendigt, eller når mindst 2 bestyrelsesmedlemmer forlanger det. Alle beslutninger træffes ved almindelig stemmeflertal. Er stemmerne lige, gør formandens eller i hans fravær næstformandens stemme udslaget. Bestyrelsen kan nedsætte udvalg til udførelse af særlige hverv.

167 Afsnit: Side: 3/4 Dato: Emne: Beredskabsforbundets Musikkorps, vedtægter Såfremt ingen af de til bestyrelsen valgte medlemmer er medlem af kredsledelsen i Beredskabsforbundets Horsens Kreds, suppleres bestyrelsen med en repræsentant udpeget af Horsens Kredsen. Denne repræsentant har ikke stemmeret. Tilsvarende indtræder en repræsentant for bestyrelsen i Beredskabsforbundets Musikkorps på samme vilkår i Horsens Kredsens kredsledelse. 7. ADMINISTRATIVE RETNINGSLINIER Korpsets funktion og uniformering fastsættes i administrative retningslinier i forhandling mellem bestyrelsen og Beredskabsforbundet. 8. REGNSKAB Kassereren fører Musikkorpsets regnskab og er ansvarlig herfor. Kassereren opretter bank- og girokonto. Beløb på over kr ,- samt indbetalinger af honorarer for arrangementer indsættes på bankkonto. På korpsets konti kan hæves ved underskrift af formand eller kasserer. Regnskabsåret skal følge kalenderåret. Regnskabet, der skal indeholde et driftsregnskab og en status, skal foreligge til revision senest 1 uge før den ordinære generalforsamling og skal underskrives af formand, kasserer og revisor. Det reviderede årsregnskab forelægges Beredskabsforbundets Region III til godkendelse. 9. REVISION Revisor har pligt til at udøve såvel en talmæssig som kritisk revision, samt foretage 2 uanmeldte kasseeftersyn årligt. 10. EKSTRAORDINÆR GENERALFORSAMLING Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen eller ved skriftlig begæring herom, rettet til formanden, fra mindst 1/5 af musikkorpsets medlemmer med angivelse af forhandlingsemne. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen indkaldes senest 14 dage efter, at begæringen er modtaget.

168 Afsnit: Side: 4/4 Dato: Emne: Beredskabsforbundets Musikkorps, vedtægter 11. KARANTÆNE Ved overtrædelse af de "Administrative Bestemmelser" for musikkorpset eller ved upassende opførsel til skade for Musikkorpset eller redningsberedskabet kan bestyrelsen idømme det pågældende medlem karantæne i et nærmere fastsat tidsrum. 12. EKSKLUSION Eksklusion af et medlem kan finde sted efter flertalsbeslutning i bestyrelsen. 13. OPLØSNING Opløsning af Beredskabsforbundets Musikkorps kan kun finde sted efter afholdelse af 2 generalforsamlinger med mindst 14 dages interval, og når mindst 2/3 af medlemmerne ved begge lejligheder har stemt herfor. I tilfælde af opløsning af musikkorpset skal en eventuel formue samt alle korpsets tilhørende effekter uophørligt afleveres til Beredskabsforbundet. Ovenstående vedtægter er vedtaget på generalforsamlingen i Beredskabsforbundets Musikkorps den 30. januar 2002, hvor den eneste ændring er, at navnet Tambourkorps er ændret til Musikkorps. formand dirigent Ovenstående vedtægter for Beredskabsforbundets Musikkorps godkendes herved af Beredskabsforbundets landledelse. København, den / 2002 formand direktør

169 Afsnit: Side: 1/1 Dato: Emne: Beredskabsforbundets Musikkorps, tillæg til uniformsreglement Tillæg til Uniformsreglement Følgende emblemer, uniformsspænder og medaljer må anlægges uniformen for personel i beredskabsforbundets Musikkorp: 5, 10 eller 20 års tegn bæres i sort læderstrop på venstre brystlomme. Dags dato er det tilladt at anlægge følgende uniformsspænder: 1. Rød/gul/grøn for deltagelse i korpsets 5. Hollandstur 2. Blå med 10-tal for deltagelse i korpsets 10 års jubilæum 3. Hærvejsmarchens bånd for deltagelse i 10. Hærvejsmarch 4. Gul med rød/hvid/blå bånd for deltagelse i 10. Hollandstur 5. Øvrige uniformsspænder som vedr. medaljer der er godkendt af Kongehuset (regler der svarer til øvrigt personel i Det danske Totalforsvar), må naturligvis anlægges. Desuden er det tilladt at bære erindringsnålen for deltagelse i Korpsets Skotlandstur Under deltagelse i Hærvejs- og Airbornemarchen er det tilladt at bære de marchmedaljer, der vedrører disse to marcher. Tilsvarende er det tilladt at anlægge den medalje, der blev tildelt på korpsets 5. Nijmegentur, når man fremover deltager på denne march. På øverste venstre jakkeærme er det tilladt at bære idræts- og førstehjælpsmærker erhvervet i Beredskabsforbundet. På Bestyrelsens vegne, Horsens, den 18. februar 2002 Preben Bosse.

170 Afsnit: Side: 1/1 Dato: Emne: Beredskabsforbundets Musikkorps, deltagelse i arrangementer MUSIKKORPS Tilsluttet Beredskabsforbundet Mellem og Beredskabsforbundets Musikkorps er indgået nedenstående AFTALE Dato Start og sluttidspunkt deltager Beredskabsforbundets Musikkorps i følgende arrangement: Beskrivelse af korpsets deltagelse: Bykort med rutebeskrivelse kan evt. vedlægges. Forplejning og eventuel overnatning for arrangørens regning er aftalt således: Honorar for korpsets medvirken er aftalt til kr. inklusive transportomkostninger. Annullering af denne aftale kan for begge parters vedkommende finde sted senest 3 søgnedage før arrangementets påbegyndelse. Aftalen udarbejdes i 2 eksemplarer. Beredskabsforbundets Musikkorps arrangør

171 Afsnit: Side: 1/1 Dato: Emne: Beredskabsforbundets Musikkorps, kontrakt MUSIKKORPS TILSLUTTET BEREDSKABSFORBUNDET KONTRAKT 1. Jeg, navn: adresse: tilmelder mig herved Redningsberedskabet til frivillig tjeneste som musiker ved Beredskabsforbundets Musikkorps. 2. Jeg er indforstået med at gennemgå redningsberedskabets grunduddannelse hurtigst muligt, med mindre jeg gennem min tilslutning til et af beredskabets tjenesteområder allerede har fået eller får en sådan uddannelse, at overholde de for Beredskabsforbundets Musikkorps gældende "Administrative Bestemmelser", at beskadigelse eller bortkomst af udleverede uniformsgenstande eller instrumenter vil medføre erstatningskrav, og at eventuelle tvivlsspørgsmål desangående vil blive afgjort af musikkorpsets bestyrelse i henhold til de inden for civilforsvaret gældende erstatningsregler, at min tjeneste er ulønnet, at jeg er omfattet af de gældende bestemmelser for ulykkesforsikring af frivillige i redningsberedskabet. 3. Jeg er pligtig til at møde til de af bestyrelsen fastlagte øvelsesaftener, samt til de arrangementer, der måtte indløbe. Eventuelt afbud til ovennævnte skal i god tid meddeles til formanden. 4. Misligholdelse af denne kontrakt kan medføre karantæne eller eksklusion, jf. 10 og 11 i "Vedtægter for Beredskabsforbundets Musikkorps"., den / 200 frivillig musiker Musikkorpsets formand

172 Afsnit: Side: 1/3 Dato: Emne: Vedtægter for Beredskabsforbundets Marchforening, Navn og hjemsted Beredskabsforbundets Marchforening. Tilsluttet: Beredskabsforbundet og D.G.A.F. Stiftet 18. februar Genstartet 28. januar Marchforeningens adresse er formandens. 2. Formål Marchforeningens formål er, under kammeratlige former at udbrede kendskabet til deltagelse i nationale og internationale marcher og at tilrettelægge marcher og træningsture samt planlægge fællesrejser for i deltagelse i marcher. 3. Medlemmer Som medlem kan optages alt personel i redningsberedskabet. Et medlem kan udelukkes, dersom medlemmet modarbejder foreningens anseelse og omdømme. Udelukkelse skal vedtages af bestyrelsen. Beslutningen kan ankes på først kommende generalforsamling. Generalforsamlingens afgørelse er endelig. 4. Bestyrelsen Marchforeningen ledes af en bestyrelse, der består af: Formand, næstformand, kasserer, fire bestyrelsesmedlemmer, samt en suppleant, der kan deltage i bestyrelsens møder, derudover vælges to revisorer og en revisorsuppleant. Bestyrelsen vælges på den ordinære generalforsamling. Formand, næstformand, kasserer, 4 bestyrelsesmedlemmer samt 2 revisorer vælges for 2 år ad gangen. de øvrige valg gælder for 1 år. Formand, 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 revisor vælges på lige årstal. Næstformand, kasserer, 2 bestyrelsesmedlemmer og 1 revisor vælges på ulige årstal. Suppleanter vælges hvert år. For at være valgbar kræves mindst 1 års medlemskab af foreningen. Genvalg kan finde sted.

173 Afsnit: Side: 2/3 Dato: Emne: Vedtægter for Beredskabsforbundets Marchforening, Generalforsamlingen Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Foreningen afholder ordinær generalforsamling hvert år inden udgangen af februar. Indkaldelse finder sted skriftligt med 14 dages varsel. Generalforsamlingen kan overværes af en repræsentant fra Beredskabsforbundet. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 6 dage før generalforsamlingen. Generalforsamlingen afholdes med følgende dagsorden: 1. Valg af dirigent. 2. Formandens beretning. 3. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse. 4. Behandling af indkomne forslag. 5. Valg af bestyrelsen. 6. Valg af 1 suppleant. 7. Valg af revisor & revisorsuppleant. 8. Fastlæggelse af næste års kontingent. 9. Eventuelt. Stemmeret har alle medlemmer, der ikke er i restance til foreningen. 6. Kontingent Medlemskontingentet, der opkræves af foreningens kasserer, fastsættes for et år ad gangen på den årlige generalforsamling. Kontingentåret følger regnskabsåret. Kontingentopkrævning udsendes årligt senest 14 dage efter generalforsamlingen. Såfremt kontingentet ikke er betalt inden udgangen af marts, slettes medlemmet efter bestemmelse truffet af bestyrelsen. 7. Regnskab Kassereren fører marchforeningens regnskab og er ansvarlig for foreningens kasse. Kassereren opretter en konto til kontingentindbetaling. Regnskabsåret følger kalenderåret. Regnskabet, der skal indeholde et driftsregnskab og en status, underskrives af formand, kasserer og revisor.

174 Afsnit: Side: 3/3 Dato: Emne: Vedtægter for Beredskabsforbundets Marchforening, 2006 Regnskabet skal foreligge til revision senest 3 uger før generalforsamlingen. 8. Revision Revisorerne tilrettelægger selv deres arbejde og aflægger beretning til bestyrelsen. Revisorerne har pligt til at udøve en såvel talmæssig som kritisk revision. 9. Ekstraordinær generalforsamling Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes efter bestyrelsens beslutning eller efter skriftlig begæring rettet til bestyrelsen fra mindst 1/3 af medlemmerne med angivelse af de forslag, der ønskes behandlet på mødet. Bestyrelsen foretager indkaldelse til den ekstraordinære generalforsamling med mindst 4 ugers varsel og senest 1 måned efter, at begæringen er modtaget. 10. Opløsning Beslutning om opløsning af foreningen kan kun træffes på en ordinær generalforsamling. 4 uger før generalforsamlingens afholdelse skal bestyrelsen sende medlemmerne et motiveret forslag om opløsningen. Til vedtagelse heraf kræves, at mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer stemmer herfor. Marchforeningens formue skal i tilfælde af foreningens opløsning tilfalde Beredskabsforbundet, som efter nærmere forhandling med foreningens afgående bestyrelse, skal anvende beløbet til idrætsformål. 11. Lovændringer Forslag til lovændringer skal indsendes til bestyrelsen senest 1. januar. Bestyrelsen skal udsende indkomne forslag til lovændringer sammen med indkaldelsen til generalforsamlingen. Ændringer i nærværende love skal forelægges Beredskabsforbundet til godkendelse. Disse love er vedtaget på generalforsamlingen den 28. januar 2006.

175 BEREDSKABSFORBUND ET Afsnit: Side: 1/7 Dato: Emne: Vedtægter for Projekt Østbørn Vedtægter for Beredskabsforbundets Projekt Østbørn 1. NAVN OG TILHØRSFORHOLD 2. FORMÅL 3. MEDLEMMER 4. LEDELSEN Beredskabsforbundets Projekt Østbørn. Tilsluttet Beredskabsforbundet. Projektets adresse er Landsprojektkoordinatorens. Projektets formål er primært at invitere nødlidende børnehjemsbørn fra østlandene på to ugers sommerophold i Danmark. Projekt Østbørns hjælpere er medlemmer af Beredskabsforbundet. Beredskabsforbundets Landsledelse udpeger på det første landsledelsesmøde i ulige år en landskoordinator og i lige år en landsprojektkoordinator (projektledelsen). På dette møde udpeger Landsledelsen tillige 2 revisorer efter indstilling fra projektledelsen. Projektledelsen består af: 1 Landskoordinator o er Projekt Østbørns repræsentant ved møder og forhandlinger. o er ansvarlig overfor Beredskabsforbundet for overholdelse af Projektets Økonomi 1 Landsprojektkoordinator o Varetager det administrative og kontormæssige arbejde med støtte fra Landskoordinatoren. Projektledelsen udpeger en kasserer o Kassereren fører Projekt Østbørns regnskab og er ansvarlig herfor. Kassereren opretter bankkonto eventuel med Web adgang. Regnskabsåret følger kalenderåret. Regnskabet, der skal indeholde et driftsregnskab og en status skal underskrives af Landskoordinator, kasserer og revisorer. Det reviderede regnskab forelægges Landsledelsen i maj måned til orientering.

176 BEREDSKABSFORBUND ET Afsnit: Side: 2/7 Dato: Emne: Vedtægter for Projekt Østbørn Endvidere følges retningslinerne i Regnskabsbestemmelserne for Projekt Østbørn (Bilag 1) Den enkelte lejrleder holder regionsledelsen orienteret om projektets afvikling, og kan om nødvendigt inddrage regionsledelsen. 5. ØKONOMI 6. OPLØSNING Stk. 2 Projekt Østbørns Projektledelse udpeger, hvert år (ultimo) lejrlederne for det kommende år: lejrlederen o Er lejrens repræsentant ved møder og forhandlinger. o Er ansvarlig overfor Beredskabsforbundet og Projektet Østbørns ledelse for overholdelse af Projektets lejr økonomi o Lejerlederen udpeger 1 kasserer Kassereren fører lejerens regnskab og er ansvarlig herfor. Kassereren opretter bankkonto eventuel med Web adgang. Regnskabsåret skal følge kalenderåret. Regnskabet, der skal indeholde et driftsregnskab og en status, skal foreligge til revision senest 1. februar og skal underskrives af Lejrleder, kasserer og revisor. Endvidere følges retningslinerne i Regnskabsbestemmelserne for Projekt Østbørn (Bilag 1) Regionsledelsen, i den region hvor der afholdes en lejr, udpeger en revisor der skal revidere regnskabet. Projekt Østbørns økonomi skal til enhver tid hvile i sig selv. Midlerne tilvejebringes alene gennem bidrag, donationer, tilskud og medlemsbidrag Opløsning af Beredskabsforbundets Projekt Østbørn kan kun finde sted når 2/3 af Landsledelsens medlemmer efter indstilling fra Projektledelsen stemmer herfor. I tilfælde af opløsning af projektet skal en eventuel formue samt eventuelle tilhørende effekter afleveres til Beredskabsforbundets regioner. Centrale midler fordeles ligeligt mellem de regioner, i hvilken der det foregående år har været gennemført lejr.

177 BEREDSKABSFORBUND ET Afsnit: Side: 3/7 Dato: Emne: Vedtægter for Projekt Østbørn Ovenstående vedtægter for Beredskabsforbundets Projekt Østbørn er vedtaget af Beredskabsforbundets landsledelse den 02. april Vedtægterne træder i kraft den 02. april Præsident Landschef

178 BEREDSKABSFORBUND ET Afsnit: Side: 4/7 Dato: Emne: Vedtægter for Projekt Østbørn Bilag 1 Regnskabsbestemmelser for Beredskabsforbundets Projekt Østbørn A. ALMINDELIGE BESTEMMELSER Generelt Der må ikke anvendes dele af det beløb, der er ydet til Beredskabsforbundet i statstilskud. Det gælder såvel tilskud til Landskontoret som til regioner og kredse. Det er i øvrigt op til den udpegede projektledelse og lejrledelserne at anvende midlerne forsvarligt og under hensyntagen til en bidragsyders eventuelle ønske om bidragets anvendelse. Beløb der indbetales til Projekt Østbørn til brug for alle lejre, indgår i en central pulje. Den centrale pulje administreres af projektledelsen som ligeledes fordeler midler til lejrene. Regnskabsmæssigt administreres den centrale pulje af kassereren i projektledelsen. Når en lejrs regnskab er afsluttet og revideret, afleveres det til Regionslederen og Landsprojektkoordinatoren til videre formidling. Lejrens overskud opbevares på lejrens bankkonto. Beløbet anvendes til næste års lejr. Afholdes der ikke en lejr året efter, deponeres beløbet hos den centrale pulje. Såfremt lejren på andet år ikke planlægges afviklet, skal samtlige aktiver overføres til den centrale pulje. Regionslederen i den pågældende region er ansvarlig for sikring af den nedlagte lejrs øvrige aktiver. B. REGNSKABSFØRING 1. Kassebogføring 1.1. Kassebog manuel eller elektronisk Ved hver lejr føres en kassebog. Kassebogen indeholder følgende kolonner til optagelse af oplysninger om hvert enkelt bilag: Dato Bilags nummer Tekst Kassekonto med debet- og kreditkolonne Bankkonto med debet- og kreditkolonne Girokonto med debet- og kreditkolonne Øverst på hver enkelt side påføres Projektets/lejrens stempel (lejrnavn), år samt sidenummer.

179 BEREDSKABSFORBUND ET Afsnit: Side: 5/7 Dato: Emne: Vedtægter for Projekt Østbørn Alle indførelser i kassebogen foretages med tydelig skrift. Der anvendes blæk/kuglepen. Rettelser foretages ved overstregning, således at det rettede kan læses. Det nye tal skrives ovenover det rettede. Kassebogsblanketten fra Organisationshåndbogens afsnit kan eventuelt anvendes.

180 BEREDSKABSFORBUND ET Afsnit: Side: 6/7 Dato: Emne: Vedtægter for Projekt Østbørn 1.2. Dato 1.3. Bilag Dato i kassebogen føres med angivelse af dag/måned for udgifter/indtægter. Posteringer i kassebogen sker på grundlag af originale grundbilag. Bilag skal være stilet til lejren og dokumenteret ved gyldig kvittering, herunder postkvittering. Såfremt betaling er sket med check, skal bilag påføres oplysning om check-nummer. I kassebogen optages alle kontante indtægter og udgifter i den rækkefølge, kassereren modtager bilag og/eller udbetaler beløb. I videst muligt omfang optages bilag i datoorden. Bilag vedrørende flere konti(underkonti) skal posteres med en linje for hver konto, bilaget omfatter. Der er intet til hinder for, at flere bilag til samme konto samles på en linje. I så fald anvendes et samlebilag (almindeligt indtægts- eller udgiftsbilag), hvorpå de enkelte beløb påføres og sammenregnes. Bilagene hæftes sammen med samlebilaget forrest. Alle bilag underskrives således: 1.4. Tekst Af kassereren, som med sin underskrift bekræfter, at bilaget er efterregnet og at udgiften/indtægten er afholdt/oppebåret i overensstemmelse med gældende regnskabsbestemmelse. I tekstkolonnen gives den kortest mulige forklaring om vedkommende bilag dog anføres så vidt muligt person eller firmanavn samt ydelsens eller leverancens art og eventuelt tidsperiode for sidstnævnte Beløb I beløbskolonnerne føres indtægter i debetsiderne og udgifter i kreditsiderne for henholdsvis kasse-, bank- og girokonto. Indbyrdes overførelser mellem tre beholdningskonti optages i kassebogen med fornøden tekst og uden kontoangivelse. Afslutning Kassebogføringen for et regnskabsår afsluttes med udregning og indføring på de enkelte beholdningskonti af saldiene til næste år, hvorefter debet- og kreditkolonnerne sammentælles til balancer.

181 BEREDSKABSFORBUND ET Afsnit: Side: 7/7 Dato: Emne: Vedtægter for Projekt Østbørn 2. Regnskabsoversigt 2.1. Udarbejdelse tekst. På grundlag af det afsluttende regnskab udfærdiges en regnskabsoversigt, der er en regnskabsmæssig opstilling vedrørende årets saldi på de enkelte konti i lejrens bogføring. Regnskabsoversigten udarbejdes og afsluttes i overensstemmelse med den angivne 2.2. Underskrifter og indsendelse Regnskabsoversigten, der underskrives af Lejrlederen og kassereren, samt af revisoren udarbejdes i 3 eksemplarer. Det ene eksemplar sendes til Regionen senest den 1. februar, og det andet fremsendes til Landsprojektkoordinatoren senest den 1. marts. Regnskabet opbevares i regionen i 5 år. 3. Udlevering af bestemmelser Det påhviler Projektledelsen at foranledige Vedtægter, Regnskabsbestemmelser og Retningslinier for Projekt Østbørns økonomi udleveret til lejrledelsen. Godkendt af Projektledelsen den 21. marts 2011

182 Afsnit: Side: 1/2 Dato: Emne: Vedtægter for Benløse Frivillige Brandværn 1. Navn og hjemsted Benløse Frivillige Brandværn Tilsluttet: Beredskabsforbundet Stiftet 4. maj 1989 Hjemsted: Smålodsvej 19 C, 4100 Ringsted. 2. Formål At vedligeholde brandmandsuddannelser, bistå ved slukning af brande, brandvagter, førstehjælpsvagter samt løse samfundsnyttige opgaver. 3. Medlemmer Medlemmerne skal være over 18 år, have førstehjælpsbevis, have gennemgået grunduddannelse brand og have ren straffeattest. 4. Generalforsamling 1. Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed, og dens afgørelser er endelige. 2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden den 15. januar. Indkaldelse sker med mindst 14 dages varsel. Den udsendes som tryksag til alle medlemmer. 2.1 Indkomne forslag skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage inden generalforsamlingen. 3. Dagsorden: a. Valg af dirigent b. Formandens årsberetning samt redegørelse for bestyrelsens planer for det kommende år c. Kassereren forelægger det reviderede regnskab for det forløbne år og budgettet for det kommende år d. Fastsættelse af kontingenter e. Valg af bestyrelse: På ulige årstal sker valg af formand og kasserer, på lige årstal sker valg af revisor og 3 menige medlemmer SU-udvalget f. Indkomne forslag g. Eventuelt. Alle kontingentbetalende medlemmer har stemmeret. Andre medlemmer har møde og taleret.

183 Afsnit: Side: 2/2 Dato: Emne: Vedtægter for Benløse Frivillige Brandværn 4. Opløsning af foreningen Foreningen kan kun opløses, når det vedtages på en særlig med dette formål indkaldt generalforsamling, hvor mindst 2/3 af de fremmødte stemmer for foreningens opløsning. Sker dette, indkaldes til en ny ekstraordinær generalforsamling med 14 dages varsel med brev til samtlige stemmeberettigede medlemmer. På denne generalforsamling kan forslaget om opløsning derefter endeligt vedtages med simpelt stemmeflertal. I tilfælde af foreningens opløsning skal bestyrelsen med respekt af 3 mand ret fordele eventuelle værdier og ejendele til klubber, foreninger eller museer, som arbejder med brandmateriel.

184 Afsnit: Side: 1/5 Dato: Emne: Vedtægt for Redningshunden Danmark 1 Navn formål og hjemsted Foreningens navn er Redningshunden - Danmark. Foreningen er hjemmehørende i formandens hjemkommune. Foreningen har til formål at varetage medlemmernes interesser i nationale såvel som i internationale sammenhænge, herunder ved medlemskab af IRO (Internationale Rettungshunde-Organisation). Foreningen udgiver bladet Redningshunden og står for udstedelser af resultathæfter. Foreningen etablerer de samarbejdsrelationer, som er hensigtsmæssige og forenelige med foreningens formål. Samarbejde kan f.eks. etableres med Dansk Kennel Klub (DKK). 2 Medlemsforhold Stk. 1 Optagelse Som medlem kan optages alle hundeførere og redningshundehjælpeinstruktører ved de Kommunale Redningsberedskaber i Danmark. Indmeldelse sker ved skriftlig henvendelse til formanden med angivelse af navn, adresse og tlf.nr., samt hvilket redningsberedskab man har tilknytning til. Ved indmeldelse betales kontingent for det regnskabsår, hvori indmeldelse finder sted. Ved indmeldelse den 1. august eller senere betales kun halvt kontingent for det pågældende regnskabsår. Optagelse kan nægtes, når særlige grunde taler herfor, og 2/3 af bestyrelsens medlemmer stemmer for at afvise indmeldelsen. Nægtelsen skal dog, såfremt den optagelsessøgende ønsker det, efterprøves af førstkommende ordinære generalforsamling. Et udtrådt eller udelukket medlem kan kun genoptages, såfremt eventuel gæld til foreningen er berigtiget. Medlemmer, der er ekskluderet af generalforsamlingen i kraft af manglende opfyldelse af de almindelige medlemsforpligtelser, kan kun genoptages med samtykke fra generalforsamlingen, vedtaget med 2/3 majoritet blandt de fremmødte stemmeberettigede. Som passive medlemmer kan alle optages, og der kræves ingen tilknytning til Redningsberedskabet. Stk. 2 Passive medlemmer Passive medlemmer har ret til at deltage i generalforsamlingen (dog uden stemmeret) og andre medlemsmøder. Stk. 3 Æresmedlemmer Æresmedlemmer kan udnævnes af generalforsamlingen med 5/6 majoritet af de afgivne stemmer. Æresmedlemmer har ret til at deltage i generalforsamlingen (dog uden stemmeret) og andre medlemsmøder. Stk. 4 Udmeldelse og eksklusion Udmeldelse finder sted skriftligt til formanden senest med 3 måneders varsel til

185 Afsnit: Side: 2/5 Dato: Emne: Vedtægt for Redningshunden Danmark regnskabsårets udgang. Bestyrelsen kan beslutte at ekskludere et medlem, der ikke opfylder de af medlemskabets forpligtelser, eller som handler til skade for foreningen. Beslutningen kan appelleres til generalforsamlingen, der med 2/3 majoritet blandt de fremmødte træffer endelig afgørelse. Medlemmer, der (trods påkrav) ikke betaler forfaldent kontingent, slettes dog uden videre. Eksklusion eller slettelse på grund af kontingentrestance fritager ikke for kontingentforpligtelsen for det regnskabsår, i hvilket udelukkelsen finder sted. Medlemmer, der ikke længere opfylder betingelserne for medlemskab, slettes ved bestyrelsens foranstaltning. Stk. 5 Kontingent Kontingentet fastsættes af generalforsamlingen for det kommende kalenderår. Indbetaling af kontingent til foreningen skal ske senest den 1. marts. Ved indmeldelse betales dog straks. Ved indmeldelse den 1. august eller senere betales kun halvt kontingent. Æresmedlemmer betaler ikke kontingent. Bestyrelsen kan i særlige tilfælde og for højst et regnskabsår ad gangen bevilge kontingentfrihed til medlemmer, der indsender en begrundet anmodning herom. Stk. 6 Medlemsrettigheder og -pligter Medlemmerne er forpligtet til at overholde foreningens love og leve op til dens formålsbestemmelse. 3 Bestyrelsen Stk. 1 Valg Foreningens daglige ledelse varetages af en bestyrelse på 5 medlemmer. Formanden vælges på generalforsamlingen i ulige år for en 2-årig periode. Kassereren vælges på generalforsamlingen i lige år for en 2-årig periode. Øvrige bestyrelsesmedlemmer vælges på generalforsamlingen for 1 år ad gangen. Genvalg kan finde sted. For at kunne blive valgt til bestyrelsen, kræves et aktivt medlemskab af foreningen på mindst 3 måneder på tidspunktet for anmeldelse af kandidatur, jf. stk. 3. Stk. 2 Valghandling Valghandlingen gennemføres ved skriftlig afstemning forud for den førstkommende ordinære generalforsamling. Valgmaterialet udsendes senest 30 dage inden generalforsamlingen enten via bladet Redningshunden eller pr. brev til foreningens stemmeberettigede medlemmer. Valgmaterialet indeholder en kandidatliste, en stemmeseddel samt en returkuvert. På kandidatlisten angives, om kandidaten stiller op til formandsposten (ulige år)/kassererposten (lige år) og /eller almindeligt bestyrelsesmedlem. Hvert stemmeberettiget medlem kan afgive indtil 4 stemmer. Der kan ikke afgives flere end 1 stemme på samme kandidat.

186 Afsnit: Side: 3/5 Dato: Emne: Vedtægt for Redningshunden Danmark Afgives der flere end 4 stemmer, eller afgives der flere end 1 stemme på samme kandidat, eller overholdes fristen ikke, er stemmesedlen ugyldig. Blandt kandidater, som ikke opnår tilstrækkeligt med stemme, er dem med flest stemmer automatisk valgt til 1. suppleant henholdsvis 2. suppleant. Stemmesedlen skal være foreningens revisor i hænde senest 3 uger efter udsendelsen af valgmaterialet. Fristen oplyses i valgmaterialet. Resultatet af valghandlingen bekendtgøres på generalforsamlingen. Stk. 3 Anmeldelse af kandidater Medlemmer, som ønsker at kandidere, skal anmelde deres kandidatur til foreningens revisor senest den 30. november forud for den førstkommende ordinære generalforsamling. Ved anmeldelsen skal kandidaten oplyse, om kandidaturet omfatter formandsposten (generalforsamling i ulige år), kassererposten (generalforsamling i lige år) eller en almindelig bestyrelsespost. Anmeldes kandidatur til formandsposten henholdsvis kassererposten, omfatter kandidaturet subsidiært også en almindelig bestyrelsespost. Det er ikke muligt at kandidere til en suppleantpost alene. Stk. 4 Supplering Afgår formanden henholdsvis kassereren i utide, udpeges en ny formand/kasserer af og blandt de tilbageværende bestyrelsesmedlemmer. Afgår et bestyrelsesmedlem i utide, eller overtager et bestyrelsesmedlem formands- eller kassererposten, jf. ovenfor, indtræder 1. suppleanten henholdsvis 2. suppleanten i dennes sted. Reduceres bestyrelsen i valgperioden til færre end 3 medlemmer, er bestyrelsen om nødvendigt berettiget til at supplere sig selv frem til førstkommende ordinære generalforsamling. Stk. 5 Bestyrelsesarbejdet Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Bestyrelsesmøde afholdes, når formanden finder det fornødent, eller 1/3 af bestyrelsesmedlemmerne kræver det. Indkaldelse finder sted skriftligt med angivelse af dagsorden. Over bestyrelsesmøderne føres beslutningsreferat, som underskrives af formanden eller næstformanden og referenten. Bestyrelsen træffer beslutning ved simpel stemmeflerhed, men er kun beslutningsdygtig, når 1/3 af bestyrelsesmedlemmerne er til stede. Ved stemmelighed er formandens eller den fungerende formands stemme udslagsgivende. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt. Stk. 6 Forretningsudvalg Bestyrelsen kan nedsætte et eller flere udvalg til at varetage akutte og permanente opgaver - for eksempel et konkurrenceudvalg. Bestyrelsen udarbejder kommissorier for de enkelte udvalg, og bestyrelsen kan supplere eller reducere antallet af udvalgsmedlemmer. Bestyrelsen kan i nødvendigt omfang antage lønnet arbejdskraft. 4 Generalforsamlingen

187 Afsnit: Side: 4/5 Dato: Emne: Vedtægt for Redningshunden Danmark Stk. 1 Generalforsamling Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen. Stk. 2 Tidspunkt og indkaldelse Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt inden for tidsrummet fra 1. januar til 1. marts. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen efter behov og skal indkaldes, når mindst 1/3 af foreningens medlemmer skriftligt til bestyrelsen fremsætter krav herom med angivelse af grund. I sidstnævnte tilfælde skal generalforsamlingen afholdes senest 6 uger efter modtagelsen af begæringen herom. Indkaldelse med angivelse af dagsorden skal finde sted med 3 ugers varsel enten i foreningens medlemsblad eller ved særskilt skrivelse til de enkelte medlemmer. Stk. 3 Mødeberettigede Mødeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer. Stk. 4 Stemmeberettigede Stemmeberettigede på generalforsamlingen er alle medlemmer, dog ikke passive medlemmer og æresmedlemmer. Stk. 5 Gennemførelsen Forhandlingerne på generalforsamlingen ledes af en dirigent, som vælges af generalforsamlingen, og som ikke må være medlem af bestyrelsen eller kandidat til en bestyrelsespost. På den ordinære generalforsamling aflægger bestyrelsen beretning om foreningens virksomhed. Endvidere fremlægges regnskabet for det forløbne regnskabsår til godkendelse. Derudover orienterer foreningens revisor eller en af revisoren udpeget stedfortræder om resultatet af det gennemførte valg af bestyrelsesmedlemmer. Endelig vælger generalforsamlingen 1 revisor. Såfremt det gennemførte valg af bestyrelsesmedlemmer har resulteret i, at bestyrelsen ikke kan være fuldtallig, herunder med 1. og 2. suppleant, afholder generalforsamlingen et suppleringsvalg blandt de fremmødte medlemmer. Ønsker ingen af de fremmødte valg, består bestyrelsen herefter alene af de allerede valgte. Bestyrelsen kan i givet fald supplere sig selv frem til næste ordinære generalforsamling, såfremt generalforsamlingen tilslutter sig dette. Forslag fra medlemmerne, der ønskes fremmet til afstemning uden for den udsendte dagsorden, skal indsendes skriftligt til bestyrelsen senest 14 dage før generalforsamlingen. Der kan kun træffes beslutning om forhold, der er optaget på dagsordenen, eller som er indkommet som anført, medmindre samtlige stemmeberettigede er til stede og tiltræder. Generalforsamlingens beslutninger træffes ved simpel stemmeflerhed, medmindre andet følger af nærværende vedtægt. Afstemninger skal finde sted skriftligt, såfremt blot et af de tilstedeværende medlemmer ønsker det. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

188 Afsnit: Side: 5/5 Dato: Emne: Vedtægt for Redningshunden Danmark 5 Regnskab og formue Foreningens regnskabs- og kontingentår følger kalenderåret. Regnskabet skal før den ordinære generalforsamling være revideret af revisor. De af generalforsamlingen valgte revisorer kan til enhver tid forlange gennemsyn af foreningens regnskabsbilag og kassebeholdningen og skal gøre bestyrelsen opmærksom på eventuelle uregelmæssigheder i så henseende. Kassereren indkasserer foreningens indtægter og betaler de af bestyrelsen godkendte regninger. Kassereren fører kassebog over samtlige indtægter og udgifter i en sådan form, at foreningens øjeblikkelige økonomiske stilling altid kan aflæses heri. Kassereren udarbejder foreningens årsregnskab. Foreningens formue, ud over hvad der er nødvendigt til afholdelse af løbende udgifter, skal, medmindre generalforsamlingen bestemmer andet, anbringes på konto i pengeinstitut. 6 Tegning og hæftelse Foreningen forpligtes udadtil ved underskrift af formanden og et bestyrelsesmedlem. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen personlig hæftelse for de foreningen påhvilende forpligtelser. 7 Vedtægtsændringer Til ændring af nærværende vedtægt, herunder fusion med andre foreninger, kræves vedtagelse på en generalforsamling med 2/3 af de afgivne stemmer. 8 Opløsning Til foreningens opløsning kræves vedtagelse på en generalforsamling med 2/3 majoritet blandt samtlige medlemmer. Opnås denne majoritet ikke, er bestyrelsen berettiget til at indkalde til en ny generalforsamling, på hvilken opløsningen kan vedtages med 2/3 majoritet blandt de fremmødte medlemmer. 9 Ikrafttrædelse Bestemmelserne i denne vedtægt er gældende fra den 26. oktober 2004.

189 Afsnit: Side: 1/1 År: 2011 Emne: Beredskabsforbundet Uddannelsescenter (BFUC) Beredskabsforbundet Uddannelsescenter (BFUC) indgår som selvstændig virksomhed under Beredskabsforbundet, og overskuddet går ubeskåret til det frivillige og ulønnede arbejde, som Beredskabsforbundet udfører til samfundets gavn gennem alle de frivillige over hele landet. BFUC bidrager med information og uddannelse af den danske befolkning, både frivillige, privatpersoner, offentlige og private virksomheders medarbejdere. BFUC udbyder kurser i førstehjælp, elementær brandbekæmpelse, ældresikkerhed, og forebyggelse. Samt sælger forskellige sikkerhedseffekter gennem hjemmesiden: Mission At øge danskernes mulighed for at træde til med førstehjælp, når ulykker sker. Vi er en virksomhed, der vil skabe tryghed gennem forebyggelse og uddannelse. Vi arbejder ud fra et fundament, der bygger på socialt ansvar, sikkerhed og tryghed. Vision At skabe øget tryghed i samfundet. Ledelse og bestyrelse Selskabet ledes af adm. direktør Steen Thomsen. Selskabets bestyrelse består af Beredskabsforbundets direktør (bestyrelsesformand), Beredskabsforbundets landschef og vicelandschef.

190 Afsnit: Side: 1/2 År: 2011 Emne: Instruktør udvalget Instruktør udvalget består af direktør for Beredskabsforbundet Uddannelsescenter (BFUC), formanden for instruktørudvalget, en repræsentant for instruktørerne vest for Storebælt og en øst for Storebælt, samt en repræsentant fra landsledelsen. Formanden udpeges af direktøren for BFUC for 2 år af gangen. De 2 repræsentanter for instruktørerne vælges på temadagene afholdt vest og øst for Storebælt, og vælges for 2 år af gangen således at de ikke afgår samtidig med formanden. Repræsentanten fra landsledelsen udpeges af landsledelsen. Instruktører, der ønsker at deltage i arbejdet i udvalget eller ønsker at stille op som kandidat til næste udpegning, er altid velkommen til at kontakte direktøren for BFUC. Udvalgets arbejdsopgaver er fastlagt i kommissorium fra januar 2011, der bl.a. beskriver følgende: Formål Instruktørudvalgets formål er, i samarbejde med Beredskabsforbundet Uddannelsescenter, at udvikle og vedligeholde den faglige del af undervisningen, herunder at sikre vedligeholdelse og udvikling af instruktørkorpset, samt at sikre samarbejde med og information til instruktørerne. Opgaver Udvalgets opgaver er i samarbejde med Uddannelsescentrets ledelse: - At rådgive Uddannelsescentrets ledelse og instruktørkorpset i pædagogiske og faglige spørgsmål i relation til førstehjælp og elementær brandbekæmpelse. - At medvirke til, at samarbejdet mellem Uddannelsescentret og instruktørkorpset er velfungerende. - At medvirke til implementering af ny viden og nye metoder i instruktørkorpset.

191 Afsnit: Side: 2/2 År: 2011 Emne: Instruktør udvalget - At medvirke til, at den faglige og personlige udvikling af instruktørerne finder sted. - At medvirke til, at kvalitetssikring af Uddannelsescentrets produkter gennemføres. - At udarbejde undervisningsvejledninger. - At udarbejde undervisningsmateriale til instruktørkorpset. - At udarbejde materiale til download fra Internet at sikre, at hjemmesiden opdateres. - At udgive "Instruktør-INFO" mindst 3 gange om året. - At planlægge og forestå temadage for instruktørkorpset.

192 Afsnit: Side: 1/1 År: 2011 Emne: Instruktører i Beredskabsforbundet Uddannelsescenter (BFUC) For at indgå aftale om instruktørvirksomhed med Beredskabsforbundet Uddannelsescenter (BFUC) skal man have kontrakt med et redningsberedskab, enten kommunalt eller statsligt. Alternativt kan man have kontakt med Beredskabsforbundet eller være personligt medlem i Beredskabsforbundet. BFUC forpligter sig til at: - Afholde temadage for sine instruktører hvert år, både øst og vest for Storebælt, med relevante emner som en del af efteruddannelsen for instruktører. - Udsende nyhedsbreve pr. mail om nye tiltag og nyttige informationer. - Holde instruktørerne underrettet om de til en hver tid gældende regler for undervisningen. - Afholde vedligeholdelseskurser for instruktører mod betaling. - Tage kontakt til instruktører med tilbud om instruktørvirksomhed. BFUC tilbyder: - Uniform til undervisningsbrug - Udlån af materialer til undervisning (fantomer, hjertestarter trainer, pulverslukkere mm.) BFUC yder instruktørhonorar, befordringsgodtgørelse m.v. efter de af Finansministeriets fastsatte regler herom. Instruktøren forpligter sig til at: - Undervise på BFUC s kurser i overensstemmelse med de af BFUC fastsatte regler. - Medvirke til undervisning af andre frivillige i førstehjælp uden godtgørelse. - At holde sin uniform præsentabel. - Behandle evt. lånte ting pænt, og returnerer dem efter endt kursus eller efter aftale. Instruktøren kan opnå provision af indtægten for salg af kurser ved selv at indgå aftale med en virksomhed om kurser. Instruktøren kan vælge om denne provision skal gå til kredsen eller til ham/hende selv. Aftalen kan opsiges af begge parter med øjeblikkelig virkning.

193 ORG ANISATIONSHÅNDBOG Afsnit: Side: 1/2 År: 2011 Emne: Instruktøraftale Aftale om Instruktørvirksomhed mellem Beredskabsforbundet Uddannelsescenter (BFUC) Navn og Cpr.nr. Adresse Post nr. / By Tlf. nr. / der er uddannet efter Dansk Førstehjælpsråds / Beredskabsstyrelsens godkendte uddannelse som: (sæt kryds) ο Førstehjælpsinstruktør ο Hjertestarterinstruktør ο ERC-instruktør ο Instruktør i Elementær Brandtjeneste år år år år ο Holdleder, angiv tillige funktionsområde år ο Selvforsvar (Beredskabsforbundet) ο Forebyggelsesinstruktør ο Andet år år år og som har gennemgået vedligeholdelsesuddannelse i førstehjælp: år år år år og/eller anden vedligeholdelsesuddannelse år år år år er der indgået aftale om instruktørvirksomhed:

194 ORG ANISATIONSHÅNDBOG Afsnit: Side: 2/2 År: 2011 Emne: Instruktøraftale 1 Instruktøren påtager sig at undervise på BFUC s kurser i overensstemmelse med de af BFUC fastsatte regler. 2 BFUC forpligter sig til at holde instruktøren informeret om de til enhver tid gældende regler for uddannelsen. 3 BFUC yder instruktørhonorar, befordringsgodtgørelse m.v. efter de af Finansministeriets fastsatte regler herom. 4 Ved indgåelse af instruktøraftalen skal der foreligge en frivilligkontrakt med et Redningsberedskab (statsligt, kommunalt redningsberedskab eller Beredskabsforbundet). Et personligt medlemskab af Beredskabsforbundet sidestilles hermed. 5 Instruktøren skal som medlem (jf. 4) være tilknyttet Beredskabsforbundets lokale kreds/region, igennem hvilken han/hun ønsker at virke. Han/hun forpligter sig endvidere uden godtgørelse at medvirke ved førstehjælpsuddannelsen af kredsens/regionens egne medlemmer. 6 Førstehjælpsinstruktøren skal tillige udfylde og underskrive Retningslinier for førstehjælpsinstruktører godkendt af Dansk Førstehjælpsråd. Dette indebærer, at instruktøren forpligter sig til at vedligeholde sin instruktørmæssige kompetence efter de af Beredskabsstyrelsen / Dansk Førstehjælpsråd fastsatte regler. 7 Udmeldelse og/eller opsigelse af aftalen kan ske fra begge sider med øjeblikkelig virkning. den / 20 Region/kreds Instruktør Regionsleder/Kredsleder Godkendt af BFUC