Årsredegørelse for tilsyn med plejecentre i Mariagerfjord Kommune 2009.

Transkript

1 Lovgrundlag Årsredegørelse for tilsyn med plejecentre i Mariagerfjord Kommune Lov om Social Service 151 foreskriver, at kommunen har pligt til at føre tilsyn med opgaveløsningen på kommunens plejehjem. Formålet med tilsyn er at påse, at beboerne får den hjælp de har ret til og krav på efter deres afgørelse og det kommunale serviceniveau, der er fastsat i kvalitetsstandarderne. Der er specielt fokus på hjælp efter 83 (personlig pleje og praktisk hjælp) og 86 (vedligeholdende træning og genoptræning). Som et led i tilsynspligten skal kommunalbestyrelsen hvert år foretage mindst ét anmeldt tilsyn og ét uanmeldt tilsyn på kommunens plejehjem og plejeboliger. Tilsynene tager udgangspunkt i Bekendtgørelse nr. 805 af 29. juni 2007 om tilsyn på plejehjem og i plejeboliger. Formålet med tilsynene er: At påse, at borgerne får den hjælp, de har ret til efter serviceloven og efter de kvalitetsstandarder, der er vedtaget i kommunen. At påse at hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind, før mindre problemer udvikler sig til alvorlige problemer. At skabe mulighed for læring og fremadrettet udvikling. Bekendtgørelsen beskriver nøje, hvilke områder man som minimum skal afdække, såvel i forhold til beboere og pårørende, som i forhold til plejepersonale og ledelse. Udover de kommunale tilsyn aflægger Sundhedsstyrelsen, gennem embedslægeinstitutionen, hvert år et uanmeldt sundhedsfagligt tilsyn på alle områdecentre efter 219 i sundhedsloven. På baggrund af disse tilsyn skal kommunalbestyrelsen udarbejde og offentliggøre en samlet redegørelse om de 3 ovennævnte tilsyn. Både Sundhedsstyrelsens og kommunens rapporter skal offentliggøres på Mariagerfjord Kommunes hjemmeside og sendes til høring i bruger- og pårørenderåd. I det følgende gennemgås resultaterne fra hhv. de anmeldte og uanmeldte kommunale tilsyn samt de uanmeldte tilsyn fra Sundhedsstyrelsen. Herefter følger en samlet konklusion på alle tre typer tilsyn og endelig afsluttes med en vurdering af fremtidige fokusområder. Alle tilsynsrapporter er tilgængelige på Mariagerfjord Kommunes hjemmeside i forbindelse med det enkelte plejecenter. 1

2 De uanmeldte kommunale tilsyn på plejecentrene: I perioden 26. januar 18. april er der foretaget uanmeldt tilsyn på alle 8 plejecentre i Mariagerfjord Kommune. Tilsynene er udført af REVAS. De tilsynsførende har efter individuel aftale talt med repræsentanter blandt beboere, samt mødt andre i fællesskabet. Desuden er inddraget repræsentanter blandt det personale, der var på arbejde. Ved dette års tilsyn er der sat fokus på kommunikationen. Det er undersøgt, hvordan der arbejdes med kommunikationssystemer og værktøjer, som giver de svageste beboere muligheder for at kommunikerer deres ønsker og behov, som fremmer og støtter deres indflydelse på og overblik over deres eget liv. Desuden har der været fokus på dialog og kommunikation med og mellem beboerne, de pårørende, medarbejderne og ledelsen. Hovedkonklusioner: Det er tilsynets vurdering, at beboerne modtager den aftalte hjælp, støtte og omsorg. Der arbejdes målrettet på at give den enkelte beboer en tryg hverdag med et indhold svarende til den enkeltes ressourcer og interesser. Tilsynet finder, at der er en god og velfungerende kommunikation mellem medarbejderne og beboerne. Medarbejderne har en god forståelse af beboernes varierende måder at kommunikerer behov og ønsker, også nonverbalt. Arbejdet med Marte Meo-metoden i de 4 demensafsnit har styrket den individuelt tilrettelagte indsats og forebygger, ifølge medarbejderne, magtanvendelse. Omgivelserne fremtræder rene og pæne og fremstår de fleste steder hyggelige og hjemlige. Der er enkelte steder, hvor de fysiske rammer er utidssvarende. Medarbejderne er engagerede og besidder de rette kompetencer for opgaveløsningen. Medarbejdere udtrykker tilfredshed med kommunikationen med ledelsen og føler sig velinformerede. Enkelte steder skal man være opmærksom på informationen af aften- og nattevagter, da de ikke altid deltager i planlagte møder. Den skriftlige dokumentation er generelt i overensstemmelse med de krav der stilles. Tilsynet påpeger dog, at forhold vedrørende kommunikation, sociale- og psykiske aspekter også bør fremgå af døgnrytmeplanen. Desuden anbefales, at arbejdet med at implementere omsorgssystemet Care opprioriteres. Ikke alle plejecentre ses på tilbudsportalen De anmeldte kommunale tilsyn på områdecentrene: I perioden 24. marts 22.oktober er der foretaget anmeldt tilsyn på Mariagerfjord Kommunes plejecentre. Ved tilsynet har der været deltagelse af leder, medarbejdere, beboere, pårørende og repræsentant fra ældrerådet. Tilsynsførende er visitator eller fagkonsulent i Mariagerfjord Kommune. 2

3 Hjælpen efter servicelovens 83 og 86 er drøftet med personale, beboere og pårørende. Alle parter giver udtryk for, at beboerne får den hjælp, de har behov for. Hjælpen baseres på individuelle behov. Plejecentret har en fast normering, uanset tyngden. Det rammer hårdt, hvis der er sygdom blandt personalet. Det vurderes, om opgaverne kan klares ved at hjælpe hinanden eller der skal kaldes afløsere ind. Nogle beboere er utilfredse med afløsere, som er uuddannet personale og ikke altid kender beboerne. Nogle beboere udtaler, at de kan mærke i hverdagen, at der ikke altid er personale nok. Det viser sig ved, at beboeren ikke kan komme så tidligt op om morgenen som ønsket. Det er meget forskelligt, hvor meget fokus, der er på træning. På nogle plejecentre har beboerne mulighed for at træne i dagcenter, hvor der også kommer borgere udefra. Andre centre beskriver, at man er meget opmærksom på at træne i forbindelse med de daglige gøremål. Enkelte centre beskriver, at det er svært at finde tid til træning. Stemningen, dialog med pårørende og andre beboere er drøftet med både personale beboere og pårørende. Personalet oplever generelt en god stemning på deres arbejdsplads og en god dialog med beboere og pårørende. Beboere og pårørende er meget glade for indflytningssamtale og kontaktperson. Det har stor betydning, hvor hurtigt beboeren får tilknyttet en kontaktperson. Et eksempel på en lang periode uden kontaktperson grundet personaleudskiftning, oplever pårørende som meget uheldigt Enkelte steder savnes mere dialog med pårørende. Det gælder specielt nu, hvor dokumentationen foretages elektronisk og de pårørende ikke kan se, hvad der sker. Ledelsen er ikke så tit til stede, når pårørende er på besøg. På et enkelt plejecenter savnes informationer og beslutninger fra ledelsen. (Ledelsen var ikke til stede ved tilsynet.) Socialt liv / muligheder for socialt samvær er drøftet med beboere og pårørende: Mindre enheder / leve-bomiljø giver gode muligheder for socialt samvær. Det er ikke hensigtsmæssigt, hvis der kun er tilbud om fælles aktiviteter i et stort lokale. Mange beboere vil hellere blive i vante og trygge rammer. Det kan være vanskeligt, at få en dialog med andre beboere, da mange af dem er svage og lettere demente. På enkelte plejecentre afholder den lokale pensionistforening aktiviteter på plejecentret, hvilket opleves som et godt tilbud for beboerne på plejecentret. Mange plejecentre har frivillige personer tilknyttet, som laver arrangementer og hjælper. Desuden anvendes besøgsvenner. På et plejecenter undrer beboer og pårørende sig over, at der ikke sættes mere handling i gang for at skabe aktivitetstilbud for beboere (værksted). Forhold for grupper med særlige behov er drøftet med personalet: Man prøver, at tage specielle hensyn til demente, som er placeret på en almindelig plejehjemsplads. Det bliver flere steder nævnt, at det er vanskeligt at give demente på almene afsnit en tilfredsstillende pleje med nuværende personalenormering. Enkelte steder er yngre alkoholikere og psykisk syge flyttet ind på et plejecenter, hvilket ikke fungerer tilfredsstillende for hverken beboeren, medbeboere eller personalet. 3

4 De fysiske rammer egen bolig og fællesarealer er drøftet med beboere og pårørende: Der er generelt stor tilfredshed med boliger og fællesarealer. Dog er det ønskeligt, om alle plejecentre bliver indrettet med mindre enheder som leve-bomiljø. Det mangler på 2 plejecentre (De Gamles Gård og Fjordvang). I enkelte boliger har de tilsynsførende bemærket lugt af urin, hvilket er påpeget overfor personalet. Maden og måltiderne er drøftet med beboerne: Beboerne er glade for maden, men oplever ikke altid, at de har indflydelse på valg af menu. Der er ønske om lun ret til aften. Enkelte steder vil man helst lave maden selv. Der er beboere, som kritiserer specielt den varme mad. Personalets oplæring og kompetencer i forhold til beboernes behov: Opleves generelt tilfredsstillende. Flere centre har bevidst ansat flere social- og sundhedsassistenter. Alle plejecentre har tilknyttet 1-2 sygeplejersker et antal timer om ugen. Nogle af plejecentrene er glade for tilknytning af sygeplejekonsulent, og mener det giver et kvalitetsløft. Andre plejecentre, som tidligere havde en sygeplejerske fast tilknyttet, oplever nuværende ordning som en forringelse. Det beskrives, at personalet på almene afsnit mangler kompetencer i forhold til plejen af demente. Det er et problem, da der er mange demente også på almindelige plejehjemspladser. Hvis beboerne har behov for hjælp til forflytning skal der foreligge en skriftlig forflytningsvejledning. Denne manglede hos 2 beboere i forbindelse med et tilsyn. På flere plejecentre er den elektroniske forbindelse meget langsom, hvilket besværliggør den skriftlige dokumentation. Beboer- og pårørenderåd: Der er beboer- pårørenderåd på alle plejecentre på nær De Gamles Gård. Lederen har forsøgt, at indkalde flere gange og motivere de pårørende til at stille op, dog uden held. Medarbejdertrivsel: Flere gange nævnes projekt Sundhedsstrategi, hvor medarbejdere har sat fokus på sundhed og trivsel. Aktiviteter for personalet og coaching har resulteret i større trivsel og mindre sygefravær. De uanmeldte tilsyn fra Sundhedsstyrelsen. Embedslægerne i Nordjylland har foretaget tilsyn på vegne af Sundhedsstyrelsen i perioden Ud fra de enkelte tilsynsrapporter fremgår følgende: 1 plejecenter vurderes at fungere meget tilfredsstillende. Der blev fundet fejl og mangler, som samlet kun indebærer meget ringe risiko for patientsikkerheden. 6 plejecentre vurderes at fungere tilfredsstillende. Der blev fundet fejl og mangler, som indebærer patientsikkerhedsmæssige risici, men ikke alvorlige fejl og mangler. 1 plejecenter vurderes at fungere tilfredsstillende, men skulle melde tilbage til Sundhedsstyrelsen på enkelte kritikpunkter indenfor en tidsfrist. 4

5 Der blev ikke fundet fejl og mangler af så alvorlig karakter, at det gav anledning til opfølgende besøg på nogen af centrene. Det var generelt Sundhedsstyrelsens vurdering, at plejepersonalet havde et godt kendskab til beboernes behov for behandling og at den sundhedsfaglige arbejdstilrettelæggelse af pleje- og behandlingsopgaver i praksis blev tilrettelagt og varetaget tilfredsstillende. Der var tilfredshed med de hygiejniske forhold. Ved stikprøvekontrollerne blev der fundet fejl og mangler i forhold til: Den skriftlige dokumentation i de sygeplejefaglige optegnelser: o Manglende oversigt over beboernes aktuelle sygdomme og handicap, o manglende ajourføring af sygeplejefaglig helhedsvurdering, o manglende udarbejdelse af pleje og behandlingsplaner, o manglende opfølgning og evaluering af pleje og behandling Manglende dokumentation af informeret samtykke. Manglende dokumentation af hvem, der varetager borgerens helbredsmæssige interesser. Er det borgeren selv, pårørende eller værge. Usikkerhed blandt personalet om indholdet af nyreviderede sundhedsfaglige instrukser. Sundhedsstyrelsen anbefaler centerlederen at fortsætte opfølgning vedrørende implementering af de sundhedsfaglige instrukser. Medicinhåndtering. Samlet konklusion på tilsynene af Mariagerfjord Kommunes plejecentre i 2009: Beboerne får den praktiske hjælp og pleje der er behov for, hvilket verificeres både ved kommunale tilsyn og tilsyn fra sundhedsstyrelsen. Der tegner sig ikke et entydigt billede i forhold til hjælpen efter 86 - genoptræning og vedligeholdende træning. På nogle plejecentre bliver der bevidst arbejdet med vedligeholdelse af beboernes færdigheder. Andre plejecentre beskriver, at det er svært at få tid til træning i en presset dagligdag. Det faste personale er generelt uddannet til opgaverne og har et godt kendskab til beboernes behov for pleje og behandling. Der er udtrykt kritik i forbindelse med afløsere. Der er i overvejende grad en god kommunikation mellem ledelse, medarbejdere, beboere og pårørende. Når demente og yngre alkoholikere / psykisk syge flytter ind på en almindelig plejehjemsplads er det vanskeligt for personalet at give en tilfredsstillende pleje på grund af manglende kompetencer og normering. Desuden har disse borgere ofte svært ved at indgå i et fællesskab med øvrige beboere. Standarden af den sundhedsfaglige dokumentation og i forhold til patientrettigheder er ikke helt tilfredsstillende. 5

6 Fremtidige fokusområder: Målrettet indsats for mere systematik i den sundhedsfaglige dokumentation, så den lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hvordan sikrer vi, at beboerne får den genoptræning og vedligeholdende træning, som de har behov for? Opmærksomhed på, hvordan afløsere introduceres til arbejdet. Hvilke initiativer kan iværksættes for at kunne tilgodese dementes behov på somatiske plejehjemspladser? Skal yngre psykisk syge / alkoholikere fremover placeres på somatiske plejehjemspladser? Denne rapport vil blive sendt til - alle plejecenterledere - Kirsten Brams, områdeleder for plejecentre - Marianne Lange, ledende sygeplejerske - Carsten Kaalbye, Sundheds- og ældrechef Med henblik på en drøftelse af, hvordan der bedst kan arbejdes med de fremtidige fokusområder. December 2009 Hanne Thorsager Fagkonsulent. 6