AfgrødeNyt. Aktuelt i marken INDHOLD

Transkript

1 AfgrødeNyt NR oktober 2016 INDHOLD Aktuelt i marken Anvendelse af Kerb 400 SC i vinterraps Behov for bekæmpelse af ferskenbladlus i vinterraps Vigtige datoer Aktuelt i marken Der er kommet regn og nogle steder endda meget regn. Vær derfor opmærksom på snegle.selvom jorden tidligere har været meget tør, og der ingen spor af snegle har været, heller ikke i de mest knoldede og utidige områder, har vi eksempler på, at sneglene er kommet frem efter regnen. I enkelte marker har vi set angreb af fritfluer. I billedet ovenover er det i vinterrug, der er pløjet sent. Angrebet er værst efter mejetærskeren, hvor der har været meget spildkorn. Det milde efterår har givet bladlusene gode forhold. Vi finder bladlus i mange marker specielt i de tidligt såede. Finder du bladlus i vintersæden, bør du bekæmpe dem, når kornet har 3-4 blade. I tidligt såede marker, hvor bladlus allerede er bekæmpet én gang, vil endnu en bekæmpelse være aktuel 2-3 uger efter første behandling, hvis der fortsat er mange bladlus. Vær opmærksom på om det valgte middel må bruges mere end én gang pr. sæson. Selvom vi nu har fået en del regn, og manganmangel derfor burde være i aftagende, så kan en sprøjtning mod bladlus i kornet være en oplagt mulighed for at tage mangan med. Hvis du har marker eller områder i marker, hvor der altid forekommer kraftig manganmangel, så kan det være en god idé at supplere udsprøjtning af mangan med udbringning af kg svovlsur ammoniak pr. ha. Vi har set flere marker, hvor en behandling med Lexus har påvirket kornet. Det har typisk været, hvor Lexus har været anvendt i en periode med høje temperaturer, eller hvor temperaturen har svinget meget mellem dag og nat. Det er sjældent, at vi ser sprøjteskader med Lexus. Skulle det ske, plejer det ikke at være permanente skader, men afgrøden kan standse væksten en uges tid. Vi anbefaler, at du undlader at blande sprede-klæbemiddel i blandinger med Lexus for at nedsætte risikoen for sprøjteskader.

2 Jordtemperaturen er nu på ca. 10 C, og prognosen forudsiger, at den falder yderligere en grad indenfor den næste uge. Derfor er det nu tid til at sprøjte med Kerb 400 SC i vinterrapsen, hvor græsser og eventuelt spildkorn skal bekæmpes. Se mere i dette nummer af AfgrødeNyt. Vi anbefaler, at alle rapsmarker sprøjtes mod rapsjordloppens larve. Hvis du endnu ikke har foretaget denne sprøjtning, så er det tid nu. Hvis du finder bladlus i vinterrapsen, bør der også tilsættes Biscaya. Se mere i dette nummer af AfgrødeNyt. Da den ønskede sprøjteteknik er meget forskellig for Kerb og skadedyrsmiddel, så anbefaler vi ikke at blande midlerne, specielt ikke hvis ferskenbladlus, der sidder på undersiden af bladene, skal bekæmpes. Kerb skal gerne udsprøjtes med store dråber, så den løber af planterne og ramme jorden, mens skadedyrsmidlerne skal udsprøjtes med små dråber, så de bliver på planterne og også gerne rammer bagsiden af bladene. Anvendelse af Kerb 400 SC i vinterraps Miljøstyrelsen har givet dispensation til anvendelse af Kerb 400 SC i vinterraps igen i år. Kerb må anvendes, hvor der er stor forekomst af græsukrudt med henblik på at forebygge resistens mod ukrudtsmidler. Behandling med Kerb 400 SC er tilladt i perioden 1. oktober til 15. december 2016, samt 15. januar til 1. marts I dispensationen er angivet, at maksimalt tilladte dosering er 1,25 l pr. ha. Sprøjtefristen er 120 dage. Såning af korn er tilladt 7 måneder efter behandling. Såning/plantning af blad- og rodgrøntsager er tilladt 6 måneder efter behandling. Traktorens førerkabine skal være udstyret med aktivt kulfilter ved udsprøjtning. Det anbefales at anvende afdriftsreducerende dyser. Dyser med grov forstøvning er velegnet til udsprøjtning af et jordmiddel som Kerb 400 SC. Ved køb af Kerb 400 SC skal en arbejdsmiljøerklæring underskrives i to eksemplarer. En til grovvaren, samt en til opbevaring sammen med sprøjtejournalen. Bekæmpelse af græsukrudt med Kerb 400 SC i vinterraps Kerb 400 SC virker bedst, når jorden er fugtig, så den kan fordele sig i de øverste 2-5 cm af jordlaget. Derfor har Kerb 400 SC mindre effekt mod græsser, f.eks. ager rævehale der spirer fra dybere jordlag. I kraftige rapsmarker, som vi heldigvis har mange af i år, er det vigtigt at bruge tilstrækkeligt vand for at sikre en god nedtræning. Det vil som minimum være 200 l. pr. ha. Hvor der er behov for at bekæmpe græsukrudt, bør du behandle, så snart jordtemperaturen er under 10 C, og der er udsigt til yderligere fald i temperaturen. Vi anbefaler at bruge l Kerb pr. ha alt efter ukrudtsart, ukrudtstryk og ukrudtets størrelse. I marker med stort, meget eller resistent ukrudt anbefales altid 1.25 l pr. ha. Dosering Arter som bekæmpes med minimum 85% effekt 1,0 l pr. ha Enårig og alm. rapgræs, vindaks, spildkorn af byg og havre, rødsvingel, hundegræs samt timothe. 1,25 l pr. ha Agerrævehale, rajgræs, gold og blød hejre, væselhale, spildkorn af hvede, rug og triticale, flyvehavre, ærenpris samt fuglegræs. Der er også en sekundær effekt på mellem 50 og 80 % på burresnerre, limurt, stedmoder og tvetand, hvis der anvendes 1,25 l Kerb 400 SC pr. ha. Tilsætning af additiv Der har været en del diskussion om, hvorvidt at additivet Kip-R skulle kunne forbedre effekten af Kerb 400 SC. For 2 år siden havde vi i Centrovice forsøg med tilsætning af Kip-R, hvor vi ikke fandt nogen effekt af det, ligesom de heller ikke i England har kunnet dokumentere en effektforbedring ved anvendelse af dette additiv. Timing Vi anbefaler, at udbringe Kerb 400 SC så snart jordtemperaturen nærmer sig 10 C og er faldende. Når jordtemperaturen er lav, så nedbrydes Kerb 400 SC langsommere og har en længere og dermed bedre effekt. 2

3 Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at effekten af Kerb 400 SC også falder i takt med, at ukrudtet vokser. De to figurer herunder illustrerer, hvorledes effekten af Kerb 400 SC reduceres, hvis ukrudtet har >6 blade, fremfor hvis det bekæmpes ved 3-4 blade. Det er særlig vigtigt at komme tidligt ud med Kerb 400 SC, hvis man ønsker en effektiv bekæmpelse af væselhale, rajgræs eller rævehale. For væselhale gælder det, at effekten er ca. 99 % på 3-4 bladestadiet, men kun 90 % hvis væselhalen har mere end 6 blade. Det betyder en væsentlig forskel for bestanden i den efterfølgende afgrøde. Effektprofiler fra Planteværn Online af Kerb 400 SC, når græsukrudtet vokser og udvikler flere blade. Effektprofiler fra Planteværn Online af Kerb 400 SC, når tokimbladet ukrudt vokser og udvikler flere blade. 3

4 Behov for bekæmpelse af ferskenbladlus i vinterraps Miljøstyrelse har fornylig givet en tilladelse til mindre anvendelse af 0,2-0,3 l Biscaya OD 240 pr. ha mod ferskenbladlus i vinterraps i st Biscaya må i vinterraps maksimalt anvendes 1 gang pr. vækstsæson. Med denne godkendelse har vi fået en reel mulighed for at bekæmpe ferskenbladlusen. Ferskenbladlusen har udviklet resistens mod de pyrethroider, vi ellers anvender. Det lune efterårsvejr har været medvirkende årsag til, at der er rapporteret om en del fund af ferskenbladlus i vinterraps i dette efterår. Ferskenbladlusen er uønsket, fordi den kan bære og overføre rapsrødsot eller TuYV (efter sygdommens engelske navn turnip yellow virus), til vinterrapsen. Rapsrødsot ligner på mange måder havrerødsot. I England rapporteres der om % udbytte nedgang ved 100 % inficerede planter, men det er mere almindeligt, at udbyttetabet ligger mellem 10 og 15 %. I tidligt såede marker og i milde områder er risikoen for angreb størst. Ferskenbladlusene suger virus fra en inficeret plante og bærer det igennem fordøjelsessystemet, inden det optages i spytkirtlerne og derfra kan inficere en ny plante med virus, når lusen suger på den næste plante. Overførslen tager mellem 2 og 4 dage. Når raps inficeres af rapsrødsot er det lidt som om, den lever med en kronisk influenza. Rapsrødsot påvirker afgrødehøjden, fotosyntesen, kvaliteten af olien og antallet af skulper. Der er dog tendens til, at frøene vokser sig lidt større. I årene blev der udtaget en del planteprøver i Danmark for at belyse forekomsten af rapsrødsot. I alle årene år blev der fundet rapsrødsot i de fleste prøver, så vi er ikke i tvivl om, at ferskenbladlus med stor sandsynlig vil bære smitten. Smitten holdes vedlige i en lang række af vores ukrudtsarter, som ikke får symptomer af infektionen. Engelske forsøg viser, at op til 70 % af de vingede ferskenbladlus bærer rapsrødsot. Hvorvidt dette også gælder Danmark er uvist. Normalt er symptomer ikke synlige før foråret. Symptomerne vil ofte være en gulfarvning af bladene, mens bladkanterne bliver røde/lilla. I efteråret kan blå og lilla bladkanter dog også skyldes virussen. Men lignende symptomer ses i sammenkørte foragrer eller hjørner, hvor jorden hurtigt bliver vandlidende eller efter almindelig næringsstofmangel sidst på efteråret. I Danmark er sorten Architect markedsført som, en sort der er resistent overfor rapsrødsot. Det betyder ikke, at den ikke kan smittes med rapsrødsot, men grundet genetikken i Architect udvikler virus sig ikke. Vi ved også fra England, at der er forskellige tolerancer for virus i forskellige sorter. Da Architect ikke, hverken i Landsforsøgene eller i værdiafprøvningen, de seneste år har vist sig som en absolut topsort målt på udbyttet, må vi antage, at de øvrige markedsførte sorter, også har en vis tolerance over for virusset. Det virker nemlig usandsynligt, at sortsforsøgene ikke skulle være ramt af rapsrødsot i forskelligt omfang. Samme erfaringer har man i England, hvor Amalie, forgængeren for Architect, har været markedsført i flere år uden at skille sig ud fra øvrige sorter mht. udbytte. Der har også været mistanke om, at rapsrødsot skulle være den altdominerende synder for manglede udbytte i Den holdning deler vi ikke. Dermed ikke være sagt, at den ikke kan have betydning. Hvis vi sammenligner nogle af de få forsøg, hvor der bliver registeret rapsrødsot i 2015 og 2016, blev der høstet et langt højere udbytte i 2015 end 2016, selvom der blev registreret mindre virus i samme forsøg i 2016 end En nøjagtig skadestærskel er ikke kendt, heller ikke i England. Bekæmpelse af ferskenbladlus anbefales kun efter fund af flere ferskenbladlus i marken. Hvis der er konstateret behov for bekæmpelse, så bør den iværksættes snarest muligt efter fundet af ferskenbladlus med 0,2 l Biscaya pr. ha. Der skal anvendes en sprøjteteknik, hvor ferskenbladlusene, der især sidder på bladundersiden, rammes dvs. ikke for store dråber og passende højt tryk. Hvis der samtidig er behov for bekæmpelse af rapsjordloppens larve, skal Biscaya til sættes f.eks. Karate, så der køres med 0,2 l Biscaya + 0,15 l Karate pr. ha. 4

5 Aktuelle løsninger uge

6 6

7 VIGTIGE DATOER 1. august: Forbud mod jordbearbejdning efter høst forud for forårssåede afgrøder. På JB 5 6 og 10-11, samt på alle jordtyper før og efter kartoffeldyrkning, er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. november. På JB 7-9 gælder forbuddet fra høst til 1. oktober og på JB 1-4 er det ikke tilladt at jordbearbejde i perioden fra høst til 1. februar. 1. oktober: der må ske jordbearbejdning forud for forårssåede afgrøder på JB oktober: ukrudt og spildfrø må nedvisnes på arealer med forbud mod jordbearbejdning. 14. oktober: sidste frist for udbringning af flydende husdyrgødning til frøgræs. 30. oktober: pligtige (men ikke MFO) efterafgrøder må nedvisnes eller nedbringes. Dog 1. marts for pligtige efterafgrøder i majs og græsudlæg, der indgår i de 70 % på kvægbrug med op til 2,3 DE pr. ha. 1. november: det er tilladt at udbringe fast gødning på lerjord (hvor der ikke er MFO-efterafgrøde), hvor der efterfølgende skal vær en forårssået afgrøde. Fast gødning skal nedbringes inden 6 timer. 6. november: MFO-efterafgrøder må nedvisnes eller nedbringes. 15. november: forbud mod udbringning af fast gødning, ensilagesaft og handelsgødning fra 15. november til 1. februar. 31. december: MFO-randzoner må destrueres. Næste nummer af AfgrødeNyt udkommer d. 26. oktober Med venlig hilsen Planteavlskontoret 7

8 Kontaktoplysninger på din planteavlskonsulent Leif Hagelskjær Rådgivningschef Tlf. nr Mobil nr Diana Boysen Poulsen Økologikonsulent Tlf. nr Mobil nr Aksel Julius Nielsen Tlf. nr Mobil nr Anders B. Christiansen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Hanne Pontoppidan Tlf. nr Mobil nr Hans Erik Larsen Grovfoderkonsulent Tlf nr Mobil nr Hans Kristian Abildskov Tlf nr Mobil nr Emal Helle Elander Tlf. nr Mobil nr Karen Linddal Pedersen Tlf nr Mobil nr Kirsten Larsen Tlf nr Mobil nr Lars Falch Bønløkke Tlf nr Mobil Nr Lene Bjørnsbo Planteavlsassistent Tlf nr Mobil Nr Lennart Banke juniorkonsulent Tlf nr Mobil Nr Mads Munkegaard Tlf nr Mobil nr Michael Lønbæk Tlf nr Mobil nr Michala Thomassen Natur- og miljøkonsulent Tlf nr Mobil Nr Mirella Helms Planteavlsassistent Tlf nr Mobil nr Ove Englund Tlf. nr Mobil Nr Poul Erik Jørgensen Tlf nr Mobil nr Søren Lykkegaard Hansen Mobil nr Thomas Wohlleben Tlf nr Mobil nr Torben Justesen Tlf nr Mobil nr Vibeke Nepper Planteavlsassistent Tlf nr vne@centrovice.dk