Notat. Rehabilitering af socialt udsatte - Projekt 176. Projekt nr Dato for afholdelse. 12.september Godkendt d.

Transkript

1 Notat Projekt nr. 176 Rambøll Management Konsulent Referent Dato for afholdelse Godkendt d. Line Dybdal Søren Betzer 12.september 2007 Nørregade 7A DK-1165 København K Denmark Tlf: Direkte tlf: Fax: dasb@r-m.com Rehabilitering af socialt udsatte - Projekt 176 Deltagere Christian Bjerre, afdelingschef Ole Westergaard, sektionsleder i Jobcenter Helle Bro, arbejdsmarkedsdirektør Linda Hatfeldt, leder af varmestuen Carsten, gademedarbejder for varmestuen Mads Gammelmark, leder af Hyttefadet (varmestue) Tina Damgaard, teamleder Jobcenteret Dorthe Meldgaard Madsen, sundhedscentret Lene Skøtt, daglig leder af projektet Hans Jørgen Niewald, forstander af forsorgshjemmet, Skovvang Henning Vilhelmsen, projektkoordinator Jan Abildgaard, konsulent, Åben Rådgivning Henriette Pirchert, projektmedarbejder Jan Tolstrup, Servicestyrelsen Line Dybdal, Rambøll Management Dato Ref

2 Problemstillinger Hvorfor er der behov for jeres indsats? De etablerede tilbud i Holstebro kommune har alle oplevet, at der er borgere/brugere, som de har svært ved at rumme. Enkelte falder igennem de eksisterende tilbud og har derfor fortsat deres marginaliseringsproces. Dette problem ønsker kommunen nu at tage hånd om og har derfor ansøgt om midler til deres projekt om Rehabilitering af socialt udsatte. I Holstebro kommune har mindre projekter, der baserer sig på mere opsøgende virksomhed kombineret med et længerevarende forløb, vist positive resultater for personer, med lignende problemer. Holstebro Kommune ser det derfor som naturligt at lave dette projekt, som skal give et mere målrettet og tilpasset tilbud til disse borgere. Side 2 Hvilke problemstillinger karakteriserer målgruppen? Projektets målgruppe er personer, der ikke har udbytte af tilbuddene i det eksisterende system og som har oplevet gentagende nederlag i forhold til de traditionelle behandlings- og aktiveringstiltag, som allerede er tilsted i kommunen. Målgruppen for projektet er karakteriseret af, at være socialt udsatte med en række forskelligartede problemer. Disse er primært misbrug i forskellig former samt psykiske og sociale problemer, som gør det svært at integrere dem i de nuværende tilbud. De mange nederlag og følelsen af ikke at kunne leve op til de krav der stilles, har for nogle gjort at de forholder sig passivt for at undgå at komme i nye former for aktivering, der igen vil føre til nye nederlag. Kendetegnende for deres problemer er også, at de hurtigt giver op og på forskellig vis har problemer med deres generelle sundhedstilstand. En central udfordring i projektet er at komme i kontakt med denne gruppe af personer, da de ofte er isolerede i deres hjem og derfor ikke er til at komme i kontakt med på varmestuer og lignende i byen. Målgruppe Projektets målgruppe er personer, der ikke har udbytte af tilbuddene i det eksisterende system og som har oplevet gentagende nederlag i forhold til de traditionelle behandlings- og aktiveringstiltag, som allerede er tilsted i kommunen. Aldersmæssigt henvender indsatsen sig mod personer mellem 18 og 65 år dog forventes det at de fleste ville være i aldersgruppen år. Målgruppen omfatter, som udgangspunkt, både mænd og kvinder grundet at begge køn er repræsenteret i målgruppen på værestederne osv. Et mere kønsdifferentieret forløb kan komme på tale i den konkrete indsats, i de tilfælde hvor det vurderes, at det ene køn kan profitere bedre end det andet, af en given aktivitet.

3 Tilbudet er i princippet åbent overfor borgere i andre kommuner. Primært er målgruppen blandt de udsatte borgere i Holstebro, men både Struer og Lemvig har tilkendegivet interesse i at medvirke i projektet. Den opsøgende del af projektet vil primært være koncentreret om Holstebro, mens borgere fra andre kommuner kan komme i betragtning ved henvisning. Side 3 Målgruppen er borgere, der er socialt udsatte og karakteriseret ved, at de enten i forvejen bruger varmestuer/væresteder i kommunen, lever isoleret, har social angst, er uden noget netværk, uden håb, dårlig sundhedstilstand, har lidt mange nederlag. Borgerne har typisk misbrugsproblemer (alkohol, stof eller blandingsmisbrug) ofte kombineret med psykiske problemer/lidelser. Kendetegnende for målgruppen er desuden, at deres kontakt eller sammenhæng med det resterende samfund, er at de lever i deres egen verden, eller i små isolerede grupper med ligesindede. I forlængelse af dette er deres kontakt til arbejdsmarkedet også meget spinkel og der er behov for en kvalificeret indsats, for at bringe dem tilbage i nærheden af arbejdsmarkedet. Gruppen omfatter primært personer på passivkontanthjælp eller førtidspensionister. Målgruppen går på tværs af eksisterende inddelinger og vil derfor indeholde borgere med lignende problemer på tværs af de grupper, f.eks. personer med misbrug, social angst osv. Dette betyder, at de fleste allerede har en vis kontakt med det sociale system, og derfor kan en del af rekrutteringen til projektet foregå ved at kontakte f.eks. socialrådgivere og de væresteder, som gruppen i forvejen er i kontakt med. Der er i visse tilfælde brug for en mere opsøgende indsats for at skabe kontakt med borgerne. Målgruppen er bredt formuleret og en stor gruppe kan derfor inddrages i projektet. En gruppe, som projektet er i tvivl om hvorvidt de kan rumme, er gruppen af psykiatriske patienter, der samtidigt har et form for misbrug. Denne gruppe blev betegnet som en måske gruppe, da den umiddelbart er en gruppe der vil kræve mange ressourcer, men vil blive inkluderet i det omfang det er muligt.

4 Forandringsteori Aktiviteter Resultater Virkninger mellemlang sigt Virkninger lang sigt Side 4 Forsamtale: -afdækning af tidligere forløb -afdækning af behov og egne erfaringer Brugerråd til moduludvikling: -pilottest af moduler Brugeren føler sig velkommen, accepteret og forstået En del af fællesskabet Stabil deltagelse Brugeren får øget: -sproglige færdigheder og forståelse -selvindsigt At brugeren: -tager initiativ -får håb og tro på livet Forbedrede sociale kompetencer Forbedre faglige kompetencer Adgang til sociale rettigheder Øget livskvalitet Sundhed Livssituation Struktur Motivation Modulopbygget forløb med aktiviteter efter brugerens behov, fx -førstehjælpskurser -2 måltider dagligt - sport/motion -livsstils undervisning Fejring af succeser Opsporing: -opsøgende kontakt -samarbejde med andre tilbud Erkendelse af egne ressourcer Bryde cirkler Regelmæssig motion Regelmæssige måltider -plads til humor -tid til borgeren -at de får hjælp og tør at spørge om det -gode oplevelser og evne til at sætte ord på Brugerne deltager i interesse fællesskaber Forebyggelse af tilbagefald At skabe: -begrebslighed -meningsfuldhed -håndterbarhed (Aaron Antonovsky) Brugeren er i stand til, at sætte sig realistiske mål og følge dem Hverdag med indhold Bedre fysik Tættere på arbejdsmarkedet eller uddannelse

5 Forklaring af forandringsteori Indsatsen i dette projekt henvender sig, som tidligere nævnt, mod en gruppe af borgere, som ikke kan integreres i de nuværende tilbud i Holstebro kommune. Målgruppen er præget af en række forskellige misbrug, nederlag i forhold til tidligere indsatser og manglende social kontakt med andre. Målgruppen er i større og mindre grad tilknyttet de eksisterende tilbud, men enkelte er næsten helt ude af systemet og for denne gruppe vil der være brug for en mere opsøgende strategi i forhold til at rekruttere borgere til dette projekt. Den resterende gruppe, er det målet at komme i kontakt med på varmestuer/væresteder i kommunen og gennem sagsbehandlere. Side 5 De langsigtede virkninger for denne indsats er at give brugeren en bedre livskvalitet, sociale kompetencer og i det omfang det er muligt, at få brugerne tættere på arbejdsmarkedet eller i en form for uddannelse. For at nå denne målsætning anser projektet det som væsentligt, at en række centrale forudsætninger opfyldes. Projektet vil arbejde for, at borgerne får adgang til de otte såkaldte sociale rettigheder, som er hhv: 1. Ret til at bo i egen bolig, 2. Ret til arbejde/struktur i hverdagen 3. Ret til at komme omkring 4. Ret til undervisning og uddannelse 5. Ret til at dyrke interesser samme med andre 6. Ret til kontakt med andre 7. Ret til råd og vejledning 8. Ret til at træffe beslutninger om egen tilværelse Forudsætningerne for at nå de langsigtede virkninger er at øge brugerens sociale og faglige kompetencer og ruste den enkelte til at få en bedre forståelse for sine omgivelser. Her er det væsentligt, at brugeren kommer til at indgå i interesse- og eller praksisfællesskaber uden for projektet, samt at gøre brugeren mere tryg ved selv at tage initiativ i forskellige situationer. Endnu en forudsætning for de langsigtede virkninger er, at brugerne skal komme i en bedre fysisk form, som samtidigt kan have indflydelse på den enkeltes generelle velvære og virke motiverende for at bryde evt. dårlige cirkler og mindske risikoen for tilbagefald i forhold til misbrug. I det hele taget er det væsentligt at få brugeren ud af den marginaliseringsproces de er inde i og give dem et større indhold i hverdagen, der giver dem troen og håbet tilbage om en bedre tilværelse. De langsigtede mål er ikke ens for alle borgerne og kan formuleres mere individuelt efter brugeres behov. De langsigtede mål er mulige at opnå ved at opstille en række mere umiddelbare resultater, som på kortsigt skal give udtryk i en forandring hos brugeren på en række områder. Dette sætter især krav til projektmedarbejderne, da det vurderes at være væsentligt for

6 forandringen, at brugerne bliver set og mødt af medarbejderne i hverdagen. Brugeren skal føle sig velkommen og accepteret, på trods af hvilke problemtyper den enkelte måtte have, handicap, misbrug osv. Side 6 På kort sigt er det målet, at projektets medarbejdere formår at skabe tillid hos den enkelte bruger, så de bliver motiveret til indgå i fællesskabet i projektet og selv tager del i planlægningen af deres hverdag. Brugerne skal gennem projektet dyrke regelmæssig motion og spise regelmæssige måltider. Samtidig skal projektet på kort sigt bidrage til at give den enkelte små succesoplevelser og dermed også give den enkelte tro på sig selv og gøre opmærksom på de ressourcer brugeren har. Brugeren skal altså have nogle gode oplevelser, der kan bringe troen tilbage og virke motiverende i arbejdet frem mod de mere langsigtede mål. Dette skal ske gennem, at brugeren deltager i og gennemfører enkelte moduler i forløbet, og at man løbende fejre de gode resultater i projektet. Projektet anser det i den forbindelse som væsentligt, at hverdagen skal være præget af humor og livsglæde. Dette virker motiverende for brugerne, så de får et mere stabilt fremmøde og på langt sigt gennemfører de moduler, som de i samarbejde med projektmedarbejderne, har valgt at deltage i. Centralt for forandringen er en række aktiviteter, der på sigt skal hjælpe brugerne, til at opnå de formulerede mål for dette projekt. Der vil blive taget udgangspunkt i den enkelte brugers behov og gennem en forsamtale vil den enkelte brugers forløb blive planlagt, med udgangspunkt i hvilke områder den enkelte har behov for at få styrket. Der opstilles en række moduler, som tilbydes brugerne. Disse moduler indeholder en række aktiviteter, som anses som værende gavnlige i forhold til brugernes individuelle behov. Modulerne kommer til at bestå af forskellige former for tematiserede aktiviteter, f.eks. sport, madlavning og forskellige former for undervisning med fokus på personlige, sociale og faglige temaer. Aktiviteterne skal samtidigt planlægges i samarbejde med brugerne, så de føler sig som en del af projektet og har medindflydelse på deres egne hverdag. Det er vigtigt, at brugerne får en identitet som elev og ikke bare er en klient. Aktiviteterne skal netop planlægges, så vidt det er muligt, efter den enkelte brugers ønsker og behov, da andre tilbud har haft problemer med at fastholde brugerne, hvis der følger for mange aktiviteter med, som de ikke har nogen interesse i. Enkelte aktiviteter vil dog gå på tværs af de mere individuelle moduler, for at skabe en følelse af fællesskab.

7 Projektets første store udfordring bliver, at skabe kontakt til potentielle brugere og formidle viden om projektet ud til relevante instanser i kommunen. Kontakten skabes dels gennem nuværende tilbud, socialrådgivere og en mere opsøgende kontakt i de tilfælde hvor det er muligt. Side 7