Laboratoriekørekort. Radioaktive kilder. Øvelsens pædagogiske rammer
|
|
- Marianne Danielsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Z.9.1 Radioaktive kilder Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse knytter sig til fysikundervisningen på modul 6 ved bioanalytikeruddannelsen. Fysikundervisningen i dette modul har fokus på nuklearmedicin i hvilken sammenhæng radioaktive kilder er et fundamentalt emne, hvilket betyder, at øvelsen er relevant for såvel den teoretiske som den kliniske praksis. Formål Formålet med øvelsen er at Introducere til hvorledes arbejde med radioaktive kilder udføres på en sikkerhedsmæssig forsvarlig vis. Arbejdsform Øvelsen skal betragtes som en udvidelse til laboratoriekørekortet på modul 1. Det forventes at vejledningen er læst inden udførelse af øvelsen og at eventuelle spørgsmål ligeledes er afklaret med fysikunderviseren inden øvelsens udførelse Øvelsen udføres i laboratoriet under vejledning af laboratoriepersonalet. Øvelsen laves i grupper af to til tre personer. Holdet sammensætter selv maksimalt 6 grupper. Hver øvelsesgruppe udformer en journal/rapport, som inddrages i modulets teoretiske fysikundervisning. Det er obligatorisk at lave øvelsen. Såfremt der er knyttet yderligere obligatoriske aktiviteter til øvelsen, vil det fremgå af modulets prøvekriterier. Evaluering Øvelsesforløbet evalueres ved At laboratoriepersonalet under øvelsen holder øje med at arbejdet foregår på hensigtsmæssig vis. Ved evalueringen vil der være specielt fokus på ATA-reglerne overholdes.
2 Z.9.2 Øvelsesvejledning Mål Øvelsens mål er at undersøge Geiger-Müller-rørets evne til at detektere stråling fra henholdsvis en -, en - og en -skolekilde. undersøge forskellige materialers evne til at stoppe/bremse stråling fra henholdsvis en -, en - og en -skolekilde. undersøge scintillationsdetektorens evne til at detektere stråling fra henholdsvis en -, en - og en -skolekilde. Litteratur Møller, V.; Møller, E. ADDA/ADACT -vejledning. VIA University College Bioanalytikeruddannelsen. august Møller, V.; Møller, E. LabQuestvejledning. VIA University College Bioanalytikeruddannelsen. august Powsner R. A., og Powsner E. R. Essentials of Nuclear Medicine Physics. Blackwell Publishing Forskningscenter Risø Hevesy Laboratoriet. Leverandørbrugsanvisning for Risø Demonstrationskilder Sikkerhed De radioaktive kilder der anvendes i laboratoriet er tilladt at bruge i folkeskolen og der derfor ikke udtalt farlige, især ikke hvis de bruges med omtanke. Tænk altid på ATA reglerne når du skal arbejde med radioaktive kilder. Konkret for denne øvelse vil det eksempelvis betyde, at du skal forsøge at holde størst mulig afstand til kilderne og begrænse den tid, hvor du er i kontakt med kilderne. Teori Ved øvelsen anvendes de tre demonstrationskilder fra Risø, også kaldet skolekilderne, som er hhv. en -kilde, Am-241, som ud over -stråling også udsender -stråling. Rækkevidden i luft for -strålingen fra Am-241-kilden er cirka 35 mm. en -kilde, Sr/Y-90, som udelukkende udsender -stråling. Under passende betingelser kan -stråling ved vekselvirkning med visse materialer danne
3 Z.9.3 energirig elektromagnetisk stråling. Rækkevidden i luft for den -stråling som udsendes i forbindelse med Y-90 henfaldet er cirka 10 m og for - stråling fra Sr-90 er rækkevidden i luft godt 1 m. en -kilde, Cs-137, som udelukkende udsender -stråling. Flere detaljer om kilderne kan findes i Leverandørbrugsanvisning for Risø Demonstrationskilder (se Litteratur) Geiger-Müller røret Opbygning af Geiger-Müller røret (GM-rør) og dets virkemåde er beskrevet i pensum (Powsner). Ifølge teorien kan GM røret detektere -, - og -stråling og burde derfor kunne registre stråling fra de tre skolekilder, men ikke nødvendigvis lige effektivt. Scintillationsdetektoren Opbygning af scintillationsdetektoren og dens virkemåde er beskrevet i pensum (Powsner). Ifølge teorien kan scintillationsdetektoren detektere -stråling og anden elektromagnetisk stråling med tilstrækkelig høj energi. Scintillationsdetektoren må derfor formodes at kunne detektere den -stråling der udsendes fra - og -skolekilden. Hvis scintillationsdetektoren registrerer stråling fra -skolekilden må det skyldes, at den udsendte -stråling vekselvirker med et materiale og at der derved dannes elektromagnetisk stråling. Så måske kan scintillationsdetektoren registrere stråling fra de tre skolekilder, men ikke nødvendigvis lige effektivt. Tælleeffektivitet En måde at udtrykke en detektors evnetil detektere stråling fra forskellige kilder er vha. af tælleeffektiviteten ( efficiency i Powsner). Tælleeffektiviteten,, er defineret som forholdet mellem de henfald, der registreres fra en kilde med kendt aktivitet og den kendte aktivitet. Et matematisk udtryk for tællereffektiviteten er: rp (Formel 1) A hvor r p er den registrerede baggrundskorrigerede tællehastighed for en given prøve (målt i tællinger/sekund = cps) og A er kildens aktivitet (målt i Bq). En tælleeffektivitet udregnet med formel 1 gælder KUN for en given opstilling og procedure.hvis afstanden eksempelvis ændres, vil detektoren ikke udsættes for samme strålingsmængde og tællehastigheden vil ændres, hvilket giver en anden for samme aktivitet.
4 Z.9.4 Materialer og metoder Apparatur Til måling med Geiger-Müller rør: Højfølsomt Geiger-Müller rør fra Müller og Sørensen GM-forstærker fra Müller og Sørensen LabQuest fra Vernier Til måling med scintillationsdetektor: Scintillationsdetektor ADACT -udstyr PC med dataopsamlingskort Materialer -kilde. Am-241, 37 kbq. Fra Risø. -kilde. Sr/Y-90, 37 kbq. Fra Risø -kilde. Cs-137, 370 kbq. Fra Risø Blyplader, tykkelse 1,2 mm Plastplade Papir Lineal NB. De radioaktive kilder forefindes normalt i et aflåst skab og udleves ved henvendelse til Vibeke Møller, Kirsten Jespersen eller Annette Mortensen. Når kilderne ikke er i brug, placeres de således, at deres stråling ikke påvirker detektorerne. Metode. Målingerne blev udført efter anvisningerne i ADDA/ADACT -vejledning og Lab- Quest vejledning. Fremgangsmåde Ved den ene halvdel af øvelsen arbejdes der med et Geiger-Müller rør og i den anden halvdel af øvelsen med en scintillationsdetektor.
5 Z.9.5 Præ-analytisk opgave For at kunne beregne tælleeffektiviteten er det nødvendigt at kende kildernes aktuelle aktivitet. De skolekilder som er tilgængelige er fra hhv. 1996, 2003 og Som forberedelse til øvelsen beregnes de forskellige kilders aktuelle aktivitet. -kilde -kilde -kilde Isotop Påtrykt aktivitet 37 kbq 37 kbq 370 kbq Halveringstid Aktuel aktivitet Aktuel aktivitet Aktuel aktivitet Skema 1. Informationer om skolekilderne
6 Z.9.6 Geiger-Müller rørets egenskaber I denne del af øvelsen undersøges hvor effektivt GM-røret er til at måle stråling fra -, - og -skolekilderne. 1. Klargør udstyret til GM-målingerne efter anvisningerne i LabQuest vejledning 2. Indstil måletiden til 1 minut. 3. Husk at fjerne hætten fra GM-røret. 4. Placér -skolekilden helt op ad detektoren, svarende til at afstanden mellem detektor og kilde (kant til kant) er 0 cm. 5. Lav en måling og indsæt tælletallet i Måleskema 1 herunder. 6. Udfyld resten af Måleskema 1 ved at skifte afstand og/eller kilde Afstand -kilde -kilde -kilde Baggrund 0 cm 1 cm 5 cm 10 cm Måleskema 1: per minut ved forskellige afstande og forskellige skolekilder Geiger-Müller-røret og bremsning af ioniserende stråling Målingerne hørende til nedenstående Måleskema 2 udføres som beskevet ovenfor, blot indsættes der et materiale (afskærmning) mellem kilden og GM-røret Afstand og afskærmning 0 cm og papir 1 cm og plast 5 cm og 6 mm bly -kilde -kilde -kilde Måleskema 2: med afskærmede kilder Når alle målinger er foretaget, sættes hætten atter på GM-røret og udstyret slukkes. Benyt evt. ventetid til at udfylde Resultatskemaerne sidst i vejledningen.
7 Z.9.7 Scintillationsdetektorens egenskaber I denne del af øvelsen undersøges hvor effektivt scintillationsdetektoren er til at måle stråling fra -, - og -skolekilderne. 1. Klargør udstyret til målingerne efter anvisningerne i ADDA/ADACT - vejledning, idet følgende indstillinger anvendes: o Højspænding: 950V o Måletid:1 minut o 256 kanaler o Forstærkning = 1 2. Kalibrer scintillationsdetektoren som anvist i ADDA/ADACT -vejledning. o Gem en elektronisk kopi af det kalibrerede spektrum. o Aflæs konstanterne a og b under kontrolpanelet Kalibrering, disse værdier tænkes anvendt ved den teoretiske undervisning. 3. Placér -skolekilden helt op ad detektoren, svarende til at afstanden mellem detektor og kilde (kant til kant) er 0 cm. 4. Lav en måling og indsæt tællehastigheden (rate) i Måleskema 4 herunder. 5. Udfyld resten af Måleskema 3 ved at skifter afstand og/eller kilde 6. OBS: Gem et spektrum for alle '0-cm' målingerne. Disse tænkes anvendt ved den teoretiske undervisning. Afstand -kilde -kilde -kilde Baggrund 0 cm 1 cm 5 cm 10 cm Måleskema 3 Tællehastighed (rate) i cps ved forskellige afstande og forskellige skolekilder
8 Z.9.8 Hjælp til journalskrivning Ad resultatafsnittet GM-rørets egenskaber lene i Måleskema 1 korrigeres for baggrund (dvs måling uden kilde) og omregnes til tællinger per sekund (cps = counts per second). Endelig beregnes tælleeffektiviteten for alle målingerne, hvilket kræver kildernes aktuelle aktivitet, se Skema 1. Fremstillingsår Aktuel aktivitet Baggrundstælletal 0 cm 1 cm 5 cm 10 cm -kilde -kilde -kilde Resultatskema 1: GM-rørers tælleeffektivitet overfor skolekilderne ved forskellige afstande.
9 Z.9.9 Geiger-Müller-røret og bremsning af ioniserende stråling Resultatskema 2 udfyldes ud fra Måleskema 3 på samme måde som Resultatskema 1. Indfør desuden uafskærmede værdier fra Resultatskema 1 ( uden afskærmning) og beregn endelig forholdet mellem den afskærmede og den ikke afskærmede. -kilde -kilde -kilde Fremstillingsår Aktuel aktivitet kbq Baggrundstælletal 0 cm og papirafskærmning (afskærmet) (uafskærmet) (afskærmet) 100% (uafskærmet) 1 cm og plastafskærmning (afskærmet) (uafskærmet) (afskærmet) 100% (uafskærmet) 5 cm og 6 mm blyafskærmning (afskærmet) (uafskærmet) (afskærmet) 100% (uafskærmet) Resultatskema 2. Udvalgte materialers evne til at afskærme stråling fra skolekilderne.
10 Z.9.10 Scintillationsdetektorens egenskaber Resultatskema 3 udfyldes på samme måde som de to øvrige resultatskemaer. Fremstillingsår Aktuel aktivitet Baggrunds tællehastighed 0 cm Målt tællehastighed -kilde -kilde -kilde 1 cm Målt tællehastighed (GM-rør) 5 cm Målt tællehastighed 10 cm Målt tællehastighed Resultatskema 3: Scintillationsdetektorens tælleeffektivitet overfor skolekilderne ved forskellige afstande.
Fysik øvelse 2. Radioaktivitet. Øvelsens pædagogiske rammer
B.2.1 Radioaktivitet Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse knytter sig til fysikundervisningen på modul 6 ved Bioanalytikeruddannelsen. Fysikundervisningen i dette modul har fokus på nuklearmedicin
Læs mereADDA/ADACDT vejledning
ADDA/ADACT vejledning 1 ADDA/ADACDT vejledning Formål Fysikundervisningen ved VIA University College Bioanalytikeruddannelsen modul 6 inkluderer måling af ioniserende stråling ved brug af en scintillationsdetektor.
Læs mereKemiøvelse 2 1. Puffere
Kemiøvelse 2 1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet
Læs mereMåling af ph i syrer og baser
Kemiøvelse 1 1.1 Måling af ph i syrer og baser Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 1 ved bioanalytikeruddannelsen. Øvelsen skal betragtes som en
Læs mereKemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs merePuffere. Øvelsens pædagogiske rammer. Sammenhæng. Formål. Arbejdsform: Evaluering
1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt andet syrebaseteori
Læs mereRækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven
Rækkevidde, halveringstykkelse og afstandskvadratloven Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University College Marts 008 Program Indledende kommentarer. Rækkevidde for partikelstråling Opbremsning
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Datastudio... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Fyldning af beholdere... 6 Sådan fungerer
Læs mereGammaspektrum med multikanalanalysatoren
Fysikøvelse - Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Gammaspektrum med multikanalanalysatoren Formål Formålet med øvelsen er at identificere et ukendt radioaktivt stof, som udsender gammastråling. Dette
Læs mereJodoptagelsesmåling Dato: 2004.02.20
Dokument nr.: 11.2.HH.1 Procedurevejledning Side 1 af 5 Formål Før radiojodbehandling af thyreotoksikose eller struma bestemmes thyreoideas jodoptagelse 24 timer efter peroral indgift af 131 J. Dette med
Læs mereLeverandørbrugsanvisning. for. Risø Demonstrationskilder
Leverandørbrugsanvisning for Risø Demonstrationskilder Forskningscenter Risø Hevesy Laboratoriet Frederiksborgvej 399 DK-4000 Roskilde 1. Introduktion Denne brugsanvisning gælder for alfa-, beta- og gammademonstrationskilder,
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen
Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Capstone... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Sådan fungerer et atomkraftværk.... 6
Læs mereSæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.
Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet
Læs mereRadioaktivitet og alders bestemmelse af skelletter med Kulstof-14 metoden
Radioaktivitet og alders bestemmelse af skelletter med Kulstof-14 metoden Science Camp for folkeskole elever Skeletter sladrer Folkeskoler Forud for forløbet med folkeskoleeleverne Gynmasieeleverne har
Læs mereKemiøvelse 2 C2.1. Puffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Puffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs mereKemiøvelse 2 C2.1. Buffere. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 2 C2.1 Buffere Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 3 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs mere3. Radioaktiv Henfaldstid
FysikForsøg nr. 3, 9.kl., Al-hikma skolen vejledning side nr. 1 Radioaktiv stråling opstår når store atomer bliver ustabile og falder fra hinanden (læs ny prisma 9 s. 60-80). De radioaktive stoffer du
Læs mereReflektometrisk cholesterolmåling
cq1.1 Reflektometrisk cholesterolmåling Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse indgår på modul 9 ved Bioanalytikeruddannelsen i et undervisningsforløb der er sammensat af kemi og patofysiologi.
Læs mereMåling af niveau og densitet med radioaktiv stråling.
www.insatech.com Det radiometriske måleprincip Fordele ved det radiometriske system: Sikker og pålidelig måling Berøringsløs måling Minimal vedligeholdelse Ingen bevægelige dele Uafhængig af ændringer
Læs mereHvor mange neutroner og protoner er der i plutonium-isotopen
Atomet Tjek din viden om atomet. 3.1 4.1 Atommasse måles i Skriv navnene på partiklerne i atomet. Hvad angiver tallene i den kernefysiske skrivemåde? 4 2 He 13 6 Tegn atomkernen til kulstof-isotopen C.
Læs mereStrålingsintensitet I = Hvor I = intensiteten PS = effekten hvormed strålingen rammer en given flade S AS = arealet af fladen
Strålingsintensitet Skal det fx afgøres hvor skadelig en given radioaktiv stråling er, er det ikke i sig selv relevant at kende aktiviteten af kilden til strålingen. Kilden kan være langt væk eller indkapslet,
Læs mereRøntgenspektrum fra anode
Røntgenspektrum fra anode Elisabeth Ulrikkeholm June 24, 2016 1 Formål I denne øvelse skal I karakterisere et røntgenpektrum fra en wolframanode eller en molybdænanode, og herunder bestemme energien af
Læs mereVideregående kernefysik 1/6 september 2013 / Henning Schou
Videregående kernefysik 1/6 september 2013 / Henning Schou Retningsafhængighed af annihilationskvanter I dette eksperiment demonstreres, at gammakvanterne fra annihilationen af en positron er kraftigt
Læs mereAbsorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre
Absorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre Aarhus Universitet - Institut for Fysik og Astronomi (IFA) 27. august 2018 I hverdagen støder vi på 3 forskellige typer stråling,
Læs mereAbsorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre
Absorption af Gammastråler i Vand og α strålers flyve længde i tågekamre Aarhus Universitet - Institut for Fysik og Astronomi (IFA) 27. august 2018 I hverdagen støder vi på 3 forskellige typer stråling,
Læs mereer den radioaktive kildes aktivitet til tidspunktet t= 0, A( t ) er aktiviteten til tidspunktet t og k er henfaldskonstanten.
Fysikøvelse Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Radioaktive henfald Formål Formålet i denne øvelse er at eftervise henfaldsloven A( t) = A0 e kt, hvor A 0 er den radioaktive kildes aktivitet til tidspunktet
Læs mereAbsorption af γ-stråler i vand og α-strålers flyvelængde i et tågekammer
Absorption af γ-stråler i vand og α-strålers flyvelængde i et tågekammer Aarhus Universitet - Institut for Fysik og Astronomi (IFA) 12. november 2018 28 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk I hverdagen
Læs mereIoniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX
Januar 2008 Ioniserende stråling fra radioaktive kilder regler for gymnasiet, HF, HTX og HHX Ioniserende stråling fra radioaktive kilder forbindes i befolkningen oftest med atomkraft og Tjernobylulykken
Læs mereKemiøvelse 3 C3.1. Na-ISE. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 3 C3.1 Na-ISE Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 7 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs mereVejledning til Betastrålers afbøjning
Vejledning til Betastrålers afbøjning 11.01.11 Aa 5141.05 Figur 1 Drej kildeholderen til 90 og tæl eller lyt igen. Den kollimerede stråle af betapartikler rammer ikke længere GM-røret, og tællehastigheden
Læs mereOpgaver til: 9. Radioaktivitet
Opgaver til: 9. Radioaktivitet 1. Opskriv henfaldskemaet for α-henfaldet af: 229 90 Th 92 U 86 Rn 2. Opskriv henfaldskemaet for β - -henfaldet af: 209 82 Pb 10 4 Be 79 Au 3. Opskriv henfaldskemaet for
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B Jesper Sommer-Larsen
Læs mereStudieplan Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Semester 3
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Laboratoriemedicinske undersøgelser og analyser Semester 3 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 3 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2.
Læs mereMonter Photogaten og kraftsensoren på stativet som vis på figuren nedenfor.
Cirkelbevægelse. Formålet med øvelser er: - At undersøge sammenhængen mellem kraften og hastigheden i en cirkelbevægelse. - At undersøge hvorledes ændring af massen og radius påvirker kraften. (variabelkontrol)
Læs mereSemesterevaluering, Samfundsfag som centralt fag, 9. semester, efterår 2016 Indhold
Semesterevaluering, Samfundsfag som centralt fag, 9. semester, efterår 2016 Indhold Semesterevaluering, Samfundsfag, 9. semester, efterår 2016... 1 Modul 8: Verdenspolitik... 2 Modul 10: Pædagogik og samf.
Læs mereOversigt over forsøg:
Oversigt over forsøg: Baggrundsstråling Undersøgelse af alfastråler Undersøgelse af betastråler Undersøgelse af gammastråler Undersøgelse af klippe Undersøgelse af Seltin Halveringstid med terninger Side
Læs mereEksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor
Modtaget dato: (forbeholdt instruktor) Godkendt: Dato: Underskrift: Eksperimentelle øvelser, øvelse nummer 3 : Røntgenstråling målt med Ge-detektor Kristian Jerslev, Kristian Mads Egeris Nielsen, Mathias
Læs mereFag Mål Indhold på Uddannelsesinstitution Indhold i klinik Anbefalet litteratur Biomedicin 1,5 ECTS
Biomedicin 1,5 ECTS Patofysiologi og patoanatomi: Eksemplarisk udvalgte analyser. Biologi Fysiologi og anatomi 2,5 ECTS Histologi Analyser og analyseprincipper 4 ECTS Patofysiologi og patoanatomi (5,75
Læs mereELCANIC A/S Counter Type CNT150 Version 2.00 Inkl. PC programmet: Cnt150 Version 3.00 Betjeningsvejledning
ELCANIC A/S Counter Type CNT150 Version 2.00 Inkl. PC programmet: Cnt150 Version 3.00 Betjeningsvejledning Generelt: ELCANIC A/S COUNTER Type CNT150 er en microprocessor baseret tæller. Specielt designet
Læs mereStudieplan Bioanalyse Semester 1
OMRÅDET FOR SUNDHEDSUDDANNELSER Studieplan Bioanalyse Semester 1 Bioanalytikeruddannelsen i Odense Efterår 2017 Semester 1 Indhold 1. Fagets fokus og emner... 3 2. Lektionsplan... 4 3. Litteraturliste:...
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Sommereksamen 2013-14 VUF - Voksenuddannelsescenter Frederiksberg
Læs mereFag Mål Indhold på Uddannelsesinstitution Indhold i klinik Anbefalet litteratur Biomedicin 1,5 ECTS
Biomedicin 1,5 ECTS Patofysiologi og patoanatomi: Eksemplarisk udvalgte analyser. Biologi Fysiologi og anatomi 2,5 ECTS Histologi Analyser og analyseprincipper 4 ECTS Patofysiologi og patoanatomi (5,75
Læs mereFærdigheds- og vidensområder. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi. Eleven kan anvende og vurdere modeller i fysik/kemi
Klasse: Jupiter 9. klasse Skoleår: 2016/2017 4 lektioner August Grundstoffer Modellering anvende og vurdere modeller i Stof og stofkredsløb med modeller beskrive sammenhænge mellem atomers elektronstruktur
Læs mereRøntgenøvelser på SVS
Røntgenøvelser på SVS Øvelsesvejledning Endelig vil du se hvordan radiograferne kan styre kvaliteten af billedet ved hjælp af mængden af stråling og energien af strålingen. Ved CT-scanneren vil du kunne
Læs mereHårde nanokrystallinske materialer
Hårde nanokrystallinske materialer SMÅ FORSØG OG OPGAVER Side 54-59 i hæftet Tegnestift 1 En tegnestift er som bekendt flad i den ene ende, hvor man presser, og spids i den anden, hvor stiften skal presses
Læs mereRadon den snigende dræber. Bjerringbro 28. nov. 2018
Radon den snigende dræber Bjerringbro 28. nov. 2018 Indhold Syv linjer. Det er sket i virkeligheden Mindmap Nedslag 1: Baggrundsstålingen Nedslag 2: Radon kortet/danmarks undergrund Nedslag 3: Boringsdatabasen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start jan. 2014) Lærer(e)
Læs mereForsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort
Fysik rapport 2015, 1c, Vejen Gymnasium og Hf Titel: Opvarmning med spritkoger Dato for udførelse: 12/11-2015 Forsøget blev udført af Gruppen: Anders Faurskov, Mikkel Rask og Victor Hjort Rapporten er
Læs mereUdfordringen. Forstå udfordringen
n Forstå udfordringen Udfordringen Milliardæren Elon Musk, der udviklede Tesla-bilen, har en vision om, at der bor 1 mio. mennesker på Mars om 50-100 år. En vigtig forudsætning, for at det kan lade sig
Læs mereUdfordringen. Forstå udfordringen
n Forstå udfordringen Udfordringen Milliardæren Elon Musk, der udviklede Tesla-bilen, har en vision om, at der bor 1 mio. mennesker på Mars om 50-100 år. En vigtig forudsætning, for at det kan lade sig
Læs mereIntern dosimeteri. Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University College September 2008
Intern dosimeteri Eval Rud Møller Bioanalytikeruddannelsen VIA University Indhold Forskelle på intern og ekstern dosimetri. Enkel beregning Nem beregning ved brug af S-tabel Bedre beregning ved hjælp af
Læs mereStrålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave
LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING
Læs mereFysikøvelse - Erik Vestergaard 1
Fysikøvelse - Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 1 Afstandskvadratloven En af astronomiens store opgaver er at forsøge at bestemme afstande ud til stjerner. Til det formål kan man blandt andet benytte
Læs mereTOMOGRAFIKOGEBOGEN. Elisabeth Ulrikkeholm
TOMOGRAFIKOGEBOGEN Elisabeth Ulrikkeholm 1 Princip og teori Man kan bruge røntgenstråling til at lave en 3-d model af et objekt. Dette kan gøres fordi forskellige materialer absorberer røntgenstråling
Læs mereForsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde
Forsøg del 1: Beregning af lysets bølgelængde Formål Formålet med denne forsøgsrække er, at vise mange aspekter inden for emnet lys med udgangspunkt i begrænset materiale. Formålet med forsøget er at beregne
Læs mereForskrift for håndtering/bortskaffelse af radioaktivt affald.
Forskrift for håndtering/bortskaffelse af radioaktivt affald. De overordnede retningslinjer/regler for bortskaffelse af radioaktivt affald kan findes i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse 954 bilag 8. Denne
Læs mereLøsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet
V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør
Læs mereBerøringsfri måling med radiometrisk måling niveau- og densitetsmåling INSA 1 / 14
Berøringsfri måling med radiometrisk måling niveau- og densitetsmåling INSA 1 / 14 Måleprincip 1 4 Niveau switch (1) Kontinuert niveau (2) Densitet og koncentration (3) Interface (4) 2 3 INSA 2 / 14 Fordele
Læs mereKlinisk periode Modul 4
Klinisk periode Modul 4 2. Semester Sydvestjysk Sygehus 1 Velkommen som 4. modul studerende På de næste sider kan du finde lidt om periodens opbygning, et skema hvor du kan skrive hvornår dine samtaler
Læs mereGammaSpektrometer. Quick-start Guide. Indhold. Quick-start Guide Side 1 af 7. A Klargøring. 1. Udpakning og opstilling 2. Software
Quick-start Guide Side 1 af 7 GammaSpektrometer Quick-start Guide Indhold A Klargøring 1. Udpakning og opstilling 2. Software B Installation af software 1. Installation af driver 2. Installation af GaSp
Læs mereBestemmelse af kroppens fysiske tilstand
Bestemmelse af kroppens fysiske tilstand Forsøg udført af Nicolaj Seistrup, Christian Starcke, Kim, mark og Henrik Breddam Rapport skrevet af Henrik Breddam den 2006-10-25 Rapport længde 7 sider Side 1
Læs merePartikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse:
Partikler med fart på Ny Prisma Fysik og kemi 9 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Et atom har oftest to slags partikler i atomkernen. Hvad hedder partiklerne? Der er 6 linjer. Sæt et kryds ud for hver linje.
Læs mereVEJLEDNING OM RADIOAKTIVE STOFFER I SKROT
VEJLEDNING OM RADIOAKTIVE STOFFER I SKROT 2002 Indholdsfortegnelse Side 1. Indledning 1 2. Baggrundsoplysninger 1 2.1. Anvendelse af radioaktive kilder i Danmark 1 2.2. Kontrol med radioaktive kilder i
Læs mereSeniorspejder: Stifindere
Seniorspejder: Stifindere Formål Dette mærke er for dem der vil blive vaskeægte ruteræve. Tanken med mærket er at spejderne får praktisk erfaring med orientering. De skulle gerne blive ægte ruteræve med
Læs mereOhms lov. Formål. Princip. Apparatur. Brug af multimetre. Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd.
Ohms lov Nummer 136050 Emne Ellære Version 2017-02-14 / HS Type Elevøvelse Foreslås til 7-8, (gymc) p. 1/5 Formål Vi undersøger sammenhængen mellem spænding og strøm for en metaltråd. Princip Et stykke
Læs mereEvaluering af fag og undervisningsforløb
Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre undervisningen. Din og de øvrige
Læs mereMedicinsk fysik. Side 1 af 11 sider
Side 1 af 11 sider Vejledende eksempler på opgaver til den skriftlige prøve i fysik (stx) Fysik i det 21. århundrede Skoleåret 2018-19 Medicinsk fysik Opgaverne Opgave 1 Cyklotron til produktion af tallium
Læs mereVejledning til praktikkens papirer. Pædagoguddannelsen Campus Roskilde University College Sjælland
Vejledning til praktikkens papirer Pædagoguddannelsen Campus Roskilde University College Sjælland Udgivet d. 24.9.2013 Kære Praktikvejledere Vejledning til praktikkens papirer I det følgende vil vi give
Læs mereKemiøvelse 3 C3.1. Na-ISE. Øvelsens pædagogiske rammer
Kemiøvelse 3 C3.1 Na-ISE Øvelsens pædagogiske rammer Sammenhæng Denne øvelse er tilpasset kemiundervisningen på modul 7 ved bioanalytikeruddannelsen. Kemiundervisningen i dette modul indeholder blandt
Læs mereMålinger af stofskifte
Målinger af stofskifte vha. Udstyr fra Skolebutik.dk Formål: Denne vejledning giver dig mulighed for at bestemme 1) Lungeventilationen i liter pr minut. 2) Iltforbruget i liter pr minut. 3) Carbondioxidproduktionen
Læs mereEvaluering. Hvordan vurderer du det sociale studiemiljø på holdet? Hvordan vurderer du dit eget bidrag til at skabe følelse af fællesskab på holdet?
Evaluering Modul/ semester: Modul 13 Dato for evaluering: 31/10 2016 Modul/semesteransvarlig: PKN Antal studerende/mulige der har svaret samt svarprocenten: 10/14 71% Hvis svarprocenten på de elektroniske
Læs mereVerniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650
Verniers spektrofotometer SPRT-VIS USB 650 Bølgelængdeinterval: 350 nm 1000 nm, nøjagtighed: < 1 nm. Brug Logger Pro s nyeste udgaver (3.6.0 eller 3.6.1). Hent evt. opdateringer fra Verniers hjemmeside
Læs mereRapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus
Rapporter og opgaver - geografi C LAB-kursus Rapporter Jordbundsrapport (jordbundsprofil og laboratorieforsøg) Klimarapport (Det globale klima - hydrotermfigurer og klimamålinger) Opgaver Stenbestemmelse
Læs mereAnalog Øvelser. Version. A.1 Afladning af kondensator. Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 %
A.1 Afladning af kondensator Opbyg følgende kredsløb: U TL = 70 % L TL = 50 % Når knappen har været aktiveret, ønskes lys i D1 i 30 sekunder. Brug formlen U C U start e t RC Beskriv kredsløbet Find komponenter.
Læs mereMatematik C. Højere forberedelseseksamen. Skriftlig prøve (3 timer) Fredag den 11. december 2009 kl. 9.00-12.00 2HF093-MAC
Matematik C Højere forberedelseseksamen Skriftlig prøve (3 timer) 2HF093-MAC Fredag den 11. december 2009 kl. 9.00-12.00 Opgavesættet består af 8 opgaver med i alt 14 spørgsmål. De 14 spørgsmål indgår
Læs mereModul Evaluering. Spørgeskema til studerende. Du har nu afsluttet Sygeplejerskeuddannelsens Modul x og vi vil bede dig om at evaluere modulet.
Modul Evaluering Spørgeskema til studerende Evaluering af modul: For hold: Kære studerende på hold xxxx. Du har nu afsluttet Sygeplejerskeuddannelsens Modul x og vi vil bede dig om at evaluere modulet.
Læs mereProjekt 8.6 Linearisering af data fra radioaktivt henfald
Projekt 8.6 Linearisering af data fra radioaktivt henfald Bemærk, at i det følgende er værktøjet TINspire anvendt. Det kan lige så godt laves i et andet værktøj. En vigtig metode til at få overblik over
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2018 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik B 2. år Jesper
Læs mereTermografi. Tag temperaturen på energiforbruget
Tag temperaturen på energiforbruget Termografi-undersøgelser afslører, hvor godt boligejere passer på energi til boliopvarmning. Med termografi kan man se, hvor varmen slipper ud og dermed også, hvor man
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2016 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse STX Fag og niveau Fysik B (start Okt. 2015) Lærer(e)
Læs mereMassespektrometri og kulstof-14-datering
Massespektrometri og kulstof-14-datering Opgavehæfte AMS 14 C Daterings Center Institut for Fysik og Astronomi, Aarhus Universitet JO\ AUG 2004 BP\FEB 2010 Opgaverne 5,6 og 7 er hentet eller modificeret
Læs merePotensfunktioner og dobbeltlogaritmisk papir
1 Potensfunktioner og dobbeltlogaritmisk papir OBS: til skriftlig eksamen skal du kun kunne aflæse på en graf, der allerede er indtegnet på dobbeltlogaritmisk papir. Du kan ikke komme ud for at skulle
Læs merePortfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt
Portfolioanvendelse i Radiografuddannelsen University College Lillebælt Redigeret november 2009 Indhold 1.0 Indledning... 3 2.0 Portfolio... 3 2.1 Portfolio og læringsmål i uddannelsen... 3 2.2 Samarbejdsportfolio/
Læs mereA KURSUS 2014 KVALITETSSIKRING & KVALITETSKONTROL. Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi
A KURSUS 2014 Diagnostisk Radiologi : Fysik og Radiobiologi KVALITETSSIKRING & KVALITETSKONTROL Erik Andersen, ansvarlig fysiker CIMT Medico Herlev, Gentofte, Glostrup Hospital Bekendtgørelse nr. 975 af
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-juni 2015 Institution VUC Hvidovre-Amager Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold GSK-hold Fysik 0-B efter
Læs merePAPIRS BRUDSTYRKE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE
MODUL 2-4: UNDERSØGELSE AF STYRKE - DESIGN PAPIRS BRUDSTYRKE: DESIGN DIN UNDERSØGELSE I klassen har I talt om, hvad det betyder, at papir er stærkt. I har også talt om, hvordan man kan sammenligne forskelligt
Læs mereModtagekontrol af apparatur (til eget lab og hos kunde) Marianne Tambo Andersen Akkrediteringsdag 9. juni 2017
Modtagekontrol af apparatur (til eget lab og hos kunde) Marianne Tambo Andersen Akkrediteringsdag 9. juni 2017 1 Modtagekontrol 1. Modtagelse af indkøbt udstyr af det akkrediterede laboratorium (vare).
Læs mereNyt til fysik A. Partikelfysik. nye muligheder. nyt pensum nyt udstyr
Nyt til fysik A nyt pensum nyt udstyr nye muligheder Partikelfysik Det nye emne i pensummet for fysik A rummer flere eksperimentelle aspekter, som rent faktisk kan håndteres i gymnasiet. Kosmisk stråling
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2018 Institution HF & VUC Nordsjælland, Hillerød afdeling Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereGammaspektroskopi, Cs-137-kilden
Gammaspektroskopi, Cs-137-kilden Eksperiment nummer 138810 Emne Kernefysik Version 2016-10-26 / HS Type Elevøvelse Foreslås til gyma p. 1/8 Formål I denne øvelse undersøges udseendet af gammaspektret fra
Læs mereEvaluering af fag og undervisningsforløb
Evaluering af fag og undervisningsforløb Spørgeskema til studerende Evaluering af: For hold: Skemaet bedes afleveret senest: Hvorfor evaluere? Evaluering anses for at være vigtig for at vi kan forbedre
Læs mereAktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning
Aktiv didaktik: Studieaktivitetsmodellen i Blended Learning undervisning Louise Bach Jensen Merethe Hollen Radiografuddannelsen, Professionshøjskolen University College Nordjylland 1 Baggrund Siden 2008:
Læs mereEvaluering af modul 3: Grundlæggende biokemi og bioanalyse, Hold Bio0908, forår 2009
Survey Bio0908 modul 3: Grundlæggende biokemi og bi Forfatter: Karen-Marie Olesen Publiceret: 01-04-2009 18:28:03 Beskrivelse: Evaluering af modul 3: Grundlæggende biokemi og bioanalyse, Hold Bio0908,
Læs mereAtom og kernefysik Ingrid Jespersens Gymnasieskole 2007
Atom og kerefysik Igrid Jesperses Gymasieskole 2007 Baggrudsstrålig Mål baggrudsstrålige i 5 miutter. Udreg atallet af impulser i 10 sekuder. Alfa-strålig α Mål atallet af impulser fra e alfa-kilde ude
Læs mereDigital dataopsamling hvordan og hvorledes?
2019-02-25 / Ulrik Bing, Virum Skole Digital dataopsamling hvordan og hvorledes? Dataopsamling er at vi kan samle data fra forsøg, der enten skal køre længe, resultaterne kommer meget hurtigt eller bare
Læs mereForløbet består 4 fagtekster, 19 opgaver og 10 aktiviteter. Derudover er der Videnstjek.
Radioaktivitet Niveau: 9. klasse Varighed: 11 lektioner Præsentation: I forløbet Radioaktivitet arbejdes der med den naturlige og den menneskeskabte stråling. Der arbejdes endvidere med radioaktive stoffers
Læs mereRelationen til mennesket med cancer med fokus på at overkomme distancen i relationen
PET 3 1/3 ECTS UCN Radiografuddannelsen, Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg øst Tema Valgfaget præsenterer overordnede centrale begreber, teorier samt handlemåder, der kan anvendes i hverdagen ift. at
Læs mereFrank H. Netter: Atlas der Anatomi. ISBN: auflag. Technologists 11.ed. Mosby
Litteratur Radiografuddannelsen Radiografuddannelsen baseres på nedenstående primærlitteratur. Litteraturlisten er systematiseret efter uddannelsens semestre og fag. Underviserne har på noget litteratur
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset
Læs mere