Jumpsage II. Spilmanual BCLASEN.DK 9/25/2016

Transkript

1 BCLASEN.DK Jumpsage II Spilmanual 9/25/2016 Dette spil er en ny og til dels lidt anderledes version end det tidligere Jumpsage. Spillet omhandler stadig avl af varmblodsheste inden for dressur og spring, men med ændringer på rigtig mange områder!

2 Ændringer : Ændring af kvartalsstøtte : Stangmålet for stamheste er ændret til at ligge mellem 165 og 170 cm altså inden for idealet. 1

3 Indholdsfortegnelse Ændringer... 1 Opstart... 4 Tid og regioner... 4 Kvartalsstøtte... 4 Generelt om hestene... 4 Hesteudgifter... 4 Alder... 4 Holdbarhed og død... 4 Farver og farvegenetik... 5 Betoning... 5 Kastration af hingste... 6 Stamheste... 6 Træning og potentiale... 6 Trænere... 6 Potentiale... 6 Avl og egenskaber... 7 Frugtbarhed... 7 Vilje og temperament... 7 Holdbarhed... 7 Betoning... 7 Stangmål... 7 Blodtype... 8 Blodlinje og indavl... 8 Eksteriøregenskaber, brugsegenskaber og potentiale... 8 Avlsgodkendelse og avlskvoter... 9 Hopper... 9 Hingste... 9 Eksteriørkåring... 9 Kåring af vallakker Egnethedstest Følskue Championater Stævner

4 Stævnetrup Stævneerfaring Indtjening Internationale stævner World Cup Handel med heste Hestens salgsværdi Hestens avlsværdi Værdi på hingstesæd, hoppeæg og embryoner

5 Opstart Alle brugere starter med et kapital på JS og 5 gratis stamheste. Tid og regioner Tiden i spillet er årstidsbaseret og starter med forår, efterfulgt af sommer, efterår og vinter. Således starter et nyt år ved hvert forår, hvor alle heste skifter alder. Hver årstid varer 3 reelle dage og skiftes manuelt af en administrator. Jumpsage er opdelt i 4 regioner: Nord, Syd, Øst og Vest. Regionerne har en betydning ved de forskellige arrangementer, hvor der opdeles i regioner. Brugeren vælger sin region ved indmelding. Ingen region er bedre end en anden. Kvartalsstøtte Brugere der indtjener mindre end JS i stævneindkomster vil blive tildelt kvartalsstøtte á JS. Generelt om hestene Hestene i spillet er varmblodsheste og der kan avles efter to sportsdiscipliner: dressur og spring. Hesteudgifter Der er naturligvis nogle faste udgifter forbundet med hestehold. For hver hest man ejer koster det JS i kvartalet uanset køn og alder. Disse udgifter dækker alt lige fra vaccination og beslagsmed til foder og forsikring. Alder Alle heste skifter alder hvert forår. Der er forskellige aldersgrænser for de forskellige aktiviteter, men generelt er disse begrænsninger gældende: Hesten kan tidligst tilrides i efteråret, det år den fylder 3 år. Hesten kan bruges i avlen tidligst når den er 3 år. Alle heste kan stilles til eksteriørkåring fra de er 3 år gamle. Alle heste kan stilles til egnethedstest fra de er 4 år gamle, såfremt de er tilredet og uddannet mindst Let niveau i den disciplin den er betonet i. Hopper må ikke være ifolet ved deltagelse i egnethedstest. Alle heste skal være fyldt 5 år før de kan gå konkurrencer (kun Let niveau se mere under konkurrencer). Heste på 25 år og derover kan ikke bruges i konkurrencer. Heste på 20 år og derover kan ikke trænes. Holdbarhed og død Hestens holdbarhed er genetisk bestemt og når holdbarheden er 0 %, så må hesten aflives (sker automatisk). Det er dog ikke udelukkende genetikken der afgør hestens holdbarhed. Bruges hesten intensivt i konkurrencer, vil den miste sin holdbarhed hurtigere. Når hesten fylder 15 år, vil den 4

6 gradvist miste holdbarhed på grund af alderdom. Avl skader ikke på hestens holdbarhed. Holdbarheden kan forbedres gennem avl og omhyggelig management. Kun de færreste heste lever mere end 25 år, og den maksimale alder er under alle omstændigheder 35 år. Når en hest dør, så vil man modtage JS fra forsikringen. Man kan vælge at forøge denne forsikring mod ekstra betaling hvert kvartal, så længe hesten er højst 15 år og har mere end 50% holdbarhed tilbage. Farver og farvegenetik Hestene i spillet kan have følgende farver: rød, flaxen, brun og sort, samt gener for skimmel (roan), gråskimmel, creme, dun, sølvton, broget (tobiano-gen) og plettet (appaloosa). Derudover er der et sabino-kompleks, som bestemmer antydningen af aftegn på ben og i hovedet. I nedenstående tabeller kan generne for de forskellige farver ses. I tabellen til venstre vises de generelle gener. For plettet er der yderligere to gener, som bestemmer hvilken type plettet hesten vil få. Dette vises i tabellen til højre. Farve/nuance Genetik Rød ee F- Flaxenrød ee ff Sort aa E- Brun A- E- Creme C- Dun D- Sølvton Z- Gråskimmel G- Skimmel R- Broget T- Plettet Lp- Genotype Lp- p1p1 p2p2 Lplp P1- -- LpLp P1p1 -- LpLp P1P1 -- Lplp p1p1 P2- LpLp p1p1 P2- Udfald Hvide hår spredt omkring kroppen (varnish roan) Farvede pletter spredt omkring kroppen (leopard) Få pletter spredt omkring kroppen (fewspot) Meget få eller ingen pletter spredt omkring kroppen (hvidfødt) Maksimalt 2/3 af hesten er hvid med farvede pletter inden i. Startende fra haleroden mod hoved (blanket) Maksimalt 2/3 af hesten er hvid. Startende fra haleroden mod hoved (snowcap) For sabino-komplekset gælder følgende genetik: Genotype SASA SBSB SAsa SBSB sasa SBSB SASA SBsb SAsa SBsb sasa SBsb SASA sbsb Sasa sbsb sasa sbsb Højeste udfald Ingen aftegn Meget små aftegn (hvide hår i panden, pletter på kronrand) Små aftegn (stjerne/snip, hvide koder) Mellemstore aftegn (blis, sokker op til piben) Store aftegn (stor blis, sokker op til forknæ og haser) Meget store aftegn (meget hvidt i hovedet, hvide ben + evt. pletter under bugen) Ingen eller meget små aftegn. Et eller to blå øjne. Mellemstore aftegn. Et eller to blå øjne. Store til meget store aftegn. Et eller to blå øjne. Betoning I spillet tales der om spring- og dressurbetonede heste. Betoningen handler primært om hestens bygning, kapacitet og brugsegenskaber, da disse skaber store forskelle i hestens egnethed til den 5

7 enkelte disciplin. En dressurbetonet hest vil derfor ikke klare sig særlig godt som springhest og vice versa. Avl efter betoning kan læses under afsnittet om avl. Kastration af hingste Hingste kan kastreres så bliver de til vallakker. Kastration kan kun foregå om vinteren, for at undgå fluer. Vallakker vil vise bedre konkurrenceevne end hingste, og kan give større indtjening ved stævner. Stamheste De 5 stamheste der fås gratis ved oprettelsen vil alle være 3 år gamle. De vil forekomme i farverne rød, flaxenrød, brun eller sort. Alle egenskaber vil ligge mellem 6,5 og 8,0. Man bestemmer selv hvorvidt hesten skal være dressur- eller springbetonet. Stangmålet vil ligge mellem 165 og 170 cm, mens blodtypen vil være tilfældig. Yderligere stamheste kan købes hos hestehandleren. Som basis vil de være under samme vilkår som de gratis stamheste. Yderligere farvegenetik og bedre egenskaber kan tilkøbes for en merpris. Træning og potentiale Så snart hesten er tilredet, kan den trænes frem mod konkurrencer. Hesten kan trænes i både dressur og spring uanset betoning. Alle heste kan trænes én gang per kvartal. Ved hver træning er der en lille risiko for at hesten pådrager sig en skade, og mister holdbarhed. Trænere Du anses selv for at være en kvalificeret rytter og hestetræner derfor kan du selv træne dine heste. Har du brug for at få trænet flere heste, så kan du ansætte flere trænere. Hver træner (inkl. dig selv) kan træne 10 heste pr. kvartal. Det koster JS pr. kvartal at aflønne en træner. Potentiale Hestens potentiale er forudbestemt af dens genetik og er typisk højest i den disciplin, som den er betonet til. Der kan dog forekomme tilfælde, hvor en dressurbetonet hest faktisk har højere potentiale i spring og omvendt. Der findes 5 sværhedsgrader, som definerer potentialet: Niveau Sværhedsgrad 1 Let 2 Middellet 3 Middelsvær 4 Svær 5 Grand Prix Hvor hurtigt hesten trænes op til dens fulde potentiale afhænger af dens vilje og temperament samt en tilfældig faktor. Det afhænger også af hvor højt et potentiale hesten har. En hest med potentiale til Grand Prix når dette niveau senere end en hest der kun har potentiale til Let niveau. Når hesten er trænet til dens fulde potentiale behøver den ikke mere træning resten af livet. Heste med dårlig vilje og temperament kan desuden også være sværere at tilride og skal bruge flere kvartaler på tilridning. 6

8 Avl og egenskaber Hvert forår kan hopper sættes i fol og de vil fole det følgende forår man skal dog aktivt modtage føllet. Gør man ikke det inden der skiftes til næste kvartal, vil føllet anses som dødfødt. Der pålægges en dyrlægeudgift på JS for hver gang en hoppe forsøges ifolet. Tvillinger er ikke muligt i dette spil. Føllet nedarver farve, størrelse og forskellige egenskaber fra sine forældre. Egenskaber og hvad der yderligere nedarves er beskrevet i det følgende. De fleste af egenskaberne kan kun ses mod betaling af JS. Frugtbarhed Frugtbarheden afgør chancen for at hoppen bliver ifolet. Det er naturligvis ikke kun hoppens, men også hingstens frugtbarhed der afgør om hoppen bliver i fol ved hvert forsøg. Hoppens frugtbarhed har også en lille betydning for om hoppen fuldbyrder sin drægtighed, og ved folingskomplikation eller abort vil hun også miste lidt frugtbarhed. Frugtbarheden vil være faldende hvert år efter hesten er fyldt 17 år. Man kan få vist hestens frugtbarhed hos dyrlægen. Frugtbarhed er desuden arvelig. Vilje og temperament Disse to egenskaber er vigtige i træningsøjemed. Begge egenskaber beskrives som en karakter mellem 0,0 og 10,0, hvor 10,0 anses for at være det bedste. Begge egenskaber vises synlige, når hesten har deltaget i egnethedstest. Temperament har desuden også en indflydelse på hestens præstation ved konkurrencer. Et godt temperament vil oftere give bedre resultater end et dårligt dermed sagt at en hest med et dårligt temperament altså godt kan vinde. Vilje og temperament er genetisk bestemt. Holdbarhed Holdbarhed er arveligt, og afspejler hestens fysiske evne til at begå sig i sporten. Man kan få en vurdering af hestens holdbarhed hos dyrlægen. Hestens aktuelle holdbarhed vises som % og vil være faldende dette skal der en dyrlægeattest til for at se. Betoning Hestens betoning er ligeledes arvelig og der skelnes mellem dressur- og springbetoning. Hestens synlige betoning afgøres af hvilken den proportionelt er mest af. Hesten kan f.eks. godt være 75 % springbetonet og 25 % dressurbetonet. Hesten arver en halvdel fra hver af sine forældre. Krydses en 100 % springbetonet hoppe med en 100 % dressurbetonet hingst, vil det altså give et 50/50 afkom. I en 50/50 situation vil hestens synlige betoning afgøres tilfældigt, men dette kan ændres mod betaling samme forår som føllet fødes. En hest der ikke er 100 % i sin betoning vil aldrig leve op til sin fulde genetik for brugsegenskaberne og eksteriøregenskaberne. Det ændrer ikke på hestens genetik, hvis man krydser dressur- og springbetonede heste. En springbetonet hest kan derved i princippet godt avle gode dressurheste og omvendt. Stangmål Hestens stangmål vil falde et sted mellem forældrenes, +/- et par centimeter. Ideal-størrelsen for varmblodshestene er mellem 165 og 170 cm. Heste vokser naturligvis i de første par år og det fulde stangmål kan ses når hesten er 3 år. Heste der er større eller mindre vil blive straffet en smule ved eksteriørbedømmelsen, afhængig af afvigelsen. 7

9 Blodtype Hestens blodtype er det, som bestemmer hvor gode gener den giver videre til sine afkom. Blodtypen beskrives som to bogstaver mellem A og E. En hest med blodtypen AA vil med stor garanti give de bedste gener videre, mens en hest med EE, med stor sandsynlighed giver de dårlige gener videre. En hest med blodtype AE eller EA vil med lige stor sandsynlighed give både gode og dårlige gener videre. Det er vigtigt at huske, at hesten kun videregiver halvdelen af sin genetik dvs. en hingst med blodtype AA og en hoppe med blodtype EE vil typisk kun give et middelmådigt afkom, hvorimod et AA x AA match vil garantere stor genetisk fremgang. Selve blodtypen nedarves på lige fod med andre gener, således at f.eks. en AE hingst vil videregive enten A eller E. Blodtypen kan testes for en betydelig pris hos dyrlægen. Blodlinje og indavl Alle heste nedarver en faderlinje og en moderlinje. Faderlinjen relaterer til linjen fra far, til farfar, til farfar s far osv. Moderlinjen relaterer til linjen fra mor, mormor, mormor s mor osv. Hesten arver således moderlinjen fra sin mor og faderlinjen fra sin far. Stamhestene udgør disse linjer og har derfor kun en fader- eller en moderlinje afhængig af deres køn. Blodlinjerne er med til at støtte begrebet om indavl. Indavl opstår, hvis to beslægtede individer krydses og kan have både gunstige og ugunstige effekter. På Jumpsage er det ikke muligt at foretage ugunstig indavl og derfor kan heste med fælles fader- og/eller moderlinje ikke kombineres. Eksteriøregenskaber, brugsegenskaber og potentiale Brugsegenskaberne og eksteriøregenskaberne er det mest essentielle i avlen, da det er disse, som hestens kåring og dermed chance for avlsgodkendelse baseres på. Det er også disse, som afgør hestens potentiale. Der er i alt 5 brugsegenskaber, men kun 3 af disse tages i betragtning afhængig af betoning. Ydermere er der 6 eksteriøregenskaber. I nedenstående tabel afgives en forklaring på hvor meget de dressur- og springbetonede egenskaber ligner hinanden. Jo mindre lighed, jo mere påvirker det at krydse springbetonede og dressurbetonede heste. Egenskab Type/rammer Hoved/hals Skulder/manke Overlinje/bagpart Forlemmer Baglemmer Skridt Trav Galop Teknik Kapacitet Lighed Meget stor Stor Middel Lille Meget stor Meget stor Kun dressurbetonede Kun dressurbetonede Lille Kun springbetonede Kun springbetonede 8

10 Avlsgodkendelse og avlskvoter Både hopper og hingste skal være avlsgodkendte før de kan bruges i avlen. Hopper avlsgodkendes i forbindelse med kåring og egnethedstest (læs mere forneden), mens hingste skal stilles til avlsgodkendelse hver vinter. Hopper Alle hopper fødes med avlskvote til 1 afkom. Kvote til yderligere afkom kan opnås ved kåring og egnethedstest. Avlskvoten tæller først ved levedygtigt afkom, dvs. at hvis hoppen ikke fuldbyrder sin drægtighed, så vil hun ikke miste en avlskvote. Hingste Avlsgodkendelse for hingste er noget mere kompliceret og kan inddeles i fire grupper: 2-års, 3-års, 4- års, og 5-års og ældre. Gruppe 2-års 3-års 4-års 5-års og ældre Krav Ingen Bestået eksteriørkåring Bestået eksteriørkåring og egnethedstest Mindst 5 afkom For at bevare en vis fremgang i avlen vil kun udvalgte hingste opnå avlsgodkendelse. Udvælgelsen af hingste der skal avlsgodkendes baseres primært på hingstens eksteriørkåring, egnethedstest og hvor mange potentielle avlshingste der findes af samme faderlinje. Hingstens farve spiller også en positiv rolle, hvis den er sjælden. Standarden for udvælgelse vil variere fra år til år. For 5-års og ældre hingste baseres selektionen også på hingstens blodtype. Hingstens avlskvote er ubegrænset. Eksteriørkåring Kåringen afholdes hver sommer. Ved eksteriørkåring vil hestens fænotypiske egenskaber for de 6 eksteriøregenskaber vurderes. Med fænotypisk menes der det, som hesten viser, men nødvendigvis ikke det, som den nedarver (jf. betoning og blodtyper) Hesten kan kun stilles til kåring én gang i dens liv. Det koster JS at få en hest kåret og da resultatet altid vil være det samme, kan den kun kåres én gang i dens liv. Hopper og hingste vil opnå avlsgodkendelse ved bestået kåring. Brugsegenskaberne bedømmes med halve karakterer fra 0,0 til 10,0, hvor 10,0 anses for at være det bedste. Gennemsnittet af hestens kåring afgør udfaldet af kåringen. Gennemsnit Kåringsklasse Avlsgodkendelse for hopper 8,5-10,0 Platin 5 afkom 8,0-8,4 Guld 4 afkom 7,5-7,9 Sølv 3 afkom 7,0-7,4 Bronze 2 afkom 5,5-6,9 Grøn (kun hopper) 1 afkom 0,0-5,4 Afvist Ingen 9

11 Der uddeles ærespræmier til heste der opnår kåring i Platin og Guld. Derudover udnævnes bedste hhv. hingst og hoppe i hver region til Regionsfløj, og den bedste på tværs af disse som Landsfløj. Kåring af vallakker Vallakker kan også kåres med henblik på at få en vurdering af dens brugsegenskaber. Det koster JS at få kåret en vallak. Egnethedstest Egnethedstest afholdes hvert efterår. Egnethedstesten er en brugsprøve, der viser hvor godt hesten egner sig til den disciplin den nu end er betonet i. Hesten vurderes med halve karakterer mellem 0,0 og 10,0 på baggrund af dens vilje, temperament og tre udvalgte brugskapaciteter; skridt, trav, galop for dressur samt galop, teknik og kapacitet for spring. Det koster JS for en egnethedstest af hopper og hingste, JS for vallakker. Egnethedstesten kan foretages én gang i hestens liv og øge længden af avlsgodkendelsen for hopper. Gennemsnit Grad Avlsgodkendelse for hopper 8,5-10,0 A 5 afkom 8,0-8,4 B 4 afkom 7,5-7,9 C 3 afkom 7,0-7,4 D 2 afkom 5,5-6,9 E (kun hopper) 1 afkom 0,0-5,4 Afvist Ingen Der uddeles ærespræmier til heste der opnår grad A og B. Derudover udnævnes bedste hhv. hingst og hoppe i hver region til Regionsfløj, og den bedste på tværs af disse som Landsfløj. Følskue Følskue afholdes sommer og efterår. Følskuer kan anses som en for-vurdering af afkommet som helhed. Hoppe- og hingsteføl i alderen 0-2 år kan stilles til bedømmelse. Alle egenskaber er inddraget i bedømmelsen, men eftersom disse heste ikke er fuldt udvokset, vil det ikke være 100 % hestens egne egenskaber der inddrages, men også en vis %-del af forældrenes. Jo ældre afkommet er, jo større del af dens egne egenskaber vil blive inddraget. De 5 bedste heste blandt køn, alder og region vil udnævnes som Regionsfløj. Samme heste vil blive udtaget og automatisk tilmeldes Eliteskuet, som foregår om efteråret. Vinderne på tværs af køn og alder vil udnævnes som Landsfløj. Ved Eliteskuet er hesten vokset en smule mere og derfor vil en større del af afkommets egne egenskaber tages i betragtning men det er ikke altid at det vil ændre på resultatet. 10

12 Championater Hvert efterår afholdes der championater for 4-års, 5-års og 6-års heste. Championaterne har ingen betydning i avl, men kan senere have en betydning for hestens sportskarriere. Ifolede hopper kan ikke tilmeldes championater. Hesten skal være tilredet og trænet i mindst Let niveau i den disciplin den er betonet i. Hestene bedømmes ud fra det potentiale de har og har opnået ved træning, samt deres temperament og vilje under rytter. Der gives én samlet karakter mellem 0,0 og 10,0. Den bedste hhv. dressur- og springbetonede i hver region modtager en ærespræmie. Alle heste med 8,0 går videre til en landsfinale der afholdes om vinteren, hvor hesten igen bedømmes. De 5 bedste heste i landsfinalen vil blive udtaget til verdensmesterskaberne for ungheste (UVM) om foråret det efterfølgende år. Stævner Stævner er den vigtigste indtjeningskilde på Jumpsage og der køres automatisk stævner hvert kvartal. Stævnetrup Alle heste på minimum 4 år, som er trænet minimum Let niveau, og som ikke er ifolet kan tilføjes til din stævnetrup. Avlsgodkendte hingste kan ikke gå i stævnetruppen om foråret og om sommeren. Du starter med at kunne tilføje 5 heste til stævnetruppen yderligere kapacitet kan tilkøbes. Du kan til enhver tid skifte heste i stævnetruppen ud. Heste der ikke er i stævnetruppen mister naturligvis ikke holdbarhed udover aldring. Stævneerfaring For hvert kvartal hesten er med i stævnetruppen vil hesten indsamle stævneerfaring. Hesten vil tabe en lille del stævneerfaring, hvis den af en eller anden grund holder pause fra stævnebanerne. Indtjening Du kan vælge om hesten udelukkende skal konkurrere i én disciplin eller om den skal deltage i både dressur og spring (kun hvis den er tilredet minimum Let niveau i begge discipliner). Fordelen ved at lade hesten deltage i begge discipliner er en større indtjening, mens ulempen er større slid og dermed hurtigere degradering af holdbarheden. Hvor godt hesten klarer sig ved stævner afhænger af dens temperament, vilje, træning, stævneerfaring og en tilfældig faktor der afspejler dagen. Vallaker har oftest noget større ensartethed i deres præstationer end hopper og hingste særligt i foråret og om sommeren. Hingste kan dog være til den mere ekstreme side og vise sig bedre end vallakker nogensinde kan. Den maksimale indtjening pr. hest pr. kvartal afhænger dog af hestens stævneniveau: Klasse Let Middellet Middelsvær Svær Max. indtjening JS JS JS JS 11

13 Grand Prix JS Internationale stævner Der afholdes 2 internationale stævner hvert kvartal, og kan startes af heste på minimum 8 år der er uddannet i mindst Svær. Hesten behøver ikke være en del af stævnetruppen, men skal have mindst 80% stævneerfaring for at kunne deltage. Hesten bliver også slidt på holdbarheden ved de internationale stævner. Der kan vindes præmier på op til JS ved de internationale stævner. World Cup Alle heste på Grand Prix niveau kan ved de internationale stævner kvalificere sig til World Cup, som afholdes om vinteren. Kvalifikationen kan ske når som helst, hvis blot hesten opfylder adgangskravet. Hesten kan kun gå World Cup i én disciplin, så hvis det meget sjældne skulle ske, at en hest går Grand Prix i både spring og dressur, så vil den altså kun kunne kvalificere sig til World Cup i én af disciplinerne. Der gives guld-, sølv- og bronzemedalje til de bedste i hver disciplin, og hhv JS, JS og 1 million JS. Man skal dog huske, at der også er fiktive ekvipager med, som altså også kan snuppe metallet fra Jumpsage-deltagerne. Hestens World Cup resultat vil give den ekstra værdi. Handel med heste På siden er der flere måder at sælge sine heste på. Man kan vælge at sætte hesten til salg med mulighed for at andre brugere kan købe hesten. Der er ikke mulighed for direkte privat salg, men købet skal altid godkendes af nuværende ejer. Eventuelle købere kan byde ned til 75% af hestens værdi. Man kan også sælge den til hestehandleren, hvis man akut har brug for at komme af med den. Hestens salgsværdi Hestens værdi regnes ud fra dens potentiale, træning og dens kårings- og egnethedstestresultater samt evt. World Cup resultater. Hestens avlsværdi Hestens avlsværdi baseres ud fra dens kåring og egnethedstest. I takt med hingstens popularitet stiger dens avlsværdi også. Værdi på hingstesæd, hoppeæg og embryoner Værdierne på hingstesæd og hoppeæg baseres ud fra hestens avlsværdi + en ekstra værdi samt kvaliteten på ægget/sæddosen. Værdien på embryoner baseres på hingsten og hoppens avlsværdi tilsammen + en ekstra værdi samt kvaliteten på embryonet. 12

14 13