KVALITETSRAPPORT 2014/15. Ørkildskolen Svendborg Kommune

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2014/15 Ørkildskolen Svendborg Kommune

2 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 6 4 RESULTATER Bliver alle så dygtige, som de kan? 8 5 TRIVSEL Elevernes trivsel Fravær 20 6 INKLUSION 21 7 KVALITETSOPLYSNINGER Kompetencedækning Øvrige kvalitetsoplysninger 24 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Samlet status på skoleniveau Vision for Folkeskolen Inklusion IT/digitalisering Læring Sundhed/Trivsel 33 9 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE 36 2

3 1 FORORD Skoleåret var det første år med folkeskolereformen. Forud for skoleårets start blev der gennemført et omfattende udviklingsarbejde med inddragelse af alle skolens medarbejdere til realiseringen af reformen. Gennemførelsen af reformen fordrer tid og er en løbende proces, hvor ny praksis iværksættes, afprøves, evalueres og justeres. Det første år har på en lang række punkter været en positiv oplevelse, hvor vi oplever, at vi har taget flere skridt fremad, men også ikke alt vi satte i værk, gav de ønskede resultater. Bl.a. voldte en anderledes organiseringen af skoledagen i praksis så store problemer, at vi i indeværende skoleår, er gået tilbage til en mere traditionel organisering af skoledagen fra før reformen. Her skal vi så finde nye veje, til at løse den del af reformen. Det var også første år med en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Her har vi også haft positive oplevelser, omend vi skal erkende, at udfordringerne har været større. Fremover ligger der her en stor arbejdsopgave med at skabe et godt og velfungerende arbejdsmiljø, der kan blive en drivkraft ift. realiseringen af reformens intensioner og målsætninger. 3

4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN Præsentation af skolen Ørkildskolens overordnet værdigrundlag: En skole for alle - hvor forskelligheden er en styrke i et stærkt fællesskab. Ørkildskolen er én skole placeret på to matrikler for klassetrin - afdeling Byen og afdeling Øst. Klasser og elevtal i skoleåret : 4-5 almenklasser pr. årgang (spor) 629 elever Modtageklasser (varierer gennem skoleåret) 32 elever Specialklasser 22 elever Funktionsklasser (0.? 10. klassetrin) 33 elever Fordelingen af klasser på skole de to fysiske afdelinger Afd. Byen (almenklasser) Afd. Øst (almenklasser) Afd. Øst (modtagelsesklasser) Afd. Byen (modtagelsesklasser) Afd. Byen (specialklasser) Afd. Øst (funktionsklasser) 14 klasser 18 klasser 1 klasser 2 klasser 3 klasser 4 klasser (specialklasserne og 2 modtagelsesklasser flyttede til afd. Byen august 2014) Afstanden mellem de to afdelinger er ca meter Værestedet, som er et uvisiteret klubtilbud for lokalområdets børn og unge i alderen fra 9-18 å blev ved årskiftet overflyttet til Svendborg Juniorklub. Kommunens trafikskole på Porthusvej/Nordre Ringvej Efter 6. klasse fortsætter eleverne deres skolegang på Nymarkskolen Skolens organisation: Organisatorisk arbejder vi faseopdelt med en indskolingsfase fra klassetrin og SFO, samt en mellemtrinsfase fra klassetrin. Undervisningen og de øvrige pædagogiske opgaver varetages på årgang af et årgangsteam af lærere og pædagoger (indskolingen). Ledelse: Skolens ledelse varetages af en skoleleder og 4 afdelingsledere. Til hver fase på de enkelte afdelinger er der knyttet en afdelingsleder. Ansatte: Der var i skoleåret ansat 74 lærere, 27 pædagoger, 3 pædagogmedhjælpere, 1 logopæd, 1 ergoterapeut, 2 skolesekretærer, 1 økonoma, 1 IT-teknikker. Almenklasserne: Undervisningen foregår i henhold til folkeskoleloven. Modtagelsesklasse: En modtagelsesklasse er et tilbud til børn, som ikke taler og forstår det danske sprog godt nok til at kunne følge undervisningen i en almindelig klasse. Børn fra klassetrin, der flytter til Danmark og Svendborg Kommune fra andre lande får dette særlige tilbud om at modtage undervisning i en modtagelsesklasse på Ørkildskolen i en periode på op til to år. Gennem undervisning i dansk sprog og kultur er målet at give børnene den bedste start på skolen i Danmark og bibringe dem basale dansksproglige forudsætninger, der gør dem i stand til efterfølgende at kunne følge undervisningen i en almindelig klasse på deres distriktsskole eller på Ørkildskolen. Modtagelsesklasserne på Ørkildskolen er oprettet i henhold til bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog. Specialklasse: En specialklasse er et tilbud til børn, der har generelle indlæringsvanskeligheder, og hvor børnenes udvikling er forsinket, således at de faglige krav i en almenklasse generelt overstiger børnenes muligheder for at præstere de forventede faglige resultater. Endvidere vurderes det, at børnenes trivsel og sociale samspil med børnene i en almenklasse er eller forventes at blive påvirket negativt. 4

5 Specialklasserne på Ørkildskolen omhandler elever på klassetrin. Organiseringen i specialklasserne tager udgangspunkt i fleksibel holddeling i alle fag, idet eleverne inddeles efter deres faglige niveau. Eleverne bliver løbende evalueret og omorganiseret på holdene. Til specialklasserne er knyttet et areal på Egenappevej, hvor der er etableret skovskole. Skovskolen er etableret med baggrund i forskningen i Rødkildeprojektet. Her er der påvist positiv effekt på eleverne i forhold til motorisk uro, relationsarbejde, selvværd og parathed til arbejdet hjemme i klassen. Arbejdet hjemme i klassen og arbejdet i skovskolen hænger nøje sammen, og på den måde udvides elevernes mulighed for at belyse og opleve læringen fra flere forskellige vinkler. Eleverne er fast i skovekolen 1-2 gange ugentligt. Funktionsklasse: En funktionsklasse er et tilbud til børn, der har generelle indlæringsvanskeligheder, og hvor børnenes udvikling er yderligere forsinket. Ofte er der tale om sammensatte vanskeligheder. De faglige krav vil i en almenklasse væsentligt overstige børnenes muligheder for at præstere de forventede faglige resultater. Undervisningen i funktionsklassen tager udgangspunkt i den enkelte elev med afsæt i en udvidet elevplan, der angiver mål for elevens kognitive udvikling, læring og trivsel. I dagligdagens veksles der mellem individuelt arbejde, arbejde på helt små hold og sammen i lidt større grupper. Målet med undervisninger er, at ruste og udvikle eleverne fagligt og socialt mod almenområdet og samfundet uden for skolen. Fokusområder på Ørkildskolen: Overordnet har vi udarbejdet et sæt af ambitioner på følgende fem områer: Læring, trivsel, fællesskab, forskellighed og den praktisk musiske dimension Endvidere har vi fokus på: Læringsmålstyret undervisning Det pædagogiske læringscenter Idrætsskole: Medvirker i kommunens idrætsskoleprojekt Understøttelse af - og udvikling af inkluderende læringsmiljøer Udeskole: Fokus på brug af skolens nærmiljø i undervisningen Helhedsskole: Fokus på en sammenhængende skoledag i indskolingen Kaj Hørberg Skoleleder 5

6 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Sammenfattende helhedsvurdering I skoleåret 2014/15 har fokuseringen og ressourcerne fortsat været rettet mod realiseringen den nye folkeskolereform, skolens fem ambitioner Læring, trivsel, fællesskab, forskellighed og den praktisk-musiske dimension i forlængelse af skolens overordnede vision, samt udmøntningen af de nye arbejdstider for lærere og pædagoger. Til at kvalificere dette arbejde har vi har gennemført fokusgruppeinterview med samtlige årgangsteam. Der er arbejdet videre med at løfte organisationens samlede faglige kapacitet gennem kompetenceudvikling af skolens lærere, pædagoger og ledelse i forhold til at geare organisationen bedst muligt til at løfte skolens kerneopgave. I skoleåret 2014/15 har der især været fokuseret på læringsmålstyret undervisning, læringscenteret i fremtidens skole, uddannelse af skolens faglige vejeledere, inkluderende læringsmiljøer og IT- og digitale læremidler. Endvidere er der fastlagt et sæt af retningslinjer i skolens MED-udvalg i forhold til realiseringen af de nye arbejdstidsregler for lærere og pædagoger. Vi oplever som et resultat af dette arbejde, at vi trods udfordringerne afledt heraf har et særdeles godt samarbejdsklima på skolen og har fået skabt en positiv tilgang til arbejdet med folkeskolereformen. Ovenstående fokusering og indsats i skoleåret 2014/15 arbejdes der videre med i skoleåret 2015/16 bl.a. gennem fortsat udvikling af læringsmålstyret undervisning og en fælles didaktisk model i samspillet med de nye forenklede fælles mål gennem deltagelse i UVM s udviklingsprogram om læringsmålstyret undervisning og UVM s læringskonsulenter og temaforløb ifm. folkeskolereformen. Indsatsen understøttes fremadrettet gennem en kompetenceudviklingsstrategi, som bl.a. omhandler en fortsat uddannelse af flere af skolens faglige vejledere, inklusionsvejledere og frem mod skabelsen af en egentlig vejledningskultur på skolen. I forlængelse af skolens vision, vores ambitioner og arbejdet fra arbejdsgrupperne omkring folkeskolereformen, har vi på skolen i samarbejde med skolebestyrelsen taget fat på at udarbejde et nyt værdiregelsæt, der netop tager afsæt i læring, forskellighed, trivsel og fællesskab. Resultater og opfølgning på elevernes faglige udvikling Generelt understøtter skolens faglige vejledere de enkelte teams samt faglærere i udviklingen af kvaliteten i undervisningen. Som et led i den løbende evaluering og elevernes faglige udvikling anvender vi på skolen standardiserede prøver i dansk og matematik på alle årgange. Med afsæt heri er klassens lærere sammen med skolens dansk-/læsevejledere og matematikvejledere og nærmeste leder i dialog om elevernes opnåede resultater og faglige progression. Resultaterne fra de nationale tests indgår ligeledes ved de deltagende årgange. Resultater danner grundlag for den løbende metodiske samt pædagogiske tilrettelæggelse af undervisningen i fagene. Vurderinger indgår tillige som målsætningsværktøj i den enkelte elevplan og bliver løbende justeret hen over skoleåret. Forældrene indgår dialogisk i denne proces. Der er mange faktorer, der over tid har indflydelse på de enkelte klassers og den enkelte elevs faglige udvikling og de opnåede resultater i såvel vores egne evalueringer og i de nationale tests. Klassernes størrelse, elevgruppens sammensætning, etnicitet, til- og fraflytning, de fysiske rammer ift. læringsmiljøet og muligheder holddannelse, ITberedskabet, antallet af to-lærertimer, socioøkonomiske forhold, etc. Endvidere har andelen af elever, der deltager i de nationale tests det aktuelle år fra vores modtage-, special- og funktionsklasser, betydning for det samlede resultatbillede på skole og årgangsniveau. De nationale test gennemføres med flere års mellemrum. Det gør det vanskeligere alene at anvende de nationale tests som et godt redskab til løbende at arbejde med elevernes faglige progression i fagene på alle klassetrinene. Hertil egner de af skolens anvendte standardiserede prøver sig bedre. I skoleåret 2014/15 har skolen skulle håndtere en stram økonomi, som bl.a. har haft betydning for mulighedsfeltet for at arbejde med holddannelse og læringsdifferentiering på den enkelte klasse/årgang. Ørkildskolen har et relativt stort flow af elever gennem skoleåret, som kan have en betydelig indflydelse på læringsmiljøet og trivslen i klasserne. Generelt tegner der sig, omkring resultaterne fra de nationale test og vores egne evalueringer et positivt billede, idet vi generelt kan spore en fremgang i de opnåede resultater i dansk, læsning og matematik. Resultater er kommenteret i forbindelse med de konkrete fremstillinger i rapporten. Generelt kan vi iagttage forskellighed imellem klasserne, hvilket naturligvis følges op på klasseniveau. En ikke uvæsentlig faktor kan være selve afviklingen af de nationale test. Derfor har vi skærpet vores opmærksomhed på testsituationen og det gældende regelsæt med henblik på at skabe en større fælles viden og praksis. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at de anvendte evalueringsredskaber alene sætter fokus på elevernes opnåede faglige resultater og progression i afgrænsede områder indenfor fagene dansk og matematik. Skolens 6

7 opgave er også at udvikle elevernes faglige kompetencer, viden og færdigheder i de øvrige fag samt elevernes almene personlig udvikling og dannelse. Fremadrettet giver målingerne og statusrapporten som værktøj dog gode muligheder for, at ledelse og medarbejdere i samarbejde kan udvælge nye opmærksomheds- og indsatsfelter i arbejdet med skolens udvikling af kvaliteten i undervisningen og den inkluderende skole. Både resultaterne fra vores egen evalueringer samt resultaterne fra de nationale tests giver et brugbart redskab i det fremadrettede arbejde ift. folkeskolereformens nationale og kommunale operationelle mål. Ørkildskolen er en grundskole for kl. og har derfor ingen elever, der går til afgangsprøven. 7

8 4 RESULTATER For at understøtte elevernes faglige udvikling og progression i fagene, med et særligt fokus på fagene i dansk og matematik, arbejder vi på Ørkildskolen med at styrke en datainformeret tilgang til undervisningen i fagene i et fremadrettet perspektiv. Det sker gennem en systematisk anvendelse af de frivillige og obligatoriske tests sammen med selvvalgte diagnostiske prøver. Lærernes / årgangsteamenes arbejde understøttes af et analyseteam og de faglige vejledere. Endvidere understøttes indsatsen samt et samlet helhedsorienteret kompetenceløft af de faglige vejledere ift. vejledningsopgave, samt af samtlige lærere og pædagoger ift. at arbejde med læringsmålstyret undervisning. 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? Arbejdet med datainformeret tilgang til elevernes faglige progression på klasse- og elevindividniveau i kobling med den læringsmålstyret undervisning har som mål, at alle elever bliver så dygtige de kan. I forbindelse med de fremstillede resultater i de nationale test for skoleåret indgår også resultaterne fra eleverne i skolens specialklasser, funktionsklasser og modtagelsesklasser. Elevtallet i disse klasser er samlet set steget i skoleåret ift. til tidligere år, og andelen af elever fra disse klasser udgør således en forholdsvis større del af den samlede elevgruppe, der har gennemført de nationale test. Det er ikke muligt i de fremstillede data, at se hvilken betydning det har på det samlede resultat på skoleniveau. Derfor er arbejdet med dataene fra de nationale test på klasseniveau også det vigtigste, og det der lægges til grund i arbejdet med, at gøre alle elever så dygtige som muligt Andel af elever med 'gode' resultater i de nationale test Oversigt over om andelen af elever, som er gode til læsning/matematik er mindst 80% Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2013/14 Nej Nej Nej Nej Nej Skolen, 2012/13 Ja Nej Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 Nej Nej Nej Nej Nej Note: Andel elever med gode resultater i dansk, læsning / matematik beskriver hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som godt, rigtigt godt eller fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er mindst 80%, Nej angiver at andelen er under 80%, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Det er ikke vores oplevelse, at andelen af elever der er gode til læsning og matematik vurderet ud fra de obligatorisk og de frivillige nationale test samt frivillige diagnostiske prøver generelt er blevet mindre på skolen som helhed, men at der forekommer forskydninger mellem de forskellige årgange. Da andelen af elever i skolens specialklasser, funktionsklasser og modtagelsesklasser udgør en større del af den samlede elevgruppe end tidligere år, kan det generelt have betydning for de fremstillede resultater fra de nationale test. 8

9 Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 0,5 1,9 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 9

10 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-9,3-9,1 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi kan iagttage en positiv men beskeden fremgang i elevernes progression på 6. klassetrin, men en noget bekymrende tilbagegang på 4. klassetrin. Begge, men især 4. klassetrin fordrer en skærpet om opmærksomhed på klasseniveau fremadrettet Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med gode resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 8,1 7,8 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var gode til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er gode til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af gode læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi kan iagttage en positiv fremgang i elevernes progression fra 3. til 6. klassetrin. 10

11 4.1.2 Andel af de allerdygtigste elever i de nationale test Oversigt over, om andelen af de allerdygtigste elever er steget Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Ja Nej Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Ja Ja Nej Nej Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Ja Nej Note: Andel af de allerdygtigste elever i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som fremragende på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er steget, Nej angiver at andelen ikke er steget, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi kan iagttage en positiv fremgang i andelen af de allerdygtigste elever er steget i dansk, læsning på 4. og 6. klassetrin og i matematik på 3 klassetrin, mens det er uændret eller måske faldet på 2. klassetrin i dansk, læsning og i matematik på 6. klassetrin Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til at læse ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-1,1 0,3 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 11

12 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15-2,8 2,8 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de allerdygtigste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi kan iagttage en meget beskeden positiv fremgang i at andelen af de allerdygtigste elever er steget i dansk, læsning fra 4. til 6. klassetrin og og en lidt større fremgang fra 2. klassetrin til 4. klassetrin Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af de allerdygtigste elever til matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15 1,3 0,9 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de allerdygtigste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de allerdygtigste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de allerdygtigste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi kan iagttage en beskeden positiv fremgang i at andelen af de allerdygtigste elever. De er steget i matematik fra 3. til 6. klassetrin 12

13 4.1.3 Andel af elever med dårlige resultater i de nationale test Oversigt over, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet Dansk, læsning Matematik 2. klasse 4. klasse 6. klasse 3. klasse 6. klasse Skolen, 2014/15 ift. 2013/14 Nej Ja Ja Ja Ja Skolen, 2013/14 ift. 2012/13 Nej Nej Nej Ja Nej Kommunen, 2014/15 ift. 2013/14 Ja Nej Ja Ja Ja Note: Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning/matematik beskriver, hvor stor en andel af eleverne på et givet klassetrin, der har opnået et resultat i de nationale test, der karakteriseres som mangelfuld eller ikke tilstrækkelig på den kriteriebaserede skala. Ja angiver at andelen er faldet, Nej angiver at andelen ikke er faldet, - angiver, at der ikke er data for skolen. Specialskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi kan iagttage en positiv fremgang idet andelen af elever med dårlige resultater er faldet i dansk, læsning på 4. og 6. klassetrin og i matematik på 3. klassetrin og 6. klassetrin, mens det er uændret eller måske steget på 2. klassetrin i dansk, læsning Udviklingen fra 2012/13 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning ved de nationale test Dansk læsning, 6. klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-3,3-3,3 4. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen 13

14 Dansk læsning, 4. klasse 2014/15 4. klasse 2014/15 7,6 6,9 2. klasse 2012/13 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der var karakteriseret som de dårligste til at læse ved de nationale test i 2012/13 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at læse, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2012/13. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi kan iagttage en beskeden positiv fremgang i dansk, læsning fra 4. klassetrin til 6. klassetrin, idet andelen af elever med dårlige resultater er faldet i dansk, læsning fra 4. klassetrin til 6. klassetrin. Derimod er andelen med dårlige resultater i dansk, læsning steget betragteligt fra 2. klassetrin til 4. klassetrin. Det fordrer en skærpet opmæksomhed på vores 4. klasser især på gruppen af de dårligste læsere Udviklingen fra 2011/12 til 2014/15 i andelen af elever med dårlige resultater i matematik ved de nationale test Matematik, 6. Klasse 2014/15 6. klasse 2014/15-5,8-0,8 3. klasse 2011/12 0,0 0,0 Udvikling, skolen Udvikling, kommunen Note: Ovenstående figurer viser udviklingen for den samme årgang over tid. Andelen af elever, der blev karakteriseret som de dårligste til at regne ved de nationale test i 2011/12 er, både på skolen og i kommunen som helhed, opgjort til 0, og illustrerer årgangens udgangspunkt. De øvrige tal i den enkelte figur skal ses i relation til dette. Er tallet for skolen i 2014/15 fx 5,5, betyder det at andelen af elever på årgangen, der er karakteriseret som de dårligste til at regne, er steget med 5,5 procentpoint sammenliget med 2011/12. Figurerne kan ikke anvendes til at sammenligne andelen af de dårligste læsere på henholdsvis skolen og i kommunen som helhed, men anvendes til at sammenholde udviklingen for de enkelte årgange på skolen med udviklingen for samme årgange på kommuneniveau. Specialskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS). Vi kan iagttage en pæn positiv fremgang i matematik fra 3. klassetrin til 6. klassetrin, idet andelen af elever med dårlige resultater er faldet i matematikfra 3. klassetrin til 6. klassetrin. 14

15 5 TRIVSEL Resultatet fra trivselsrapporten indgår i alle klassernes arbejde med klassens og elevernes trivsel. Hver klasse udarbejder på baggrund af den nationale trivselsundersøgelse en handleplan ud fra følgende: Det viste trivselmålimgen - havd er de overordnede resultater: Vi kan konstatere følgende positive og negative sider ved elevernes trivsel, undervisningsmiljø, ro og orden - Det positivt: / Det kan vi forbedre: Andre bemærkninger fra trivselsmålingen Overvej hvem, der skal inddrages i de opfølgende indsatser, fx eleverne lærere og pædagogisk personale ressourcepersoner forældre andre Fastlæg hvem I vil inddrage Handleplan til forbedring af elevernes trivsel, undervisningsmiljø eller ro og orden med angivelse af: Ønsket mål / Hvordan målet skal nås / Start-slut / Ansvarlig / Opfølgning 5.1 Elevernes trivsel Der arbejjdes med elevernes trivsel på klasse og individniveau jf. ovenstående Trivsel i klasse Svarfordeling på udvalgte spørgsmål, 2015, skoleniveau Er du glad for din klasse? Skolen, % 69% Kommunen, % 69% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Føler du dig alene i skolen? Skolen, % 37% 58% Kommunen, % 36% 57% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er der nogen, der driller dig, så du bliver ked af det? 15

16 Skolen, % 45% 48% Kommunen, % 45% 46% 0% 25% 50% 75% 100% Ja, tit Ja, nogle gange Nej Er du glad for dine lærere? Skolen, % 81% Kommunen, % 79% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget 16

17 Er lærerne gode til at hjælpe dig? Skolen, % 82% Kommunen, % 77% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Lærer du noget spændende i skolen? Skolen, % 27% 68% Kommunen, % 36% 59% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, lidt Ja, meget Er du med til at bestemme, hvad I skal lave i timerne? Skolen, % 48% 8% Kommunen, % 44% 7% 0% 25% 50% 75% 100% Nej Ja, nogle gange Ja, tit Note: Den nationale trivselsmåling består af 20 spørgsmål for elever i indskolingen. Ovenstående syv spørgsmål er udvalgt som pejlemærker for trivslen efter anbefaling fra Dansk Center for Undervisningsmiljø. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Overordnet set i lyset af skolens socioøkonomiske forhold må vi sige at trivselsundersøgelsen giver et tilfredsstillende resultat. Der er dog grund til vi generelt på skolen drøfter, hvorledes vi kan løfte elevernes oplevelse af medbestemmelse, på det de skal arbejde med i undervisningen i relation til, at skolens elevgruppe alene udgøres af elever på klassetrin. Hver klasse arbejder med handleplan på udvalgte områder på baggrund af klassens egen nationale trivselsmåling. 17

18 5.1.2 Trivsel i klasse Samlet indikator for trivsel og indikatorer opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel 4,1 4,1 Faglig trivsel 3,7 3,8 Støtte og inspiration 3,3 3,5 Ro og orden 3,7 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet og i udskolingen opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Den nationale trivselsmåling består af 40 spørgsmål for elever på mellemtrinnet og i udskolingen. 29 af de 40 spørgsmål indgår i beregningen af de fire viste temaer. Den samlede indikator beregnes som et gennemsnit af de 29 spørgsmål, som indgår i de fire temaer. Gennemsnittet for kommunen baserer sig på klasserne i kommunen. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Overordnet set i lyset af skolens socioøkonomiske forhold må vi sige at trivselsundersøgelsen giver et tilfredsstillende resultat. Der er dog grund til vi generelt på skolen drøfter, hvorledes vi kan forbedre "støtte og inspiration" af eleverne. Hver klasse arbejder med handleplan på udvalgte områder på baggrund af klassens egen nationale trivselsmåling. 18

19 Fordeling af elevernes gennemsnit opdelt på temaer, 2015, skoleniveau Social trivsel Skolen, % 33% 61% Kommunen, % 35% 59% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Faglig trivsel Skolen, % 56% 32% Kommune, % 60% 29% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Støtte og inspiration Skolen, % 17% 60% 18% Kommunen, % 29% 56% 9% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Ro og orden Skolen, % 62% 27% Kommunen, % 60% 25% 0% 25% 50% 75% 100% 1 til 2 2,1 til 3 3,1 til 4 4,1 til 5 Note: Den nationale trivselsmåling for elever på mellemtrinnet opgøres på en skala fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Figurerne viser fordelingen af elevernes gennemsnit på denne skala opdelt i grupperne: Andel elever med et gennemsnit fra 1,0 til 2,0; andel elever med et gennemsnit fra 2,1 til 3,0; andel elever med et gennemsnit fra 3,1 til 4,0 samt andel elever med et gennemsnit fra 4,1 til 5,0. Kilde: Den årlige nationale trivselsmåling. Styrelsen for It og Læring (LIS) Overordnet set, i lyset af skolens socioøkonomiske forhold må vi sige at trivselsundersøgelsen giver et tilfredsstillende resultat. Et fælles fokusområde kunne være, hvorledes vi kan forbedre "støtte og inspiration" af eleverne. Hver klasse arbejder med handleplan på udvalgte områder på baggrund af klassens egen nationale trivselsmåling. 19

20 5.2 Fravær Skolens arbejder pt. sammen med to af kommunens andre skoler og familieafdelingen på et projekt, der skal nedbringe elevernes "bekymrende fravær" Det gennemsnitlige elevfravær i procent opdelt på fraværtype Skolen, 2014/15 1,0 3,7 1,4 Skolen, 2013/14 0,9 3,9 1,7 Skolen, 2012/13 0,7 4,6 1,7 Kommunen, 2014/15 0,8 3,2 1, Ulovligt fravær Sygdom Lovligt fravær Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler indgår ikke i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Der er en generelt sket en positiv udvikling i elevfraværet, men det er stadig for højt. Derfor har vi på skolen fokus på fraværet. Konkret er der iværksat et projekt jf. ovenstående. Endvidere har vi på skolen udarbejdet en handleguide og en "fraværstrappe", der skal medvirke til en tidlig indsats. 20

21 6 INKLUSION Elever der er medtaget her i opgørelsen, er alene de elever, der går i skolens specialklasser og funktionsklasser for elever der har generelle indlæringsvanskeligheder af vidtgående karakter. 6.1 Antal elever der modtager specialundervisning Antal elever Procent Skolen, 2014/ ,3% Skolen, 2013/ ,5% Skolen, 2012/ ,7% Kommunen, 2014/ ,6% Note: Elever med bopæl i andre kommuner indgår i tabellen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Tallene er alene over de elever, der går i skolens specialklasser og funktionsklasser for elever der har generelle indlæringsvanskeligheder af vidtgående karakter. 21

22 7 KVALITETSOPLYSNINGER På skolen arbejder vi i samarbejde med kommunens øvrige skoler og forvaltningen på et omfattende efteruddannelsesprogram frem mod 2020, der skal løfte lærernes undervisningskompetence. 7.1 Kompetencedækning Den na Samlet kompetencedækning Skolen, 2014/15 Skolen, 2013/14 Kommunen, 2014/15 75% 76% 78% 0% 25% 50% 75% 100% Kompetencedækning Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Vi undrer os over faldet i kompetencedækningen fra til En forklaring kan være, at det er svært for skolen at rekrutere lærere. der har de nødvendige fagfagloige kompetencer inden for flere fagområder. En anden forklaring kan være, at en del pædagoger indgår i opgørelsen, idet tallene trækkes fra administrationssytemet TRIO, og hvor også pædagogerne varetager opgaver i fag, hvor der er en lærer der har den primærere undervisningsopgave. 22

23 7.1.2 Kompetencedækning opdelt på fag, 2014/15 Dansk 88% 96% Engelsk Tysk 74% 73% 88% 88% Fransk 84% 100% Historie Kristendomskundskab 32% 44% 46% 51% Matematik 81% 93% Natur/teknik 52% 55% Idræt Musik 42% 81% 83% 87% Billedkunst 59% 73% Håndværk og design 60% 87% Madkundskab 48% 58% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Note: Specialskoler, 10. klassecentre og kommunale ungdomsskoler er ikke indeholdt i kommuneopgørelsen. Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Ovenstående illeustrere bl.a., at det er svært for skolen at rekrutere lærere, der har de nødvendige fagfagloige kompetencer inden for flere fagområder. Det gælder bl.a. drengeidræt, natur/teknologi og musik. Fransk kan vi alene præstere en faglig kompetencedækning ved at bruge lærere fra kommunens overbygnigsskole. Så mener vi at den er fejlbehæftet i fagene dansk, matematik, tysk og engelsk,. 23

24 7.1.3 Kompetencedækning opdelt på klassetrin, 2014/15 1. Klasse 76% 82% 2. Klasse 72% 82% 3. Klasse 67% 76% 4. Klasse 5. Klasse 6. Klasse 71% 75% 72% 75% 79% 76% 8. Klasse 57% 86% 0% 25% 50% 75% 100% Skolen, 2014/15 Kommunen, 2014/15 Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på skolens indberetning. Der henvises til kommentarerne til ovenstående figurer. 7.2 Øvrige kvalitetsoplysninger Ørkildskolen har et af kommunens højeste antal to-sprogede elever, samt 3 modtagelsesklasser. Der må stilles et stort spørgsmåltegn ved hvorledes den efterfølgende opgørelse er foretaget. 24

25 7.2.1 Elevtal Elevtal, andel med bopæl i kommunen og andel, der modtager undervisning i dansk som andetsprog Elevtal Andel af elever med bopæl i kommunen Undervisning i dansk som andetsprog, andel elever Drenge Piger Drenge Piger Skolen, 2014/ % 95% 2,8% 2,0% Skolen, 2013/ % 96% 11,2% 10,8% Skolen, 2012/ % 97% 1,4% 3,5% Kommunen, 2014/ % 3,9% Note: Tallene er opgjort pr. 5. september (bopælskommune dog opgjort pr. 1. januar). Kilde: Styrelsen for It og Læring (LIS), baseret på tal fra Danmarks Statistik. Ovnstående fremstilling er helt og aldeles forkert. Hvorledes man kommer frem til ovenstående opgørelse er helt uforstående jf. den indledende tekst til afsnittet. Ligeledes må vi stille spørgsmåltegn ved opgørelsen af elever med bopæl uden for kommunen. 25

26 8 KOMMUNALE MÅL OG INDSATSOMRÅDER Der er ikke i kommunen eller for skolen fastlagt kommunale mål for de pågældende indsatsområder. 26

27 8.1 Samlet status på skoleniveau Skolen har arbejdet med de pågældende indsatsområder i forlængelse af arbejdet i skoleåret Nærmere herom er beskrevet i kvalitetsrapporten fra skoleåret I kvalitetsrapporten fro er fremstillingsmetoden af disse data endvidere kommenteret Samlet status på kommunale mål- og indsatsområder, skoleniveau Vision for folkeskolen 3,2 3,4 3,8 Inklusion 3,6 3,9 3,8 IT/digitalisering 3,5 3,5 4,1 Læring 3,9 3,7 3,5 Sundhed/trivsel 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 27

28 8.2 Vision for Folkeskolen Status på Vision for Folkeskolen opdelt på delmål, skoleniveau 3,2 Vision, samlet 3,4 Strategi for udvikling af forskningsinformeret læringsmiljø synlig læring 3,6 3,5 Strategi for forældreinddragelse i børns læring på baggrund af nationale test 3,3 3,5 Strategi for udvikling af autentiske læringsmiljøer 3,3 3,6 Strategi for udvikling af Den åbne skole partnerskaber 2,5 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 28

29 8.3 Inklusion Status på 'Inklusion' opdelt på delmål, skoleniveau 3,8 Inklusion, samlet 3,6 3,9 3,9 Fælles værdigrundlag i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,7 3,8 3,4 Høj kvalitet i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 3,2 3,7 4,3 Tydelig organisering i skolens arbejde med inkluderende læringsmiljøer 4,0 4,1 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen,

30 8.4 IT/digitalisering Status på 'IT/digitalisering' opdelt på delmål, skoleniveau 3,8 IT/digitalisering, samlet 3,5 3,5 4,3 Tekniske rammer, der understøtter arbejdet med it og digitalisering 4,0 3,9 3,5 Høj kvalitet i skolens arbejde med it og digitalisering 3,5 3,3 3,5 It understøtter og forbedrer elevernes udbytte af undervisningen 3,0 3,4 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen,

31 8.5 Læring 31

32 8.5.1 Status på 'Læring' opdelt på delmål, skoleniveau 4,1 Læring, samlet 3,9 3,7 4,1 Tydelig ledelse der understøtter elevernes læring 3,7 3,5 4,4 Høj professionel kapacitet og et godt samarbejde 4,3 3,8 3,7 Faglige mål og synlig læring 3,6 3,7 4,0 Undervisningsmiljøet understøtter elevernes læring 4,0 3, Skolen, 2015 Skolen, 2014 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. 32

33 8.6 Sundhed/Trivsel 33

34 8.6.1 Status på 'Sundhed/trivsel' opdelt på delmål, skoleniveau 3,5 Sundhed/trivsel, samlet 3,8 Eleverne udvikler stærke personlige og sociale kompetencer 3,4 3,9 Undervisningsmiljøet understøtter eleverne trivsel og sundhed 3,2 3,7 Tydeligt fokus på sundhed og trivsel 4,0 4,0 Velfungerende samarbejde med forældre og andre aktører 3,5 3, Skolen, 2015 Kommunen, 2015 Kilde: Skolens besvarelse af spørgeskema. Der henvises til beskrivelsen tidligere i rapporten af skolens indsats i forhold til nedbringelse elevernes fravær. Den lave score ift. undervisningsmiljøet sammenlignet med kommunresultatet er begrundet i skolens nedslidte fysiske rammer. Endvidere bør skolens placering i det socioøkonomiske landskab tages i betragtning. 34

35 9 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER Skolen er ikke blevet pålagt at udarbejde handlingsplaner. 35

36 10 SKOLEBESTYRELSENS UDTALELSE Processen og måleredskaber omkring udarbejdelsen af kvalitetsrapporten I skolebestyrelsen forholder vi os fortsat undrende til de benyttede måleredskaber, der danner baggrund for størstedelen af kvalitetsrapporten, hvilket vi tidligere har kommenteret på. I korthed kan vi opsummere, at vi er skeptiske overfor kvaliteten af det spørgeskema, der har været sendt til kommunens skoleledere, og at vi tvivler på at disse svar fører til en brugbar vurdering af kvaliteten. Vi er bekymrede for, at der bliver draget konklusioner, som i bedste fald er ligegyldige, i værste fald stærkt skævvredne, fordi man slet og ret ikke har nogle tilstrækkelige måleredskaber. Det er ikke bare ærgerligt, det er spild af ressourcer, som vi nok alle kan få øje på bedre steder at anvende. Desuden har vi fortsat en bekymring ift. inddragelsen af resultater af de nationale tests. Dels fordi specialklasser er medregnet i gennemsnitsresultaterne. De gennemsnitsresultater, der beregnes for skolerne, og som skolelederen og kommunen får adgang til, vil være baseret på alle skolens elever. Er der i kommunen en skole, der har en større procentdel specialelever end andre skoler i kommunen, er det en god idé at være opmærksom på dette i tolkningen af testresultaterne for skolerne. Og dels kan vi være bekymrede for konsekvenserne af at resultaterne nu skal anvendes som et mål for kvaliteten på den enkelte skole oprindeligt var de udelukkende tænkt som et arbejdsredskab til den enkelte lærer. Vi har netop drøftet dannelsesperspektivet på det seneste dialogmøde, og vi håber, at man vil udvise stor opmærksomhed overfor om den ændrede brug af de nationale testresultater vil medføre en nedprioritering af læring, der ikke måles i nationale tests, herunder dannelsesperspektivet. Fysiske rammer Selvom Ørkildskolen er ung, er den samtidigt meget gammel, og vi må påpege, at de fysiske rammer kan lade meget tilbage at ønske. Vi oplever at få en del forældrehenvendelser pga. mangelfuld dagligt vedligehold og rengøring af skolen. Det er naturligvis meget utilfredsstillende, at skolens elever og medarbejdere skal færdes i både beskidte og misvedligeholdte omgivelser, det gavner næppe læringsmiljøet eller den almene trivsel. Skolebestyrelsen arbejder aktivt for at opnå en forbedring af navnlig følgende tre områder: Reparation af forfald og nedslidning, herunder 4 lukkede undervisningslokaler, mødelokale og grupperum pga. skimmelsvamp, dertil kommer lukning og nedrivning af bygning, til sammen forhold der har sat skolen i en situation med konstant lokalemangel. Idrætsfaciliteter ude- og indendørs samt udearealer der kan understøtte de gode intentioner i bl.a. idrætskoleprojektet. Idræts- og bevægelsesgevinster som skolen i nuværende situation har svært ved at facillitere. Faglokaler, herunder madkundskabslokaler. Lokaleforbedringer hvor skolen tidligere har søgt om midler. På skolebestyrelsens vegne Katja Schrøder Skolebestyrelsesformand 36

37 1