HVAD SIGER LOVEN? SUNDHEDSLOVEN LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD

Transkript

1 HVAD SIGER LOVEN?

2 HVAD SIGER LOVEN? Som fagperson i Børne- Familieforvaltningen er der forskellige lovgivninger og bekendtgørelser, som danner rammen for indsatsen og vores samarbejde omkring børn og unge. I dette kapitel får du en meget kort introduktion til de væsentligste love. De forskellige love og bekendtgørelser er nærmere beskrevet i Bilag 1, 2, 3 og 4. Er du ansat i Sundhedsplejen og Tandplejen er du underlagt Sundhedsloven. PPR-ansatte er underlagt Folkeskole- og Dagtilbudsloven, mens Lov om Social Service, Persondataloven, Retssikkerhedsloven og Forældreansvarsloven er tværgående og gælder for alle faggrupper. SUNDHEDSLOVEN Sundhedsloven regulerer, hvem der har ansvaret for behandling, forebyggelse og sundhedsfremme i det danske sundhedsvæsen. Loven beskriver kommunens forpligtigelse i forhold til sundhedspleje og tandpleje. Præmissen i loven er, at alle har let og lige adgang til sundhedsvæsenets tilbud, der skal være af høj kvalitet. Sundhedsloven har til formål at fremme befolkningens sundhed samt at forebygge og behandle sygdom, lidelse og funktionsbegrænsning for den enkelte. Loven bidrager til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Tilbuddene skal tilrettelægges, så der dels ydes en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, dels en individorienteret indsats, der retter sig mod alle børn samt en særlig indsats, der specielt tager sigte på børn og unge under særlige omstændigheder. LOVGIVNING OM BØRN I DAGTILBUD Dagtilbudsloven udstikker bl.a. rammerne for dagtilbud til børn indtil skolestart. Hensigten med loven er bl.a. at få etableret et børnemiljø, som fremmer disse børns trivsel, sundhed, udvikling og læring samt at støtte det enkelte barns alsidige udvikling og selvværd. Endvidere er formålet at skabe grundlaget for, at børnene senere kan indgå som borgere i et demokratisk samfund. Dagtilbuddet skal desuden, i samarbejde med skolerne, skabe en sammenhængende overgang til skolen. Loven omhandler fx også individuel sprogstimulering af børn, som har dette behov. Ud over dagtilbudsloven tilrettelægges den individuelle bistand med udgangspunkt i en bekendtgørelse, som udspringer af folkeskoleloven. Det drejer sig om bekendtgørelsen for Folkeskolens specialpædagogiske bistand til børn, der endnu ikke har påbegyndt skolegangen. Denne specialpædagogiske bistand omfatter: specialpædagogisk rådgivning til forældre og andre, der udøver daglig omsorg for barnet særlige behov. pædagogiske hjælpemidler. undervisning og træning af barnet. Forudsætningen for den specialpædagogiske bistand er, at der - efter samråd med forældrene - udarbejdes en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV). Kapitel 2 side 2

3 LOVGIVNING OM BØRN OG UNGE I SKOLEN Folkeskoleloven med bekendtgørelser og vejledninger er den primære lovgivning når det drejer sig om undervisning af børn og unge. Den suppleres af lov om friskole, efterskole, ungdomsskole og ungdomsvejledning. Folkeskoleloven beskriver et formål, som dels giver eleverne kundskaber, færdigheder og arbejdsmetoder, og dels forbereder dem til at leve aktivt i et samfund med frihed og folkestyre. Folkeskoleloven beskriver endvidere rammen for en individuel bistand til børn og unge med særlige specialpædagogiske behov. Kommunen er forpligtiget til at yde bistand til elever, som har behov for specialklasse samt elever, der har behov for støtte i den overvejende del af undervisningstiden. Denne bistand er præciseret i Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand. Forudsætningen for denne specialpædagogiske bistand er, at der - efter samråd med forældrene - udarbejdes en pædagogisk-psykologisk vurdering (PPV). SERVICELOVEN Serviceloven (forkortet SEL) opererer i overensstemmelse med dens generelle formålsbestemmelse med en indsats på tre niveauer: Niveau 1 drejer sig om rådgivning og støtte for at forebygge sociale problemer. Indsatsen rettes mod alle landets borgere. Niveau 2 vedrører generelle serviceydelser så som daginstitutioner, dagpleje, forskellige ældretilbud m.v. De generelle serviceydelser har også et forebyggende sigte. Niveau 3 tager sigte på at tilgodese konkrete behov, som er affødt af særlige problemer. Omdrejningspunktet for denne tværfaglige håndbog er børn og unge med særlige behov. Det vil primært sige niveau 3. Formålet med den særlige støtte er beskrevet i 46, og skal medvirke til at sikre, at disse børn og unge kan opnå de samme muligheder for personlig udvikling, sundhed og et selvstændigt voksenliv som deres jævnaldrende. Støtten skal ydes med henblik på at sikre barnets, eller den unges bedste og skal have til formål at: sikre kontinuitet i opvæksten og et trygt omsorgsmiljø, der tilbyder nære og stabile relationer til voksne, bl.a. ved at understøtte barnets, eller den unges familiemæssige relationer og øvrige netværk sikre barnets, eller den unges muligheder for personlig udvikling og opbygning af kompetencer til at indgå i sociale relationer og netværk fremme barnets, eller den unges sundhed og trivsel og forberede barnet, eller den unge til et selvstændigt voksenliv. Der skal føres tilsyn med og være opfølgning på de forhold, som kommunens børn og unge under 18 år lever under. I det tværfaglige samarbejde kan du få brug for udveksling af oplysninger. Det kan jf. Barnets Reform ske via SSD-samarbejdet. SSD er det tværfaglige samarbejde mellem Børne- Familieafdelingen, Skole, Sundhedspleje og Dagtilbud. Kapitel 2 side 3

4 Servicelovens 49 A åbner muligheden for, at fagpersoner på skole, skolefritidsordning, sundhedsvæsen, dagtilbud, fritidshjem med mere kan udveksle oplysninger om rent private forhold vedrørende et barns, eller en ungs problemer. Det kan ske, når det er nødvendigt i det tidlige, eller forebyggende samarbejde om udsatte børn og unge. Det betyder, at er du ansat inden for disse områder, kan du tage kontakt til en anden inden for området, eller du kan arrangeres et møde for de relevante personer omkring barnet og barnets familie. Du kan læse mere om denne mulighed i kapitel 8. Forvaltningsloven Forvaltningsloven indeholder reglerne om tavshedspligt. Reglerne om tavshedspligt skal sikre, at du kun udveksler fortrolige oplysninger om børn og unge og deres familier med andre fagpersoner, når der er givet samtykke til det, eller det er tilladt ifølge lovgivningen. Fortrolige oplysninger er oplysninger om en person, som personen kan have en interesse i at beskytte mod videregivelse til andre. Nogle oplysninger har ifølge lovgivningen en mere fortrolig karakter end andre oplysninger. Når du skal videregive, eller indhente oplysninger, er det derfor nødvendigt at vide, hvad der er fortrolige, og hvad der er private oplysninger, samt hvilke oplysninger, du har ret og pligt til at videregive. Du må altid videregive, når forældrene har givet skriftligt samtykke, og når hensynet til barnet er klart større end hensynet til forældrene til trods for forældremyndighedsindehaverens manglende samtykke. Sidstnævnte kaldes også værdispringsreglen. Reglerne om tavshedspligt og videregivelse af oplysninger er omtalt nærmere i kapitel 8. Efter Forvaltningsloven har borgeren ret til aktindsigt i sin egen sag, ønsker en forælder aktindsigt i barnets sag/journal må forælderen ikke få personfølsomme oplysninger om den anden forælder. Følsomme oplysninger er for eksempel: Helbredsoplysninger: f.eks. alkoholmisbrug, alvorlig sygdom Strafbare forhold Væsentlige sociale problemer: f.eks. lever i et voldeligt forhold Andre følsomme privatlivsoplysninger, f.eks. interne familieforhold, ophold på krisecenter Oplysninger om race/etnisk baggrund Politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning Fagforeningsmæssige tilhørsforhold Oplysninger om seksuelle forhold CPR-numre. Kapitel 2 side 4

5 Forældreansvarsloven En forælder, som ikke har forældremyndigheden, har ret til efter anmodning at få orientering om barnets forhold fra skoler, børneinstitutioner, social- og sundhedsvæsenet samt private sygehuse, privat praktiserende læger og tandlæger. Denne forælder har desuden ret til at få udleveret dokumenter om barnets forhold, hvis disse findes på skoler og i børneinstitutioner. En forælder, som ikke har forældremyndigheden, har ret til efter anmodning at få orientering om generelle sociale aktiviteter på barnets skole og børneinstitution fra den pågældende skole og institution og har adgang til at deltage i disse aktiviteter. Skoler og institutioner mv. kan nægte at give konkrete oplysninger og udlevere dokumenter om barnets forhold og kan nægte orientering om og deltagelse i aktiviteter, hvis det må antages at være til skade for barnet. Der må ikke gives fortrolige oplysninger om forældremyndighedsindehaveren. Forældreansvarsloven er ligeledes omtalt nærmere i kapitel 8. Kapitel 2 side 5