Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle. Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter

Transkript

1 Par Hvad kan vi selv gøre? I det følgende er givet en række eksempler og retningslinjer for, hvad I selv kan gøre for at forebygge typiske problematikker i jeres parforhold. Blot det, at efterleve nogen af dem, er et skridt på vejen. Vis respekt for hinandens grundlæggende behov og forskelle Tag begge ansvar for relationen, såvel som for opståede konflikter Tag konflikter alvorligt, også selvom kun den ene af parterne synes, der er et problem Vær modtagelige for hinandens følelser og tanker Konfronter i stedet for at undgå kritiske spørgsmål Kom hinanden hurtigt i møde, når der er begået en fejl og vær ikke bange for at sige undskyld Kommenter negative episoder, når de finder sted og ikke lang tid efter Vær bevidst om hvor stor tilliden i relationen er, og hvornår det er på tide at styrke elle genopbygge den Undgå at afvise hinanden i ord eller handling Tag imod og reflekter over kritik uden umiddelbart at gribe til forsvar Vær indstillet på at indrømme egne fejl og mangler i det mindste de største Vis overbærenhed overfor hinandens svagheder Betragt ikke ustandselig hinanden med et kritisk blik Forsøg at lægge bånd på dig selv, når du kan mærke, at negative følelser er ved at tage over i en konfliktsituation Udvikl din forhandlingskompetence og dine kreative evner i forhold til problemløsning Tag de uundgåelige hverdagskollisioner med et gran salt og en smule humor - i det mindste bagefter. 1

2 Konflikters sprog Optrappende sprog Du-sprog Afbryder Ligeglad Ledende spørgsmål Bebrejder Abstrakt Fokuserer på fortid Går efter personen Nedtrappende sprog Jeg-sprog Lytter til ende Interesseret Åbne spørgsmål Udtrykker sit ønske Konkret Fokuserer på nutid/fremtid Går efter problemet Jeg-sprog og du-sprog Vi oplever hver især verden omkring os og de relationer, vi indgår i, gennem vores individuelle briller. Vi kan forsøge at kommunikere sammen og forstå hinanden, men kun det enkelte menneske kender sit eget indre landskab og det endda kun delvist. Mange dårlige konflikter opstår, fordi vi prøver at gætte, hvad der er i den andens indre den andens tanker og gætter forkert. Vi forestiller os tit noget meget mere farligt eller negativt, end hvad der virkelig er. F.eks. kan jeg forestille mig, at hvis du ser sur ud, i det du kommer ind ad døren, så skyldes det, at du er sur på mig. Men i virkeligheden er du måske bare træt og har hovedpine, eller har oplevet noget irriterende på arbejdet. Eller måske tumler du med et helt andet, alvorligere problem, jeg overhovedet ikke kender til, og som intet har med mig at gøre. 2

3 Ikke alene gætter vi upræcist om den andens situation. Vi trænger også ind over den andens grænser uden at være inviteret - og det er du-sprogets funktion. Hvis du træder ind over mine grænser, vil det kun være naturligt, at jeg forsvarer mig. I konfliktmæssig henseende er det imidlertid ikke særlig konstruktivt, for i og med at jeg ikke får indviet dig i mit indre landskab, har du sværere ved at forstå mig. Og vi kommer derfor til at tale imod hinanden og komplicere konflikten yderligere. Hvis forståelse skal nås, må jeg forklare om landskabet bag mine grænser, om det der ligger mig på sinde, det jeg føler, og det jeg ønsker. - Det er jeg-sprogets funktion. I jeg-sprog taler jeg for mig selv. Jeg tager ansvar for mig selv, bliver på egen banehalvdel og undlader bebrejdelser, fortolkninger og diagnoser af den anden. Jeg sproget er nedtrappende, fordi det ikke forulemper den anden part, og fordi det åbner for forståelse, af mig for dig. Situationen bliver mere tydelig, når jeg bliver mere tydelig. Ikke nødvendigvis med lange forklaringer og betroelser, men netop knyttet til den aktuelle situation. Hvis vi ønsker at løse konflikter i parforholdet, er det således vigtigt, at vi er opmærksomme på, hvordan vi kommunikerer med hinanden. Der er mange parametre, der er vigtige, i forhold til at opnå en gensidig respektfuld, og frugtbar dialog. Prøv derfor at være opmærksom på, hvordan I taler sammen. Afbryder vi eller lytter vi til ende? Hvorfor afbryder vi? Måske for at fastholde og gennemtrumfe vores egen opfattelse af virkeligheden og ikke lade den andens i vores øjne forkerte synsmåde trænge ind. Men hvor ubærligt og pinagtigt det end kan være at lytte til den andens historie, er det nødvendigt, hvis konflikten skal åbnes. Det er bevidsthedsudvidende for begge parter, hvis det lykkes. Masser af konflikter bygger på misforståelser af den andens univers. Heldigvis er sandheden om, hvad den anden tænker og føler næsten altid mindre truende, end hvad vi forestiller os. Er vi ligeglade eller interesserede? Det er ikke alene det vi siger med ord, der opfanges af vores partner, faktisk meget langt fra. Vores holdning, vores kropssprog og øjenkontakt afslører vores interesse eller mangel på samme. Faktisk udgør det reelle indhold, af det vi siger med ord, under 10% af det samlede indtryk, vi giver videre til f.eks. en partner. Vi opfatter og hæfter os således: 3

4 7% ved ord og indhold 38% ved stemmeføring 55% ved kropssprog Stiller vi ledende eller åbne spørgsmål? De åbne spørgsmål er undersøgende, de ledende har vi selv svaret på i forvejen. De er led i verbale kamphandlinger om at sætte den anden til vægs. Ofte er det ikke selve spørgsmålet, men tonefaldet og dermed holdningen, der gør et spørgsmål ledende eller åbent: Hvad havde du forestillet dig, da du lod mig vente i tre timer? Kan være både et åbent og ledende spørgsmål. Bebrejder vi eller udtrykker vi? Ved at fortælle hvad jeg ønsker, tager jeg ansvar for, hvordan jeg gerne vil have det. Jeg bliver med andre ord på egen banehalvdel. Når jeg bebrejder, vækker jeg modstand og forsvar hos den anden og hører ikke dennes ønsker. Bebrejdelser er en udbredt form for kommunikation, men den er på ingen måde konstruktiv, og det er tvivlsomt, hvor meget den kan bruges til ud over at udtrykke afsenderens frustration. Formulerer vi os abstrakt eller konkret? I det abstrakte sprog bruger vi tit ordene man og bør, vi lader den anden tilflyde regler og betragtninger og lægger ansvaret ud til en sløret almenhed. I det konkrete sprog holder vi os til den afgrænsede sag med betegnelser som du, jeg og vil. Fokuserer vi på fortid eller fremtid? Det kan være nyttigt at rede trådende ud, men det kan også være optrappende for konflikten, at vade for meget i fortiden. Det gør vi, når vi vil vinde. Den anden skal tilstå og sige undskyld. 4

5 At tale fremsynet om handlemuligheder og løsninger nu eller i fremtiden er mere frugtbart og mindre forulempende. Går vi efter personen eller problemet? Det drejer sig om at skelne mellem den handlende og handlingen, og at gå efter at løse problemet, frem for at straffe personen vi har problemer med. Stop konflikten Træf en gang for alle beslutningen: Jeg vil kunne håndtere konflikter med værdighed. Vær meget opmærksom på dine følelser i en konfliktsituation, og når du bemærker negative følelser som vrede, irritation og frustration, er det et signal til dig om, at tingene er ved at løbe af sporet. Husk på du har et valg du kan lade dig rive med af dine følelser med fare for at skade parforholdet - jeres overordnede mål eller du kan prøve at lade være. Ved at komme med sårende og destruktive udmeldinger, du ikke kan tage tilbage, og som din partner med stor sandsynlighed vil parere og besvare med lignende sårende udmeldinger til dig, risikerer I at ende med mudderkastning og slå endnu flere skår i forholdet. Derfor gælder det om at kontrollere de negative følelser, så vi kan holde os til målet og håndtere konflikten frugtbart. Når du bemærker de negative følelser, så træk vejret dybt og tæl til 10. Visualiser dit indre STOP lys, og gå evt. ud og tag et glas vand, for at bryde situationen. Du føler dig temmelig sikkert trådt på, men spørg alligevel dig selv: Kan der være en anden forklaring på det jeg oplever, end at min partner bevidst ønsker at træde på mig. Behøver jeg forsvare mig eller gå til modangreb lige nu? 5

6 Holder jeg mig selv til den konstruktive dialog? Nedtrap situationen ved at anvende det konfliktnedtrappende sprog (forrige side). Kan du mærke, at du er ved at lade dig rive med, så bed om time out. Det er bedre, at trække sig end slå yderligere skår i forholdet. Aftal på forhånd med din partner, at det er en mulighed, I begge kan benytte, når tingene er ved at løbe af sporet. Omhandler konflikten et væsentligt problem, så aftal også på forhånd, at I vil tage problemet op på et senere tidspunkt. Når udgangspunktet for en forhandling er bedre. Kognitiv omstrukturering Bunder vores konflikter i problematikker der ligger på egen banehalvdel, er Kognitiv Omstrukturering en teknik der kan mildne og fjerne uønskede følelsesmæssige reaktioner og tillade os at se nye handlemuligheder. Omstrukturering af fejlfortolkninger (negative tanker). 1) Træn din opmærksomhed, og øv dig i at indfange de negative tanker, der går igennem hovedet på dig i stressende situationer. 2) Prøv så at tvinge dig selv til at korrigere disse tanker, og erstat dem med alternative, mere realistiske og positive tanker. Eksempler på negative tanker i forbindelse med parforholdsproblemer: Hun er altid utilfreds med mig, der er aldrig noget der er godt nok Hans arbejde kommer altid først, han er fuldstændig ligeglad med, hvordan jeg har det og værdsætter mig slet ikke. Ofte ser vi, at vi i forbindelse med negative tanker, anvender overdrivelser og generaliseringer. Vi formulerer os typisk med absolutter som f.eks. aldrig, ingen eller alle. Ord der i deres kompromisløse form er medvirkende til at fastholde et negativt billede af situationen. Vi tænker ca tanker om dagen. 6

7 Mange af dem forløber helt automatisk, som impulser og ubevidste indskydelser side om side med vores mere konkrete tanker. Disse automatiske tanker er ofte kortvarige og stikordsagtige som f.eks.: Typisk!! Som hovedregel er vi langt mere opmærksomme på de følelser, vores negative tanker er forbundet med, end de tanker der foranlediger dem. Derfor er første skridt i retning af, at ændre dine negative tanker, at du analyserer dig frem til, hvad du egentlig tænker, når du bemærker en ubehagelig følelse. Spørg dig selv: Hvad går gennem hovedet på mig nu? Hvad siger jeg til mig selv? Er tanken blot typisk!, må du sætte dig ned og finde ud af, hvad dette typisk! betyder. Når du har opdaget en negativ tanke, og du føler dig såret, svigtet med videre, er næste trin, at du sætter spørgsmålstegn ved denne tanke. Spørg dig selv: Er det nu også sandt, at det forholder sig, som jeg tænker eller kan der være en anden forklaring? Hvilket bevis har jeg for, at det er sandt? Hvad ville jeg sige til en ven, som kom til mig med samme problem? Når du undersøger tankens sandhedsværdi i forhold til virkeligheden, og svarer objektivt på spørgsmål som ovenfor, vil svarene næsten altid resultere i fødslen af en mere moderat tanke. Du vil mærke en positiv opmuntrende følelse, der automatisk vil bedre dit humør og lette din følelsesmæssige stress. Et eksempel på omstrukturering af en negativ tanke til en alternativ moderat, positiv en af slagsen kunne være: Negativ tanke: Hans arbejde kommer altid først, han er fuldstændig ligeglad med, hvordan jeg har det og værdsætter mig slet ikke. Alternativ tanke: "Han støtter jo faktisk altid op om mig, men er bare lidt ophængt, fordi han har rigtig meget på arbejdet lige i øjeblikket. 7

8 Det er vigtigt at være opmærksom på, at følelserne ændrer sig langsommere end tankerne, så selv ved omstrukturering af tankerne vil de ubehagelige følelser være tilstede i starten, men efterhånden vil de fortage sig. (Kilde; Center For Konfliktløsning, J.S.Beck; Kognitiv Terapi, Trainers Pocketbook & B.L. Axelson; Om konflikter) 8