Produktion. Forbrugsforskelle

Transkript

1 Forbrugsforskelle Forbruget af strøm og forbruget af fjernvarme er ikke lige stort og heller ikke ens set over døgnets 24 timer. Der er også variationer hen over ugen, sommer og vinter eller når det er godt eller dårligt vejr. En landskamp i fodbold kan såmænd også ændre forbruget. Elektricitet skal som tidligere nævnt produceres samtidig med at det forbruges. Det behøver det varme vand derimod ikke. For at Egtved varmeværk kan få den bedste økonomi skal motoren køre, når efterspørgselen på strøm er størst og dermed bliver betalt bedst. Restproduktet ved el-produktion er altså varmt vand. Til det formål, har vi 2 termokander på i alt liter. Varmt vand kan oplagres her uden det taber temperaturen nævneværdigt. Det er alene ved motordrift at termokanderne fyldes op. Ved kedeldrift sendes det opvarmede vand direkte ud til forbrugerne. Det overvågningsanlæg, der er tilkoblet motorproduktionen optimerer således at der produceres, når det bedst kan betale sig. Ugedagene er kendt af overvågningssystemet, så derfor er det normalt at der produceres mere om fredagen end de øvrige hverdage. Til gengæld skal det være meget koldt, før der produceres i weekenden.

2 Akkumuleringstanken Til dækning af det mere konstante varmebehov, er der på værket bygget to store isolerede vandbeholdere (Termokander). De tilføres varmt vand, når motoren kører, og varmeværkets forbrugere tømmer den så på andre tidspunkter. Termokanderne indeholder netto ca kubikmeter 90 grader varmt vand. Det varme vand cirkulerer hele tiden. Fra værket og til forbrugeren helt ind i varmtvandsbeholder/veksler og ind i radiatorerne derefter tilbage igen. Det er et lukket system. Når der er brud på ledningsnettet må vi spæde råvand til. Det vand vi sender rundt er så vidt mulig fri for ilt og det Fjernvarmevandet cirkulerer ikke af sig selv, det skal pumpes rundt. Vi er på Egtved Varmeværket interesseret i at pumpe mindst mulig fordi det koster penge, det slider på hele vort anlæg og varmetabet øges. Hvis en forbruger i stedet for at afkøle 30 grader i stedet kun afkøler 15 grader, skal værket pumpe dobbelt så meget vand til denne forbruger. Derfor er vi på Egtved varmeværk meget opmærksomme på forbrugerne afkøler mest mulig.

3 SRO ==> styring, regulering og overvågning Motor/generator, kedler og øvrige facilliteter til el- og varmeproduktion overvåges af et SRO anlæg. Den overvåges kontinuerligt, og skulle noget være unormalt stopper anlægget. Døgnet rundt på alle årets dage er èn person på arbejde eller har tilkaldevagt. Den person, der har vagten, modtager alarmen, og kan samtidig se hvad det er for en type alarm. Såfremt en alarm sker i en tilkaldevagt, fritager det ikke vedkommende for fysisk at foretage inspektion på varmeværket, og genstarte anlægget hvis det er muligt. Alle måleresultater registreres kontinuerligt ligesom den vagthavende fysisk skal indsamle vitale data. Dette sker for til stadighed at sikre en optimal produktion, og for at have en logbog, der fortæller at produktionsanlægget fungerer som det skal. Det SRO anlæg vi bruger i dag er 2. generation. Varmemesteren kan se den øjeblikkelige produktion. Det elhandelselskab vi har entreret med, samt det personale, der har vagten kan tillige overvåge produktionen herunder starte og stoppe motoren. Motor og generator producerer på årsbasis ca kilowatt timer (Kwh) og ca megawatt timer (MWh). Motoren kører godt og vel halvdelen af årets timer. Nitrogen Nu skal man ikke tro at Egtved varmeværk er en kemisk fabrik, men vi laver nitrogen. Nitrogenen indgår i meget små mængder i den atmosfæriske luft. Vi har et anlæg, der kan generere nitrogen af den atmosfæriske luft. Hvad bruger vi den så til? Svaret er at hver af akkumuleringstankene har i toppen en pude af nitrogen. Hvorfor, ja fordi puden beskytter mod korrosion i tanken. Atmosfærisk luft giver mulighed for korrosion det gør en pude af nitrogen ikke. Tidligere fik vi nitrogenen leveret på trykflasker, men det var en besværligt at håndtere.

4 Kedeldrift Produktion Varmeværkets forbrugere lades ikke i stikken, hvis uheldet skulle ske og kraftvarmeanlægget satte ud. Egtved Varmeværk har 1 kedel på hovedcentralen i Søndergade der er dimensioneret så den alene kan klare varmebehovet. I øvrigt er kedeldrift nødvendig, når vinteren er værst. Varmeværket har også over en kedel, der står på hjælpecentralen på Tudvadvej. Den blev bygget for at supplere forsyningen fra Søndergade, når forbruget var rigtig stort. I dag er kedlen taget ud af produktion. Vi har i dag et forbedret ledningsnet, der indtil nu ikke har retfærdiggjort brugen af kedlen. En anden årsag er at gasleverandørerne i dag betragter Søndergade og Tudvadvej som to forskellige leveringsadresser. Da forbruget er meget lille på Tudvadcentralen, bliver gasprisen meget høj. Blødgøringsanlæg Vandværksvand er for hårdt (for meget kalk) til at vi kan sende det rundt i byen som fjernvarmevand. Derfor skal vandet blødgøres, hvilket anlægget til højre herfor kan.

5 Hydrofor Den cylindriske tank, der står i baggrunden, er varmeværkets hydrofor. Den sørger for et konstant tryk i bynettet. Beholderen sender vand i byen såfremt trykket falder. Anlægget har altså samme funktion, som den trykekspansion en privat husejer med oliefyr ville have. Hydroforen er en del af det trykbærende anlæg på varmeværket, hvilket betyder at Arbejdstilsynet med givne intervaller kontrollerer sikkerheden. Praktisk sker det ved at akkreditterede (godkendte) firmaer undersøger og kontrollerer udstyret. Vores Hydrofor er nyligt blevet godkendt for en toårig periode. Der findes i dag anlæg hvor funktionen er den samme, og som fylder meget mindre. Pumper Forrest i ovenstående billede ses to pumper (sorte) Det er dem der sørger for cirkulationen af fjernvarmevandet i bynettet. De regulerer automatisk ind efter varmeaftagelsen hos forbrugerne. En af bestyrelsen kæpheste har i mange år været den enkelte forbrugers afkøling af fjernvarmevandet. Den forbruger, der kun afkøler med 10 grader i sammenligning med en anden forbruger, der afkøler med 30 grader, skal i pumpet mængde have leveret 3 gange så meget vand, for at kunne aftage den mængde varmekalorier, til sikring af en given varmekomfort. Manglende afkøling er dyrt for varmeværket. Det belaster pumper og ledningsnet. De forbruger der afkøler fornuftigt, skal ikke betale for dem der lader unødigt meget vand løbe igennem måleren. Derfor er straffeafgiften indført.