Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og 3104

Transkript

1 Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende Sektion for Brystkirurgi, afsnit 3103 og Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, afsnit 3103/4 Udarbejdet af klinisk afdelingssygeplejerske Charlotte Pihlmann og klinisk vejleder Britta Drostby

2 Indhold Indsatsområde Indsatsområde Indsatsområde Udvælgelse af daglig vejleder De studerendes introduktion til sektionen Studiesamtalerne Før- under- og eftervejledning Refleksion Når den daglige vejleder ikke er til stede De studerendes deltagelse i møder Handleplan for problematiske læringsforløb Månedlige møder om uddannelse af studerende Handleplan for udvikling af vejledernes refleksionskompetencer Mål for antal sygeplejersker med klinisk vejlederuddannelse Særligt tilrettelagte forløb Evaluering af den kliniske uddannelse ift. indsatsområderne Udbredelse af uddannelsesstrategien Bilagsfortegnelse

3 Nærværende dokument skal læses i sammenhæng med Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende i HovedOrtoCentret (Bilag 1), som handler om at kvalitetsudvikle den kliniske undervisning af sygeplejestuderende. Der er foreslået følgende indsatsområder: Indsatsområde 1 Refleksion, samt støtte og feedback ved før-under-efter-vejledning i forbindelse med den studerendes daglige pleje af patienter i afdelingen (det kliniske undervisningssted). Desuden beskrives mål og handleplan for udvikling af refleksionskompetencer og vejlederkvalifikationer i afsnittet. Indsatsområde 2 At den studerende ved, hvem, der er stedfortræder for vejlederen, som ikke er til stede, og at der tydeligt er aftalt opgaver, som den studerende skal arbejde med, imens vejlederen er fraværende. Indsatsområde 3 Klinikvise / afsnitsvise beskrivelser af principper, aftaler og mål for klinisk undervisning samt særligt tilrettelagte forløb for studerende. Herefter følger en beskrivelse af, hvordan Brystkirurgisk Sektion arbejder med den kliniske undervisning dels i det daglige og dels ift. ovenstående indsatsområder. 1. Udvælgelse af daglig vejleder (indsatsområde 3) Når den kliniske underviser er bekendt med, hvor mange studerende der kommer i det kommende modul, mailes oversigten over studerende til afdelingssygeplejersken. Det er afdelingssygeplejersken, der udvælger de sygeplejersker, der skal være vejledere for de studerende. De sygeplejersker der har klinisk vejlederuddannelse er vejledere i alle moduler. Hver studerende får tildelt 2 daglige vejledere. Den daglige vejleders ansvar og arbejdsopgaver er beskrevet i Tillægsbeskrivelse for kliniske vejledere i HOC (Bilag 2). Har den daglige vejleder ikke klinisk vejlederuddannelse aftales opgaverne individuelt. Det er afdelingssygeplejerskens ansvar, at sygeplejerskerne gøres bekendt med tillægsbeskrivelsen til MUS-samtalerne. Det er den kliniske undervisers ansvar at orientere de sygeplejersker, der skal være daglige vejledere. Dette foregår pr. mail. Den kliniske underviser sender den studerendes aktivitetsplan til de daglige vejledere. Aktivitetsplanen indeholder tidspunkter for 1. studiesamtale, refleksionsseancer, undervisningsdage, intern prøve og tidspunkter, hvor den kliniske vejleder går med den studerende. 2. De studerendes introduktion til sektionen (indsatsområde 3) Den kliniske underviser sender velkomstbrev til de studerende. Sammen med velkomstbrevet sendes følgende dokumenter: Introduktion til Sektion for Brystkirurgi (Bilag 3) 2

4 Læringsmuligheder for modul 11 studerende i Sektion for Brystkirurgi (Bilag 4) Mål for sygeplejen Modelprogram Vejledning til udskrivelsessamtale. Protesevejledning Liste over mest anvendte præparater (Bilag 5) Specialerelevant litteraturliste (Bilag 6) Taksonomierne (Bilag 7) Den første dag de studerende er i sektionen, er der en af de daglige vejledere, der går fra til at introducere de studerende. Det er den kliniske underviser, der laver en aftale med den pågældende vejleder og skriver dette på vagtplanen. Den kliniske underviser sørger for, at den pågældende vejleder får udleveret dokumentet: Introduktion til Sektion For Brystkirurgi som introduktionen foregår efter. Hvis ikke alle punkter i introduktionspapiret nås den første dag, har den pågældende vejleder selv ansvaret for at det bliver gjort senere. Som en del af introduktionen gennemgår den kliniske afdelingssygeplejerske modelprogrammet og de optimerede patientforløb med de studerende efter de har været i sektionen én til to uger. Den kliniske underviser planlægger tid for denne introduktion ift. vagtplanen og de studerendes aktivitetsplan. 3. Studiesamtalerne (indsatsområde 3) Studiesamtalerne planlægges af den kliniske underviser ud fra vagtplanen og den studerendes aktivitetsplan. Hvis det er muligt, planlægges det til en dag, hvor begge daglige vejledere er tilstede. Ved 1. studiesamtale benyttes Skabelon til 1. studiesamtale (Bilag 8) som ramme for og struktur i samtalen og læringsudbytterne og læringsmuligheder bruges som redskab til at planlægge forløbet. Her præsenteres den studerende også for Blooms taksonomier. Disse vil sammen med læringsmuligheder og læringsudbytter blive brugt som evalueringsredskaber i de kommende studiesamtaler. Både den studerende og de daglige vejledere har inden 2. og 3. studiesamtale vurderet, hvor den studerende kan indplaceres ift. viden, holdninger og færdigheder. I øvrigt planlægger den kliniske underviser et tidspunkt inden 2. studiesamtale i modul 11 og 12, hvor en af de daglige vejledere gennemgår de beskrevne læringsmulighederne med den studerende. 4. Før- under- og eftervejledning (indsatsområde 1) Under hensyntagen til de daglige opgaver med patienterne holdes før- og eftervejledning. Det er optimal vejledning, når der gives før- og eftervejledning ift. patientsituationerne, og det er den daglige vejleders ansvar, at det sker. Ved førstegangsinterventioner (når den studerende skal prøve en ny sygeplejeintervention) skal før- og eftervejledning prioriteres og kan foregå som følger: 3

5 Før-vejledning: Er det første gang den studerende skal med ind til den pågældende sygeplejeintervention, forbereder vejlederen den studerende på, hvad der vil komme til at ske inde hos patienten. Er det derimod den studerende, der skal foretage sygeplejeinterventionen, tages der udgangspunkt i hvordan den studerende vil arbejde med situationen, f.eks. ift. følgende: Hvad har den studerende fundet frem i forhold til instrumentel sygepleje? Hvordan forestiller den studerende sig at fremgangsmåden skal være? Hvordan vil den studerende informere patienten? Vejlederen kan gøre indsigelser eller komme med supplerende forslag. Under-vejledning: Der behøver ikke at foregå vejledning inde hos patienten. Det kan aftales mellem den studerende og vejlederen om der skal foregå vejledning i situationen. Efter-vejledning: Her diskuteres: Hvilke observationer gjorde den studerende ift. patienten og ift. sit eget arbejde? Hvordan var forholdet mellem planerne, og det der faktisk skete? Der kan spørges ind til teori ift. det praktiske / det der skete hos patienten? Hvad har den studerende lært af situationen? Vejledning generelt: Studerende der er begyndt at arbejde selvstændigt har også behov for vejledning af og til. Den studerende og vejlederen skal vurdere, hvornår den studerende har behov for vejledning, så vejlederen kan gå med den studerende ind til patienten og give feedback efterfølgende. Feedback kan gives ift. den studerendes 1) teoretiske viden, 2) praktiske færdigheder og 3) sociale færdigheder i plejesituationen. 5. Refleksion (indsatsområde 1) Det tilstræbes, at der i det daglige reflekteres med den studerende efter man har været inden hos en patient. Desuden fastlægges 1 time hver anden uge til refleksion med alle studerende. Det er enten 2 af de daglige vejledere eller én daglig vejleder og den kliniske underviser, der holder disse refleksioner. Der reflekteres over skriftlige praksisbeskrivelser, som de studerende har udarbejdet og evt. aktuelle patientsituationer, de studerende har været med i. Praksisbeskrivelserne skal denne sendes til vejlederne mindst 2 dage inden refleksionen. Det er den kliniske undervisers ansvar at planlægge disse refleksionsmøder og registrere det på vagtplanen, når der er valgt dage, hvor der ifølge vagtplanen er højst fremmøde i afsnittet. Så vidt muligt skal der vælges en sygeplejerske, der er vejleder for den studerende, der afleverer en skriftlig praksisbeskrivelse. 4

6 Refleksion kan foregå - som vist nedenfor som en samtale omkring den sygeplejehandling, man netop har udført (P1), og så den teori / eller tidligere erfaringer, der relaterer sig til handlingen (P2). Eller der kan samtales om sygeplejehandlingen (P1) i relation til de etiske og moralske antagelser (P3), der ligger bag handlingen. Praksistrekanten: P3= etisk/ moralsk refleksion P2= teori/ erfaring P1=Handlinger Løvlie`s praksistrekant (Kilde: Lauvås og Handal 1997) 6. Når den daglige vejleder ikke er til stede (indsatsområde 2) Den studerende skal gå med en af sine vejledere i det omfang det er muligt. Den studerende kan følge sin vejleder i aftenvagter, dog max 2 aftenvagter i modul 11 og 4 i det samlede forløb. De daglige vejledere er ansvarlige for, at planlægge fremmødet sammen med den studerende. På dage, hvor ingen af de daglige vejledere er til stede, er de ansvarlige for at finde en afløser. Den studerende er ansvarlig for at notere sit fremmøde på ugesedlerne. Den daglige vejleder, der afleverer en studerende til en anden daglig vejleder eller en afløser, har ansvar for at videregive oplysninger om, hvad der p.t. er aktuelt i den studerendes uddannelsesforløb, og hvad den studerende skal arbejde med. Vejlederen er ligeledes ansvarlig for at holde sig opdateret om den studerendes niveau også i perioder, hvor hun ikke selv har gået med den studerende. I de tilfælde, hvor den aktuelle vejleder bliver syg, er koordinatoren ansvarlig for at finde en afløser for den pågældende vejleder. 7. De studerendes deltagelse i møder De studerende deltager i mono- og tværfaglige møder og undervisning. 8. Handleplan for problematiske læringsforløb (indsatsområde 3) I nogle forløb med studerende kan der være usikkerhed om eller problemer med den studerendes læring. Det kan f.eks. være at den studerende ikke udvikler sig ift. læringsudbytterne eller ikke reagerer på den feedback, hun får fra vejlederne. 5

7 I sådanne forløb skal der være en dialog mellem de daglige vejledere og den kliniske underviser om problemerne / usikkerheden. Der aftales en dato, hvor den kliniske underviser kommer og går med den studerende. Den studerende bliver orienteret om dette om morgenen inden den kliniske underviser kommer. Der skal være en løbende dialog med den studerende om de problemer, der er. Hvis ikke problemerne løses træder Retningslinjer for samarbejde om lærings- og uddannelsesmæssige problemer i kraft (Bilag 9). Inden mødet med underviseren fra skolen og den undervisningsansvarlige sygeplejerske i HOC skal problemerne med den studerendes læring være nøje beskrevet til brug ved samtalen. Dvs. at problemområderne skal være klargjort, og der skal forelægge konkrete eksempler til hvert problemområde. Der holdes et formøde mellem de daglige vejledere og klinisk vejleder, hvor der ses på hvilke læringsudbytter problemerne vedrører, så problemerne italesættes ift. læringsudbytterne. Ligeledes ved dette formøde ridser den kliniske underviser op, hvilke roller de forskellige personer har ved mødet med skolen samt sikrer sig at alle deltagere arbejder efter sammen samme retningslinjer. 9. Månedlige møder om uddannelse af studerende (indsatsområde 3) Hver 4. mandag morgen afholdes møde, hvor den kliniske underviser, de daglige vejledere og øvrige sygeplejersker, der er på arbejde, er tilstede. Formålet med disse møder er: 1. At tale om hvordan det går med hver enkelt studerendes læring. Den studerendes præstationer forsøges indplaceret i Blooms taksonomier ift. læringsudbytter og læringsmuligheder. 2. Alt efter behov at tale om forskellige problemstillinger, der udspringer af at være vejleder for sygeplejestuderende. 3. Indenfor den nærmeste fremtid at gennemgå nærtstående uddannelsesstrategi for sygeplejerskerne i sektionen. 4. At evaluere indsatområderne i uddannelsesstrategien. Den kliniske underviser har ansvaret for at planlægge møderne og skrive det på planen over mandags-morgenmøder i afsnittet. 10. Handleplan for udvikling af vejledernes refleksionskompetencer (indsatsområde 1) I refleksionsgruppen som varetages af to daglige vejleder eller en daglig vejleder og den kliniske underviser bliver der mulighed for at træne sine refleksionskompetencer og for at lære af hinanden. Desuden er der i nærtstående materiale beskrevet forskellige modeller for refleksion og før- underog eftervejledning, som man kan benytte, hvis man har behov for inspiration. 6

8 De daglige vejledere deltager i temadage, der omhandler sygeplejerskeuddannelsen; f.eks. HOC s temadag for ledere og daglige vejledere, Rigshospitalets temadag for sygeplejersker, der vejleder studerende eller temadage afholdt af Sygeplejerskeuddannelsen, Metropol. Desuden får nogle af de daglige vejledere mulighed for at følge et 4 dages vejlederkursus på Hvidovre Hospital. 11. Mål for antal sygeplejersker med klinisk vejlederuddannelse (indsatsområde 1) Nuværende er der to sygeplejersker i sektionen der har klinisk vejlederuddannelse. Målet er at en mere uddannes i løbet af foråret Hermed er der én uddannet klinisk vejleder til alle studerende der uddannes i sektionen. 12. Særligt tilrettelagte forløb (indsatsområde 3) Disse er beskrevet i dokumenterne: Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb (Bilag 10) Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje. Kvalitets- og udviklingsarbejde (Bilag 11) 13. Evaluering af den kliniske uddannelse ift. indsatsområderne Der er udarbejdet spørgeskema til den studerende (Bilag 12). Den enkelte studerende besvarer spørgeskemaet efter den interne prøve og inden vedkommende slutter i afsnittet. Den kliniske underviser sammenskriver besvarelserne, kumulerer dem med tidligere besvarelser og sender dem til lederne og vejledere i afsnittet. Den kliniske underviser og de daglige vejledere evaluerer indsatsområderne en gang hvert halve år. Det kan ske ved de månedlige møder om uddannelsen og den kliniske underviser tager initiativ hertil. Der evalueres ift.: Studiesamtalerne. Hvordan fungerer taksonomierne som evalueringsredskab i den kliniske undervisning? Refleksionsseancerne i afsnittet. Hvordan fungerer de? Hvis der har været problematiske læringsforløb, hvordan har handleplanen så fungeret? Hvordan fungerer samarbejdet mellem den kliniske underviser og de daglige vejledere? Evalueringen sammenholdes iøvrigt med de studerendes evalueringer. Den kliniske underviser evaluerer halvårligt Handleplan for uddannelse og udvikling af de daglige vejlederes refleksionskompetencer med lederne i afsnittet. 14. Udbredelse af uddannelsesstrategien Uddannelsesstrategien sendes til sygeplejerskerne i afsnittet og gennemgås ved et møde om uddannelsen i foråret Strategien og tilhørende bilag lægges i øvrigt på intranettet under Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling -> undervisning. 7

9 15. Bilagsfortegnelse Bilag 1: Strategi for klinisk undervisning af sygeplejestuderende i HovedOrtoCentret Bilag 2: Tillægsbeskrivelse for kliniske vejledere i HOC Bilag 3: Introduktion til Sektion for Brystkirurgi Bilag 4: Læringsmuligheder for modul 11 studerende i Sektion for Brystkirurgi Bilag 5: Liste over mest anvendte præparater Bilag 6: Specialerelevant litteraturliste Bilag 7: Skabelon til 1. studiesamtale Bilag 8: Taksonomier Bilag 9: Retningslinjer for samarbejde om lærings- og uddannelsesmæssige problemer. Bilag 10: Studieforløb med fokus på: Kontinuitet i pleje- og behandlingsforløb Bilag 11: Studieforløb med fokus på: Ledelse af sygepleje. Kvalitets- og udviklingsarbejde Bilag 12: Spørgeskema: Evaluering af den kliniske uddannelse, afsnit 3103/4 Ovenstående bilag findes på P-drevet. Følg evt. denne sti fra intranettet: P:\HOC\Lukkede Mapper\Sygepleje og sosu uddannelse\2. MAPPE, DAGl. VEJL\2. Brittas afsn. Bryst, Brand og OPR.3031\3103 og