Resultatrevision Jobcenter Egedal

Transkript

1 Resultatrevision 211 Jobcenter Egedal April 212

2 Indholdsfortegnelse 1. Hvad er resultatrevisionen? Sammenfatning Antallet af offentlig forsørgede Aktiveringsgrad og rettidighed Udviklingen i ministermålene Besparelsespotentiale Indikatormodellen

3 1. Hvad er resultatrevisionen? Det følger af lovgivningen, at jobcentrene hvert år skal lave en resultatrevision. Resultatrevisionen har til formål at skabe overblik over opnåede resultater og effekter af den samlede beskæftigelsesindsats i jobcentret og skal bruges som grundlag for den årlige plan- og budgetproces. Resultatrevisionen skal gøre status over jobcentrets indsats i det seneste år, herunder: hvordan jobcentret klarer sig i forhold til året før og i forhold til andre jobcentre om jobcentret kan spare penge ved at ændre på indsatsen om der er områder, hvor jobcentret kan forbedre indsatsen Resultatrevisionen giver et overblik over, om jobcentret har gennemført den nødvendige indsats og opnået gode resultater derved. Resultatrevisionen peger dermed også på, hvor resultaterne i jobcentret kan forbedres set i lyset af den generelle udvikling på arbejdsmarkedet, og dermed hvor indsatsen i de kommende år bør fokuseres. Jobcentrets forslag til forbedringer af indsatsen indgår i den politiske behandling og diskussion af resultatrevisionen, men den konkrete indsats fastlægges først i forbindelse med udarbejdelse af beskæftigelsesplanen. Hvad indeholder resultatrevisionen? Følgende elementer skal ligge til grund for resultatrevisionen: Resultatoversigten Samler data for de vigtigste målinger af indsats og resultater på beskæftigelsesområdet på én enkelt A4 side. I resultatoversigten sammenholdes udviklingen i jobcentrenes indsats og resultater over det seneste år med udviklingen i indsats og resultater i sammenlignelige jobcentre (klyngen ). Formålet med resultatoversigten er at understøtte og styrke dialogen i det beskæftigelsespolitiske system og sætte fokus på, hvordan indsats og resultater kan forbedres på beskæftigelsesområdet. Herudover kan resultatoversigten indgå som en del af grundlaget for dialogen mellem jobcenterets ledelse og medarbejdere, og mellem jobcentret og de politiske udvalg i kommunen. Et scorecard med resultater for ministerens mål Viser det seneste års udvikling inden for de fire ministermål for det valgte jobcenter. Desuden vises de tilsvarende udviklinger i de sammenlignelige jobcentre (klyngen). Jobcentrene sammenlignes og sorteres i scorecardet, så det jobcenter, der har haft den bedste udvikling indenfor de fire ministermål, ligger øverst. Formålet med scorecardet er at understøtte jobcentrenes opfølgning på udviklingen i disse indsatsområder og sammenholde udviklingen med den tilsvarende udvikling i de sammenlignelige jobcentre. Et besparelsespotentiale Giver viden om, hvor mange penge kommunen kan spare på forsørgelse. Desuden bliver kommunen klar over hvilke konkrete forsørgelsesydelser, der kan opnås besparelser på ved at nedbringe antallet at fuldtidspersoner på ydelsen. Besparelsespotentialet indikerer, om indsatsen kan ændres eller intensiveres, således at antallet af fuldtidspersoner på forsørgelsesydelser nedbringes, og der opnås en besparelse. En indikatormodel (ny) Viser på månedsbasis den indsats, som jobcentret har ydet i form af jobsamtaler, aktivering og virksomhedsrettet aktivering, samt de opnåede resultater i form af afgangen til job eller uddannelse, og andelen af befolkningen på offentlig forsørgelse. Modellen omfatter alle personer i jobcentret, som fordeles efter matchkategori. Dermed giver modellen et samlet overblik over population, indsats og resultater i det enkelte jobcenter. Formålet med indikatormodellen er at understøtte planlægningen og styringen af beskæftigelsesindsatsen i jobcentrene ved at synliggøre det enkelte jobcenters aktuelle indsats og resultater over for alle jobcentrets kunder. 3

4 Resultatrevisionen er suppleret med en række figurer, der viser udviklingen for de væsentligste parametre over et længere tidsperspektiv. Data til disse er trukket fra Jobindsats.dk. I resultatrevisionen sammenlignes jobcentrets resultater med andre jobcentre med samme rammevilkår den såkaldte klynge 1. Ved rammevilkår forstås en række kriterier vedrørende befolkningssammensætning og lokale arbejdsmarkedsforhold, som har betydning for beskæftigelsesindsatsens vilkår (dvs. hvor lang tid borgerne kan forventes at modtage offentlig forsørgelse). I afsnit 2 gives en sammenfatning af resultatrevisionen for Jobcenter Egedal. I afsnit 3 redegøres nærmere for udviklingen i de offentlige forsørgelsesydelser, mens afsnit 4 gør status over aktivering og rettidighed. Afsnit 5 gennemgår resultaterne for ministermålene, mens afsnit 6 omhandler besparelsespotentialet for jobcentret. Endelig er der afsnit 7, der samler op på den aktuelle indsats og resultater over for alle jobcentrets målgrupper og sammenligner disse med andre jobcentre. 2. Sammenfatning Den samlede vurdering af beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Egedal er, at der på flere områder er opnået gode resultater. Den faldende beskæftigelse og stigende ledighed har sat dele af indsatsen under pres, men på en række områder går udviklingen i den rigtige retning: Den økonomiske krise, som for alvor satte ind i slutningen af 28, medførte en stigning i antallet af offentligt forsørgede i Egedal. Fra december 28 til december 211 er der sket en stigning på ca. 4 personer svarende til ca. 15 pct. Det er især antallet af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, der er steget. Det ser dog ud til, at udviklingen er stagneret i det seneste 1-1½ år, hvor antallet af offentligt forsørgede i Egedal har ligget nogenlunde konstant på ca. 3. personer Jobcenter Egedal har samlet set en aktiveringsgrad på 3 pct. Det er lidt mindre end klyngegennemsnittet. Aktiveringsgraden i Egedal er samlet set uændret ift. året før. Den er dog faldet for kontant- og starthjælpsmodtagere Samlet set lever Egedal op til kravene om rettidighed på alle områder, da mindst 9 pct. har fået deres samtaler eller aktive tilbud til tiden. Samtidig har Egedal forbedret rettidigheden på alle områder I Egedal er arbejdskraftreserven steget kraftigt siden udgangen af 28. I 211 er udviklingen dog stagneret. I december 211 var der ca. 57 personer i arbejdskraftreserven i Egedal. Dette er et fald på 1 pct. ift. december 21 Antallet af permanent forsørgede i Egedal har været stort set uændret siden 28. Samlet set var der ca personer på permanent offentlig forsørgelse i december 211. Det er fald på 2 pct. 1 Egedal er placeret i jobcenterklynge sammen med Allerød, Gentofte, Hørsholm, Lejre, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Solrød. Da nogle jobcentre består af to kommuner med et forpligtende samarbejde, er der desuden lavet kommuneklynger, der adskiller sig en smule fra jobcenterklyngerne. Egedak er i kommuneklynge med Gentofte, Allerød, Rudersdal, Hørsholm, Dragør, Vallensbæk, Lyngby-Taarbæk, Solrød, Lejre 4

5 ift. december 21. Tilgangen til permanent offentlig forsørgelse har været på 83 personer i 211. Det er et fald på 25 pct. ift 212. Det er således lykkedes Egedal at begrænse tilgangen Antallet af unge under 3 år på offentlig forsørgelse har været kraftigt stigende i Egedal fra midten af 28 til midten af 21. Derefter er udviklingen stagneret. I december 211 var der 325 unge på offentlig forsørgelse i Egedal, hvilket er et fald på 1 pct. sammenlignet med december 21. Siden midten af 28 er antallet af offentligt forsørgede i Egedal med ikke-vestlig baggrund steget. Det er især antallet af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, der er steget, mens de øvrige grupper har været stort set konstante. Udviklingen viste en faldende tendens i starten af 211, men senere på året steg antallet igen. I december 211 var der ca. 3 personer med ikkevestlig baggrund på offentlig forsørgelse i Egedal. Det er en stigning på 1 pct. i forhold til december 21 Samlet set har Egedal et besparelsespotentiale på 25,7 mio. kr. Især på sygedagpenge er der et stort besparelsespotentiale på 8,1 mio. kr. Men også på dagpengeområdet har kommunen et relativt stort besparelsespotentiale på 5,5 mio. kr. 3. Antallet af offentlig forsørgede Efter en årrække med fald i antallet af offentligt forsørgede i Egedal, vendte udviklingen i slutningen af 28 pga. den økonomiske krise, som medførte faldende beskæftigelse og stigende ledighed. Fra december 28 til december 211 er der sket en stigning på ca. 4 personer svarende til ca. 15 pct., jf. figur 1. Det ser dog ud til, at udviklingen er stagneret i det seneste 1-1½ år, hvor antallet af offentligt forsørgede i Egedal har ligget nogenlunde konstant på ca. 3. personer. Figur 1: Antallet af offentlig forsørgede i Egedal fra januar 26 til december 211 Figur 2: Antallet af offentlig forsørgede i Egedal fra januar 26 til december 211, fordelt på ydelser Dagpenge Kontanthjælp mv. Sygedagpenge Førtidspension Øvrige ydelser Det er især antallet af dagpengemodtagere, der er steget under den økonomiske krise, jf. figur 2. Herudover har der også været en stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere, fra ca. 2 i december 28 til ca. 4 i december

6 Der var i december 211 ca. 2.9 personer på offentlig forsørgelse i Egedal, hvilket svarer til 12 pct. af alle borgere i den erhvervsaktive alder, jf. figur 3. Omfanget af offentligt forsørgede i de enkelte kommuner i klyngen varierer fra 1 pct. til 14 pct., jf. figur 3. Forsørgelsesgraden for Egedal ligger over gennemsnittet for klyngen. Egedal har en større andel på dagpenge og førtidspension. Både Egedal og resten af klyngen har en betydelig lavere andel på offentlig forsørgelse end hele Region Hovedstaden & Sjælland. Som nævnt ovenfor har antallet af offentligt forsørgede i Egedal stort set være uændret i det seneste år. Helt konkret er der sket et fald på 3 pct. fra december 21 til december 211, jf. tabel 1. Det svarer til gennemsnittet af klyngen. Der er dog variationer mellem de enkelte forsørgelsesgrupper. Figur 3: Antallet af offentlig forsørgede i procent af årige i Egedal i december 211 sammenlignet med andre kommuner Procent Procent Antallet af jobklare er steget en anelse fra 21 til 211, nemlig med 1 pct., jf. tabel 1. Det adskiller Egedal fra klyngegennemsnittet, hvor der har været et fald på 8 pct. For alle jobklare forsørgelsesgrupper har Egedal haft en mindre positiv udvikling end klyngegennemsnittet fra december 21 til december 211. Bl.a. har Egedal haft en stigning i antallet af jobklare kontant- og starthjælpsmodtagere fra december 21 til december 211 på 8 pct., hvor klyngen i gennemsnit har haft et fald på 6 pct., jf. tabel 1. Det skyldes bl.a., at jobcentret har været igennem en større genopretning på området, hvor man har haft fokus på matchning af borgere, og jobcentret matcher nu borgere i højere grad end klyngen. Det har bl.a. medført en stigning i antallet af jobklare kontanthjælpsmodtagere. Jobcentret har i august 211 ansat en virksomhedskonsulent til de jobklare borgere, som skal bidrage til at nedbringe antallet. Desuden har Egedal har haft en næsten uændret udvikling i antallet af jobklare sygedagpengemodtagere (- 1 pct.), mens klyngen i gennemsnit har haft et fald på 18 pct., jf. tabel 1. En forklaring kan være de kommunale og regionale fyringsrunder, der har medført en stigende tilgang af nysygemeldte borgere. Det modsatte billede gør sig gældende for de indsatsklare, hvor Egedal har haft et fald på 18 pct. fra december 21 til december 211, sammenlignet med en stigning på 2 pct. i klyngen som helhed. Det er kun antallet af indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere, der er steget, mens de øvrige indsatsklare forsørgelsesgrupper er faldet. Stigningen i antallet af indsatsklare kontant- og starthjælpsmodtagere skyldes en kraftig stigning i tilgangen, især af unge med massive problemer ud over ledighed. Samtidig har jobcentret oplevet er fald i antallet af borgere, der får tilkendt førtidspension og dermed forbliver på kontanthjælp. Gentofte Allerød Rudersdal Hørsholm Dragør Vallensbæk Egedal Øvrige ydelser Førtidspension Sygedagpenge Kontanhjælp mv Dagpenge dec-11 Lyngby-Taarbæk Solrød Lejre Klyngen i alt Hovedst.-Sjæl Hele landet 6

7 Antallet af indsatsklare sygedagpengemodtagere er faldet markant fra december 21 til december 211, hvilket skyldes en organisationsændring i 21, som for alvor er slået igennem i 211 og har medført et fald i antallet af langvarige sager. For de midlertidigt passive har Egedal samlet set haft samme relativt positive udvikling som for de indsatsklare. Udviklingen i Egedal har været mere positiv end klyngegennemsnittet, jf. tabel 1. Tabel 1: Resultatoversigt forsørgede, Egedal, december 211 Forsørgelsesgrupper Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Forsørgede i alt (sum af alle fuldtidspersoner nedenfor) Jobklar - fuldtidspersoner A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Indsatsklar - fuldtidspersoner Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Revalidering Dec Ledighedsydelse Dec Midlertidigt passive - fuldtidspersoner Kontant- og starthjælp Dec Sygedagpenge Dec Ledighedsydelse Dec Forrevalidering - fuldtidspersoner Dec Introduktionsydelse - fuldtidspersoner Dec Fleksjob - fuldtidspersoner Dec Førtidspension - fuldtidspersoner Dec Ukendt match fuldtidspersoner Anm.: Antallet af fuldtidspersoner for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent. 2: Forsørgelsesgruppen Ukendt match - fuldtidspersoner indeholder modtagere af kontant- og starthjælp, sygedagpenge, revalideringsydelse og ledighedsydelse, der endnu ikke er blevet matchet. Antallet af fleksjobmodtagere i Egedal er stort set uændret, mens antallet af førtidspensionister er faldet med 4 pct., jf. tabel 1. Fokuspunkter i indsatsen: At begrænse antallet af personer på offentlig forsørgelse, herunder især antallet af personer på dagpenge og på førtidspension, hvor kommunen har en højere andel borgere på ydelsen end gennemsnittet i klyngen At forebygge en fortsat stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere både jobklare og indsatsklare 7

8 4. Aktiveringsgrad og rettidighed Det er jobcentrenes opgave via samtaler og målrettet aktivering at bidrage til at afkorte perioden på offentlig forsørgelse for den enkelte ledige. Jobcenter Egedal har samlet set en aktiveringsgrad på 3 pct., dvs. at borgerne i gennemsnit var i aktivering i 3 pct. af tiden i december 211, jf. tabel 2. Det er lidt mindre end klyngegennemsnittet. Aktiveringsgraden i Egedal er samlet set uændret ift. året før. Den er dog faldet for kontant- og starthjælpsmodtagere. Der er betydelig forskel på aktiveringsgraden mellem forsørgelsesgrupperne i Egedal. Dagpengemodtagere er mindst i aktivering (29 pct.), mens de jobklare kontanthjælpsmodtagere er mest i aktivering (4 pct.). For dagpengemodtagerne svarer aktiveringsgraden stort set til klyngegennemsnittet, mens den for jobklare kontanthjælpsmodtagere ligger noget over gennemsnittet. Aktiveringsgraden for de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er på 34 pct. i Egedal, hvilket stort set er på niveau med klyngegennemsnittet. Tabel 2: Resultatoversigt aktivering og rettidighed, Egedal, december 211 Indsatsen Periode Niveau Udvikling Sammenligning Høj./laveste Ift. Ift. samme Gnsn. niveau niveau i måneden måned året i klyngen i Procent klyngen før, pct. før, pct. samme i samme point point måned, pct. måned, pct. Aktiveringsgrad i alt A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp, jobklar Dec Kontant- og starthjælp, indsatsklar Dec Opfyldelse af minimumskrav Manglende jobsamtaler - a-dagpenge Dec Manglende jobsamtaler - kontant- og starthjælp Dec Manglende aktive tilbud - a-dagpenge Dec Manglende aktive tilbud - kontant- og starthjælp Dec Anm.: Antallet af fuldtidspersoner for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent. 1: Tilgang til permanente forsørgelsesordninger viser tilgangen de seneste 12 måneder (inkl. den anførte måned). Hvis den anførte måned f.eks. er januar 211, viser målingen tilgangen i perioden februar 21 - januar 211. Der er i lovgivningen fastsat krav til, hvor ofte ledige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere skal have en samtale med jobcentret, samt hvor ofte de skal have et tilbud om aktivering. Man taler om fuld rettidighed i de tilfælde, hvor mindst 9 pct. af de ledige har fået deres samtaler og aktiveringstilbud til tiden. I Egedal er der 4 pct. af dagpengemodtagerne, der ikke fik en rettidig samtale i december 211, jf. tabel 2. Det er på niveau med klyngegennemsnittet. For kontant- og starthjælpsmodtagerne fik 6 pct. ikke en samtale rettidigt, hvilket også svarer til klyngegennemsnittet. For begge grupper er der sket et fald i andelen af manglende jobsamtaler på hhv. 7 og 1 pct. point sammenlignet med december 21. 8

9 5 pct. af dagpengemodtagerne har ikke fået et aktivt tilbud rettidigt i december 211, jf. tabel 2. Det er stort set på niveau med klyngegennemsnittet og en forbedring på 4 pct. point ift. sidste år. Der er 1 pct. af kontant- og startshjælpsmodtagerne, der ikke har fået et tilbud til tiden, hvilket også er et fald på 4 pct. point ift. sidste år. Samlet set lever Egedal dermed op til kravene om rettidighed, da det på alle områder gælder, at mindst 9 pct. har fået deres samtaler eller aktive tilbud til tiden. Samtidig har Egedal forbedret rettidigheden på alle områder. For kontant- og starthjælpsmodtagere er afgivelsen af tilbud dog på grænsen til fuld rettidighed. På baggrund af ovenstående kan udpeges følgende fokuspunkter for indsatsen: Fokuspunkter i indsatsen: At fastholde den generelt høje volumen i aktiveringsindsatsen At øge volumen i aktiveringsindsatsen for dagpengemodtagere At fastholde rettidigheden i indsatsen, især med fokus på afgivelse af aktive tilbud til kontanthjælpsmodtagere, hvor andelen af manglende tilbud er på grænsen til fuld rettidighed 5. Udviklingen i ministermålene Beskæftigelsesministeren opstiller hvert år et antal beskæftigelsespolitiske mål i form af indsatsområder, hvor der i de kommende år er behov for et særligt fokus. Beskæftigelsesministerens mål er retningsgivende for jobcentrenes indsats. Ministerens 4 mål i 211 Mål 1: Arbejdskraftreserven: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ledige med mere end tre måneders sammenhængende offentlig forsørgelse (arbejdskraftreserven) begrænses mest muligt. Mål 2: Permanente forsørgelsesydelser: Jobcentrene skal sikre, at antallet af personer på permanente forsørgelsesydelser (ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension) begrænses mest muligt. Mål 3: Unge: Jobcentrene skal sikre, at antallet af unge under 3 år på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. Mål 4: Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere: Jobcentrene skal sikre, at antallet af ikkevestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse begrænses mest muligt. 9

10 Mål 1: Arbejdskraftreserven Det er vigtigt at have fokus på at begrænse tilgangen til langtidsledighed og forebygge marginalisering og udstødning fra arbejdsmarkedet. Det skal derfor via beskæftigelsesindsatsen sikres, at nyledige ikke bliver en del af arbejdskraftreserven, og at de ledige der allerede er i arbejdskraftreserven hjælpes på vej ud af ledighed. Arbejdskraftreserven (mål 1) omfatter alle jobklare ledige (dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere i match 1), som har haft 13 ugers sammenhængende ledighed. I Egedal er arbejdskraftreserven steget kraftigt siden udgangen af 28, især for dagpengemodtagere. jf. figur 3. I 211 er udviklingen dog stagneret. I december 211 var der ca. 57 personer i arbejdskraftreserven i Egedal. Dette er et fald på 1 pct. ift. december 21. Figur 3: Arbejdskraftreserven i Egedal fra januar 28 til december 211 (mål 1) 7 Arbejdskraftreserven i Egedal består primært af dagpengemodtagere. Ud af de aktuelt ca. 57 i arbejdskraftreserven er kun ca. 1 kontanthjælpsmodtagere Arb.res kontanthj. Arb.res dagpenge Arb.res.i alt Mål 2. Permanent forsørgede Det store antal personer på permanente offentlige forsørgelsesydelser er en stor udfordring for både arbejdsmarkedet og den offentlige/kommunale økonomi. Det er samtidig også en personlig udfordring for den enkelte, idet borgeren permanent mister det netværk, sociale relationer og økonomiske muligheder, som knytter sig til at have et aktivt arbejdsliv. De permanent forsørgede omfatter personer på ledighedsydelse, i fleksjob eller på førtidspension. Antallet af permanent forsørgede i Egedal har været stort set uændret siden 28, jf, figur 4. Der har været en mindre stigning i antallet af personer på ledighedsydelse. Det skyldes, at den økonomiske krise har gjort det vanskeligere at skaffe job til personer, der er visiteret til et fleksjob. Figur 4: Udviklingen i antallet af permanent forsørgede i Egedal fra januar 28 til december 211 (mål 2) Førtidspensionister er den største gruppe af permanent forsørgede. Der er sket et ganske lille fald i antallet i det seneste års tid, jf. figur 4. Der var dog fortsat knap 1. personer på førtidspension i Egedal i december 211. Samlet set var der ca personer på permanent offentlig forsørgelse i Egedal i december 211. Det er fald på 2 pct. ift. december Førtidspension Ledighedsydelse Fleksjob

11 Tilgangen til permanent offentlig forsørgelse har været på 83 personer i 211. Det er et fald på 25 pct. ift 212. Det er således lykkedes Egedal at begrænse tilgangen. Mål 3: Unge De unge er en sårbar gruppe på arbejdsmarkedet, især i en lavkonjunktursituation. De unge har ofte begrænset erhvervserfaring, og kan dermed få særligt svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Selv de unge, der har en uddannelse, oplever stigende vanskeligheder ved at få job efter endt uddannelse. Antallet af unge under 3 år på offentlig forsørgelse har været kraftigt stigende i Egedal fra midten af 28 til midten af 21, jf. figur 5. Derefter er udviklingen stagneret. I december 211 var der 325 unge på offentlig forsørgelse i Egedal, hvilket er et fald på 1 pct. sammenlignet med december 21. Figur 5: Udviklingen i antallet af unge offentligt forsørgede i Egedal fra januar 27 til december 211 (mål 3) jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 4 sep-11 jan Figur 6: Udviklingen i antallet af unge offentligt forsørgede i Egedal fra januar 27 til december 211 fordelt for forsørgelsestype (mål 3) jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 maj-9 sep-9 jan-1 maj-1 sep-1 jan-11 maj-11 sep Dagpenge Kontanhjælp mv. Sygedagpenge Førtidspension Øvrige ydelser jan-12 Det er især antallet af unge kontanthjælpsmodtagere, der er steget, jf. figur 6. Fra midten af 28 til december 211 har der været en jævn stigning, og antallet af unge kontanthjælpsmodtagere var i december 211 på ca. 17. Antallet af unge a-dagpengemodtagere har også været stigende frem til starten af 211, hvorefter der igen er sket et fald, jf. figur 6. 11

12 Mål 4: Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere med ikke-vestlig baggrund er overrepræsenterede i det offentlige forsørgelsessystem, og det er derfor vigtigt at have særlig fokus på denne gruppe i beskæftigelsesindsatsen. Siden midten af 28 er antallet af offentligt forsørgede i Egedal med ikke-vestlig baggrund steget, jf. figur 7. Det er især antallet af dagpengeog kontanthjælpsmodtagere, der er steget, mens de øvrige grupper har været stort set konstante. Udviklingen viste en faldende tendens i starten af 211, men senere på året steg antallet igen. Figur 7: Udviklingen i antallet af offentligt forsørgede borgere i Egedal med ikkevestlig oprindelse fra december 28 til december 211 (mål 4) I december 211 var der ca. 3 personer med ikkevestlig baggrund på offentlig forsørgelse i Egedal. Det er en stigning på 1 pct. i forhold til december 21. Kontanthjælp Dagpenge Sygedagpenge Førtidspension Øvrige Sammenfatning Udviklingen i de fire ministermål i Jobcenter Egedal i 211 er sammenfattet i tabel 3. Tabel 3: Resultatoversigt, Egedal, december 211: Ministermål Ministerens mål Periode Niveau Udvikling Sammenligning Bedste Gnsn. Ift. Ift. samme udvikling i udvikling i Antal måneden måned året klyngen ift. klyngen ift. før, pct. før, pct. året før, pct. året før, pct. Arbejdskraftreserven Dec A-dagpenge Dec Kontant- og starthjælp Dec Permanente forsørgelsesordninger Dec Tilgang til permanente forsørgelsesordninger 1 Dec Unge under 3 år Dec Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Dec Anm.: Antallet af fuldtidspersoner for den viste periode vil generelt være undervurderet som følge af efterregistreringer. Det vil især være tilfældet for sygedagpenge- og a-dagpengemålingerne, hvor antallet af fuldtidspersoner ved den efterfølgende opdatering typisk vil stige med omkring 5-6 procent. 1: Tilgang til permanente forsørgelsesordninger viser tilgangen de seneste 12 måneder (inkl. den anførte måned). Hvis den anførte måned f.eks. er januar 211, viser målingen tilgangen i perioden februar 21 - januar 211. Samlet set har Egedal bedre resultater på to af ministermålene end gennemsnittet af klyngen, jf. tabel 3: Permanente forsørgelsesydelser Egedal har haft et fald på 2 pct. sammenlignet med et fald på 1 pct. i klyngen. Samtidig er tilgangen i Egedal faldet med 25 pct. sammenlignet med et fald på 2. pct. i klyngen Unge under 3 år Egedal har haft et fald på 1 pct. sammenlignet med en stigning på 1 pct. for klyngen 12

13 Egedal har dårligere resultater end gennemsnittet af klyngen på to ministermål: Arbejdskraftreserven Egedal har haft et fald på 1 pct. sammenlignet med et fald på 4 pct. i klyngen Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Egedal har haft en stigning på 1 pct. sammenlignet med en stigning på 6 pct. i klyngen. Det skyldes, at kommunens kvote er steget markant fra 21 til 211, og at der har været en stigning i antallet af borgere, der har humanitær opholdstilladelse, og dermed ikke opfylder kravene til førtidspension men forbliver på kontanthjælp Egedal ligger på en 5. plads i den samlede score på ministermålene i december 211, jf. tabel 4. Tabel 4: Scorecard, ministermål, Egedal og klyngen, december 211 Ministerens mål Arbejdskraftreserven Dec 211 på permanente forsørgelsesordninger Dec 211 Unge under 3 år på offentlig forsørgelse Dec 211 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere på offentlig forsørgelse Dec 211 Jobcenter Antal personer Udvikling i ft. samme måned året før, p ct. Antal fuldtidspersoner Udvikling i ft. samme måned året før, p ct. Antal fuldtidspersoner Udvikling i ft. samme måned året før, p ct. Antal fuldtidspersoner Udvikling i ft. samme måned året før, p ct. Placering Hørsholm 234-1, 627-4, ,6 193,3 1 Rudersdal 599-7, , ,3 461,8 2 Solrød 331-5, , 19-9, ,6 3 Allerød 28-5,4 62 -, , ,7 4 Egedal 568-1, , , ,2 5 Lejre 36-13, , , ,5 6 Lyngby-Taarbæk 79-4, ,2 515, ,1 6 Gentofte 99 5, , , ,8 7 Hele klyngen , , , ,2. Anm.: Jobcenterets/kommunens placering er givet på baggrund af, hvor god udviklingen i jobcenteret/kommunen har været for hvert ministermål ift. samme måned året før, sammenlignet med de andre jobcentre/kommuner i klyngen. Der gives en placering for hvert ministermål, og den viste placering er den gennemsnitlige placering, som jobcenteret/kommunen har opnået i forhold til de andre jobcentre/kommuner i klyngen. På baggrund af ovenstående kan udpeges følgende fokuspunkter for indsatsen: Fokuspunkter i indsatsen: At begrænse arbejdskraftreserven ved at forebygge tilgang og sikre afgang At begrænse stigningen i antallet af offentligt forsørgede med ikke-vestlig baggrund 13

14 6. Besparelsespotentiale Beskæftigelsesindsatsens primære opgave er at flytte borgere fra offentlig forsørgelse til job. Mange personer på offentlig forsørgelsesydelse medfører øgede udgifter samt færre skatteindtægter for stat og kommune. Besparelsespotentialet giver viden om, hvor mange penge kommunen/staten kan spare på forsørgelse, hvis man kan opnå samme niveau for antal fuldtidspersoner på en forsørgelsesydelse som gennemsnittet i klyngen. Jobcenter Egedal har relativt færre personer kontanthjælp og revalidering end klyngegennemsnittet, jf. tabel 5, og jobcentret har således et negativt besparelsespotentiale på disse områder. Det betyder, at hvis jobcentret havde lige så mange personer på disse forsørgelsesydelser som gennemsnittet af klyngen, ville man have en merudgift på 13,5 mio. kr. Det skal dog bemærkes, at antallet af kontanthjælpsmodtagere i Egedal har været stigende i 211, og samtidig har udviklingen været mere negativ end gennemsnittet for klyngen. Der er dermed en risiko for, at Egedals negative besparelsespotentiale på området indsnævres. Kommunen har et positivt besparelsespotentiale dvs. relativt høje udgifter - på dagpenge, sygedagpenge, ledighedsydelse, fleksjob og førtidspension, jf. tabel 5. Især på sygedagpenge er der et relativt stort besparelsespotentiale på 8,1 mio. kr. Men også på dagpengeområdet har kommunen et relativt stort besparelsespotentiale på 5,5 mio. kr. Tabel 5: Besparelsespotentialet for Egedal, 1. kvartal kvartal 211 Forsørgelsesydelse 1. kvartal kvartal 211 Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i jobcentret Fuldtidspersoner på ydelsen i pct. af befolkningen i klyngen Potentiel reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen Besparelsespotentiale (i mio. kr.) A-dagpenge 2,47 2, ,5 Kontanthjælp 1,31 1, ,7 Revalidering, inkl. Forrevalidering,9, ,8 Sygedagpenge 1,91 1,6 83 8,1 Ledighedsydelse,3, ,4 Fleksjob 1,12, ,2 Førtidspension 3,63 3, ,5 I alt 1,83 1, ,7 Anm.: Tabellen viser, hvor mange fuldtidspersoner og hvor mange udgifter til forsørgelsesydelser (efter statslig refusion), som kan spares i jobcentret, hvis jobcentret nedbringer andel fuldtidspersoner på forsørgelsesydelse af befolkningen til samme niveau som den gennemsnitlige andel fuldtidspersoner for de sammenlignelige jobcentre. Besparelsespotentialet i jobcentret beregnes ved at gange den potentielle reduktion af fuldtidspersoner med udgiften (ekskl. udgift til løntilskud) til en gennemsnitlig fuldtidsperson på forsørgelsesydelsen i jobcentret. Et negativt besparelsespotentiale kan forekomme, hvis andelen af fuldtidspersoner af befolkningen i jobcentret er lavere end gennemsnittet i klyngen. Negative besparelsespotentialer sættes til kroner og regnes ikke med i det samlede besparelsespotentiale for alle forsørgelsesydelser. For at beregne jobcentrets potentielle reduktion af antal fuldtidspersoner ift. klyngen trækkes klyngens andel af fuldtidspersoner på offentlige forsørgelsesydelser af befolkningen fra andelen i jobcentret. Forskellen i andelene kan således både være positiv og negativ. Den potentielle reduktion i fuldtidspersoner findes ved at gange antallet af personer i befolkningen i jobcentret med forskellen i procentandelene. I besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 21 er foretaget to ændringer i forhold til tidligere opgørelser af besparelsespotentialet. For det første omfatter besparelsespotentialet fra og med opgørelsen af besparelsespotentialet for 3. kvartal kvartal 21 også fleksjob opgjort pba. kommunale tilskud til fleksjob. For det andet bliver besparelsespotentialet fra og med opgørelsen 3. kvartal kvartal 21 opgjort på baggrund af de kommunale nettoudgifter til a-dagpenge. Beregningsgrundlaget er ændret, idet kommunerne fra den 4. januar 21 skal medfinansiere ydelserne til dagpengemodtagere. Opgørelsen af besparelsespotentiale på dagpengeområdet var tidligere baseret på de samlede offentlige udgifter til dagpenge Samlet set har Egedal et besparelsespotentiale på 25,7 mio. kr. (negative besparelsespotentialer tæller ikke med i summen, jf. anmærkning til tabel 5). 14

15 På baggrund af ovenstående kan udpeges følgende fokuspunkter for indsatsen: Fokuspunkter i indsatsen: At fastholde de relativt lave udgifter til kontanthjælp At reducere besparelsespotentialet på sygedagpenge ved at fastholde begrænsningen i antallet af sygedagpengeforløb At reducere besparelsespotentialet på dagpengeområdet ved at reducere den gennemsnitlige varighed af ledighedsperioderne, herunder begrænse tilgangen til arbejdskraftreserven 7. Indikatormodellen En afgørende forudsætning for at opnå gode resultater i beskæftigelsesindsatsen er at gennemføre en intensiv og aktiv indsats for borgerne. For at synliggøre det enkelte jobcenters aktuelle indsats og resultater over for jobcentrets kunder er der udviklet en indikatormodel. Indikatormodellen giver et overblik over, hvilken indsats der gives til forskellige grupper af offentligt forsørgede i jobcentret, og hvordan det går de grupper, der får denne indsats. Modellen giver desuden jobcentrene mulighed for at sammenligne egen indsats og egne resultater med andre jobcentres til inspiration for evt. justeringer af indsatsen. For indsatsmålingerne sammenlignes med gennemsnittet af de 1 bedste jobcentre i landet på de enkelte områder (nedenfor kaldet top-ti ). For resultatmålingerne sammenlignes med gennemsnittet af klyngen. Indsats 1: Samtaler I Egedal har 37 pct. af samtlige dagpengemodtagere modtaget en samtale i november 211, jf. tabel 6. Det ligger væsentligt under gennemsnittet for top-ti på 61 pct. For jobklare kontanthjælps- og sygedagpengemodtagere i Egedal ligger antallet af samtaler også under top-ti, men forskellen er ikke så stor som for dagpengemodtagere. Af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere i Egedal har 54 pct. fået en samtale i november 211, sammenlignet med 6 pct. i top-ti. For alle målgrupperne i Jobcenter Egedal har relativt færre fået samtaler i november sammenlignet med gennemsnittet af top-ti. Egedal overholder dog rettidigheden for afholdelse af samtaler, jf. afsnit 4. Indsats 2: Aktive tilbud og delvise raskmeldinger 42 pct. af dagpengemodtagerne i Egedal har fået et aktivt tilbud i november 211, hvilket er lavere end gennemsnittet af top-ti på 56 pct., jf. tabel 6. For jobklare kontanthjælpsmodtagere er forskellen større med 54 pct. i Egedal sammenlignet med 84 pct. i gennemsnittet af top-ti. For jobklare sygedagpengemodtagere i Egedal gælder det, at 37 pct. har fået et aktivt tilbud eller en delvis raskmelding i november 211. Det er stort set på niveau med gennemsnittet af top-ti, jf. tabel 6. For de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere ligger Egedal noget lavere end top-ti gennemsnittet. 15

16 Egedal overholder dog rettidigheden for afgivelse af tilbud, jf. afsnit 4. Indsats 3: Virksomhedsrettede tilbud eller delvise raskmeldinger Andelen af jobklare ydelsesmodtagere i Jobcenter Egedal, der har fået et virksomhedsrettet tilbud eller en delvis raskmelding i november 211, ligger under gennemsnittet af top-ti for alle ydelsesgrupper, jf. tabel 6. F.eks. har 23 pct. af dagpengemodtagerne i Egedal fået et virksomhedsrettet tilbud eller en delvis raskmelding i november 211, mens det gælder for 37 pct. i top-ti. For de indsatsklare bruger Egedal ligeledes virksomhedsrettet aktivering og/eller delvise raskmeldinger i mindre omfang end top-ti. Resultater 1: Job eller uddannelse I Egedal har 14 pct. af gruppen af dagpengemodtagerne primo november 211 påbegyndt job eller uddannelse efter 1 måned, jf. tabel 6. Det svarer stort set til gennemsnittet af klyngen. Resultaterne i form af job eller uddannelse for de øvrige jobklare grupper ligger også stort set på gennemsnittet af klyngen. For de indsatsklare ligger resultaterne i Egedal ligeledes på niveau med klyngegennemsnittet, jf, tabel 6. For sygedagpengemodtagerne ligger de endda lidt over. Resultaterne for de midlertidigt passive i form af job eller uddannelse er generelt begrænsede, både i Egedal og i klyngen. Resultater 2: på offentlig forsørgelse 2,4 pct. af befolkningen i Egedal er på dagpenge, jf. tabel 6. Det svarer til klyngegennemsnittet. Generelt ligger Egedal tæt på klyngegennemsnittet for alle forsørgelsesgrupper. Egedal er den kommune, der har den laveste andel øvrige indsatsklare, midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere og øvrige midlertidigt passive i klyngen, jf. tabel 6. På baggrund af ovenstående kan udpeges følgende fokuspunkter i indsatsen: Fokuspunkter i indsatsen: At sikre en tilstrækkelig stor samtale- og aktiveringsintensitet også ud over de lovmæssige krav At øge brugen af virksomhedsrettet aktivering og delvise raskmeldinger, især for de indsatsklare At forbedre resultaterne af indsatsen i form af job eller uddannelse for de midlertidigt passive 16

17 Tabel 6: Indikatormodel for Egedal, november 211 Match1 : Jobklar Match2 : Indsatsklar Match3 : Midlertidigt passive A- dagpenge Kontanthjælp Sygedagpenge Øvrige Kontanthjælp Sygedagpenge Øvrige Kontanthjælp Sygedagpenge Øvrige Antal personer på offentlig forsørgelse Indsats 1: Andel der har fået en samtale Indsats 2: Andel der har fået et aktivt tilbud eller en delvis raskmelding Indsats 3: Andel der har fået et virksomhedsrettet aktivt tilbud eller en delvis raskmelding Resultater 1: Andel der er i job eller uddannelse efter 1 måned Andel, pct Gennemsnit 1 højeste andele i landet, pct Andel, pct Gennemsnit 1 højeste andele i landet, pct Andel, pct Gennemsnit 1 højeste andele i landet, pct Andel, pct Gennemsnit af klyngen, pct Resultater 2: Fuldtidspersoner på offentlig forsørgelse som andel af befolkningen Andel, pct. 2,4,6 1,1,2,7,2,1,2,6, Gennemsnit i klyngen, pct. 2,3,5,9,1,8,3,2,4,5, Laveste niveau i klyngen, pct. 2,,2,5,,6,,1,2,2, Jobcenter/kommune med det laveste niveau i klyngen Hørsholm Allerød Gentofte Gentofte Rudersdal Allerød Egedal Egedal Hørsholm Egedal Kilde: Kommunale sagsbehandlings- og økonomisystemer, Amfora, RAM, Amanda, Arbejdsmarkedsportalen, DRV, resultatdata, KMD's register for sociale pensioner og KMD s sygedagpengeregister. ' Anmærkning: Indikatormodellen tager udgangspunkt i alle personer på offentlig forsørgelse primo måneden fordelt efter matchkategori og viser, hvor stor en andel, der har fået en aktiv indsats i løbet af måneden, og hvor stor en andel, der er kommet i job eller uddannelse efter en måned. Desuden vises, hvor stor en andel de offentligt forsørgede (regnet i fuldtidspersoner) udgør af befolkningen (16-66 år) i den pågældende måned. Gruppen 'øvrige' omfatter revalidender, forrevalidender og ledighedsydelsesmodtagere.

18